1987 LSF 29 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALG TIL MENIGHEDSRÅD
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00029@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 616 af 21. december 1983 om valg til menighedsråd foretages
følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Valglisten består af en hovedvalgliste og en supplementsvalgliste.«
2. § 8, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. På hovedvalglisten optages vælgere, der senest 18.-dagen
før valget er flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest på
denne dag har anmeldt dette til folkeregistret.
Stk. 3. På supplementsvalglisten optages vælgere, der ikke er
optaget på hovedvalglisten, og som senest 11.-dagen før valget er
flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest på denne dag har
anmeldt dette til folkeregistret.
Stk. 4. Vælgere, der senest 18.-dagen før valget er flyttet inden
for menighedsrådskredsen, og som senest på denne dag har anmeldt
dette til folkeregistret, skal optages på hovedvalglisten under
den nye bopæl.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
3. I § 12, stk. 1, udgår »i en angivet rækkefølge«.
4. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Listerne indleveres til formanden for valgbestyrelsen eller
til en anden person efter valgbestyrelsens bemyndigelse. De kan
tidligst indleveres kl. 19 syv uger før valgdagen og skal være
indleveret senest kl. 19 seks uger før valgdagen.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1988.
Oprindeligt fremsat lovforslag
§ 1
I lov nr. 616 af 21. december 1983 om valg til menighedsråd foretages
følgende ændringer:
1. I§ 7, stk. 1, indsættes som 3 pkt.:
»Valglisten består af en hovedvalgliste og en supplementsvalgliste.«
2. § 8, stk. 2 og 3 ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. På hovedvalglisten optages vælgere, der senest 18.-dagen
før valget er flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest på
denne dag har anmeldt dette til folkeregistret.
Stk. 3. På supplementsvalglisten optages vælgere, der ikke er
optaget på hovedvalglisten, og som senest 11.-dagen før valget er
flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest på denne dag har
anmeldt dette til folkeregistret.
Stk. 4. Vælgere, der senest 18.-dagen før valget er flyttet inden
for menighedsrådskredsen og som senest på denne dag har anmeldt
dette til folkeregistret skal optages på hovedvalglisten under den
nye bopæl.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
3. I § 12, stk. 1, udgår: »i en angivet rækkefølge.«
4. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Listerne indleveres til formanden for valgbestyrelsen eller
til en anden person efter valgbestyrelsens bemyndigelse. De kan
tidligst indleveres kl. 19 syv uger før valgdagen og skal være
indleveret senest kl. 19 seks uger før valgdagen«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1988.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
I Almindelige bemærkninger
Da der i 1988 skal finde ordinært valg sted til samtlige
menighedsråd, foreslås nogle enkelte bestemmelser ændret dels som
følge af ændringer i den kommunale valglov dels som følge af
indvundne erfaringer fra sidste valg.
For at bringe bestemmelserne om de kirkelige valglister i
overensstemmelse med reglerne for optagelse på de kommunale
valglister stilles der forslag om at også vælgere, der flytter til
en menighedsrådskreds senest 11.-dagen før valget, får mulighed
for at stemme ved, at der udskrives supplerende valglister over
nytilkomne vælgere.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at gøre det muligt at
foretage sideordnet opstilling af kandidaterne, således at det
overlades til stillerne at bestemme, om kandidaterne ønskes
opstillet i en på kandidatlisten anført rækkefølge eller om de
ønskes opstillet sideordnet.
Samtidig stilles der forslag om en enkelt redaktionel ændring.
Gennemførelsen af lovforslaget, der er tiltrådt af samtlige biskopper
og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, medfører ingen
økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne.
For så vidst angår de lokale kirkelige kasser anslås det, at
udgifterne ved udskrivningen af supplerende valglister vil andrage
ca. 35.000 kr.
Det forventes, at ca. 5.000 vælgere vil kunne optages på
supplementsvalglisten. Da der ved menighedsrådsvalget i 1984 var
afstemning i 20,4 pct. af kredsene, vil nyordningen berøre ca.
1.000 vælgere og udgiften pr. stemmeberettiget andrage ca. 35 kr.
Det forudsættes herved, at antallet af kredse med afstemning
fortsat vil udgøre ca. 20 pct.
Ved valget var stemmeprocenten i disse kredse 16,8.
Ved uændret valgdeltagelse ved det kommende valg vil udgiften pr.
afgivet stemme - for så vidt angår vælgere optaget på
supplementsvalglisten - således være ca. 208 kr.
I bilaget er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af
de bestemmelser, der berøres af lovforslaget.
II Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
De foreslåede betegnelser for den generelle pr. 18.-dagen udskrevne
valgliste og den supplerende valgliste, der udskrives pr.
11.-dagen før valget, svarer til betegnelserne i den kommunale
valglov.
Til nr. 2
Det er i forhold til den gældende lovtekst præciseret, at flytning
skal være anmeldt og rent faktisk foretaget pr. 18.-dagen,
henholdsvis pr. 11.-dagen før valget.
Til nr. 3
Den ændrede formulering medfører, at der skabes mulighed for
sideordnet opstilling af kandidater. Bestemmelsen bringes herved i
overensstemmelse med den kommunale valglov.
Ved sideordnet opstilling erklæres de kandidater, der har fået flest
personlige stemmer, for valgt i det antal, hvori der er tilfaldet
listen mandater. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning
ved valgbestyrelsens foranstaltning.
Til nr. 4
Ændringen er alene af redaktionel art.
Til § 2
Under hensyn til de bestemmelser, der vil være at fastsætte om
valgets forberedelse og gennemførelse m.m., bør de foreslåede
ændringer efter ministeriets opfattelse træde i kraft hurtigst
muligt.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. I§ 7, stk. 1, indsættes som 3 pkt.:
»Valglisten består af en hovedvalgliste og en supplementsvalgliste.« --/ § 7. Stk. 1. Forud for hvert valg udarbejder valgbestyrelsen en valgliste over vælgerne i menighedsrådskredsen. Har flere sogne eller kirkedistrikter fælles menighedsråd, udarbejdes særskilt valgliste for hvert af de pågældende sogne eller distrikter. /--
2. § 8, stk. 2 og 3 ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. På hovedvalglisten optages vælgere, der senest 18.-dagen
før valget er flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest på
denne dag har anmeldt dette til folkeregistret.
Stk. 3. På supplementsvalglisten optages vælgere, der ikke er
optaget på hovedvalglisten, og som senest 11.-dagen før valget er
flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest på denne dag har
anmeldt dette til folkeregistret.
Stk. 4. Vælgere, der senest 18.-dagen før valget er flyttet inden
for menighedsrådskredsen og som senest på denne dag har anmeldt
dette til folkeregistret skal optages på hovedvalglisten under den
nye bopæl.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6. --/ § 8. Stk. 2. På valglisten optages vælgere, hvis tilflytning til menighedsrådskredsen er anmeldt til folkeregistret senest 18. dagen før valget. Stk. 3. Vælgere, der senest 18. dagen før valget har anmeldt flytning inden for menighedsrådskredsen, skal optages på valglisten under den nye bopæl. /--
3. I § 12, stk. 1, udgår: »i en angivet rækkefølge.« --/ § 12. Stk. 1. Afstemningen sker i henhold til kandidatlister, på hvilke bestemte personer bringes i forslag til valg i en angivet rækkefølge. /--
4. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Listerne indleveres til formanden for valgbestyrelsen eller
til en anden person efter valgbestyrelsens bemyndigelse. De kan
tidligst indleveres kl. 19 syv uger før valgdagen og skal være
indleveret senest kl. 19 seks uger før valgdagen«. --/ § 12. Stk. 2. Listerne skal være indleveret til formanden for valgbestyrelsen senest kl. 19 seks uger før valgdagen og kan tidligst indleveres kl. 19 syv uger før valgdagen. /--