1987 LSF 76 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (LETTELSE AF PENSIONISTERNES SAMSPILSPROBLEMER, FLYGTNINGE OG BOLIGSTØTTE TIL LEJEFORHØJELSER VEDRØRENDE SKATTER OG AFGIFTER)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00076@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.
september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, §
6 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10.
juni 1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, ændres »2-8« til: »2-9«.
2. I § 7 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Godtgørelse og afkast af godtgørelsen til HIV-smittede
blødere indgår ikke i husstandsindkomsten.«.
3. I § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 3,» til: »§ 10 a,».
4. I § 11, stk. 4, 2. pkt., udgår: »eller udleje«, og i stedet
indsættes: »udlejning eller anvendelse til erhverv«.
5. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I årene 1991-1995 nedsættes ved beregning af boligydelse de
procentsatser, der er nævnt i stk. 1, med 1 procentpoint om året
med virkning fra den 1. januar i de pågældende år. I årene
1991-1995 nedsættes ved beregning af boligydelse det beløb, der er
nævnt i stk. 1, sidste pkt., med 315 kr. pr. år.«.
Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.
6. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Fra 1. januar 1991 udbetales boligydelsen med det beløb, hvormed 98
pct. af boligudgiften overstiger grænsebeløbet. I årene 1992-95
nedsættes den procentsats, der er nævnt i 2. pkt., med 2
procentpoint om året med virkning fra den 1. januar i de
pågældende år.«.
7. I § 20, stk. 3, ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.
8. I § 24, stk. 2, 1. pkt., ændres »genhusning sker i« til: »den
anviste erstatningsbolig er«.
9. I § 24 a, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 1, 3 eller 4,» til: »§ 24,
stk. 1, 3, 4, eller § 24 b«.
10. I § 24 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 24«: »eller § 24
b«.
11. § 24 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Den seneste boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5, hvis
den er ydet efter § 24, og efter § 24 b, stk. 3 og 4, hvis den er
ydet efter henholdsvis § 24 b, stk. 1 og 2.«.
12. I § 24 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt hvor samtlige
forbedringsarbejder er fuldført.«.
13. § 24 b, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør
af § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring
eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, udnytter
fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening, og«.
14. § 24 b, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til
lejligheden efter § 24, og som bliver andelshavere ved
andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen, eller som senere
bliver andelshavere.«.
15. I § 24 b indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte
efter stk. 2, senere påny bliver berettiget til boligstøtte efter
§ 24 eller § 24 b, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.
Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4 idet
nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem
boligudgiften i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver
berettiget til en ny boligstøtteydelse efter § 24 eller § 24 b, og
boligudgiften i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev
anvist erstatningsbolig, indtil fortrinsretten til medlemsskab af
en andelsboligforening blev udnyttet, eller indtil ejendommen blev
overtaget på andelsbasis.«.
Stk. 6 bliver herefter stk. 8.
16. I § 25, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kap. 4«: »eller 4 a«.
17. I § 33, stk. 3, indsættes før nr. 1 som nye numre:
» 1) såfremt pensionisten er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart
overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,
2) såfremt pensionisten umiddelbart overfører lånebeløbet til en ny
andels- eller ejerbolig, og pensionisten samtidig indbetaler 15
pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,»
Nr. 1) og 2) bliver herefter nr. 3) og 4).
18. § 34 a ophæves.
19. I § 37, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af
boligministeren i medfør af 2. pkt., er endelig.«.
20. § 37, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller
nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det
tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller udlejningen
tager sin begyndelse, idet § 40, stk. 2, finder tilsvarende
anvendele.«.
21. Efter § 39 indsættes:
»§ 39 a. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det tidspunkt,
hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning,
når lejeforhøjelsen skal erlægges som et eengangsbeløb, og lejeren
giver meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal
betales.«.
22. Efter § 41 indsættes:
»§ 41 a. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende
kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for
meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens
ikrafttræden, uanset om ansøgeren ikke har tilsidesat sin
oplysningspligt eller oppebåret boligstøtte mod bedre vidende.
Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som
ansøgeren har krav på at modtage som for meget betalt
boligudgift.«.
23. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af
overskydende skat med godtgørelse og renter, samt i
tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.«.
24. § 47, 2. pkt., affattes således:
»Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første
gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at
boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af
en sanering, en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og
boligforbedring eller en beslutning i medfør af lov om
boligtilsyn.«.
25. I § 52 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er
indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med
handicap.«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
26. § 52 a, stk. 5 og 6, affattes således:
»Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, § 53 og § 54, stk. 2 og 4, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Som betingelse for lån eller for garanti for lån til betaling
af boligandel i private andelsboligforeninger skal andelsbeviset
afleveres til kommunen. En pensionist har ret til at foretage en
sådan aflevering uanset eventuelle begrænsninger i
andelsboligforeningens vedtægter. Kommunen kan ikke foretage
retsforfølgning i andelen.«.
27. I § 52 a indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af
andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren
indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter
afregner med låntageren.«.
28. I § 57 b ændres »§§ 48-50« til: »§§ 48 og 49«.
29. I § 57 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Lån efter reglerne i § 49, stk. 2, ydes til 3 eller flere,
der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum,
når mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån
ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige del af
beboerindskuddet.«.
30. § 57 c affattes således:
»§ 57 c. Efter bestemmelserne i §§ 48, 49, stk. 1, og 57 b ydes efter
ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller
lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det
i § 57 b nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et
halvt års leje.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende
enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller
af det een- eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.«.
31. I § 57 h, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 57 c,
stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje.«.
32. § 64, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har fået
opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7-8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2 nr. 2, eller
3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning
til en i Danmark fastboende person, når denne person selv er
kommet til landet efter de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og
2, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,
refunderes af staten med 100 pct. i 6 1/ 2 år efter datoen for
opholdstilladelsen.«.
33. § 68 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog
træder § 1, nr. 4 og 5, i kraft den 1. januar 1991, og § 1, nr.
17, den 1. januar 1988.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Det foreliggende lovforslag indeholder følgende hovedelementer:
I. Genfremsættelse af forslag om løsning af pensionisternes
samspilsproblemer i relation til individuel boligstøtte.
II. Ændrede regler vedrørende boligstøtte til flygtninge.
III. Regler om ret til boligstøtte, når lejestigninger opkræves med
tilbagevirkende gyldighed som følge af stigninger i skatter og
afgifter.
IV. Regler om tilbagebetaling af boligstøtte, når leje nedsættes med
tilbagevirkende gyldighed.
V. Lempelse af reglerne om, at boligydelseslån forfalder ved
ejerskifte.
Ad I. § 1, nr. 5 og 6, i lovforslaget er en genfremsættelse af
lovforslag nr. L 118 vedrørende pensionisternes samspilsproblemer,
der ikke blev vedtaget i foregående folketingssamling.
Lovforslaget blev fremsat den 3. december 1986 og var til 1.
behandling den 11. december 1986.
Ad II. Den 27. januar 1987 afleverede Boligministeriets
Flygtningeudvalg 2. og afsluttende delrapport til Boligministeren.
§ 1, nr. 28-31, i forslaget er en konsekvens af udvalgets rapport,
idet indholdet af disse ændringer svarer til en del af de forslag,
som et flertal i Flygtningeudvalget tilsluttede sig under
udvalgsarbejdet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de ændringer i boligstøtteloven
og boligbyggeriloven, som blev vedtaget af Folketinget den 30. maj
1986 på baggrund af Flygtningeudvalgets 1. delrapport (lov nr. 303
af 4. juni 1986).
Hovedformålet med forslaget er at give flere muligheder for bosætning
af flygtninge og dermed søge dem integreret på boligmarkedet
hurtigst muligt.
På denne baggrund foreslås flygtningenes muligheder for at opnå lån
til betaling af beboerindskud udvidet til også at omfatte
klubværelser i privat byggeri. Ligeledes foreslåes at hver enkelt
boligtager, der er deltager i et bofællesskab, kan få lån til
betaling af en forholdsmæssig del af indskud eller forudbetalt
leje i såvel privat som almennyttigt byggeri. Det er dog en
forudsætning, at mindst halvdelen af boligtagerne i bofællesskabet
er flygtninge.
Endelig foreslås reglerne om statsrefusion ændret i lighed med den
gennemførte ændring af bistandsloven, således at refusionsperioden
udvides til 6 1/2 år, og refusionsbestemmelsens personkreds
udvides til at omfatte alle tilfælde, hvor der er tale om
familiesammenføringer. Forslagets § 1 nr. 32.
Ad III. § 1 nr. 21 i forslaget giver adgang til at udbetale
individuel boligstøtte med tilbagevirkende kraft ved gennemførelse
af lejestigninger som følge af stigning i ejendommens skatter og
afgifter. Efter lejelovgivningen kan sådanne skatte- og
afgiftsstigninger opkræves med tilbagevirkende kraft som et
eengangsbeløb. Efter de seneste store skatte- og afgiftsstigninger
har der været tale om endog meget store eengangsbeløb.
Ad IV. § 1 nr. 22 i forslaget giver øgede muligheder for at kræve
tilbagebetaling fra boligstøttemodtagere i forbindelse med
nedsættelse af boligudgiften med tilbagevirkende kraft. Man har
set eksempler på, at lejere efter huslejenævnskendelse eller dom
har fået lejen nedsat med lang tids tilbagevirkende kraft. I den
periode, lejenedsættelsen vedrører, har beboerne oppebåret
boligstøtte til den høje leje, og det er derfor ikke rimeligt, at
de også kan indkassere hele den tilbagebetalte leje. På den anden
side foreslåes det at tilbagebetalingskravet aldrig kan overstige
det lejebeløb, som lejeren får tilbagebetalt.
Ad V. Efter forslagets § 1 nr. 17 ændres § 33, således at en
indehaver af en andels- eller ejerbolig, som afhænder denne og
erhverver en ny andels- eller ejerbolig, kan lade
boligydelseslånet overføre til den nye bolig. Hermed lettes
pensionisters adgang til at skaffe sig en mere passende bolig. Da
gælden efter overførsel fra en ejerbolig til den nye bolig typisk
vil få en ringere sikkerhed, foreslås, at der skal betales et
ekstraordinært afdrag på 15 pct. ved overførslen af lånet til den
nye bolig.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Ad I. Forslagets nr. 5 og 6 (lettelse af pensionisternes
samspilsproblemer) vil medføre merudgifter for det offentlige, da
der for alle grupper er tale om uændret eller forøget boligydelse.
De samlede merudgifter for det offentlige ved det fuldt gennemførte
forslag er beregnet til ca. 125 mill. (i 1986 prisniveau).
Ved en gradvis gennemførelse over 5 år kan det skønsmæssigt antages,
at merudgifterne det første år vil andrage ca. 25 mill. kr., næste
år 50 mill. kr. etc., indtil det fulde merudgiftsniveau på 125
mill. kr. nås, når ændringerne er fuldt gennemført efter 5 år.
Under forudsætning af en statslig refusionsprocent på 75, vil statens
andel af merudgifterne udgøre ca. 95 mill. kr. og kommunernes
andel ca. 30 mill. kr.
De økonomiske konsekvenser for den enkelte boligydelsesmodtager kan
illustreres ved et par eksempler, hvor det som
beregningsforudsætning er antaget, at forslaget er fuldt
gennemført i 1987. Minimumsgrænsebeløbet ville i så fald være
nedsat i 1987 fra 6.300 kr. til 3.900 kr.
Eksempel 1.
Enlig folkepensionist med 46.000 kr. i indkomst og 15.000 kr. i
husleje.
Gældende regler
Grænsebeløb 15 pct. af 46.000 kr. ............. = 6.900 kr. Boligydelse 15.000 kr. - 6.900 kr. ............ = 8.100 kr. Efter fuldt gennemført forslag Grænsebeløb 10 pct. af 46.000 ................. = 4.600 kr. hvilket overstiger det nedsatte minimumsgrænsebeløb på 3.900 kr. Boligydelse 90 pct. x 15.000 kr. - 4.600 kr. .. = 8.900 kr. Stigning i boligydelse ........................ = 800 kr. ---------------------------------------------------------------- Hvis minimumsgrænsebeløbet ikke var nedsat ville boligydelsen blive 90 pct. x 15.000 kr. - 6.300 kr. = 7.200 kr., eller et fald på 900 kr. i forhold til gældende regler. Effekt af huslejeforøgelse (efter fuldt gennemført forslag). Pensionisten flytter til en bolig med husleje 25.000 kr., og øvrige forhold er uændret: Grænsebeløb 10 pct. af 46.000 kr. ............. = 4.600 kr. Boligydelse 90 pct. x 25.000 - 4.600 kr. ...... = 17.900 kr. Stigning i boligydelse ved 10.000 kr. huslejestigning ............................... = 9.000 kr. Eksempel 2. Folkepensionistægtepar med indkomst 100.000 kr. (social pension + en mindre anden indkomst) og en husleje på 30.000 kr. Gældende regler Grænsebeløb 15 pct. af 100.000 kr. ............ = 15.000 kr. Boligydelse 30.000 kr. - 15.000 kr. ........... = 15.000 kr. Efter fuldt gennemført forslag Grænsebeløb af 10 pct. af 100.000 kr. ......... = 10.000 kr. Boligydelse 90 pct. x 30.000 kr. - 10.000 kr. .. = 17.000 kr. Stigning i boligydelse ........................ = 2.000 kr. ---------------------------------------------------------------- Effekt af indkomstfremgang (efter fuldt gennemført forslag). Husstandens indkomst stiger med 10.000 kr., og øvrige forhold er uændret: Grænsebeløb 10 pct. af 110.000 kr. ............ = 11.000 kr. Boligydelse 90 pct. x 30.000 kr. - 11.000 kr. .. = 16.000 kr. Fald i boligydelse ved 10.000 kr. indkomstfremgang .............................. = 1.000 kr.
Forslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for
det offentlige.
Ad II. Merudgifterne som følge af forslagets § 1 nr. 28-31
(beboerindskud til bofællesskaber mv.) vil afhænge af såvel
tilgangen af flygtninge til boligmarkedet som af flygtningenes
bosætningsmønster.
Fra Dansk Flygtningehjælp er det blevet oplyst, at der i alt
forventes at blive overgivet ca. 4.000 til Dansk Flygtningehjælps
forsorg i 1987.
I perioden fra den 1. januar 1987 til den 1. oktober 1987 er der i
alt blevet overgivet 3.197 personer, der har fået
opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8
og 9, stk. 2, nr. 2.
Fra den 1. januar 1987 til den 10. september 1987 er der kommet 880
personer her til landet som familiesammenføringer til flygtninge.
Af disse er de 793 ikke indeholdt i overgivelsesantallet på de
3.197 personer, da de pr. 10. september 1987 ikke havde opnået
asyl, enten fordi deres ansøgning stadig var under behandling,
eller fordi der ikke var indgivet ansøgning.
Hvor mange personer, der i resten af året og næste år vil komme til
landet som familiesammenføringer til flygtninge, er det ikke
muligt at opgive pålidelige skøn over.
I 1988 forventes det, at der vil blive overgivet ca. 3.000 til Dansk
Flygtningehjælps forsorg. Dette skøn er naturligvis forbundet med
visse usikkerhedsmomenter.
Det er ikke muligt på forhånd at skønne, hvor mange husstande med
flygtninge, der bosætter sig i bofællesskaber eller
enkeltværelser, men det kan påregnes at forslaget vil medføre
meget begrænsede merudgifter.
Forslagets § 1 nr. 32 ændrer udmålingen af den periode, hvor staten
yder 100 pct. refusion for udgifterne til boligstøtte til
flygtninge. Med den gældende ordning ydes 100 pct., indtil de
pågældende har klaret sig uden social bistand i en sammenhængende
periode på 2 år. Efter forslaget skal staten yde 100 pct. refusion
af udgifterne i 6 1/ 2 år efter, at der er opnået
opholdstilladelse.
Forslaget skønnes ikke at påvirke de samlede udgifter til individuel
boligstøtte.
Forslaget må dog skønnes inden for de nærmeste år at medføre
forskydninger af udgifter fra staten til kommunerne. Denne
forskydning vil afhænge af det antal flygtninge, der har haft
opholdstilladelse i mere end 6 1/2 år, men endnu ikke har klaret
sig uden social bistand i en sammenhængende periode på 2 år. Det
er ikke muligt på forhånd at skønne, hvor stort dette antal vil
være. De forventede kommunaløkonomiske konsekvenser må dog
påregnes at blive af en begrænset størrelsesorden og vil ifølge
totalbalanceprincippet indgå i udmålingen af bloktilskud til
kommunerne.
Forslagets § 1 nr. 32 vil give administrative lettelser for
kommunerne, da det herefter alene afhænger af datoen for
opholdstilladelse, om en flygtning er omfattet af
refusionsordningen.
Ad III. Vedrørende forslagets nr. 21 (boligstøtte til
lejeforhøjelser, der opkræves med tilbagevirkende gyldighed som
følge af stigninger i skatter og afgifter) kan det på basis af
oplysninger fra Statsskattedirektoratet med nogen usikkerhed
skønnes, at de gennemsnitlige ejendomsskatter for
udlejningsboliger udgør ca. 20 kr. pr. m2 i 1987. Stigningen fra
1987 til 1988 skønnes endvidere at udgøre ca. 10 pct. Denne
stigning er resultatet af en stort set udændret årsregulering for
udlejningsejendomme samt en forøgelse i grundskyldspromillerne på
ca. 10 pct., hovedsagelig som følge af den nye lovgivning om
maksimale og minimale grundskyldspromiller.
Alt i alt vurderes det således, at ejendomsskatterne i 1988 vil stige
med ca. 2 kr. pr. m2 i forhold til 1987. En sådan stigning skønnes
at medføre årlige merudgifter til boligsikring og boligydelse på i
størrelsesordenen 45 mill. kr. Hovedparten af disse udgifter ville
imidlertid også komme til udbetaling under de gældende regler.
Hvis det antages, at udbetaling af boligstøtte med tilbagevirkende
kraft omfatter en periode på 5 mdr. (jf. reglen i lejelovens § 50)
vil merudgiften maksimalt udgøre knap 20 mill. kr. I praksis må
det imidlertid antages, dels at huslejestigningerne i en række
tilfælde varsles inden 5 mdr., dels at det ikke er alle modtagere
af boligstøtte, der vil anmode om udbetaling af støtte med
tilbagevirkende kraft. Hvis det forudsættes, at kun halvdelen af
boligstøttemodtagerne vil anmode herom, samt at den gennemsnitlige
periode, hvori der skal betales støtte med tilbagevirkende kraft
vil udgøre 3 mdr., kan det anslås, at merudgiften for stat og
kommune under eet udgør godt 5 mill. kr. i 1988.
I de følgende år vil det afhænge af såvel udviklingen i
vurderingspriserne som af udviklingen i grundskyldspromillerne,
hvor store de årlige merudgifter vil være. Det må dog antages, at
den i 1988 forudsatte stigning på 10 pct. vil ligge noget over de
gennemsnitlige årlige stigningstakter fremover. Forslaget vil
medføre omberegning af den løbende boligstøtte i løbet af året og
dermed øget administration for kommunerne.
Ad IV. Forslagets § 1, nr. 22, forventes ikke at få mærkbare
økonomiske og administrative konsekvenser for staten og
kommunerne. Da der efter forslaget indføres mulighed for at kræve
for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetalt i tilfælde, hvor
boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende kraft, vil der dog
blive tale om en positiv tendens i statens og kommunernes favør.
Ad V. Forslagets § 1, nr. 17, om overførelse af lånebeløbet til en
ny andels- eller ejerbolig forventes ikke direkte at medføre
merudgifter. Efter forslaget sker der alene en forsinket
tilbagebetaling i de tilfælde, hvor lånemodtageren ville være
flyttet alligevel, uanset at lånet derved ville forfalde. Dette
kombineres med en vis risiko for tab i forbindelse med lånets
typisk ringere prioritetsstilling i en ny ejerbolig. Tabsrisikoen
modsvares af indbetalingen til kommunen af 15. pct. af lånebeløbet
med påløbne renter. Forslaget forventes ikke at medføre mærkbare
administrative konsekvenser for det offentlige.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 2
Ved aktstykke 249, tiltrådt af finansudvalget den 3. juni 1987, er
der taget stilling til udbetaling af kulancemæssig godtgørelse af
HIV-smittede blødere. Finansudvalget har ved aktstykket tiltrådt
bestemmelsen som tekstanmærkning nr. 50 ad 10.02.51.01,
10.02.51.02, 31.20.74.02.
Til nr. 3
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 4
Ifølge den gældende lovs § 11, stk. 4, foretages ved beregning af
varmetillæg en reduktion af arealet i tilfælde af fremleje,
fremlån eller udlejning af en del af lejligheden. Reduktionen sker
på grundlag af værelsesantallet. Forslaget fastslår, at der også
skal reduceres i arealet, hvis en del af lejligheden anvendes til
erhverv.
Til nr. 5 og 6
Bestemmelserne svarer til L 118, § 1, nr. 1 og 2. Folketingets
forhandlinger. Folketingsåret 1986-87: Fremsættelse sp. 3440, 1.
behandling sp. 4160.
Til nr. 7
For funktionærer udbetales almindeligvis løn i 3 måneder efter
dødsfaldet. Den efterladte ægtefælle søger derfor i en række
tilfælde ikke om pension umiddelbart i tilknytning til ægtefællens
død. På den baggrund foreslås fristen i § 20, stk. 3, udvidet til
6 måneder.
Til nr. 8
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 9-11 og 15
Da det ofte er forekommet, at de sideløbende aftrapninger også
omfatter boligstøtte, der er ydet i medfør af § 24 b, foreslås, at
den gældende »fastfrysningsordning« i § 24 a udvides til både at
omfatte boligstøtte, der er ydet i henhold til § 24 og efter § 24
b. Der foretages således en »fastfrysning« af de ydelser, hvor
aftrapningen allerede er påbegyndt, idet der sker en beregning af,
hvad ydelsen vil udgøre i resten af aftrapningsperioden, når lejen
på »fastfrysningstidspunktet« lægges til grund. Fremtidige
lejestininger henføres således kun til den seneste
boligsikringsydelse og indgår kun i aftrapningen af denne ydelse.
Til nr. 12
Det har i praksis vist sig, at boligstøtte i andelsboliger er blevet
udbetalt i takt med, at enkelte forbedringsarbejder, som er
omfattet af saneringsplaner eller byfornyelsesbeslutninger, er
blevet afsluttet. Dette har medført, at nedsættelsen af
boligstøtten efter § 24 b, stk. 3, er sket i forhold til det
enkelte forbedringsarbejde, og efterhånden, som forbedringerne
skrider frem, kan man arbejde med mange sideløbende aftrapninger
af boligstøtten. En udlejer af en lejlighed kan ikke opkræve
lejeforhøjelse, før alle forbedringsarbejder, der er omfattet af
saneringen eller byfornyelsesbeslutningen, er afsluttet. Det har
ikke været tanken, at forholdene skulle være anderledes i
andelsboliger, og det foreslås derfor præciseret, at boligstøtten
først kan ydes fra det tidspunkt, hvor alle forbedringsarbejderne
er afsluttet.
Til nr. 13
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 14
Med ændringen præciseres det, at bestemmelsen også giver adgang til
boligstøtte for lejere, der efterfølgende individuelt overtager en
andel.
Til nr. 16
Ændringen er en konsekvens af indførelsen af kap. 4 a i
boligstøtteloven.
Til nr. 17
Efter den gældende lovs §§ 33, stk. 1, forfalder lånebeløbet med
påløbne renter ved ejerskifte eller ved overdragelse af
andelsbeviser.
Boligydelseslån, akkumuleret over nogle år inclusive renter, vil i
mange tilfælde forhindre, at pensionisten kan flytte til en anden
andels- eller ejerbolig. Dette forekommer urimeligt, især i
situationer, hvor en flytning er begrundet i omsorgsmæssige hensyn
eller vil medføre en betydelig boligforbedring. Det foreslås på
denne baggrund, at lånebeløbet kan overføres til en ny andels-
eller ejerbolig.
Af administrative hensyn foreslås ændringen at finde anvendelse på
alle låntagere, uanset baggrunden for erhvervelsen af den nye
bolig. Når der er tale om flytning fra en ejerbolig til en andels
eller ejerbolig vil sikkerheden for lånet typisk blive forringet,
samtidig med at der ofte vil fremkomme et overskud ved anskaffelse
af en sædvaligvis mindre bolig. Det foreslåes derfor at der som
vilkår for flytningen skal betales et afdrag på 15 pct. af
gælden.
Til nr. 18
I § 34 a er satser og grænsebeløb til brug for boligstøtteberegningen
i 1987 fastsat. Fremover fremkommer satser og grænsebeløb for de
enkelte år, i medfør af lov nr. 948 af 23. december 1986, ved en
regulering af beløbene i § 34 med en procentsats, der er fastsat
på finansloven for det forudgående år. § 34 a kan således ophæves
ved udgangen af 1987.
Til nr. 19
Da det findes administrativt uhensigtsmæssigt, at
kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende udbetaling af
boligstøtte, f.eks. til udlejer, skal kunne indbringes for andre
administrative myndigheder, foreslås, at anke ikke skal kunne
gennemføres i disse tilfælde. Der findes en tilsvarende
bestemmelse i lovens § 22, stk. 2.
Til nr. 20
Forslaget medfører en administrativ lettelse, idet omberegningen
først skal ske fra en førstkommende 1. efter eksempelvis
fremlejeforholdets begyndelse. Omregning har hidtil skullet ske
fra fremlejeforholdets etablering, f.eks. midt i en måned.
Til nr. 21
Efter lejelovens regler kan lejelforhøjelse som følge af øgede
skatter og afgifter på ejendommen under visse betingelser
pålægges med virkning tilbage fra det tidspunkt, hvor udgiften
pålignes ejendommen. Boligstøtten kan alene omberegnes for
fremtiden med virkning fra den 1. i måneden efter, at
boligstøttemodtageren har givet meddelelse om stigningen. Det er
fra flere sider påpeget, at dette føles urimeligt tyngende, ikke
mindst fordi ejendomsskatterne i de senere år har været stigende.
Forslaget bevirker, at der også kan opnås boligstøtte til den del af
lejeforhøjelsen, som opkræves med tilbagevirkende kraft. Det er
herved forudsat, at boligstøttemodtageren har givet meddelelse om
ændringen i overensstemmelse med § 39, stk. 1, 1. pkt., det vil
sige inden beløbet skal betales.
Til nr. 22
I medfør af boligreguleringslovens § 14 sammenholdt med § 17 kan
huslejenævnet under visse betingelser nedsætte den leje, som
samtlige lejere i en ejendom betaler, med tilbagevirkende kraft,
uden at alle lejerne i ejendommen er vidende om, at spørgsmålet om
lejens størrelse er indbragt for nævnet.
Yderligere kan lejere, som bor i almennyttigt byggeri, under særlige
omstændigheder opnå lejenedsættelse med tilbagevirkende kraft,
eksempelvis som følge af, at der fra boligselskabets side træffes
beslutning herom, fordi den leje, som hidtil er blevet betalt, i
et vist omfang har været udtryk for overbudgettering.
I henhold til boligstøttelovens regler om tilbagebetaling af for
meget oppebåret boligstøtte kan der alene rejses
tilbagebetalingskrav over for en boligstøttemodtager, såfremt
vedkommende har tilsidesat pligten til at oplyse
kommunalbestyrelsen om de forhold, der medfører nedsættelse eller
bortfald af boligstøtte, eller boligstøtten er modtaget mod bedre
vidende.
De lejere, som ikke kendte til indbringelsen for huslejenævnet af
sagen vedrørende lejens størrelse, og lejerne i det almennyttige
byggeri vil herefter kunne modtage et beløb fra udlejer som for
meget betalt leje, og der vil i givet fald ikke være hjemmel i
boligstøtteloven til at rejse tilbagebetalingskrav for den
modtagne boligstøtte til den høje leje i perioden fra
lejenedsættelsens ikrafttræden og til lejens faktiske
tilbagebetaling.
Da der har været rejst flere sager vedrørende spørgsmålet om, fra
hvilket tidspunkt tilbagebetalingskrav kan gøres gældende over for
de pågældende lejere, foreslås det, at der skabes øgede muligheder
for at kræve tilbagebetaling af boligstøtte fra
boligstøttemodtagere ved nedsættelse af boligudgiften med
tilbagevirkende kraft.
På grund af de særlige regler om, hvordan lejen fastsættes ved
boligstøtteberegning, kan tilbagebetalingskravet i visse tilfælde
overstige det faktisk tilbagebetalte lejebeløb. Det foreslås
derfor at begrænse tilbagebetalingskravet i denne situation til
det beløb, lejeren faktisk får udbetalt.
Til nr. 23
Ved lov nr. 250 af 22. maj 1986 om ændring af børnetilskudsloven og
bistandsloven blev der skabt hjemmel for det sociale udvalg til at
modregne i overskydende skat.
Det foreslås, at der i lighed hermed indføres hjemmel til at modregne
krav på tilbagebetaling af boligstøtte i overskydende skat.
Til nr. 24
Ændringen er en konsekvens af, at der ikke længere kan ydes
boligstøtte i medfør af lovens § 24 ved gennemførelse af gade- og
vejanlæg og andre offentlige anlæg.
Til nr. 25
Efter den gældende lovs § 47, stk. 2, har kommunalbestyrelsen pligt
til at yde beboerindskudslån til ældreboliger, såfremt
betingelserne for pligtlån er opfyldt. Der er ikke i lighed hermed
hjemmel til at yde frivillige lån efter § 52. Ældreboliger er
således ligestillede med almennyttigt byggeri mv. for så vidt
angår lån, kommunen skal yde. Det foreslås, at der skabes samme
ligestilling for så vidt angår frivillige lån.
Til nr. 26
Ændringen er delvis redaktionel.
For at nedsætte risikoen for, at kommunerne lider tab på lån eller
garanti for lån til betaling af depositum efter § 52 a, foreslås
endvidere, at reglen i § 54, stk. 2, om begrænsning i adgangen til
at gøre udlæg i beboerindskudslån finder tilsvarende anvendelse på
lån eller garanti for lån til betaling af depositum efter § 52 a.
Med henblik på at begrænse statens og kommunernes tab på boligydelse
i form af lån til andelshavere er det efter den gældende lovs §
32, stk. 2, en betingelse for lån, at andelsbeviset afleveres til
kommunen. Efter forslaget skal lån eller garanti for lån til
boligandel efter § 52 a ligeledes betinges af, at andelsbeviset
deponeres i kommunen. I forslaget fastsættes det også i
overensstemmelse med den gældende lovs § 32, stk. 2, at en
pensionist har ret til at foretage en sådan aflevering, uanset
eventuelle begrænsninger i andelsboligforeningens vedtægter, og
endelig fastslås det, at kommunen ikke kan foretage
retsforfølgning i andelen.
Til nr. 27
Efter den gældende regel i lovens § 54, stk. 3, indbetaler
boligselskabet ved forfald af beboerindskudslån låntagerens
tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner låntageren.
Der foreslås indført en tilsvarende regel for lån ydet i medfør af
§ 52 a.
Til nr. 28 og 29
Efter den gældende lovgivning kan der kun ydes lån til betaling af
beboerindskud for de enkelte deltagere i et bofællesskab, såfremt
disse personer kan betragtes som unge i boligbyggerilovens § 68,
stk. 1's forstand, og de flytter ind i almennyttigt byggeri opført
efter 1964. Efter forslaget vil der kunne ydes lån til betaling af
den enkelte boligtageres andel af det samlede beboerindskud i alt
almennyttigt byggeri. Det forudsættes, at bofællesskabet
overvejende består af flygtninge, det vil sige personer, der søger
om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået
opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8
og 9, stk. 2, nr. 2. Det følger af formuleringen, at der ved
mindst halvdelen forstås 2 eller 3 osv. når boligfællesskabet
består af 3 eller 5 osv.
Til nr. 30 og 31
Det foreslås, at der også skal kunne ydes lån til betaling af den
enkelte beboers andel af forudbetalt leje eller depositum i privat
byggeri, idet der også i sådant byggeri kan være muligheder for at
etablere bofællesskaber.
Det foreslås endvidere, at der også skal kunne ydes lån til betaling
af forudbetalt leje, depositum eller indskud vedrørende
enkeltværelser i privat byggeri. Det er herved forudsat, at
enkeltværelserne ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af
det een- eller to-familiehus, hvor udlejeren bor. Den garanti, som
kommunen kan yde for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser,
udvides så samtidig til at omfatte disse enkeltværelser, idet
garantibeløbet dog foreslås begrænset til et halvt års leje.
Til nr. 32
Med virkning fra 1. januar 1987 er lov om social bistand ændret,
således at statens forpligtelse i det omfang, staten skal afholde
alle udgifter i forbindelse med en udlænding, der har fået
opholdstilladelse, skal gælde i 6 1/2 år efter datoen for
opholdstilladelsen.
I lov om individuel boligstøtte, § 64, stk. 2, har udgifterne til
boligstøtte hidtil skulle refunderes af staten med 100 pct.,
indtil de pågældende har klaret sig uden hjælp efter lov om social
bistand i en sammenhængende periode på 2 år. Denne regel svarer
til den tidligere gældende regel i lov om social bistand. På
baggrund af den nævnte ændring af lov om social bistand foreslås
det, at også lov om individuel boligstøtte ændres, således at
statens forpligtelse til at refundere kommunerne deres udgifter
med 100 pct. sættes til en periode på 61/2 år efter datoen for
opholdstilladelsen.
I lighed med lov om social bistand foreslås det, at den forpligtelse,
staten har til at refundere de nævnte beløb, udvides til også at
omfatte personer, der har fået opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr 2-4, som følge af tilknytning til
een i Danmark fastboende person, når denne person selv er kommet
til landet efter de bestemmelser, der i øvrigt er nævnt i den
hidtidige refusionsbestemme i lov om individuel boligstøtte, eller
når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person. Det vil
sige at refusionsbestemmelsen også udvides til at omfatte de
tilfælde, hvor der er tale om familiesammenføringer.
Til nr. 33
Den gældende overgangsbestemmelse er ikke længere aktuel og foreslås
derfor ophævet.
Til § 2
§ 2 indeholder bestemmelser om lovens ikrafttræden.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.
september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, §
6 i lov nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10.
juni 1987, foretages følgende ændringer:
/--
1. I § 7, stk. 1, ændres »2-8« til: »2-9«. --/ § 7. Husstandsindkomsten er husstandens samlede socialindkomst med de i stk. 2-8 nævnte afvigelser. /--
2. I § 7 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Godtgørelse og afkast af godtgørelsen til HIV-smittede
blødere indgår ikke i husstandsindkomsten:»
3. I § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 3,» til: »§ 10 a,». --/ § 11.- - Stk. 3. Har lejeren pligt til at istandsætte det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 10 pct. Påhviler pligten kun delvis lejeren, forhøjes dog kun med 5 pct. Påhviler vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af § 10, stk. 3, i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen med 5 pct. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholsvis 10 og 5 pct. /--
4. I § 11, stk. 4, 2. pkt., udgår: »eller udleje«, og i stedet
indsættes: »udlejning eller anvendelse til erhverv«. --/ § 11. - - Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 9,75 kr. m2 bruttoetageareal, jf. § 34, stk. 3. Ved fremleje, fremlån eller udleje af en del af lejligheden fradrages der ved fastsættelse af bruttoetagearealet et areal, der svarer til den forholdsmæssge del af arealet for hele lejligheden efter antallet af værelser. /--
5. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I årene 1991-1995 nedsættes ved beregning af boligydelse de
procentsatser, der er nævnt i stk. 1, med 1 procentpoint om året
med virkning fra den 1. januar i den pågældende år. I årene
1991-1995 nedsættes ved beregning af boligydelse det beløb, der er
nævnt i stk. 1, sidste pkt., med 315 kr. pr. år.«.
Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.
6. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Fra 1. januar 1991 udbetales boligydelsen med det beløb, hvormed 98
pct. af boligudgiften overstiger grænsebeløbet. I årene 1992-95
nedsættes den procentsats, der er nævnt i 2. pkt., med 2
procentpoint om året med virkning fra den 1. januar i de
pågældende år.«. --/ § 18. - - Stk. 2. Boligydelsen udbetales med det beløb, hvormed den årlig boligudgift overstiger grænsebeløbet. /--
7. I § 20, stk. 3, ændres »3 måneder« til: »6 måneder«. --/ § 20. - - Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 3 måneder efter ægtefællens død. /--
8. I § 24, stk. 2, 1. pkt., ændres »genhusning sker i« til: »den
anviste erstatningsbolig er«. --/ § 24 - - Stk. 2. Såfremt genhusning sker i en lejlighed med flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end eet, nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelsr efter antallet af værelser. Antallet af værelser opgøres efter reglerne i § 19, stk. 2-4. /--
9. I § 24 a, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 1, 3 eller 4,» til: »§ 24,
stk. 1, 3, 4, eller § 24 b«. --/ § 24 a. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver berettiget til boligsikring efter § 24 og senere på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 24, stk. 1, 3 eller 4, nedsættes boligsikringsydelsen efter stk. 2. /--
10. I § 24 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 24«: »eller § 24
b«.
11. § 24 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Den seneste boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5, hvis
den er ydet efter § 24, og efter § 24 b, stk. 3 og 4, hvis den er
ydet efter henholdsvis § 24 b, stk. 1 og 2.«. --/ § 24 a. - - Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 24, stk. 5, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikringsydelse efter § 24, og lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligskringringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5. /--
12. I § 24 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt hvor samtlige
forbedringsarbejder er fuldført.«. --/ § 24 b. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligstøtte svarende til 75 pct. af den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter til finansiering af forbedringsarbejderne. /--
13. § 24 b, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør
af § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring
eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, udnytter
fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening, og«.
14. § 24 b, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til
lejligheden efter § 24, og som bliver andelshavere ved
andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen, eller som senere
bliver andelshavere.«. --/ § 24 b. - - Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til 1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter § 38 i lov om byfornyelses og boligforbedring anvises en lejlighed i en udlejningsejendom eller i en andelslejlighed i en privat andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 24 i denne lov, 2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening, jfr. § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2 i lov om sanering, og 3) lejere, der er berettiget til tilskud til lejligheden efter § 24, og som herefter overtager ejendommen på andelsbasis. /--
15. I § 24 b indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte
efter stk. 2, senere påny bliver berettiget til boligstøtte efter
§ 24 eller § 24 b, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.
Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4 idet
nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem
boligudgiften i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver
berettiget til en ny boligstøtteydelse efter § 24 eller § 24 b, og
boligudgiften i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev
anvist erstatningsbolig, indtil fortrinsretten til medlemsskab af
en andelsboligforening blev udnyttet, eller indtil ejendommen blev
overtaget på andelsbasis.«.
Stk. 6 bliver herefter stk. 8.
16. I § 25, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kap. 4«: »eller 4 a«. --/ § 25. En lejer, hvis årlige leje inden for de sidste 3 år som følge af forbedring, jf. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligskring svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal af forhøjelsen. /--
17. I § 33, stk. 3, indsættes før nr. 1 som nye numre:
» 1) såfremt pensionisten er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart
overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,
2) såfremt pensionisten umiddelbart overfører lånebeløbet til en ny
andels- eller ejerbolig, og pensionisten samtidig indbetaler 15
pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,»
Nr. 1) og 2) bliver herefter nr. 3) og 4).
18. § 34 a ophæves. --/ § 34 a. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter § 34, stk. 1 og 3, og § 62, stk. 2, skal finde sted på grundlag af reguleringspristallet for juli 1986, bortfalder. I stedet fastsættes de i § 34, stk. 1, nr. 1-9, og stk. 3, samt § 62, stk. 1, nævnte beløb således: 1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst: 10.300 kr., jf. § 7, stk. 4. 2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten: 10.800 kr., jf. § 7, stk. 6. 3) Standardbeløb for udgifter til drift og vedlieholdelse: 5.900 kr., jf. § 14, stk. 1, nr. 2. 4) Grænsebeløbets minimumsbeløb: 6.300 kr., jf. § 18, stk. 1. 5) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift: 41.100 kr., jf. § 21, 1. pkt.
Med 1 barn .......... 43.300 kr. Med 2 børn .......... 45.300 kr. Med 3 børn .......... 47.400 kr. Med 4 og flere børn . 49.400 kr.
jf. § 21, 2. pkt. 6) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte: 21.696 kr., jf. § 22, 1. pkt. Med 4 eller flere børn: 27.207 kr., jr. § 22,2 pkt. 7) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling: 6.300 kr., jf. § 24, 6. pkt. 8) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud: 732 kr., jf. § 29. 9) Minimumsbeløb for boligydelse i form af lån: 1.296 kr., jf. § 30. 10) Varmetillæg: 15 kr., jf. § 11, stk. 4. 11) Minimum for pensionisten årlige huslejeudgift, jf. § 59, stk. 2, udgør 3.100 kr., hvis kommunen betaler for lejlighedens opvarmning, og 2.400 kr., hvis pensionisten betaler for lejlighedens ovarmning. 12) Maksimum for hustandsindkomsten i pensionistboliger: 103.100 kr., jf. § 59, stk. 3. Stk. 2. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter § 34, stk. 4, skal finde sted på grundlag af timelønsindekset for marts måned 1986, bortfalder. I stedet fastsættes den i § 18, stk. 1, nævnte indkomstgrænse til 111.500 kr. i 1987. /--
19. I § 37, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af
boligministeren i medfør af 2. pkt., er endelig.«. --/ § 37. - - Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Boligministeren kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. /--
20. § 37, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller
nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det
tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller udlejningen
tager sin begyndelse, idet § 40, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.«. --/ § 37. - - Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra det tidspunkt, da fremlejeforholdet eller fremlånet tager sin begyndelse. /--
21. Efter § 39 indsættes:
»§ 39 a. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det tidspunkt,
hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning,
når lejeforhøjelsen skal erlægges som et eengangsbeløb, og lejeren
giver meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal
betales.«.
22. Efter § 41 indsættes:
»§ 41 a. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende
kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for
meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens
ikrafttræden, uanset om ansøgeren ikke har tilsidesat sin
oplysningspligt eller oppebåret boligstøtte mod bedre vidende.
Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som
ansøgeren har krav på at modtage som for meget betalt
boligudgift.«.
23. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af
overskydende skat med godtgørelse og renter, samt i
tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.'. --/ § 42. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse. /--
24. § 47, 2. pkt., affattes således:
»Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første
gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at
boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af
en sanering, en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og
boligforbedring eller en beslutning i medfør af lov om
boligtilsyn.«. --/ § 47. Efter bestemmelserne i §§ 48-50 ydes efter begæring lån til boligtagers betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri og i ejendomme, der tihører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest bekendtgørelse nr 483 af 16. august 1973, kapitel VI. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering, en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring, en beslutning i medfør af lov om boligtilsyn eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg. /--
25. I § 52 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er
indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med
handicap.«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
26. § 52 a, stk. 5 og 6, affattes således:
»Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, § 53 og § 54, stk. 2 og 4, finder
tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 6. Som betingelse for lån eller for garanti for lån til betaling
af boligandel i private andelsboligforeninger skal andelsbeviset
afleveres til kommunen. En pensionist har ret til at foretage en
sådan aflevering uanset eventuelle begrænsninger i
andelsboligforeningens vedtægter. Kommunen kan ikke foretage
retsforfølgning i andelen.'. --/ § 52 a. - - Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, og § 53 finder tilsvarende anvendelse. /--
27. I § 52 a indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af
andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren
indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter
afregner med låntageren.«.
28. I § 57 b ændres »§§ 48-50« til: §§ 48 og 49'. --/ § 57 b. Efter bestemmelserne i §§ 48-50 ydes efter ansøgning lån til betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel VI. /--
29. I § 57 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Lån efter reglerne i § 49, stk. 2, ydes til 3 eller flere,
der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum,
når mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån
ydes til den enkelte lejers forholdsmæssige del af
beboerindskuddet.«.
30. § 57 c affattes således:
»§ 57 c. Efter bestemmelserne i §§ 48, 49, stk. 1, og 57 b ydes efter
ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller
lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det
i § 57 b nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et
halvt års leje.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende
enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller
af det een- eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.«. --/ § 57 c: Efter bestemmelserne i §§ 48 og 49, stk. 1, ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 57 b nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje. /--
31. I § 57 h, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 57 c,
stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje.«. --/ § 57 h. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter §§ 57 c eller 57 f, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantien ydes kun til den del af de kontraktmæssige forpligtelser, der overstiger forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende. /--
32. § 64, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har fået
opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7-8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2 nr. 2, eller
3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning
til en i Danmark fastboende person, når denne person selv er
kommet til landet efter de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og
2, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,
refunderes af staten med 100 pct. i 6 1/ 2 år efter datoen for
opholdstilladelsen.«. --/ § 64. - - Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har opnået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og § 9, stk. 2, nr. 2, refunderes af staten med 100 pct., indtil de pågældende har klaret sig uden hjælp efter lov om social bistand i en sammenhængende periode på 2 år. --/ /--
33. § 68 ophæves. --/ § 68. Lejere, der har opnået boligsikring efter § 3 a, stk. 2, i den indtil 1. januar 1980 gældende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 389 af 1. august 1978, bevarer retten hertil, uanset at loven er ophævet. /--
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Dog træder § 1, nr. 4 og 5, i kraft den 1. januar
1991, og § 1, nr. 17, den 1. januar 1988.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte
Folketingsåret 1981-82 (1. samling):
Fremsættelse sp. 63, 1. behandling sp. 696. Tillæg A sp. 7.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling):
Fremsættelse sp. 373, 1. behandling sp. 635, 2. behandling sp. 2255
og 3. behandling sp. 2889. Tillæg A sp. 895, tillæg B sp. 55 og
59, og tillæg C sp. 51.
Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 64).
Folketingetsåret 1982-83 (1. samling):
Fremsættelse sp.1571, 1. behandling sp,. 1735, 2. behandling sp. 3248
og 3. behandling sp. 3755. Tillæg A sp. 1235, tillæg B sp. 783 og
869, og tillæg C sp. 191.
Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovtidende nr. 708).
Folketingsåret 1983-84:
Fremsættelse sp. 1244, 1. behandling sp. 1853, 2. behandling sp. 3100
og 3. behandling sp. 3314. Tillæg A sp. 957, tillæg B sp. 133, og
tillæg C sp. 155.
Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovtidende nr. 612).
Folketingsret 1983-84 (2. samling):
Fremsættelse sp. 4987, 1. behandling sp. 5207, 2. behandling sp. 6344
og 3. behandling sp. 6691. Tillæg A sp. 4013, tillæg B sp. 753, og
tillæg C sp. 463.
Loven stadfæstet 23. maj 1984 (Lovtidende nr. 242).
Folketingsåret 1985-86:
Fremsættelse sp. 3638, 1. behandling sp. 3934, 2. behandling sp.
4291, 3. behandling 4650. Tillæg A 2375, tillæg B sp. 521, og
tillæg C sp. 189.
Loven stadfæstet 19. december 1985 (Lovtidende nr. 578).
Fremsættelse sp. 5961, 1. behandling sp. 6660, 2. behandling sp.
12148, 3. behandling sp. 12502. Tillæg A sp. 3693, tillæg B sp.
1979, og tillæg C sp. 1031
Loven stadfætet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 299).
Fremsættelse sp. 10757, 1. behandling sp. 10949, 2. behandling sp.
12153, 3. behandling sp. 12504. Tillæg A sp. 5951, tillæg B sp.
2193, og tillæg C sp. 1093.
Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 303).
Folketingsåret 1986-87.
Fremsættelse sp. 2522, 1. behandling sp. 2992, 2. behandling sp.
4416, 3. behandling sp. 4812. Tillæg A sp. 1963. Loven stadfæstet
19. december 1986. (Lovtidende nr. 929).
Fremsættelse sp. 3014 1. behandling sp. 3414, 2. behandling sp. 4367,
3. behandling sp. 4823.
Loven stadfæstet 23. december 1986 (Lovtidende nr. 948).
Fremsættelse sp. 3440, 1. behandling sp. 4160.
Fremsættelse sp. 3440, 1. behandling sp. 4128, 2. behandling 11850,
3. behandling 12128.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende 379).