Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00173@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til gennem nedenstående aktiviteter

at forbedre arbejdsmiljøet for fiskere og søfolk, forebygge

helbredsskader og forbedre behandlingen af lidelser, knyttet til

søfart, fiskeri og off-shorevirksomhed.

a. Arbejde ombord på danske skibe underlægges samme arbejdsmiljøkrav,

som arbejdsmiljølovgivningen stiller til arbejde i land.

b. Et indberetningssystem vedrørende ulykker til søs, parallelt med

indberetningssystemet vedrørende arbejdsulykker i øvrigt

iværksættes.

c. Der indføres pligt til, at skibe under 20 BRT skal have skipper

med en af industriministeren godkendt uddannelse, hvis der sejles

med beskæftigede ombord.

d. Der indføres pligt til, at skibe over 20 BRT skal have mere end

een person ombord med en af industriministeren godkendt

uddannelse.

e. Der indføres obligatoriske sikkerhedskurser samt obligatoriske

adgangskurser for at opnå tilladelse til at blive forhyret på

dansk skib.

f. Der oprettets en bedriftssundhedstjeneste for søfart, fiskeri og

off-shorevirksomhed, til hvilken der knyttes forskning i

forebyggelse og behandling af dels arbejdsbetingede lidelser, dels

arbejdsulykker til søs.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

I Danmark hører søens folk ikke ind under Arbejdsmiljøloven, og

tilsvarende lovgivning eksisterer ikke for søens folk. En

konsekvens af dette er, at arbejdsmiljøpåvirkninger og

arbejdsskader om bord på skibe er betydeligt dårligere belyst end

for tilsvarende erhverv på land.

Fiskerne

Ifølge Danmarks Statistik var der i 1982 omkring 11.000

erhvervsfiskere i Danmark. Den ene halvdel var selvstændige og den

anden fiskerimedhjælpere eller partsfiskere.

Ifølge undersøgelsen »Dødelighed og Erhverv 1970-80« fra Danmarks

Statistik var Standard Mortality Ratio (SMR) for selvstændige

fiskere meget nær gennemsnittet for samtlige i erhverv.

Fiskerimedhjælperne havde derimod en forhøjet SMR, specielt for

ulykker (192). Ifølge Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk

Fiskeri blev der for 6 års perioden 1980-85 anmeldt 108 dødsfald

blandt fiskere. 86 af de 108 skyldtes arbejdsulykker. Det vil sige

ca. 14 dødsulykker i gennemsnit pr. år eller 13 dødsulykker pr.

10.000 fiskere pr. år. Forekomsten af dødsulykker i gennemsnit for

alle erhverv på land i samme periode var 0,3 pr. 10.000. Det

svarer til, at hyppigheden af dødsulykker blandt fiskere er mere

end 40 gange større end gennemsnittet for erhvervene på land.

Vanggaard og Nielsen undersøgte forekomsten af arbejdsulykker i dansk

fiskeri i årene 1970-72 og fandt 24 dødsulykker pr. 10.000 pr. år.

Ifølge Sikringsstyrelsen forekom der i gennemsnit 23 dødsulykker

pr. år i perioden 1970-79.

Tilsvarende tal fra Norge og England er af samme størrelsesorden -

omkring 10 dødsulykker pr. 10.000 fiskere pr. år.

De mange arbejdsulykker og den almindelige antagelse af at fiskeriet

er et hårdt erhverv gør, at man kunne vente en høj forekomst af

erhvervssygdomme blandt fiskere. Om dette er tilfældet er dog

yderst sparsomt belyst i litteraturen. Vanggaard og Nielsen

interviewede 221 fiskere fra Esbjerg i 1973 med henblik på

kortlægning af deres klager. 70 pct. klagede over hyppige

rygsmerter. 15 pct. havde til stadighed eksemlignende

forandringer. 45 pct. havde bylder som tilbagevendende tilstand.

20 pct. led af dødhedsfornemmelse i fingrerne. De adspurgte angav

i gennemsnit 8-10 symptomer. Dette tal er højere end det tal, som

blev fundet i Socialforskningsinstituttets

arbejdsmiljøundersøgelse af LO-arbejdere i 1974. I denne angav

ansatte i gennemsnit 4-5 sygdomssymptomer og 42 pct. af alle havde

rygsmerter.

Søfolkene

Området søtransport, det vil sige handelsflåden, beskæftigede i 1980

små 12.000 personer, heraf 15 pct. kvinder. Antallet af

beskæftigede er antagelig faldet siden.

I 6 års perioden 1980-85 blev der til »Ulykkesforsikringsforbundet

for Dansk Søfart« anmeldt 137 dødsfald blandt søfolk, 48 af disse

skyldtes arbejdsulykker. I gennemsnit bliver det 8 dødsulykker pr.

år eller omkring 7 dødsulykker pr. 10.000 søfolk pr. år, det vil

sige, at risikoen er ca. 20 gange større end for gennemsnittet af

de landbaserede erhverv.

I lighed med fiskerne må rapporteringen af ikke-dødelige

arbejdsulykker for søfolk antages at være mangelfuld. Til

arbejdsskadeforsikringen blev der i 1983 anmeldt 1.157

arbejdsskader eller 9,8 pr. 100 søfolk, hvilket skal sammenlignes

med 2,4 arbejdsulykker pr. 100 arbejdstagere på landjorden.

I 1984 blev der til Arbejdstilsynet anmeldt 41 erhvervsbetingede

lidelser vedrørende søfolk. Der var 14 høreskader, 8 tilfælde af

eksem og 5 hjerneskader. Omregnet bliver det 3,5 erhvervssygdomme

pr. 10.000 søfolk, hvilket er på linie med anmeldehyppigheden for

brancher som bygge- og anlægsvirksomhed, grafisk industri og

social- og sundhedsvæsen.

Udenlandske undersøgelser tyder på øget forekomst af

hjerte-karsygdomme blandt søfolk.

Selv om andre nationers søfarende kan have lignende problemer,

eksempelvis høj ulykkesforekomst blandt fiskere, både i England og

Norge, må vi selv udrede årsagssammehængene til arbejdsskader

blandt søens folk her i landet.

Som det første skridt burde søens folk blive omfattet af samme

arbejdsskaderegistreringssystem som andre arbejdstagere. Det vil

sige, at alle arbejdsskader, som medfører arbejdsudygtighed i een

dag eller mere, burde rapporteres af rederen eller i hans sted

kaptajnen eller skipperen på samme anmeldelsesblanket, som for

andre arbejdstagere. Anmeldelse af konstaterede eller formodede

erhvervsbetingede lidelser bør foregå på samme måde for søens folk

som for landets øvrige arbejdstagere.

Der bør straks gøres en betydelig indsats for at bekæmpe

arbejdsulykker og specielt dødsulykker. Man bør her drage nytte af

den mangeårige erfaring i analyser af farlige arbejdspladser og

erfaring i beskyttelsesforanstaltninger, man har på landjorden.

Der er et betydeligt behov for en bedriftssundhedstjeneste for søens

folk. Viden og erfaring vedrørende arbejdsmiljøfaktorer om bord på

fiskerskibe og handelsskibe bør samles i et søfartsmedicinsk

institut.

Ved søforhør efter ulykker til søs bør der drages omsorg for, at der

i samme omfang anvendes lønmodtagere som arbejdsgivere som

lægdommere i retterne. Dette er ikke tilfældet i dag, hvorfor der

er opstået en skævhed i retternes sammensætning.

Versioner

1. 1988-05-21