1987 LSF 46 FORSLAG TIL LOV FOR FÆRØERNE OM RETTENS PLEJE, OM ÆNDRING AF LOV OM RETSAFGIFTER, OM ÆNDRING AF LOV OM BØRNS RETSSTILLING OG OM IKRAFTTRÆDELSE AF LOV OM YDELSE AF JURIDISK BISTAND SAMT OM INKASSO- OG DETEKTIVVIRKSOMHED M.V.

GældendeVersion 1988-05-21

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00046@1988-05-21/da

Indhold

Indledning

§ 1

Lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 1. november

1984, gælder for Færøerne med følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, udgår.

2. I § 4, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »øernes amter«: »samt

Færøerne«.

3. § 6 a udgår.

4. I § 12 indsættes efter 1. pkt.:

»Desuden udgør Færøerne en retskreds.«

5. I § 14, stk. 1, udgår litra e-g, og i stedet indsættes:

»e. overformynderiforretninger,

f. notarialforretninger,

g. tilsyn med og revision af dødsboer, der behandles af eksekutorer,

h. formandskabet i overlandvæsenskommissionen i henhold til den

færøske lovgivning om landvæsenskommissioner,

i. formandskabet i overudskiftningskommissionen i henhold til den

færøske udskiftningslovgivning.

6. I § 17 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Sorenskriveren (dommeren) kan meddele sysselmændene og

disses stedfortrædere samt de hos sysselmændene beskæftigede

kontorfunktionærer bemyndigelse, jf. stk. 2, til at udføre

skifte-, notarial- og fogedforretninger, herunder forrette

auktioner over løsøre, dog ikke registrerede skibe og

luftfartøjer. Det har sit forblivende ved sysselmændenes

virksomhed med salg ved auktion af småvrag og hittefæ, af

inddrevet løst gods, vrag eller vragstykker, jf. strandingslov

for Færøerne af 24. marts 1899 § 10, og af grind. Endvidere kan

sysselmanden, jf. punkt 1 i anordning nr. 204 af 4. november

1892, i visse tilfælde træde i den ordinære dommers sted som

formand for søretten ved afgivelse af søforklaringer, jf. kap. 19

a.«

7. § 18 c udgår.

8. I § 42, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Til retten på Færøerne sker udnævnelse som sorenskriver (dommer).«

9. I § 68 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Færøerne danner en særlig nævningekreds. På Færøerne virker

kun nævninger, og der udarbejdes derfor alene en nævningeliste,

jf. § 74.«

10. I § 69 indsættes efter »danske«: »eller til det færøske«.

11. I § 70 indsættes efter »ministre,»: »landsstyrets medlemmer,».

Endvidere ændres »sognefogder« til: »sysselmænd«.

12. I § 71 indsættes som nr. 10:

»10) overvrageren og vragerkontrollører.«

13. § 72, 1. pkt., affattes således:

»Udtagelsen til grundlisten foretages inden for hvert syssel af et

grundlisteudvalg på 5 medlemmer, der udpeges af Lagtinget for

dettes valgperiode.«

14. I § 73 ændres »landsrettens præsident« til: »sorenskriveren

(dommeren)».

15. § 74 affattes således:

»§ 74. Efter modtagelsen af grundlisterne affatter sorenskriveren

(dommeren) nævningelisten. Listen dannes ved lodtrækning blandt

de personer, der er optaget på grundlisterne.«

16. I § 75 ændres »nævninge- og domsmandslisterne« til:

»nævningelisten«. Endvidere ændres »landsrettens præsident« til:

»sorenskriveren (dommeren)».

17. I § 76, 1. pkt., ændres »Landsrettens præsident« til:

»Sorenskriveren (dommeren)». Endvidere ændres »nævninge- og

domsmandslisterne« til: »nævningelisten«.

18. I § 77 ændres »landsrettens præsident« til: »sorenskriveren

(dommeren)». Endvidere ændres »nævninge- og domsmandslisternes«

til: »nævningelistens«.

19. Kapitel 9 a udgår.

20. § 92, stk. 1, 2. pkt., og § 94, stk. 1, 4. pkt., udgår.

21. § 103 affattes således:

» § 103. Rigsadvokaten kan beskikke landfogden (politimesteren) og

hans fuldmægtige til at udføre tiltale for landsretten. De

beskikkede har ikke ret til at oppebære særligt vederlag.

Justitsministeren beskikker i øvrigt de fornødne medhjælpere for

statsadvokaterne.

Stk. 2. Rigsadvokaten beskikker efter forslag af landfogden

(politimesteren) anklagere til efter pålæg at udføre tiltale for

retten på Færøerne. Politifuldmægtige og sysselmænd er pligtige

at modtage sådan beskikkelse, dog uden ret til at oppebære

særligt vederlag.

Stk. 3. Bemyndigelse til i en enkelt sag at udføre tiltale for

retten på Færøerne kan efter indstilling af landfogden

(politimesteren) gives af rigsombudsmanden.«

22. § 104, stk. 4, udgår.

23. I § 107, 1. pkt., ændres »§§ 103, stk. 1 og 2, og 104, stk. 4«

til: »§ 103, stk. 1 og 2«.

24. § 109, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Politiets virksomhed udøves i øvrigt dels af et for hele

riget fælles politikorps, dels af et særligt politikorps for

Færøerne.«

25. § 110, nr. 1, affattes således:

»1) Fordeling og omflytning samt indstillinger om ansættelser og

forfremmelser inden for Færøernes politikorps og politiets

kontorpersonale. Forinden indstilling om ansættelse i

politikorpset afgives, indhenter rigspolitichefen erklæring fra

landfogden (politimesteren) og fra Færøernes landsstyre. Ved

forflyttelse skal der indhentes erklæring fra vedkommende

tjenestemand.«

26. I § 111, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Endvidere udgør Færøerne en politikreds.«

27. I § 111, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Færøernes politikreds forestås af landfogden (politimesteren), der

skal have bopæl på Færøerne.«

28. § 115, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. På Færøerne består nævnet af landfogden (politimesteren), 2

medlemmer valgt af og blandt politipersonalet i politikredsen

samt 4 medlemmer valgt af Lagtinget blandt dettes medlemmer.«

29. § 115, stk. 5, 2. pkt., udgår.

30. § 115, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Nævnet vælger selv sin formand og næstformand blandt de

medlemmer, der er valgt af Lagtinget.«

31. I § 115 a, stk. 2, ændres »kommunalbestyrelserne i

politikredsen« til: »Lagtinget«.

32. § 115 a, stk. 6, 2. pkt., udgår.

33. § 116 affattes således:

»§ 116. Fra den 1. juli 1958 udreder staten for de på dette

tidspunkt fastansatte kommunale polititjenestemænd på Færøerne

lønninger i overensstemmelse med den for statens tjenestemænd

gældende lønningslovgivning.

Stk. 2. Fra samme tidspunkt overtager staten udgifterne ved

politiets uniformering og øvrige udrustning. De af færøske

kommuner til politiets udelukkende brug anskaffede

udrustningsgenstande, derunder også befordringsmidler, overgår

til staten uden vederlag.

Stk. 3. De kommunale polititjenestemænd, der ikke måtte søge

overgang til statens tjeneste, forretter polititjeneste på de

indtil den 1. januar 1958 gældende vilkår. Der udfærdiges af

justitsministeren nyt ansættelsesbrev for disse tjenestemænd,

der, hvor kommunale regler ikke i medfør af foranstående kommer

til anvendelse, er underkastet de for statens tjenestemænd

gældende almindelige bestemmelser, derunder disciplinærreglerne.

Stk. 4. Ansættelse på de hidtil for det kommunale politi gældende

vilkår, herunder oprykning til højere lønnet stilling, kan efter

1. juli 1958 ikke finde sted.«

34. § 117 affattes således:

»§ 117. Staten overtager fra den 1. juli 1958 pensioneringen af

samtlige på dette tidspunkt fastansatte kommunale

polititjenestemænd på Færøerne.

Stk. 2. Den pensionsbyrde, som en kommune har pådraget sig over for

de polititjenestemænd, som i henhold til § 116 overgår til

statens tjeneste eller kunne være overgået hertil, opgøres pr.

30. juni 1958 efter de af Statsanstalten for Livsforsikring

anvendte regler for pensionsbyrders beregning. Det beløb, som

derved udkommer, afdrages til staten i løbet af 25 år, og den til

enhver tid resterende kapital forrentes med 4 pct. p.a.«

35. § 130 udgår.

36. I § 131 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Enhver, der er myndig, har ført en retskaffen vandel og

ikke er ude af rådighed over sit bo, kan på Færøerne udføre

retssager for andre. De i § 126 og § 129 nævnte regler finder med

de lempelser, der følger af forholdets natur, anvendelse på

sådanne personer, der udfører retssager for andre som erhverv.«

37. I § 133 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. På Færøerne kan prøven aflægges for retten på Færøerne.

Rigsombudsmanden og landfogden (politimesteren) deltager da i

bedømmelsen af, om udførelsen af sagerne findes

tilfredsstillende.«

38. § 149, stk. 1 og 2, affattes således:

»Hovedsproget i retten er færøsk, men dansk kan lige så vel anvendes

som færøsk. Afhøring af personer, der ikke har tilstrækkeligt

kendskab til det færøske eller det danske sprog, foregår ved

hjælp af en translatør eller en af retten udnævnt tolk. Dog kan,

bortset fra straffesager, hvori nævninger medvirker, tilkaldelse

af tolk undlades, når ingen af parterne gør fordring herpå og

retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog.

Hvis dommeren ikke har fornødent kendskab til det færøske sprog,

foranlediger han tilkaldt en kyndig person til at fungere som

oversætter, når det måtte være fornødent.

Stk. 2. Dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, skal ledsages

af en oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger

det, skal bekræftes af en translatør eller en af retten antaget

oversætter. Oversættelsen kan dog frafaldes, når begge parter er

enige derom og retten tiltror sig fornødent kendskab til det

fremmede sprog. Har dommeren ikke fornødent kendskab til det

færøske skriftsprog, foranlediger han dokumenter affattede i det

færøske sprog oversat. Såfremt oversættelsen ikke godkendes af

parterne, skal den bekræftes af en af retten udmeldt kyndig

person. I tilfælde af anke eller kære skal dokumenter affattede i

det færøske sprog ledsages af en oversættelse foretaget af en

dertil af retten beskikket person. Udgifterne ved de i dette

stykke omhandlede oversættelser af færøske dokumenter og de i

stk. 1, sidste pkt., omhandlede tilkaldelser af tolk afholdes af

landskassen.«

39. I § 159, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»Statstidende«: »eller efter rettens nærmere bestemmelse i den

avis, der er autoriseret til optagelse af offentlige

bekendtgørelser på Færøerne«.

40. § 214, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Når i en nævningesag dommeren eller mere end een nævning får

forfald eller af anden grund må fratræde, efter at

domsforhandlingen er begyndt, afbrydes denne.«

41. I § 218, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 6 a, stk. 1,».

42. I § 224 indsættes efter »bestemt i«: »§ 224 a eller i øvrigt i«.

43. Efter § 224 indsættes:

»§ 224 a. På Færøerne behandles alle borgerlige retssager uanset

reglerne i § 224 og §§ 225-232 ved retten på Færøerne.

Stk. 2. Ville sagen efter § 224 og §§ 225-232 eller i øvrigt i den

øvrige del af riget (bortset fra Grønland) høre under landsret i

1. instans, kan den dog ved overenskomst mellem parterne

indbringes for landsret. Ved anvendelsen af reglen i 1. pkt.

finder reglen i § 225, nr. 3, tilsvarende anvendelse med hensyn

til tyendelov for Færøerne af 16. februar 1856.«

44. § 227 udgår.

45. I § 238, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »firmalov af 1. marts

1889 § 34,»: »jf. anordning nr. 21 af 7. februar 1890,».

46. I § 241 indsættes efter »lov om skifte af dødsbo m.v. af 30.

november 1874«: », jf. anordning nr. 30 af 14. januar 1876«.

47. I § 249, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 250, stk. 1, nr.

1, og stk. 2, nr. 1, samt § 251, stk. 1, nr. 1, ændres »landet«

til: »riget«.

48. I § 298, stk. 2, ændres »304« til: »344«.

49. § 335 a, stk. 1, nr. 1 og 2, udgår.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 1 og 2.

50. I § 343, stk. 1, 3. pkt., ændres »landet« til: »riget«.

51. I § 348, stk. 2, nr. 1, § 351, stk. 4, nr. 5, § 373, stk. 1, nr.

5, og § 376, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »postadresse«: »på

Færøerne eller«.

52. § 361 udgår.

53. § 361 a affattes således:

»§ 361 a. Anmoder en klient i en sag om en advokats vederlag om, at

sagen behandles ved kredsbestyrelsen i vedkommende advokatkreds,

jf. § 146, udsætter retten sagen på ubestemt tid og sender den

til kredsbestyrelsen.

Stk. 2. Anmodningen om behandling ved kredsbestyrelsen efter stk. 1

skal så vidt muligt fremsættes i 1. retsmøde eller, såfremt sagen

forberedes skriftligt, i svarskriftet. Anmodning kan fremsættes

mundtligt til retsbogen. Sagsøgte behøver ikke at afgive

svarskrift, såfremt anmodningen fremsættes rettidigt. Retten kan,

hvis særlige omstændigheder taler derfor, tage hensyn til en

anmodning, der fremsættes senere end angivet i 1. pkt., men dog

inden domsforhandlingens begyndelse.

Stk. 3. Parten skal gøres bekendt med muligheden for behandling ved

kredsbestyrelsen.

Stk. 4. Ønsker en af parterne behandlingen ved retten fortsat, efter

at kredsbestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, skal han

indlevere stævning til den ret, hvor sagen oprindelig er anlagt.

Han anses herefter som sagsøger. Forhandlingerne ved retten kan

dog først fortsættes, når fristen for indbringelse af

kredsbestyrelsens afgørelse er udløbet, uden at afgørelsen er

indbragt for Advokatnævnet, eller når Advokatnævnet har afsluttet

behandling af sagen. I henseende til beregning af procesrente,

afbrydelse af frister for sagsanlæg og afbrydelse af forældelse

anses sagen for anlagt ved det oprindelige sagsanlæg, medmindre

den pågældende part ikke har fremmet sagen behørigt.«

54. I § 368, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Domme, der er afsagt af landsretten som 2. instans vedrørende

sager, som i den øvrige del af riget (bortset fra Grønland) ville

høre under behandling ved landsret i 1. instans, kan ligeledes af

parterne ankes til Højesteret.«

55. I § 371, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ankes«: », jf. dog §

368, stk. 1, 3. pkt.«.

56. § 392, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Landsrettens afgørelse i en kæresag kan ikke kæres, medmindre sagen

i den øvrige del af riget (bortset fra Grønland) ville høre under

behandling ved landsret i 1. instans.«

57. I § 443, nr. 3, indsættes efter »danske«: »eller færøske«.

58. I § 456 f, stk. 4, og § 456 q, stk. 2, ændres »Statsamtet« til:

»Rigsombudet«.

59. I 456 p, 1. pkt., ændres »statsamtet« til: »rigsombudet«.

60. I § 456 o, stk. 1, 2. pkt., ændres »det sociale udvalg eller

amtskommunens socialcenter (i København magistraten og på

Frederiksberg det sociale udvalg)» til: »landsstyrets

socialforvaltning«.

61. I § 456 r, stk. 1, indsættes efter »statsamtet«: »eller

landfogden (politimesteren)».

62. I § 456 r, stk. 2, indsættes efter »Statstidende«: »eller efter

rettens nærmere bestemmelse i den avis, der er autoriseret til

optagelse af offentlige bekendtgørelser på Færøerne«.

63. § 476, stk. 2, 2. pkt., udgår.

64. I § 487, stk. 1, nr. 1, udgår »og lov om aktieselskaber § 159«.

65. § 510, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Særskilt udlæg kan kun foretages i tilbehør til fast ejendom eller

skib, som omfattes af lagtingslov nr. 55 af 16. august 1962 om

tinglysning §§ 37 eller 38 eller lagtingslov nr. 9 af 5. marts

1970 om skibsregistrering § 48, med samtykke fra skyldneren og

andre, som har rettigheder over tilbehøret.«

66. I § 518, stk. 2, 1. pkt., og § 520, stk. 1, 1. pkt., ændres

»tinglysningslovens« til: »lagtingslov nr. 55 af 16. august 1962

om tinglysning«.

67. § 518, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor

der i forbindelse med udlæg i et skib foretages udlæg i det

tilbehør, der nævnes i § 48 i lagtingslov nr. 9 af 5. marts 1970

om skibsregistrering.«

68. I § 536, stk. 2, og § 561, stk. 2, ændres »det sociale udvalg«

til: »landsstyrets socialforvaltning«.

69. I § 544, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 555, stk. 1, 2.

pkt., og § 566, stk. 1, indsættes efter »Statstidende«: »eller

efter rettens nærmere bestemmelse i den avis, der er autoriseret

til optagelse af offentlige bekendtgørelser på Færøerne«.

70. I § 544, stk. 3, 1. pkt., og § 634, stk. 4, 1. pkt., ændres

»landet« til: »riget«.

71. I § 560, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Med anmodningen

skal«: »så vidt muligt«.

72. § 566, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Bekendtgørelsen skal så vidt muligt indeholde oplysninger om

ejendommens matrikelnummer, nøjagtige adresse, ejendomsværdi,

karakter, areal og anvendelse, herunder oplysning om størrelsen

af det bebyggede areal og dettes indretning.«

73. I § 573, stk. 2, 6. pkt., udgår »med et tillæg af 2 pct.«

74. I § 609, stk. 2, ændres »D.L. 5-7-8 og 9« til: »N.L. 5-7-8 og 9«.

75. § 616, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Ved arrest i fast ejendom skal der ske tinglysning

(tinglæsning) i overensstemmelse med de derom gældende regler.

Ved arrest i fordringer finder bestemmelsen i § 524 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Med hensyn til arrest i registrerede skibe gælder reglerne i

skibsregistreringslovgivningen.«

76. I § 646, stk. 1, indsættes efter »stat«: », hjemmestyre«.

77. I § 654, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »skifteloven af 30.

november 1874«: », jf. anordning nr. 30 af 14. januar 1876,».

78. I § 662, stk. 2, indsættes efter »lov af 30. november 1874 §

50«: », jf. anordning nr. 30 af 14. januar 1876,».

79. I § 663 indsættes efter »og 75«: », jf. anordning nr. 30 af 14.

januar 1876«.

80. I § 687, stk. 1, ændres »landsretterne« til: »retten på

Færøerne«.

81. I § 687, stk. 3, nr. 1, ændres »173, 286 eller 289« til: »173

eller 286«.

82. I § 687, stk. 3, nr. 2, udgår »eller § 925 a«.

83. § 688 affattes således:

»§ 688. Ved byretten, henholdsvis søretten, behandles og påkendes i

1. instans uden medvirken af nævninger eller domsmænd alle andre

straffesager.

Stk. 2. Sager, der ifølge særlig lovbestemmelse er henlagt under

syslernes politiret, behandles og påkendes efter stk. 1.«

84. § 690 affattes således:

»§ 690. Straffesager, der omfatter flere lovovertrædelser, behandles

under medvirken af nævninger, hvis sådan behandling efter

reglerne i § 687 kræves med hensyn til en af overtrædelserne.«

85. § 692, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Domsmænd skal ikke medvirke.«

86. § 705, stk. 2, 1. pkt., udgår.

87. § 716, stk. 1 og 2, affattes således:

»Landfogden (politimesteren) virker for forfølgning af alle

forbrydelser, der ikke er henvist til påtale af private.

Stk. 2. Hvad der ved denne lov er pålagt statsadvokaten, påhviler

for Færøernes vedkommende, bortset fra ankesagers behandling ved

landsretten, landfogden (politimesteren), som er direkte

underordnet rigsadvokaten.«

88. § 720 affattes således:

»§ 720. I alle sager, hvis forfølgning ikke er henvist til private

(§ 725), tilkommer det landfogden (politimesteren) at påtale for

den dømmende ret.«

89. I § 721, stk. 1, nr. 1, ændres »Politimesteren tilkommer det at

rejse tiltale for byretten, henholdsvis sø- og handelsretten, i

de nedennævnte sager, for så vidt disse er genstand for offentlig

påtale (politisager):» til: »Følgende sager, hvori tiltale rejses

for byretten, betegnes som politisager:».

90. I § 721, stk. 1, nr. 1, udgår »235,».

91. § 721, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Sager angående lovovertrædelser, som omhandles i:

a. § 3 i lov nr. 60 af 24. april 1896 om beskyttelse af

vandforsyningsanlæg.

b. § 6 i lov nr. 54 af 15. februar 1895 om forholdsregler til

beskyttelse af undersøiske telegraf- og telefonledninger.

c. § 17 i lov nr. 36 af 28. februar 1908 for Færøerne om

foranstaltninger mod smitsomme sygdomme hos husdyrene.«

92. Efter § 728 indsættes i kapitel 65:

»§ 728 a. Ingen lagtingsmand kan tiltales eller underkastes

fængsling af nogen art uden Lagtingets samtykke, medmindre han er

grebet på fersk gerning.

Stk. 2. For sine ytringer i Lagtinget kan intet af dets medlemmer

uden Tingets samtykke drages til ansvar uden for samme.«

93. § 731, stk. 1, litra d, affattes således:

»d) når tiltale er rejst i sager, der påtales i medfør af § 720,».

94. I § 752, stk. 2, ændres »det sociale udvalg« til: »landsstyrets

socialforvaltning«.

95. I § 764, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 767, stk. 1, 1.

pkt., ændres »landet« til: »riget«.

96. I § 767, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Landsretten kan bestemme, at sigtede under den mundtlige

forhandling skal repræsenteres af en forsvarer, der har kontor på

det sted, hvor den overordnede ret sættes.«

97. § 779, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Til at føre tilsyn med varetægtsfangers behandling og forholdene i

varetægtsfængsler udvælger Lagtinget efter forholdstal 2

medlemmer af sin midte for 4 år ad gangen.«

98. I kapitel 76 indsættes foran § 831:

»§ 830. Med hensyn til iværksættelsen af tiltale og forberedelse af

domsforhandling for retten på Færøerne i sager, hvori nævninger

skal medvirke, finder de i dette kapitel indeholdte bestemmelser

anvendelse med de fornødne lempelser.«

99. Efter § 844 indsættes i kapitel 77:

»§ 844 a. Med hensyn til domsforhandling ved retten på Færøerne i

sager, hvori nævninger skal medvirke, finder de i dette kapitel

indeholdte bestemmelser anvendelse med de fornødne lempelser.«

100. I § 877, stk. 2, nr. 4, ændres »D.L. 1-2-1« til: »N.L. 1-2-1«.

101. § 906 a, stk. 1, affattes således:

»Når sagen er optaget til dom på grundlag af en af nævningerne

afsagt og derpå af retten tiltrådt kendelse, som går ud på, at

tiltalte er skyldig i et ham påsigtet forhold eller flere

sådanne, og når der på grundlag af kendelsen skal træffes

afgørelse om en heraf følgende i straffeloven omhandlet

retsvirkning, sammentræder sorenskriveren (dommeren) og

nævningerne til dommens vedtagelse under ledelse af

sorenskriveren (dommeren). Hver nævning har herved een stemme,

mens vægten af sorenskriverens (dommerens) stemme er lig

nævningernes tal. Ved lige stemmetal gælder med hensyn til

strafudmålingen det for tiltalte gunstigste resultat. Nævningerne

stemmer først og sorenskriveren (dommeren) sidst. I øvrigt finder

reglerne i §§ 214 og 216 tilsvarende anvendelse på rettens

rådslagning og afstemning.«

102. I § 925, stk. 2, indsættes efter »fængslet,»: »eller der i

sagen bliver spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 68, § 69,

§ 70 og § 73,».

103. I § 925, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »fængslet,»: »og

bliver der ikke i sagen spørgsmål om anvendelse af straffelovens

§ 68, § 69, § 70 og § 73«.

104. I § 925, stk. 6, udgår »samt i sager, i hvilke der bliver

spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 68, § 69, § 70 og §

71«.

105. § 925 a udgår.

106. § 928, stk. 5, udgår.

107. I § 940 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Domme i nævningesager påankes direkte til Højesteret efter

de i dette kapitel givne regler med de fornødne lempelser. Øvrige

domme afsagt af retten på Færøerne påankes til landsret efter

reglerne i kapitel 83.«

108. § 965, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Så snart statsadvokaten har ladet de foreskrevne meddelelser (§§

947 og 950) forkynde for tiltalte eller har modtaget dennes

ankemeddelelse, eventuelt med tilhørende begrundelse, indsender

han sagens akter til Landsretten.«

109. §§ 965 a, b, c og d udgår.

110. I § 966, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 uger« til: »4 uger«.

111. I § 968 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Kære finder i overensstemmelse med reglerne i § 940 sted

til Højesteret eller til landsret efter de i nærværende kapitel

indeholdte regler med de fornødne lempelser.«

112. I § 976, stk. 1, og § 977, stk. 1, indsættes efter »landsret«:

»eller ved retten på Færøerne«.

113. I § 983 indsættes efter 1. pkt.:

»For så vidt angår nævningesager finder domsforhandling dog sted ved

retten på Færøerne.«

114. I § 987, stk. 1, 1. pkt., udgår ordene »ved landsretten«.

Ordene »ved byret, henholdsvis sø- og handelsretten« ændres til:

»i øvrigt«.

115. § 987, stk. 3, 2. pkt., udgår.

116. I § 999, stk. 2, ændres »landet« til: »riget«.

117. I § 1012, stk. 4, ændres »færdselslovens § 119 a« til: »den

færøske færdselslovs § 58 d«.

118. § 1018 f, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Sagen behandles uden medvirken af nævninger.«

119. I § 1019 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 1019 c, § 1019 e, stk. 1,

1. pkt., § 1019 1, stk. 1, 1. pkt., og § 1019 m, stk. 2, 1.

pkt., ændres »statsadvokaten« til: »rigsadvokaten«.

120. § 1019 b, stk. 3, udgår.

121. I § 1019 h ændres »Statsadvokaten« til: »Rigsadvokaten«.

§ 2

I lov for Færøerne nr. 794 af 26. november 1986 om retsafgifter

foretages følgende ændringer:

1. I § 37, stk. 1, ændres »250 kr.« til: »500 kr.«

2. Efter § 37 indsættes:

» § 37 a. For indgivelse af anmeldelse af betalingsstandsning svares

500 kr.

§ 37 b. For skifterettens virksomhed ved behandling af sager om

gældssanering svares ingen afgift.«

§ 3

I lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling, som er sat i

kraft for Færøerne ved anordning nr. 367 af 29. november 1962,

som ændret ved anordning nr. 13 af 18. januar 1982, affattes § 5,

stk. 2 og 3, for Færøerne således:

»Stk. 2. Sagen skal anlægges senest 3 år efter barnets fødsel. Det

gælder dog ikke en sag, som anlægges af barnet, efter at det er

fyldt 18 år.

Stk. 3. Retten på Færøerne kan tillade, at sag anlægges efter

udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., såfremt der

anføres ganske særlige grunde for, at faderskabssag ikke er

anlagt tidligere, og omstændighederne i øvrigt i høj grad taler

for, at faderskabssag anlægges, og det endvidere må antages, at

sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for barnet.«

§ 4

Lov nr. 63 af 3. marts 1948 om ydelse af juridisk bistand samt om

inkasso- og detektivvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

565 af 28. august 1986, gælder for Færøerne.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1988.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov for Færøerne nr. 72 af 5. marts 1979 om

rettens pleje, jf. dog § 6.

§ 6

Stk. 1. Retsplejelovens regler om lokalnævn finder anvendelse for

klager, der indgives den 1. april 1988 eller senere.

Stk. 2. Personer, der den 1. april 1988 opfylder betingelserne for

at få meddelt advokatbeskikkelse efter de hidtil gældende regler,

kan beskikkes som advokat efter de i retsplejeloven anførte

regler, selv om de ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 119,

stk. 3, 4 og 6. Personer, som justitsministeren har beskikket som

advokat, og personer, som kunne beskikkes som advokat efter 1.

pkt., omfattes ikke af bestemmelsen i retsplejelovens § 123.

Ansættelse hos eller virksomhed i fællesskab med sådanne

advokater kan medregnes i den tid, der er nævnt i § 123, stk. 1.

Stk. 3. Faderskabssager, som er anlagt eller begæret genoptaget ved

lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende

regler i § 5, stk. 1 og 2, i lov om børns retsstilling og § 456

r, stk. 3, i lov om rettens pleje, skal anses for at være rejst

rettidigt.

Stk. 4. Lovens regler finder også anvendelse ved tvangsfuldbyrdelse

på grundlag af dokumenter, som er udstedt inden den 1. april 1988.

Stk. 5. Lovens regler om tvangsauktioner finder kun anvendelse, hvis

anmodning om tvangsauktion er indgivet til fogedretten efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 6. Straffesager, i hvilke der endnu ikke er rejst tiltale på

den tid, loven træder i kraft, behandles efter de regler, som

denne lov foreskriver. Gyldigheden af retshandlinger, som er

foretaget i sager, før loven træder i kraft, bedømmes efter den

tidligere lovgivning.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

Lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 1. november

1984, gælder for Færøerne med følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, udgår.

2. I § 4, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »øernes amter«: »samt

Færøerne«.

3. § 6 a udgår.

4. I § 12 indsættes efter 1. pkt.:

»Desuden udgør Færøerne en retskreds.«

5. I § 14, stk. 1, udgår litra e-g, og i stedet indsættes:

»e. overformynderiforretninger,

f. notarialforretninger,

g. tilsyn med og revision af dødsboer, der behandles af eksekutorer,

h. formandsskabet i overlandvæsenskommissionen i henhold til den

færøske lovgivning om landvæsenskommissioner,

i. formandsskabet i overudskiftningskommissionen i henhold til den

færøske udskiftningslovgivning.«

6. I § 17 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Sorenskriveren (dommeren) kan meddele sysselmændene og

disses stedfortrædere samt de hos sysselmændene beskæftigede

kontorfunktionærer bemyndigelse, jf. stk. 2, til at udføre

skifte-, notarial- og fogedforretninger, herunder forrette

auktioner over løsøre, dog ikke registrerede skibe og

luftfartøjer. Det har sit forblivende ved sysselmændenes

virksomhed med salg ved auktion af småvrag og hittefæ, af

inddrevet løst gods, vrag eller vragstykker, jf. strandingslov for

Færøerne af 24. marts 1899 § 10, og af grind. Endvidere kan

sysselmanden, jf. punkt 1 i anordning nr. 204 af 4. november 1892,

i visse tilfælde træde i den ordinære dommers sted som formand for

søretten ved afgivelse af søforklaringer, jf. kap. 19 a.«

7. § 18 c udgår.

8. I § 42, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Til retten på Færøerne sker udnævnelse som sorenskriver (dommer).«

9. I § 68 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Færøerne danner en særlig nævningekreds. På Færøerne virker

kun nævninger, og der udarbejdes derfor alene en nævningeliste,

jf. § 74.«

10. I § 69 indsættes efter »danske«: »eller til det færøske«.

11. I § 70 indsættes efter »ministre,»: »landsstyrets medlemmer,».

Endvidere ændres »sognefogeder« til: »sysselmænd«.

12. I § 71 indsættes som nr. 10:

»10) overvrageren og vragerkontrollører.«

13. § 72, 1. pkt., affattes således:

»Udtagelsen til grundlisten foretages inden for hvert syssel af et

grundlisteudvalg på 5 medlemmer, der udpeges af lagtinget for

dettes valgperiode.«

14. I § 73 ændres »landsrettens præsident« til: »sorenskriveren

(dommeren)».

15. § 74 affattes således:

»§ 74. Efter modtagelsen af grundlisterne affatter sorenskriveren

(dommeren) nævningelisten. Listen dannes ved lodtrækning blandt de

personer, der er optaget på grundlisterne.

16. I § 75 ændres »nævninge- og domsmandslisterne« til:

»nævningelisten«. Endvidere ændres »landsrettens præsident« til:

»sorenskriveren (dommeren)».

17. I § 76, 1. pkt., ændres »Landsrettens præsident« til:

»Sorenskriveren (dommeren)». Endvidere ændres »nævninge- og

domsmandslisterne« til: »nævningelisten«.

18. I § 77 ændres »landsrettens præsident« til: »sorenskriveren

(dommeren)». Endvidere ændres »nævninge- og domsmandslisternes«

til: »nævningelistens«.

19. Kapitel 9 a udgår.

20. § 92, stk. 1, 2. pkt., og § 94, stk. 1, 4. pkt., udgår.

21. § 103 affattes således:

§ 103. Rigsadvokaten kan beskikke landfogeden (politimesteren) og

hans fuldmægtige til at udføre tiltale for landsretten. De

beskikkede har ikke ret til at oppebære særligt vederlag.

Justitsministeren beskikker i øvrigt de fornødne medhjælpere for

statsadvokaterne.

Stk. 2. Rigsadvokaten beskikker efter forslag af landfogeden

(politimesteren) anklagere til efter pålæg at udføre tiltale for

retten på Færøerne. Politifuldmægtige og sysselmænd er pligtige at

modtage sådan beskikkelse, dog uden ret til at oppebære særligt

vederlag.

Stk. 3. Bemyndigelse til i en enkelt sag at udføre tiltale for retten

på Færøerne kan efter indstilling af landfogeden (politimesteren)

gives af rigsombudsmanden.'

22. § 104, stk. 4, udgår.

23. I § 107, 1. pkt., ændres »§§ 103, stk. 1 og 2, og 104, stk. 4«

til: »§ 103, stk. 1 og 2«.

24. § 109, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Politiets virksomhed udøves i øvrigt dels af et for hele

riget fælles politikorps, dels af særligt politikorps for

Færøerne.«

25. § 110, nr. 1, affattes således:

»1) Fordeling og omflytning samt indstillinger om ansættelser og

forfremmelser inden for Færøernes politikorps og politiets

kontorpersonale. Forinden indstilling om ansættelse i

politikorpset afgives, indhenter rigspolitichefen erklæring fra

landfogeden (politimesteren) og fra Færøernes landsstyre. Ved

forflyttelse skal der indhentes erklæring fra vedkommende

tjenestemand.«

26. I § 111, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Endvidere udgør Færøerne en politikreds.«

25. I § 111, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Færøernes politikreds forestås af landfogeden (politimesteren), der

skal have bopæl på Færøerne.«

28. § 115, stk. 2, affattes således:

»På Færøerne består nævnet af landfogeden (politimesteren), 2

medlemmer valgt af og blandt politipersonalet i politikredsen samt

5 medlemmer valgt af lagtinget blandt dettes medlemmer.«

29. § 115, stk. 5, 2. pkt., udgår.

30. § 115, stk. 6, affattes således:

»Nævnet vælger selv sin formand og næstformand blandt de medlemmer,

der er valgt af lagtinget.«

31. I § 115 a, stk. 2, ændres »kommunalbestyrelserne i politikredsen«

til: »lagtinget«.

32. § 115 a, stk. 6, 2. pkt., udgår.

33. § 116 affattes således:

»§ 116. Fra den 1. juli 1958 udreder staten for de på dette tidspunkt

fastansatte kommunale polititjenestemænd på Færøerne lønninger i

overensstemmelse med den for statens tjenestemænd gældende

lønningslovgivning.

Stk. 2. Fra samme tidspunkt overtager staten udgifterne ved politiets

uniformering og øvrige udrustning. De af færøske kommuner til

politiets udelukkende brug anskaffede udrustningsgenstande,

derunder også befordringsmidler, overgår til staten uden vederlag.

Stk. 3. De kommunale polititjenestemænd, der ikke måtte søge overgang

til statens tjeneste, forretter polititjeneste på de indtil den 1.

januar 1958 gældende vilkår. Der udfærdiges af justitsministeren

nyt ansættelsesbrev for disse tjenestemænd, der, hvor kommunale

regler ikke i medfør af foranstående kommer til anvendelse, er

underkastet de for statens tjenestemænd gældende almindelige

bestemmelser, derunder disciplinærreglerne.

Stk. 4. Ansættelse på de hidtil for det kommunale politi gældende

vilkår, herunder oprykning til højere lønnet stilling, kan efter

1. juli 1958 ikke finde sted.«

34. § 117 affattes således:

»§ 117. Staten overtager fra den 1. juli 1958 pensioneringen af

samtlige på dette tidspunkt fastansatte kommunale

polititjenestemænd på Færøerne.

Stk. 2. Den pensionsbyrde, som en kommune har pådraget sig over for

de polititjenestemænd, som i henhold til § 116 overgår til statens

tjeneste eller kunne være overgået hertil, opgøres pr. 31. juni

1958 efter de af statsanstalten for livsforsikring anvendte regler

for pensionsbyrders beregning. Det beløb, som derved udkommer,

afdrages til staten i løbet af 25 år, og den til enhver tid

resterende kapital forrentes med 4 pct. p.a.«

35. § 130 udgår.

36. § 131 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Enhver, der er myndig, har ført en retskaffen vandel og ikke

er ude af rådighed over sit bo, kan på Færøerne udføre retssager

for andre. De i § 126 og § 129 nævnte regler finder med de

lempelser, der følger af forholdets natur, anvendelse på sådanne

personer, der udfører retssager for andre som erhverv.

37. I § 133 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. På Færøerne kan prøven aflægges for retten på Færøerne.

Rigsombudsmanden og landfogeden (politimesteren) deltager da i

bedømmelsen af, om udførelsen af sagerne findes

tilfredsstillende.«

38. § 149, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 149. Hovedsproget i retten er færøsk, men dansk kan lige så vel

anvendes som færøsk. Afhøring af personer, der ikke har

tilstrækkeligt kendskab til det færøske eller det danske sprog,

foregår ved hjælp af en translatør eller en af retten udnævnt

tolk. Dog kan, bortset fra straffesager, hvori nævninger

medvirker, tilkaldelse af tolk undlades, når ingen af parterne gør

fordring herpå, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det

fremmede sprog. Hvis dommeren ikke har fornødent kendskab til det

færøske sprog, foranlediger han tilkaldt en kyndig person til at

fungere som oversætter, når det måtte være fornødent.

Stk. 2. Dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, skal ledsages

af en oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger det,

skal bekræftes af en translatør eller en af retten antaget

oversætter. Oversættelsen kan dog frafaldes, når begge parter er

enige derom, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det

fremmede sprog. Har dommeren ikke fornødent kendskab til det

færøske skriftsprog, foranlediger han dokumenter, affattede i det

færøske sprog, oversat. Såfremt oversættelsen ikke godkendes af

parterne, skal den bekræftes af en af retten udmeldt kyndig

person. I tilfælde af anke eller kære skal dokumenter, affattede i

det færøske sprog, ledsages af en oversættelse, foretaget af en

dertil af retten beskikket person. Udgifterne ved de i dette

stykke omhandlede oversættelser af færøske dokumenter og de i stk.

1, sidste pkt., omhandlede tilkaldelser af tolk afholdes af

landskassen.«

39. I § 159, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»Statstidende«: »eller efter rettens nærmere bestemmelse i den

avis, der er autoriseret til optagelse af offentlige

bekendtgørelser på Færøerne«.

40. § 214, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Når i en nævningesag dommeren eller mere end een nævning får forfald

eller af anden grund må fratræde, efter at domsforhandlingen er

begyndt, afbrydes denne.«

41. I § 218, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 6 a, stk. 1,».

42. I § 224 indsættes efter »bestemt i«: »§ 224 a eller i øvrigt i«.

43. Efter § 224 indsættes:

§ 224 a. På Færøerne behandles alle borgerlige retssager uanset

reglerne i § 224 og §§ 225-232 ved retten på Færøerne.

Stk. 2. Ville sagen efter § 224 og §§ 225-232 eller i øvrigt i den

øvrige del af riget (bortset fra Grønland) høre under landsret i

1. instans, kan den dog ved overenskomst mellem parterne

indbringes for landsret. Ved anvendelsen af reglen i 1. pkt.

finder reglen i § 225, nr. 3, tilsvarende anvendelse med hensyn

til tyendelov for Færøerne af 16. februar 1856.'

44. § 227 udgår.

45. I § 238, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »firmalov af 1. marts

1889 § 34,»: »jf. anordning nr. 21 af 7. februar 1890,».

46. I § 241 indsættes efter »lov om skifte af dødsbo m.v. af 30.

november 1874«: », jf. anordning nr. 30 af 14. januar 1876«.

47. I § 249, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, 2. pkt., § 250, stk. 1, nr. 1,

og stk. 2, nr. 1, samt § 251, stk. 1, nr. 1, ændres »landet« til:

»riget«.

48. I § 298, stk. 2, ændres »304« til: »344«.

49. § 335 a, stk. 1, nr. 1 og 2, udgår. Nr. 3 og 4 bliver herefter

nr. 1 og 2.

50. I § 343, stk. 1, 3. pkt., ændres »landet« til: »riget«.

51. I § 348, stk. 2, nr. 1, § 351, stk. 4, nr. 5, § 373, stk. 1, nr.

5, og § 376, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »postadresse«: »på

Færøerne eller«.

52. § 361 udgår.

53. § 361 a affattes således:

»§ 361 a. Anmoder en klient i en sag om en advokats vederlag om, at

sagen behandles ved kredsbestyrelsen i vedkommende advokatkreds,

jf. § 146, udsætter retten sagen på ubestemt tid og sender den til

kredsbestyrelsen.

Stk. 2. Anmodningen om behandling ved kredsbestyrelsen efter stk. 1

skal så vidt muligt fremsættes i 1. retsmøde eller, såfremt sagen

forberedes skriftligt, i svarskriftet. Anmodning kan fremsættes

mundtligt til retsbogen. Sagsøgte behøver ikke afgive svarskrift,

såfremt anmodningen fremsættes rettidigt. Retten kan, hvis særlige

omstændigheder taler derfor, tage hensyn til en anmodning, der

fremsættes senere end angivet i 1. pkt., men dog inden

domsforhandlingens begyndelse.

Stk. 3. Parten skal gøres bekendt med muligheden for behandling ved

kredsbestyrelsen.

Stk. 4. Ønsker en af parterne behandlingen ved retten fortsat, efter

at kredsbestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, skal han

indlevere stævning til den ret, hvor sagen oprindelig er anlagt.

Han anses herefter som sagsøger. Forhandlingerne ved retten kan

dog først fortsættes, når fristen for indbringelse af

kredsbestyrelsens afgørelse er udløbet, uden at afgørelsen er

indbragt for advokatnævnet, eller når advokatnævnet har afsluttet

behandling af sagen. I henseende til beregning af procesrente,

afbrydelse af frister for sagsanlæg og afbrydelse af forældelse

anses sagen for anlagt ved det oprindelige sagsanlæg, medmindre

den pågældende part ikke har fremmet sagen behørigt.«

54. I § 368, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Domme, der er afsagt af landsretten som 2. instans vedrørende sager,

som i den øvrige del af riget (bortset fra Grønland) ville høre

under behandling ved landsret i 1. instans, kan ligeledes af

parterne ankes til højesteret.«

55. I § 371, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ankes«: », jf. dog §

368, stk. 1, 3. pkt.«.

56. § 392, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Landsrettens afgørelse i en kæresag kan ikke kæres, medmindre sagen

i den øvrige del af riget (bortset fra Grønland) ville høre under

behandling ved landsret i 1. instans.«

57. I § 443, nr. 3, indsættes efter »danske«: »eller færøske«.

58. I § 456 f, stk. 4, og § 456 q, stk. 2, ændres »Statsamtet« til:

»rigsombudet«.

59. I 456 p, 1. pkt., ændres »statsamtet« til: »rigsombudet«.

60. I § 456 o, stk. 1, 2. pkt., ændres » det sociale udvalg eller

amtskommunens socialcenter (i København magistraten og på

Frederiksberg det sociale udvalg)» til: »landsstyrets

socialforvaltning«.

61. I § 456 r, stk. 1, indsættes efter »statsamtet«: »eller

landfogeden (politimesteren)».

62. I § 456 r, stk. 2, indsættes efter »Statstidende«: »eller efter

rettens nærmere bestemmelse i den avis, der er autoriseret til

optagelse af offentlige bekendtgørelser på Færøerne«.

63. § 476, stk. 2, 2. pkt., udgår.

64. I § 487, stk. 1, nr. 1, udgår »og lov om aktieselskaber § 159«.

65. § 510, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Særskilt udlæg kan kun foretages i tilbehør til fast ejensom eller

skib, som omfattes af lagtingslov nr. 55 af 16. august 1962 om

tinglysning §§ 37 eller 38 eller lagtingslov nr. 9 af 5. marts

1970 om skibsregistrering § 48, med samtykke fra skyldneren og

andre, som har rettigheder over tilbehøret.«

66. I § 518, stk. 2, 1. pkt., og § 520, stk. 1, 1. pkt., ændres

»tinglysningslovens« til: »lagtingslov nr. 55 af 16. august 1962

om tinglysning«.

67. § 518, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor

der i forbindelse med udlæg i et skib foretages udlæg i det

tilbehør, der nævnes i § 48 i lagtingslov nr. 9 af 5. marts 1970

om skibsregistrering.«

68. I § 536, stk. 2, og § 561, stk. 2, ændres »det sociale udvalg«

til: »landsstyrets socialforvaltning«.

69. I § 544, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 555, stk. 1, 2.

pkt., og § 566, stk. 1, indsættes efter »Statstidende«: »eller

efter rettens nærmere bestemmelse i den avis, der er autoriseret

til optagelse af offentlige bekendtgørelser på Færøerne«.

70. I § 544, stk. 3, 1. pkt., og § 634, stk. 4, 1. pkt., ændres

»landet« til: »riget«.

71. I § 560, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Med anmodningen skal«:

»så vidt muligt«.

72. § 566, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Bekendtgørelsen skal så vidt muligt indeholde oplysninger om

ejendommens matrikelnummer, nøjagtige adresse, ejendomsværdi,

karakter, areal og anvendelse, herunder oplysning om størrelsen af

det bebyggede areal og dettes indretning.«

73. I § 573, stk. 2, 6. pkt., udgår »med et tillæg af 2 pct.«

74. I § 609, stk. 2, ændres »D.L. 5-7-8 og 9« til: »N.L. 5-7-8 og 9«.

75. § 616, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Ved arrest i fast ejendom skal der ske tinglysning

(tinglæsning) i overensstemmelse med de derom gældende regler. Ved

arrest i fordringer finder bestemmelsen i § 524 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3. Med hensyn til arrest i registrerede skibe gælder reglerne i

skibsregistreringslovgivningen.«

76. I § 646, stk. 1, indsættes efter »stat«: », hjemmestyre«.

77. I § 654, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »skifteloven af 30.

november 1874«: », jf. anordning nr. 30 af 14. januar 1876,».

78. I § 662, stk. 2, indsættes efter »lov af 30. november 1874 § 50«:

», jf. anordning nr. 30 af 14. januar 1876,».

79. I § 663 indsættes efter »og 75«: », jf. anordning nr. 30 af 14.

januar 1876«.

80. I § 687, stk. 1, ændres »landsretterne« til: »retten på

Færøerne«.

81. I § 687, stk. 3, nr. 1, ændres »173, 286 eller 289« til: »173

eller 286«.

82. I § 687, stk. 3, nr. 2, udgår »eller § 925 a«.

83. § 688 affattes således:

»§ 688. Ved byretten, henholdsvis søretten, behandles og påkendes i

1. instans uden medvirken af nævninger eller domsmænd alle andre

straffesager.

Stk. 2. Sager, der ifølge særlig lovbestemmelse er henlagt under

syslernes politiret, behandles og påkendes efter stk. 1.«

84. § 690 affattes således:

»§ 690. Straffesager, der omfatter flere lovovertrædelser, behandles

under medvirken af nævninger, hvis sådan behandling efter reglerne

i § 687 kræves med hensyn til en af overtrædelserne.«

85. § 692, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Domsmænd skal ikke medvirke.«

86. § 705, stk. 2, 1. pkt., udgår.

87. § 716, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 716. Landfogeden (politimesteren) virker for forfølgning af alle

forbrydelser, der ikke er henvist til påtale af private.

Stk. 2. Hvad der ved denne lov er pålagt statsadvokaten, påhviler for

Færøernes vedkommende, bortset fra ankesagers behandling ved

landsretten, landfogeden (politimesteren), som er direkte

underordnet rigsadvokaten.«

88. § 720 affattes således:

»720. I alle sager, hvis forfølgning ikke er henvist til private (§

725), tilkommer det landfogeden (politimesteren) at påtale for den

dømmende ret.«

89. I § 721, stk. 1, nr. 1, ændres: »Politimesteren tilkommer det at

rejse tiltale for byretten, henholdsvis sø- og handelsretten, i de

nedennævnte sager, for så vidt disse er genstand for offentlig

påtale (politisager):» til: »Følgende sager, hvori tiltale rejses

for byretten, betegnes som politisager:».

90. I § 721, stk. 1, nr. 1, udgår »235,».

91. § 721, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Sager angående lovovertrædelser, som omhandles i:

a. § 3 i lov nr. 60 af 24. april 1896 om beskyttelse af

vandforsyningsanlæg.

b. § 6 i lov nr. 54 af 15. februar 1895 om forholdsregler til

beskyttelse af undersøiske telegraf- og telefonledninger.

c. § 17 i lov nr. 36 af 28. februar 1908 for Færøerne om

foranstaltninger mod smitsomme sygdomme hos husdyrene.«

92. Efter § 728 indsættes i kapitel 65:

»§ 728 a. Ingen lagtingsmand kan tiltales eller underkastes fængsling

af nogen art uden lagtingets samtykke, medmindre han er grebet på

fersk gerning.

Stk. 2. For sine ytringer i lagtinget kan intet af dets medlemmer

uden tingets samtykke drages til ansvar uden for samme.«

93. § 731, stk. 1, litra d, affattes således:

»d) når tiltale er rejst i sager, der påtales i medfør af § 720,».

94. I § 752, stk. 2, ændres »det sociale udvalg« til: »landsstyrets

socialforvaltning«.

95. I § 764, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 767, stk. 1, 1. pkt., ændres

»landet« til: »riget«.

96. I § 767, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Landsretten kan bestemme, at sigtede under den mundtlige forhandling

skal repræsenteres af en forsvarer, der har kontor på det sted,

hvor den overordnede ret sættes.«

97. § 779, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Til at føre tilsyn med varetægtsfangers behandling og forholdene i

varetægtsfængsler udvælger lagtinget efter forholdstal 2 medlemmer

af sin midte for 4 år ad gangen.«

98. I kapitel 76 indsættes foran § 831:

»§ 830. Med hensyn til iværksættelsen af tiltale og forberedelse af

domsforhandling for retten på Færøerne i sager, hvori nævninger

skal medvirke, finder de i dette kapitel indeholdte bestemmelser

anvendelse med de fornødne lempelser.«

99. Efter § 844 indsættes i kapitel 77:

»§ 844 a. Med hensyn til domsforhandling ved retten på Færøerne i

sager, hvori nævninger skal medvirke, finder de i dette kapitel

indeholdte bestemmelser anvendelse med de fornødne lempelser.«

100. I § 877, stk. 2, nr. 4, ændres »D.L. 1-2-1« til: »N.L. 1-2-1«.

101. § 906 a, stk. 1, affattes således:

»Når sagen er optaget til dom på grundlag af en af nævningerne afsagt

og derpå af retten tiltrådt kendelse, som går ud på, at tiltalte

er skyldig i et ham påsigtet forhold eller flere sådanne, og når

der på grundlag af kendelsen skal træffes afgørelse om en heraf

følgende i straffeloven omhandlet retsvirkning, sammentræder

sorenskriveren (dommeren) og nævningerne til dommens vedtagelse

under ledelse af sorenskriveren (dommeren). Hver nævning har

herved een stemme, mens vægten af sorenskriverens (dommerens)

stemme er lig nævningernes tal. Ved lige stemmetal gælder med

hensyn til strafudmålingen det for tiltalte gunstigste resultat.

Nævningerne stemmer først og sorenskriveren (dommeren) sidst. I

øvrigt finder reglerne i §§ 214 og 216 tilsvarende anvendelse på

rettens rådslagning og afstemning.«

102. I § 925, stk. 2, indsættes efter »fængslet,»: eller der i sagen

bliver spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 68, § 69, § 70

og § 73,».

103. I § 925, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »fængslet,»: »og

bliver der ikke i sagen spørgsmål om anvendelse af straffelovens §

68, § 69, § 70 og § 73«.

104. I § 925, stk. 6, udgår »samt i sager, i hvilke der bliver

spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 68, § 69, § 70 og §

71«.

105. § 925 a udgår.

106. § 928, stk. 5, udgår.

107. I § 940 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Domme i nævningesager påankes direkte til højesteret efter

de i dette kapitel givne regler med de fornødne lempelser. Øvrige

domme afsagt af retten på Færøerne påankes til landsret efter

reglerne i kapitel 83.«

108. § 965, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Så snart statsadvokaten har ladet de foreskrevne meddelelser (§§ 947

og 950) forkynde for tiltalte eller har modtaget dennes

ankemeddelelse, eventuelt med tilhørende begrundelse, indsender

han sagens akter til landsretten.«

109. §§ 965 a, b, c og d udgår.

110. I § 966, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 uger« til: »4 uger«.

111. I § 968 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Kære finder i overensstemmelse med reglerne i § 940 sted til

højesteret eller til landsret efter de i nærværende kapitel

indeholdte regler med de fornødne lempelser.«

112. I § 976, stk. 1, og § 977, stk. 1, indsættes efter »landsret«:

»eller ved retten på Færøerne«.

113. I § 983 indsættes efter 1. pkt.:

»For så vidt angår nævningesager finder domsforhandling dog sted ved

retten på Færøerne.«

114. I § 987, stk. 1, 1. pkt., udgår ordene »ved landsretten«. Ordene

»ved byret, henholdsvis sø- og handelsretten« ændres til: »i

øvrigt«.

115. § 987, stk. 3, 2. pkt., udgår.

116. I § 999, stk. 2, ændres »landet« til: »riget«.

117. I § 1012, stk. 4, ændres »færdselslovens 119 a« til: »den

færøske færdselslovs § 58 d«.

118. § 1018 f, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Sagen behandles uden medvirken af nævninger.«

119. I § 1019 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 1019 c, § 1019 e, stk. 1,

1. pkt., § 1019 1, stk. 1, 1. pkt., og § 1019 m, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »statsadvokaten« til: »rigsadvokaten«.

120. § 1019 b, stk. 3, udgår.

121. I § 1019 h ændres »Statsadvokaten« til: »rigsadvokaten«.

§ 2

I lov for Færøerne nr. 794 af 26. november 1986 om retsafgifter

foretages følgende ændringer:

1. I § 37, stk. 1, ændres »250 kr.« til: »500 kr.«

2. Efter § 37 indsættes:

»§ 37 a. For indgivelse af anmeldelse af betalingsstandsning svares

500 kr.

§ 37 b. For skifterettens virksomhed ved behandling af sager om

gældssanering svares ingen afgift.«

§ 3

I lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling, som er sat i

kraft for Færøerne ved anordning nr. 367 af 29. november 1962 som

ændret ved anordning nr. 13 af 18. januar 1982, affattes § 5, stk.

2 og 3, for Færøerne således:

»Stk. 2. Sagen skal anlægges senest 3 år efter barnets fødsel. Det

gælder dog ikke en sag, som anlægges af barnet, efter at det er

fyldt 18 år.

Stk. 3. Retten på Færøerne kan tillade, at sag anlægges efter udløbet

af den frist, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., såfremt der anføres

ganske særlige grunde for, at faderskabssag ikke er anlagt

tidligere, og omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for, at

faderskabssag anlægges, og det endvidere må antages, at sagen ikke

vil medføre væsentlige ulemper for barnet.«

§ 4

Lov nr. 63 af 3. marts 1948 om ydelse af juridisk bistand samt om

inkasso- og detektivvirksomhed m.v. som ændret ved lov nr. 293 af

8. juni 1978 gælder for Færøerne.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. april 1988.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov for Færøerne nr. 72 af 5. marts 1979 om

rettens pleje, jf. dog § 6.

§ 6

Retsplejelovens regler om lokalnævn finder anvendelse for klager, der

indgives den 1. april 1988 eller senere.

Stk. 2. Personer, der den 1. april 1988 opfylder betingelserne for at

få meddelt advokatbeskikkelse efter de hidtil gældende regler,

kan beskikkes som advokat efter de i retsplejeloven anførte

regler, selv om de ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 119,

stk. 3, 4 og 6. Personer, som justitsministeren har beskikket som

advokat, og personer, som kunne beskikkes som advokat efter 1.

pkt., omfattes ikke af bestemmelsen i retsplejelovens § 123.

Ansættelse hos eller virksomhed i fællesskab med sådanne advokater

kan medregnes i den tid, der er nævnt i § 123, stk. 1.

Stk. 3. Faderskabssager, som er anlagt eller begæret genoptaget ved

lovens ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende

regler i § 5, stk. 1 og 2, i lov om børns retsstilling og § 456 r,

stk. 3, i lov om rettens pleje, skal anses for at være rejst

rettidigt.

Stk. 4. Lovens regler finder også anvendelse ved tvangsfuldbyrdelse

på grundlag af dokumenter, som er udstedt inden den 1. april 1988.

Stk. 5. Lovens regler om tvangsauktioner finder kun anvendelse, hvis

anmodning om tvangsauktion er indgivet til fogedretten efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 6. Straffesager, i hvilke der endnu ikke er rejst tiltale på den

tid, loven træder i kraft, behandles efter de regler, som denne

lov foreskriver. Gyldigheden af retshandlinger, som er foretaget i

sager, før loven træder i kraft, bedømmes efter den tidligere

lovgivning.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

1. Lovforslaget indebærer en revision og modernisering af

retsplejeloven på Færøerne, således at retsplejen i denne

landsdel i videre omfang end i dag tilnærmes retstilstanden i

Danmark.

2. Efter retsplejelovens § 1021, stk. 2, bestemmes det ved særlig

lov, i hvilken udstrækning lovens regler skal finde anvendelse på

Færøerne. Ved lov nr. 164 af 4. juni 1924 blev retsplejeloven af

1916 med senere ændringer udvidet til at gælde for Færøerne med en

række ændringer, som skyldtes øernes fjerne beliggenhed i forhold

til den øvrige del af riget, den besværlige forbindelse mellem

øerne indbyrdes, manglen på personer med juridisk uddannelse og

hensynet til bestående særlige retsdannelser. Denne lov er senest

afløst af lov nr. 72 af 5. marts 1979, der er den nugældende

færøske retsplejelov.

3. Det foreliggende forslag til retsplejelov for Færøerne er

udarbejdet af en arbejdsgruppe på Færøerne bestående af

sorenskriveren (dommeren), landfogeden (politimesteren),

rigsombudsmanden på Færøerne, kontorchefen ved Færøernes

landsstyre og en fuldmægtig ved rigsombudet. Arbejdsgruppens

udkast har været sendt til høring hos præsidenten for Østre

Landsret, Advokatrådet, Industriministeriet, rigspolitichefen og

rigsadvokaten.

På baggrund heraf har Justitsministeriet foretaget en lovteknisk

bearbejdning af forslaget, der herefter har været forelagt det

færøske hjemmestyre, der den 22. maj 1987 har meddelt sin

tilslutning til forslagets gennemførelse. Det færøske hjemmestyre

har foreslået visse ændringer, herunder en ændret affattelse af §

149, stk. 1, om retssproget (§ 1, nr. 38). De foreslåede ændringer

er af Justitsministeriet indarbejdet i lovforslaget, der således i

det hele er udarbejdet i overensstemmelse med Lagtingets

enstemmige vedtagelse og med landsstyrets tilslutning.

4. Forslaget indebærer, at reglerne i lovbekendtgørelse nr. 555 af 1.

november 1984 af lov om rettens pleje sættes i kraft på Færøerne

med de ændringer, der er opregnet i forslagets § 1. Der tages

herved stilling til, i hvilket omfang nedenstående ændringer i den

danske retsplejelov skal gennemføres for Færøerne:

- § 3 i lov nr. 320 af 13. juni 1973 om ændring af borgerlig

straffelov, af lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m. og

af lov om rettens pleje (Strafferetlige særforanstaltninger m.m.).

- Lov nr. 325 af 13. juni 1973 om ændring af retsplejeloven

(Lokalnævn vedrørende politiets virksomhed og behandling af klager

over politiet m.v.).

- Lov nr. 286 af 14. juni 1974 om ændring af retsplejeloven (Sø- og

handelsretten i København m.v.).

- § 3 i lov nr. 318 af 19. juni 1974 om ændring af tinglysningslov,

konkurslov m.v. (Bekæmpelse af skadelig økonomisk virksomhed

m.v.).

- § 2 i lov nr. 254 af 12. juni 1975 om ændring af forskellige

lovbestemmelser om mødrehjælpens virksomhed (Ændring som følge af

lov om social bistand).

- § 1 i lov nr. 267 af 26. juni 1975 om ændring af retsplejeloven,

lov om forbrugerklagenævnet og lov om retsafgifter

(Forbrugerssager, bødeforelæg på stedet m.v.).

- § 3 i lov nr. 268 af 26. juni 1975 om ændring af borgerlig

straffelov, af lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m. og

af retsplejeloven (Psykisk abnormitet, narkotikakriminalitet,

beskyttelse af diplomater m.v.).

- § 1 i lov nr. 258 af 26. maj 1976 om ændring af retsplejeloven,

udpantningsloven og lov om inddrivelse af underholdsbidrag (Udlæg

og udpantning m.v.).

- § 13 i lov nr. 313 af 10. juni 1976 om ændring af forskellige

lovbestemmelser med 20 års aldersgrænse m.v.

- Lov nr. 39 af 26. januar 1977 om ændring af retsplejeloven

(Behandling af visse sager efter lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v.).

- § 17 i lov nr. 299 af 8. juni 1977 om ændring af forskellige

lovbestemmelser vedrørende konkurs m.v.

- § 12 i lov nr. 300 af 8. juni 1977 om anerkendelse og fuldbyrdelse

af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af

retsplejeloven.

- § 1 i lov nr. 243 af 8. juni 1978 om ændring af retsplejeloven m.v.

(Efterforskning i straffesager, anholdelse og varetægtsfængsling,

erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, herunder for

frakendelse eller inddragelse af førerretten m.v.).

- § 2 i lov nr. 244 af 8. juni 1978 om ændring af myndighedsloven og

retsplejeloven (Forældremyndighed m.v. over børn uden for

ægteskab).

- § 1 i lov nr. 291 af 8. juni 1978 om ændring af retsplejeloven m.v.

(Tvangsauktioner).

- Lov nr. 93 af 14. marts 1979 om ændring af retsplejeloven

(EF-advokaters virksomhed her i landet).

- § 1 i lov nr. 260 af 8. juni 1979 om ændring af retsplejeloven m.v.

(Behandling af borgerlige sager m.v.).

- § 2 i lov nr. 252 af 16. juni 1980 om ændring af borgerlig

straffelov (Pornografiske billeder af børn).

- Lov nr. 253 af 16. juni 1980 om ændring af retsplejeloven

(Advokatbistand til den forurettede).

- Lov nr. 213 af 13. maj 1981 om ændring af lov om rettens pleje

(Advokaters møderet for landsret m.v.).

- Lov nr. 257 af 27. maj 1981 om ændring af lov om rettens pleje.

- Lov nr. 270 af 10. juni 1981 om ændring af lov om rettens pleje

(Lokalnævnenes behandling af klagesager m.v.).

- § 6 i lov nr. 85 af 17. marts 1982 om en undersøgelse af visse

forhold vedrørende post- og telegrafvæsenet.

- § 2 i lov nr. 223 af 26. maj 1982 om ændring af lov om børns

retsstilling og retsplejeloven (Faderskabssager m.v.).

- § 1 i lov nr. 277 af 9. juni 1982 om ændring af lov om rettens

pleje m.v. (Advokater m.v. Tilsyn med eksekutorer).

- § 2 i lov nr. 627 af 8. december 1982 om ændring af lov om

værdipapircentral og af lov om rettens pleje.

- Lov nr. 298 af 6. juni 1984 om ændring af retsplejeloven

(Lægdommere i straffesager, rationalisering af sagsbehandlingen

ved domstolene m.v.).

- § 1 i lov nr. 299 af 6. juni 1984 om ændring af retsplejeloven og

færdselsloven (Behandling af straffesager, isolation,

varetægtsfængsling m.v.).

Endvidere foreslås der ændringer i retsafgiftsloven for Færøerne og i

børneloven samt en ikraftsættelse af lov nr. 63 af 3. marts 1948

om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og

detektivvirksomhed m.v.

Ændringen af retsafgiftsloven skyldes, at det færøske hjemmestyre har

udtrykt ønske om ikraftsættelse af de ændringer af den danske

retsafgiftslov, der blev gennemført ved lov nr. 187 af 9. maj

1984.

Ved denne lov blev retsafgiften for behandling af bl.a. en

konkursbegæring forhøjet fra 250 til 500 kr., og der blev fastsat

bestemmelser om retsafgift ved betalingsstandsning og

gældssanering, jf. lovforslagets § 2.

Ved den foreslåede ændring af lov om børns retsstilling (børneloven)

sættes den ændring af lovens § 5, der blev gennemført ved lov nr.

223 af 26. maj 1982, i kraft for Færøerne. Ændringen indbærer, at

der indføres en ensartet frist for mænd og kvinder til at anfægte

mandens faderskab til ægtebørn ved anlæggelse af faderskabssag og

til at begære genoptagelse af en afgjort faderskabssag, jf.

lovforslagets § 3.

Endelig foreslås i lovforslagets § 4 en ikraftsættelse af den

såkaldte vinkelskriverlov (lov nr. 63 af 3. marts 1948 om ydelse

af juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed), der

bl.a. indeholder regler om annoncering og kontrol med de former

for virksomhed, der er omfattet af loven.

5. De afvigelser fra den danske retsplejelov, der opregnes i

lovforslagets § 1, svarer i vidt omfang til afvigelserne i den

gældende færøske retsplejelov (lov nr. 72 af 5. marts 1979). Der

er dog på en række områder foretaget ændringer. Det gælder f.eks.

en række tidsfrister (ankefrister og lignende), der siden den

første retsplejelov for Færøerne af 1924 har været dobbelt så

længe som de tilsvarende danske frister. De lange frister havde

deres baggrund i samfærdselsforholdene, der imidlertid nu er så

forbedrede, at det er fundet rimeligt at foreslå ensartede frister

for Færøerne og Danmark.

Efter de gældende regler kan personer uden juridisk uddannelse

varetage visse hverv, hvortil der efter den danske retsplejelov

kræves juridisk uddannelse. Disse regler foreslås ophævet, bortset

fra reglen om, at personer, der opfylder visse habilitetskrav, kan

udføre retssager for andre på Færøerne (lovforslagets § 1, nr.

36). Opretholdelsen af denne regel sker på baggrund af et ønske

fra Færøernes hjemmestyre.

Efter hjemmestyrelovens § 11 anerkendes færøsk som hovedsproget, men

dansk skal læres godt og omhyggeligt, og dansk kan lige så vel som

færøsk anvendes i offentlige forhold.

Det færøske hjemmestyre har i forbindelse med udtalelsen over

forslaget givet udtryk for, at det bør sikres, at færøsk i videre

omfang end i dag anvendes i forbindelse med behandlingen af

retssager. Anvendelsen af det færøske sprog har hidtil i et vist

omfang rejst problemer bl.a. som følge af, at det ikke har været

muligt at ansætte juridisk personale, der behersker det færøske

sprog fuldt ud.

Justitsministeriet er enig i, at det bør tilstræbes, at færøsk

anvendes i retsplejen i videre omfang end hidtil over for

personer, der i det daglige udelukkende anvender færøsk. På denne

baggrund kan Justitsministeriet tiltræde hjemmestyrets forslag om,

at § 149 affattes i overensstemmelse med hjemmestyrelovens § 11,

således at hovedsproget i retten er færøsk, men dansk kan anvendes

lige så vel som færøsk (lovforslagets § 1, nr. 38).

Justitsministeriet vil endvidere tilstræbe, at det personale, der

ansættes i retsvæsenet, så vidt muligt behersker såvel færøsk som

dansk. Landfogedembedet og sorenskriverembedet vil i øvrigt

foretage en gennemgang af de meddelelser og indkaldelser m.v., der

anvendes i forbindelse med sagsbehandlingen, så de enten udformes

tosprogede eller udarbejdes i to udgaver, således at de kan

udsendes på det sprog, modtageren formodes at beherske bedst.

6. Blandt de øvrige ændringer af retsplejeloven, der foreslås sat i

kraft, kan nævnes den omfattende civilprocesreform, der blev

gennemført ved lov nr. 260 af 8. juni 1979. Ved denne lov skete en

væsentlig forenkling og smidiggørelse af retsplejelovens regler om

den borgerlige retspleje med henblik på en mere rationel

sagsbehandling. Endvidere foreslås forbedrede regler om

tvangsauktion og udlægsforfølgning.

Inden for strafferetsplejen gennemføres bl.a. de danske regler om

anholdelse, varetægtsfængsling og isolation. Endvidere indføres

reglerne om beskikkelse af en advokat for forurettede i

voldtægtssager. Endelig vil lovforslaget medføre, at

lokalnævnsordningen indføres på Færøerne.

7. Forslaget skønnes ikke at medføre administrative eller økonomiske

konsekvenser af betydning for det offentlige.

Efter 2. behandling den 16. februar