Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00035@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Til og med firemånedersdagen efter udløbet af et

underskudsindkomstår kan den skattepligtige ved erklæring over for

ligningsmyndighederne kræve, at underskuddet i stedet for at blive

fradraget i andre års indkomst bliver konverteret til et kontant

udbetalingsbeløb på 53 pct. af underskudsbeløbet. Afgives sådan

erklæring senere, tages erklæringen alene til følge, hvis den

ledsages af en gebyrindbetaling på 3.000 kr.

§ 2. Hvis en senere forskudsregistrering eller slutligning udviser

højere skatteindkomst end den, på hvilken § 1-udbetaling er sket,

tilbagebetaler den skattepligtige inden 14 dage det for meget

modtagne beløb med tillæg af rente 16 pct. p.a.

§ 3. Loven gælder ikke for den, som for den pågældende

indkomstperiode i væsentligt omfang tillige er

indkomstskattepligtig til fremmed land.

§ 4. Loven gælder for negativ indkomst fra og med indkomståret 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Baggrunden for nærværende lovforslag er præcis den samme som

beskrevet i motiverne til det af de samme forslagsstillere

fremsatte lovforslag om tilbageførelse af underskud (L 36 af 27.

oktober 1987).

Forslaget går ud på at give den skattepligtige en tredje mulighed ud

over adgangen til at fremføre underskuddet (i henhold til

personskattelov nr. 151 af 19. marts 1986, § 13 og andre

tilsvarende bestemmelser) og udover den tilbageførselsadgang, som

foreslås i den nævnte L 36 fremsat den 27. oktober 1987.

Selvom de to lovforslag har samme baggrund bevirker vedtagelse af det

ene af forslagene ikke nødvendigvis, at også det andet forslag

skal vedtages.

Parallel med negativ indkomstskat er den permanente og nu gennem

mange år vel indarbejdede ordning om kontant udbetaling til

momspligtige, hvis indgående moms for en afgiftsperiode har været

større end den udgående moms.

I et mere begrænset omfang har vi for indkomstårene 1981 og 1982 haft

en ordning med negativ indkomstskat (lov nr. 63 af 10. marts 1982,

som ændret ved lov nr. 53 af 9. februar 1983).

Den lov angik kun renteudgift i landbrugserhvervet m.v. Det beroede

på et fejlsyn. Indkomstskatten er nemlig ubrugelig til at løse

enkeltgruppers sociale eller erhvervsmæssige problemer. Miskmask

undgås kun, når indkomstskatteloven er ens for alle og giver

håndværkere, butikshandlende, lønmodtagere og alle andre samme

stilling som landmænd. Lovgivning må omfatte alle indkomstarter og

ikke begrænses til renteområdet. Ej heller er der fornuft i at

udelukke nogle skattepligtige som for eksempel juridiske personer.

Med hensyn til den nu foreslåede ordnings enkeltheder bemærkes, at

det af forenklingshensyn er fundet rigtigst overalt i landet at

anvende refusionssatsen 53 pct. Beløbet afholdes af statskassen.

Det findes ikke fornuftigt, at tilbagebetalingen især skal gå ud

over kommuner og amter, der i særlig grad er ramt af borgernes

svigtende indtjening.

Et typetilfælde på lovens anvendelse er, at en landmand med

kalenderårsregnskab straks efter forslagets vedtagelse går hen på

sit kommunekontor og sandsynliggør, at han i 1987 vil få negativ

skattepligtig indkomst på 200.000 kroner. Som skrankeekspedition

ændres hans forskudsregistrering, og han går hjem med en af

kommunen udstedt check på 106.000 kr.

Hvis han har sommerregnskab, må han vente til efter årsskiftet

1987-88, hvis det er en dårlig 1987-høst, som er miserens årsag.

Hans indtjening efter f.eks. 1. juli 1987 kommer jo først under

forskudsskattebetaling fra og med 1. januar 1988.

Versioner

1. 1988-05-21