Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00075@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts

1987, som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987 og lov nr. 391

af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 37, stk. 4, indsættes som 5. pkt.:

»Der ydes ikke børnetillæg, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet

efter denne lov eller er i stand til at forsørge sig selv ved egne

indtægter.«

2. I § 37, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »med fradrag af skat og«:

»90 pct. af«.

3. § 37, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om hjælp til personer,

der aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved bistandsarbejde

i udviklingslandene, og personer, der opholder sig i institutioner

under Kriminalforsorgen.«

4. I § 38 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for ydelser fra

godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er

fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7,

litra z. Der foretages heller ikke fradrag for værdien af kost

m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende

behandlingsinstitution eller for offentlig støtte til

højskoleophold. Hvis sygehusopholdet bliver af mere end 6 måneders

varighed, kan der foretages fradrag i grundydelsen svarende til

den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

5. § 39, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der skal endvidere ses bort fra erstatning, som udbetales

som kompensation for varigt men og godtgørelse for ikkeøkonomisk

skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser,

foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren,

jf. ligningslovens § 7, litra z.«

6. I § 83 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Krav om fraflytning af boligen for beboere i plejehjem og

beskyttede boliger kan kun gennemføres, såfremt kravet støttes på

forhold, der kan sidestilles med en af de i lejelovens kapitel

XIIl nævnte opsigelsesgrunde. Afgørelse om fraflytning træffes af

det sociale udvalg.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2. Efter anmodning udbetales dog et beløb svarende til fradrag,

der i perioden fra den 1. juli 1987 til lovens ikrafttræden er

foretaget i grundydelsen for værdien af kost m.v. under

midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende, jf. lovens § 1,

nr. 4.

Oprindeligt fremsat lovforslag

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts

1987, som ændret ved lov nr. 213 af 10. april 1987 og lov nr. 391

af 10. juni 1987 foretages følgende ændringer:

1. I § 37, stk. 4, indsættes som 5. pkt.:

»Der ydes ikke børnetillæg, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet

efter denne lov eller er i stand til at forsørge sig selv ved egne

indtægter.«

2. I § 37, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »med fradrag af skat og«:

»90 pct. af«.

3. I § 38 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:

»Stk. 4. Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for ydelser fra

godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er

fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7,

litra z. Der foretages heller ikke fradrag for værdien af kost

m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende. Hvis

opholdet bliver af mere end 6 måneders varighed, kan der foretages

fradrag i grundydelsen svarende til den besparelse, der er en

følge af indlæggelsen.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

4. § 39, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der skal endvidere ses bort fra erstatning, som udbetales

som kompensation for varigt meen og godtgørelse for ikke-økonomisk

skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser,

foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren,

jf. ligningslovens § 7, litra z.«

5. I § 83 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Krav om fraflytning af boligen for beboere i plejehjem og

beskyttede boliger kan kun gennemføres, såfremt kravet støttes på

forhold, der kan sidestilles med en af de i lejelovens kapitel

XIIl nævnte opsigelsesgrunde. Afgørelse om fraflytning træffes af

det sociale udvalg.« § 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Ved lov nr. 938 af 23. december 1986 blev der vedtaget en række

ændringer i bistandslovens regler om kontanthjælp. Ændringerne,

som i det væsentligste gik ud på at indføre mere faste regler for

løbende kontanthjælp, trådte i kraft 1. juli 1987.

I tilknytning til de nye regler udarbejdede Socialministeriet en

vejledning af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven. I

vejledningens pkt. 10 er beskrevet en langvarig kommunal praksis,

hvorefter modtagelse i en vis periode af kost m.v., f.eks. under

længerevarende sygehusophold, kan betragtes som en indtægt, der

bør fratrækkes i kontanthjælpen. Regeringen anser imidlertid ikke

denne praksis for rimelig og ønsker derfor med dette lovforslag at

ændre den hidtidige ordning, så der ikke skal foretages fradrag i

kontanthjælpen for værdien af kost m.v., hvis sygehusopholdet er

af mindre end 6 måneders varighed. Strækker et sygehusophold sig

over mere end 6 måneder, vil der fortsat efter en konkret

vurdering kunne foretages fradrag i kontanthjælpen for værdien af

kost m.v., idet det ikke findes rimeligt, at f.eks. en enlig

kontanthjælpsmodtager, som er indlagt i en lang periode på et

sygehus, skulle være berettiget til kontanthjælp uden fradrag.

Som en følge af, at der efter de nye kontanthjælpsregler ikke længere

skal ske fradrag for børns indtægter, medmindre det drejer sig om

børnebidrag eller særligt børnetilskud, er det regeringens

opfattelse, at reglerne om børnetillæg i visse tilfælde er blevet

for gunstige. Dette er tilfældet, hvis et barn er anbragt uden for

hjemmet efter bistandsloven, eller hvis barnet er i stand til at

forsørge sig selv ved egne indtægter. I disse tilfælde findes det,

navnlig i betragtning af den væsentlige stigning af

børnetillægget, der skete ved de nye reglers ikrafttræden pr. 1.

juli 1987, ikke rimeligt, at der udbetales børnetillæg, da

forældrene ikke har særlige udgifter til barnets forsørgelse.

I tilknytning til regeringens forslag om fritagelse for skattepligt/

oplysningspligt med hensyn til visse uddelinger fra foreninger og

fonde er det fundet rimeligt også at friholde disse ydelser fra

fradrag i modtagerens kontanthjælp og i formuevurderingen.

Det foreslås, at der i bistandsloven indsættes en bestemmelse om, at

krav om fraflytning af beboere i plejehjem og beskyttede boliger

kun kan gennemføres, såfremt der foreligger en situation, der kan

sidestilles med de i lejelovens kapitel XIII nævnte

opsigelsesgrunde.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes kun i yderst beskedent omfang at medføre

merarbejde for de sociale udvalg og klageorganerne.

Lovforslaget er samlet betragtet udgiftsmæssigt neutralt.

De økonomiske konsekvenser har været drøftet med de kommunale

organisationer. Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 37, stk. 4, at børnetillæg udgør et månedligt beløb

svarende til 5/3 af normalbidraget for hvert barn under 18 år. For

det ældste barn i hjemmet forhøjes beløbet til det dobbelte af

normalbidraget. Hvis ansøgeren betaler underholdsbidrag til

barnet, eller bidraget er udlagt forskudsvis af det offentlige,

udgør børnetillægget samme beløb som det fastsatte bidrag, dog

højst normalbidraget.

Det fremgår af § 38, stk. 5, at der ved beregningen af kontanthjælp

ses bort fra indtægter hos børnene. Indtægter fra bidrag til

børnenes underhold efter lov om børns retsstilling og særligt

børnetilskud efter børnetilskudsloven fratrækkes dog i

børnetillægget.

I bemærkningerne til § 37, stk. 4, er det anført, at forslaget svarer

til den regel om børnetillæg, der blev anvendt i de kommuner, som

deltog i det kontanthjælpsforsøg, der ligger til grund for de

kontanthjælpsregler,som trådte i kraft d. 1. juli 1987.

Der var imidlertid ikke i forsøgsreglerne en bestemmelse om, at alene

børnebidrag og særligt børnetilskud skulle fratrækkes i

kontanthjælpen. Dette indebar, at børns indtægter principielt

skulle fratrækkes i børnetillægget.

Socialministeriet har for så vidt angår de indtil 1. juli 1987

gældende regler i sin vejledende virksomhed givet udtryk for, at

da børnetillægget blev ydet med det formål at sætte

kontanthjælpsmodtageren i stand til at opfylde sin

forsørgelsespligt over for barnet, burde tillægget ikke ydes i

tilfælde, hvor det offentlige havde påtaget sig at afholde

udgifterne ved barnets forsørgelse.

Det er Socialministeriets opfattelse, at der efter indførelse af

kontanthjælp efter mere faste takster må kræves udtrykkelig

lovhjemmel, hvis børnetillægget ikke skal udbetales, når f.eks. et

barn er anbragt uden for hjemmet. Der kan henvises til

børnetilskudsloven, hvor det udtrykkeligt i § 5, stk. 1, nr. 4, er

fastsat som en betingelse for udbetaling af børnetilskud, at

barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter bistandsloven eller

i øvrigt forsørges af offentlige midler.

På denne baggrund foreslås det, at der ikke udbetales børnetillæg,

når barnet er anbragt uden for hjemmet efter bistandsloven, eller

når et barn ved egne indtægter er i stand til at forsørge sig

selv.

Om et barn må anses for at være i stand til at forsørge sig selv, må

bero på en konkret vurdering. De retningslinier, som gælder med

hensyn til forskudsvis udbetaling af bidrag, kan være vejledende.

Ifølge disse vil der som regel ikke kunne udbetales

bidragsforskud, hvis barnets indtægter overstiger 3 x

normalbidraget, jf. pkt. 24 i Sikringsstyrelsens vejledning af 18.

december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag.

I modsætning til, hvad der er gældende efter børnetilskudsloven,

finder man, at der bør udbetales børnetillæg, når forældrene uden

kommunens medvirken f.eks. lader barnet deltage i et

efterskoleophold eller være på en observationsskole.

For så vidt angår unge med indtægter bemærkes, at hvis eksempelvis en

17-årig ernærer sig ved egne arbejdsindtægter og bor i egen bolig,

ville pågældende efter omstændighederne kunne få kontanthjælp

udbetalt til sig selv, hvis han eller hun blev arbejdsløs.

Til nr. 2

Forslaget er alene en præcisering af lovteksten. Der henvises herved

til socialministerens svar af 14. april 1987 til Folketingets

Socialudvalg (spm. 106, Alm.-del-bilag 210). I dette svar er bl.a.

anført, at selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af lovteksten,

har det helt klart været hensigten, at 90 pct.-reglen kun skal

have betydning, hvis der skal ydes en hjælp, der overstiger

dagpengenes højeste beløb. Som også anført i svaret, fremgik det

af bemærkningerne til § 37, stk. 5, afsnit 5, 3. pkt., i

lovforslaget (L 53).

Til nr. 3

Som anført under de almindelige bemærkninger er der fremsat forslag

til ændring af ligningslovens § 7, således at der som litra z

indsættes en bestemmelse om, at ydelser fra en godkendt fond,

stiftelse, forening m.v., hvis formål er støtte til socialt eller

sygdomsbekæmpende arbejde, ikke skal medregnes til den

skattepligtige indkomst for den del af værdien, der ligger under

8.000 kr. årlig.

Som en konsekvens heraf forslås der indført hjemmel til, at de

ovenfor nævnte ydelser, som er skattefri for modtagerne efter

ligningsloven, tilsvarende ikke skal medføre fradrag i

kontanthjælpen. Det er herved forudsat, at de omhandlede ydelser

heller ikke skal have indflydelse på betalingen for ophold i

plejehjem.

Ifølge en langvarig kommunal praksis er der ved udbetaling af

kontanthjælp sket fradrag i kontanthjælpen for værdien af gratis

kost under længerevarende sygehusophold. Denne praksis er i

overensstemmelse med det almindelige princip om, at der ikke bør

ske »dobbeltforsørgelse« via offentlige midler. Det vil sige, at

hvor een offentlig ydelse gives til dækning af et bestemt behov,

skal en anden offentlig ydelse ikke gives til det samme formål.

Men samtidig bygger praksis på betragtningen om, at kontanthjælpen

er det underste sikkerhedsnet, der alene træder i funktion, i det

omfang en person ikke ad anden vej kan skaffe det nødvendige til

sit underhold. Deraf følger, at alle andre ydelser, en

kontanthjælpsmodtager har til rådighed, fratrækkes i

kontanthjælpen.

Medens princippet for fradrag for indtægter indtil 1. juli 1987 måtte

udledes af grundbetingelsen for kontanthjælp i § 37, stk. 1, er

det i forbindelse med indførelse af mere faste

kontanthjælpstakster beskrevet i selve lovens § 38.

At indtægtsbegrebet i § 38 efter Socialministeriets opfattelse også

kan omfatte naturalydelser af en vis størrelse, er nævnt over for

Folketingets Socialudvalg i besvarelsen af spørgsmål 45 til L 53 i

december 1986.

Regeringen er imidlertid af den opfattelse, at den langvarige

kommunale praksis bør ændres således, at det udtrykkeligt af loven

fremgår, at der ikke skal ske fradrag for værdien af kost under

sygehusophold af indtil 6 måneders varighed. Når sygehusophold

bliver af mere end 1/2 års varighed, finder regeringen imidlertid,

at der fortsat efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde

kan ske fradrag i kontanthjælpen for værdien af gratis kost under

sygehusophold. Begrundelsen herfor er, at hvis et sygehusophold

undtagelsesvis strækker sig over så lang en periode, vil f.eks. en

enlig person have en betydelig besparelse ved ikke at skulle

betale for mad m.v., mens det kan tænkes, at en stor familie ikke

vil have en mærkbar besparelse.

Lovforslaget tilsigter ikke i øvrigt at ændre på princippet om, at

naturalydelser under visse omstændigheder kan betragtes som en

indtægt, der skal fratrækkes i kontanthjælpen, ligesom det heller

ikke er tilsigtet at ændre princippet om, at der under

højskoleophold skal ske fradrag for den del af stats- og

kommunestøtten til opholdet, der dækker udgifter, som også dækkes

af kontanthjælpen.

Til nr. 4

Som en konsekvens af, at der ikke skal foretages fradrag i

kontanthjælpen for ydelser fra godkendte sociale fonde og

foreninger mv., der er fritaget for beskatning hos modtageren,

foreslås det, at der heller ikke skal tages hensyn til disse

ydelser ved vurderingen af en kontanthjælpsmodtagers eller

-ansøgers formueforhold efter lovens § 39, stk. 1, 1. punktum.

Til nr. 5

Ved gennemførelsen af lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for

ældre og personer med handicap, der trådte i kraft den 1. juli

1987, er det fastlagt, at alle fremtidige boliger for denne

personkreds skal opføres efter boliglovgivningen. I

overensstemmelse hermed er der ved lov nr. 391 af 10. juni 1987 om

ændring af bistandsloven indført en bestemmelse om, at opførelse

af plejehjem og beskyttede boliger efter denne lov ikke kan

påbegyndes efter 1. januar 1988, mens allerede oprettede plejehjem

og beskyttede boliger fortsat kan drives efter loven.

Beboerne i de fremtidige ældreboliger vil være stillet som andre

ældre i selvstændige boliger. De får udbetalt deres sociale

pension, betaler husleje og betaler for de forskellige sociale

serviceydelser, de modtager.

Med henblik på at skabe større overensstemmelse mellem vilkårene for

plejehjemsbeboere og beboere i de nye ældreboliger er der ved

ændringsloven af 10. juni 1987 indført en regel i bistandsloven,

der fra 1. januar 1989 giver mulighed for at udbetale pension til

plejehjemsbeboere og lade dem selv betale husleje samt betale for

de forskellige ydelser, de vælger at modtage som et led i

plejehjemsopholdet. Fra samme dato skal betalingen i beskyttede

boliger i højere grad fastsættes efter reglerne for personer i

egen bolig.

Det er regeringens opfattelse, at disse bestræbelser for at skabe

ligestilling mellem ældre og handicappede uanset boligform også

bør omfatte retsbeskyttelsen mod ufrivillig fraflytning af

boligen.

Det foreslås derfor, at der i bistandsloven indsættes en bestemmelse

om, at krav om fraflytning af beboere i plejehjem og beskyttede

boliger kun kan gennemføres, såfremt der foreligger en situation,

der kan sidestilles med de i lejelovens kapitel XIII nævnte

opsigelsesgrunde.

Heraf følger, at beboerne har retsbeskyttelse mod uønsket fraflytning

af boligen, medmindre opholdet på forhånd er tidsbestemt, eller

der foreligger specielle situationer. En række af de situationer,

der beskrives i lejelovens kapitel XIII, vil efter deres natur

være uden betydning i plejehjem og beskyttede boliger. Men krav om

en fraflytning kan gennemføres, hvis ejendommen afvikles som

plejehjem, nedrives eller ombygges - f.eks. som et led i kommunens

omstilling til nye ældreboligformer - hvis beboeren ved sin

benyttelse af boligen ikke iagttager god skik og orden, og hvis

vægtige grunde gør det særligt magtpåliggende for kommunen at

gennemføre en flytning. En pligt til erstatningsbolig følger dog

allerede af, at den pågældende efter sin helbredstilstand opfylder

betingelserne i bistandslovens § 79 for optagelse i et plejehjem

eller en beskyttet bolig.

Optagelse i boligerne efter bistandsloven sker ikke gennem en

lejeaftale, men i kraft af en afgørelse fra det sociale udvalg.

Dette skal fortsat gælde uanset de foreslåede ændringer, og det er

ikke hensigten, at afgørelser om fraflytning skal indbringes for

boligretten. Det anføres i forslaget, at afgørelse om opsigelse

træffes af det sociale udvalg, og hermed kan afgørelsen efter de

almindelige klageregler i bistandslovens § 15 indbringes for

amtsankenævnet (i Københavns og Frederiksberg kommuner for Den

sociale Ankestyrelse).

Endvidere kan Den sociale Ankestyrelse optage en sag, der er afgjort

af amtsankenævnet, til behandling, hvis ankestyrelsen skønner, at

den er af principiel betydning.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget 1. I §

37, stk. 4, indsættes som 5. pkt.:

»Der ydes ikke børnetillæg, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet

efter denne lov eller er i stand til at forsørge sig selv ved egne

indtægter.«

2. I § 37, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »med fradrag af skat og«:

»90 pct. af«. --/ § 37. - Stk. 4. Børnetillægget udgør et månedligt beløb svarende til 5/3 af normalbidraget for hvert barn under 18 år. For det ældste barn i hjemmet forhøjes beløbet til det dobbelte af normalbidraget. Betaler ansøgeren underholdsbidrag til barnet, eller er bidraget på tidspunktet for hjælpens udbetaling udlagt forskudsvis af det offentlige, udgør børnetillægget samme beløb som det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Hvis personer, der har fælles husførelse med andre end en ægtefælle, har fælles børn, fradrages et beløb i børnetillægget svarende til normalbidraget, hvis kun den ene person modtager kontanthjælp. Stk. 5. Den samlede hjælp kan højst udgøre 90 pct. af den hidtidige indtægt. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede hjælp er mindre end eller svarer til det beløb, der udbetales som højeste dagpenge efter § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. med fradrag for skat af dette beløb. Hvis den samlede hjælp overstiger dagpengenes højeste beløb med fradrag af skat og pågældendes hidtidige indtægter ligger under dette beløb, udbetales en hjælp svarende til dagpengenes højeste beløb efter fradrag af skat. Ved beregning af skatten lægges det til grund, at personen alene beskattes af dagpengebeløbet. Ved hidtidig indtægt forstås indtægten i den seneste kalendermåned. Hvis dette beløb i det enkelte tilfælde ikke er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder. Stk. 6-7. - /--

3. I § 38 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:

»Stk. 4. Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for ydelser fra

godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er

fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningsloven § 7,

litra z. Der foretages heller ikke fradrag for værdien af kost

m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende. Hvis

opholdet bliver af mere end 6 måneders varighed, kan der foretages

fradrag i grundydelsen svarende til den besparelse, der er en

følge af indlæggelsen.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6. --/ § 38. I den beregnede, samlede kontanthjælp, jf.§ 37, fradrages pågældendes og ægtefællens indtægter. Forinden nedsættes indtægterne dog med de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen skal fradrages i kontanthjælpen, når ferien holdes, og der kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække. Stk. 2. Fradrag i hjælpen efter stk. 1 og begrænsning af hjælpen efter § 37, stk. 5, medfører en forholdsmæssig nedsættelse af de beløb, der skal tilbagebetales efter § 25, stk. 1. Stk. 3. Invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb efter lov om social pension skal ikke fradrages. Det samme gælder erstatninger for varigt meen, indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Stk. 4. Ved beregningen af hjælpen ses der bort fra halvdelen af den godtgørelse, som udbetales deltagere i produktionsskoler efter lov om produktionsskoler, vejledningskurser efter lov om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger og erhvervsmæssige introduktionskurser for unge efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 5. Ved beregningen af hjælpen ses der bort fra indtægter hos børnene. Indtægter fra bidrag til børnenes underhold efter lov om børns retsstilling og særlige børnetilskud efter børnetilskudsloven fradrages i børnetillægget efter § 37, stk. 4. /--

4. § 39, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der skal endvidere ses bort fra erstatning, som udbetales

som kompensation for varigt meen og godtgørelse for ikke-økonomisk

skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser,

foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren,

jf. ligningslovens § 7, litra z.« --/ § 39. Ydelse af hjælp forudsætter, at hverken den, der søger hjælpen, eller ægtefællen er i besiddelse af formue, hvoraf det økonomiske behov kan dækkes. Der skal dog ses bort fra formue, der er nødvendig for bevarelse eller opnåelse af en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til pågældendes og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Stk. 2. Der skal endvidere ses bort fra erstatning, som udbetales som kompensation for varigt meen og godtgørelse for ikke-økonomisk skade. /--

5. I § 83 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Krav om fraflytning af boligen for beboere i plejehjem og

beskyttede boliger kan kun gennemføres, såfremt kravet støttes på

forhold, der kan sidestilles med en af de i lejelovens kapitel

XIIl nævnte opsigelsesgrunde. Afgørelse om fraflytning træffes af

det sociale udvalg.« --/ § 83. Amtsrådet nedsætter til bedømmelse af personers plejebehov eet eller flere udvalg med repræsentanter for amtskommunens socialcenter og sygehusvæsen - fortrinsvis en afdeling for medicinsk langtidsbehandling - og embedslægevæsenet. Stk. 2. Bestemmelse om optagelse i et plejehjem eller indflytning i en beskyttet bolig træffes af det sociale udvalg, efter at der er indhentet udtalelse fra det rådgivende udvalg, der omtales i stk. 1. Det kan ved aftale mellem et amtsråd og en kommunalbestyrelse fastsættes, at det sociale udvalg kan undlade at indhente en sådan udtalelse.

Versioner

1. 1988-05-21