Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00057@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 534 af 12. august 1987, foretages følgende

ændringer:

1. I § 8 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Arbejdsministeren kan dog inden 4 uger efter, at

arbejdsmarkedsnævnets afgørelser er meddelt, på eget initiativ

tage den afgørelse, der er truffet af nævnet, op til nærmere

undersøgelse og afgørelse.«

2. § 18 affattes således:

»§ 18. Arbejdsgiverne kan tillade de ansatte i løntilskudsperioden at

deltage i undervisning. Arbejdsgiverne modtager ikke tilskud i

undervisningsperioden, med mindre de ansatte oppebærer løn i

perioden.

Stk. 2. Modtager de pågældende ikke løn, og er der knyttet en

godtgørelse til undervisningen, får de pågældende denne udbetalt.

Stk. 3. Modtager de pågældende ikke løn, og er der ikke knyttet en

særlig godtgørelse til undervisningen, får de pågældende udbetalt

en godtgørelse, der svarer til tilskuddet efter § 17, stk. 2.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om undervisning

og om tilskudsperiodens længde.«

3. Kapitel 8 a ophæves og i stedet indsættes:

»Afsnit II a

Kapitel 8 a

Arbejdsmarkedsuddannelser

§ 23 a. Arbejdsmarkedsnævn, kommuner og amtskommuner kan til ledige

under 30 år og særligt udsatte grupper finansiere uddannelser

efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Dette kan ske

1) ved iværksættelse af uddannelser mod betaling, jf. § 50 i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, eller

2) ved at yde driftstilskud til dækning af uddannelser på

specialarbejderskoler m.v.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsnævn, kommuner og amtskommuner, der finansierer

uddanelser efter stk. 1, nr. 2, dækker de udgifter, der svarer til

et tilsvarende kursus afholdt efter de almindelige regler,

herunder deltagergodtgørelse.

Stk. 3. Inden for den samlede bevilling, jf. § 23 b, ydes

statstilskud til kommuner og amtskommuner, som afholder udgifter

til arbejdsmarkedsuddannelser efter stk. 1 og 2. Statstilskuddet

fastsættes af arbejdsministeren for et år ad gangen.

Stk. 4. Arbejdsmarkedsnævnets udgifter til finansiering af

uddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. stk. 1 og

2, kan afholdes fuldt ud af nævnets del af den statslige

bevilling.

Afsnit II b

Kapitel 8 b

Statstilskud

§ 23 b. Den samlede statslige bevilling til beskæftigelsesprojekter

og tilskud til ansættelse i private virksomheder fastsættes hvert

år på finansloven. Af denne bevilling kan der også afholdes

udgifter til arbejdsmarkedsuddannelser, jf. kapitel 8 a.

Stk. 2. Arbejdsministeren fordeler den statslige bevilling til

arbejdsmarkedsnævnene.

Stk. 3. Arbejdsmarkedsnævnet skal hvert år udarbejde et grundlag for

fordeling af midlerne i regioner. Arbejdsmarkedsnævnet fordeler

midlerne til henholdsvis nævnet, kommunerne og amtskommunen efter

dette grundlag.

Stk. 4. Arbejdsmarkedsnævnets fordelingsgrundlag kan også indeholde

vejledende retningslinjer for nævnets, kommunernes og

amtskommunens anvendelse af midlerne til de enkelte

foranstaltninger efter loven.

Stk. 5. Arbejdsmarkedsnævnet, kommunerne og amtskommunen kan

omfordele midlerne imellem sig.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for

omfordeling mellem regionerne.

Stk. 7. Arbejdsmarkedsnævnets afgørelse efter stk. 3 er den endelige

administrative afgørelse.

§ 23 c. Arbejdsdirektøren kan fastsætte nærmere regler om udbtaling

af og afregning for statsmidlerne samt indberetning om midlernes

anvendelse.

§ 23 d. Arbejdsministeren afsætter i 1988 et beløb til fortsættelse

af visse særlige beskæftigelsesforanstaltninger, der hidtil har

været iværksat i medfør af § 97 a i lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren træffer afgørelsen om anvendelse af det

beløb, der er afsat i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsdirektørens afgørelse i henhold til stk. 2, er den

endelige administrative afgørelse.

§ 23 e. Arbejdsministeren kan give tilladelse til, at der i en region

etableres forsøg, hvorefter arbejdsmarkedsnævnets sammensætning

ændres i sager om fordeling af statstilskud, jf. § 23 b.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan beslutte, at der etableres forsøg,

hvorefter nævnets kompetence efter loven helt eller delvist

overgår til et andet organ.«

4. § 26, stk. 1 affattes således:

Ȥ 26. Kommunernes udgifter

1) efter loven,

2) efter lov om ungdomsvejledning og visse

uddannelsesforanstaltninger,

3) efter lov om produktionsskoler, og

4) til visse andre foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløsheden

blandt ledige under 30 år

skal i 1988 udgøre mindst 130 kr. pr. indbygger den 1. januar 1987.

Amtskommunernes udgifter skal tilsvarende udgøre 10 kr. pr.

indbygger og København og Frederiksbergs kommuners udgifter 140

kr. pr. indbygger.«

5. I § 26, stk.5, ændres »1987« til: »1988«.

§ 2

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987, ophæves § 97 a.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 293 af 21. juni 1985 om beskæftigelsesmuligheder for unge

m.v. (Folketingstidende 1984-1985, FF sp. 7533, 8226, 10955 og

11409; tillæg A, sp. 4069; tillæg C, sp. 733) er senest

bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 534 af 12. august 1987.

Loven er ændret ved lov nr. 911 af 23. december 1986 og ved lov nr.

284 af 13. maj 1987.

Den almindelige beskæftigelsesfremgang under firkløverregeringen har

ført til et fald i ledigheden, ikke mindst blandt de unge og

langvarigt ledige. Regeringen vil fortsætte den vækstfremmende

erhvervs- og beskæftigelsesvenlige politik for at sikre, at

ungdomsarbejdsløsheden ikke begynder at stige. Regeringen vil

ligeledes fortsætte den kraftige omstilling af uddannelses- og

beskæftigelsesindsatsen, således at uddannelses- og arbejdssøgende

i højere grad ledes frem mod fag, hvor der er gode muligheder for

beskæftigelse. Udviklingen gennem de seneste år har stærkt

understreget betydningen af erhvervsrettet uddannelse. Regeringen

har derfor også sikret at alle, der forlader folkeskolen, kan

påbegynde en ungdomsuddannelse.

Efterhånden som ungdomsledigheden nedbringes bør foranstaltningerne

ændres, så de målrettes mod de - stadig mindre, men samtidig mere

udsatte - grupper, der fortsat ikke har haft held til at finde et

varigt arbejde eller at komme i gang med en uddannelse.

Erfaringerne viser, at man bedst løser problermerne for disse grupper

gennem en lokal, målrettet og individuelt tilrettelagt indsats.

Denne tankegang har været grundlaget for de seneste ændringer i

lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., og dette lovforslag

skal ses som en videreførelse af disse tanker. Med de i december

1986 og maj 1987 gennemførte ændringer er der sket en justering af

de målgrupper, som indsatsen kan rettes imod samt en

decentralisering af indsatsen, der øger mulighederne for lokalt at

tilpasse indsatsen til netop de grupper, der ud fra en lokal

vurdering har det største behov.

Som opfølgning på de i december 1986 og maj 1987 gennemførte

ændringer har regeringen i juni 1987 indgået en aftale med Det

radikale Venstre om den fremtidige indsats. På baggrund af den i

december 1986 foretagne justering af målgrupperne er der enighed

om en uændret videreførelse af det kommunale og amtskommunale

pligtbeløb i 1988. Forslaget indeholder derfor en bestemmelse

herom (§ 1, nr. 5).

Endvidere fremgår det af aftalen, at linjen fra de seneste ændringer

i loven skal fortsættes således, at der skabes en endnu større

lokal frihed og en endnu højere grad af decentralisering af

kompetencen fra centralt til regionalt/lokalt niveau. Reglerne

skal forenkles og barrierer, som opleves som hæmmende for den

optimale indsats, skal fjernes.

Det foreslås derfor, at slå bevillingerne til Arbejdsministeriets

forskellige ordninger (beskæftigelsesprojekter, løntilskud og de

hidtidige særlige foranstaltninger til beskæftigelse af

arbejdsløse, jf. § 97 a i lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v.), sammen til en samlet bevilling som

arbejdsministeren fordeler til nævnene, som derefter fordeler

midlerne videre. Det bliver herefterde regionale/lokale

myndigheder, der - ud fra en vurdering af de regionale/lokale

målgrupper og deres behov - skal beslutte, hvilke af de nævnte

foranstaltninger, der skal iværksættes i netop deres

region/lokalområde.

De hidtil afsatte midler til foranstaltninger efter § 97 a i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., indgår i den

samlede bevilling.

Der afsættes dog et særligt et beløb i 1988 til de særlige

beskæftigelsesforanstaltninger, som hidtil har været iværksat af

Byggecentrums Vinterkonsulenttjeneste, Dansk Musikerforbund, Dansk

Artistforbund, Foreningen til kunstnerisk underholdning samt som

led i en særlig forsøgsordning om løntilskud ved ansættelse af

ældre lettere handicappede i Viborg, Bornholms og Fyns

amtskommuner. Hovedparten af disse beskæftigelsesforanstaltninger

vil i løbet af 1988 blive søgt overført til ressort, hvor de

indholdsmæssigt hører hjemme.

Med henblik på den bedst mulige tilrettelæggelse af indsatsen mod

ungdomsarbejdsløsheden, herunder udnyttelsen af den statslige

bevilling, samles koordinationen af indsatsen i

arbejdsmarkedsnævnene. Arbejdsmarkedsnævnet er det regionale

organ, hvor de vigtigste aktører er repræsenteret, nemlig

arbejdsmarkedets parter samt kommuner og amtskommuner. Nævnet vil

derfor være det naturlige forum for den regionale dialog og

koordination af den særlige beskæftigelsesindsats m.v. over for

unge ledige og særligt udsatte grupper.

Nævnet skal hvert år udarbejde et samlet grundlag for fordelingen af

den statslige bevilling til nævnet, amtskommunen og kommunerne.

Ved udarbejdelsen af fordelingsgrundlaget tages der udgangspunkt i

ledighedstallene og iværksatte foranstaltninger i henholdsvis

nævn, kommuner og amtskommune, men der bør også tages hensyn til

fremtidige beskæftigelsesmuligheder, uddannelsesbehov samt ønsker

og behov for forskellige foranstaltninger. Kommuner og

amtskommuner kan bidrage med oplysninger herom.

For at sikre den bedst mulige, regionale tilrettelæggelse af

indsatsen vil Arbejdsmarkedsnævnet, som det organ der har overblik

over områdets samlede indsats, kunne udstede vejledende

retningslinjer for nævnets, amtskommunernes og kommunernes

anvendelse af midlerne til beskæftigelsesprojekter, løntilskud og

finansiering af uddannelser efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser. Det vil dog fortsat være således, at

(amts)kommunerne selv ud fra lokale behov kan bestemme, hvilke

foranstaltninger de ønsker at anvende statstilskuddet til.

Der er i forslaget fortsat mulighed for at overføre midler mellem

nævn, amtskommunen og kommuner inden for regionen, hvis en af de 3

parter ikke fuldt kan anvende de tildelte midler. Denne

omfordeling kan frit foretages mellem de 3 parter, dog skal

arbejdsmarkesnævnet underrettes herom, således at man bevarer det

regionale overblik over indsatsen.

Efter forslaget kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at der i

løbet at året kan ske en omfordeling af midler mellem regionerne,

hvis en region oplyser, at de tildelte midler ikke kan anvendes

fuldt ud.

I forlængelse af tankerne bag forslaget foreslås det, at

arbejdsministeren får mulighed for at give tilladelse til, at der

etableres forsøg omkring styringen og administrationen af

indsatsen.

Erfaringerne viser, at man når de bedste resultater, hvis der i

foranstaltningerne indgår undervisning. For således at øge den

uddannelsesmæssige del af indsatsen foreslås det derfor, at

midlerne fra den statslige bevilling - ud over til

beskæftigelsesprojekter og løntilskud - også skal kunne anvendes

til finansiering af uddannelser efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser.

Endvidere bliver der mulighed for, at ledige, der ansættes med

løntilskud i private virksomheder, i forbindelse med en sådan

ansættelse med arbejdsgiverens tilladelse kan deltage i

undervisning, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Erhvervsforberedende uddannelser for unge (EIFU) er en af de

uddannelser som afholdes med hjemmel i lov om

arbejdsmarkedsuddannelser. Disse uddannelser indgår allerede i dag

som et væsentligt element i de aktiviteter, som kommuner og

amtskommuner iværksætter for at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden.

Uddannelserne gennemføres i arbejdsmarkedsuddannelsernes regi på

lokalt statsligt drevne EI-centre, under tilsyn af Direktoratet

for Arbejdsmarkedsuddannelserne, som også har ansvaret for

udvikling m.v. af nye uddannelser. Tilrettelæggelsen af

uddannelserne sker lokalt ofte i et samarbejde mellem de lokale

EI-centre og kommuner og amtskommuner m.fl. Kommuner og

amtskommuner har således allerede på nuværende tidspunkt stor

indflydelse på hvilke - og hvor mange - EIFU-aktiviteter, der

gennemføres.

I overensstemmelse med de decentraliseringstanker, der ligger bag

såvel de seneste ændringer af lov om bekæftigelsesmuligheder for

unge m.v., som dette lovforslag, vil finansieringen af de

erhvervsforberedende unddannelser for unge (EIFU) fra 1. januar

1989 overgår til kommuner og amtskommuner.

De nærmere betingelser og retningslinjer herfor vil i 1988 blive

fastsat efter drøftelser med kommuner og amtskommuner. Herefter

vil de nødvendige lovforslag blive fremsat i folketinget.

Der vil dog forsat blive opretholdt en mindre statslig

EIFU-aktivitet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Til de ordninger, der efter forslaget slås sammen, er der på

finanslovsforslaget for 1988 afsat et beløb på i alt 438 mill. kr.

Sammenlægningen af bevillingerne til de forskellige ordninger, der

indgår i indsatsen mod ungdomsarbejdsløsheden, og den yderligere

decentralisering af kompetencen vedrørende anvendelsen af

midlerne, må forventes at give en bedre og mere rationel

udnyttelse af de afsatte midler. Derfor skønnes det mindre fald i

bevillingerne fra 1987 til 1988 ikke at medføre et tilsvarende

fald i de faktiske afholdte aktiviteter i 1988 i forhold til 1987.

Dette forudsætter dog, at kommuner og amtskommuner afsætter det

samme beløb som hidtil til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden.

Selvom den foreslåede omlægning af indsatsen kan betyde en ændret

administration på nogle punkter, forventes dette dog ikke at

medføre en ændring af det personalemæssige behov.

Der afsættes af den samlede statslige bevilling en mindre del (max. 2

mill. kr.) til information om de foranstaltninger, der kan

iværksættes efter loven. Arbejdsdirektøren administrerer denne

bevilling.

Forslaget har været drøftet med de kommunale organisationer og

arbejdsmarkedets parter.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der åbnes med forslagets § 1, nr. 1, mulighed for, at

arbejdsministeren på eget initiativ kan tage en afgørelse, truffet

af arbejdsmarkedsnævnet i henhold til § 8, op til nærmere

undersøgelse og afgørelse. Hensigten med bestemmelsen er, at

arbejdsministeren skal have mulighed for at imødekomme

erhvervsorganisationers og andres ønske om at se på en sag, hvor

der fra erhvervsorganisationerne eller andre er rejst tvivl om en

nævnsafgørelse. Det vil være undtagelsen, at arbejdsministeren

anvender denne ret, og det er ikke hensigten med bestemmelsen, at

bruge den som grundlag for stikprøver eller anden kontrol med

nævnenes afgørelser.

Til nr. 2

Der indføres en adgang til, at den unge i løntilskudsperioden kan

deltage i undervisning på samme økonomiske betingelser, som gælder

ved ansættelse i beksæftigelsesprojekter, jf. lovens § 13.

Adgangen til at kombinere uddannelse og arbejde vil øge såvel den

unges mulighed for at blive fast tilknytte arbejdsmarkedet efter

løntilskudsperioden som den unges motivation for at begynde en

uddannelse.

Med henblik på, at den særlige godtgørelsesordning ved uddannelse i

løntilskudsperioden ikke træder i stedet for det normale

uddannelsesstøttesystem, vil der blive fastsat nærmer regler om

uddannelsens indhold og varighed. Det skal herved sikres, at

undervisningen bliver et supplement til ansættelsen og ikke en

erstatning herfor.

Til nr. 3

Til § 23 a

Efter forslaget kan kommuner, amtskommuner og arbejdsmarkedsnævn også

anvende deres del af statstilskuddet til finansiering af

uddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser enten ved at

betale iværksættelse af specialarbejderkurser på

specialarbejderskolerne eller efteruddannelse på handelsskoler og

tekniske skoler m.v. eller ved at give et driftstilskud til

dækning af omkostningerne herved. Vælges sidstnævnte løsning, skal

udgiften til godtgørelse betales til den udbetalende

arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidling.

Kommuner og amtskommuner vil kunne anvende det af arbejdsministeren

årligt fastsatte statstilskud til finansiering af disse

uddannelser. Tilskuddet udgør i øjeblikket 37 kr. pr. time pr.

deltager.

Arbejdsmarkedsnævnene vil få mulighed for at anvende deres andel af

midlerne fuldt ud til at finansiere uddannelser efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser.

Til § 23 b

Som nærmere omtalt i de almindelige bemærkninger er det hensigten med

lovforslaget at sammenlægge de statslige bevillinger til

beskæftigelsesprojekter, løntilskud og § 97 a-foranstaltninger til

en samlet bevilling, der fordeles af arbejdsministeren.

Arbejdsministeren fastsætter fordelingen efter indstilling fra

arbejdsdirektøren, der forhandler kriterier for fordeling med

Landsarbejdsnævnet. Arbejdsdirektøren hører samtidig de kommunale

organisationer.

Arbejdsministeren kan afsætte en mindre reserve til iværksættelse af

særlige beskæftigelsesforanstaltninger i forbindelse med akut

opståede behov f.eks. i forbindelse med virksomhedslukninger.

Reserven fordeles i givet fald gennem vedkommende nævn.

Arbejdsmarkedsnævnene fordeler midlerne på regionalt plan. Grundlaget

for den årlige regionale beskæftigelses- og uddannelsesindsats

udarbejdes bl.a. på baggrund af eventuelle bidrag fra

(amts)kommunerne om behov m.v.

Fordelingsgrundlaget udarbejdes i skitse i årets sidste kvartal og

færdiggøres, når arbejdsministerens fordeling af den statslige

bevilling er meddelt nævnene. Fordelingen af midlerne til nævnet

og de enkelte (amts)kommuner sker herefter. Fordelingsgrundlaget

kan også indeholde angivele af retningslinier for anvendelse.

Retningslinjerne for anvendelsen af midlerne er kun vejledende og

kommunerne og amtskommunerne træffer selv afgørelse om hvorvidt

retningslinjerne skal finde anvendelse eller om midlerne ønskes

anvendt på andre foranstaltninger end retningslinjerne angiver,

dvs. at en ændret prioritering mellem foranstaltningerne

umiddelbart foretages af de lokale myndigheder selv.

Til § 23 c

Hensigten med bestemmelsen om fatsættelse af regler for udbetaing af

afregning for og indberetning om anvendelse af midlerne er at

sikre en effektiv bevillingsstyring og lovmæssig forvaltning af

tildelte midler.

Det kan endvidere overvejes, at der ved fastsættelsen af de nærmere

regler kan blive tale om, at udbetaling af statstilskud gøres

afhængig af at proceduren for afregning og indberetning er

overholdt.

Til § 23 e

Efter forslaget skal arbejdsmarkedsnævnet forsøgsvis i sager om

fordeling af statstilskuddet kunne udvides med yderligere

repræsentanter for (amts)kommuner eller fra

uddannelsesinstitutioner i regionen eller andre. Der er også åbnet

adgang til at arbejdsmarkedsnævnets funktion helt eller delvist

kan overføres til et andet organ.

De forsøg, der herved etableres skaber mulighed for f.eks. belysning

af dels hvorledes samarbejdet mellem de regionale/lokale aktører

styrkes, dels hvorledes den bevillingsmæssige styring bedst

tilrettelægges for at opnå den størst mulige effekt og den størst

mulige sammenhæng mellem ansvar og kompetence.

Til nr. 4 og 5.

De kommunale og det amtskommunale pligtbeløb til ungdomsindsatsen

opretholdes uændret i 1988. Pligtbeløbet kan anvendes til

beskæftigelses- og uddannelsesforanstaltninger, herunder til

betaling af driftstilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og

rekvirering af kurser og anden undervisning for unge arbejdsløse

på tekniske skoler, handelsskoler, specialarbejderskoler,

højskoler, forskellige vejledningsaktiviteter og samordning heraf

m.v.

Til § 2

De foranstaltninger, der hidtil har været afholdt i henhold til § 97

a, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987 om lov om

arbejdsformidling og arbejdssøshedsforsikring m.v., vil - efter de

seneste ændringer i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v.

-fremover kunne afholdes med hjemmel i afsnit I, i lov om

beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. Derfor vil § 97 a blive

ophævet, og de midler, der hidtil har været afsat hertil, indgår i

en samlet statslig bevilling til iværksættelse af uddannelses- og

beskæftigelsesforanstaltninger for unge under 30 år samt særlige

udsatte grupper.

Versioner

1. 1988-05-21