Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00028@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Ved et halvlederprodukt forstås i denne lov ethvert produkt på

slut- eller mellemtrinnet, som

1) udgøres af et materialelegeme, der indbefatter et lag af

halvledermateriale,

2) har et eller flere andre lag af ledende, isolerende eller

halvledende materiale placeret i et forud fastlagt tredimensionalt

mønster, og

3) udelukkende eller sammen med andre funktioner er beregnet til at

udføre en elektronisk funktion.

Stk. 2. Ved et halvlederprodukts topografi forstås i denne lov en

række sammenhørende billeder, der, uanset hvordan de måtte være

fikseret eller kodet, repræsenterer det tredimensionale mønster af

de lag, som halvlederproduktet består af, og i hvilken række hvert

enkelt billede repræsenterer en del af eller hele mønstret af en

overflade af halvlederproduktet på et hvilket som helst

forarbejdningstrin.

§ 2. Den, der frembringer en topografi til et halvlederprodukt, eller

den, til hvem frembringerens ret er overgået, kan erhverve eneret

til at råde over topografien.

Stk. 2. Topografien skal være resultatet af frembringerens egen

intellektuelle indsats og må ikke være almindelig inden for

halvlederindustrien. Består topografien af elementer, der er

almindelige inden for halvlederindustrien, er topografien kun

omfattet af loven, hvis kombinationen af disse elementer opfylder

betingelserne i 1. pkt.

§ 3. Ved erhvervsmæssig udnyttelse af en topografi forstås i denne

lov udbud, salg, leje, leasing eller anden erhvervsmæssig

distribution af topografien eller af et halvlederprodukt, der er

fremstillet ved hjælp af topografien.

Stk. 2. Udnyttelse i fortrolig sammenhæng anses ikke som

erhvervsmæssig udnyttelse, for så vidt der ikke sker nogen

yderligere distribution til tredjemand. Udnyttes en topografi i

fortrolig sammenhæng i henhold til EØF-traktatens artikel 223,

stk. 1, litra b anses dette dog som erhvervsmæssig udnyttelse.

§ 4. Eneret kan erhverves af

1) en fysisk person, der har frembragt topografien, og som er

statsborger eller har bopæl i en stat, der er medlem af De

Europæiske Fællesskaber,

2) en fysisk person, som er statsborger eller har bopæl i en

medlemsstat, eller en juridisk person, der driver erhvervsmæssig

virksomhed i en medlemsstat, når topografien er frembragt af en

person, der er ansat hos den pågældende eller frembragt på

bestilling af denne, medmindre det er eller må anses aftalt, at

eneretten tilkommer frembringeren,

3) en fysisk eller juridisk person som nævnt i nr. 2, når den

pågældende af rettighedshaveren har fået eneret til at udnytte

topografien erhvervsmæssigt over alt i Fællesskaberne, og den

første erhvervsmæssige udnyttelse af topografien sker i en

medlemsstat,

4) den, som har overtaget retten efter en af de fysiske eller

juridiske personer, som er nævnt under nr. 1-3.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte regler om, at eneret kan

erhverves og indehaves af andre fysiske og juridiske personer end

nævnt i stk. 1.

§ 5. Eneret kan kun erhverves, såfremt ansøgning om registrering af

topografien er indleveret til Patentdirektoratet senest 2 år efter

den dag, da topografien første gang blev udnyttet erhvervsmæssigt.

Stk. 2. Eneretten stiftes på det første af følgende tidspunkter:

1) den dag, da topografien første gang udnyttes erhvervsmæssigt,

eller

2) den dag, da ansøgning om registrering af topografien indleveres

til Patentdirektoratet.

Stk. 3. Eneretten ophører, når 10 år er forløbet fra udgangen af det

kalenderår, i hvilket eneretten blev stiftet, jf. stk. 2.

Stk. 4. Er der forløbet 15 år fra den dag, da topografien første gang

blev fikseret eller kodet, uden at ansøgning om registrering af

topografien er indleveret til Patentdirektoratet, og uden at

topografien har været udnyttet erhvervsmæssigt, kan eneret ikke

længere erhverves.

§ 6. Eneretten til en topografi indebærer, at andre end den

berettigede kun med dennes samtykke må

1) eftergøre topografien, herunder fremstille et halvlederprodukt ved

hjælp af topografien,

2) udnytte topografien erhvervsmæssigt, jf. § 3, eller

3) importere topografien eller et halvlederprodukt, der er

fremstillet ved hjælp af topografien, med henblik på

erhvervsmæssig udnyttelse.

Stk. 2. Eneretten omfatter ikke

1) erhvervsmæssig udnyttelse eller import med dette formål af en

topografi eller af et halvlederprodukt, der er fremstillet ved

hjælp af topografien, når topografien eller halvlederproduktet af

rettighedshaveren eller med dennes samtykke er bragt i omsætning i

en stat, som er medlem af De Europæiske Fællesskaber,

2) eftergørelse, som sker med henblik på analyse og vurdering af

eller undervisning i selve topografien eller de begreber,

processer, systemer eller teknikker, der er indeholdt i

topografien, eller

3) handlinger i forbindelse med frembringelse af en topografi, der

opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, og som er frembragt på

grundlag af en analyse og vurdering af en anden topografi.

Stk. 3. En person, som har erhvervet et halvlederprodukt uden at vide

eller have grund til at formode, at produktet indeholdt en

beskyttet topografi, kan fortsat udnytte det pågældende produkt på

rimelige vilkår, der aftales mellem parterne.

§ 7. Beskyttelsen af en topografi i henhold til § 2 omfatter kun

topografien og ikke de begreber, fremgangsmåder, systemer,

teknikker eller kodede informationer, som er indeholdt i

topografien.

Kapitel 2

Registrering m.v.

§ 8. Industriministeren fastsætter regler om form og indhold for

ansøgning om registrering. For ansøgningen skal der betales et

gebyr.

§ 9. Hvis retten til en registreret topografi overgår til en anden,

eller hvis nogen opnår licens, herunder tvangslicens, indføres

dette efter anmodning og mod betaling af et gebyr i registeret.

§ 10. Patentdirektoratet skal ophæve registreringen af en topografi,

hvis det godtgøres, at de betingelser, som er nævnt i § 2, stk. 2,

§ 4 eller § 5, stk. 1 og 4, ikke er opfyldt.

§ 11. Er der indgivet ansøgning om registrering af en topografi, og

godtgør nogen over for Patendirektoratet, at den pågældende og

ikke ansøgeren er berettiget til topografien, skal

Patentdirektoratet overføre ansøgningen til den berettigede,

såfremt denne anmoder om det. For behandlingen af anmodningen

betales et gebyr.

Stk. 2. Har en anden end den, der er berettiget hertil, opnået

registrering af en topografi, kan registreringen ved dom overføres

til den berettigede.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan kun påberåbes af den, der selv opfylder

lovens betingelser for at opnå eneret.

Stk. 4. Den, der i medfør af stk. 2 får frakendt registreringen, og

som i god tro her i landet har udnyttet topografien, jf. § 6, stk.

1, eller truffet væsentlige forberedelser hertil, er berettiget

til mod rimeligt vederlag og i øvrigt på rimelige vilkår at

fortsætte den påbegyndte eller iværksætte den planlagte udnyttelse

med bibeholdelse af dennes almindelige karakter. Sådan ret

tilkommer under samme forudsætninger også indehavere af

registrerede licensrettigheder.

Stk. 5. Rettigheder i henhold til stk. 4 kan kun overgå til andre

sammen med den virksomhed, hvori de udnyttes, eller hvori

udnyttelsen var tilsigtet.

§ 12. Industriministeren fastsætter regler om registeret og dets

indretning, om offentlighedens adgang til registeret samt om

offentliggørelse af registreringer.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter størrelsen af de gebyrer, som

er nævnt i §§ 8, 9 og 11, stk. 1.

Kapitel 3

Tvangslicens

§ 13. Udbydes et halvlederprodukt ikke i rimeligt omfang af

rettighedshaveren trods tilbud om passende vederlag, kan Sø- og

Handelsretten meddele tredjemand tvangslicens til at udføre de

handlinger, som er nævnt i § 6, stk. 1.

Stk. 2. Sø- og Handelsretten fastsætter vilkår for tvangslicensen,

herunder vederlagets størrelse. Hvis forholdene ændrer sig

væsentligt, kan retten på begæring af hver af parterne ophæve

licensen eller fastsætte nye vilkår for denne.

Kapitel 4

Erstatning, strafansvar m.v.

§ 14. Den, som krænker en andens eneret i henhold til denne lov, skal

udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen af topografien samt

erstatning for den yderligere skade, som krænkelsen måtte have

medført.

§ 15. Foreligger der krænkelse af eneretten til en topografi, kan

retten bestemme, at eksemplarer af topografien eller

halvlederprodukter, der er fremstillet ved hjælp af topografien,

skal ændres på nærmere angivet måde, tilintetgøres eller udleveres

den forurettede, eventuelt mod et vederlag.

Stk. 2. Når ganske særlige grunde foreligger, kan retten efter

påstand meddele tilladelse til fortsat at råde over eksemplarer

eller produkter, som er nævnt i stk. 1, i enerettens gyldighedstid

eller en del af denne mod rimeligt vederlag og i øvrigt på

rimelige vilkår.

§ 16. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) forsætlig overtræder § 6, stk. 1,

2) i forbindelse med ansøgning om registrering, afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af

betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan

bødeansvar.

Stk. 3. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til hæfte.

Stk. 4. Påtale sker ved den forurettede.

Kapitel 5

Klage

§ 17. Afgørelser, som Patentdirektoratet har truffet i henhold til

denne lov, kan indbringes for et ankenævn, som nedsættes af

industriministeren. Fristen for at indbringe en afgørelse er 8

uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Nævnet kan

se bort fra fristen, når særlige grunde taler for det.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter regler om ankenævnets

sammensætning og forretningsorden og om betaling af gebyrer.

Stk. 3. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 4. Ønskes en afgørelse indbragt for domstolene, må sag anlægges

senest 8 uger fra den dag, direktoratets eller ankenævnets

afgørelse er meddelt den pågældende.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 18. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

§ 19. Tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens kapitel 3 fastsættes

af industriministeren.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget er at gennemføre EF's direktiv af 16.

december 1986 om retlig beskyttelse af halvlederprodukters

topografi (87/54/EØF-L 24 s. 36, 27.1.87).

Med lovforslaget påtænkes indført en ny type intellektuel

ejendomsret.

Forslaget tilsigter at give frembringeren af en topografi til et

halvlederprodukt (chips) mulighed for at erhverve eneret til

topografien. I forslaget fastsættes bestemmelser om enerettens

stiftelse, registrering, udøvelse m.v.

EF-direktivet er et rammedirektiv, som giver medlemslandene mulighed

for at fastsætte yderligere bestemmelser om retsbeskyttelsen til

en topografi. Forslaget udelukker ikke, at et halvlederprodukts

topografi kan opnå beskyttelse i henhold til andre bestemmelser,

f.eks. på grundlag af patent- og mønsterlovgivningen. Forslaget

skal tillige ses i sammenhæng med de påtænkte ændringer i

ophavsretsloven om EDB-programmel.

Allerede inden Kommissionens udkast til direktiv blev oversendt til

Rådet, var der overvejelser i Danmark om beskyttelse af

integrerede kredsløb. Udvalget vedrørende revision af

ophavsretslovgivningen foreslog i sin 7. delbetænkning »Ophavsret

og EDB«, betænkning nr. 1064 udsendt i februar 1986, at der ved en

ændring af ophavsretsloven skulle gives halvlederprodukters

topografi beskyttelse i tilknytning til den, der i henhold til

ophavsretslovens § 49 indrømmes kataloger, tabeller og teater- og

sportsprogrammer. Efter at betænkningen havde været til høring hos

de interesserede kredse, blev det besluttet, at bestemmelser om

beskyttelse af halvlederprodukters topografi skulle udarbejdes i

en selvstændig lovgivning. En ændring af ophavsretsloven blev ikke

fundet hensigtsmæssig, da dette ville kræve for store tilpasninger

i loven af hensyn til de særlige forhold, som kendetegner

halvlederprodukter og den beskyttelse, som påtænkes indført.

Beskyttelse alene i henhold til patentloven synes tillige

uhensigtsmæssig, da kravene for opnåelse af beskyttelse, f.eks.

opfindelseshøjde, nyhedskrav m.v., som oftest ikke vil være

opfyldt.

2. Om halvlederprodukter eller integrerede kredsløb (chips) kan

oplyses, at disse består af en skive af silicium eller andet

såkaldt halvledermateriale, hvorpå eller hvori der er anbragt et

mønster af andet materiale med bestemte elektriske egenskaber -

ledende, halvledende eller isolerende. Dette mønster, der

»trykkes« eller »fotograferes« på hver skive, er afgørende for det

færdige produkts elektroniske funktion. Disse mønstre udgør

tilsammen en topografi for det færdige halvlederprodukt. De

funktioner, der herved opbygges i det integrerede kredsløb, kan

være baseret udelukkende på enkeltpersoners selvstændige

intellektuelle indsats, som kan sidestilles med den indsats, der

kan nyde beskyttelse i henhold til lovgivning på andre

immaterialretlige områder. Det er denne topografi, som gøres til

genstand for beskyttelse i henhold til lovforslaget.

Der findes endnu kun en mindre selvstændig udvikling og produktion af

sådanne halvlederprodukter i Danmark. De chips, som anvendes her i

landet, er i vidt omfang udviklet uden for Danmark efter

bestilling af danske virksomheder.

Anvendelsen af halvlederprodukter vil være stærkt stigende i

fremtiden inden for den del af industrien, der benytter

datateknik. Ud over dataanlæg drejer det sig om f.eks.

kommunikationsanlæg, industrirobotter og lignende elektronisk

styrede anlæg. Inden for den almindelige husholdning kan nævnes

vaskemaskiner og lignende.

Det er uhyre kostbart og kræver særdeles avanceret teknik at udvikle

en ny topografi. Derimod er det meget enkelt at kopiere et

halvlederprodukt, som indeholder en sådan topografi, og det koster

kun en brøkdel af udviklingsomkostningerne. En kopi-chip kan

derfor sælges til en betydelig lavere pris end den originale.

Dette indebærer et behov for retsbeskyttelse, da der i modsat fald

vil opstå en ulige konkurrencesituation, hvor incitamentet til

skabelse af nye topografier forsvinder.

3. Det første land, som har indført lovgivning om halvlederprodukters

topografi er USA. Ifølge den amerikanske lov er det en betingelse

for at opnå beskyttelse, at der sker registrering af det

integrerede kredsløb. Beskyttelsen omfatter i princippet kun

amerikansk fremstillede produkter og produkter, der er blevet

udnyttet erhvervsmæssigt første gang i USA.

I 1985 indførte Japan lovgivning om særskilt beskyttelse af mønsteret

for et halvlederprodukts integrerede kredsløb. Ifølge denne lov er

det også en forudsætning for at opnå beskyttelse, at topografien

registreres, men i modsætning til den amerikanske lov, står

beskyttelsesmuligheden åben også for udlændinge.

I de øvrige nordiske lande har ny lovgivning ligeledes været

overvejet. Sverige har 1. april 1987 gennemført en særskilt

lovgivning. Den svenske lov bygger ikke på et krav om

registrering. I Norge er der endnu ikke fremsat lovforslag, men

udarbejdet en betænkning. Fra finsk side foreligger endnu ikke en

betænkning. Ingen af disse lande påtænker at indføre et

registreringssystem, men der vil være en vis tilnærmelse i øvrigt

mellem lovgivningerne i de nordiske lande.

Inden for Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO)

er der udarbejdet et traktatudkast til retlig regulering af

beskyttelse af integrerede kredsløb. Forhandlingerne herom kan

tidligst forventes afsluttet ved udgangen af 1988.

4. Afgørende for opnåelse af eneret ifølge lovforslaget er, at

topografien er resultatet af frembringerens egen intellektuelle

indsats, og at topografien ikke er almindelig inden for

halvlederindustrien, (§ 2, stk. 2). Eneretten kan som udgangspunkt

alene erhverves af fysiske personer, som er statsborgere eller har

bopæl i EF, (§ 4). Ved overdragelse kan også juridiske personer

erhverve eneretten. Endvidere foreslås, at en arbejdsgiver

erhverver eneret til en topografi, som er frembragt af en

arbejdstager under ansættelse hos arbejdsgiveren eller frembragt

på bestilling, medmindre det er aftalt, at eneretten skal tilkomme

den pågældende, som har frembragt topografien, (§ 4, stk. 1, nr.

2).

For at opnå eneret skal ansøgning om registrering indleveres senest

to år efter den dag, da topografien første gang blev udnyttet

erhvervsmæssigt. Eneretten ophører ti år efter udgangen af det

kalenderår, i hvilket den blev stiftet. Stiftelsestidspunktet kan

enten være første gang, topografien udnyttes erhvervsmæssigt,

eller, såfremt en sådan udnyttelse ikke finder sted, tidspunktet

for ansøgning om registrering, (§ 5, stk. 2).

Andre end indehaveren må ikke uden dennes samtykke kopiere

topografien eller udnytte denne erhvervsmæssigt. Dog gives der

under visse betingelser mulighed for videreudvikling af en

topografi på grundlag af en analyse og vurdering af topografien.

Dermed tilstræbes balance mellem frembringerens krav på eneret og

samfundets og tredjemands behov for at kunne udvikle nye

topografier, (§ 6).

5. Lovforslaget udnytter adgangen i direktivets artikel 4 til at

indføre et registreringssystem. En sådan ordning synes at blive

den mest udbredte i andre lande, som fremstiller

halvlederprodukter. USA og Japan har indført

registreringsordninger, og blandt fællesmarkedslandene tyder

oplysninger på, at kun England og Irland ikke vil etablere

tilsvarende ordninger. Det må også forventes, at udenlandske

producenter i højere grad vil søge beskyttelse her i landet, hvis

Danmark har et system svarende til det, de kender fra deres

hjemland. Endvidere forekommer det rimeligt, at udenlandske

virksomheder mødes med samme krav her i landet, som danske

virksomheder stilles overfor i udlandet for at opnå beskyttelse

deer.

Det er imidlertid ikke hensigten, at der skal foretages en egentlig

undersøgelse af den frembragte topografi i forbindelse med

registreringen. Der foreslås alene en formel registrering.

Registeret foreslås ført af Patentdirektoratet. Registreringsgebyret

forventes at blive beskedent, da det kun skal dække direktoratets

udgifter ved gennemførelsen af den formelle undersøgelse af de

indleverede oplysninger.

Der er ikke i lovforslaget medtaget regler om mærkning i henhold til

den valgfri mulighed herfor i direktivets artikel 9, eftersom der

ikke sker nogen prøvning af de materielle betingelser i

forbindelse med beskyttelse af en topografi. En mærkning ville

kunne efterlade det urigtige indtryk, at der havde fundet en

prøvelse sted.

Der er endvidere ikke som i patent-, mønster- og

varemærkelovgivningen medtaget regler om fuldmægtigpligt for

udlændinge, som søger registrering i Danmark. Da der i modsætning

til de nævnte love ikke her påtænkes gennemført en undersøgelse af

selve topografien i forbindelse med registreringen, er der intet

behov for et krav om en herboende fuldmægtig.

6. Forslaget forventes ikke at medføre netto-merudgifter for staten,

idet de administrative udgifter, herunder personaleforbrug,

påregnes dækket ved registreringsgebyrer, jf. forslagets § 12,

stk. 2, samt bemærkningerne hertil.

7. Udkast til forslag til lov om beskyttelse af halvlederprodukters

topografi har været forelagt følgende organisationer og

myndigheder til udtalelse:

Foreningen af tekniske sagsbehandlere i Patentdirektoratet

Udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde

Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse

Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953

Dansk Forening til Fremme af Opfindelser

Foreningen for Industriens Patentingeniører

De Danske Patentagenters Forening

Landsorganisationen i Danmark

Dansk Arbejdsgiverforening

Ministeriet for Kulturelle Anliggender

Elektronikfabrikantforeningen

Danmarks Tekniske Højskole

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Dansk Ingeniørforening

Ingeniør-Sammenslutningen

Industrirådet

Advokatrådet

Landbrugsrådet

Håndværksrådet

Justitsministeriet

Undervisningsministeriet

Udenrigsministeriet

Indenrigsministeriet

Energiministeriet

Finansministeriet

Patentdirektoratet

Patentankenævnet

Det Danske Handelskammer.

Desuden har lovforslaget forinden været behandlet i

Industriministeriets rådgivende udvalg vedrørende industriel

ejendomsret med repræsentanter fra Industrirådet, Dansk Patent- og

Varemærkekonsulentforening af 1953, Dansk Forening for Industriens

Patentingeniører, Dansk Ingeniørforening, Ministeriet for

Kulturelle Anliggender, Patentdirektoratet og Industriministeriet.

Udvalgets formand er landsdommer dr.jur. Peter Blok.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I denne bestemmelse fastlægges en række definitioner, som er

afgørende for den retsbeskyttelse, der tilsigtes med lovforslaget.

Definitionerne er overtaget fra direktivets artikel 1, stk. 1, a

og b, og angiver, hvad der skal forstås ved et halvlederprodukt og

et halvlederprodukts topografi. Definitionerne er fastlagt på

grundlag af det kendskab, man i dag har til fremstilling af chips.

Som følge af den hastige udvikling på dette område, må ændringer i

definitionerne påregnes. I direktivets artikel 1, stk. 2, er det

forudset, at Rådet med kvalificeret flertal kan ændre definitionen

af et halvlederprodukt.

Da definitionerne imidlertid er så centrale for beskyttelsesområdet,

er det fundet mest hensigtsmæssigt at medtage dem i lovforslaget.

I det omfang den tekniske udvikling tilsiger ændringer på dette

område, må tilpasning af definitionerne i § 1 ske gennem

lovændring.

Til § 2

I denne bestemmelse fastlægges de nærmere betingelser for, at et

halvlederprodukts topografi kan nyde beskyttelse i henhold til

forslaget. Bestemmelsen har sit udgangspunkt i direktivets artikel

2, stk. 1 og 2.

I stk. 1 fastslås som principielt udgangspunkt, at eneret opstår hos

og tilkommer den eller de fysiske personer, som har skabt

topografien. Den nærmere afgrænsning af personkredsen følger af

forslaget til § 4.

I stk. 2, 1. pkt., er angivet de fundamentale betingelser for, at en

topografi kan nyde beskyttelse i henhold til lovforslaget.

Topografien skal være resultat af frembringerens eget åndsarbejde.

Det er ikke hensigten, at eneret kan opnås til enhver topografi.

Dette forudsætter, at topografien er frembragt på grundlag af en

vis original præstation. Selv i de tilfælde, hvor frembringeren

har udvist en subjektiv originalitet, opstår der ingen eneret,

hvis topografien allerede er almindelig inden for

halvlederindustrien. Det indebærer, at den blotte efterligning,

som sædvanligvis ikke har krævet noget udviklingsarbejde og dermed

heller ikke betydelige investeringer, ikke nyder beskyttelse. Det

er muligt at opnå beskyttelse for en del af en topografi i det

omfang betingelserne herfor er opfyldt i henhold til lovforslaget

for denne del. Det er således ikke nødvendigt, at den øvrige

topografi er beskyttet eller kan beskyttes.

Stk. 2, 2. pkt., svarer til direktivets artikel 2, stk. 2, 2. pkt.

Det er i overensstemmelse med gældende immaterialretslove, at der

ved en sammenstilling af kendte elementer kan fremkomme nye

åndsprodukter eller fænomener, som i sig selv udviser egenart, og

som bør nyde en selvstændig retsbeskyttelse. Inden for

halvlederindustrien er det i særlig grad tilfældet, at man bygger

på tidligere frembragte topografier, når man udvikler chips til

nye behov. Det er derfor naturligt også på dette område at åbne

mulighed for beskyttelse i disse tilfælde, hvor en anderledes,

selvstændigt frembragt kombination af eksisterende elementer ikke

er almindelig inden for halvlederindustrien.

Til § 3

Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 1, stk. 1, litra c.

I modsætning til de andre immaterialretslove indeholder forslaget en

nærmere definition af begrebet erhvervsmæssig udnyttelse. En sådan

definition er specielt nødvendig af hensyn til de specifikke

retsvirkninger, der er knyttet til dette begreb for så vidt angår

fastlæggelsen af enerettens stiftelsestidspunkt og beregningen af

dens maksimale længde.

I stk. 1 præciseres det, at udbud, salg, leje, leasing eller anden

erhvervsmæssig distribution anses som erhvervsmæssig udnyttelse.

Det bemærkes, at også tilbud om salg m.v. er omfattet af begrebet

erhvervsmæssig udnyttelse. Begrebet i denne lov er knyttet

snævrere til handlinger, der involverer spredning eller

distribution, end i immaterialretten i øvrigt.

Den snævre forbindelse til distributionsaspektet kommer ligeledes

frem i forslaget til stk. 2. Ofte vil udvikling af en chip finde

sted i en virksomhed, der er specialiseret alene heri, således at

chippen anvendes og udnyttes i produktionsapparatet i en anden

erhvervsvirksomhed. Når sidstnævnte virksomhed udnytter chippen,

vil der i dansk ret normalt derved være sket en erhvervsmæssig

udnyttelse. Dette er imidlertid ikke tilsigtet i nærværende

forslag, hvis kendskab til chippen alene tilkommer de to

virksomheder, fordi udnyttelsen finder sted i fortrolig

sammenhæng. I så fald foreligger der ikke i henhold til nærværende

lovforslag erhvervsmæssig udnyttelse. Først når chippen

indeholdende den beskyttede topografi videredistribueres til

tredjemand, indtræder der erhvervsmæssig udnyttelse i

lovforslagets forstand. Heller ikke i den situation, hvor

virksomheden, som har frembragt topografien, selv udnytter den i

egen erhvervsvirksomhed, vil der ikke foreligge en erhvervsmæssig

udnyttelse. Denne fastlæggelse af begrebet erhvervsmæssig

udnyttelse har betydning i § 4, stk. 1, nr. 3, og § 5, som angår

retsvirkninger af den første erhvervsmæssige udnyttelse af en

topografi med hensyn til enerettens stiftelse, registrering og

løbetid.

I stk. 2, sidste pkt., foreslås, at selv om der alene sker en

fortrolig udnyttelse, hvor denne er begrundet i national

beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser i forbindelse med

fabrikation af eller handel med våben, ammunition og

krigsmateriel, jf. EØF-traktatens artikel 223, stk. 1, litra b,

anses dette dog som erhvervsmæssig udnyttelse i lovens forstand.

Uden en sådan særregel ville fabrikanter af chips til militære

formål kunne opnå en væsentligt længere beskyttelsesperiode, idet

den ti-årige beskyttelsesperiode først ville påbegyndes ved en

eventuel senere erhvervsmæssig udnyttelse.

Til § 4

I denne bestemmelse, som gennemfører direktivets artikel 3, defineres

kredsen af fysiske og juridiske personer, der kan være

rettighedshavere til et halvlederprodukts beskyttede topografi.

I nr. 1 fastlægges hvilke fysiske personer, der kan opnå eneret til

en topografi. Forudsætningen herfor er, at den fysiske person

enten er statsborger i et EF-land eller har tilknytning til EF i

form af bopæl i et medlemsland. Tilknytningen skal have permanent

karakter for at undgå udnyttelse af beskyttelsens retsvirkninger

gennem pro forma tilknytning til EF.

I nr. 2 udnyttes adgangen i direktivets artikel 3, stk. 2, til at

fastsætte, at retten til en topografi, som udvikles under

frembringerens arbejde i et ansættelsesforhold eller i forbindelse

med bestilling, skal tilkomme frembringerens arbejdsgiver eller

bestilleren, medmindre det modsatte er aftalt i ansættelses- eller

bestillingsvilkårene

Baggrunden er, at forskningen og udviklingen på dette område har nået

et niveau med hensyn til kompleksitet og krav om økonomiske

ressourcer, som ikke tidligere har været kendt. Det er næppe

muligt at udvikle en chip af den originalitet, som kan nyde

beskyttelse ifølge lovforslaget, uden avanceret udstyr og

faciliteter i øvrigt, som normalt kun findes i virksomheder af en

vis størrelse. Det synes derfor rimeligt, at de virksomheder, som

anvender sådanne midler til udvikling af en topografi, opnår ret

til at disponere over topografien. Bestemmelsen bygger således på

en formodning om, at topografier udviklet i en virksomhed af

virksomhedens ansatte, sker på virksomhedens foranledning og

bekostning og sker som led i dennes virksomhedsområde. En

tilsvarende formodningsregel må ligeledes gælde for universiteter

og højere læreanstalter for så vidt angår frembringelser gjort af

videnskabelige medarbejdere. Det foreslås derfor, at eneretten til

en topografi tillægges virksomheden, hvis den som arbejdsgiver

står bag udvikling af topografien, eller tillægges den, som gennem

aftale med en anden, eventuelt en anden virksomhed, har afgivet

bestilling på udvikling af topografien. For at give de ansatte

mulighed for at opnå eneretten, foreslås bestemmelsen gjort

deklaratorisk, således at det i ansættelses- eller

bestillingsaftalen kan bestemmes, at arbejdstagere, som

frembringer en topografi, får retten. Det er således op til

partnerne selv gennem enten individuel eller kollektiv aftale at

afgøre spørgsmålet om, hvem eneretten skal tilkomme.

En sådan regel findes ikke inden for den øvrige lovgivning på det

immaterialretlige område. I henhold til lov om arbejdstageres

opfindelser §§ 3 og 5 er udgangspunktet, at arbejdstageren har

retten til de af ham gjorte opfindelser i det omfang ikke andet

følger af loven eller af anden lov. Samtidig fastsættes det, at

arbejdsgiveren under visse betingelser imidlertid har ret til at

kræve retten til opfindelsen overført til sig.

Er arbejdsgiveren eller bestilleren en fysisk person, skal denne

enten være statsborger i EF eller have bopæl i et EF-land. Er den

pågældende en juridisk person, skal denne have en særlig

tilknytning til EF. Hertil må kræves en egentlig erhvervsmæssig

virksomhed i et medlemsland. Det skal ikke være muligt blot ved en

proformatilknytning til Danmark og det øvrige Fællesmarked at opnå

beskyttelse. Denne betingelse genfindes i direktivets artikel 3,

stk. 3, b, ii. For at arbejdsgiveren eller bestilleren kan opnå

eneretten, skal topografien være frembragt af frembringeren enten

i forbindelse med dennes ansættelse hos den pågældende eller på

grundlag af dennes bestilling af topografien hos frembringeren, og

det må ikke være aftalt, at frembringeren bevarer eneretten til

topografien. Vurderingen af, om en sådan aftale er eller må anses

indgået, vil i tilfælde af tvist skulle foretages af domstolene.

Bestemmelsen i nr. 3 giver endvidere en fysisk eller juridisk person,

som omtalt under nr. 2, mulighed for at sikre sig eneret til en

topografi i tilfælde, hvor topografien er frembragt af en anden,

og hvor det ikke er sket under et ansættelsesforhold eller på

bestilling. Forudsætningen er, at den pågældende rettighedshaver

til topografien har givet den fysiske eller juridiske person

eneret til at udnytte topografien erhvervsmæssigt i samtlige

EF-lande, og at en sådan udnyttelse første gang finder sted i et

EF-medlemsland. Herved understreges tilknytningen til EF som et

afgørende element i forbindelse med opnåelse af eneret til en

topografi. Med bestemmelsen tages bl.a. sigte på situationer, hvor

et dansk datterselskab uden for EF lader udvikle en topografi, som

moderselskabet i Danmark ønsker at udnytte erhvervsmæssigt. Om

udnyttelse af topografien i fortrolig sammenhæng henvises til

lovforslagets § 3, stk. 2, samt bemærkningerne hertil.

I nr. 4 præciseres, at retsefterfølgere til de under 1-3 opregnede

kategorier af fysiske og juridiske personer ligeledes kan erhverve

eneret.

I stk. 2 foreslås bemyndigelse til industriministeren til at

fastsætte regler i en bekendtgørelse om, at andre end de under 1-4

nævnte fysiske eller juridiske personer kan opnå eneret til en

topografi. Herved udnyttes muligheden i direktivets artikel 3,

stk. 6. Ifølge denne bestemmelse kan medlemslandene indgå aftale

med tredjelande om retlig beskyttelse af halvlederprodukters

topografi, hvorefter eneret til en topografi kan erhverves og

indehaves af fysiske og juridiske personer fra de pågældende

tredjelande.

Aftaler, som Danmark ønsker at indgå med et tredjeland, skal ske med

respekt af eksisterende internationale forpligtelser, Danmark har

påtaget sig, f.eks. i forhold til WIPO, samt under overholdelse af

den særlige procedure, som er fastlagt i artikel 3, stk. 7.

I henhold til denne procedure skal medlemslande, som ønsker at

indlede forhandlinger med et tredjeland om udvidelse af

retsbeskyttelsen, oplyse Kommissionen herom, hvorefter

Kommissionen underretter de øvrige medlemslande. Under iagttagelse

af en række tidsfrister udsættes forhandlingerne med det

pågældende tredjeland, således at Kommissionen i den

mellemliggende periode kan træffe beslutning om fremsættelse af

forslag gældende for samtlige EF-lande om udvidelse af

retsbeskyttelsen i forhold til det pågældende tredjeland. Rådet

kan vedtage en sådan udvidelse med kvalificeret flertal. Træffes

en sådan beslutning ikke, kan medlemslandet indgå aftalen med det

pågældende tredjeland gældende alene for de to lande, medmindre

Rådet med kvalificeret flertal træffer en anden afgørelse.

Til § 5

Direktivets artikel 7 åbner mulighed for at indføre et

registreringssystem. § 5 udnytter denne mulighed og fastsætter

samtidig regler om enerettens stiftelse og varighed. Ved en

registreringsordning opnås større retssikkerhed, idet

rettighedshavere kan dokumentere deres ret både i tid og omfang,

samtidig med at potentielle krænkere gøres bekendt med

eksisterende rettigheder. Et registreringssystem, som også

benyttes af udlændinge, giver tillige danske virksomheder lettere

adgang til at orientere sig om teknologiske nyskabelser på

området.

I stk. 1 foreslås, at registrering skal ske ved Patentdirektoratet,

hvis der ønskes eneret her i landet til en topografi. Registrering

er herefter en betingelse for, at eneretten til en topografi kan

opstå. Der skal ikke foretages en egentlig undersøgelse af

topografien forud for registreringen med henblik på at påse, om

topografien opfylder de materielle betingelser med hensyn til

originalitet m.v. Rejser tredjemand tvivl herom, må spørgsmålet

løses parterne imellem, eventuelt ved domstolene. Der skal alene

ske en formel registrering af topografien og af, hvem topografien

tilkommer. Hvis der finder en erhvervsmæssig udnyttelse af

topografien sted inden indsendelse af ansøgning, er det en

ufravigelig betingelse for at opnå registrering, at ansøgningen

indleveres senest 2 år efter den dag, da topografien første gang

blev udnyttet erhvervsmæssigt. Det er uden betydning, hvor denne

første udnyttelse har fundet sted, det være sig et hvilket som

helst sted i verden. Med hensyn til den særlige betydning af

betingelsen erhvervsmæssig udnyttelse henvises til lovforslagets §

3, samt bemærkningerne hertil. I § 8 foreslås en bemyndigelse til

industriministeren til at fastsætte de nærmere regler om form og

indhold for ansøgningen om registreringen.

I stk. 2 foreslås, at eneretten kan stiftes på et tidligere tidspunkt

end tidspunktet for indlevering af ansøgning om registrering. Hvis

topografien har været udnyttet erhvervsmæssigt inden indlevering

af ansøgningen, foreslås det, at eneretten stiftes den dag, da

topografien første gang blev udnyttet erhvervsmæssigt et hvilket

som helst sted i verden. Dette forudsætter dog, at ansøgningen er

indleveret senest 2 år efter udnyttelsen, og fører til

registrering, jf. stk. 1. Det må påregnes, at det i visse tilfælde

kan være praktisk begrundet at afprøve topografien i

erhvervsmæssig sammenhæng forinden registrering af topografien. I

perioden mellem den første erhvervsmæssige udnyttelse og

indlevering af ansøgningen om registering, vil indehaveren af en

topografi i kraft af reglerne i markedsføringslovens § 9 og

straffeloven være beskyttet mod andres udnyttelse af topografien.

I tilfælde, hvor der ikke sker erhvervsmæssig udnyttelse af

topografien, hverken i EF eller andre steder i verden, forud for

indlevering af ansøgning om registrering, stiftes eneretten på

tidspunktet for indleveringen af ansøgningen. I mange tilfælde vil

det være praktisk at opnå registrering straks, uden først at

foretage en erhvervsmæssig afprøvning.

Det foreslås i stk. 3, at beskyttelsesperioden fastsættes til 10 år

fra stiftelsestidspunktet, og at den udløber med udgangen af et

kalenderår. Udløb af et kalenderår er valgt af praktiske grunde og

kan altså i nogle tilfælde bevirke, at beskyttelsesperioden bliver

næsten 11 år. Den 10-årige periode skulle i de fleste tilfælde

dække rettighedshaverens behov, når henses til den teknologiske

udviklings forventede tempo på dette område og til samfundets

behov i øvrigt for hurtigt at kunne tilegne sig den ny teknik.

I stk. 4 genemføres bestemmelsen i direktivets artikel 7, stk. 4.

Hvis en topografi ikke har været udnyttet erhvervsmæssigt noget

sted i verden efter 15 år fra den dato, da den første gang blev

fikseret eller kodet, eller der i dette tidsrum ikke er indgivet

ansøgning om registrering, kan en eneret ikke erhverves. Når

sådanne skridt ikke er taget i den pågældende periode, må det som

ovenfor anført under stk. 3 skønnes, at der næppe er noget

beskyttelsesbehov længere.

Til § 6

I denne paragraf bestemmes det nærmere indhold af den eneret,

frembringeren af en topografi har i henhold til § 2. I direktivet

er spørgsmålet reguleret i artikel 5. Der er her tale om en mindre

omfattende eneret end den, der kendes fra patentloven. I stk. 1

fastslås, hvilke handlinger der anses som direkte indgreb i

eneretten, medens retsvirkningerne af beskyttelsen indskrænkes i

paragraffens øvrige bestemmelser.

I stk. 1, nr. 1 forbydes det tredjemand at kopiere eller eftergøre en

beskyttet topografi, herunder at fremstille et halvlederprodukt

ved hjælp af topografien. Denne bestemmelse skal ses i nøje

sammenhæng med stk. 2, nr. 2 og 3, som begrænser bestemmelsens

rækkevidde. Det er alene rene eftergørelser, som udgør indgreb i

eneretten. I nr. 2 forbydes erhvervsmæssig udnyttelse af

topografien uden rettighedshaverens tilladelse. Om erhvervsmæssig

udnyttelse henvises til bemærkninger, til § 3. Eftergørelse i

ikke-erhvervsmæssig øjemed er således tilladt, jf. tillige

direktivets artikel 5, stk. 2. Eftergørelse i privat øjemed i

traditionel forstand vil formentlig næppe være aktuel på grund af

omkostninger herved. Ved nr. 3 forbydes import i erhvervsmæssigt

øjemed uden rettighedshaverens tilladelse af topografien eller af

chips, der er fremstillet ved hjælp af denne. Import med henblik

på privat udnyttelse er derimod tilladt.

Stk. 2, nr. 1, der gennemfører direktivets artikel 5, stk. 5,

vedrører det såkaldte konsumptionsprincip. Princippet indebærer,

at indehaveren af eneretten til en topografi ikke kan forhindre

tredjemand i at foretage erhvervsmæssig udnyttelse eller import

med dette formål af topografien eller af et halvlederprodukt,

fremstillet ved hjælp af denne, når rettighedshaveren eller andre

med dennes samtykke har bragt topografien eller halvlederproduktet

i omsætning i en medlemsstat.

Såfremt topografien eller halvlederproduktet bringes i omsætning

uden for EF, medfører dette således ikke konsumption af eneretten

som ovenfor beskrevet. En sådan markedsføring er dog ikke uden

retsvirkninger for rettighedshaver eller tredjemand, idet den

f.eks. betragtes som erhvervsmæssig udnyttelse i § 3's forstand

med de heraf følgende retsvirkninger, jf. tillige § 5.

Stk. 2, nr. 2 fastsætter, at eneretten ikke omfatter eftergørelse,

der sker med henblik på analyse, vurdering eller undervisning.

Bestemmelsen, der kan være af stor betydning for forskningen på

området, er desuden en nødvendig forudsætning for muligheden for

at gennemføre reverse engineering, jf. herom bemærkningerne til

stk. 2, nr. 3.

Stk. 2, nr. 3, indfører et nyt begreb inden for den industrielle

ejendomsret, hvorved eneretten i et vist omfang indskrænkes,

nemlig det fra amerikansk ret overtagne begreb »reverse

engineering«. Herefter udelukker rettighedshaverens eneret ikke,

at tredjemand efter en analyse og en vurdering i henhold til nr. 2

af den beskyttede topografi kan overtage resultatet af analysen

til brug for udvikling af en ny topografi. For at være omfattet af

reglen om reverse engineering skal tredjemand ved udviklingen af

den nye topografi selvstændigt have præsteret et åndsarbejde, som

giver adgang til beskyttelse af denne topografi, i henhold til

lovforslagets § 2. Kun den rene eftergørelse udgør indgreb i

eneretten, og bevisbyrden for, at dette ikke er tilfældet,

påhviler tredjemand. Den foreslåede regel indebærer bl.a., at

behovet for tvangslicenser må ventes at bliver yderst beskedent,

jf. bemærkningerne til forslagets § 13.

Stk. 3 skal ses på baggrund af direktivets artikel 5, stk. 6,

hvorefter den godtroende erhverver af et halvlederprodukt, der er

fremstillet ved hjælp af en beskyttet topografi, ikke krænker

eneretten ved at foretage de i stk. 1, nr. 2 og 3, anførte

handlinger. Hvis forslaget ikke indeholdt en sådan bestemmelse,

ville en godtroende erhverver f.eks. ikke kunne foretage import

uden at krænke eneretten. For den erhvervsmæssige udnyttelse eller

import med henblik herpå, der finder sted efter den pågældende har

eller burde have fået kendskab til eneretten, skal der aftales

rimelige vilkår for udnyttelsen, eventuelt som et passende

vederlag til rettighedshaveren. Her tænkes f.eks. på det tilfælde,

hvor en vare er købt i god tro, og hvor den stadig ligger i

udlandet med henblik på senere import, når erhververen i

mellemtiden er blevet klar over, at en gyldig rettighed skal

respekteres. Såfremt parterne ikke selv kan nå frem til en aftale,

må spørgsmålet afgøres af domstolene. Et vederlag vil i denne

sammenhæng kunne svare til et normalt licensgebyr inden for

branchen.

Til § 7

Denne bestemmelse svarer til artikel 8 i direktivet. Det foreslås, at

beskyttelsen vedrørende halvlederprodukters topografi kun

udstrækkes til de begreber, fremgangsmåder, systemer og kodede

informationer, som indgår i topografien.

Til § 8

Ifølge lovforslagets § 5, stk. 1, jf. direktivets artikel 4, stk. 1,

kan eneret til en topografi kun erhverves, såfremt ansøgning om

registrering af topografien er indleveret til Patentdirektoratet.

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at fastsætte detaljerede

bestemmelser om ansøgning og registrering i selve loven.

Bestemmelsen giver i stedet industriministeren hjemmel til at

fastsætte de nødvendige regler herom ved bekendtgørelse. Samtidig

foreskriver bestemmelsen, at der skal betales et gebyr for

ansøgning om registrering.

Ved udstedelsen af regler om ansøgning er det hensigten at udnytte

muligheden for at stille de i direktivets artikel 4, stk. 1,

fastsatte krav. Her tænkes for det første på en beskrivelse af

topografien samt eventuelt andet materiale, der er nødvendigt for

at identificere topografien. I de situationer, hvor en beskrivelse

i ord imidlertid ikke kan adskille topografien fra andre, kan

andet materiale indleveres. Dette kan være masker, maskedele,

layout til disses fremstilling eller chippen selv. De nævnte

former for materiale til identificering af topografien kan

eventuelt kombineres, hvor dette forekommer mest hensigtsmæssigt.

Det er op til ansøgeren at skønne over, hvilket materiale der skal

indleveres for at opfylde identifikationsbehovet.

For det andet er det nødvendigt, for at tredjemand og

Patentdirektoratet kan beregne beskyttelsestiden, at kræve

oplysning om, hvilken dag topografien først blev erhvervsmæssigt

udnyttet i de tilfælde, hvor denne dag ligger forud for

anmeldelsesdagen.

For det tredje er oplysning om ansøgerens adkomst til beskyttelse

påkrævet, idet Patentdirektoratet ellers ikke kan konstatere, om

ansøgeren overhovedet er en fysisk eller juridisk person fra den i

§ 4 nærmere afgrænsede kreds, som lovforslaget tilsigter at finde

anvendelse for.

Til § 9

Efter direktivets artikel 4, stk. 3, kan medlemsstaterne kræve, at

overdragelse af rettigheder til en topografi registreres. I

forslaget til § 9, som svarer til patentlovens § 44, foreslås der

adgang til at anmode om overdragelse af rettighederne til en

registreret topografi eller meddelelse af licens indført i

registret under Patentdirektoratet. Overgår en registreret licens

til andre, vil også dette på anmodning kunne registreres. I lighed

med, hvad der er tilfældet med patentregisteret i henhold til

gældende ret, er der ikke foreskrevet nogen materiel virkning af

indførselen i registret. For registreringen af ændringen skal der

betales et gebyr.

Til § 10

Bestemmelsen, der må ses i nøje sammenhæng med reglerne i § 11, angår

de tilfælde, hvor der fejlagtigt er sket registrering af retten

til en topografi.

I lighed med systemet i patentlovens § 18 kan den manglende

opfyldelse af betingelserne for erhvervelse af eneret godtgøres

direkte over for Patentdirektoratet eller ved fremlæggelse af

domsudskrift.

Til § 11

Bestemmelsen bygger på direktivets artikel 4, stk. 6. Ved

formuleringen er der samtidig taget hensyn til de tilsvarende

bestemmelser i patentlovens §§ 18 og 53.

I stk. 1 og 2 søges tilsikret, at den, som har eneret til en

topografi, uanset at en anden uberettiget har ansøgt om eller

opnået registrering af topografien, på anmodning kan få forholdet

berigtiget. Hvis der alene er indgivet ansøgning om registrering,

jf. stk. 1, skal Patentdirektoratet, såfremt den berettigede

begærer det, overføre retten til den pågældende. I så fald skal

der betales et gebyr for anmodningen om overførsel. Gennem

muligheden for direkte overførsel til den berettigede forhindres,

at topografien i en mellemliggende periode kan blive tilgængelig

for fri udnyttelse. Samtidig fastholdes datoen for den oprindelige

indlevering af ansøgningen. Er der tale om en allerede registreret

topografi, jf. stk. 2, kan overførsel kun ske ved dom. Ligesom i

de tilfælde, hvor retten til en registreret topografi overgår til

en anden uden dom, kan notering om overførsel kun ske mod betaling

af et gebyr, jf. § 9.

I stk. 3 fastslås, at kun den, som har adkomst, jf. lovforslagets §

4, kan påberåbe sig stk. 1 og 2. På den anden side skal den

pågældende ikke kunne opnå ret til registrering, hvor dette ellers

ville være udelukket som følge af fristerne i henhold til

forslagets § 5, stk. 1 og 4.

Stk. 4, som svarer til bestemmelsen i patentlovens § 53, stk. 2,

angår forholdet mellem den berettigede indehaver af eneretten til

en topografi og den, som i god tro har udnyttet topografien.

Bestemmelsen angår alene den situation, hvor den pågældende, som

har været i god tro, har fået frakendt registreringen. Med

bestemmelsen er der søgt tilvejebragt en mulighed for

interesseudjævning mellem parterne, således at udnyttelse af

topografien eller forberedelserne hertil kan fortsættes af den,

der har fået frakendt registreringen. Hermed kan de tab, der vil

være forbundet med et umiddelbart ophør som følge af frakendelsen,

formindskes. Til gengæld må den pågældende betale et vederlag i

form af en erstatning til den berettigede indehaver af

topografien. Fastsættelsen af vederlaget og de øvrige vilkår for

at kunne påbegynde eller fortsætte den planlagte udnyttelse af

topografien er underkastet almindelig aftaleret.

Ud fra en rimelighedsbetragtning foreslås det i stk. 5, at

rettigheder i henhold til stk. 4 kun kan overgå til andre sammen

med den virksomhed, hvori de udnyttes, eller hvori udnyttelse var

tilsigtet. Heri ligger dog ikke nødvendigvis, at hele virksomheden

skal overdrages, for at rettighederne kan overgå til en anden.

Til § 12

Registreringer af halvlederprodukters topografi foreslås henlagt i et

register under Patentdirektoratet.

I stk. 1 foreslås en bemyndigelse til industriministeren til i

bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om registeret og dets

indretning, herunder om offentlighedens adgang til registeret,

samt om offentliggørelse af registreringer. I henhold til lov om

offentlighed i forvaltningen og lov om offentlige registre, er

registeret ikke offentligt tilgængeligt. Med bemyndigelsen

foreslås samtidig, at industriministeren kan fastsætte særlige

regler, som giver offentligheden adgang til registeret under

Patentdirektoratet, i lighed med dets registre over patenter,

varemærker og mønstre. Samtidig skal denne adgang imidlertid

begrænses, således at oplysninger i forbindelse med

registreringer, der anses som forretningshemmeligheder, ikke gøres

offentligt tilgængelige. I bekendtgørelsen bør det derfor

foreskrives, at Patentdirektoratet kan bestemme, at et dokument

eller andet indleveret materiale, der indeholder

forretningshemmeligheder, og som ikke er nødvendigt til

beskrivelse af topografien eller til fastlæggelse af tidspunktet

for den første erhvervsmæssige udnyttelse, helt eller delvist skal

være utilgængeligt for offentligheden. Ved

forretningshemmeligheder forstås i øvrigt fortrolige oplysninger

om erhvervsmæssige forhold i tilknytning til ansøgerens

virksomhed, det være sig af sagsmæssig eller teknisk karakter, og

som ansøgeren har en væsentlig interesse i at hemmeligholde.

I stk. 2 foreslås en bemyndigelse til industriministeren til i

bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om betaling af gebyr

til dækning af administrationsomkostninger i forbindelse med

registrering og ophævelse heraf, jf. forslagets §§ 8, 9 og § 11,

stk. 1. Efter direktivets artikel 4, stk. 4, må gebyret dog ikke

overstige de administrationsomkostninger, der er forbundet med

behandlingen af ansøgning om registrering.

Til § 13

Direktivet hjemler i artikel 6 adgang til at indføre bestemmelser om

tvangslicenser, blot disse ikke automatisk meddeles i henhold til

national lovgivning. Denne hjemmel foreslås udnyttet i stk. 1, dog

således at industriministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte

tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne bestemmelse, jf.

begrundelsen herfor i bemærkningerne til forslagets § 19.

Visse halvlederprodukter er så specialiserede og har en så central

rolle i gennemførelsen af væsentlige samfundsinteresser, at

rettighedshaverens interesse i eventuelt at kunne forbyde

anvendelsen af det pågældende halvlederprodukt langt fra kan

opveje de samfundsmæssige konsekvenser heraf. Eksempler herpå

kunne være halvlederprodukter til telekommunikation, satellitter

eller forsvarsinstallationer, hvor en given funktion måske med den

aktuelle teknik kun kan udføres ved hjælp af eet bestemt

halvlederprodukt.

Tilsvarende forhold vil kunne opstå inden for den private sektor,

såfremt eksempelvis et multinationalt selskab af konkurrencehensyn

nægter en dansk virksomhed anvendelsen af et halvlederprodukt, der

ikke inden for overskuelig tid vil kunne erstattes af et andet.

Adgangen til reverse engineering i henhold til forslagets § 6, stk.

2, nr. 3, vil ikke altid være tilstrækkelig, idet en topografi,

der fremstilles på grundlag af reverse engineering, kun må

udnyttes erhvervsmæssigt, såfremt den opfylder betingelserne i §

2, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til patentlovens § 50. Bestemmelsen

fastslår i overensstemmelse med patentlovens system, at

kompetencen til at udstede tvangslicenser tilkommer domstolene, og

at Sø- og Handelsretten er 1. instansdomstol i disse sager.

Til § 14

Det gælder for bestemmelserne i forslagets kapitel 4 om erstatning og

strafansvar, at direktivet ikke indeholder nogen forpligtelse for

medlemslande til regulering på disse områder. Retningsgivende har

i stedet været gældende sanktioner inden for

immaterialretslovgivningen med særlig hensyntagen til

ophavsretslovens og patentlovens bestemmelser.

I overensstemmelse med den øvrige særlovgivning omfatter krænkelser i

§ 14 såvel forsætlige som uagtsomme.

Det rimelige vederlag for udnyttelsen, som krænkeren skal udrede

ifølge forslaget, som svarer til patentlovens § 58, skal forstås

som en godtgørelse svarende til en passende licensafgift.

Endvidere skal der betales erstatning for yderligere skade, som

krænkelsen måtte have medført. Ikke-økonomisk skade hos den

skadelidte er ikke omfattet af bestemmelsen.

Til § 15

Bestemmelsen indeholder regler om foranstaltninger til forebyggelse

af fortsatte krænkelser. De sanktioner, der kan blive tale om at

anvende over for en krænker, er ændring, tilintetgørelse og

udlevering. Ved en eventuel kombination af disse sanktioner er der

yderligere mulighed for at tage hensyn til de konkrete

omstændigheder i forbindelse med krænkelsen. Bestemmelsen svarer i

hovedtræk til patentlovens § 59 og ophavsretslovens § 57. Ligesom

inden for disse retsområder kan sanktionerne supplere betaling af

en erstatning som angivet i forslaget til § 14.

Stk. 2 har karakter af en meget snæver undtagelsesbestemmelse, der

blandt andet er tænkt anvendt i de tilfælde, hvor tilintetgørelse

eller lignende ville være en samfundsmæssig urimelig

foranstaltning. Der må i øvrigt henvises til teori og praksis om

patentlovens § 59, stk. 2, der vil kunne være vejledende.

Til § 16

I stk. 1 foreslås det at give mulighed for at sanktionere krænkelse

af rettighederne til en topografi også med et strafansvar. Det

sker af generalpræventive grunde og for at have en passende

sanktionsmulighed ved siden af erstatningsansvaret i tilfælde af

det såkaldte pirateri i den internationale omsætning af varer, der

nyder en eller anden form for industriel retsbeskyttelse.

For at kunne tilgodese ovennævnte hensyn, er strafansvar i nr. 1

knyttet til forsætlige krænkelser. Bestemmelsen i nr. 2 er

medtaget af hensyn til rigtigheden af indholdet i registeret.

Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at Patentdirektoratet alene

undersøger de formelle betingelser i forbindelse med en ansøgning

om registrering, og at det i vidt omfang er overladt til ansøgeren

selv at bestemme, hvilke oplysninger der skal indsendes til

direktoratet.

Efter almindelige regler kan strafansvar kun pålægges fysiske

personer. I stk. 2 bestemmes imidlertid, at der tillige kan

pålægges aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller

lignende bødeansvar.

Normalt er straffen begrænset til bøde, men under skærpende

omstændigheder, f.eks. i gentagelsestilfælde, eller hvor

krænkelsen er fortsat trods advarsler fra rettighedshaverens side,

foreslås i stk. 3, at straffen kan stige til hæfte.

I lighed med andre danske immaterialretslove, bestemmer forslaget i

stk. 4, at sager om straf er undergivet privat påtale. Det vil

sige, at de skal behandles i den borgerlige retsplejes former.

Til § 17

Der foreslås ikke rekurs til Industriministeriet, men til et

ankenævn. Hvilket ankenævn præciseres ikke i nærværende forslag,

fordi overvejelserne om, til hvilket ankenævn rekurs bedst kan

ske, ikke er tilendebragt i forbindelse med det igangværende

strukturprojekt for Industriministeriets område. Det vil som følge

af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse ikke være fornødent at

ændre denne lov ved gennemførelsen af strukturprojektet for så

vidt angår ankenævnene.

Klageberettiget er enhver, der har en retlig interesse i at få det

påklagede spørgsmål afgjort.

Til § 18

I henhold til direktivets artikel 11 skal loven træde i kraft senest

7. november 1987. Denne dato skal ses på baggrund af en særlig

undtagelse, som USA har indrømmet med hensyn til beskyttelse af

halvlederprodukter fra EF på det amerikanske marked. Denne

undtagelse ophører den 8. november 1987, medmindre EF indfører

regler om beskyttelse på dette område, som kan danne grundlag for

gensidig beskyttelse af amerikanske produkter i EF. Der kan derfor

snarest forventes forslag fra Kommissionen om, at retsbeskyttelsen

skal udvides i overensstemmelse med direktivets bestemmelser herom

til at opfatte USA.

Til § 19

Forslaget om en eventuel senere ikrafttrædelse skal ses på baggrund

af, at der også inden for Verdensorganisationen for Intellektuel

Ejendomsret (WIPO), der er særorganisation under FN, arbejdes med

udkast til en international traktat om den retlige regulering af

beskyttelse af integrerede kredsløb. WIPO præsenterede således i

november 1985 et første udkast, som indeholder en bestemmelse, der

udtrykkeligt udelukker nationale tvangslicensbestemmelser

vedrørende halvlederprodukter. Ikrafttrædelsen af lovens

bestemmelser om tvangslicenser (kapitel 3) foreslås derfor udskudt

til et senere tidspunkt, der fastsættes af industriministeren

under hensyn til den endelige udformning af bestemmelserne om

tvangslicenser i en eventuel kommende WIPO-traktat.

Til § 20

Danmarks medlemskab af EF omfatter ikke Færøerne og Grønland.

Personer fra disse områder kan, selv om de er danske statsborgere,

ikke nyde godt af rettigheder, der udspringer af en EF-retsakt.

Såfremt lovens anvendelsesområde på et senere tidspunkt skal

udvides til også at omfatte Færøerne og Grønland, må dette ske i

henhold til proceduren i direktivets artikel 3, stk. 6-8, jf.

herom bemærkningerne til forslagets § 4, stk. 2.

RÅDETS DIREKTIV

af 16. december 1986

om retlig beskyttelse af halvlederprodukters topografi

(87/54/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (* 1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (* 2),

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg

(* 3), og

ud fra følgende betragtninger:

Halvlederprodukter spiller en stadig større rolle inden for en lang

række industrier, og halvlederteknologi kan følgelig betragtes som

værende af fundamental betydning for Fællesskabets industrielle

udvikling;

halvlederprodukters egenskaber afhænger i vid udstrækning af deres

topografi, og udvikling af sådanne topografier kræver, at der

investeres betydelige menneskelige, tekniske og finansielle

ressourcer, hvori sådanne produkters topografi kan kopieres for en

brøkdel af de omkostninger, som en selvstændig udvikling heraf er

forbundet med;

halvlederprodukters topografi er ikke i alle medlemsstater klart

beskyttet af den eksisterende lovgivning, og hvor der findes en

sådan beskyttelse, er den af forskelligt indhold;

visse forskelle i den retlige beskyttelse af halvlederprodukter i de

enkelte medlemsstaters nationale lovgivninger har direkte og

negative virkninger for det fælles markeds funktion med hensyn til

halvlederprodukter, og sådanne forskelle kan blive endnu større,

efterhånden som medlemsstaterne indfører ny lovgivning på dette

område;

bestående forskelle, der har sådanne virkninger, må fjernes, og det

må sikres, at der ikke opstår nye forskelle, som har negative

virkninger for det fælles marked;

med hensyn til at udvide beskyttelsen til også at omfatte personer

fra tredjelande bør der stå medlemsstaterne frit for at træffe

egne foranstaltninger, såfremt Fællesskabet ikke har truffet

beslutninger inden for et bestemt tidsrum;

Fællesskabets rammebestemmelse vedrørende beskyttelse af

halvlederprodukters topografi kan i første omgang begrænses til

visse grundlæggende principper i form af bestemmelser, der

angiver, hvem og hvad der skal beskyttes, hvilke rettigheder der

skal tilkomme de beskyttede personer med hensyn til at tillade

eller forbyde visse handlinger, undtagelser fra disse rettigheder

samt for hvilket tidsrum beskyttelsen skal gælde;

andre spørgsmål kan indtil videre afgøres på grundlag af national

lovgivning, specielt spørgsmålet om, hvorvidt registrering eller

deponering skal være en betingelse for beskyttelse samt, med

forbehold af en undtagelse for licenser, der udstedes alene med

den begrundelse, at en vis tid er forløbet, spørgsmålet om,

hvorvidt og på hvilke betingelser der kan udstedes ikke-fakultativ

licens til beskyttede topografier;

beskyttelse af halvlederprodukters topografi efter dette direktiv må

ikke være til hinder for, at anden form for beskyttelse kan

bringes i anvendelse;

det kan på et senere stadium overvejes at træffe yderligere

foranstaltninger med henblik på retlig beskyttelse af

halvlederprodukters topografi i Fællesskabet, hvis det måtte være

påkrævet, hvorimod det er nødvendigt, at samtlige medlemsstater

hurtigst muligt anvender fælles grundlæggende principper i

overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: KAPITEL 1

Definitioner

Artikel 1

1. I dette direktiv forstås ved:

a) »halvlederprodukt«: ethvert produkt på slut- eller mellemtrinnet,

som

i) udgøres af et materialelegeme, der indbefatter et lag

halvledermateriale,

ii) har et eller flere andre lag af ledende, isolerende eller

halvledende materiale placeret i et forud fastlagt tredimensionalt

mønster, og

iii) udelukkende eller sammen med andre funktioner er beregnet til

udføre en elektronisk funktion;

b) et halvlederprodukts »topografi«: en række sammenhørende billeder,

uanset hvordan de måtte være fikseret eller kodet,

i) som repræsenterer det tredimensionale mønster af de lag, som et

halvlederprodukt består af, og

ii) i hvilken række hvert enkelt billede repræsenterer en del af

eller hele mønsteret af en overflade af halvlederproduktet på et

hvilket som helst forarbejdningstrin;

c) »erhvervsmæssig udnyttelse«; salg, leje, leasing eller anden

kommerciel distribution eller tilbud herom. »Erhvervsmæssig

udnyttelse« efter artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk. 1, artikel 7,

stk. 1, 3 og 4, omfatter dog ikke udnyttelse i fortrolig

sammenhæng, for så vidt der ikke sker nogen yderligere

distribution til tredjemand, undtagen hvis en topografi udnyttes i

fortrolig sammenhæng som følge af en foranstaltning, der er

truffet i overensstemmelse med traktatens artikel 223, stk. 1,

litra b).

2. På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal

ændre stk. 1, litra a), nr. i) og ii), for at tilpasse dem på

baggrund af den tekniske udvikling.

KAPITEL 2

Beskyttelse af halvlederprodukters topografi

Artikel 2

1. Medlemsstaterne skal beskytte halvlederprodukters topografi ved at

vedtage retsforskrifter, der indrømmer eneret i overensstemmelse

med bestemmelserne i dette direktiv.

2. Halvlederprodukters topografi skal beskyttes, for så vidt den

opfylder betingelserne om, at de skal være resultatet af

ophavsmandens egen intellektuelle indsats og ikke er almindelig

inden for halvlederindustrien. Når et halvlederprodukts topografi

består af elementer, der er almindelige inden for

halvlederindustrien, skal topografien kun beskyttes i det omfang,

hvor kombination af disse elementer som helhed betragtet opfylder

ovennævnte betingelser.

Artikel 3

1. Retten til beskyttelse gælder personer, som er ophavsmænd til

halvlederprodukters topografi, jf. dog stk. 2 til 5.

2. Medlemsstaterne kan fastsætte,

a) at hvis topografien udvikles under ophavsmandens arbejde i et

ansættelsesforhold, skal retten til beskyttelse gælde

ophavsmandens arbejdsgiver, medmindre det modsatte er fastsat i

ansættelsesvilkårene;

b) at hvis topografien udvikles i et kontraktmæssigt forhold, der

ikke vedrører ansættelse, skal retten til beskyttelse gælde den

part i kontrakten, der har afgivet bestilling på topografien,

medmindre kontrakten indeholder bestemmelser om det modsatte.

3. a) For så vidt angår de i stk. 1 omhandlede personer gælder retten

til beskyttelse fysiske personer, som er statsborgere i en

medlemsstat, eller som har bopæl på en medlemsstats område.

b) Hvis medlemsstaterne benytter den i stk. 2 givne mulighed, gælder

retten til beskyttelse

i) fysiske personer, som er statsborgere i en medlemsstat, eller som

har bopæl på en medlemsstats område;

ii) selskaber eller andre juridiske personer, som har en regulær

industriel eller erhvervsmæssig virksomhed på en medlemsstats

område.

4. Hvor der ikke foreligger nogen ret til beskyttelse efter andre

bestemmelser i denne artikel, gælder der yderligere ret til

beskyttelse for sådanne personer, som er nævnt i stk. 3, litra b),

nr i) og ii), og som

a) først i en medlemsstat erhvervsmæssigt udnytter en topografi, der

endnu ikke har været erhvervsmæssigt udnyttet noget sted i verden,

og som

b) af den person, der har rådighedsretten, har fået eneret til at

udnytte topografien erhvervsmæssigt i Fællesskabet.

5. Retten til beskyttelse gælder ligeledes de i stk. 1 til 4

omhandlede personers retssuccessorer.

6. Medlemsstaterne kan under iagttagelse af fællesskabsretten og

særlig bestemmelserne i dette direktiv, forhandle og indgå aftaler

eller arrangementer med tredjelande samt forhandle og indgå

multilaterale konventioner vedrørende retlig beskyttelse af

halvlederprodkters topografi, jf. dog stk. 7.

7. Medlemsstaterne kan indlede forhandlinger med tredjelande med

henblik på udvidelse af retten til beskyttelse til at omfatte

personer, der ikke har ret til beskyttelse i henhold til dette

direktivs bestemmelser. Medlemsstater, der indleder sådanne

forhandlinger, skal underrette kommissionen herom.

Når en medlemsstat ønsker at udvide beskyttelsen til at omfatte

personer, som ellers ikke har ret til beskyttelse efter direktiv,

eller at indgå en aftale eller et arrangement med et tredjeland om

udvidelse af beskyttelsen, underretter den Kommissionen herom.

Kommissionen meddeler de øvrige medlemsstater dette.

Medlemsstaten skal udsætte udvidelsen af beskyttelsen eller

indgåelsen af aftalen eller arrangementet i en måned fra den dato,

hvor den underretter Kommissionen. Hvis Kommissionen imidlertid

inden for denne periode meddeler vedkommende medlemsstat, at den

agter at forelægge Rådet et forslag om, at alle medlemsstaterne

skal udvide beskyttelsen til de pågældende personer eller det

pågældende tredjeland, skal medlemsstaten udsætte udvidelsen af

beskyttelsen eller indgåelsen af aftalen eller arrangementet i to

måneder fra datoen for medlemsstatens underretning af

Kommissionen.

Hvis Kommissionen inden udløbet af denne periode på to måneder

forelægger Rådet et forslag, skal medlemsstaten udsætte udvidelsen

af beskyttelsen eller indgåelsen af aftalen eller arrangementet

yderligere fire måneder fra datoen for forslagets forelæggelse.

Hvis Kommissionen ikke giver meddelelse eller fremsætter et forslag,

og Rådet ikke træffer afgørelse inden for ovennævnte tidsfrister,

kan medlemsstaten udvide beskyttelsen eller indgå aftalen eller

arrangementet.

Et forslag fra Kommissionen om at udvide beskyttelsen skal, uanset om

det er fremsat som følge af en medlemsstats underretning i henhold

til de foregående stykker, vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

En afgørelse, der træffes af Rådet på grundlag af et forslag fra

Kommissionen, hindrer ikke en medlemsstat i at udvide beskyttelsen

til også at gælde personer - ud over dem, der nyder beskyttelse i

alle medlemsstater - der var omfattet af den påtænkte udvidelse

eller aftale eller det påtænkte arrangement, som der er givet

underretning om, medmindre Rådet med kvalificeret flertal har

truffet anden afgørelse.

8. Forslag fra Kommissionen og afgørelser vedtaget af Rådet i medfør

af stk. 7 skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers

Tidende til underretning.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at eneret, der er indrømmet i

overensstemmelse med artikel 2, ikke skal gælde eller ikke længere

skal gælde for et halvlederprodukts topografi, medmindre der er

indgivet behørig ansøgning om registrering ved en offentlig

myndighed inden to år efter den første erhvervsmæssige udnyttelse.

Medlemsstaterne kan foruden en sådan registrering kræve, at

materiale, som identificerer eller giver eksempler på topografien

eller en kombination heraf, er blevet deponeret hos en offentlig

myndighed tillige med en erklæring om datoen for den første

erhvervsmæssige udnyttelse af topografien, såfremt denne dato

ligger forud for tidspunktet for ansøgningen om registrering.

2. Medlemsstaterne skal sikre, at materiale deponeret i

overensstemmelse med stk. 1 ikke gøres offentligt tilgængeligt,

hvis der er tale om en forretningshemmelighed. Dette er ikke til

hinder for, at sådant materiale gøres tilgængeligt i medfør af en

kendelse fra en domstol eller anden kompetent myndighed for

personer, der er involveret i retsvister om gyldigheden eller

krænkelse af den i artikel 2 omhandlede eneret.

3. Medlemsstaterne kan kræve, at overdragelse af rettigheder til

beskyttede topografier registreres.

4. Medlemsstaterne kan gøre registrering og deponering i

overensstemmelse med stk. 1 og 3 betinget af, at der betales

gebyrer, som dog ikke må overstige de administrationsomkostninger,

der forbundet hermed.

5. Andre formalitetskrav med henblik på opnåelse eller opretholdelse

af beskyttelse er ikke tilladt.

6. De medlemsstater, der kræver registrering, skal stille retsmidler

til rådighed, der kan anvendes af en person, som har ret til

beskyttelse i henhold til dette direktiv, og som kan bevise, at en

anden person har ansøgt om eller opnået registrering af en

topografi uden førstnævntes tilladelse.

Artikel 5

1. Den i artikel 2 omhandlede eneret omfatter retten til at tillade

eller forbyde:

a) reproduktion af en topografi, for så vidt den er beskyttet i

medfør af artikel 2, stk. 2;

b) erhvervsmæssig udnyttelse eller indførsel med dette formål af en

topografi eller af et halvlederprodukt, der er fremstillet med

anvendelse af denne topografi.

2. Uanset stk. 1, kan en medlemsstat dog tillade reproduktion inden

for private rammer af en topografi til ikke-erhvervsmæssige

formål.

3. Den i stk. 1, litra a), omhandlede eneret omfatter ikke

reproduktion, der finder sted med henblik på analyse og vurdering

af eller undervisning i selve topografien eller de begreber,

processer, systemer eller teknikker, som indgår i denne.

4. Den i stk. 1 omhandlede eneret omfatter ikke handlinger i

forbindelse med en topografi, der opfylder de i artikel 2, stk. 2,

omhandlede betingelser, og som er udviklet på grundlag af en

analyse og vurdering af en anden topografi, der er udført i

overensstemmelse med stk. 3.

Stk. 5. Eneretten til at tillade eller forbyde de i stk. 1, litra b),

anførte handlinger omfatter ikke handlinger, der udføres, efter at

topografien eller halvlederproduktet er blevet markedsført i en

medlemsstat af den person, som har ret til at tillade

markedsføringen heraf, eller med dennes samtykke.

6. En person, der på det tidspunkt, hvor han erhverver et

halvlederprodukt, ikke ved eller har nogen rimelig grund til at

formode, at produktet er beskyttet af en eneret, der er indrømmet

af en medlemsstat i overensstemmelse med dette direktiv, må ikke

afskæres fra muligheden for at udnytte det pågældende produkt

erhvervsmæssigt.

Medlemsstaterne skal imidlertid for handlinger, der foretages, efter

at denne person har fået kendskab til eller har rimelig grund til

at formode, at halvlederproduktet er beskyttet som nævnt ovenfor,

sikre, at en domstol på foranledning af rettighedshaveren i

overensstemmelse med gældende national ret kan træffe afgørelse

om, at der skal erlægges et passende vederlag.

7. Stk. 6. gælder også for den i første punktum i dette stykke nævnte

persons retssuccessorer.

Artikel 6

Medlemsstaterne må ikke gøre den i artikel 2 omhandlede eneret

betinget af en licens, der gives automatisk ved lov udelukkende af

den årsag, at der er forløbet et vist tidsrum.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne bestemmer, at den i artikel 2 omhandlede eneret

opstår

a) når registrering udgør en betingelse for, at eneretten kan opstå,

jf. artikel 4, på den første af følgende datoer:

i) den dato, på hvilken topografien første gang udnyttes

erhvervsmæssigt hvor som helst i verden;

ii) på den dato, hvilken der er indgivet behørig anmodning om

registrering; eller

b) på det tidspunkt, hvor topografien første gang udnyttes

erhvervsmæssigt hvor som helst i verden;

c) det tidspunkt, hvor topografien første gang fikseres eller kodes.

2. Hvor eneretten opstår i overensstemmelse med stk. 1, litra a)

eller b), skal medlemsstaterne sørge for, at der for det tidsrum,

der ligger forud for det tidspunkt, hvor denne ret opstod, findes

retsmidler, der kan anvendes af en person, som har ret til

beskyttelse i henhold til dette direktiv, og som kan bevise, at en

anden person svigagtigt har reproduceret eller erhvervsmæssigt

udnyttet eller med henblik herpå indført en topografi. Nærværende

stk. berører ikke de retsmidler, der er til rådighed med henblik

på håndhævelse af den eneret, der er indrømmet i overensstemmelse

med artikel 2.

3. Eneretten udløber ti år efter udgangen af det kalenderår, hvor

topografien første gang udnyttes erhvervsmæssigt, hvor som helst i

verden, eller, hvis registrering er en betingelse for, at

eneretten kan opstå eller fortsat bestå, ti år efter det første af

følgende tidspunkter:

a) udgangen af det kalenderår, hvor topografien første gang udnyttes

erhvervsmæssigt hvor som helst i verden;

b) udgangen af det kalenderår, hvor der er indgivet behørig anmodning

om registrering.

4. Hvis en topografi ikke har været udnyttet erhvervsmæssigt noget

sted i verden i løbet af et tidsrum på 15 år fra den dato, hvor

den første gang blev fikseret eller kodet, ophører enhver eneret,

der bestod i medfør af stk. 1, og der opstår ikke nogen ny eneret,

medmindre der i dette tidsrum er indgivet behørig anmodning om

registrering i de medlemsstater, hvor registrering er en

betingelse for, at eneretten kan opstå eller fortsat bestå.

Artikel 8

Den beskyttelse, der i overensstemmelse med artikel 2 indrømmes

halvlederproduktets topografi, omfatter kun selve topografien, men

ikke de begreber, processer, systemer, teknikker eller kodede

informationer, som er inkorporerede i topografien.

Artikel 9

Er det i medlemsstaternes lovgivning fastsat, at halvlederprodukter,

der fremstilles med anvendelse af beskyttede topografier, kan

forsynes med en mærkning, skal det anvendte mærke være et stort T,

som angivet i det følgende: T, »T« stort T i klamme, stort T i

cirkel, T' eller stort T i firkant.

KAPITEL 3

Fortsat anvendelse af andre retsforskrifter

Artikel 10

1. Dette direktiv gælder med forbehold af retsforskrifter om patent-

og brugsmønsterrettigheder.

2. Dette direktiv gælder med forbehold af

a) rettigheder, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af deres

forpligtelser i henhold til internationale aftaler herunder

bestemmelser heri, der udvider sådanne rettigheder til at omfatte

statsborgere eller bosiddende i den berørte medlemsstat;

b) copyright-bestemmelser i medlemsstaterne, hvorved reproduktion af

tegninger eller andre kunstneriske fremstillinger af topografier

indskrænkes ved todimensional kopiering.

3. Den beskyttelse, som ifølge national lovgivning ydes

halvlederprodukter, der er fikseret eller kodet inden

ikrafttrædelsen af de nationale forskrifter, som er vedtaget i

medfør af dette direktiv, men ikke senere end datoen i artikel 11,

stk. 1, berøres ikke af dette direktiv.

Kapitel 4

Afsluttende bestemmelser

Artikel 11

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative

bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den

7. november 1987.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste

nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er

omfattet af dette direktiv.

Artikel 12

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 1986.

På Rådets vegne

G. HOWE

Formand

Versioner

1. 1988-05-21