Gelex

1987 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF TOLDLOVEN

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00053@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 19. maj 1987, foretages

følgende ændringer:

1. I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår: »told- og«.

2. § 25, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4. Lastpaller og sættevogne, samt tilbehør og udstyr til

sættevogne.«.

3. §§ 52-53 a ophæves, og kapitel 6 affattes således: »Kapitel 6

Aktiv og passiv forædling

§ 51. Bevilling til aktiv forædling og bevilling til passiv forædling

indrømmes efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen af bestemmelserne efter stk. 1.«.

4. I § 119, 1. pkt., ændres »straf efter § 117 eller borgerlig

straffelovs § 289« til: », medmindre forholdet er omfattet af

borgerlig straffelovs § 289, straf efter § 117«.

5. I § 124, stk. 5, ændres »retsplejelovens kapitler 72 og 73« til:

»retsplejelovens kapitel 73«. § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1988, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 2, fastsættes af

skatteministeren.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Ved forslaget foreslås en ændring af toldloven som følge af, at EF's

Råd har vedtaget en forordning om proceduren for passiv forædling

og fremgangsmåden med standardombytning (Rådets forordning nr.

2473/ 86 af 24. juli 1986). Forordningen om passiv forædling og en

gennemførelsesforordning (Kommissionens forordning nr. 2458/ 87 af

31. juli 1987) skal anvendes i medlemslandene fra 1. januar 1988.

Endvidere foreslås toldloven ændret som følge af, at EF's Råd har

vedtaget en forordning om midlertidig indførsel af containere

(Rådets forordning nr. 2096/87 af 13. juli 1987). Forordningen om

midlertidig indførsel af containere får virkning 6 måneder efter

ikrafttrædelsen af nogle gennemførelsesbestemmelser. Disse

bestemmelser er endnu ikke vedtaget.

Herudover foreslås hjemmelen til at indgå traktater om toldfrihed for

varer, der i den lokale grænsetrafik indføres af personer med

bopæl i en toldgrænsezone, ophævet.

Det foreslås endvidere præciseret, at anvendelsen af dansk fartøj til

erhvervsmæssigt smugleri af alkoholholdige varer alene medfører

straf efter straffelovens § 289, når overtrædelsen er forsætlig.

Der er endelig foreslået nogle tekniske ændringer.

Forslaget skønnes ikke at medføre merudgifter for toldvæsenet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at hjemmelen til at indgå traktater om toldfrihed for

varer, der indføres af personer med bopæl i en toldgrænsezone,

ophæves.

Hjemmelen kan ikke længere anvendes, da der efter vedtagelsen af

Rådets forordning vedrørende fritagelse for import- og

eksportafgifter (nr. 918/83 af 28. marts 1983) er tale om

fællesskabskompetence.

Hjemmelen til at indgå tilsvarende traktater om afgiftsfrihed

opretholdes uændret.

Til nr. 2

Ved Rådets forordning nr. 2096/87 af 13. juli 1987 om midlertidig

indførsel af containere harmoniseres EF-landenes regler om

toldfrihed ved midlertidig indførsel af containere fra tredielande

til De Europæiske Fællesskabers toldområde. Containere, som

indføres midlertidigt, kan forblive på EF's toldområde i et

tidsrum på højst 12 måneder, inden for hvilket de frit kan

cirkulere mellem medlemsstaterne. Hvis containerne ikke er

genudført senest 12 måneder efter indførslen, skal der betales

told.

Ved forslaget ophæves de gældende danske regler vedrørende containere

og erstattes af EF-regler, som indholdsmæssigt svarer til de

hidtil gældende.

Til nr. 3

Proceduren for passiv forædling er i øjeblikket reguleret af et

rådsdirektiv og en række gennemførelsesdirektiver.

Passiv forædling er en EF-toldprocedure, der giver mulighed for

udførsel af varer fra De Europæiske Fællesskabers toldområde med

henblik på deres genindførsel under fuldstændig eller delvis

fritagelse for importafgifter, efter at de uden for

Fællesskabernes toldområde har undergået en eller flere

forædlingsprocesser.

Direktiverne er ved Rådets forordning nr. 2473/86 af 24. juli 1986 og

Kommissionens forordning nr. 2458/87 af 31. juli 1987

transformeret til umiddelbart gældende EF-ret.

Disse forordninger om passiv forædling indeholder også bestemmelser

om standardombytning. Ved standardombytning forstås indførsel af

varer, der erstatter fællesskabsvarer, i den tilstand som disse

ville have været i, hvis de var blevet repareret.

Standardombytning har hidtil været reguleret af et rådsdirektiv,

men da proceduren kan betragtes som en variant af proceduren for

passiv forædling, har man fundet det hensigtsmæssigt at lade

bestemmelserne herom være indeholdt i forordningen om passiv

forædling.

De procedurer, der fastlægges i de nye EF-retlige bestemmelser,

svarer i alt væsentligt til de gældende danske bestemmelser i

toldloven, der er baseret på EF-direktiverne.

Til nr. 4

Der foreslås en omformulering af bestemmelsen for at tydeliggøre, at

anvendelsen af dansk fartøj til erhvervsmæssigt smugleri af

alkoholholdige varer alene medfører straf efter straffelovens §

289, når overtrædelsen er forsætlig.

Efter straffelovens § 289 straffes den, der gør sig skyldig i

indsmugling af særlig grov karakter, med fængsel indtil 4 år. Det

er i »Betænkning om behandlingen af skatte- og

afgiftsstraffesager, der afgøres administrativt« (Betænkning nr.

1091, december 1986) udtalt, at det »trods den uklare formulering

næppe er hensigten at hjemle straf efter straffelovens § 289 for

uagtsomhed«.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af ændringer i retsplejeloven. Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1988, som er det

tidspunkt, hvor EF-forordningerne om passiv forædling får

virkning.

EF-forordningen om midlertidig indførsel af containere får først

virkning 6 måneder efter ikrafttrædelsen af nogle

gennemførelsesbestemmelser. Disse bestemmelser er endnu ikke

vedtaget. Det foreslås derfor, at ikrafttrædelsestidspunktet for

den del af forslaget, som vedrører midlertidig indførsel af

containere (nr. 2), fastsættes af skatteministeren.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår: »told- og«. --/ § 23. Regeringen kan indgå traktater om told- og afgiftsfrihed for varer, herunder transportmidler, maskiner, redskaber og dyr, samt elektricitet, der i den lokale grænsetrafik indføres til forbrug eller midlertidig anvendelse her i landet. Indførselen skal foretages af offentlige myndigheder i den stat, med hvilken traktaten afsluttes, af personer, der har bopæl i en toldgrænsezone, der ved traktaten er etableret i den nævnte stat, af selskaber eller af foreninger, der er hjemmehørende i en sådan zone. - - /--

2. § 25, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4. Lastpaller og sættevogne, samt tilbehør og udstyr til

sættevogne.«. --/ § 25. - 4. Lastpaller, containere, sættevogne og tilbehør og udstyr til containere og sættevogne. - - /--

3. §§ 52-53 a ophæves, og kapitel 6 affattes således: »Kapitel 6

Aktiv og passiv forædling

§ 51. Bevilling til aktiv forædling og bevilling til passiv forædling

indrømmes efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen af bestemmelserne efter stk. 1.«. --/ Kapitel 6 Aktiv og passiv forædling A. Aktiv forædling § 51. Bevilling til aktiv forædling indrømmes efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom. Stk. 2. Ved aktiv forædling forstås midlertidig indførsel i De Europæiske Fællesskabers toldområde med fritagelse for told af varer, der efter at være undergivet en forædlingsproces udføres af toldområdet som forædlingsprodukter eller henføres til en toldordning, som efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser afslutter aktiv forædlingsproceduren. Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af bestemmelserne efter stk. 1. B. Passiv forædling § 52. Der kan indrømmes herværende virksomheder bevilling til passiv forædling i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2 og §§ 53-53 a. Stk. 2. Ved passiv forædling forstås midlertidig udførsel af varer fra De Europæiske Fællesskabers toldområde med henblik på deres genindførsel mod toldnedsættelse, efter at de uden for Fællesskabernes toldområde har undergået en eller flere af følgende forædlingsprocesser: 1. Forarbejdning til andre varer. 2. Bearbejdning, herunder montage, samling og tilpasning til andre varer. 3. Reparation, herunder istandsættelse og regulering. § 53. Toldnedsættelse kan indrømmes ved genindførsel efter passiv forædling såvel for varer, der er udført herfra, som for varer, der er udført fra andre medlemslande i De Europæiske Fællesskaber. Stk. 2. Bevilling til passiv forædling kan meddeles for varer, der udføres herfra, og som er bestemt til genindførsel i et andet medlemsland i De Europæiske Fællesskaber. § 53 a. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom, i hvilket omfang og på hvilke vilkår der kan indrømmes bevilling til passiv forædling. /--

4. I § 119, 1. pkt., ændres »straf efter § 117 eller borgerlig

straffelovs § 289« til: », medmindre forholdet er omfattet af

borgerlig straffelovs § 289, straf efter § 117«. --/ § 119. Anvendelse af danske fartøj til erhvervsmæssigt smugleri af alkoholholdige varer til de fremmede stater, som har ratificeret den i Helsingfors den 19. august 1925 undertegnede konvention om bekæmpelse af smugleri af alkoholholdige varer, medfører straf efter § 117 eller borgerlig straffelovs § 289 for såvel ejeren eventuelt rederen, som for befragteren af fartøjet og dettes fører, for så vidt disse vidste eller burde vide, at fartøjet blev anvendt til smugleri. Som smugleri anses også overlosning af varerne uden for de pågældende staters toldområder under omstændigheder, som gør det overvejende sandsynligt, at varerne agtes indsmuglet i et af disse. Fartøjet hæfter for forskyldte bøder. /--

5. I § 124, stk. 5, ændres »retsplejelovens kapitler 72 og 73« til:

»retsplejelovens kapitel 73«. --/ § 124. - Stk. 5. Sager angående overtrædelse af § 117 og §§ 120-123 behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitler 72 og 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager. /--

Versioner

  1. 1988-05-21