1986 BSF 171 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ETABLERING AF DE NØDVENDIGE UDDANNELSESPLADSER TIL DET TOÅRIGE KURSUS TIL HØJERE HANDELSEKSAMEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00171@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at alle rettidigt
tilmeldte og kvalificerede ansøgere til det toårige kursus til
Højere Handelseksamen optages fra begyndelsen af skoleåret
1987-88.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
I adskillige år har vi oplevet, at kvalificerede og rettidigt
tilmeldte ansøgere til det toårige kursus til Højere
Handelseksamen har måttet afvises, fordi der ikke har været de
nødvendige uddannelsespladser. Det samme ser nu ud til at gentage
sig i år, hvis regeringen ikke ændrer sin praksis.
Den nuværende praksis fungerer sådan, at kvalificerede elever, der
søger fra folkeskolen ind på efg-basisåret på handelsskolerne,
ikke automatisk senere er sikret adgang til Højere Handelseksamen,
såfremt de ønsker det. Dermed bliver der på handelsskolerne efter
det første år reelt tale om en adgangsbegrænsning i modsætning til
forholdene på det almene gymnasium.
Efter forslagsstillernes opfattelse er det en stadig større del af de
elever, der søger efg-basisår på handelsskolerne, der fra starten
er indstillet på at ville afslutte med en Højere Handelseksamen.
Dermed opleves det endnu mere urimeligt og uforståeligt, at
regeringen reelt laver en adgangsbegrænsning inde midt i et
treårigt uddannelsesforløb.