1987 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORBRUGERAFTALER (GENNEMFØRELSE AF EF-DIREKTIV OM FORBRUGERBESKYTTELSE I FORBINDELSE MED AFTALER INDGÅET UDEN FOR FAST FORRETNINGSSTED)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00020@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 139 af 29. marts 1978 om visse forbrugeraftaler (dørsalg
m.v., postordresalg og løbende tjenesteydelser) foretages følgende
ændringer:
1. I lovens titel ændres ordet »postordresalg« til: »fjernsalg«.
2. § 5 affattes således:
»§ 5. Er en aftale om køb af vare eller om tjenesteydelse indgået
under et møde med den erhvervsdrivende uden for dennes faste
forretningssted, kan forbrugeren træde tilbage fra aftalen i
overensstemmelse med §§ 6-9 (fortrydelsesret). Det samme gælder,
hvis forbrugeren under tilsvarende omstændigheder har afgivet et
tilbud.
Stk. 2. Under samme betingelser har forbrugeren fortrydelsesret ved
aftale om tegning af abonnement på aviser, ugeblade og
tidsskrifter eller løbende bogudgivelser af ikke forud fastlagt
omfang.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke:
1) hvis en aftale om køb m.v. indgås i forbindelse med den
erhvervsdrivendes besøg hos forbrugeren eller en anden forbruger
eller på forbrugerens arbejdsplads, efter at forbrugeren
forudgående har anmodet herom under eller i tilslutning til en
personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes forretningssted, og
aftalen angår den vare, i anledning af hvilken forbrugeren har
anmodet om den erhvervsdrivendes besøg, og en tjenesteydelse eller
en vare, der er direkte forbundet med denne,
2) hvis aftalen angår en løbende forpligtelse for den
erhvervsdrivende til mod vederlag at foretage tilsyn eller
vedligeholdelse af fast ejendom eller løsøre, at udføre vagt-
eller redningstjeneste, at give undervisning, at udføre
bogførings-, regnskabs- eller revisionsvirksomhed, at yde
legemspleje eller at yde andre lignende tjenester eller angår
abonnementstegning efter stk. 2 og aftalen i øvrigt er indgået som
nævnt under nr. 1,
3) hvis aftalen angår en tjenesteydelse m.v., som ikke er nævnt
under nr. 2, og aftalen indgås i forbindelse med den
erhvervsdrivendes besøg hos forbrugeren eller en anden forbruger
eller på forbrugerens arbejdsplads, efter at forbrugeren
forudgående har anmodet herom, og aftalen angår den
tjenesteydelse, i anledning af hvilken forbrugeren har anmodet om
den erhvervsdrivendes besøg, og en vare eller en tjenesteydelse,
der er direkte forbundet med denne,
4) ved aftaler om levering af fødevarer eller drikkevarer eller
andre varer til husholdningens løbende forbrug, som leveres af
personer, der regelmæssigt betjener faste ruter,
5) ved køb under omførsel af varer, som efter næringslovens § 12,
stk. 1 og 2, og § 13 kan sælges ved omførsel, når købesummen ikke
overstiger 400 kr.,
6) ved aftaler om opførelse, salg eller udlejning af fast ejendom
eller aftaler om stiftelse af andre rettigheder over fast ejendom,
7) ved aftaler om værdipapirer,
8) ved køb på torve, markeder og dyrskuer af varer, som efter
næringslovens § 14 kan sælges sådanne steder,
9) ved køb på købestævner og udstillinger, jf. næringslovens § 15,
stk. 1, når salgsgenstanden overgives og købesummen betales
samtidig med aftalens indgåelse, eller
10) ved køb på auktion.
Stk. 4. Forbrugeren har dog fortrydelsesret i de tilfælde, der er
nævnt i stk. 3, nr. 8-10, hvis købet er indgået under en udflugt
arrangeret af den erhvervsdrivende eller under den
erhvervsdrivendes besøg hos forbrugeren eller en anden forbruger
eller på forbrugerens arbejdsplads, uden at betingelserne i stk.
3, nr. 1, i øvrigt er opfyldt.«
3. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved køb af varer, ved forsikringsaftaler samt ved de
aftaler, som er nævnt i § 5, stk. 2, regnes fristen dog først fra
den dag, hvor forbrugeren har fået det købte,
forsikringsbetingelserne eller den første levering i hænde. Dette
gælder dog ikke ved køb af varer, som skal fremstilles eller
tilpasses efter køberens individuelle behov.«
4. I § 7, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»I de tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 2, skal oplysningen dog
gives ved overgivelsen af varen eller forsikringsbetingelserne
eller ved den første levering til forbrugeren.«
5. I § 8, stk. 4, indsættes efter »§ 5, stk. 2,»: »og ved aftaler om
tjenesteydelser efter § 5, stk. 1,».
6. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Fortrydelsesret ved fjernsalg«
7. § 10, stk. 1, affattes således:
»Som fjernsalg betegnes aftale om salg af varer, ifølge hvilken varen
skal sendes til køberen, når sælgeren i katalog, brochure,
annoncer eller ved andet læsbart medie har tilbudt at sende varen
efter bestilling afgivet pr. telefon, brev eller andet læsbart
medie og køberen har afgivet bestilling på denne måde. Reglerne om
fjernsalg finder tilsvarende anvendelse ved bestilling af varer,
tegning af abonnement eller forsikring afgivet under eller i
forbindelse med den erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse til
forbrugeren uden dennes forudgående anmodning.«
8. I § 10, stk. 2, ændres »postordresalg« til: »fjernsalg«.
9. § 11, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Vil køberen efter køb af varer, jf. § 10, stk. 1, bruge
fortrydelsesretten, skal han senest ugedagen efter, at han har
fået varen eller det første parti heraf i hænde, tilbagesende
eller tilbagegive det modtagne til sælgeren.«
10. Efter § 12 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 12 a. Vil forbrugeren efter tegning af abonnement eller
forsikring, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., bruge fortrydelsesretten,
skal han underrette den erhvervsdrivende herom senest ugedagen
efter, at han har fået forsikringsbetingelserne,
abonnementsaftalen eller den første levering i hænde. § 6, stk.
3-4, § 8, stk. 4, og § 9 finder tilsvarende anvendelse.«
11. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved tegning af abonnement eller forsikring, jf. § 10, stk.
1, 2. pkt., skal sælgeren senest 3 dage efter den telefoniske
bestilling til køberen fremsende en skriftlig bekræftelse af
aftalen og tydelig oplysning om fortrydelsesretten.«
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.
12. I § 13, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1
eller stk. 2«.
13. § 14, stk. 1, affattes således:
»Ved aftaler om en løbende forpligtelse for den erhvervsdrivende til
mod vederlag at foretage tilsyn eller vedligeholdelse af fast
ejendom eller løsøre, at udføre vagt- eller redningstjeneste, at
give undervisning, at udføre bogførings-, regnskabs- eller
revisionsvirksomhed, at yde legemspleje eller at yde andre
lignende tjenester kan forbrugeren, når der er gået 9 måneder
efter aftalens indgåelse, opsige aftalen med 3 måneders varsel til
udgangen af en måned.«
14. I § 14, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2, nr. 2,» til: »§ 5, stk. 2«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2 og 7, finder anvendelse, når aftalen er
indgået eller forbrugeren har afgivet tilbud efter lovens
ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Ændringsforslag
Af Frank Jensen (S), Ingerlise Koefoed (SF) og Bernhard
Baunsgaard (RV):
Til § 2
6) I stk. 2 ændres »nr. 1« til: »nr. 1 og 03«.
Bemærkninger
Til nr. 6
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 5 i den af
udvalget afgivne tillægsbetænkning.
Oprindeligt fremsat lovforslag
§ 1
I lov nr. 139 af 29. marts 1978 om visse forbrugeraftaler foretages
følgende ændringer:
1. § 5 affattes således:
»§ 5. Er en aftale om køb af vare eller om tjenesteydelse indgået
under et møde med den erhvervsdrivende uden for dennes faste
forretningssted, kan forbrugeren træde tilbage fra aftalen i
overensstemmelse med §§ 6-9 (fortrydelsesret). Det samme gælder,
hvis forbrugeren under tilsvarende omstændigheder har afgivet et
tilbud.
Stk. 2. Under samme betingelser har forbrugeren fortrydelsesret ved
aftale om tegning af abonnement på aviser, ugeblade og
tidsskrifter eller løbende bogudgivelser af ikke forud fastlagt
omfang.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke:
1) hvis en aftale om køb m.v. indgås i forbindelse med den
erhvervsdrivendes besøg hos forbrugeren eller en anden forbruger
eller på forbrugerens arbejdsplads, efter at forbrugeren
forudgående har anmodet herom under eller i tilslutning til en
personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes forretningssted, og
aftalen angår den vare, i anledning af hvilken forbrugeren har
anmodet om den erhvervsdrivendes besøg, og en tjenesteydelse eller
en vare, der er direkte forbundet med denne,
2) hvis aftalen angår en løbende forpligtelse for den
erhvervsdrivende til mod vederlag at foretage tilsyn eller
vedligeholdelse af fast ejendom eller løsøre, at udføre vagt-
eller redningstjeneste, at give undervisning, at udføre
bogførings-, regnskabs- eller revisionsvirksomhed, at yde
legemspleje eller at yde andre lignende tjenester, eller angår
abonnementstegning efter stk. 2, og aftalen iøvrigt er indgået som
nævnt under nr. 1,
3) hvis aftalen angår en tjenesteydelse m.v., som ikke er nævnt under
nr. 2, og aftalen indgås i forbindelse med den erhvervsdrivendes
besøg hos forbrugeren eller en anden forbruger eller på
forbrugerens arbejdsplads, efter at forbrugeren forudgående har
anmodet herom, og aftalen angår den tjenesteydelse, i anledning af
hvilken forbrugeren har anmodet om den erhvervsdrivendes besøg, og
en vare eller en tjenesteydelse, der er direkte forbundet med
denne,
4) ved aftaler om levering af fødevarer eller drikkevarer eller andre
varer til husholdningens løbende forbrug, som leveres af personer,
der regelmæssigt betjener faste ruter,
5) ved køb af varer, som efter næringslovens § 12, stk. 1 og 2, og §
13 kan sælges ved omførsel, når købesummen ikke overstiger 400
kr.,
6) ved aftaler om opførelse, salg eller udlejning af fast ejendom
eller aftaler om stiftelse af andre rettigheder over fast ejendom,
7) ved forsikringsaftaler,
8) ved aftaler om værdipapirer,
9) ved køb på torve, markeder og dyrskuer af varer, som efter
næringslovens § 14 kan sælges sådanne steder,
10) ved køb på købestævner og udstillinger, jf. næringslovens § 15,
stk. 1, når salgsgenstanden overgives, og købesummen betales
samtidig med aftalens indgåelse, eller
11) ved køb på auktion.
Stk. 4. Forbrugeren har dog fortrydelsesret i de tilfælde, der er
nævnt i stk. 3, nr. 9-11, hvis købet er indgået under en udflugt
arrangeret af den erhvervsdrivende eller under den
erhvervsdrivendes besøg hos forbrugeren eller en anden forbruger
eller på forbrugerens arbejdsplads, uden at betingelserne i stk.
3, nr. 1, iøvrigt er opfyldt.«.
2. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 2, nr. 2,» til: »§ 5,
stk. 2,».
3. I § 8, stk. 4, indsættes efter »§ 5, stk. 2,»: »og ved aftaler om
tjenesteydelser efter § 5, stk. 1,».
4. § 14, stk. 1, affattes således:
»Ved aftaler om en løbende forpligtelse for den erhvervsdrivende til
mod vederlag at foretage tilsyn eller vedligeholdelse af fast
ejendom eller løsøre, at udføre vagt- eller redningstjeneste, at
give undervisning, at udføre bogførings-, regnskabs- eller
revisionsvirksomhed, at yde legemspleje eller at yde andre
lignende tjenester kan forbrugeren, når der er gået 9 måneder
efter aftalens indgåelse, opsige aftalen med 3 måneders varsel til
udgangen af en måned.«.
5. I § 14, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 2, nr. 2,» til: »§ 5, stk. 2,».
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, finder anvendelse, når aftalen er indgået
eller forbrugeren har afgivet tilbud efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslaget tager sigte på at gennemføre EF-direktivet om
forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for
fast forretningssted til dansk ret. Direktivet blev vedtaget i
Ministerrådet den 20. december 1985 og meddelt landene den 23.
december 1985. Direktivet er optaget som bilag 1 til lovforslagets
bemærkninger.
1.2. Formålet med direktivet er at opnå en tilnærmelse af de
nationale regler om indgåelse af aftaler uden for den
erhvervsdrivendes faste forretningssted.
Hovedindholdet i direktivet er, at en forbruger har en frist på 7
dage til at fortryde aftalen, hvis aftalen indgås ved en
erhvervsdrivendes besøg på forbrugerens bopæl eller arbejdsplads,
hos en anden forbruger eller under en udflugt arrangeret af den
erhvervsdrivende uden for dennes faste forretningssted.
Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren skriftlig oplysning om
fortrydelsesretten.
Direktivet er et minimumsdirektiv, således at medlemsstaterne kan
opretholde eller gennemføre videregående forbrugerbeskyttelse, jf.
direktivets artikel 8.
1.3. Ifølge direktivets art. 9 skal direktivet gennemføres i
medlemsstaterne inden 2 år fra dets meddelelse til medlemsstaterne
den 23. december 1985.
2. Gældende ret
2.1. For Danmarks vedkommende har der siden ikrafttrædelsen af lov
nr. 137 af 29. marts 1978 (dørsalgsloven) eksisteret en
beskyttelse af forbrugerne, som i vidt omfang opfylder kravene i
direktivet, og som på en række punkter giver en videregående
beskyttelse end den, der følger af direktivets bestemmelser.
2.2. Efter den gældende lov er uanmodet personlig henvendelse fra en
erhvervsdrivende til en forbruger stort set ikke tilladt. Undtaget
fra forbudet er nogle nærmere opregnede henvendelser herunder
bl.a. henvendelse vedrørende bøger og forsikring. Lovens kapitel 3
giver forbrugeren fortrydelsesret ved aftaler om køb af varer og
visse aftaler om løbende tjenesteydelser indgået under et møde med
den erhvervsdrivende uden for dennes faste forretningssted.
Denne fortrydelsesret kan ses som et supplement til forbudet mod
uanmodet henvendelse i de undtagelsestilfælde, hvor uanmodet
henvendelse er lovlig. Fortrydelsesretten omfatter endvidere salg
og bestillingsoptagelser, som finder sted under selskabelige
sammenkomster eller i forbindelse med busudflugter (»krosalg«
m.v.).
2.3. Herudover indeholder loven i kapitel 4 regler om fortrydelsesret
ved postordresalg og i kapitel 5 om ret til opsigelse af aftaler
om løbende tjenesteydelser m.v.
2.4. Ifølge lovens § 7 skal den erhvervsdrivende give forbrugeren
skriftlig oplysning om fortrydelsesretten. Der er fastsat nærmere
regler om denne oplysningspligt i bekendtgørelse nr. 655 af 19.
december 1978.
3. Lovforslaget
3.1. Gennemførelsen af det under pkt. 1 nævnte direktiv vil kun på
enkelte punkter nødvendiggøre en ændring af den danske lovgivning
om dørsalg, idet denne i det væsentlige er i overensstemmelse med
direktivets krav.
Direktivet indeholder en forbrugerdefinition, der i sproglig
henseende afviger fra den definition, der er anvendt i nyere dansk
forbrugerbeskyttelseslovgivning. Dette forhold behandles nedenfor
under pkt. 3.2.
Direktivets anvendelsesområde er på to områder videre end den
gældende lov. Det gælder med hensyn til tjenesteydelser, som efter
direktivet generelt skal omfattes af fortrydelsesretten, se
nærmere nedenfor under pkt. 3.4.
Endvidere indebærer direktivet, at en række af de undtagelser, der er
opregnet i den gældende lov, ikke vil kunne opretholdes, hvis
aftalen er indgået under de omstændigheder, der er reguleret af
direktivet jf. nedenfor under pkt. 3.6.
Direktivet omfatter alene aftaler, der er indgået under en udflugt
arrangeret af den erhvervsdrivende uden for dennes faste
forretningssted, eller aftaler der er indgået i forbindelse med
den erhvervsdrivendes besøg hos forbrugeren eller en anden
forbruger eller på forbrugerens arbejdsplads. Dette er en
indskrænkning i forhold til de gældende regler, hvorefter alle
aftaler, der indgås uden for den erhvervsdrivendes
forretningssted, det vil sige f.eks. også aftaler, der indgås på
gader, pladser, restauranter, jernbanestationer, færger og
lignende, omfattes af fortrydelsesretten.
Justitsministeriet har på den baggrund overvejet, om direktivets
gennemførelse burde bevirke, at lovens anvendelsesområde for
fortrydelsesretten blev indskrænket til alene at omfatte aftaler
indgået under en udflugt arrangeret af den erhvervsdrivende, eller
aftaler indgået i forbindelse med den erhvervsdrivendes besøg hos
forbrugeren eller en anden forbruger eller på forbrugerens
arbejdsplads. Det ville kunne forenkle lovteksten betydeligt, og
det ville - i alt fald med det handelsmønster, der kendes i dag -
formentlig kun berøre ganske få aftalesituationer. En del
myndigheder og organisationer, herunder Forbrugerrådet og
Forbrugerombudsmanden, har imidlertid frarådet en sådan
indskrænkning, idet man navnlig har peget på, at dette let ville
kunne føre til, at virksomheder, der vil undgå fortrydelsesretten,
ville omlægge deres handelsmønster.
Justitsministeriet har ikke ment at kunne afvise denne vurdering og
har derfor afstået fra - ud fra rent lovtekniske hensyn - at
indskrænke anvendelsesområdet.
3.2. I nyere dansk forbrugerlovgivning, herunder i den gældende lovs
§ 1, stk. 2, defineres et forbrugerkøb som et køb, som en køber
foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit
erhverv, når det købte hovedsagelig er bestemt til
ikke-erhvervsmæssig anvendelse for køberen, og sælgeren vidste
eller burde vide dette.
I direktivets art. 2 defineres en forbruger som en fysisk person, der
ved en retshandel optræder med et formål, der må anses at ligge
uden for hans erhvervsmæssige virkefelt. En erhvervsdrivende
defineres i direktivet som en fysisk eller juridisk person, der
ved indgåelsen af den pågældende retshandel optræder i sin
egenskab af handlende eller erhvervsdrivende, samt enhver anden
person, der optræder i en erhvervsdrivendes navn eller for dennes
regning.
Der er således ikke helt overensstemmelse mellem den danske
definition og direktivets definition, og på baggrund heraf har
Ministerrådet og Kommissionen på dansk foranledning i forbindelse
med direktivets vedtagelse udtalt, at såfremt forbrugeren handler
delvis som led i sin erhvervsmæssige virksomhed, delvis uden for
denne, omfattes forholdet kun af art. 2, 1. led, såfremt
forbrugeren hovedsagelig handler uden for sin erhvervsmæssige
virksomhed. Når forbrugeren faktisk hovedsagelig har handlet uden
for sin erhvervsmæssige virksomhed, men den erhvervsdrivende ikke
har kunnet vide det, omfattes forholdet ikke af direktivets
anvendelsesområde.
På den baggrund finder Justitsministeriet, at lovens definition af en
forbrugeraftale i § 1 vil kunne opretholdes uændret.
3.3. Ifølge art. 1, stk. 1, i direktivet gælder dette for aftaler,
der er indgået under en udflugt arrangeret af den erhvervsdrivende
uden for dennes faste forretningssted, eller aftaler der er
indgået i forbindelse med den erhvervsdrivendes besøg hos
forbrugeren eller en anden forbruger eller på forbrugerens
arbejdsplads, medmindre besøget sker efter udtrykkelig anmodning
fra forbrugeren.
Ifølge art. 1, stk. 2, i direktivet skal fortrydelsesretten også
omfatte aftaler om levering af en anden vare eller tjenesteydelse
end den, i anledning af hvilken forbrugeren har anmodet om den
erhvervsdrivendes besøg.
Dørsalgsloven indeholder imidlertid den undtagelse fra
fortrydelsesretten, at fortrydelsesretten ikke gælder, uanset
hvilke varer der købes, hvis mødet mellem den erhvervsdrivende og
forbrugeren finder sted efter, at forbrugeren har anmodet herom
under eller i tilslutning til en personlig henvendelse på
sælgerens forretningssted. Denne undtagelse vil som følge af
direktivets art. 1, stk. 2, ikke kunne opretholdes i det omfang,
aftalen angår andet end det, anmodningen vedrører. Der henvises
nærmere til bemærkningerne til § 5, stk. 3.
3.4. Den gældende lov hjemler som hovedregel alene fortrydelsesret
med hensyn til aftaler om køb af varer.
Herudover er der i loven medtaget aftaler om visse løbende
tjenesteydelser herunder om visse abonnementer.
Direktivets anvendelsesområde er videre, idet aftaler om alle former
for tjenesteydelser som udgangspunkt skal være omfattet af
reglerne om fortrydelsesret. Det er derfor nødvendigt at ændre
loven således, at fortrydelsesretten kommer til at omfatte alle de
tilfælde, hvor en aftale om en sådan tjenesteydelse er indgået i
forbindelse med besøg hos forbrugeren m.v. eller udflugter
arrangeret af den erhvervsdrivende.
På baggrund af, at de gældende regler som udgangspunkt finder
anvendelse også uden for de mødesituationer, der er reguleret af
direktivet, jf. ovenfor under pkt. 3.1., har Justitsministeriet
fundet det naturligt, at dette bredere anvendelsesområde også
kommer til at gælde for aftaler om tjenesteydelser.
Der findes imidlertid en række dagligdags situationer, hvor
forbrugeren f.eks. telefonisk anmoder om besøg af reparatører og
lignende, og hvor indførelse af fortrydelsesret ville kunne få
uheldige konsekvenser for forbrugeren, navnlig fordi det ikke vil
være i forbrugerens interesse, at udførelsen af reparationen
udsættes til efter fortrydelsesrettens udløb.
Justitsministeriet har derfor i overensstemmelse med en række
høringsudtalelser fundet, at den erhvervsdrivende skal kunne
tilkaldes f.eks. telefonisk for at udføre en enkeltstående
tjenesteydelse, uden at der er fortrydelsesret, efter at aftalen
om reparationen er indgået.
Det er ikke i direktivet nærmere fastlagt, hvad der forstås ved
tjenesteydelser, og der findes ikke i dansk ret nogen præcis
afgrænsning af, hvilke aftaler der skal henføres til dette begreb.
Normalt fastlægges tjenesteydelse negativt som en ydelse, der
hverken består i penge, ting eller arbejde i et
ansættelsesforhold, og en aftale om tjenesteydelse står således
bl.a. i modsætning til en aftale om et køb af en vare.
Ved afgørelsen af, om et forhold skal henføres som et køb efter
købeloven, har det i praksis været tillagt betydning, om den
overvejende del af forpligtelsen består i levering af en vare.
Består den overvejende del af forpligtelsen derimod i udførelse af
et arbejde eller en tjenesteydelse, reguleres forholdet ikke af
købeloven.
En væsentlig del af de aftaler om tjenesteydelser, der er omfattet af
lovforslaget, er reparationsarbejder, der ofte vil nødvendiggøre,
at der anvendes reservedele af større eller mindre værdi.
Bedømmelsen af, om en reparation skal henføres til et køb eller
falder uden for købsbegrebet, vil afhænge af, om den indføjede
reservedel har en sådan selvstændig karakter eller har en sådan
værdi i forhold til den samlede præstation, at den efter praksis
skal betragtes som en købsaftale og ikke som en tjenesteydelse.
3.5. Efter lovens § 8, stk. 4, kan forbrugeren fortryde en aftale om
levering af en løbende tjenesteydelse, selv om den
erhvervsdrivende er begyndt at erlægge sin ydelse.
Direktivet indeholder ikke en nærmere regulering af
fortrydelsesrettens gennemførelse.
Det foreslås, at den gældende regel i lovens § 8, stk. 4, om løbende
tjenesteydelser også gøres anvendelig på de tjenesteydelser, som
nu inddrages under loven, således at forbrugerens adgang til at
gøre fortrydelsesretten gældende ikke påvirkes af, at
tjenesteydelsen er påbegyndt eller allerede er udført.
3.6. Direktivets anvendelsesområde er også for så vidt angår aftaler
om levering af varer videre end den gældende lovs. En række af de
undtagelser fra fortrydelsesretten, der er i dørsalgsloven, vil
derfor kun kunne opretholdes i begrænset omfang. De undtagelser,
der er nævnt i den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 2, 4, 5 og 6,
vil således ikke længere kunne opretholdes, hvis aftalen er
indgået i forbindelse med besøg hos forbrugeren m.v. eller
udflugter arrangeret af den erhvervsdrivende.
Det drejer sig således i § 5, stk. 3, nr. 2, om tilfælde, hvor varen
skal fremstilles eller tilpasses køberens individuelle behov.
Indgås en sådan aftale under de omstændigheder, der er omfattet af
direktivet, skal køberen have fortrydelsesret.
Undtagelserne i § 5, stk. 3, nr. 4 og 5, om køb af varer, som lovligt
kan sælges på torve m.v. og køb på købestævner og udstillinger,
hvis salgsgenstand og købesum udveksles samtidig med aftalen, vil
ligeledes ikke kunne opretholdes, hvis købet sker i tilknytning
til en udflugt arrangeret af den pågældende erhvervsdrivende.
Herudover vil køb på auktion, jf. § 5, stk. 3, nr. 6, ikke kunne
undtages fra fortrydelsesretten, hvis en sådan auktion sker under
de omstændigheder, der er omfattet af direktivets
anvendelsesområde.
Endvidere vil undtagelserne i den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 1,
som nævnt ovenfor under pkt. 3.3., kun kunne opretholdes i det
omfang, aftalen angår det, som forbrugerens anmodning vedrører,
eller en vare eller tjenesteydelse, som er direkte forbundet med
dette.
Hertil kommer, at køb af varer, som efter næringsloven kan sælges ved
omførsel, jf. den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 3, ikke længere
generelt kan undtages fra bestemmelserne om fortrydelsesretten.
Ifølge lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 4, er der derfor alene
medtaget en generel undtagelse fra fortrydelsesretten i det
omfang, der er tale om regelmæssig levering af fødevarer m.v. En
begrænsning af undtagelsen fra fortrydelsesretten til disse
særlige omførselssituationer vil imidlertid indebære, at der
generelt vil være fortrydelsesret ved aftaler om varer, som sælges
ved omførsel af personer, som har fået særlig tilladelse hertil af
Industriministeren, f.eks. handicappedes salg af
husflidsprodukter. Tilsvarende ville der være fortrydelsesret ved
aftaler om aviser, ugeblade og tidsskrifter, som sælges ved
omførsel.
For at undgå dette er der medtaget en bestemmelse i lovforslagets §
5, stk. 3, nr. 5, således at fortrydelsesretten ikke kan gøres
gældende i de situationer, der er omfattet af den gældende lovs §
5, stk. 3, nr. 3, forudsat at købesummen ikke overstiger 400 kr.
3.7. Lovforslaget ændrer loven, således at forslagets § 5 svarer til
direktivets anvendelsesområde med de deri nævnte undtagelser.
Dette indebærer som nævnt, at den gældende lovs undtagelser ikke
opretholdes inden for det område, der er omfattet af direktivet
jf. forslagets § 5, stk. 4. Direktivet åbner ganske vist mulighed
for at undlade indførelse af fortrydelsesret, hvis forbrugerens
ydelse ikke overstiger 60 ECU eller ca. 480 kr., hvorfor det selv
inden for direktivets anvendelsesområde ville have været muligt at
opretholde de gældende undtagelser for køb under denne
beløbsgrænse. Justitsministeriet har imidlertid ikke, bortset fra
de helt specielle tilfælde i lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 5,
ment at burde udnytte denne mulighed, også under hensyn til, at
dette ville komplicere lovforslaget yderligere.
Justitsministeriet har ved forslagets § 5, stk. 3, nr. 9-11,
opretholdt undtagelserne i den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 4, 5
og 6, for så vidt angår de møder mellem den erhvervsdrivende og
forbrugeren, som er omfattet af den gældende lov, men som ikke er
omfattet af direktivet.
4. Lovforslaget har været til udtalelse hos følgende myndigheder og
organisationer:
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Sø- og handelsretten, Præsidenten for Københavns
byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i
Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Den danske
Dommerforening, Foreningen af dommerfuldmægtige i Danmark,
Advokatrådet, Industriministeriet, Landbrugsministeriet,
Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Landbrugsrådet, De
samvirkende danske Landboforeninger, De samvirkende danske
Husmandsforeninger, Monopoltilsynet, Forbrugerombudsmanden,
Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet, Statens
Husholdningsråd, De danske Husmoderforeninger, Dansk Varefakta
Nævn, Butikshandelens Fællesråd, Stormagasinernes Fællesråd, Dansk
organisation af detailhandelskæder, De samvirkende
Købmandsforeninger i Danmark, Fællesforeningen for Danmarks
Brugsforeninger, Fødevarehandelens Fællesråd, Dansk Textil Union,
Radiobranchens Fællesråd, Motorbranchens Fællesråd, Det Danske
Handelskammer, Landsforeningen for Erhvervsinteresse,
Håndværksrådet, Industrirådet, Entreprenørforeningen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Assurandør-Societetet, Danske
Brevskolers Fællesråd, Den danske Bankforening, Danmarks
Sparekasseforening, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune,
Frederiksberg kommune, Danske indkøbschefers Landsforening, Falcks
Redningskorps, Danmarks aktive Handelsrejsende og Den danske
Forlæggerforening.
5. Lovforslaget skønnes ikke at få økonomiske eller administrative
konsekvenser af væsentlig betydning for det offentlige.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Til § 5, stk. 1
I § 5, stk. 1, fastlægges de situationer, hvor fortrydelsesretten
skal kunne anvendes. Det er aftaler, der indgås under et møde med
den erhvervsdrivende uden for dennes faste forretningssted.
Området svarer til gældende ret og omfatter således også
direktivets anvendelsesområde i art. 1, stk. 1, det vil sige de
situationer, hvor aftalen er indgået i forbindelse med den
erhvervsdrivendes besøg på forbrugerens bopæl eller arbejdsplads,
hos en anden forbruger eller under en udflugt arrangeret af den
erhvervsdrivende.
Som følge af forbudet i lovens § 2 mod uanmodet henvendelse til
forbrugeren på dennes bopæl m.v. har fortrydelsesretten i disse
situationer formentlig kun begrænset betydning. Fortrydelsesretten
har derimod selvstændig betydning for aftaler, der indgås under
udflugter m.v. Endvidere omfatter lovens anvendelsesområde tillige
de situationer, hvor aftalen indgås i forbindelse med andre møder
mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren uden for den
erhvervsdrivendes faste forretningssted. Disse sidstnævnte møder
vil f.eks. kunne opstå ved henvendelser fra en erhvervsdrivende,
som finder sted på gader, veje, pladser og andre steder som
eksempelvis jernbanestationer og restauranter, hvortil der er
almindelig adgang.
I forhold til den gældende lovs § 5, stk. 1, der alene omfatter køb
af varer, indeholder bestemmelsen i stk. 1 en udvidelse af
fortrydelsesrettens anvendelsesområde, idet fortrydelsesretten
tillige kommer til at omfatte levering af tjenesteydelser.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.
Til § 5, stk. 2
I denne bestemmelse opretholdes fortrydelsesretten for de typer af
aftaler, som er omfattet af den gældende lovs § 5, stk. 2, nr. 2.
De aftaler om visse løbende tjenesteydelser, som er nævnt i den
gældende lovs § 5, stk. 2, nr. 1, er omfattet af den nye
formulering af bestemmelsen i § 5, stk. 1.
Til § 5, stk. 3
I § 5, stk. 3, opregnes de tilfælde, hvor der gøres undtagelser fra
fortrydelsesretten, uanset at aftalen er indgået under de
omstændigheder, der er anført i § 5, stk. 1.
Undtagelsesbestemmelsen i den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 1,
foreslås, som følge af bestemmelsen i direktivets art. 1, stk. 2,
indskrænket, således at undtagelsen alene gælder, når aftalen
angår det, som forbrugerens anmodning vedrører, eller en vare
eller tjenesteydelse, der er direkte forbundet med dette. Der
henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.3.
Forarbejderne til direktivet indeholder ingen nærmere angivelse af,
hvad der efter direktivet skal forstås ved, at en vare eller en
tjenesteydelse er »direkte forbundet med« den vare eller
tjenesteydelse, der har givet anledning til forbrugerens anmodning
om den erhvervsdrivendes besøg. Som udgangspunkt skal der efter
direktivet gives fortrydelsesret ved aftaler om enhver anden vare
eller tjenesteydelse end den, i anledning af hvilken forbrugeren
har anmodet om den erhvervsdrivendes besøg. Direktivet åbner
imidlertid mulighed for at undlade indførelse af fortrydelsesret i
de situationer, hvor den anden vare eller tjenesteydelse er
direkte forbundet med den vare eller tjenesteydelse, der er
»bestilt« af forbrugeren. Det må på denne baggrund antages, at
undtagelsen skal forstås relativt snævert.
Omfattet af undtagelsen må først og fremmest være varer og
tjenesteydelser, der er nødvendige for, at den pågældende vare kan
fungere, som f.eks. tilslutningen af et elektrisk apparat.
Det må endvidere antages, at varer og tjenesteydelser, der - uden at
være nødvendige - har en naturlig tilknytning til den pågældende
vare, og som er af forholdsvis underordnet værdi i forhold til den
aftalte vares værdi, vil være omfattet af undtagelsen.
På tilsvarende måde må det antages, at kun varer, der er nødvendige
eller dog er sædvanlige for, at den aftalte tjenesteydelse kan
opfyldes, er omfattet af undtagelsen.
Ved ordene »og en tjenesteydelse eller en vare, der er direkte
forbundet med denne« i stk. 3, nr. 1, og ordene »og en vare eller
tjenesteydelse, der er direkte forbundet med denne« i stk. 3, nr.
3, sigtes der til, at undtagelserne omfatter tilfælde, hvor der er
aftalt levering af henholdsvis en vare med en tilknyttet
tjenesteydelse eller en tjenesteydelse med en tilknyttet vare.
Endvidere omfatter undtagelserne tilfælde, hvor der er aftalt
levering af henholdsvis en anden vare end den vare anmodningen
vedrørte, eller en anden tjenesteydelse end den tjenesteydelse
anmodningen vedrørte, forudsat at der er den nødvendige sammenhæng
mellem anmodningens genstand og aftalens genstand.
Derimod omfatter undtagelserne ikke de tilfælde, hvor der er aftalt
levering af henholdsvis en tjenesteydelse i stedet for den vare
anmodningen vedrørte eller en vare i stedet for den tjenesteydelse
anmodningen vedrørte. Indgår en forbruger derfor f.eks. aftale med
et fjernsynsfirma om køb af et nyt fjernsyn i en situation, hvor
forbrugeren oprindelig har tilkaldt firmaet for at reparere det
gamle, bevarer forbrugeren fortrydelsesretten, selv om det er
forbrugeren, der har anmodet firmaet om at komme.
Den endelige afgrænsning af undtagelsesreglen henhører under
EF-domstolen.
Til § 5, stk. 3, nr. 1 og 2
Disse undtagelser svarer som udgangspunkt til den gældende lovs § 5,
stk. 1 og stk. 2, nr. 1, sammenholdt med stk. 3, nr. 1, hvorefter
der ikke er fortrydelsesret, hvis der indgås aftale om køb eller
de særligt fremhævede tjenesteydelser (abonnementskontrakter
m.v.), efter at forbrugeren har anmodet om det under eller i
tilslutning til en personlig henvendelse på sælgerens
forretningssted. Undtagelserne er efter lovforslaget begrænset,
således at de alene omfatter aftaler, hvis aftalen vedrører den
vare eller tjenesteydelse, der har givet anledning til
henvendelsen, eller en vare eller tjenesteydelse, der er direkte
forbundet hermed.
Til § 5, stk. 3, nr. 3
§ 5, stk. 3, nr. 3, omfatter aftaler om alle andre former for
tjenesteydelser end de særlige løbende tjenesteydelser
(abonnementsordninger m.v.), der er nævnt i stk. 3, nr. 2.
For så vidt angår mødesituationerne, samt hvilke tjenesteydelser der
står i forbindelse med forbrugerens henvendelse, svarer
undtagelsen til bestemmelserne i stk. 3, nr. 1 og 2.
Undtagelsesadgangen omfatter imidlertid enhver form for
udtrykkelig anmodning fra forbrugeren, herunder også telefoniske
og skriftlige anmodninger. Om baggrunden herfor henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 3.4.
Om en aftale er omfattet af § 5, stk. 3, nr. 3, og ikke af § 5, stk.
3, nr. 1, afhænger af, om aftalen må anses som en aftale om
tjenesteydelse og ikke som en aftale om et køb efter den praksis,
der har udviklet sig med hensyn til forståelsen af købelovens § 2.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.
Til § 5, stk. 3, nr. 4 og 5
Efter direktivets art. 3, stk. 2, litra b, er aftaler om levering af
varer til husholdningens løbende forbrug, der leveres af personer,
der betjener faste ruter, ikke omfattet af direktivet. Sådanne
aftaler er også efter den gældende lov undtaget fra
fortrydelsesretten jf. lovens § 5, stk. 3, nr. 3. Denne
bestemmelse, der generelt undtager varer, der efter næringslovens
§ 12, stk. 1 og 2, og § 13 kan sælges ved omførsel, omfatter
tillige varer, der ikke tjener til husholdningens løbende forbrug,
ligesom det ikke er nogen betingelse, at der skal være tale om
faste regelmæssigt betjente ruter. Som nævnt ovenfor under de
almindelige bemærkninger pkt. 3.6. vil det være uhensigtsmæssigt,
hvis der altid skal være fortrydelsesret ved salg af aviser eller
ved enkeltstående salg ved omførsel af personer og selskaber m.v.,
der har fået særlig tilladelse hertil af Industriministeren. Ved
lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 5, er det derfor sikret, at salg af
sådanne varer fortsat skal kunne ske uden fortrydelsesret, hvis
købesummen ikke overstiger 400 kr.
Til § 5, stk. 3, nr. 6
Bestemmelsen i forslagets § 5, stk. 3, nr. 6, svarer til direktivets
art. 3, stk. 2, litra a.
Undtagelsen er i overensstemmelse med gældende ret.
Aftaler om levering af varer og om disses indføjelse i fast ejendom
er omfattet af fortrydelsesretten.
Til § 5, stk. 3, nr. 7 og 8
I overensstemmelse med direktivets art. 3, stk. 2, litra d og e,
foreslås forsikringsaftaler og aftaler vedrørende værdipapirer
undtaget fra fortrydelsesretten, jf. forslagets § 5, stk. 3, nr. 7
og 8. Dette svarer til gældende ret.
Til § 5, stk. 3, nr. 9-11 og stk. 4
Bestemmelserne i forslagets § 5, stk. 3, nr. 9, 10 og 11, svarer til
den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 4, 5 og 6. Som nævnt i de
almindelige bemærkninger pkt. 3.6. kan disse undtagelser ikke
opretholdes, hvis aftalen er indgået under de omstændigheder, der
er omfattet af direktivet. Dette fremgår af lovforslagets § 5,
stk. 4.
Justitsministeriet har ikke fundet det nødvendigt at opretholde
undtagelserne i den gældende lovs § 5, stk. 3, nr. 1 og 2, om
tilfælde, hvor mødet finder sted efter anmodning fra forbrugeren,
og hvor varen er særligt fremstillet til køberen, for så vidt
angår de situationer, der ikke er omfattet af direktivet, idet
disse tilfælde må antages at være af meget ringe praktisk
betydning, når det drejer sig om dette restområde.
Til nr. 2
Ændringen er af redaktionel karakter og skyldes, at affattelsen af §
5, stk. 2, foreslås ændret.
Til nr. 3
Ændringen er en følge af, at der tillige gennemføres fortrydelsesret
ved levering af tjenesteydelser jf. forslagets § 5, stk. 1.
Bestemmelsen i § 8, stk. 4, omfatter alle tjenesteydelser,
herunder også ydelser af den karakter, som nævnes i § 5, stk. 3,
nr. 2.
Efter bemærkningerne i lovforslaget til de gældende bestemmelser i §
8, stk. 1-3, vil disse som udgangspunkt kunne anvendes tilsvarende
på varer, som forbrugeren har modtaget som led i eller i
forbindelse med leveringen af en tjenesteydelse. Det vil sige, at
det i almindelighed er en betingelse for, at forbrugeren kan
udnytte fortrydelsesretten, at han eller hun kan stille varen til
disposition for sælgeren i væsentlig samme stand og mængde, som
den var, da forbrugeren fik den i hænde. Det er i den forbindelse
antaget, at det ikke vil være rimeligt at afskære
fortrydelsesretten, blot fordi forbrugeren ikke kan tilbagegive
visse genstande, som spiller en underordnet rolle for
kontraktsforholdet som helhed, i væsentlig samme stand og mængde.
I sådanne tilfælde vil fortrydelsesretten normalt blot være
betinget af, at forbrugeren erstatter varernes værdi.
Ved levering af tjenesteydelser vil det kunne tænkes, at den
erhvervsdrivende har påbegyndt opfyldelsen af sine forpligtelser
inden fortrydelsesfristens udløb eller har leveret hele
tjenesteydelsen inden fristens udløb. Dette vil imidlertid ikke
kunne afskære forbrugeren fra at udnytte fortrydelsesretten,
ligesom den erhvervsdrivende ikke skal kunne kræve vederlag for de
allerede udførte tjenesteydelser. Er der i forbindelse med en
tjenesteydelse - typisk en reparation - anvendt reservedele, der
repræsenterer en betydelig selvstændig værdi, må den
erhvervsdrivende i sådanne tilfælde kunne stille krav om, at
forbrugeren betaler den anvendte vares værdi.
Til nr. 4 og 5
Ændringerne er af redaktionel karakter og skyldes, at affattelsen af
§ 5, stk. 2, foreslås ændret.
Til § 2
I følge direktivets art. 9 skal direktivet gennemføres i
medlemsstaterne inden den 23. december 1987.
Til § 3
Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
RÅDETS DIREKTIV
af 20. december 1985
om forbrugerbeskyttelse med aftaler indgået uden for fast
forretningssted
(85/577/EØF)
RÅDET FOR DE AUROPÆISKE
FÆLLESSKABER HAR
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske
økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (* 1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (* 2),
under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg
(* 3), og
ud fra følgende betragtninger:
Indgåelse af aftaler eller ensidige forpligtelser mellem
erhvervsdrivende og forbrugere uden for den erhvervsdrivendes
faste forretningssted er almindeligt forekommende i
medlemsstaterne, og de enkelte medlemsstater har forskellig
lovgivning herom;
uensartethed i denne lovgivning kan indvirke direkte på
fællesmarkedets funktion; det er derfor nødvendigt at foretage en
tilnærmelse af lovgivningerne på dette område;
i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs første program
for en politik vedrørende forbrugerbeskyttelse og -oplysning (*
4), navnlig punkt 24 og 25, skal der træffes egnede
foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne imod urimelige
forretningsmetoder ved dørsalg; i Det europæiske økonomiske
Fællesskabs andet program for en politik vedrørende
forbrugerbeskyttelse og -oplysning (* 5) bekræftes det, at de
foranstaltninger og prioriterede opgaver, der er påbegyndt i
henhold til første program, bør videreføres;
det er et typisk træk ved aftaler, der indgås uden for den
erhvervsdrivendes faste forretningssted, at det som regel er den
erhvervsdrivende, der tager initiativet til forhandlingerne, og at
forbrugeren slet ikke er forberedt på disse forhandlinger og
bliver overrumplet; ofte kan forbrugeren ikke sammenligne
tilbudets kvalitet og pris med andre tilbud; dette
overraskelsesmoment gør sig i almindelighed gældende ikke alene i
forbindelse med aftaler, der indgås ved døren, men også ved andre
former for aftaler, som den erhvervsdrivende indgår uden for sit
faste forretningssted;
forbrugeren bør have en frist på mindst syv dage til at træde tilbage
fra aftalen, således at han har mulighed for at vurdere de
forpligtelser, aftalen medfører;
der bør træffes passende foranstaltninger for at sikre, at
forbrugeren skriftligt gøres opmærksom på denne fortrydelsesret;
medlemsstaterne skal frit kunne opretholde eller indføre fuldstændigt
eller delvist forbud mod indgåelse af aftaler uden for fast
forretningssted, såfremt de finder, at dette er i forbrugernes
interesse
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
1. Dette direktiv gælder for aftaler indgået mellem en
erhvervsdrivende, der leverer varer eller tjenesteydelser, og en
forbruger:
- under en udflugt arrangeret af den erhvervsdrivende uden for dennes
faste forretningssted, eller
- i forbindelse med den erhvervsdrivendes besøg:
i) hos forbrugeren eller en anden forbruger,
ii) på forbrugerens arbejdsplads,
såfremt besøget ikke sker efter udtrykkelig anmodning fra
forbrugeren.
2. Dette direktiv gælder ligeledes for aftaler om levering af en
anden vare eller tjenesteydelse end den, i anledning af hvilken
forbrugeren har anmodet om den erhvervsdrivendes besøg, medmindre
forbrugeren, da han anmodede om besøget, vidste eller med
rimelighed kunne vide, at leveringen af denne anden vare eller
tjenesteydelse er en del af den erhvervsdrivendes handels- eller
erhvervsvirksomhed.
3. Dette direktiv gælder endvidere for aftaler, såfremt der af
forbrugeren er fremsat tilbud under omstændigheder, som svarer til
de i stk. 1 eller stk. 2 beskrevne, selv om forbrugeren ikke er
bundet af dette tilbud, før den erhvervsdrivende har accepteret
det.
4. Endelig gælder dette direktiv også for tilbud, som forbrugeren har
fremsat i kontraktforhold under omstændigheder, som svarer til de
i stk. 1 eller stk. 2 beskrevne, såfremt forbrugeren er bundet af
sit tilbud.
Artikel 2
I dette direktiv forstås ved:
- »forbruger« en fysisk person, der ved en retshandel, som er
omfattet af dette direktiv, optræder med et formål, der må anses
at ligge uden for hans erhvervsmæssige virkefelt;
- »erhvervsdrivende« en fysisk eller juridisk person, der ved
indgåelsen af den pågældende retshandel optræder i sin egenskab af
handlende eller erhvervsdrivende, samt enhver anden person, der
optræder i en erhvervsdrivendes navn eller for dennes regning.
Artikel 3
1. Medlemsstaterne kan vedtage, at dette direktiv kun skal gælde for
aftaler, ifølge hvilke den modydelse, der skal erlægges af
forbrugeren, overstiger et bestemt beløb. Dette beløb må ikke
overstige 60 ECU.
På forslag af Kommissionen undersøger Rådet hvert andet år, og første
gang fire år efter dette direktivs meddelelse, nævnte beløb og
ændret det i givet fald under hensyn til den økonomiske og
valutariske udvikling i Fællesskabet.
2. Dette direktiv gælder ikke for:
a) aftaler om opførelse, salg eller udlejning af fast ejendom eller
aftaler om stiftelse af andre rettigheder over fast ejendom;
aftaler om levering af varer og om disses indføjelse i fast ejendom
eller aftaler om repartion af fast ejendom er omfattet af dette
direktivs anvendelsesområde;
b) aftaler om levering af fødevarer eller drikkevarer eller andre
varer til husholdningens løbende forbrug, som leveres af personer,
der regelmæssigt betjener faste ruter;
c) aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, såfremt
følgende tre kriterier er opfyldt:
i) aftalen skal være indgået på grundlag af den erhvervsdrivendes
katalog, som forbrugeren har haft lejlighed til at gennemse, uden
at repræsentanten for den erhvervsdrivende er til stede, og
ii) det skal være hensigten at opretholde stadig kontakt mellem
repræsentanten for den erhvervsdrivende og forbrugeren med hensyn
til denne eller enhver følgende retshandel, og
iii) det skal fremgå klart af kataloget og kontrakten, at forbrugeren
har ret til at tilbagelevere varerne til leverandøren inden for en
frist på mindst syv dage fra modtagelsen eller at træde tilbage
fra aftalen uden nogen anden forpligtelse end den at drage omsorg
for varerne i rimeligt omfang;
d) forsikringsaftaler:
e) aftaler vedrørende værdipapirer.
3. Uanset artikel 1, stk. 2, kan medlemsstaterne undlade at lade
dette direktiv gælde for aftaler om levering af en vare eller
tjenesteydelse, der er direkte forbundet med den vare eller
tjenesteydelse, i anledning af hvilken forbrugeren har anmodet om
den erhvervsdrivendes besøg.
Artikel 4
Ved retshandler som omhandlet i artikel 1 skal den erhvervsdrivende
skriftligt oplyse forbrugeren om dennes ret til inden for de i
artikel 5 fastsatte frister at opsige aftalen samt om navn og
adresse på en person, over for hvem denne ret kan udøves.
En sådan skriftlig meddelelse skal være dateret og indeholde
oplysninger, som gør det muligt at identificere det pågældende
kontraktforhold. Meddelelsen afgives til forbrugeren:
a) i det artikel 1, stk. 1, omhandlede tilfælde samtidig med, at
aftalen indgås;
b) i det i artikel 1, stk. 2, omhandlede tilfælde senest ved aftalens
indgåelse;
c) i det i artikel 1, stk. 3 og 4, omhandlede tilfælde, når
forbrugeren afgiver tilbudet.
Medlemsstaterne sørger for, at der i deres nationale lovgivning
fastsættes egnede foranstaltninger til beskyttelse af forbrugeren,
hvis den i denne artikel omhandlede meddelelse ikke gives.
Artikel 5
1. Forbrugeren har ret til at træde tilbage fra aftalen ved i
overensstemmelse med den fremgangsmåde og de betingelser, der
gælder i henhold til national ret, at give meddelelse herom inden
for en frist på mindts syv dage at regne fra det tidspunkt, hvor
forbrugeren har modtaget de i artikel 4 omtalte oplysninger. Det
er dog tilstrækkeligt, at meddelelsen er afsendt inden fristens
udløb.
2. Denne meddelelse har den virkning, at forbrugeren frigøres fra
enhver forpligtelse i henhold til den aftale, som forbrugeren er
trådt tilbage fra.
Artikel 6
Forbrugeren kan ikke give afkald på de rettigheder, der tilkommer ham
i henhold til dette direktiv.
Artikel 7
Benytter forbrugeren sig af denne fortrydelsesret, bestemmes
retsvirkningerne af de nationale lovgivning, navnlig med hensyn
til tilbagebetaling af indbetalte beløb for varer eller
tjenesteydelser samt returnering af de modtagne varer.
Artikel 8
Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne vedtager
eller opretholder endnu gunstigere forbrugerbeskyttende
bestemmelser på det af direktivet omfattede område.
Artikel 9
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at
efterkomme dette direktiv inden for en frist på 24 måneder fra
dets meddelelse (* 6) og underretter straks Kommissionen herom.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen ordlyden af de væsentligste
nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er
omfattet af dette direktiv.
Artikel 10
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1985.
På Rådets vegne
R. KRIEPS
Formand
Bilag 2
I dette bilag er de bestemmelser, som berøres af lovforslaget,
gengivet, således som de vil fremtræde, hvis lovforslaget
vedtages. Med mindre skrift er indsat den gældende formulering af
de pågældende bestemmelser
§ 5. Er en aftale om køb af vare eller om tjenesteydelse indgået
under et møde med den erhvervsdrivende uden for dennes faste
forretningssted, kan forbrugeren træde tilbage fra aftalen i
overensstemmelse med §§ 6-9 (fortrydelsesret). Det samme gælder,
hvis forbrugeren under tilsvarende omstændigheder har afgivet et
tilbud.
Stk. 2. Under samme betingelser har forbrugeren fortrydelsesret ved
aftale om tegning af abonnement på aviser, ugeblade og
tidsskrifter eller løbende bogudgivelser af ikke forud fastlagt
omfang.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke:
1) hvis en aftale om køb m.v. indgås i forbindelse med den
erhvervsdrivendes besøg hos forbrugeren eller en anden forbruger
eller på forbrugerens arbejdsplads, efter at forbrugeren
forudgående har anmodet herom under eller i tilslutning til en
personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes forretningssted, og
aftalen angår den vare, i anledning af hvilken forbrugeren har
anmodet om den erhvervsdrivendes besøg, og en tjenesteydelse eller
en vare, der er direkte forbundet med denne,
2) hvis aftalen angår en løbende forpligtelse for den
erhvervsdrivende til mod vederlag at foretage tilsyn eller
vedligeholdelse af fast ejendom eller løsøre, at udføre vagt-
eller redningstjeneste, at give undervisning, at udføre
bogførings-, regnskabs- eller revisionsvirksomhed, at yde
legemspleje eller at yde andre lignende tjenester, eller angår
abonnementstegning efter stk. 2, og aftalen iøvrigt er indgået som
nævnt under nr. 1,
3) hvis aftalen angår en tjenesteydelse m.v., som ikke er nævnt under
nr. 2, og aftalen indgås i forbindelse med den erhvervsdrivendes
besøg hos forbrugeren eller en anden forbruger eller på
forbrugerens arbejdsplads, efter at forbrugeren forudgående har
anmodet herom, og aftalen angår den tjenesteydelse, i anledning af
hvilken forbrugeren har anmodet om den erhvervsdrivendes besøg, og
en vare eller en tjenesteydelse, der er direkte forbundet med
denne,
4) ved aftaler om levering af fødevarer eller drikkevarer eller andre
varer til husholdningens løbende forbrug, som leveres af personer,
der regelmæssigt betjener faste ruter,
5) ved køb af varer, som efter næringslovens § 12, stk. 1 og 2, og §
13 kan sælges ved omførsel, når købesummen ikke overstiger 400
kr.,
6) ved aftaler om opførelse, salg eller udlejning af fast ejendom
eller aftaler om stiftelse af andre rettigheder over fast ejendom,
7) ved forsikringsaftaler,
8) ved aftaler om værdipapirer,
9) ved køb på torve, markeder og dyrskuer af varer, som efter
næringslovens § 14 kan sælges sådanne steder,
10) ved køb på købestævner og udstillinger, jf. næringslovens § 15,
stk. 1, når salgsgenstanden overgives, og købesummen betales
samtidig med aftalens indgåelse, eller
11) ved køb på auktion.
Stk. 4. Forbrugeren har dog fortrydelsesret i de tilfælde, der er
nævnt i stk. 3, nr. 9-11, hvis købet er indgået under en udflugt
arrangeret af den erhvervsdrivende eller under den
erhvervsdrivendes besøg hos forbrugeren eller en anden forbruger
eller på forbrugerens arbejdsplads, uden at betingelserne i stk.
3, nr. 1, iøvrigt er opfyldt. --/ »§ 5. Er en aftale om køb af vare indgået under et møde med den erhvervsdrivende uden for dennes faste forretningssted, eller har forbrugeren under tilsvarende omstændigheder afgivet tilbud, kan forbrugeren træde tilbage fra aftalen eller tilbudet i overensstemmelse med §§ 6-9 (fortrydelsesret). Stk. 2. Under samme betingelser har forbrugeren fortrydelsesret ved aftale om 1) en løbende forpligtelse for den erhvervsdrivende til mod vederlag at foretage tilsyn eller vedligeholdelse af fast ejendom eller løsøre, at udføre vagt- eller redningstjeneste, at give undervisning, at udføre bogførings-, regnskabs- eller revisionsvirksomhed, at yde legemspleje eller at yde andre lignende tjenester eller 2) tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter eller på løbende bogudgivelser af ikke forud fastlagt omfang. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke, 1) såfremt mødet finder sted, efter at forbrugeren har anmodet herom under eller i tilslutning til en personlig henvendelse på sælgerens forretningssted, 2) ved køb af varer, som skal fremstilles eller tilpasses efter køberens individuelle behov, 3) ved køb af varer, som efter næringslovens § 12, stk. 1 og 2, og § 13 kan sælges ved omførsel, 4) ved køb på torve, markeder og dyrskuer af varer, som efter næringslovens § 14 kan sælges sådanne steder, 5) ved køb på købestævner og udstillinger, jf. næringslovens § 15, stk. 1, når salgsgenstanden overgives og købesummen betales samtidig med aftalens indgåelse, eller 6) ved køb på auktion. /--
§ 6. Vil forbrugeren bruge fortrydelsesretten, skal han underrette
den erhvervsdrivende herom senest ugedagen efter det møde, der er
nævnt i § 5, stk. 1.
Stk. 2. Ved køb af bøger samt ved de aftaler, som er nævnt i § 5,
stk. 2, regnes fristen dog først fra den dag, hvor forbrugeren har
fået det købte eller den første levering i hænde. Det samme gælder
ved andre køb, hvis forbrugeren ikke senest på mødet har haft
lejlighed til at undersøge det købte eller en vare af samme art.
Stk. 3. Det er tilstrækkeligt, at forbrugeren har afsendt
underretningen med post inden fristens udløb.
Stk. 4. Forbrugeren kan også bruge fortrydelsesretten ved at undlade
at modtage eller indløse en forsendelse fra den erhvervsdrivende,
medmindre forsendelsen først kommer frem til ham efter fristens
udløb.
Stk. 5. I de tilfælde, der er nævnt i § 1, stk. 4, kan køberen afgive
underretning til den erhvervsdrivende eller til sælgeren. --/ § 6. Vil forbrugeren bruge fortrydelsesretten, skal han underrette den erhvervsdrivende herom senest ugedagen efter det møde, der er nævnt i § 5, stk. 1. Stk. 2. Ved køb af bøger samt ved de aftaler, som er nævnt i § 5, stk. 2, nr. 2, regnes fristen dog først fra den dag, hvor forbrugeren har fået det købte eller den første levering i hænde. Det samme gælder ved andre køb, hvis forbrugeren ikke senest på mødet har haft lejlighed til at undersøge det købte eller en vare af samme art. Stk. 3. Det er tilstrækkeligt, at forbrugeren har afsendt underretningen med post inden fristens udløb. Stk. 4. Forbrugeren kan også bruge fortrydelsesretten ved at undlade at modtage eller indløse en forsendelse fra den erhvervsdrivende, medmindre forsendelsen først kommer frem til ham efter fristens udløb. Stk. 5. I de tilfælde, der er nævnt i § 1, stk. 4, kan køberen afgive underretning til den erhvervsdrivende eller til sælgeren. /--
§ 8. Har forbrugeren ved køb fået varen eller en del heraf i hænde,
er hans fortrydelsesret betinget af, at han holder det modtagne
til disposition for sælgeren i væsentlig samme stand og mængde,
hvori det var, da han fik det i hænde, jf. dog stk. 2. Har køberen
taget varen i brug, kan fortrydelsesretten ikke gøres gældende,
såfremt det efter varens art er åbenbart, at brugen medfører en
formindskelse af varens salgsværdi.
Stk. 2. Er varen blevet beskadiget eller forringet, efter at køberen
har fået den i hænde, bevarer han sin fortrydelsesret, hvis
beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller
manglende omsorg fra hans side.
Stk. 3. Afhenter sælgeren ikke varen inden 3 måneder efter, at han
fra køberen har modtaget underretning om dennes tilbagetræden fra
aftalen, tilfalder varen vederlagsfrit køberen.
Stk. 4. Ved de aftaler, som er nævnt i § 5, stk. 2, og ved aftaler om
tjenesteydelser efter § 5, stk. 1, kan forbrugeren træde tilbage,
selv om den erhvervsdrivende er begyndt at erlægge sin ydelse. --/ § 8. Har forbrugeren ved køb fået varen eller en del heraf i hænde, er hans fortrydelsesret betinget af, at han holder det modtagne til disposition for sælgeren i væsentlig samme stand og mængde, hvori det var, da han fik det i hænde, jf. dog stk. 2. Har køberen taget varen i brug, kan fortrydelsesretten ikke gøres gældende, såfremt det efter varens art er åbenbart, at brugen medfører en formindskelse af varens salgsværdi. Stk. 2. Er varen blevet beskadiget eller forringet, efter at køberen har fået den i hænde, bevarer han sin fortrydelsesret, hvis beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra hans side. Stk. 3. Afhenter sælgeren ikke varen inden 3 måneder efter, at han fra køberen har modtaget underretning om dennes tilbagetræden fra aftalen, tilfalder varen vederlagsfrit køberen. Stk. 4. Ved de aftaler, som er nævnt i § 5, stk. 2, kan forbrugeren træde tilbage, selv om den erhvervsdrivende er begyndt at erlægge sin ydelse. /--
§ 14. Ved aftaler om en løbende forpligtelse for den erhvervsdrivende
til mod vederlag at foretage hensyn eller vedligeholdelse af fast
ejendom eller løsøre, at udføre vagt- eller redningstjeneste, at
give undervisning, at udføre bogførings-, regnskabs- eller
revisionsvirksomhed, at yde legemspleje eller at yde andre
lignende tjenester kan forbrugeren, når der er gået 9 måneder
efter aftalens indgåelse, opsige aftalen med 3 måneders varsel til
udgangen af en måned.
Stk. 2. Med samme varsel kan aftaler af den art, der er nævnt i § 5,
stk. 2, opsiges af forbrugeren, når der er gået 3 måneder efter
aftalens indgåelse.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på aftale om køb af et
bogværk, ifølge hvilken de enkelte bind skal leveres efterhånden,
såfremt aftalen er indgået eller forbrugeren har afgivet tilbud
uden for fast forretningssted, jf. § 5, stk. 1.
Stk. 4. En aftale omfattet af stk. 1-3, der er indgået ved anvendelse
af en standardformular, skal indeholde en bestemmelse, som
tydeligt angiver, med hvilket varsel og i givet fald fra hvilket
tidspunkt aftalen kan opsiges af forbrugeren. Bestemmelsen må ikke
være uforenelig med forbrugerens ret til opsigelse efter stk. 1-3. --/ § 14. Aftaler af den art, der er nævnt i § 5, stk. 2, nr. 1, kan, når der er gået 9 måneder efter aftalens indgåelse, opsiges af forbrugeren med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Stk. 2. Med samme varsel kan aftaler af den art, der er nævnt i § 5, stk. 2, nr. 2, opsiges af forbrugeren, når der er gået 3 måneder efter aftalens indgåelse. Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på aftale om køb af et bogværk, ifølge hvilken de enkelte bind skal leveres efterhånden, såfremt aftalen er indgået eller forbrugeren har afgivet tilbud uden for fast forretningssted, jf. § 5, stk. 1. Stk. 4. En aftale omfattet af stk. 1-3, der er indgået ved anvendelse af en standardformular, skal indeholde en bestemmelse, som tydeligt angiver, med hvilket varsel og i givet fald fra hvilket tidspunkt aftalen kan opsiges af forbrugeren. Bestemmelsen må ikke være uforenelig med forbrugerens ret til opsigelse efter stk. 1-3.