Gelex

1987 LSF 71 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INVESTERINGSFONDS

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00071@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 25.

august 1987, foretages følgende ændring:

I § 2, stk. 3, indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3. Advokater, revisorer og regnskabskonsulenter, ejendomshandlere,

-mæglere og ejendomsadministrationsvirksomheder.

»4.Læger, tandlæger, kliniske tandteknikere, kiropraktorer,

terapeuter og dyrlæger.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1987

Bemærkninger til lovforslaget

Generelle bemærkninger

I 1982 blev pengeinstitutter, forsikringsselskaber, vekselerer- og

bankier- samt finansierings- og investeringsvirksomheder afskåret

fra at foretage henlæggelser til investeringsfond med virkning

fra og med indkomståret 1983.

Allerede dengang foreslog den daværende socialdemokratiske regering,

at liberale erhverv blev frataget muligheden for at henlægge til

investeringsfond. Da der på daværende tidspunkt ikke kunne samles

flertal for forslaget, blev det ikke vedtaget.

Det er fortsat Socialdemokratiets opfattelse, at de liberale erhverv

- læger, tandlæger, revisorer, advokater, ejendomsadministratorer

og en række andre liberale erhverv - ikke har et naturligt behov

for investeringsfondsmuligheden. Denne type virksomhed

kendetegnes af et investeringsbehov, som normalt vil ligge langt

under investeringsbehovet for en egentlig produktions- eller

handelsvirksomhed.

De generelle afskrivningsregler er i forvejen så gunstige, at de

fuldt ud dækker de liberale erhvervs rimelige krav på fradrag for

omkostninger, der har sammenhæng med investeringer, der foretages

i forhold til deres primære virksomhed.

Liberale erhvervs muligheder for at henlægge til investeringsfonds

giver også anledning til skattetænkning og skatteundvigelser.

Ofte er det umuligt for en advokat, læge eller tandlæge at

anvende investeringsfondsmidler til investeringer i sin

virksomhed.

For at undgå genbeskatning forsøger man så at få

investeringsfondsmidlerne overført til et aktie- eller

anpartsselskab, som den pågældende selv kontrollerer. Ved at

investere i f.eks. en enkelt container kan man betragte den som

en selvstændig virksomhed, der kan omdannes til et selskab efter

reglerne for skattefri virksomhedsomdannelse.

Har eksempelvis en advokat opsamlet et millionbeløb på sin

investeringsfond, kan han herefter skattefrit overføre

investeringsfonden til det nye selskab, selv om midlerne alene

hidrører fra advokatvirksomheden.

Herefter kan beløbet anvendes til køb af f.eks.

afskrivningsberettigede bygninger, som den pågældende advokat som

person var afskåret fra, da han ikke kunne opfylde

investeringsfondslovens arbejdskrav.

For Socialdemokratiet er der ingen tvivl om, at det store problem

her er, at investeringsfondsmidler kan indgå i den skattefri

virksomhedsomdannelse. Et flertal har tidligere afvist at ændre

denne spekulationsmulighed. Viser det sig under udvalgsarbejdet

muligt at samle flertal for også at få standset den form for

skattetænkning, vil Socialdemokratiet fremkomme med forslag herom.

Det har ikke været muligt at fremskaffe helt eksakte tal for

liberale erhvervs henlæggelser til investeringsfonds. På baggrund

af forarbejdet til lovændringen i 1982 og udviklingen siden da

skønnes provenugevinsten i 1988 at ligge på en størrelsesorden

omkring 300 mio. kr.

Ændringen vil de første år (3-6 år) betyde en provenugevinst, som

senere vil afløses af et mindre provenu i den udstrækning, hvor

de liberale erhverv anskaffer afskrivningsberettigede aktiver,

som afskrives efter de almindelige afskrivningsregler.

Versioner

  1. 1988-05-21