Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00055@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. En sort af en kulturplante kan beskyttes som plantenyhed, hvis

den

1) tilhører en art eller slægt, der efter landbrugsministerens

bestemmelse er inddraget under loven,

2) ved en eller flere egenskaber kan skelnes fra enhver anden sort,

der er kendt på anmeldelsestidspunktet,

3) er tilstrækkelig ensartet,

4) er stabil i sine særlige egenskaber (hovedkarakterer) under

formering således, som denne udføres inden for rammerne af det

formeringssystem, forædleren har angivet,

5) ikke forud for anmeldelsen med sortsejerens samtykke har været

udbudt til salg eller solgt

a) her i landet eller

b) i udlandet i mere end fire år eller, for så vidt angår vinstokke,

træer og disses grundstammer, i mere end seks år og

6) på tidspunktet for meddelelsen af beskyttelse opfylder

betingelserne herfor.

Stk. 2. For at kunne opnå beskyttelse af en sort skal forædleren

eller den, der har erhvervet rettighederne over sorten

(sortsejeren)

1) være bosat eller have sæde her i landet eller i en medlemsstat af

de Europæiske Fællesskaber eller

2) være statsborger, være bosat eller have sæde i en stat, der er

medlem af den Internationale Union for Beskyttelse af

Plantenyheder (UPOV).

§ 2. Landbrugsministeren kan undtagelsesvis godkende, at en sort, der

ikke opfylder betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 5, beskyttes, hvis

den findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 1, stk. 2, kan en sort beskyttes,

hvis

1) der er indgået aftale om gensidighed med den stat, hvor

sortsejeren har bopæl eller sæde, for så vidt angår beskyttelse af

sorter af den pågældende art,

2) en sort frembragt her i landet kan beskyttes i den pågældende stat

i samme omfang som en sort frembragt i den pågældende stat, eller

3) sorten i øvrigt findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.

Kapitel 2

Anmeldelse

§ 3. Anmeldelse af en sort med henblik på optagelse i

Plantenyhedsregisteret skal indgives til Plantenyhedsnævnet af

sortsejeren. Har sortsejeren ikke bopæl eller sæde i en

medlemsstat af de Europæiske Fællesskaber, skal anmeldelse

indgives af en fuldmægtig med bopæl eller sæde her i landet

udpeget af sortsejeren.

Stk. 2. Anmelderen skal over for Plantenyhedsnævnet, jf. § 22,

godtgøre sin adkomst til at anmelde sorten. Hvis anmelderen er

fuldmægtig for sortsejeren, skal anmelderen fremlægge

dokumentation for sin bemyndigelse til at repræsentere sortsejeren

i alt vedrørende anmeldelsen og registreringen.

Stk. 3. Nævnet kan afkræve anmelderen de oplysninger, der anses for

nødvendige for behandling af anmeldelsen, og kan fastsætte en

frist herfor. Nævnet kan yderligere kræve materiale til brug ved

afprøvning, jf. § 9, fremsendt til nærmere fastsatte tidspunkter.

Stk. 4. Ved anmeldelsen betales et anmeldelsesgebyr.

§ 4. Anmeldelsen indføres i Plantenyhedsnævnets dagbog umiddelbart

efter modtagelsen, og et eksemplar af anmeldelsen tilbagesendes

straks til anmelderen med Plantenyhedsnævnets påtegning om

indførelsen. Plantenyhedsnævnet offentliggør en meddelelse om

anmeldelsen.

Stk. 2. Dagbogen er offentligt tilgængelig. Dette gælder dog ikke

oplysninger om hybridsorters genealogiske komponenter og

beskrivelsen heraf, hvis anmelderen har anmodet om, at

oplysningerne behandles fortroligt.

§ 5. Plantenyhedsnævnet kan slette en anmeldelse af dagbogen, hvis

anmelderen ikke fremkommer med oplysninger eller

afprøvningsmateriale, som nævnet har krævet efter § 3 stk. 3,

inden udløbet af den frist, nævnet har fastsat.

§ 6. Fra anmeldelsestidspunktet har anmelderen fortrinsret til at

opnå beskyttelse af sorten i forhold til andre, der efterfølgende

anmelder den samme sort til beskyttelse.

Stk. 2. Efter anmodning fra anmelderen kan Plantenyhedsnævnet

tillægge anmeldelsen fortrinsret fra tidspunktet for den første

anmeldelse af sorten i en medlemsstat af den Internationale Union

for Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV), hvis den første

anmeldelse er indgivet inden for de seneste 12 måneder.

Anmodningen skal fremsættes ved anmeldelsen her i landet og skal

være ledsaget af dokumentation for modtagelsen af den første

anmeldelse.

§ 7. Snarest muligt, efter at anmeldelsen er indført i dagbogen, skal

Plantenyhedsnævnet foretage en foreløbig undersøgelse af, om

sorten kan anses for at opfylde betingelserne for beskyttelse.

Finder nævnet efter denne undersøgelse, at betingelserne for

beskyttelse må anses for opfyldt, offentliggør nævnet en

meddelelse om anmeldelsen med opfordring til muligt interesserede

til inden en vis frist at fremkomme med indsigelser mod en

registrering af sorten.

§ 8. Plantenyhedsnævnet henviser indsigelser om anmelderens adkomst

til at anmelde sorten til behandling ved de almindelige domstole.

Underrettes nævnet om sagsanlægget, skal det give anmeldelsen

påtegning herom.

Stk. 2. Beslutter nævnet på grundlag af andre indsigelser at lade

anmeldelsen udgå af dagbogen samt at ophøre med afprøvningen,

offentliggør det meddelelse herom.

Kapitel 3

Afprøvning og registrering

§ 9. Inden en anmeldt sort kan opnå beskyttelse, jf. dog § 21, skal

Plantenyhedsnævnet foranstalte en afprøvning for at konstatere, om

sorten opfylder betingelserne herfor, og om den har de særlige

egenskaber, der er nævnt i anmeldelsen.

Stk. 2. Nævnet kan bestemme, at afprøvningen af en sort kan afkortes

eller undlades, hvis sorten tidligere har været afprøvet ved en

officiel afprøvningsvirksomhed.

Stk. 3. Anmelderen kan afkræves et gebyr til dækning af

omkostningerne ved afprøvningen.

§ 10. Skønner Plantenyhedsnævnet efter afprøvningens afslutning, at

sorten opfylder betingelserne for beskyttelse, optager nævnet

sorten i Plantenyhedsregisteret under et sortsnavn, der er

godkendt af landbrugsministeren, og offentliggør en meddelelse

herom.

Stk. 2. Verserer der en retssag, jf. § 8, stk. 1, skal der gøres

bemærkning herom i Plantenyhedsregisteret.

§ 11. Plantenyheden skal betegnes med det godkendte sortsnavn. Dette

gælder også efter beskyttelsens ophør.

Stk. 2. Det er tilladt at anvende en tillægsbetegnelse for

plantenyheden i forbindelse med sortsnavnet.

Stk. 3. Efter sortsejerens anmodning kan Plantenyhedsnævnet i særlige

tilfælde tillade, at plantenyheden tillægges et andet navn end det

oprindeligt godkendte.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om navngivning

af plantenyheder.

§ 12. Samtidig med offentliggørelsen af registreringen udfærdiger

Plantenyhedsnævnet et beskyttelsesbrev, der udleveres til

anmelderen mod indbetaling af et registreringsgebyr.

Beskyttelsesbrevet har en gyldighed på et år, og gyldigheden kan

forlænges for et år ad gangen i indtil 25 år regnet fra datoen for

udstedelsen af beskyttelsesbrevet, jf. dog § 21, stk. 1.

Stk. 2. Forlængelse af beskyttelsesbrevets gyldighed sker ved

indbetaling af et årligt registreringsgebyr til

Plantenyhedsnævnet.

Efterkontrol

§ 13. Plantenyhedsnævnet kan gennemføre en efterkontrol for at

sikre, at sortsejeren vedligeholder plantenyheden tilstrækkeligt.

Stk. 2. Sortsejeren skal stille fornødent plantemateriale til

rådighed for Plantenyhedsnævnets efterkontrol inden for de

frister, nævnet fastsætter.

Slettelse

§ 14. Plantenyhedsnævnet sletter en plantenyhed af

Plantenyhedsregisteret, hvis

1) det godtgøres, at plantenyheden på registreringstidspunktet ikke

opfyldte betingelserne i § 1 for optagelse,

2) nævnet ved efterkontrol finder, at plantenyheden ikke er

tilstrækkeligt vedligeholdt,

3) sortsejeren skriftligt anmoder nævnet herom, eller

4) det årlige registreringsgebyr ikke er betalt.

Stk. 2. Plantenyhedsnævnet kan endvidere slette en plantenyhed af

Plantenyhedsregisteret, hvis sortsejeren ikke efterkommer nævnets

anmodning om at stille fornødent materiale til rådighed for nævnet

med henblik på efterkontrol inden udløbet af den frist, nævnet har

fastsat.

Stk. 3. Slettelsen sker 2 måneder efter, at sortsejeren har modtaget

underretning om Plantenyhedsnævnets afgørelse, med mindre

sortsejeren inden udløbet af denne frist indbringer sagen for

domstolene.

§ 15. Er en plantenyhed slettet af Plantenyhedsregisteret, kan den

ikke påny optages i registeret. Plantenyhedsnævnet offentliggør en

meddelelse om slettelsen og begrundelsen herfor.

Kapitel 4

Beskyttelsens omfang

§ 16. En plantenyhed må kun anvendes til erhvervsmæssig formering med

henblik på salg af formeringsmateriale med sortsejerens tilladelse

og kun på de vilkår, denne har fastsat, herunder om betaling af

licensafgift.

Stk. 2. Den, der formerer en plantenyhed erhvervsmæssigt med henblik

på salg af formeringsmateriale eller sælger formeringsmateriale

heraf, skal give sortsejeren de oplysninger, der er nødvendige for

beregning og opkrævning af den licensafgift, der tilkommer denne.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at den,

der formerer plantenyheder af nærmere angivne arter til

erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift, skal betale licensafgift

til sortsejeren.

§ 17. Plantenyheder kan frit anvendes til forædlingsarbejde.

Sortsejerens forsyningspligt m. m.

§ 18. I det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at jordbruget

forsynes med plantemateriale, skal sortsejeren inden for en

rimelig tid selv eller gennem andre imødekomme bestillinger på

egnet formeringsmateriale af plantenyheden.

§ 19. De vilkår, sortsejeren fastsætter, jf. § 16, stk. 1, må kun

vedrøre den erhvervsmæssige formering af plantenyheden, udbud til

salg og salg af formeringsmateriale af denne samt licensafgiften.

Vilkårene skal være rimelige og ens for alle producenter.

Stk. 2. Spørgsmålet, om de vilkår, sortsejeren har fastsat, er

rimelige, kan indbringes for Vilkårsnævnet for Plantenyheder, jf.

§ 22, stk. 1. Finder nævnet, at vilkårene er urimelige, kan det

påbyde sortsejeren at ændre dem.

Stk. 3. Sortsejeren kan først opkræve afgift for benyttelsen af en

varemærkeregistreret tillægsbetegnelse, jf. § 11, stk. 2, efter

forløbet af 25 år regnet fra dagen for udstedelsen af

beskyttelsesbrevet for plantenyheden, uanset om registreringen

opretholdes i hele perioden.

Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke for formeringsmateriale af en sort, der er

beskyttet her i landet, hvis formeringsmaterialet har oprindelse i

en stat, der ikke har beskyttet sorten.

§ 20. Afviser sortsejeren en anmodning om tilladelse til formering

eller en bestilling på formeringsmateriale, kan sagen indbringes

for Vilkårsnævnet for Plantenyheder. Finder nævnet, at afslaget

har været uberettiget, kan det påbyde sortsejeren at meddele den

ønskede tilladelse og at levere egnet formeringsmateriale til

enhver, der efter nævnets skøn må antages at være i stand til at

formere eller udnytte plantenyheden på betryggende måde.

Stk. 2. Anser landbrugsministeren det for nødvendigt for at sikre en

plantenyheds udbredelse eller for at modvirke en væsentlig

forringelse af vilkårene for en erhvervsgren, kan ministeren efter

indhentet udtalelse fra Vilkårsnævnet påbyde sortsejeren at give

enhver, som nævnet anser for egnet, tilladelse til erhvervsmæssig

formering og salg af formeringsmateriale af en plantenyhed og

inden for en rimelig tid selv eller gennem andre at imødekomme

bestillinger fra den pågældende på egnet formeringsmateriale af

plantenyheden.

Udnyttelse i anmeldelsesperioden

§ 21. De vilkår, der er nævnt i § 16, stk. 1, kan gøres gældende af

sortsejeren i tidsrummet fra anmeldelsen af en sort til dennes

optagelse i Plantenyhedsregisteret (anmeldelsesperioden), hvis

sortsejeren giver meddelelse herom til Plantenyhedsnævnet og fra

tidspunktet for meddelelsen påtager sig den forpligtelse, der er

nævnt i § 18. Beskyttelsesperioden i § 12 beregnes i dette

tilfælde fra dagen for meddelelsens indførelse i

Plantenyhedsnævnets dagbog. Bestemmelserne i §§ 11 og 20 finder

tilsvarende anvendelse i anmeldelsesperioden.

Stk. 2. Licensafgifter, der opkræves i anmeldelsesperioden, skal af

producenten indsættes på en spærret konto i et pengeinstitut til

fordel for sortsejeren. Beløbet frigives, hvis sorten optages i

Plantenyhedsregistret. I modsat fald tilbagebetales det deponerede

beløb til producenten inkl. påløbne renter.

Stk. 3. Trækkes anmeldelsen af en sort tilbage, eller afvises sorten

fra optagelse i Plantenyhedsregisteret, kan sorten frit anvendes

ved formering. En producent, der i anmeldelsesperioden har anvendt

sorten ved formering, skal stilles på samme måde som ved

anvendelse af en ubeskyttet sort.

Kapitel 5

Administration

§ 22. Landbrugsministeren nedsætter et nævn, Plantenyhedsnævnet, til

at administrere bestemmelserne i kapitel 2 og 3 og et nævn,

Vilkårsnævnet for Plantenyheder, til at behandle spørgsmål om

licensvilkår, jf. kapitel 4.

Stk. 2. Plantenyhedsnævnet består af en formand, der udpeges af

ministeren, samt indtil 6 medlemmer, der udnævnes af ministeren

efter indhentet udtalelse fra Statens Planteavlsudvalg og Statens

Forstlige Forsøgskommission.

Stk. 3. Vilkårsnævnet for Plantenyheder består af en formand, der har

bestået juridisk kandidateksamen, og som udpeges af ministeren,

samt af indtil 5 medlemmer, der udpeges af parterne i den enkelte

sag.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om

offentliggørelse af meddelelser fra Plantenyhedsnævnet efter § 4,

stk. 1, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 1, § 15 og § 21, stk. 1, samt

om indgivelse af anmeldelse efter § 3.

Klage

§ 23. Plantenyhedsnævnets afgørelser efter kapitel 2 og 3 og

Vilkårsnævnet for Plantenyheders afgørelser efter kapitel 4 kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Forkyndelser m.m.

§ 24. Har sortsejeren ikke bopæl eller sæde her i landet, kan

forkyndelser m.v. ske til en fuldmægtig med bopæl eller sæde her i

landet. I andre tilfælde sker forkyndelser m.v. efter

bestemmelserne i § 159 i lov om rettens pleje.

Gebyrer

§ 25. Landbrugsministeren fastsætter størrelsen af de gebyrer, der

opkræves efter § 3, stk. 4, og § 12 stk. 2, og kan endvidere

fastsætte gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne

ved afprøvning efter § 9, stk. 3.

Kapitel 6

Straf

§ 26. Den, der overtræder § 16, stk. 1 eller 2, straffes med bøde.

Overtrædelse af de nævnte bestemmelser er undergivet privat

påtale.

Stk. 2. Med bøde straffes endvidere den, der

1) overtræder § 11, stk. 1, eller

2) undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 19, stk. 2,

2. pkt., og § 20, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter § 11, stk. 4 og § 16, stk.

3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en

kommune eller af et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det

kommunale fællesskab bødeansvar.

Ikrafttræden m.m.

§ 27. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 205 af 16. juni 1962 om beskyttelse

af forædlerrettigheder for planter.

Stk. 3. Bestemmelser fastsat efter den i stk. 2 nævnte lov forbliver

i kraft, indtil de ophæves af landbrugsministeren. Overtrædelse af

bestemmelserne straffes med bøde.

§ 28. Bestemmelsen i § 19, stk. 3, gælder for

1) plantenyheder, der registreres den 1. januar 1988 eller senere, og

2) registrerede plantenyheder, hvor sortsejeren efter lovens

ikrafttræden udnytter den adgang til en forlænget

beskyttelsesperiode, der er nævnt i § 12.

§ 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Ved lovforslaget gennemføres en revision og modernisering af den

danske lovgivning om beskyttelse af plantenyheder. Lovforslaget

bygger fortsat på de principper, som er fastlagt i den

Internationale Konvention om Beskyttelse af Plantenyheder

(UPOV-konventionen).

UPOV-konventionen blev undertegnet i Paris den 2. december 1961 og

blev ratificeret af Danmark den 4. juli 1968. Konventionen trådte

i kraft for Danmarks vedkommende den 6. oktober 1968 (jf.

Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 128 af 10. december 1968

(Lovtidende C)).

Danmark har gennemført konventionen ved lov nr. 169 af 15. maj 1968

om ændring af lov om beskyttelse af forædlerrettigheder for

planter (Lov nr. 205 af 16. juni 1962).

En mindre revision af konventionen af administrativ karakter blev

vedtaget den 10. november 1972 og trådte for Danmarks vedkommende

i kraft den 11. februar 1977 (jf. Udenrigsministeriets

bekendtgørelse nr. 16 af 23. februar 1978 (Lovtidende C)).

En mere omfattende revision af konventionen blev vedtaget den 23.

oktober 1978 og trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 8.

november 1981, efter at loven med henblik herpå var blevet ændret

ved lov nr. 131 af 25. marts 1981 (jf. Folketingstidende 1980-81,

sp. 5734, 7257-59, 7947-48 og 8330-31, till. A, sp. 3689, till. B,

sp. 477, og tillæg C, spalte 415).

UPOV-konventionen har til formål at indføre en ophavsret for

planteforædlere, beslægtet med den patentret, der gives opfindere

inden for industri og håndværk, og med forfatter- og kunstnerret

og lignende, for at sikre, at forædleren får et rimeligt vederlag

for sit forædlingsarbejde. Denne ophavsretsbeskyttelse opretholdes

ved dette lovforslag. På baggrund af jordbrugserhvervenes struktur

blev der dog samtidig, som hjemlet ved konventionen, ved

gennemførelse af den danske lovgivning fastsat visse

indskrænkninger i forædlerens eneret af hensyn til den offentlige

interesse og for at sikre mod urimelige vilkår for tilladelse til

formering.

UPOV's sekretariat, der har sæde i Geneve, Schweiz, har gennem lang

tid arbejdet for en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

beskyttelse af plantenyheder og har med henblik herpå udarbejdet

en »modellov«». En sådan tilnærmelse af de nationale lovgivninger

vil være af betydning ikke mindst for de UPOV-medlemsstater, der

også er medlemmer af De europæiske Fællesskaber (Belgien, Danmark,

Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Irland, Italien,

Nederlandene, Spanien og Storbritannien). EF-Kommissionen har

iværksat interne overvejelser om en harmonisering af

medlemsstaternes lovgivning på dette område; men der foreligger

endnu ikke konkrete forslag fra Kommissionens side.

1978-revisionen af UPOV-konventionen samt udviklingen i øvrigt har

gjort det ønskeligt at tage den danske lovgivning op til revision.

Den 2. december 1983 nedsatte landbrugsministeren et udvalg, der

skulle overveje en revision af lovgivningen vedrørende beskyttelse

af plantenyheder. Følgende institutioner og erhvervsorganisationer

har været repræsenteret i udvalget:

Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Danske

Husmandsforeninger, Sammenslutningen af Danske Sortsejere af Korn,

Foreningen af danske Stammeejere af Mark- og Havefrø, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Forædlerforeningen for Vegetativt

Formerede Planter, Brancheudvalget for Frø, Landbrugsministeriets

departement og Statens Planteavlsudvalg.

Udvalgets betænkning er afgivet den 17. december 1986.

Af betænkningen fremgår, at der blandt udvalgsmedlemmerne var enighed

om, at udvalgsarbejdet primært tog sigte på en revision af den

danske lov. Flere medlemmer (Dansk Erhvervsgartnerforening og

Forædlerforeningen for Vegetativt Formerede Planter) gav

imidlertid udtryk for, at med den meget betydelige internationale

samhandel med jordbrugsprodukter kunne en dansk lovrevision kun

betragtes som en mindre del af en større enhed. Disse medlemmer

ønskede derfor hele spørgsmålet om forædlerbeskyttelsen vurderet i

en større og bredere sammenhæng.

De pågældende udvalgsmedlemmer har tilkendegivet, at der ikke hersker

uenighed om eller utilfredshed med det overordnede mål for og de

intentioner, der ligger bag UPOV-konventionen og den danske lov,

men at UPOV-konventionen på centrale områder efter deres

opfattelse medfører uhensigtsmæssige begrænsninger og problemer i

den nationale lovgivning, i det internationale samarbejde om

forædlerbeskyttelse, i den internationale samhandel og i forholdet

mellem forædlere og producenter. Der var på denne baggrund enighed

i udvalget om, at betænkningen burde indeholde en samlet vurdering

af forædlerbeskyttelsen og dens praktiske funktion.

Som anført er forædlerbeskyttelsen for planter baseret på den

internationale UPOV-konvention. Trods tilslutning til

konventionens overordnede målsætning må det anses for et

betydeligt problem, at kun 17 lande, heraf 9 medlemsstater af de

Europæiske Fællesskaber, indtil nu har tilsluttet sig

konventionen. Det er endvidere et hovedproblem, at gennemførelsen

af konventionen fuldt ud er baseret på national lovgivning,

hvilket medfører dels forskelligartet lovgivning i de enkelte

lande, dels at listerne over de plantegrupper, der er inddraget

under beskyttelsen i de enkelte medlemsstater, er forskellige.

Specielt inden for prydplanteområdet kan disse forhold medføre

væsentlige forskelle i produktionsvilkårene i de enkelte lande og

dermed problemer i den internationale samhandel.

I henhold til UPOV-konventionen kan forædleren, som anført ovenfor,

med visse begrænsninger selv fastsætte sine vilkår for udnyttelsen

af en beskyttet plantenyhed. Både afgrænsningen af forædlerens ret

og relationerne mellem kontraktparterne har derfor været centrale

elementer i udvalgets drøftelser.

Med hensyn til beskyttelsens omfang har udvalget ikke fundet det

hensigtsmæssigt at anbefale en ændring. Forædlerens ret omfatter

således fortsat formeringsmaterialet i det omfang, det anvendes

til videre formering.

Med hensyn til relationerne mellem forædlere og producenter af

havebrugsarter har udvalget med tilfredshed konstateret, at der

ved fælles drøftelser mellem organisationerne i de senere år i

øget grad er opnået enighed om regulering af forholdene mellem de

2 kontraktparter.

Der foreslås en række konkrete ændringer af den hidtidige lovgivning

til gennemførelse af disse aftaler mellem havebrugets

organisationer bl.a. om beskyttelsesperiodens længde og om

anvendelsen af tillægsbetegnelser til sortsnavnet. Endvidere

foreslås forskellige tekniske ændringer af loven og

administrationen heraf med henblik på at understøtte denne

udvikling. Ændringerne er tiltrådt af alle udvalgets medlemmer.

En del af de i betænkningen omhandlede problemer har kunnet løses ved

en revision af den danske lov. På centrale områder må det

imidlertid konstateres, at en løsning alene kan opnås gennem

internationale aftaler, herunder ændring af UPOV-konventionen.

Som det fremgår af betænkningen, er det udvalgets opfattelse, at en

del problemer kan løses gennem en ændring og udbygning af

samarbejdet mellem de offentlige myndigheder og organisationerne,

og det er hensigten at gennemføre de nødvendige organisatoriske

ændringer til sikring heraf, jf. bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser.

Udvalget har samtidig udarbejdet et udkast til en lov om

plantenyheder, der er optaget som bilag til betænkningen.

Det foreliggende lovforslag svarer med en række ændringer af

lovteknisk og redaktionel karakter indholdsmæssigt til udvalgets

udkast.

Udvalgets medlemmer har været enige om, at man ved en revision af den

danske lovgivning bør tilstræbe, at lovteksten får den højest

mulige grad af enkelthed og klarhed, således at mulighederne for

fortolkningstvivl reduceres mest muligt.

En gennemgang af den nævnte UPOV-modellov og af en række andre

UPOV-medlemsstaters nationale lovgivning har vist, at disse

sprogligt og systematisk ikke opfylder de nævnte forudsætninger om

enkelthed og klarhed, som er nogle af hjørnestenene i regeringens

moderniserings- og regelsaneringsprogrammer.

Lovforslaget er derfor udarbejdet i overensstemmelse med moderne

dansk lovgivningstradition med fornøden hensyntagen til de

løsninger på konkrete problemer, som er indeholdt i den nævnte

UPOV-modellov m.fl.

Lovens titel foreslås ændret fra lov om beskyttelse af

forædlerrettigheder for planter til lov om plantenyheder for at

understrege, at det er plantenyheder, der er genstand for

beskyttelse, og at beskyttelsen udløser både rettigheder og

pligter for såvel forædleren som for producenten.

Den gældende lovtekst er optaget som bilag til lovforslaget.

Statens Planteavlsforsøgs udgifter ved nyhedsafprøvning og

administration er i henhold til Landbrugets samråd for forskning

og forsøgs kortlægning skønnet til 1.080.000 kr. i 1986. Det

hertil svarende årsværk er opgjort til 4,2.

Den samlede indtægt ved plantenyhedsafprøvningen i 1987 er skønnet

til ca. 650.000 kr. Indtægterne dækker således ca. 50 pct. af

udgifterne ved afprøvningen. Det er vanskeligt at give helt

præcise talstørrelser for udgifterne, da afprøvningen er en

integreret del af sortsafprøvningen med henblik på

sortslisteoptagelse, som er det afprøvningssystem, der er

etableret inden for EF.

En dækningsgrad på 50 pct. skønnes imidlertid rimelig, da der er

store samfundsmæssige/forbrugermæssige interesser i

sortsafprøvningen.

Lovforslaget har ikke yderligere personalemæssige eller økonomiske

konsekvenser for staten eller kommunerne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Stk. 1 svarer til § 1, stk. 2-4, i den gældende lov og angiver

betingelserne for, at en sort kan beskyttes som plantenyhed.

Efter § 1, stk. 1, i den gældende lov kan plantenyheder, der er

frembragt ved planteforædling, beskyttes her i landet.

Det fremgår ikke af den gældende lov, hvad der forstås ved begrebet

planteforædling. Såvel kunstigt som naturligt frembragte

mutationer må betragtes som værende omfattet, ligesom planter, der

er hjembragt fra udyrkede områder, og som efter en

dyrkningsperiode under hjemlige kulturforhold udvælges under

hensyntagen til specielle egenskaber, anses som omfattet af

forædlingsbegrebet.

Man har ikke fundet det muligt eller hensigtsmæssigt at forsøge

opstillet en definition af forædlingsbegrebet, men finder, at

enhver sort, der opfylder kriterierne for at opnå beskyttelse

efter loven, bør kunne beskyttes uanset tilblivelsesprocessen. Med

den øgede anvendelse af bioteknologiske metoder vil en definition

af begrebet »forædling« hurtigt kunne forældes i forhold til

udviklingen.

Som en konsekvens af ovenstående vil enhver, der fremkommer med en ny

sort, kunne betegnes som forædler af sorten uanset, om den er

frembragt ved forædlingsarbejdet eller er fundet vildtlevende i

naturen.

Enhver ny sort vil herefter kunne beskyttes som plantenyhed, hvis den

opfylder betingelserne i stk. 1.

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, kan en gruppe kulturplanter, der

ved bekendtgørelse er henført under lovens område ikke

administrativt undtages herfra. Denne bestemmelse er ikke

medtaget, da det ikke findes rimeligt at afskære muligheden for -

efter aftale med de berørte erhvervsorganisationer - at opgive

adgangen til at meddele beskyttelse af arter, der har mistet

erhvervsøkonomisk betydning. En art, der herefter bliver slettet,

vil påny kunne henføres under loven, såfremt der måtte opstå ønske

herom.

Optagelse af nye arter og slægter på artslisten kan som følge af

manglende international harmonisering i visse tilfælde have en

negativ virkning for den danske produktion af beskyttede sorter.

Dette gælder specielt for vegetativt formerede havebrugsarter. Det

er derfor hensigten forud for kommende udvidelser af artslisten

også at lade de erhvervs- og handelspolitiske konsekvenser indgå i

overvejelserne. De interesserede erhvervsorganisationers

tilslutning forudsættes som hidtil normalt at foreligge, før nye

plantegrupper inddrages under loven.

En sort, der er anmeldt til plantenyhedsbeskyttelse eller til

optagelse på sortslisten over landbrugsplanter anses efter fast

praksis som »kendt på anmeldelsestidspunktet«.

I overensstemmelse med art. 6 i UPOV-konventionen som revideret i

1978 har landbrugsministeren til gennemførelse af § 1, stk. 4, i

den gældende lov, senest ved bekendtgørelse nr. 137 af 26. marts

1982, fastsat, at en sort kan registreres som plantenyhed her i

landet, hvis den ikke har været udbudt til salg eller forhandlet i

udlandet i mere end 4 år eller, for så vidt angår træer, i mere

end 6 år. (Bestemmelsen er i § 1 i den gældende lov og

bekendtgørelse fejlagtigt formuleret »inden for de sidste«, jf. §

1, i stedet for »i mere end de sidste«). Det foreslås, at disse

åremålsangivelser anføres i lovteksten, da de kun vil kunne ændres

på grundlag af en ændring af art. 6 i UPOV-konventionen.

Den hidtidige praksis vil blive opretholdt, hvorefter kontraktavl og

-afprøvning af en sort forud for anmeldelsen til

Plantenyhedsnævnet ikke anses som salg.

Ved »salg« forstås salg, fordeling, levering eller anden form for

overdragelse af formeringsmateriale med henblik på erhvervsmæssig

formering.

Til § 2

Stk. 1 og stk. 2, nr. 3, svarer til § 3, stk. 2, i den gældende lov

og angiver ministerens mulighed for at fravige kravene i § 1, hvis

en sort findes at have jordbrugsøkonomisk interesse.

Det foreslås at dele hjemmelen for at tydeliggøre, at kravet i § 1,

stk. 1, nr. 5, fortsat kun bør fraviges helt undtagelsesvis, jf.

stk. 1, medens stk. 2, nr. 3, afspejler den praksis, der har

etableret sig efter Danmarks indtræden i de Europæiske

Fællesskaber, at Plantenyhedsnævnet efter anmodning meddeler

beskyttelse af alle sorter af landbrugsplantearter, der efter

gennemført værdiafprøvning er optaget på den danske sortsliste

over landbrugsplantearter, jf. bekendtgørelse nr. 60 af 16.

februar 1984.

Stk. 2, nr. 1 og 2 svarer til § 3, stk. 1, 1. og 2. pkt., i den

gældende lov og angiver betingelserne for, at en sortsejer med

bopæl eller sæde i en stat, der ikke er medlem af UPOV, kan opnå

beskyttelse af en sort her i landet.

Til § 3

Stk. 1 og 2 svarer til § 6 i den gældende lov og angiver

fremgangsmåden ved anmeldelse af en ny sort, der ønskes

registreret som plantenyhed. Dog er kravet om fuldmægtig

begrænset til sortsejere, der ikke har bopæl eller sæde i de

Europæiske Fællesskaber.

Stk. 3 svarer til § 7, stk. 1-3, i den gældende lov. De efter § 7,

stk. 1, krævede oplysninger vil fremgå af det skema, som skal

udfyldes i forbindelse med anmeldelsen af en ny sort. Da nævnet

kan kræve yderligere oplysninger efter § 7, stk. 2, er angivelsen

af oplysninger ikke udtømmende og foreslås derfor udeladt her.

Stk. 4 er nyt, jf. § 25.

Til § 4

Stk. 1 svarer til § 6, stk. 2, i den gældende lov. Form og indhold

af meddelelsen vil blive fastlagt af Plantenyhedsnævnet efter

forhandling med de interesserede parter.

Stk. 2 svarer til § 5, stk. 2, i den gældende lov.

Bestemmelsen om oprettelse af et plantenyhedsarkiv er udgået som

overflødig. Plantenyhedsnævnet opretholder et sådant arkiv for

alle beskyttede nyheder.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen, at

Plantenyhedsarkivet er offentligt tilgængeligt, og det følger af §

12, stk. 1, nr. 2, i samme lov, at oplysninger om hybridsorters

genealogiske komponenter og beskrivelsen af disse kan holdes uden

for aktindsigt, hvis anmelderen har anmodet om, at disse

oplysninger behandles som fortrolige.

Til § 5

§ 5 er ny og er optaget for at give Plantenyhedsnævnet mulighed for

at gribe ind over for anmeldelser, der er indgivet for at sikre en

fortrinsret, men som ikke inden en rimelig frist følges op med

henblik på at opnå en registrering.

Til § 6

Stk. 1 svarer til § 1, stk. 5, i den gældende lov og fastlægger,

hvilken fortrinsret der er knyttet til anmeldelsestidspunktet.

Stk. 2 svarer til § 3, stk. 1, 3. og 4. pkt., i den gældende lov.

Til § 7

§ 7 svarer til § 8, stk. 1, i den gældende lov og fastlægger

Plantenyhedsnævnets forpligtelser i forbindelse med behandlingen

af en anmeldelse.

Ved den foreløbige undersøgelse skal nævnet kun vurdere, om der

umiddelbart findes at være noget til hinder for en registrering.

Den endelige godkendelse kan først ske på grundlag af den

afprøvning, som er foreskrevet ved § 9.

Til § 8

§ 8 svarer til § 8, stk. 2, i den gældende lov og angiver

behandlingen af indkomne indsigelser mod registrering af en

anmeldt sort. Det følger af forvaltningsloven, at anmelderen skal

have adgang til at udtale sig inden en evt. slettelse af

anmeldelsen.

Til § 9

Stk. 1 svarer til § 9, stk. 1, i den gældende lov og foreskriver

afprøvning af en anmeldt sort forud for registreringen.

Stk. 2 svarer til § 9, stk. 4, i den gældende lov og åbner mulighed

for anerkendelse af afprøvning foretaget i udlandet.

Stk. 3 er nyt, jf. § 25.

Til § 10

§ 10 svarer til § 10, stk. 1 og 2, 1. led, i den gældende lov og

angiver fremgangsmåden ved registrering af en sort som

plantenyhed.

Form og indhold af meddelelsen om registreringen vil blive fastlagt

af Plantenyhedsnævnet efter indhentet udtalelse fra de

interesserede parter. Til § 11

§ 11 svarer til § 11 i den gældende lov og fastsætter reglerne om

navngivning af plantenyheder.

Nærmere bestemmelser herom er fastsat i Landbrugsministeriets

bekendtgørelse nr. 364 af 5. august 1970 om navngivning af

plantenyheder. Efter praksis kan en tillægsbetegnelse være et

varemærke, et person- eller firmanavn, et stednavn eller et

særpræget navn på en fast ejendom.

Til § 12

§ 12, stk. 1, 1. led, svarer til § 10, stk. 2, i den gældende lov.

Form og indhold af beskyttelsesbrevet vil blive fastlagt af

Plantenyhedsnævnet efter indhentet udtalelse fra de berørte

parter.

Enhver kan hos Plantenyhedsnævnet rekvirere kopi af

beskyttelsesbrevet og den tilhørende beskrivelse, der tilsammen

udgør det juridiske grundlag for beskyttelsen.

§ 12, stk. 1, 2. led, svarer til § 12, stk. 1, i den gældende lov,

som ændret ved § 1, stk. 2, i lov nr. 131 af 25. marts 1981, men

indebærer en forlængelse af den mulige beskyttelsesperiode for

træer og grundstammer af disse fra 18 til 25 år, for andre ukønnet

formerede planter fra 15 til 25 år og for kønnet formerede planter

fra 20 til 25 år. For kartofler er beskyttelsesperioden uændret 25

år. Beskyttelsesbrevets gyldighed foreslås begrænset til et år,

men således at gyldigheden kan forlænges for et år ad gangen i

indtil 25 år.

Stk. 2 svarer til § 13 og § 16, stk. 1, nr. 4, i den gældende lov,

men gør opretholdelsen af beskyttelsesbrevets gyldighed betinget

af indbetaling af et årligt registreringsgebyr. Kvitteringen for

indbetalt gebyr vil være fornøden dokumentation for, at

plantenyheden fortsat er beskyttet.

Til § 13

§ 13 er ny og fastlægger Plantenyhedsnævnets ret til at gennemføre en

efterkontrol til sikring af, at de registrerede plantenyheder

vedligeholdes løbende af sortsejeren.

Til § 14

§ 14 svarer til § 16, stk. 1, nr. 1-3, i den gældende lov.

Stk. 1 angiver, hvornår en registrering skal slettes med virkning

fra slettelsestidspunktet.

Stk. 2 angiver, hvornår en registrering kan slettes med virkning fra

slettelsestidspunktet.

Stk. 3 svarer til § 16, stk. 4 og 5, i den gældende lov.

Bestemmelsen i § 16, stk. 2, i den gældende lov om partshøring er

udeladt, da Plantenyhedsnævnet nu har en generel pligt til at

foretage en sådan høring efter reglerne i kapitel 5 i

forvaltningsloven.

Til § 15

§ 15 svarer til § 16, stk. 6, i den gældende lov.

Form og indhold af den nævnte meddelelse vil blive fastlagt af

Plantenyhedsnævnet efter indhentet udtalelse fra de berørte

parter.

En ubeskyttet sort kan frit benyttes til opformering, og en mulighed

for påny at registrere en sort, der tidligere havde været

beskyttet, kunne derfor udnyttes til at kræve licensafgift af

producenter, der i tillid til, at der var tale om en ubeskyttet

sort, havde opbygget en stor produktion af sorten.

Til § 16

§ 16 fastlægger producentens forpligtelser over for sortsejeren.

Stk. 1 svarer til § 14, stk. 1, i den gældende lov.

I overensstemmelse med UPOV-konventionen fastslås, at levende planter

og plantemateriale af en registreret plantenyhed er omfattet af

loven; men rettigheder og forpligtelser efter loven kan kun gøres

gældende i det omfang, planterne eller plantematerialet anvendes

til formering af plantenyheden. Lovforslaget giver således ikke

sortsejeren ret til at fastsætte vilkår, der retter sig mod salget

af det færdige produkt f.eks. om anvendelse af et bestemt

varemærke, særlig emballage eller lignende.

Stk. 2 svarer til § 14, stk. 3, i den gældende lov.

Stk. 3 svarer til § 14, stk. 2, og § 14 a, i den gældende lov, jf.

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 1 af 7. januar 1970, som

ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 4. november 1971, om

forædlerafgift for formering af visse beskyttede plantenyheder til

erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift.

Til § 17

§ 17 svarer til § 15 i den gældende lov. Formålet med forædling er at

frembringe en ny sort, der kan opnå beskyttelse som plantenyhed,

og skal ses som modstykke til den erhvervsmæssige formering af en

plantenyhed, jf. lovudkastets § 16.

Til § 18

§ 18 svarer til § 15 a, stk. 1, i den gældende lov og pålægger kun

sortsejeren en leveringspligt, såfremt der opstår mangel på egnet

formeringsmateriale på det frie marked.

§ 18 opretholder samtidig princippet om den frie formeringsret, der

indebærer, at sortsejeren ikke kontraktligt kan binde en producent

til kun at anvende formeringsmateriale, der leveres af sortsejeren

eller den, sortsejeren henviser til. Et sådant vilkår kunne give

problemer, såfremt materialet ikke kvalitets- og

plantesundhedsmæssigt er på højde med formeringsmateriale,

producenten selv kan fremstille ved vedligeholdelse eller købe hos

andre, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 16, stk. 1.

Kravet til sortsejeren om levering af »egnet« formeringsmateriale

indebærer, at materialet skal være godkendt af Statens

Plantetilsyn efter Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 344 af

11. juli 1985 om planter til plantning.

Hvor plantematerialet ikke degenererer ved videreformering, kan en

producent derfor afvise et krav om kontraktmæssig pligt til kun at

aftage formeringsmaterialet fra sortsejeren som et urimeligt

vilkår. I de tilfælde, hvor plantematerialet degenererer, kan

pligten til at aftage nyt formeringsmateriale fra sortsejeren ikke

gå videre end til, hvad der er nødvendigt til sikring af sortens

vedligeholdelse. Til § 19

§ 19 fastslår, at et vilkår fra en sortsejers side om, at en

producent, der ønsker at indlede en formering af en plantenyhed,

skal købe formeringsmateriale hos sortsejeren eller den, denne

henviser til, ikke vil blive anset som et urimeligt vilkår. Den i

stk. 1 indeholdte frie opformeringsret omfatter således kun

producentens efterfølgende indkøb af formeringsmateriale, jf.

bemærkningerne til stk. 1.

Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at de vilkår, en

sortsejer fastsætter i en kontrakt om udnyttelsen af en

plantenyhed, kun må angå rettigheder, som tilkommer sortsejeren

efter denne lov.

Stk. 2 svarer til § 15 c, stk. 2, i den gældende lov. Efter fast

praksis er det accepteret, at også erhvervsfaglige organisationer

kan påberåbe sig en retlig interesse i disse sager og derfor er

berettiget til at indbringe dem for Vilkårsnævnet.

Stk. 3 og 4 er nye og skal sikre, at en sortsejer ikke benytter

plantenyhedsloven til at indarbejde en varemærkeregistreret

tillægsbetegnelse, jf. § 11, stk. 2, for derefter at afmelde

plantenyheden inden udløbet af den 25-årige beskyttelsesperiode og

alene videreføre licensafgiftopkrævning for benyttelse af

tillægsbetegnelsen. Et varemærke kan fornyes for 10 år ad gangen

uden begrænsning.

Det foreslås derfor i stk. 3, at sortsejerens ret til at kræve afgift

for benyttelsen af en varemærkeregistreret tillægsbetegnelse

suspenderes i den periode, sortsejeren kan opkræve licens efter

plantenyhedsloven, jf. § 16, stk. 1, og § 12, stk. 1, dvs. i 25

år, uanset om registreringen opretholdes i hele denne periode.

Sortsejerens beslutning om at beskytte en sort efter

plantenyhedslovens bestemmelser bliver på dette punkt bindende

for en periode på 25 år.

Ved stk. 4 foreslås det dog, at sortsejerens ret til at kræve afgift

for benyttelse af en varemærkeregistreret tillægsbetegnelse

opretholdes i de tilfælde, hvor formeringsmaterialet er indført

fra en stat, der ikke har beskyttet den pågældende sort. Det

findes ikke rimeligt, at en producent kan indføre

formeringsmateriale af en sort uden at betale licensafgift til

sortsejeren, og at sortsejeren samtidig skal affinde sig med, at

producenten efter stk. 3 afgiftsfrit kan benytte den beskyttede

tillægsbetegnelse. Til § 20

§ 20 giver henholdsvis landbrugsministeren og Vilkårsnævnet hjemmel

til i visse situationer at pålægge en sortsejer at levere

formeringsmateriale af en plantenyhed.

Stk. 1 svarer til § 15 a, stk. 2 og 3, i den gældende lov. Ifølge

praksis kan sagen indbringes for Vilkårsnævnet af den, der er

blevet afvist, og af dennes faglige organisation.

Stk. 2 svarer til § 15 b, i den gældende lov.

Til § 21

§ 21 er en ny bestemmelse, der giver såvel sortsejeren som

producenten mulighed for en reguleret udnyttelse af en ny sort

allerede inden, den er registreret som plantenyhed.

Bestemmelsen vil især være af betydning inden for prydplantesektoren,

hvor plantenyheder ofte har en relativt begrænset »levetid« på

grund af den stærke konkurrence i denne sektor. Bestemmelsen

forventes især at finde anvendelse for sorter, der allerede er

registreret i udlandet, og som derefter anmeldes med henblik på

beskyttelse her i landet, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 5, b.

Man finder det rimeligt, at beskyttelsesperioden, jf. lovudkastets §

12, i de her nævnte tilfælde løber fra tidspunktet for anmeldelsen

og ikke først fra registreringstidspunktet.

Da producenten har betalt licens under forudsætning af, at sorten vil

blive registreret som plantenyhed, findes det tilsvarende

rimeligt, at producenten i enhver henseende stilles lige med andre

producenter af ubeskyttede sorter, hvis sorten af den ene eller

den anden grund ikke registreres som plantenyhed.

For at sikre, at producenterne får de opkrævede licensbeløb tilbage,

er det fundet rimeligt at foreslå en deponeringsordning for

licensbeløb, der indbetales i anmeldelsesperioden.

Til § 22

Stk. 1 svarer til § 4 og § 19, stk. 1, 2 og 5, i den gældende lov.

Repræsentanter for de interesserede erhvervsorganisationer har peget

på behovet for en løbende drøftelse af de mange erhvervspolitiske

spørgsmål, som plantenyhedsbeskyttelsessystemet giver anledning

til, og det er derfor hensigten at nedsætte et udvalg med

deltagelse af de berørte erhvervsorganisationer, hvor disse

spørgsmål kan drøftes.

Plantenyhedsnævnet skal som hidtil udelukkende varetage de

plantefaglige og administrative funktioner.

Vilkårsnævnet for plantenyheder har ikke hidtil spillet den forudsete

rolle. Dette skyldes formentlig flere forhold: usikkerhed hos

producenten med hensyn til omkostninger m.v. ved indbringelse af

sager for nævnet, forventning om lang sagsbehandling og tvivl om

nævnets faglige kompetence.

Vilkårsnævnet forventes imidlertid at kunne komme til at spille en

vigtig rolle, og det er hensigten efter forhandling med

organisationerne at fastsætte ændrede retningslinjer for nævnets

funktion og sammensætning med henblik på at sikre opfyldelsen af

nævnets formål.

Stk. 2 og 3 er nye og fastlægger sammensætningen af

Plantenyhedsnævnet og Vilkårsnævnet for Plantenyheder.

Stk. 4 er nyt. Det er hensigten, at meddelelser fra

Plantenyhedsnævnet som hidtil skal bekendtgøres i Statstidende;

men i forbindelse med indførelse af moderne teknologi kan andre

bekendtgørelsesformer komme på tale senere. Samtidig bemyndiges

ministeren til at fastsætte bestemmelser om fremgangsmåden ved

anmeldelse, herunder en anmeldelsesformular m. m.

Til § 23

§ 23 svarer til § 16, stk. 3 og § 19, stk. 4, i den gældende lov.

Til § 24

§ 24 er ny, men svarer til § 66, stk. 1, i patentloven, jf.

lovbekendtgørelse 546 af 25. oktober 1978.

Til § 25

§ 25 er ny og giver landbrugsministeren hjemmel til at fastsætte

gebyrer til dækning af de udgifter, der er forbundet med

afprøvning, registrering og efterkontrol af plantenyheder.

Til § 26

§ 26 svarer til § 20 i den gældende lov.

En civilretlig sag vil som regel blive anlagt af en forædler, der har

begrundet mistanke til en producent om, at den pågældende

opformerer en plantenyhed i strid med bestemmelserne i

lovforslagets § 16.

Et egentligt bevismateriale vil normalt først kunne tilvejebringes

gennem en prøvedyrkning af prøver udtaget i producentens

virksomhed sammenholdt med de oplysninger om den beskyttede sort,

som er registreret i Plantenyhedsnævnet.

Stikprøver til brug ved en prøvedyrkning som led i en civilretlig sag

vil kunne udtages af Statens Plantetilsyn, og en prøvedyrkning vil

kunne gennemføres af Plantenyhedsnævnet.

Til § 28

Bestemmelsen i lovforslagets § 19, stk. 3, bør kun have virkning fra

lovens ikrafttræden og foreslås derfor begrænset således, at

sortsejeren selv må tage stilling til, om en forlængelse af

plantenyhedsbeskyttelsen er ønskelig på disse nye vilkår.

Bilag

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 17. maj 1968

Lov om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter

(Som ændret senest ved lov nr. 131 af 25. marts 1981)

§ 1. Den, der ved en her i landet foretaget planteforædling har

frembragt en plantenyhed, eller den, til hvem forædlerens ret

lovligt er overgået, kan i overensstemmelse med denne lovs regler

opnå beskyttelse af forædlerrettigheden. Det samme gælder for

danske forædlere, der i udlandet har frembragt en plantenyhed. Når

der i det følgende ikke er anført andet, eller andet ikke fremgår

af sammenhængen, forstås ved forædler tillige den, der lovligt har

erhvervet hans ret.

Stk. 2. Loven sættes i kraft for de enkelte grupper af kulturplanter

ved bekendtgørelser udstedt af landbrugsministeren efter

forhandling med de i de enkelte plantegrupper interesserede

erhvervsorganisationer. Når en gruppe af kulturplanter er henført

under lovens område, kan den ikke administrativt undtages herfra.

Stk. 3. Forædlerrettigheder for planter kan kun beskyttes, såfremt

nedennævnte betingelser er opfyldt:

a) Plantenyheden skal - hvad enten den er kunstigt eller naturligt

frembragt - ved en eller flere egenskaber kunne skelnes fra enhver

anden planteform, der er kendt på det tidspunkt, hvor der ansøges

om beskyttelse. Som egenskaber, der kan komme i betragtning, kan

anføres både ydre egenskaber såsom bygning, form og farve og indre

usynlige egenskaber som modstandsdygtighed, indhold af værdifulde

stoffer (tørstof, olie og andet) og egnethed for særlige

behandlingsmåder.

b) Plantenyheden skal være tilstrækkelig ensartet.

c) Plantenyheden skal være stabil i sine særlige egenskaber

(hovedkarakterer) under formering, således som denne udføres inden

for rammerne af det af forædleren angivne formeringssystem.

Stk. 4. Forædlerbeskyttelse efter denne lov kan ikke gives for

plantenyheder, der med forædlerens samtykke har været falbudt

eller bragt i handelen forinden tidspunktet for anmeldelsen.

Såfremt det til opfyldelse af internationale forpligtelser er

nødvendigt, kan ministeren bestemme, at forædlerbeskyttelse kan

gives, uanset at vedkommende plantenyhed inden for de sidste 4 år

før anmeldelsestidspunktet har været falbudt eller forhandlet i et

andet land. For så vidt angår træer, kan landbrugsministeren dog

bestemme, at fristen skal forlænges til 6 år.

Stk. 5. Søger flere beskyttelse for samme plantenyhed, skal den, der

først har indleveret anmeldelse, være fortrinsberettiget til at få

beskyttelsen, jf. dog § 3, stk. 1.

§ 2. (Ophævet).

§ 3. Landbrugsministeren kan bestemme, at forædlerrettigheder til

plantenyheder, der er frembragt i udlandet, kan opnå beskyttelse

her i landet, såfremt der enten foreligger gensidighed, eller

forædlerrettigheder til plantenyheder, der er frembragt her i

landet, kan opnå beskyttelse i vedkommende fremmede stat under

samme betingelser som for plantenyheder, der er frembragt i

vedkommende stat. Under samme betingelser kan ministeren bestemme,

at statsborgere i de lande, der yder danske statsborgere

beskyttelse, skal kunne opnå forædlerbeskyttelse, uanset hvor de

har bopæl. Ministeren kan bestemme, at anmeldelse om beskyttelse

af en plantenyhed, som tidligere er søgt beskyttet i et fremmed

land, i forhold til bestemmelserne i § 1, stk. 3, a, stk. 4 og

stk. 5, på begæring skal anses indleveret samtidig med anmeldelsen

i vedkommende fremmede land. Ministeren fastsætter de nærmere

vilkår for retten til at gøre sådan prioritet gældende.

Stk. 2. Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan ministeren

undtagelsesvis bestemme, at der skal kunne gives en forædler af

plantenyheder, der er frembragt i udlandet, beskyttelse efter

denne lovs regler, såfremt en sådan beskyttelse i det enkelte

tilfælde findes at være af jordbrugsøkonomisk interesse.

§ 4. Afgørelse vedrørende anmeldelser om beskyttelse træffes af et af

landbrugsministeren nedsat nævn, plantenyhedsnævnet.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nævnets sammensætning og dets

forretningsgang og bestemmer herunder, om nævnet skal inddeles i

afdelinger for de forskellige plantegrupper eller hovedgrupper af

planter.

Stk. 3. Til behandling af enkelte sager kan nævnet tilkalde særligt

sagkyndige.

§ 5. Plantenyhedsnævnet fører en dagbog, hvori anmeldelser om

beskyttelse indføres kronologisk, umiddelbart efter at nævnet har

modtaget anmeldelsen, og et plantenyhedsregister, hvori den

anmeldte plantenyhed optages, når nævnet har konstateret, at

betingelserne for endelig optagelse i registret er opfyldt.

Endvidere opbevarer nævnet anmeldelsen, dyrkningsrapporter og

andre dokumenter vedrørende hver enkelt anmeldt plantenyhed i et

plantenyhedsarkiv.

Stk. 2. Dagbogen og plantenyhedsregistret er offentligt tilgængelige.

Ministeren fastsætter, i hvilket omfang plantenyhedsarkivet skal

være offentligt.

Stk. 3. En fortegnelse over de beskyttede sorter og stammer skal

regelmæssigt offentliggøres. Offentliggørelsen kan ske i

forbindelse med en sortsliste udgivet på foranledning af Statens

Planteavlsudvalg.

§ 6. Anmeldelse om optagelse i plantenyhedsregistret kan indgives af

forædleren eller af en af forædleren dertil skriftligt bemyndiget,

her i landet boende fuldmægtig. Er den, i hvis navn anmeldelse

indgives, bosat i udlandet, skal anmeldelse ske ved en her i

landet boende fuldmægtig, der i det hele repræsenterer forædleren

over for plantenyhedsnævnet, og som i forhold vedrørende

registreringen kan sagsøges på den angivne berettigedes vegne.

Stk. 2. Anmeldelse skal indgives i 3 eksemplarer, hvoraf det ene

eksemplar straks efter anmeldelsens indførelse i dagbogen

tilbagesendes anmelderen med plantenyhedsnævnets påtegning om

indførelsen.

§ 7. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om følgende:

1) Anmelderens navn og bopæl.

2) Forædlerens navn og bopæl.

3) Angivelse af, hvorledes plantenyheden er blevet til.

Denne oplysning kan dog med plantenyhedsnævnets tilladelse undlades i

ganske særlige tilfælde. Klage over nævnets afgørelse kan inden

for en frist på 4 uger indbringes for landbrugsministeren.

4) En beskrivelse af plantenyheden med særlig angivelse af de

karakteristiske egenskaber, hvorved den adskiller sig fra kendte

planter, jf. § 1, stk. 3, a, samt - om fornødent - tegninger og

fotografier.

5) Erklæring om, at plantenyheden ikke med forædlerens tilladelse er

bragt i handelen i strid med bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Nævnet kan kræve yderligere oplysninger, som det skønner

nødvendige. Såfremt anmelderen ikke er den samme som forædleren,

skal anmelderen godtgøre sin adkomst til at foretage anmeldelse.

Stk. 3. Anmelderen kan desuden fremsende særlige oplysninger om

privat foretagne prøvedyrkninger og om officielle inden- og

udenlandske prøvedyrkninger.

Stk. 4. Samtidig med anmeldelsen skal anmelderen indbetale et af

landbrugsministeren fastsat anmeldelsesgebyr til dækning af

udgifterne ved plantenyhedsnævnets administration. Nævnet kan

forlange, at anmelderen snarest muligt efter påkrav indbetaler et

depositum til dækning af udgifterne ved prøvedyrkning, jf. § 9.

§ 8. Snarest muligt efter at anmeldelsen er indført i dagbogen, skal

plantenyhedsnævnet foretage en foreløbig undersøgelse af, om

plantenyheden kan anses for at opfylde betingelserne for

registrering. Medmindre nævnet finder omstændigheder, der viser,

at disse betingelser ikke er opfyldt, skal nævnet drage omsorg

for, at en kort meddelelse om anmeldelsen offentliggøres i

Statstidende efter nærmere af landbrugsministeren fastsatte

regler. I denne meddelelse skal muligt interesserede opfordres til

at fremkomme med deres indsigelser mod plantenyhedens

registrering. Nævnet kan foretage en fornyet offentliggørelse kort

forinden den endelige registrering.

Stk. 2. Finder nævnet, at en fremsat indsigelse - bortset fra

indsigelser om anmelderens adkomst - er berettiget, kan nævnet,

efter at have givet anmelderen adgang til at erklære sig i sagen,

tage indsigelsen til følge og lade anmeldelsen udgå af dagbogen

samt ophøre med prøvedyrkningen. I så fald skal nævnet give såvel

den, der har fremsat indsigelsen, som anmelderen meddelelse herom,

ligesom en meddelelse herom skal optages i Statstidende. Går

indsigelsen ud på, at anmelderen savner adkomst til den anmeldte

plantenyhed, skal nævnet henvise den, der har fremsat indsigelsen,

til at anlægge sag mod anmelderen i overensstemmelse med

bestemmelserne i § 18. Såfremt nævnet underrettes om sagsanlægget,

skal nævnet give anmeldelsen påtegning herom.

§ 9. Forinden den anmeldte plantenyhed kan optages i

plantenyhedsregistret, skal det ved en af plantenyhedsnævnet

foranstaltet prøvedyrkning være konstateret, at plantenyheden

opfylder de i § 1 angivne betingelser, og at den har de i

anmeldelsen angivne særegne egenskaber.

Stk. 2. Landbrugsministeren afgør eller lader nævnet bestemme, hvor

prøvedyrkning skal foretages. For de grupper af kulturplanter, for

hvilke der allerede er etableret en officiel afprøvningsordning,

bør denne fortrinsvis benyttes, også for så vidt angår

nyhedsafprøvning.

Stk. 3. Den normale varighed for prøvedyrkningen fastsættes af

landbrugsministeren for de forskellige grupper af planter.

Plantenyhedsnævnet kan forlænge prøvedyrkningsperioden, dersom

nævnet i det enkelte tilfælde finder, at perioden har været for

kort til, at nævnet med tilstrækkelig sikkerhed kan tage stilling

til, om betingelserne for godkendelse er opfyldt.

Stk. 4. Plantenyhedsnævnet kan uden prøvedyrkning her i landet

godkende en plantenyhed, såfremt nyhedsafprøvning er foretaget på

en under den internationale konvention for beskyttelse af

forædlerrettigheder (UPOV) anerkendt institution og afprøvningen

er gennemført efter de af UPOV godkendte regler. Hvor der i øvrigt

foreligger afprøvning af plantenyheden ved afprøvningsvirksomheder

i indlandet eller udlandet, kan der efter nævnets bestemmelse ske

afkortning af afprøvningsperioden.

§ 10. Når det ved prøvedyrkningens afslutning er fundet, at

plantenyheden skønnes at opfylde bestemmelserne i § 1, skal

nyheden under det af anmelderen angivne sorts- eller stammenavn,

jf. § 11, optages i plantenyhedsregistret, eventuelt med

bemærkning om løbende retssag, jf. § 8, stk. 2.

Stk. 2. Om den stedfundne optagelse skal nævnet offentliggøre en

meddelelse i Statstidende. Samtidig med offentliggørelsen skal

plantenyhedsnævnet udfærdige et beskyttelsesbrev, der udleveres

anmelderen.

§ 11. Plantenyheden skal - også efter beskyttelsens ophør - i alle

forhold betegnes med et sortsnavn i henhold til regler, der

fastsættes af landbrugsministeren.

Stk. 2. Som sorts- eller stammenavn må ikke anvendes en betegnelse,

der nyder beskyttelse som varemærke for planter af samme eller

beslægtet art, eller en betegnelse, der kan forveksles hermed.

Ministeren kan på nærmere betingelser tillade, at der i

forbindelse med navnet anvendes et varemærke, et person- eller

firmanavn, et stednavn eller et særpræget navn på en fast ejendom.

Stk. 3. Som sorts- eller stammenavn for en plantenyhed må ikke

anvendes navnet på en på tidspunktet for beskyttelsens meddelelse

eksisterende planteform af samme eller beslægtet art eller en

betegnelse, der kan forveksles hermed. Det er forbudt for senere

fremkomne plantenyheder at benytte sorts- eller stammenavnet for

en plantenyhed af samme eller beslægtet art, for hvilken

forædlerbeskyttelse er eller tidligere har været meddelt, eller en

betegnelse, der kan forveksles hermed.

Stk. 4. Efter forædlerens anmodning kan plantenyhedsnævnet i særlige

tilfælde tillade, at der gives plantenyheden et andet navn end det

plantenyheden oprindeligt tillagte, eller at der i stedet for et

udenlandsk navn benyttes en oversættelse til dansk.

§ 12. Forædlerbeskyttelsen bortfalder efter forløbet af følgende

perioder regnet fra udstedelsen af beskyttelsesbrevet:

1. Ukønnet (vegetativt) formerede planter:

a. Kartofler .......................... 25 år b. Skovtræer, frugttræer, frugttrægrundstammer og prydtræer ....................... 18 år c. Andre .............................. 15 år 2. Kønnet formerede planter ........... 20 år

Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at forædlerbeskyttelsen for

nyheder af de i stk. 1, nr. 1, litra b og c, nævnte planter, for

hvilke beskyttelsesbrev er udstedt før 1. januar 1970, ikke

bortfalder før efter forløbet af en periode på 20 år.

§ 13. Forædleren skal, så længe beskyttelsen opretholdes, betale en

periodisk afgift. Afgiften fastsættes af plantenyhedsnævnet efter

regler, der godkendes af landbrugsministeren.

§ 14. Materiale til kønnet eller ukønnet formering (stamfrø, stamsæd,

fremavlskartofler, stiklinger og lign.) af en beskyttet

plantenyhed må ikke fremstilles i salgsøjemed, falbydes eller

forhandles uden tilladelse fra forædleren eller i strid med de

herfor fastsatte vilkår, herunder vilkår om betaling af afgifter

til forædleren. For så vidt angår ukønnet (vegetativt)

formeringsmateriale gælder dette også hele planter.

Stk. 2. Såfremt prydplanter, der normalt forhandles til andre formål

end formering, eller dele af sådanne planter anvendes

erhvervsmæssigt som formeringsmateriale med henblik på

fremstilling af prydplanter eller afskårne blomster, finder

bestemmelserne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Den, der i salgsøjemed formerer en beskyttet plantenyhed

eller som falbyder eller forhandler formeringsmateriale af en

sådan, skal af egen drift give forædleren de oplysninger, der er

nødvendige for beregningen og opkrævningen af den afgift, som

tilkommer forædleren.

§ 14 a. Landbrugsministeren kan bestemme, at forædlere af nyheder af

nærmere angivne plantegrupper, der ikke er omfattet af § 14, stk.

2, på betingelser, der fastsættes af ministeren, skal kunne kræve

afgift af enhver, der i andet øjemed end salg af

formeringsmateriale fremstiller sådant materiale til egen

erhvervsmæssig anvendelse. Forædlerens ret til afgift kan

begrænses til et kortere åremål end beskyttelsesperioden og til

kun at angå formering med henblik på produktion af afgrøder til

nærmere bestemte formål. Bestemmelsen i § 14, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse.

§ 15. Beskyttede plantenyheder kan frit benyttes ved egentligt

forædlingsarbejde.

§ 15 a. I det omfang, hvori det er nødvendigt for at sikre, at

almenheden på rimelige vilkår forsynes med plantemateriale, skal

forædleren inden for en rimelig tid selv eller gennem andre

imødekomme bestillinger på egnet formeringsmateriale af den

beskyttede plantenyhed.

Stk. 2. Den, der har fået afslag fra forædleren på en anmodning om

tilladelse efter § 14, stk. 1, såvel som den pågældendes faglige

sammenslutning kan forelægge spørgsmålet for vilkårsnævnet for

plantenyheder. Finder nævnet, at forædleren ikke har opfyldt

bestemmelsen i stk. 1, kan det pålægge ham at meddele den

pågældende den ønskede tilladelse og at levere ham egnet

formeringsmateriale.

Stk. 3. Nævnet kan ikke pålægge forædleren at meddele tilladelse og

at levere formeringsmateriale til nogen, som efter nævnets skøn

ikke kan antages at være i stand til at udføre formeringen eller

udnytte plantenyheden på en betryggende måde.

§ 15 b. Hvis landbrugsministeren for at sikre en plantenyheds

udbredelse eller for at modvirke en væsentlig forringelse af

vilkårene for en erhvervsgren anser det for nødvendigt, kan han

efter indstilling fra vilkårsnævnet for plantenyheder pålægge

forædleren at give enhver, som nævnet anser for egnet, jf. § 15 a,

stk. 3, tilladelse til formering, falbydelse eller forhandling af

en beskyttet plantenyhed og inden for en rimelig tid at imødekomme

bestillinger fra de pågældende på egnet formeringsmateriale af

plantenyheden.

§ 15 c. Vilkår for tilladelser til formering, falbydelse og

forhandling af en beskyttet plantenyhed, herunder vilkår om

betaling af afgifter til forædleren, fastsættes af denne. Dette

gælder også i de tilfælde, der er nævnt i §§ 15 a, stk. 2, og § 15

b.

Stk. 2. Enhver, der finder, at vilkårene for en tilladelse er

urimelige, såvel som den pågældendes faglige sammenslutning kan

forelægge spørgsmålet herom for vilkårsnævnet for plantenyheder.

Finder nævnet, at vilkårene er urimelige, kan det ændre vilkårene.

Stk. 3. Forbehold om forelæggelse af vilkår for vilkårsnævnet

berettiger ikke forædleren til at nægte tilladelse til formering.

§ 16. Plantenyhedsnævnet skal slette plantenyheden af

plantenyhedsregistret,

1) såfremt det godtgøres, at plantenyheden ikke opfyldte

betingelserne efter § 1, stk. 3, a, eller § 1, stk. 4, for

optagelse i plantenyhedsregistret,

2) såfremt nævnet ved efterkontrol finder, at plantenyheden ikke er

tilstrækkeligt vedligeholdt,

3) såfremt forædleren undlader at efterkomme nævnets anmodning om at

stille fornødent materiale til rådighed for nævnet med henblik på

efterkontrol, eller

4) såfremt forædleren undlader at betale den i § 13 omhandlede afgift

inden 2 måneder efter forfaldsdagen.

Stk. 2. Finder plantenyhedsnævnet, at en af de i stk. 1 nævnte grunde

til slettelse af en plantenyhed i plantenyhedsregistret

foreligger, underretter nævnet ved anbefalet brev forædleren herom

og opfordrer ham til inden 4 måneder at fremkomme med eventuelle

indsigelser herimod. Efter fristens udløb træffer nævnet afgørelse

om spørgsmålet om slettelse. I de i stk. 1, nr. 3 og nr. 4, nævnte

tilfælde, kan nævnet undlade at træffe bestemmelse om slettelse,

såfremt forædleren inden fristens udløb stiller fornødent

plantemateriale til rådighed for nævnets efterkontrol eller

betaler alle forfaldne afgifter. Forædleren underrettes om

afgørelsen ved anbefalet brev.

Stk. 3. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.

Stk. 4. Søgsmål til prøvelse af nævnets afgørelse for domstolene skal

anlægges inden 2 måneder efter, at forædleren har modtaget

underretning om afgørelsen.

Stk. 5. Slettelsen af registret sker, når den i stk. 4 nævnte frist

er udløbet. Anlægges søgsmål, stilles slettelsen i bero, indtil

sagen er endeligt afgjort.

Stk. 6. Er slettelse foretaget, kan genoptagelse i registret ikke

finde sted. Det samme gælder en slettelse, der er foretaget efter

forædlerens anmodning. Slettelsen skal bekendtgøres i

Statstidende.

§ 17. Såfremt den beskyttede plantenyhed ikke opfyldte betingelserne

efter § 1, stk. 3, a, eller § 1, stk. 4, for optagelse i

plantenyhedsregistret, kan enhver, der har retlig interesse heri,

opnå dom for, at plantenyheden skal slettes af registret.

Søgsmålet anlægges mod forædleren.

§ 18. Spørgsmålet om, hvem der har retten til en anmeldt plantenyhed,

kan såvel før som efter den endelige optagelse i

plantenyhedsregistret indbringes for domstolene af den, der anser

sig for at være bedre berettiget til plantenyheden. Søgsmålet

anlægges mod anmelderen eller den i registret indførte. Såfremt

det ved dom fastslås, at sagsøgeren har bedre adkomst til

plantenyheden, skal nævnet overføre beskyttelsen til den bedre

berettigede.

§ 19. Til afgørelse af de i § 15 a, stk. 2, og § 15 c, stk. 2,

omhandlede spørgsmål nedsætter landbrugsministeren et nævn,

vilkårsnævnet for plantenyheder.

Stk. 2. Nævnet består af en af landbrugsministeren udpeget formand,

der skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt

til landsdommer, samt 3 andre af ministeren udpegede personer,

hvoraf 1 skal være forædlingskyndig. Derudover udnævner ministeren

efter indstilling fra vedkommende organisationer 1 repræsentant

for landbruget, 1 repræsentant for gartneriet (herunder

planteskolevirksomhed og frugtavl), 1 repræsentant for

stammeejerne af korn, frø og kartofler og 1 repræsentant for

nyhedsejerne af andre vegetativt formerede planter end kartofler.

Stk. 3. Nævnet skal i sin virksomhed tilstræbe, at plantenyheder

gøres tilgængelige for almenheden i rimeligt omfang og til

rimelige priser, og at forædleren får et rimeligt vederlag.

Stk. 4. Nævnet har den endelige administrative afgørelse. Efter

begæring kan nævnet ændre en af dette truffet afgørelse, når

ændrede forhold måtte tilsige dette.

Stk. 5. Ministeren fastsætter de nærmere regler for nævnets

virksomhed og kan herunder fastsætte bestemmelser om

sagsomkostninger og sikkerhedsstillelse.

§ 20. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 14,

straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt

efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Med bøde straffes endvidere den, der

1) overtræder § 11,

2) undlader at efterkomme pålæg meddelt i henhold til § 15 a, stk. 2,

eller § 15 b,

3) undlader at efterkomme afgørelser truffet i henhold til § 15 c,

stk. 2.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte overtrædelse er undergivet privat påtale.

§ 20 a. Når det antages, at nogen har lidt skade ved en overtrædelse

af § 14, men bevis for skadens omfang ikke kan føres, kan der

tilkendes den skadelidte en erstatning på indtil 5.000 kr.

§ 21. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 169 af 15. maj 1968 om ændring af lov om beskyttelse af

forædlerrettigheder for planter indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1968.

§ 3

Stk. 1. § 14, § 15 a, § 15 b og § 15 c i lov om beskyttelse af

forædlerrettigheder for planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af

17. maj 1968, gælder ikke for:

1) Plantenyheder, for hvilke beskyttelse er søgt eller meddelt inden

1. juni 1968,

2) udenlandske plantenyheder, der anmeldes her i landet under

påberåbelse af en anmeldelse, der er foretaget i et andet land

inden den i nr. 1) nævnte dato,

3) plantenyheder af planter, der normalt formeres vegetativt, bortset

fra kartofler, og hvor beskyttelse er søgt eller meddelt inden den

1. juni 1974,

4) udenlandske plantenyheder af de i nr. 3) nævnte planter, der

anmeldes her i landet under påberåbelse af en anmeldelse, der er

foretaget i et andet land inden den i nr. 3) nævnte dato.

Stk. 2. Formering i salgsøjemed af en beskyttet plantenyhed, der

omfattes af stk. 1, må kun ske på grundlag af

formeringsmateriale, der er modtaget fra forædleren eller dennes

repræsentant.

Stk. 3. Forædleren af en beskyttet plantenyhed, der omfattes af stk.

1, skal inden for en rimelig tid efter bestilling stille egnet

formeringsmateriale af plantenyheden til rådighed for enhver, der

fremsætter anmodning herom. Bestemmelsen i § 15 a, stk. 3, i lov

om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter finder

tilsvarende anvendelse. For så vidt angår planter, der ikke

degenererer, skal den pågældende, hvis ikke andet er aftalt, have

ret til under forædlerens indseende at fortsætte formeringen i

følgende år på grundlag af det modtagne formeringsmateriale,

medmindre han ikke opfylder sine forpligtelser over for

forædleren.

Stk. 4. Forædleren fastsætter i øvrigt selv vilkår for levering af

formeringsmateriale, herunder vilkår om betaling af afgift.

Vilkårene må ikke være urimelige. Under i øvrigt lige betingelser

skal forædlerens vederlag for vedkommende plantenyhed være ens for

alle.

Stk. 5. Producenten skal af egen drift give forædleren de

oplysninger, der er nødvendige for begæring og opkrævning af

forædlerens vederlag i henhold til stk. 4.

Stk. 6. Spørgsmål om, hvorvidt de af forædleren stillede vilkår er

rimelige, og hvorvidt forædleren skal være berettiget til at nægte

at levere formeringsmateriale ifølge stk. 3, kan indbringes for

vilkårsnævnet for plantenyheder.

Stk. 7. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af stk. 2 og stk.

5 straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt

efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af stk. 2 er undergivet

privat påtale.

Stk. 8. § 20 a i lov om beskyttelse af forædlerrettigheder for

planter finder tilsvarende anvendelse på overtrædelse af stk. 2

og stk. 5.

Versioner

1. 1988-05-21