Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00059@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af

6. oktober 1982, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 3, 1. pkt., ændres »20 pct.« til: »30 pct.«

2. I § 6, stk. 3, litra c), ændres i 3. pkt. »20 pct.« til: »40

pct.«, og 4. pkt. affattes således: »Denne 40 pct.s grænse finder

ikke anvendelse på datterselskaber, hvor Arbejdsmarkedets

Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerandel tilsammen

udgør 100 pct., og hvis midler i øvrigt er anbragt på de i stk. 2

og 3 angivne måder.«

§ 3. I § 6, stk. 3, indsættes efter litra c) som litra d):

»d) til finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter samt

udvindingsaktiviteter i den danske undergrund. Til dette formål må

der maksimalt anvendes i alt 1 pct. af de samlede fondsmidler.

40-pct.s-grænsen i litra c), 3. pkt., finder ikke anvendelse.«

4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. I selskaber, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspensions og

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerandel tilsammen overstiger 10

pct., og hvor der i henhold til aktieselskabslovens § 49 er

udpeget bestyrelsesrepræsentanter for selskabets arbejdstagere,

har disse bestyrelsesrepræsentanter ret til - efter høring af alle

ansatte - at afgive indstilling om anvendelse af Lønmodtagernes

Dyrtidsfonds stemmeret på selskabets generalforsamlinger. I

selskaber, hvor § 49 i aktieselskabsloven ikke kan bringes i

anvendelse, har repræsentanter for de ansatte tilsvarende ret til

at afgive indstilling om anvendelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds

stemmeret på selskabets generalforsamlinger. Lønmodtagernes

Dyrtidsfond har pligt til at følge sådanne indstillinger,

medmindre afgørende økonomiske hensyn ved midlernes placering,

sikkerhed m.v. og andre overordnede forvaltningshensyn, som

Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal varetage, taler derimod.«

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr.

543 af 6. oktober 1982, som ændret ved lov nr. 367 af 10. juni

1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 26, stk. 4, 1. pkt., ændres »20 pct.« til: »30 pct.«

2. I § 26, stk. 4, litra c), ændres i 3. pkt. »20 pct.« til: »40

pct.«, og 4. pkt. affattes således:

»Denne 40 pct.s grænse finder ikke anvendelse på datterselskaber,

hvor Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes

Dyrtidsfonds ejerandel tilsammen udgør 100 pct., og hvis midler i

øvrigt er anbragt på de i stk. 2-4 angivne måder.«

§ 3. I § 26, stk. 4, indsættes efter litra c) som litra d):

»d) til finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter samt

udvindingsaktiviteter i den danske undergrund. Til dette formål må

der maksimalt anvendes i alt 1 pct. af de samlede fondsmidler.

40-pct.s-grænsen i litra c), 3. pkt., finder ikke anvendelse.«

4, I § 26 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. I selskaber, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspensions og

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerandel tilsammen overstiger 10

pct., og hvor der i henhold til aktieselskabslovens § 49 er

udpeget bestyrelsesrepræsentanter for selskabets arbejdstagere,

har disse bestyrelsesrepræsentanter ret til - efter høring af alle

ansatte - at afgive indstilling om anvendelse af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions stemmeret på selskabets generalforsamlinger. I

selskaber, hvor § 49 i aktieselskabsloven ikke kan bringes i

anvendelse, har repræsentanter for de ansatte tilsvarende ret til

at afgive indstilling om anvendelse af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions stemmeret på selskabets generalforsamlinger.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har pligt til at følge sådanne

indstillinger, medmindre afgørende økonomiske hensyn ved midlernes

placering, sikkerhed m.v. og andre overordnede forvaltningshensyn,

som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal varetage, taler derimod.«

§ 3

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Betydningen for samfundsøskonomien

1. Den lønmodtageropsparing, som er placeret i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond (LD) , Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og

pensionskasserne m.fl., har afgørende betydning for

samfundsøkonomien og de fremtidige løsningsmuligheder omkring

beskæftigelse, produktion, betalingsbalance m.v.

Størstedelen af den private opsparing i samfundet er netop placeret i

form af kollektiv lønmodtageropsparing. LD, ATP og pensionsfondene

har derfor væsentlig betydning for sikring af en stabil, høj

opsparing, der modsvarer det tilsvarende behov for en høj

investeringsindsats i de kommende år - sideløbende med at

betalingsbalanceproblemerne gradvis formindskes.

En forudsætning for, at LD, ATP og pensionsfondene kan leve op til

denne opgave, er, at der skabes tilstrækkelig fleksible

investeringsrammer for de institutionelle investorer.

Dette er den anden side af sagen: Den fælles lønmodtageropsparing hos

de institutionelle investorer er på en og samme tid en vigtig

faktor i den samlede opsparing og en afgørende forudsætning for,

at der kan findes stabile finansieringsmuligheder for en høj,

vedvarende investeringsindsats i samfundet.

2. Samfundet og erhvervslivet står over for betydelige

investeringsopgaver, som næppe kan løses tilfredsstillende uden en

bredere og mere fleksibel finansieringsramme for

lønmodtageropsparingen. Karakteristisk for en række af de

påkrævede investeringsopgaver er, at de forudsætter netop de

langsigtede, risikovillige finansieringsmuligheder, som de

institutionelle investorer står for, samtidig med at en betydelig

samlet finansieringskapacitet er sikret. Disse særlige

forudsætninger omfatter en række nødvendige investeringsbehov,

bl.a.:

- Udbygning, modernisering og omstrukturering af betydelige dele af

dansk industri og øvrige erhvervsliv.

- Nye stigende investeringsopgaver på miljøområdet: Det gælder såvel

arbejdsmiljøet som forureningsbegrænsende produktionsudstyr,

systemeksport af miljøudstyr m.v.

- Investeringer i nye internationale afsætningskanaler for dansk

industri m.v.

- Forskning om produktudvikling.

- Væsentlige bidrag til at undgå såkaldt uvenlige udenlandske

overtagelser af danske arbejdspladser og dermed en vigtig

medvirken til at sikre, at den bedste del af dansk erhvervsliv

fortsat forbliver i Danmark - også på længere sigt.

3. En ajourføring af ATP's og LD's investeringsregler er også i

lønmodtagernes og de institutionelle investorers egen interesse.

Den bedste varige sikring af lønmodtageropsparingen og et rimeligt

afkast til fremtidens pensionister vil fortsat være en stabil, høj

realvækst i investeringer, produktion og afsætning.

Betydningen for samarbejde i danske virksomheder

4. Som led i udbygningen af samarbejdet på den enkelte arbejdsplads

og et tættere investeringssamvirke mellem de ansattes

pensionsopsparing og arbejdspladsens udviklingsbehov finder

Socialdemokratiet det naturligt at skabe bedre muligheder for at

inddrage repræsentanter for de ansatte i den praktiske forvaltning

af de investerede midler fra den fælles lønmodtageropsparing.

Gældende lovgivning hindrer ikke, at bestyrelserne for ATP og LD kan

udpege repræsentanter for de ansatte til at forvalte den til de

investerede midler knyttede stemmeret eller repræsentation i

bestyrelsen for de pågældende virksomheder. - Af en række

praktiske årsager, herunder først og fremmest de ofte vanskelige

økonomiske rekonstruktioner, som er forbundet med kapitalindskud i

mindre og mellemstore virksomheder, er denne repræsentation fra de

ansatte ikke gennemført i større omfang end hidtil.

Socialdemokratiet finder, at tiden er inde til at udmønte et ønske

om at fremskynde samarbejdsprocessen og foreslår derfor, at der i

den nye lovgivning om LD's og ATP's investeringsregler også bør

være indeholdt en opfordring til bestyrelserne om, at man i større

udstrækning forbedrer repræsentationen af de ansatte samtidig med,

at man forbedrer de lovgivningsmæssige rammer for et sådant

forøget samvirke.

5. Socialdemokratiet er sig meget bevidst, at der ikke er erfaringer

at hente i større udstrækning fra andre lande på dette felt. Man

står foran en periode i dansk erhvervsliv, hvor vi må prøve os

frem med forskellige modeller. Det er vigtigt, at en sådan

forsøgsperiode indebærer positive erfaringer, som også tager højde

for situationer, hvor en reel repræsentationsret forudsætter

medvirken fra økonomisk ekspertise i de ofte komplicerede

beslutningssituationer, virksomhederne befinder sig i.

Tanken er gennem lovgivningen at skabe rammerne for, at

repræsentanter for de ansatte - for LD's og ATP's investeringer -

bedst muligt kan bidrage til at udbygge samarbejdet og demokratiet

på den enkelte arbejdsplads. Det gælder såvel i forvaltningen af

de til investeringerne knyttede stemmerettigheder på

virksomhedernes generalforsamlinger som de tilfælde, hvor

bestyrelsesrepræsentation også er omfattet af kapitalindskuddet

fra de institutionelle investorer.

Det mest afgørende er at få påbegyndt en fornuftig udviklingsproces,

hvor lovgivningen har karakter af rammer og minimumsbestemmelser.

Det er ligeså vigtigt, at samvirket bliver positivt: De tre parter

- virksomhedsledelse, ansatte og institutionelle investorer - må

bringes ind i et godt og harmonisk, demokratisk samspil. Det er

også helt nødvendigt i løsningen af de vigtige

investeringsopgaver, erhvervslivet står foran.

6. Der er i den eksisterende lovgivning en række begrænsninger, der

gør det vanskeligt for både LD og ATP at leve op til de vigtige

investeringsopgaver. Der er derfor behov for ændringer i

lovgivningen, som tilgodeser mulighederne for at investere i

udbygning af dansk produktion, dansk eksport og danske

arbejdspladser.

Særlige begrænsninger i eksisterende lovgivning for LD og ATP

7. På tre hovedfelter er de institutionelle investorer - LD og ATP -

stillet ringere end pensionskasserne i gældende lovgivning:

Pensionskasserne kan placere op til 25 pct. af de samlede fondsmidler

i aktive, mere risikoprægede investeringer - herunder aktier. I

LD- og ATP-lovene er denne andel derimod begrænset til 20 pct.

I henhold til gældende lovgivning har pensionskasserne mulighed for

at oprette 100 pct.-ejede datterselskaber med samme beføjelser,

som pensionskasserne selv har det. Denne mulighed er ikke til

stede for LD og ATP.

Det tredje område, hvor der især er betydelige forskelle i

investeringsmulighederne, gælder den andel, som den pågældende

pensionskasse må eje i den enkelte virksomhed: I henhold til

forsikringsloven gælder, at de tværgående pensionskasser i praksis

må eje en mere fleksibel og som regel større andel af et

aktieselskabs samlede aktiekapital. Pensionskasserne kan via

investerings- eller kapitalformidlingsselskaber erhverve

videregående ejerandele i aktieselskaber. Lovene om LD og ATP er

langt mere restriktive, når det gælder investeringer i det enkelte

aktieselskab. Her gælder som bekendt, at LD og ATP tilsammen

maksimalt kan investere op til 20 pct. af aktiekapitalen i den

enkelte virksomhed. LD kan dog i modsætning til ATP investere i

ikkebørsnoterede selskaber - et vækstområde, som for Dyrtidsfonden

og erhvervslivet er et vigtigt fælles samarbejdsfelt.

8. Under alle omstændigheder indebærer disse begrænsninger i

investeringsmulighederne tilsvarende daglige begrænsninger i LD's

og ATP's praktiske investeringspolitik.

I såvel ATP's som LD's lovgrundlag er der derfor behov for ændringer

og ajourføringer i investeringsreglerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

I forhold til den nuværende lov hæves grænsen for investering i

risikoprægede aktiver fra 20 pct. til 30 pct. af fondsmidlerne.

Der er et aktuelt behov for at hæve grænsen, og en sådan ændring

vil sikre en rimelig ligestilling med pensionskassernes

investeringsvilkår. Pensionskasser kan i dag investere 25 pct. af

fondsmidlerne i risikoprægede aktiver, men de optager disse

aktiver til erhvervelsespris, hvorfor procentgrænsen i realiteten

er højere. LD optager risikoprægede aktier i regnskabet til

ultimopriser.

Det aktuelle aktiekursniveau ligger højere end på LD's

investeringstidspunkt. I tilfælde af fortsat stigning vil LD være

i den situation, at jo bedre den investerer, jo sværere har den

ved at overholde procentgrænsen som følge af regnskabsprincippet.

Derfor er en lovtilpasning nødvendig og hensigtsmæssig i forhold

til ønsket om at opnå lige så fleksible regler som

pensionskasserne.

Til § 1 nr. 2

Ændringen er en følge af de øvrige foreslåede lovændringer. Endvidere

foreslås, at bestemmelsen om, at LD's årlige anbringelser i

risikoprægede aktiver ikke må overstige 20 pct. af forøgelsen i

det løbende regnskabsår af aktivmassen, også udgår. I en række

situationer vil det være mere hensigtsmæssigt, at der er sikret en

fleksibilitet fra år til år under overholdelse af den generelle

regel om, at LD til enhver tid maksimalt må investere op til 30

pct. af de samlede fondsmidler i risikoprægede aktiver. Forslaget

om den nye 40 pct.s-grænse er en konsekvens af behovet for at

ændre 20 pct.'s-reglen for investeringer i de enkelte

virksomheder.

Den nugældende 20 pct.'s regel har i praksis begrænset LD's og ATP's

investeringsmuligheder: I knap 30 børsnoterede selskaber blokerer

man i dag for hinanden, når det gælder yderligere investeringer.

Dertil kommer, at LD som bekendt blev etableret på et senere

tidspunkt end ATP. Det har i praksis indebåret, at LD's

aktieinvesteringer på Fondsbørsen reelt er mere begrænset end

ATP's, fordi LD er henvist til »at supplere op« til den nugældende

20 pct.'s grænse - som supplement til de investeringer, ATP

allerede har foretaget i årene forud for loven om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond.

I praksis er det i lovforslaget fundet mest hensigtsmæssigt at bevare

klare, entydige procentgrænser, som gør det enklere og mere

dynamisk at forhandle om virksomhedsrekonstruktioner eller

medfinansiering i nye virksomheder. Derfor foreslås, at grænsen

for ATP's og LD's samlede investeringer i det enkelte selskab

forøges fra 20 pct. til 40 pct. af det enkelte selskabs

aktiekapital.

Det i § 6, stk. 3, litra c) foreslåede nye 4. pkt. er begrundet i

behovet for, at LD på linie med pensionskasser og

forsikringsselskaber får mulighed for at kunne oprette 100 pct.

ejede datterselskaber, herunder inden for flere nye vækstområder.

For særlige typer af risikobetonede investeringer vil det være

hensigtsmæssigt, at sådanne investeringer finder sted inden for

rammerne af et datterselskab. Datterselskaber oprettet i

overensstemmelse med det nye 4. pkt. kan i øvrigt ikke foretage

videregående investeringer end inden for de procentgrænser, som

fastlægges for Dyrtidsfondens direkte investeringer.

Det til § 6 stk. 3. foreslåede nye litra d) er begrundet i behovet

for en stærkere og mere direkte indsats til finansiering af

forsknings- og udviklingsaktiviteterne i Danmark samt en

ligebehandling i LD's engagement i efterforsknings- og

udvindingsaktiviteterne i den danske undergrund.

Det foreslås, at LD får mulighed for at anvende op til 1 pct. af

fondsmidlerne til hel eller delvis finansiering af forsknings- og

udviklingsprojekter. Inden for dette beløb forudsættes også

finansieret LD's engagement i olie- og

naturgasefterforskningsaktiviteterne i den danske undergrund.

Rent praktisk forudsætter en effektiv finansiering af forsknings- og

udviklingsaktiviteterne et investeringsbidrag, som i praksis vil

indebære en større ejerandel i en række tilfælde end den nye

generelle 40 pct. grænse, som omfatter investeringer i henhold til

§ 6, stk. 3, litra a)-c). Derfor foreslås samtidig, at forsknings-

og udviklingsaktiviteterne placeres i fuldt ud ejede

datterselskaber under Lønmodtagernes Dyrtidsfond - det indebærer

en ligestilling i forhandlingspositioner i forhold til

samarbejdspartnere omkring konkrete projekter, en bedre styring af

projekterne og en samlet rentabilitetsvurdering.

Til § 1, stk. 4

Forslaget må ses som led i en styrkelse af samarbejdet og demokratiet

på den enkelte virksomhed. Der skabes hermed klarere og mere

forpligtende lovmæssige rammer for at uddelegere forvaltningen af

stemmerettighederne, som knytter sig til lønmodtagermidlernes

placering. Det foreslås, at retten til at stille forslag om

anvendelsen af stemmerettighederne - herunder også eventuelt valg

til bestyrelsen - uddelegeres til de medarbejdervalgte

bestyrelsesrepræsentanter i virksomheder, jf. aktieselskabslovens

§ 49. I mindre virksomheder foreslås tilsvarende, at

repræsentanter for de ansatte kan stille forslag om anvendelsen af

stemmerettighederne.

LD's og ATP's bestyrelser er herefter forpligtet til at følge de

pågældende forslag, medmindre økonomiske hensyn til midlernes

placering og sikkerhed taler imod eller afgørende overordnede

forvaltningsmæssige hensyn taler for en anden løsning - af

midlertidig eller varig karakter. Her tænkes bl.a. på de

institutionelle investorers forpligtelse til at sikre

investeringerne bedst muligt og bl.a. LD's særlige

tilpasningsforpligtelser til udbetalingerne af LD-midler i de

kommende år. I andre tilfælde kan være indgået specielt opbyggede

aktionæroverenskomster for den pågældende virksomheds

rekonstruktion el.lign., som kan vanskeliggøre en umiddelbar

uddelegering af stemmerettighederne til aktierne på helt kort

sigt. Udbytter, tegningsrettigheder, økonomiske dispositioner med

aktierne i den pågældende virksomhed tilfalder fortsat LD og

dermed alle lønmodtagerkonti i fonden under eet.

Bestemmelsen er i øvrigt formuleret så fleksibelt, at der netop

lægges op til en forsøgs- og tilpasningsperiode, hvor det gennem

økonomisk ekspertisebistand og uddannelsesindsats fra bl.a. de

institutionelle investorer kan sikres, at der igangsættes en

positiv og konstruktiv udvikling på den enkelte arbejdsplads. Det

er helt afgørende, at der herigennem iværksættes et frugtbart

demokratisk samarbejde og en dynamisk udvikling.

Til § 2

De foreslåede bestemmelser svarer til bestemmelserne for loven om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Versioner

1. 1988-05-21