1987 LSF 43 FORSLAG TIL LOV OM EGNSUDVIKLING
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00043@1988-05-21/da
Indhold
§ 1. Efter reglerne i denne lov kan der ydes bistand til fremme af
industriel og anden erhvervsmæssig udvikling i egne af landet, hvor
dette må antages at være af væsentlig betydning for befolkningens
adgang til at opnå andel i samfundets almindelige økonomiske,
sociale og kulturelle fremgang.
§ 2. Administrationen af loven varetages, hvor ikke andet er
bestemt, af Egnsudviklingsrådet. Rådets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Industri- og Handelsstyrelsen fungerer som sekretariat for
Rådet.
§ 3. Egnsudviklingsrådet består af en formand og 12 medlemmer.
Rådets formand udpeges af industriministeren, der i øvrigt til
medlemmer af Rådet beskikker en repræsentant udpeget af hver af
følgende myndigheder og organisationer: Industriministeriet,
Finansministeriet, Arbejdsministeriet, Miljøministeriet,
Indenrigsministeriet, Industrirådet, Håndværksrådet, Det Danske
Handelskammer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kommunernes
Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endvidere
beskikker industriministeren et medlem udpeget af de større
regionale udviklingsudvalg som fælles repræsentant.
Stk. 2. Industriministeren beskikker en næstformand blandt Rådets
medlemmer.
Stk. 3. Formanden og medlemmerne beskikkes for indtil 3 år ad
gangen. De kan beskikkes i alt 3 gange. Der beskikkes suppleanter
for medlemmerne.
Stk. 4. Industriministeren nedsætter et forretningsudvalg for Rådet
bestående af formanden og næstformanden samt indtil 4 andre
medlemmer.
Stk. 5. Industriministeren fastsætter forretningsorden for Rådet og
dets forretningsudvalg. I forretningsordenen kan optages
bestemmelser om, i hvilket omfang afgørelser i henhold til §§ 6-9
på Rådets vegne kan træffes af forretningsudvalget eller af
Industri- og Handelsstyrelsen.
Stk. 6. Rådet afgiver årligt en beretning om sin virksomhed.
§ 4. Industriministeren fastsætter efter udtalelse fra
Egnsudviklingsrådet, i hvilke egne af landet lovens
bistandsordninger kan finde anvendelse. Rådet skal være opmærksom
på, om der i andre egne af landet opstår sådanne forhold, at
lovens bistandsordninger bør kunne bringes i anvendelse, og i så
fald fremsætte forslag herom til ministeren.
Stk. 2. Rådet kan til fremme af lovens formål afgive udtalelser over
for institutioner eller personer, ligesom Rådet kan stille
forslag til offentlige myndigheder om foranstaltninger, der må
anses for påkrævede, for at et område kan udbygges
erhvervsmæssigt.
§ 5. Ved ydelsen af bistand skal Egnsudviklingsrådet søge at opnå en
lokalisering, der er hensigtsmæssig for erhvervslivet og
tilpasset andre udviklingsfremmende foranstaltninger, som det
offentlige har eller påtænker iværksat. Rådet skal endvidere tage
hensyn til, om den beliggenhed, der vælges for en virksomhed, er
hensigtsmæssig for denne, og om stedet, eventuelt på længere
sigt, er egnet for en videregående erhvervsmæssig udvikling.
§ 6. Der kan ydes tilskud til industri- og servicevirksomheders
anlægsudgifter. Tilskud ydes til:
1) Nyetableringer, herunder filialer og lign.
2) Lokale virksomheders optagelse af ny produktion af væsentligt
omfang.
3) Mindre virksomheders første væsentlige kapacitetsudvidelse.
Stk. 2. Til anlægsudgifter kan henregnes udgifter til undersøgelser,
forsøgsvirksomhed, afprøvning og lign.
Stk. 3. Tilskuddet kan ikke overstige 25 pct. af de anlægsudgifter,
der er nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 4. I særlig vanskeligt stillede egne af landet kan tilskuddet
dog udgøre indtil 35 pct. af de anlægsudgifter, der er nævnt i
stk. 1 og 2.
Stk. 5. Tilskud skal tilbagebetales, hvis projektets økonomiske
succes betinger det. De nærmere regler for tilbagebetalingen
fastlægges af Egnsudviklingsrådet.
Stk. 6. Hvis en virksomhed, hvortil der er ydet tilskud, ophører,
afhændes, udlejes eller tilsidesætter vilkår for tilskuddet inden
for en periode af 5 år fra tilskuddets udbetaling, kan det
endvidere bestemmes, at tilskuddet helt eller delvis skal
tilbagebetales.
§ 7. Kommuner kan opføre erhvervsejendomme til salg eller udleje,
når der ydes lån dertil efter stk. 2.
Stk. 2. Der kan ydes lån til kommuner til dækning af udgifterne,
herunder grundudgifter, ved opførelse af de erhvervsejendomme,
der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Lånene afdrages over højst 30 år og forrentes med en rente,
der er fastsat af industriministeren.
Stk. 4. For lånene skal der stilles en i hvert enkelt tilfælde
godkendt sikkerhed.
Stk. 5. Opnås der ved en kommunes salg af en sådan ejendom ikke
dækning for den investerede kapital, fordeles det samlede tab
mellem staten og kommunen med halvdelen til hver.
§ 8. Der kan ydes tilskud til:
1) Driften af regionale udviklingsudvalg.
2) Undersøgelser af lokalområders forsyning med infrastruktur af
særlig betydning for den erhvervsmæssige udvikling.
3) Undersøgelser af de særlige lokale forudsætninger for
erhvervsudvikling.
4) Udarbejdelse af erhvervsudviklingsprogrammer for lokalområder.
5) Konsulentbistand til vurdering og planlægning af den teknologi,
der vil være egnet for en given virksomheds produkter,
produktionsproces eller styring, samt til vurdering og
planlægning af nødvendig omstilling.
6) Konsulentbistand til planlægning og styring af
produktudviklingsprojekter.
7) Konsulentbistand til udarbejdelse af finansieringsoplæg
indeholdende budgetter og planer for investeringers gennemførelse.
8) Etablering af virksomhedsklubber og lignende af særlig betydning
for lokalområdet.
§ 9. I særlige tilfælde kan der ydes tilskud til:
1) Foranstaltninger af væsentlig betydning for et områdes
erhvervsmæssige udvikling med henblik på at tilføre, opretholde
eller udvide konkret erhvervsmæssig aktivitet.
2) Etablering af teknologisk infrastruktur af væsentlig betydning
for udviklingen af et områdes industri- og servicevirksomheder.
§ 10. Virksomheder, der har modtaget tilskud i henhold til § 6, og
virksomheder, der drives fra en erhvervsejendom, som kommunen har
opført med statslån i henhold til § 7, er underkastet
regnskabsmæssigt og teknisk tilsyn efter Egnsudviklingsrådets
nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Tilsynet ophører, når lånet eller tilskuddet er
tilbagebetalt, eller når forpligtelsen til at tilbagebetale
tilskuddet er bortfaldet.
§ 11. Støtte efter loven ydes inden for en ramme, der fastsættes på
de årlige finanslove.
Stk. 2. Bevillinger, der ikke er udnyttet, kan overføres til det
følgende finansår.
§ 12. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) i forbindelse med en ansøgning om støtte efter loven giver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger
af betydning for sagens afgørelse,
2) undlader at give oplysninger, der afkræves efter § 10, eller
3) giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold, som den
pågældende afkræves oplysning om efter § 10.
§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 88 af 13. marts 1985. Ansøgninger
om støtte i henhold til denne lov, der er modtaget i Industri- og
Handelsstyrelsen inden den 1. juni 1988, behandles efter de
hidtil gældende regler.
Stk. 3. Bestemmelserne i lov nr. 219 af 7. juni 1972 og lov nr. 88
af 13. marts 1985 anvendes fortsat på lån, garantier og tilskud i
henhold til de nævnte love.
§ 14. Loven gælder ikke for Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Efter reglerne i denne lov kan der ydes bistand til fremme af
industriel og anden erhvervsmæssig udvikling i egne af landet,
hvor dette må antages at være af væsentlig betydning for
befolkningens adgang til at opnå andel i samfundets almindelige
økonomiske, sociale og kulturelle fremgang.
§ 2. Administrationen af loven varetages, hvor ikke andet er bestemt,
af Egnsudviklingsrådet. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Industri- og Handelsstyrelsen fungerer som sekretariat for
Rådet.
§ 3. Egnsudviklingsrådet består af en formand og 12 medlemmer. Rådets
formand udpeges af industriministeren, der i øvrigt til medlemmer
af Rådet beskikker en repræsentant udpeget af hver af følgende
myndigheder og organisationer: Industriministeriet,
Finansministeriet, Arbejdsministeriet, Miljøministeriet,
Indenrigsministeriet, Industrirådet, Håndværksrådet, det Danske
Handelskammer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kommunernes
Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endvidere beskikker
industriministeren et medlem udpeget af de større regionale
udviklingsudvalg som fælles repræsentant.
Stk. 2. Industriministeren beskikker en næstformand blandt Rådets
medlemmer.
Stk. 3. Formanden og medlemmerne beskikkes for indtil 3 år ad
gangen. De kan beskikkes i alt 3 gange. Der beskikkes suppleanter
for medlemmerne.
Stk. 4. Industriministeren nedsætter et forretningsudvalg for Rådet
bestående af formanden og næstformanden samt indtil 4 andre
medlemmer.
Stk. 5. Industriministeren fastsætter forretningsorden for Rådet og
dets forretningsudvalg. I forretningsordenen kan optages
bestemmelser om, i hvilket omfang afgørelser i henhold til §§ 6-9
på Rådets vegne kan træffes af forretningsudvalget eller af
Industri- og Handelsstyrelsen.
Stk. 6. Rådet afgiver årligt en beretning om sin virksomhed.
§ 4. Industriministeren fastsætter efter udtalelse fra
Egnsudviklingsrådet, i hvilke egne af landet lovens
bistandsordninger kan finde anvendelse. Rådet skal være opmærksom
på, om der i andre egne af landet opstår sådanne forhold, at
lovens bistandsordninger bør kunne bringes i anvendelse, og i så
fald fremsætte forslag herom til ministeren.
Stk. 2. Rådet kan til fremme af lovens formål afgive udtalelser over
for institutioner eller personer, ligesom Rådet kan stille forslag
til offentlige myndigheder om foranstaltninger, der må anses for
påkrævede for at et område kan udbygges erhvervsmæssigt.
§ 5. Ved ydelsen af bistand skal Egnsudviklingsrådet søge at opnå en
lokalisering, der er hensigtsmæssig for erhvervslivet og tilpasset
andre udviklingsfremmende foranstaltninger, som det offentlige har
eller påtænker iværksat. Rådet skal endvidere tage hensyn til, om
den beliggenhed, der vælges for en virksomhed, er hensigtsmæssig
for denne, og om stedet, eventuelt på længere sigt, er egnet for
en videregående erhvervsmæssig udvikling.
§ 6. Der kan ydes støtte i form af rentefri ansvarlige lån med en
afdragsfri periode til industri- og servicevirksomheders
anlægsudgifter. Støtten ydes til:
1) Nyetableringer, herunder filialer o.l.
2) Lokale virksomheders optagelse af ny produktion af væsentligt
omfang.
3) Mindre virksomheders første væsentlige kapacitetsudvidelse.
Stk. 2. Til anlægsudgifter kan henregnes udgifter til undersøgelser,
forsøgsvirksomhed, afprøvning o.l.
Stk. 3. Støtten kan ikke overstige 25 pct. af de anlægsudgifter, der
er nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 4. I særlig vanskeligt stillede egne af landet kan støtten dog
udgøre indtil 35 pct. af de anlægsudgifter, der er nævnt i stk. 1
og 2.
Stk. 5. Egnsudviklingsrådet fastlægger de nærmere vilkår for
tilbagebetalingen af lån. Rådet kan helt eller delvist eftergive
et lån i tilfælde af projektets manglende succes.
§ 7. Kommuner kan opføre erhvervsejendomme til salg eller udleje, når
der ydes lån dertil efter stk. 2.
Stk. 2. Der kan ydes lån til kommuner til dækning af udgifterne,
herunder grundudgifter, ved opførelse af de erhvervsejendomme, der
er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Lånene afdrages over højst 30 år og forrentes med en rente,
der er fastsat af industriministeren.
Stk. 4. For lånene skal der stilles en i hvert enkelt tilfælde
godkendt sikkerhed.
Stk. 5. Opnås der ved en kommunes salg af en sådan ejendom ikke
dækning for den investerede kapital, fordeles det samlede tab
mellem staten og kommunen med halvdelen til hver.
§ 8. Der kan ydes støtte i form af tilskud til:
1) Driften af regionale udviklingsudvalg.
2) Undersøgelser af lokalområders forsyning med infrastruktur af
særlig betydning for den erhvervsmæssige udvikling.
3) Undersøgelser af de særlige lokale forudsætninger for
erhvervsudvikling.
4) Udarbejdelse af erhvervsudviklingsprogrammer for lokalområder.
5) Konsulentbistand til vurdering og planlægning af den teknologi,
der vil være egnet for en given virksomheds produkter,
produktionsproces eller styring, samt til vurdering og planlægning
af nødvendig omstilling.
6) Konsulentbistand til planlægning og styring af
produktudviklingsprojekter.
7) Konsulentbistand til udarbejdelse af finansieringsoplæg
indeholdende budgetter og planer for investeringers gennemførelse.
8) Etablering af virksomhedsklubber og lignende af særlig betydning
for lokalområdet.
§ 9. I særlige tilfælde kan der ydes støtte i form af tilskud til:
1) Foranstaltninger af væsentlig betydning for et områdes
erhvervsmæssige udvikling med henblik på at tilføre, opretholde
eller udvide konkret erhvervsmæssig aktivitet.
2) Etablering af teknologisk infrastruktur, f.eks. afdelinger af
teknologiske videncentre, af væsentlig betydning for den
teknologiske udvikling af et områdes industri- og
servicevirksomheder.
§ 10. Virksomheder, der har modtaget støtte i henhold til § 6, og
virksomheder, der drives fra en erhvervsejendom, som kommunen har
opført med statslån i henhold til § 7, er i lånenes løbetid
underkastet regnskabsmæssigt og teknisk tilsyn efter
Egnsudviklingsrådets nærmere bestemmelse.
§ 11. Støtte efter loven ydes inden for en ramme, der fastsættes på
de årlige finanslove.
Stk. 2. Bevillinger, der ikke er udnyttet, kan overføres til det
følgende finansår.
§ 12. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der:
1) i forbindelse med en ansøgning om støtte efter loven giver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger
af betydning for sagens afgørelse,
2) undlader at give oplysninger, der afkræves efter § 10, eller
3) giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold, som den
pågældende afkræves oplysning om efter § 10.
§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 88 af 13. marts 1985.
Stk. 3. Bestemmelserne i lov nr. 219 af 7. juni 1972 og lov nr. 88
af 13. marts 1985 anvendes fortsat på lån, garantier og tilskud i
henhold til de nævnte love.
§ 14. Loven gælder ikke for Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Egnsudviklingslovens strukturpolitiske målsætning vil fortsat være at
bidrage til udligning af ikke-acceptable forskelle i befolkningens
levevilkår i landets forskellige egne. Som middel hertil anvendes
bistand til fremme af industriel og anden erhvervsmæssig
udvikling.
Siden gennemførelsen af den første egnsudviklingslov i 1958 er der
ved senere lovændringer sket en udbygning, modernisering og
tilpasning af egnsudviklingsordningen til den stedfundne udvikling
i de almindelige økonomiske vilkår for erhvervsmæssig virksomhed
her i landet.
Egnsudviklingsordningen har i den forløbne tid medvirket væsentligt
til den erhvervsmæssige udligning, der er sket mellem de
forskellige dele af landet. Ordningen må derfor siges at have
levet op til sit formål. Danmark er blevet mindre »skævt«. Udover
egnsudviklingsordningen har naturligvis også andre faktorer
trukket i samme retning.
Målet er imidlertid endnu ikke opfyldt. Egnsudviklingsområdernes
afgrænsning er flere gange - senest i indeværende år - ændret for
at sikre, at lovens bistandsmuligheder kommer de svagest udviklede
egne af landet til gode. Egnsudviklingsområdernes afgrænsning
fastsættes normalt for 5 år ad gangen, idet det ellers kan være
vanskeligt at træffe langsigtede dispositioner og således i fuldt
omfang udnytte fordelene ved et områdes egnsudviklingsmæssige
status. Inden for 5-års perioderne følger Egnsudviklingsrådet
løbende, om der uden for egnsudviklingsområderne skulle opstå
sådanne forhold - f.eks. på grund af en dominerende industri i
tilbagegang - at et område bør søges inddraget som
egnsudviklingsområde. - Forslag herom skal forelægges
EF-Kommissionen til godkendelse.
Ved den seneste etapevise ændring vil egnsudviklingsområdernes
størrelse i 1990 være reduceret fra de nuværende 24 pct. til 20
pct. af landets samlede befolkning.
Af den i forbindelse med denne ændring foretagne opgørelse over
udviklingsniveauet efter forskellige kriterier (beskæftigelse,
indkomstniveau, aldersfordeling samt serviceerhvervenes og
fremstillingserhvervenes betydning) fremgik det, at der stadig er
klare forskelle mellem områderne, som gør en fortsat
egnsudviklingsbistand til de svageste områder velbegrundet.
Den hidtidige egnsudviklingsbistand har ydet et betydningsfuldt
bidrag til at fremme også den teknologiske udvikling i dansk
industri. Der er ydet egnsudviklingsbistand til etablering af nye
og teknisk avancerede produktioner og til anskaffelse af
teknologisk avanceret produktionsudstyr i mange virksomheder.
Lovforslaget tager sigte på at modernisere egnsudviklingsordningen,
bl.a. ved at forstærke egnsudviklingspolitikkens teknologiske
dimension.
Teknologisk udvikling skal naturligvis ikke være et hovedsigte med
egnsudviklingsordningen, men et middel, der kan medvirke
væsentligt til opfyldelse af målet med ordningen, som er at skabe
en mere ligelig erhvervsmæssig udvikling i landets geografiske
områder.
Hovedvægten i egnsudviklingsordningen har hidtil været lagt på støtte
til virksomhedernes anlægsfinansiering.
Med de seneste års udvikling på kapitalmarkedet, der har resulteret i
en relativt lav rente og en øget interesse for at investere i
produktionsvirksomheder, vil eksisterende virksomheder med lovende
anlægsinvesteringsprojekter, der kan sandsynliggøre et afkast i
løbet af kort tid, kunne opnå den fornødne finansiering på det
private kapitalmarked.
Der vil dog fortsat være behov for offentlig støtte til
virksomhedernes anlægsfinansiering især i forbindelse med
nyetableringer, optagelse af ny produktion og mindre virksomheders
kapacitetsudvidelser, efter at indkøringsfasen er overstået. En
sådan støtte bør imidlertid tilbagebetales i takt med, at
virksomhederne opnår et passende overskud og en rimelig
likviditet.
Lovforslaget begrænser derfor støtten til virksomheders
anlægsinvesteringer til de nævnte tilfælde. Støtten bevarer i
realiteten sin karakter af tilskud, idet lånene er rentefri og
først skal tilbagebetales i takt med, at virksomhederne opnår et
passende overskud og en rimelig likviditet, ligesom lånene helt
eller delvist kan nedskrives uden modydelse i tilfælde af
projektets manglende succes. Men for at gennemføre princippet om
betinget tilbagebetalingspligt på den mest hensigtsmæssige måde
ændres støtteformen fra tilskud til rentefri ansvarlige lån med en
afdragsfri periode. Denne støtteform vil ligesom tilskud gennem
sin risikovillighed forøge virksomhedernes kreditværdighed på det
private kapitalmarked.
Til de nævnte projekter vil Rådet endvidere kunne yde lån gennem
genudlåning af de globallån, der optages i Den Europæiske
Investeringsbank til egnsudviklingsformål. Lånene genudlånes af
Egnsudviklingsrådet til en rente af for tiden 7 1/2 pct. p.a. og
med en afdragstid på 7 år efter 3 års afdragsfrihed.
Herudover foreslås det at bevare Egnsudviklingsrådets adgang til at
yde lån til kommuner til opførelse af erhvervsejendomme til salg
eller udlejning til virksomheder, der kan tilføre den pågældende
egn særlige udviklingsmuligheder og nye arbejdspladser. Lånene
dækker normalt 75 pct. af anlægsudgifterne, mens kommunen betaler
de resterende 25 pct. Renten er for tiden 7 pct. p.a. Ejendommen
udlejes - sædvanligvis med en gensidig uopsigelighed på 10 år -
til en husleje, der dækker finansieringsomkostningerne. Det er
således en likviditetsmæssig meget gunstig løsning på
virksomhedens lokalebehov. Lejeren har køberet til ejendommen i
uopsigelighedsperioden, og den sælges som regel til virksomheden
efter en kortere eller længere periode.
Den foreslåede begrænsning af støtten til virksomheders
anlægsinvesteringer tilsigter ikke nogen reduktion af det
nuværende samlede niveau for egnsudviklingsbistanden. Formålet er
alene at indføre flere dimensioner og mere dynamik i ordningen.
Det foreslås derfor, at den eksisterende adgang til at yde tilskud
til undersøgelser og analyser udvides, og at der åbnes adgang til
at yde tilskud til specielle former for rådgivningsbistand.
Endvidere foreslås det, at der i særlige tilfælde skal kunne ydes
tilskud til etablering af teknologisk infrastruktur af væsentlig
betydning for et områdes erhvervsudvikling. Bistanden kan ydes som
et supplement til teknologi- og eksportfremmeordningerne, når
dette ud fra en egnsudviklingsmæssig betragtning skønnes at være
af betydning. Bistanden kan endvidere ydes til initiativer, der
falder uden for disse ordningers målgrupper, men som kan få en
væsentlig egnsudviklingsmæssig effekt. Administrationen af
egnsudviklingsbistanden vil blive snævert koordineret med
administrationen af teknologi- og eksportfremmeordningerne.
Den gældende lov har fra tidligere egnsudviklingslove overtaget en
ordning vedrørende tilskud til virksomheders og deres
nøglemedarbejderes flytteomkostninger. Denne ordning har i en
årrække kun yderst sjældent været anvendt og foreslås nu ophævet.
Bortset herfra videreføres lovens bestemmelser stort set uændret, jf.
bemærkningerne i det følgende vedrørende de enkelte bestemmelser.
Egnsudviklingsrådet vil fortsat følge udviklingen med henblik på
løbende at tilpasse lovens administration bl.a. med henblik på at
søge uheldige konkurrencemæssige virkninger undgået.
De foreslåede ændringer medfører ikke statsfinansielle konsekvenser,
idet de tilbagebetalte beløb vil indgå i ordningen og vil kunne
genanvendes af Rådet.
Med uændrede bevillinger til opførelse af erhvervsejendomme
(industrihuse) berøres de kommunale budgetter ikke af de
foreslåede lovændringer.
De foreslåede lovændringer er anmeldt til EF-Kommissionen, som i
henhold til EØF-traktatens artikel 93 skal godkende ordningen i
dens nye udformning.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til §§ 1-2
Forslaget viderefører den den gældende lovs §§ 1-2 bortset fra, at
Direktoratet for Egnsudvikling er ændret til Industri- og
Handelsstyrelsen som følge af igangværende strukturændringer i
Industriministeriet.
Til § 3
Under hensyn til lovforslagets øgede prioritering af iværksættere og
visse serviceydelser foreslås det i stk. 1, at Egnsudviklingsrådet
udvides med en repræsentant for Håndværksrådet og en repræsentant
for Det Danske Handelskammer.
For at sikre en løbende fornyelse af Egnsudviklingsrådet foreslås det
i stk. 3, at formandens og medlemmernes funktionsperiode nedsættes
fra 4 år til højst 3 år, og at beskikkelse kun kan finde sted 3
gange. Beskikkelsen vil normalt ske for 3 år ad gangen; men det
kan bl.a. i tilfælde, hvor et medlem afgår i utide, være
hensigtsmæssigt at fastsætte en lidt kortere periode, der udløber
på samme dato som de øvrige medlemmers funktionsperiode.
Endelig foreslås ophævelse af den hidtidige adgang i stk. 5 til
forelæggelse for industriministeren af sager, til hvis afgørelse
der er knyttet betydelige økonomiske konsekvenser, herunder særlig
økonomisk risiko. Adgangen hertil har kun yderst sjældent været
benyttet, og det forekommer hensigtsmæssigt at ophæve den.
Til §§ 4-5
Forslaget viderefører bestemmelserne i den gældende lovs § 5, idet
den gældende lovs § 4 er udgået som følge af de igangværende
strukturændringer i Industriministeriet.
Til § 6
Paragraffen indskrænker hjemmelen til at yde bistand til
virksomheders anlægsinvesteringer, således at almindelige
kapacitetsudvidelser, rationaliseringer og produktionsomstillinger
ikke længere kan støttes. Samtidig indføres
tilbagebetalingsprincippet, idet det må anses for rimeligt og
hensigtsmæssigt, at der sker en tilbagebetaling af den
risikovillige statslige medfinansiering i takt med, at
virksomhederne opnår et passende overskud og en rimelig
likviditet.
Såvel for virksomhederne som for administrationen er det væsentligt,
at tilbagebetalingsprincippet fastlægges efter så enkle og let
forståelige regler som muligt.
Det foreslås derfor, at de nærmere vilkår herfor fastlægges af
Egnsudviklingsrådet i de enkelte sager i overensstemmelse med
principper, som efterhånden vil udmønte sig gennem den
administrative praksis, Rådet følger.
Til § 7
Paragraffen er identisk med den gældende lovs § 7.
Til § 8
Paragraffen viderefører den gældende lovs bestemmelse om tilskud til
driften af de regionale udviklingsudvalg, men udvider adgangen til
at yde tilskud til undersøgelser.
Endvidere åbnes der adgang til at yde tilskud til specielle former
for konsulentbistand til fremme af virksomhedernes teknologiske
udvikling og deres muligheder for at opnå finansiering gennem det
private kapitalmarked samt til skabelse af virksomhedsmiljøer,
hvor der kan udveksles erfaringer og tages fællesinitiativer, som
kan bidrage til, at virksomhedernes teknologiske niveau og
overlevelsesevne øges.
Til § 9
Nummer 1 er identisk med den gældende lovs § 10 bortset fra, at
tilsagnsrammen udgår af loven, og at der fremover ikke kan ydes
lån til formålet, idet erfaringerne har vist, at en
lånefinansiering ikke er realistisk til dette formål.
Nummer 2 åbner adgang til at yde tilskud til etablering af
teknologisk infrastruktur, hvor en sådan støtte kan få en
væsentlig egnsudviklingsmæssig effekt.
Til §§ 10-12
De foreslåede bestemmelser er en ajourført videreførelse af den
gældende lovs §§ 11-13.
Efter 2. behandling den 24. marts 1988 § 1. Efter reglerne i denne
lov kan der ydes bistand til fremme af
industriel og anden erhvervsmæssig udvikling i egne af landet,
hvor dette må antages at være af væsentlig betydning for
befolkningens adgang til at opnå andel i samfundets almindelige
økonomiske, sociale og kulturelle fremgang.
§ 2. Administrationen af loven varetages, hvor ikke andet er
bestemt, af Egnsudviklingsrådet. Rådets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Industri- og Handelsstyrelsen fungerer som sekretariat for
Rådet.
§ 3. Egnsudviklingsrådet består af en formand og 12 medlemmer.
Rådets formand udpeges af industriministeren, der i øvrigt til
medlemmer af Rådet beskikker en repræsentant udpeget af hver af
følgende myndigheder og organisationer: Industriministeriet,
Finansministeriet, Arbejdsministeriet, Miljøministeriet,
Indenrigsministeriet, Industrirådet, Håndværksrådet, Det Danske
Handelskammer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kommunernes
Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Endvidere
beskikker industriministeren et medlem udpeget af de større
regionale udviklingsudvalg som fælles repræsentant.
Stk. 2. Industriministeren beskikker en næstformand blandt Rådets
medlemmer.
Stk. 3. Formanden og medlemmerne beskikkes for indtil 3 år ad
gangen. De kan beskikkes i alt 3 gange. Der beskikkes suppleanter
for medlemmerne.
Stk. 4. Industriministeren nedsætter et forretningsudvalg for Rådet
bestående af formanden og næstformanden samt indtil 4 andre
medlemmer.
Stk. 5. Industriministeren fastsætter forretningsorden for Rådet og
dets forretningsudvalg. I forretningsordenen kan optages
bestemmelser om, i hvilket omfang afgørelser i henhold til §§ 6-9
på Rådets vegne kan træffes af forretningsudvalget eller af
Industri- og Handelsstyrelsen.
Stk. 6. Rådet afgiver årligt en beretning om sin virksomhed.
§ 4. Industriministeren fastsætter efter udtalelse fra
Egnsudviklingsrådet, i hvilke egne af landet lovens
bistandsordninger kan finde anvendelse. Rådet skal være opmærksom
på, om der i andre egne af landet opstår sådanne forhold, at
lovens bistandsordninger bør kunne bringes i anvendelse, og i så
fald fremsætte forslag herom til ministeren.
Stk. 2. Rådet kan til fremme af lovens formål afgive udtalelser over
for institutioner eller personer, ligesom Rådet kan stille
forslag til offentlige myndigheder om foranstaltninger, der må
anses for påkrævede, for at et område kan udbygges
erhvervsmæssigt.
§ 5. Ved ydelsen af bistand skal Egnsudviklingsrådet søge at opnå en
lokalisering, der er hensigtsmæssig for erhvervslivet og
tilpasset andre udviklingsfremmende foranstaltninger, som det
offentlige har eller påtænker iværksat. Rådet skal endvidere tage
hensyn til, om den beliggenhed, der vælges for en virksomhed, er
hensigtsmæssig for denne, og om stedet, eventuelt på længere
sigt, er egnet for en videregående erhvervsmæssig udvikling.
§ 6. Der kan ydes tilskud til industri- og servicevirksomheders
anlægsudgifter. Tilskud ydes til:
1) Nyetableringer, herunder filialer og lign.
2) Lokale virksomheders optagelse af ny produktion af væsentligt
omfang.
3) Mindre virksomheders første væsentlige kapacitetsudvidelse.
Stk. 2. Til anlægsudgifter kan henregnes udgifter til undersøgelser,
forsøgsvirksomhed, afprøvning og lign.
Stk. 3. Tilskuddet kan ikke overstige 25 pct. af de anlægsudgifter,
der er nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 4. I særlig vanskeligt stillede egne af landet kan tilskuddet
dog udgøre indtil 35 pct. af de anlægsudgifter, der er nævnt i
stk. 1 og 2.
Stk. 5. Tilskud skal tilbagebetales, hvis projektets økonomiske
succes betinger det. De nærmere regler for tilbagebetalingen
fastlægges af Egnsudviklingsrådet.
Stk. 6. Hvis en virksomhed, hvortil der er ydet tilskud, ophører,
afhændes, udlejes eller tilsidesætter vilkår for tilskuddet inden
for en periode af 5 år fra tilskuddets udbetaling, kan det
endvidere bestemmes, at tilskuddet helt eller delvis skal
tilbagebetales.
§ 7. Kommuner kan opføre erhvervsejendomme til salg eller udleje,
når der ydes lån dertil efter stk. 2.
Stk. 2. Der kan ydes lån til kommuner til dækning af udgifterne,
herunder grundudgifter, ved opførelse af de erhvervsejendomme,
der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Lånene afdrages over højst 30 år og forrentes med en rente,
der er fastsat af industriministeren.
Stk. 4. For lånene skal der stilles en i hvert enkelt tilfælde
godkendt sikkerhed.
Stk. 5. Opnås der ved en kommunes salg af en sådan ejendom ikke
dækning for den investerede kapital, fordeles det samlede tab
mellem staten og kommunen med halvdelen til hver.
§ 8. Der kan ydes tilskud til:
1) Driften af regionale udviklingsudvalg.
2) Undersøgelser af lokalområders forsyning med infrastruktur af
særlig betydning for den erhvervsmæssige udvikling.
3) Undersøgelser af de særlige lokale forudsætninger for
erhvervsudvikling.
4) Udarbejdelse af erhvervsudviklingsprogrammer for lokalområder.
5) Konsulentbistand til vurdering og planlægning af den teknologi,
der vil være egnet for en given virksomheds produkter,
produktionsproces eller styring, samt til vurdering og
planlægning af nødvendig omstilling.
6) Konsulentbistand til planlægning og styring af
produktudviklingsprojekter.
7) Konsulentbistand til udarbejdelse af finansieringsoplæg
indeholdende budgetter og planer for investeringers gennemførelse.
8) Etablering af virksomhedsklubber og lignende af særlig betydning
for lokalområdet.
§ 9. I særlige tilfælde kan der ydes tilskud til:
1) Foranstaltninger af væsentlig betydning for et områdes
erhvervsmæssige udvikling med henblik på at tilføre, opretholde
eller udvide konkret erhvervsmæssig aktivitet.
2) Etablering af teknologisk infrastruktur af væsentlig betydning
for udviklingen af et områdes industri- og servicevirksomheder.
§ 10. Virksomheder, der har modtaget tilskud i henhold til § 6, og
virksomheder, der drives fra en erhvervsejendom, som kommunen har
opført med statslån i henhold til § 7, er underkastet
regnskabsmæssigt og teknisk tilsyn efter Egnsudviklingsrådets
nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Tilsynet ophører, når lånet eller tilskuddet er
tilbagebetalt, eller når forpligtelsen til at tilbagebetale
tilskuddet er bortfaldet.
§ 11. Støtte efter loven ydes inden for en ramme, der fastsættes på
de årlige finanslove.
Stk. 2. Bevillinger, der ikke er udnyttet, kan overføres til det
følgende finansår.
§ 12. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) i forbindelse med en ansøgning om støtte efter loven giver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger
af betydning for sagens afgørelse,
2) undlader at give oplysninger, der afkræves efter § 10, eller
3) giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold, som den
pågældende afkræves oplysning om efter § 10.
§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 88 af 13. marts 1985.
Stk. 3. Bestemmelserne i lov nr. 219 af 7. juni 1972 og lov nr. 88
af 13. marts 1985 anvendes fortsat på lån, garantier og tilskud i
henhold til de nævnte love.
§ 14. Loven gælder ikke for Grønland.