1987 LSF 71 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INVESTERINGSFONDS
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00071@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 25.
august 1987, foretages følgende ændring:
I § 2, stk. 3, indsættes efter nr. 2 som nye numre:
»3. Advokater, revisorer og regnskabskonsulenter, ejendomshandlere,
-mæglere og ejendomsadministrationsvirksomheder.
»4.Læger, tandlæger, kliniske tandteknikere, kiropraktorer,
terapeuter og dyrlæger.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra og med indkomståret 1987
Bemærkninger til lovforslaget
Generelle bemærkninger
I 1982 blev pengeinstitutter, forsikringsselskaber, vekselerer- og
bankier- samt finansierings- og investeringsvirksomheder afskåret
fra at foretage henlæggelser til investeringsfond med virkning
fra og med indkomståret 1983.
Allerede dengang foreslog den daværende socialdemokratiske regering,
at liberale erhverv blev frataget muligheden for at henlægge til
investeringsfond. Da der på daværende tidspunkt ikke kunne samles
flertal for forslaget, blev det ikke vedtaget.
Det er fortsat Socialdemokratiets opfattelse, at de liberale erhverv
- læger, tandlæger, revisorer, advokater, ejendomsadministratorer
og en række andre liberale erhverv - ikke har et naturligt behov
for investeringsfondsmuligheden. Denne type virksomhed
kendetegnes af et investeringsbehov, som normalt vil ligge langt
under investeringsbehovet for en egentlig produktions- eller
handelsvirksomhed.
De generelle afskrivningsregler er i forvejen så gunstige, at de
fuldt ud dækker de liberale erhvervs rimelige krav på fradrag for
omkostninger, der har sammenhæng med investeringer, der foretages
i forhold til deres primære virksomhed.
Liberale erhvervs muligheder for at henlægge til investeringsfonds
giver også anledning til skattetænkning og skatteundvigelser.
Ofte er det umuligt for en advokat, læge eller tandlæge at
anvende investeringsfondsmidler til investeringer i sin
virksomhed.
For at undgå genbeskatning forsøger man så at få
investeringsfondsmidlerne overført til et aktie- eller
anpartsselskab, som den pågældende selv kontrollerer. Ved at
investere i f.eks. en enkelt container kan man betragte den som
en selvstændig virksomhed, der kan omdannes til et selskab efter
reglerne for skattefri virksomhedsomdannelse.
Har eksempelvis en advokat opsamlet et millionbeløb på sin
investeringsfond, kan han herefter skattefrit overføre
investeringsfonden til det nye selskab, selv om midlerne alene
hidrører fra advokatvirksomheden.
Herefter kan beløbet anvendes til køb af f.eks.
afskrivningsberettigede bygninger, som den pågældende advokat som
person var afskåret fra, da han ikke kunne opfylde
investeringsfondslovens arbejdskrav.
For Socialdemokratiet er der ingen tvivl om, at det store problem
her er, at investeringsfondsmidler kan indgå i den skattefri
virksomhedsomdannelse. Et flertal har tidligere afvist at ændre
denne spekulationsmulighed. Viser det sig under udvalgsarbejdet
muligt at samle flertal for også at få standset den form for
skattetænkning, vil Socialdemokratiet fremkomme med forslag herom.
Det har ikke været muligt at fremskaffe helt eksakte tal for
liberale erhvervs henlæggelser til investeringsfonds. På baggrund
af forarbejdet til lovændringen i 1982 og udviklingen siden da
skønnes provenugevinsten i 1988 at ligge på en størrelsesorden
omkring 300 mio. kr.
Ændringen vil de første år (3-6 år) betyde en provenugevinst, som
senere vil afløses af et mindre provenu i den udstrækning, hvor
de liberale erhverv anskaffer afskrivningsberettigede aktiver,
som afskrives efter de almindelige afskrivningsregler.