1987 LSF 86 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00086@1988-05-21/da
Indhold
I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374
af 15. august 1985, som ændret ved lov nr. 400 og 401 af 10. juni
1987, foretages følgende ændringer:
§ 1
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »selvejende
institutioner«: », jf. dog § 52c,».
2. I § 2, 1. pkt., indsættes efter »sammensætning«: », jf. dog §
52e.«.
3. Efter § 16a indsættes:
»§ 16b. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør eller en revisor
kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor
eller den interne revisionschef har ret til at være til stede og
udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i en
enkelt sag træffer anden bestemmelse. Samtlige revisorer har
altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af
sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af
regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet
bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en
protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer.
Et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en revisor, der ikke er
enig i bestyrelsens beslutning har ret til at få sin mening
indført i protokollen.«
4. Efter § 20 indsættes i kap. 5:
Ȥ 20a. Pengeinstituttet skal meddele tilsynet oplysninger om
forhold, der er af afgørende betydning for pengeinstituttets
fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at
pengeinstituttet overholder denne forpligtelse.«
5. § 21 affattes således:
»§ 21. Egenkapitalen i et pengeinstitut skal udgøre mindst 7 pct. af
dets aktiver m.v. Aktiverne m.v. vægtes i forhold til den risiko,
der hviler på dem. Ved opgørelsen af risikoen tages der hensyn
til debitorrisiko, renterisiko og valutarisiko.
Stk. 2. De enkelte former for aktiver m.v. indgår med vægte, der
fastsættes i regler udstedt af tilsynet.
Stk. 3. Tilsynet kan tillade, at aktiver, der er sikret ved
garantier af ganske særegen karakter, ikke indgår i opgørelsen.
Stk. 4. Såfremt det ved en måneds- eller årsopgørelse måtte vise
sig, at den i stk. 1 foreskrevne egenkapitaldækning ikke er til
stede, skal denne atter tilvejebringes inden tre måneder
derefter. Tilsynet kan i det enkelte tilfælde fastsætte en
kortere eller længere frist.«.
6. § 22 ophæves.
7. I § 23, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved opgørelsen tillægges pengeinstituttets afviklingsrisiko med den
pågældende kunde. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om
opgørelsen af afviklingsrisikoen.«
8. I § 24, stk. 1, 3. pkt., ændres »50 pct.« til: »75 pct.«.
9. I § 24 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ved opgørelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser indgår
tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som
pengeinstituttet har indgået. Tilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser herom.«.
10. I § 29 indsættes som stk. 3.:
»Stk. 3. Efter et regnskabsårs første seks måneder skal der
udarbejdes et halvårsregnskab bestående af balance (status),
resultatopgørelse og noter. For halvårsregnskabet finder § 29,
stk. 2, 1. pkt., § 30, § 31, stk. 1-3, samt §§ 32 og 33
anvendelse.«.
11. I § 30, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Årsregnskabet skal indeholde oplysning om retshandler af større
betydning, som har fundet sted mellem pengeinstituttet og de
virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med
pengeinstituttet, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1,
stk. 2, nr. 5, 6 og 7.«.
12. § 36 affattes således:
»§ 36. Et pengeinstituts halvårsregnskab og årsregnskab skal
revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være
statsautoriseret. Mindst een af de øvrige revisorer skal være
enten statsautoriseret eller registreret.
Stk. 2. Et pengeinstituts moder-, søster- og datterselskabs regnskab
skal revideres af de samme revisorer, som reviderer
pengeinstituttets regnskaber.
Stk. 3. Tilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk.
2.
Stk. 4. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser finder
med de fornødne tillempelser anvendelse på sparekasser og
andelskasser.
Stk. 5. Tilsynet fastsætter bestemmelser om revisionenes
gennemførelse i pengeinstitutter, herunder om oprettelse af
interne revisionsafdelinger og systemrevisionsafdelinger og om
systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.
Stk. 6. Tilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart
uegnet til sit hverv ,og i stedet udpege en anden revisor, jf.
herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan afholdes.
Stk. 7. Ved revisorskifte skal pengeinstituttet give tilsynet en
redegørelse om grunden hertil. En revisor, der fratræder sit
hverv, skal meddele tilsynet, hvorvidt fratrædelsen skyldes
særlige forhold.
Stk. 8. Tilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller sammen
med den interne revisionschef at give oplysninger om
pengeinstituttets forhold.
Stk. 9. Tilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et
pengeinstitut. Pengeinstituttet kan pålægges at betale for
revisionens udførelse. Tilsynet godkender honorarets størrelse.
Stk. 10. Revisor må ikke have lån i pengeinstituttet eller opnå
pengeinstituttets garanti, ligesom han ikke må stille pant eller
påtage sig kaution for forpligtelser over for pengeinstituttet.«
13. § 37, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Det reviderede og af bestyrelsen godkendte halvårsregnskab og
årsregnskab skal tillige med en genpart af revisionsprotokollen
senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor
regnskabet er godkendt af bestyrelsen, og senest 3 måneder efter
regnskabsperiodens afslutning indsendes til tilsynet.«
14. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:
»Stk. 2. Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det
repræsentantskabsmøde, hvor regnskabet er forelagt til
godkendelse, skal straks efter generalforsamlingen eller
repræsentantskabsmødet give tilsynet oplysning, om regnskabet er
vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller
repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen
godkendte regnskab, skal det endelige regnskab, som godkendt af
generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af
de ændringer, der er foretaget, indsendes til tilsynet inden 8
dage efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet.
Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted
senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
15. I § 50, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»I det omfang, det er nødvendigt for bedømmelse af et pengeinstituts
økonomiske stilling, har tilsynet endvidere adgang til at
indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos
virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har særlig direkte
eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i
årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.«.
16. Efter § 52b indsættes som nyt kapitel 12b:
»Kapitel 12b
Sparekassers omdannelse til aktieselskaber
§ 52c. I sparekasser, der drev virksomhed den 1. januar 1988, kan
repræsentantskabet efter reglerne i dette kapitel beslutte, at
sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af
sparekassens aktiver og gæld som helhed til et aktieselskab, der
har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at aktier
i aktieselskabet svarende til værdien af de indskudte aktiver
efter fradrag af sparekassens gæld overdrages til en
erhvervsdrivende fond.
Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1, træffes med det flertal,
der kræves til sparekassens opløsning.
§ 52d. Aktieselskabslovens §§ 134-134i finder med de nødvendige
ændringer anvendelse på fusionen mellem aktieselskabet som det
fortsættende selskab og sparekassen som det ophørende selskab.
Stk. 2. Garanterne i sparekassen skal tilbydes enten en ombytning af
deres garantbeviser til aktier i aktieselskabet eller kontant
indløsning efter eget valg. Sparekassen kan endvidere tilbyde
garanterne, at garantikapitalen bliver stående i selskabet i en
periode på indtil 5 år. Garantikapitalen medregnes i denne
periode ved opgørelsen af egenkapitalen, jf. § 21. I tilfælde af
selskabets opløsning fyldestgøres garantindskud før
aktiekapitalen. Den i aktieselskabslovens § 134a nævnte
fusionsplan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de
rettigheder, der tillægges garanterne.
Stk. 3. Den i aktieselskabslovens § 134b nævnte fælles
regnskabsopstilling og åbningsbalance udarbejdes efter de for
pengeinstitutter gældende regnskabsregler i lov om banker og
sparekasser m.v.
Stk. 4. Dokumenter, der ifølge aktieselskabslovens §§ 134-134i skal
indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige
til tilsynet.
Stk. 5. Tilsynet skal godkende fusionen i henhold til § 48.
§ 52e. Et aktieselskab, som i medfør af reglerne i dette kapitel
overtager en sparekasse, er berettiget til at betegne sig som
sparekasse, idet dog ordet »aktieselskab« eller deraf dannede
forkortelser skal tilføjes navnet.
Stk. 2. Reglerne for banker finder iøvrigt anvendelse på
aktieselskabet.'
17. I § 53 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Undlader en virksomhed, som nævnt i § 50, stk. 1, 3. pkt.,
at opfylde de pligter, som efter loven påhviler virksomheden, kan
industriministeren som tvangsmiddel pålægge virksomheden som
sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller
ugentlige tvangsbøder.«.
18. § 54, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4 og 5, §§ 2, 4 og 4a, §
6, stk. 1, § 12, stk. 1, § 14, § 15d, stk. 1, § 15f, stk. 3, §
15k, stk. 1, §§ 19, 20, 20a og 23, stk. 1, §§ 24, 25 og 27, stk.
1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-35, § 36, stk. 1, 7 og 10, §§
38, 39, § 39a, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 45a, stk. 1 og
4, §§ 47 og 48, § 48a, stk. 5, og § 51 straffes med bøde eller
hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig
straffelov.«.
§ 2
§ 1, nr. 1-4, samt nr. 10-18, træder i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Lovtidende.
Stk 2. § 1, nr. 7-9, træder i kraft den 1. august 1988.
Stk 3. § 1, nr. 10, 11, og bestemmelserne i § 36, stk. 1-3, i nr.
12, nr. 13 og 14, finder første gang anvendelse for regnskabsåret
1989.
Stk 4. § 1, nr. 5 og 6, træder i kraft 1. januar 1990.
§ 3
Uanset bestemmelserne i § 22, stk. 3, 1. og 2. pkt. kan
pengeinstitutter indtil udgangen af 1989 optage ansvarlig
indskudskapital med et kortere opsigelsesvarsel end 5 år, som kan
medregnes ved opgørelsen af egenkapitalen, jf. § 21, såfremt den
tidligst kan opsiges til udgangen af 1989.
Stk. 2. Bestemmelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund
Regeringen nedsatte den 14. maj 1986 et embedsmandsudvalg med den
opgave at kortlægge årsagerne til, omfanget af og strukturen i
den udvikling, der pågår i det danske finansielle system.
Udvalget afgav i juni 1987 sin betænkning: Brancheglidning i den
finansielle sektor (betænkning nr. 1108 af juni 1987).
Forud for udvalgets nedsættelse har der i Folketinbet været fremsat
to beslutningsforslag, B 72, 1984-85 (FT sp. 5411 og 6440, FT A.,
sp. 3079), og B 123, 1985-86 (FT sp. 8423 og 10308, FT A, sp.
5257, FT B sp. 2299), om en modernisering af lovgivningen om de
penge- og kapitalformidlende institutioner og virksomheder.
På grundlag af betænkning 1108 afgav industriministeren i november
1987 en redegørelse til Folketinget, som blev behandlet i
Folketinget den 10. november 1987. I redegørelsen bebudedes en
række lovgivningsinitiativer på området, hvor nærværende
lovforslag er eet af tre lovforslag. De to andre lovforslag er
fremsat samtidig hermed og vedrører ændringer i lov om
forsikringsvirksomhed og i lov om visse kreditinstitutter. I det
følgende omtales lovforslagets enkelte elementer.
2. Kontrol med finansielle koncerner
En gruppe af forslag har som overordnet mål at skabe grundlag for
bedre kontrol med pengeinstitutter, som indgår i en koncern eller
i koncernlignende forhold.
Ved tidligere lovgivning er der i bank- og sparekasseloven
tilvejebragt regler om fælles regnskabsaflæggelse for koncerner,
hvor pengeinstituttet optræder som moderselskab. Derimod findes
ikke særlige regler i bank- og sparekasseloven for koncerner
eller koncernlignende forhold, hvor pengeinstituttet indgår som
søsterselskab eller som datterselskab sammen med andre typer
virksomheder. Dette indebærer, at der i sådanne relationer ikke
er de samme muligheder for offentligt indseende og kontrol, som
ved rene finansielle koncernforhold.
Der består i sådanne koncernforhold en risiko for, at
pengeinstituttet indgår i engagementer med moderselskab eller
associerede virksomheder, som ikke ville finde sted under
normale, markedsmæssige vilkår. Med henblik på at forebygge at
sådanne dispositioner til skade for pengeinstituttet finder sted,
foreslås regler, som sikrer større gennemsigtighed i forhold til
disse koncernrelationer. Finanstilsynet får ret til at indhente
oplysninger og foretage inspektion hos øvrige virksomheder i en
koncern, hvori indgår et pengeinstitut.
Samtidig indføres en pligt til for pengeinstituttet at oplyse i
regnskabet om dispositioner af større betydning med øvrige
virksomheder i koncernen, som ikke er under tilsyn.
3. Revision og regnskab
I betænkning 1108 anbefales det at styrke revisionens rolle.
Baggrunden for overvejelserne er dels et generelt krav om tættere
kontrol med pengeinstitutterne, dels at der i de større
pengeinstitutter har fundet en udvikling sted med hensyn til
pengeinstitutvirksomhedens stadig mere komplicerede karakter og
revisionsarbejdets volumen, der har medført en betydelig afstand
mellem de faktiske forhold og den situation, lovgivningen tegner,
og endelig at der er opstået et behov for at beskytte den interne
revisions position i pengeinstitutterne.
Forslagene skal derfor søge at sikre de interne revisionsafdelinger
tilstrækkelige ressourcer og størst mulig uafhængighed, at
forbedre koordinationen mellem intern revision, ekstern revision
og ledelse, at sikre revisionen mulighed for på et tidligt
tidspunkt at få afdækket og rapporteret eventuelle problemer i
pengeinstituttet, og endelig at sikre tilsynet en løbende
rapportering om pengeinstituttets økonomiske stilling og mulighed
for - om nødvendigt - at gribe ind i tide.
For at styrke gennemsigtigheden i forhold til offentligheden skal
pengeinstitutterne for fremtiden aflægge halvårsregnskaber.
Forslagene skal ses i sammenhæng med en række ændringer i
revisionslovgivningen og i selskabslovgivningens
revisionsbestemmelser, som foreslås overført til
årsregnskabsloven.
4. Tilsyn
Tilsynets rolle skal styrkes. Tilsynet skal have bedre muligheder
for at afdække problemer i pengeinstitutterne på et tidligt
tidspunkt, hvorfor indberetningspligten skærpes og tilsynets
mulighed for selv at indhente oplysninger forbedres.
Der gennemføres derfor regler om, at der bør gives tilsynet mulighed
for at foranstalte ekstraordinær revision i et pengeinstiut, at
tilsynets mulighed for at indkalde de eksterne revisorer bør
udbygges til også at omfatte revisionschefen, og at
pengeinstituttet forpligtes til selv at meddele tilsynet, hvis
der konstateres alvorlige problemer.
5. Modernisering
Egenkapitalkravet for pengeinstitutter (på 8 pct.) opgøres i dag i
forhold til de samlede gælds- og garantiforpligtelser (passiver).
Hensynet til en ligestilling i konkurrencen med udenlandske
pengeinstitutter tilsiger, at egenkapitalkravet opgøres på samme
måde i Danmark som i hovedparten af OECD-landene. Her opgøres
egenkapitalkravet i forhold til pengeinstituttets aktiver (udlån,
fondsbeholdning m.v.), som vægtes efter hvilken skønnet risiko,
der er forbundet med det pågældende type aktiv. Endvidere vil en
omlægning til et egenkapitalkrav opgjort på grundlag af aktiverne
give et mere fyldestgørende grundlag for en vurdering af de
risici et pengeinstitut er engageret i. Der stilles derfor
forslag om at basere egenkapitalopgørelsen på en risikovægtet
opgørelse af aktiverne.
I tilknytning til dette forslag foreslås det at lempe adgangen for
pengeinstitutterne til at placere midler i aktier, idet der ved
risikovægtningen vil kunne tages tilbørligt hensyn til, at
egenkapitalen ikke udsættes for alvorlig forringelse ved tab på
anbringelse i aktier. Det foreslås derfor at udvide adgangen til
at anbringe midler i aktier til et beløb svarende til 75 pct. af
egenkapitalen.
I forbindelse med forslaget om ændring i grundlaget for opgørelsen
af egenkapitalkravet foreslås det endvidere, at adgangen til at
medregne ansvarlig indskudskapital ved opgørelsen ophæves. Der er
ved fastsættelsen af det nye egenkapitalkrav taget hensyn hertil,
idet den ændrede metode til opgørelsen ikke tilsigtes at indebære
hverken en stramning eller en lempelse.
Endelig foreslås det som en naturlig forlængelse af den ændrede
metode til opgørelse af kravet til egenkapital og den
risikovægtning, som finder sted her, at der indarbejdes regler i
loven om afdækning af risici ved afvikling af forretninger med en
kunde, som ikke kan gennemføre forretninger på grund af f.eks.
konkurs, samt om en mere hensigtsmæssig måde at registrere risici
ved aktiedispositioner.
6. Omdannelse af sparekasser til aktieselskaber
Sparekasserne er selvejende institutioner og kan på grund af denne
virksomhedsform ikke som bankerne tilvejebringe kapital ved
udstedelse af aktier. Der stilles derfor forslag om, at
sparekasserne gives mulighed for omdannelse til aktieselskaber.
Den nuværende egenkapital kanaliseres over i en fond, hvis formål
bliver at drive sparekassen videre i aktieselskabsform. Fondens
kapital vil bestå af aktier i sparekasseaktieselskabet. I øvrigt
tilstræbes det i videst muligt omfang at bibeholde de særlige
karakteristika, bl.a i form af kundedemokrati, som i dag
kendetegner sparekasserne. Ændringen vil endvidere gøre det
muligt at etablere et moderholdningselskab, hvilket i en
fremtidig konkurrencesituation kan være nødvendigt for
konkurrence på lige vilkår med finansielle institutter, som
allerede har denne mulighed.
Ministeren for skatter og afgifter fremsætter særskilt lovforslag
med de nødvendige justeringer i skattelovgivningen.
7. Høring
Forslagene om ændrede regnskabs- og revisionsbestemmelser har været
forelagt Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Aktieselskabs-Registeret, Tilsynet med
Banker og Sparekasser, Forsikringstilsynet, Det Danske
Handelskammer, Assurandør-Societetet, Industrirådet,
Håndværksrådet, Danmarks Sparekasseforening, Den Danske
Bankforening, Dansk Revisor Union, Danmarks Rederiforening,
Københavns Fondsbørs, Danmarks Nationalbank, Foreningen af Danske
Børsmæglerselskaber, Foreningen af Fondsbørsvekselerere,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Landsorganisationen i Danmark,
Dansk Arbejdsgiverforening, Revisionschefkredsen, Forenede Danske
Brugsforeninger, Dansk Organisation af Detailhandelskæder,
Butikshandelens Fællesråd, Liberale Erhvervs Råd, Advokatrådet,
Landbrugsrådet og Revisorkommissionen.
De øvrige forslag er udformet efter drøftelser med Den Danske
Bankforening, Danmarks Sparekasseforening, Danmarks Nationalbank
og Tilsynet med Banker og Sparekasser.
8. Administrative og statsfinansielle konsekvenser
I forbindelse med en omorganisering af Industriministeriet
sammenlægges Tilsynet med Banker og Sparekasser og
Forsikringstilsynet fra 1. januar 1988 til eet tilsyn -
Finanstilsynet - som i den forbindelse tilføres øgede ressourcer,
bl.a. i form af årsværk. Det er et væsentligt led i
strukturændringen, at der åbnes adgang til løbende justering af
ressourcefordelingen inden for ministeriets forskellige områder.
Et eventuelt yderligere behov for ressourcer, som følge af
lovforslaget, kan vanskeligt vurderes før strukturomlægningen er
tilendebragt. Da pengeinstitutterne dækker omkostningerne ved
tilsynet vil en eventuel ressourceforøgelse ikke medføre udgifter
for statskassen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1 og 2
Ændringerne er redaktionelle. Der henvises til bemærkningerne til
forslagets kapitel 12b, (nr. 16).
Til nr. 3
Revisors ret til indkaldelse af og deltagelse i bestyrelsesmøder
indebærer dels, at revisor sikres information på samme niveau som
bestyrelsesmedlemmer, og dels at revisor har mulighed for at
orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold af
betydning for pengeinstituttets virksomhed. Som konsekvens heraf
må det forudsættes, at revisor får tilsendt dagsorden med bilag
på lige fod med bestyrelsesmedlemmer.
Den kompetence, der i 3. pkt. tillægges revisorerne, gælder for
såvel eksterne som interne revisorer.
Til nr. 4
Bestemmelsen sigter mod tilfælde, hvor det konstateres, at
pengeinstituttet er i vanskeligheder. I tilfælde, hvor
pengeinstituttets ledelse ikke selv tager initiativ til at
meddele tilsynet om dette, er de valgte revisorer forpligtede til
at påse, at tilsynet får kendskab til problemerne. Revisor kan
endvidere indkalde og orientere bestyrelsen, jf. forslagets § 16b
(nr. 3). Eventuelt kan revisor vælge at fratræde og herefter over
for tilsynet redegøre for årsagen til fratrædelsen, jf.
forslagets § 36, stk. 7, (nr. 12).
Til nr. 5
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at egenkapitalen måles i forhold
til et pengeinstituts samlede aktiver, inkl. garantier, mens den
nugældende regel sætter egenkapitalen i forhold til
pengeinstituttets gælds- og garantiforpligtelser.
Ved anvendelse af aktivsiden ved måling af solvens-forholdstal er
det muligt at tage hensyn til de forskellige risici, der hviler
på de enkelte aktiver. De risici, der kan hvile på et aktiv, er
debitorrisiko, renterisiko og valutarisiko.
Der er ved udformningen af bestemmelsen alene nævnt forskellige
risikoformer, medens de enkelte forretninger, som
pengeinstitutterne udfører ikke er nævnt. Dette indebærer, at der
ved reglen er taget højde for, at pengeinstitutterne til
stadighed udvikler nye forretningstyper.
Begrebet aktiver skal forstås i bred forstand. Det afgørende ved
vurderingerne af, om en forretning skal medtages i beregningen,
er, om der hviler en af de ovennævnte risikoformer på
forretningen.
Den procentandel på 7 pct., som egenkapitalen skal udgøre af de
vægtede aktiver, er fastsat ud fra kalkulationer på baggrund af
pengeinstitutternes nuværende balancer.
Det har ikke været hensigten at indføre en stramning af
egenkapitalkravene for pengeinstitutterne, men på den anden side
heller ikke nogen lempelse. Egenkapitalen skal derfor
gennemsnitligt være af samme størrelse som det nuværende krav om,
at et pengeinstituts ansvarlige kapital skal udgøre 8 pct. af
dets samlede gælds- og garantiforpligtelser.
Ved debitorisiko forstås den risiko de forskellige typer udlån er
behæftet med. Der vil ved risikovægtningen kunne sondres mellem
udlån til f.eks. offentlige institutioner, pengeinstitutter og
private.
Ved opgørelsen af et pengeinstituts renterisiko anvendes
varighedsbegrebet som udgangspunkt. Varigheden angiver en
fordrings gennemsnitlige restløbetid, idet der ved beregningen
tages hensyn til fordringens afdragsprofil.
Da der ikke for alle fordringer/tilgodehavender foreligger rimeligt
tilgængelige oplysninger, der kan danne grundlag for beregningen
af varigheden, kan visse fordringer renterisikovægtes efter
restløbetiden.
Ved anvendelsen af restløbetiden tages der ved beregningen ikke
hensyn til fordringens afdragsprofil. Det må forventes, at danske
obligationer skal vægtes efter varigheden. Varigheden vil normalt
være mindre end restløbetiden, men for relativt korte
restløbetider vil forskellen være beskeden.
Valutarisiko fastsættes som eet gennemsnit. Da det endvidere er
normalt at afdække valutadispositioner, vil der blive fastsat
særlige regler for vægtning af valutadispositioner, for hvilke
der er indgået en dækningsforretning.
Reglerne om risikovægtning vil blive omfattende og detaljerede, og
vil løbende skulle justeres i takt med udviklingen. Disse regler
fastsættes derfor efter stk. 2 i en bekendtgørelse udstedt af
Finanstilsynet.
Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den nuværende i § 21, stk. 2.
I forslagets stk. 4 foreslås, at 6-måneders fristen i den nuværende
bank- og sparekasselovs § 21, stk. 3, nedsættes til 3 måneder, da
egenkapitalkravet med forslaget giver et mere direkte udtryk for
risikoen. Hvis der ved en fejlstyring ikke er dækning, skal der
straks træffes foranstaltninger i form af f.eks. ændring af
balancesammensætningen til retablering af egenkapitaldækningen.
Tilsynet gives mulighed for i de konkrete tilfælde at forlænge eller
afkorte fristen for opfyldelsen.
Til nr. 6
Der er ved fastsættelsen af egenkapitalkravet i forslaget til
ændring af § 21 taget hensyn til, at reglerne om, at ansvarlig
indskudskapital kan ligestilles med egenkapital, samtidig
foreslås ophævet. Baggrunden for dette forslag er følgende:
Ansvarlig indskudskapital er ikke en sikring mod konkurs, idet den
ansvarlige indskudskapital ikke kan indgå i bedømmelsen af, om et
pengeinstitut er solvent eller ej. Dette er blevet illustreret
af, at den ansvarlige indskudskapital i flere tilfælde har vist
sig at være uegnet ved en rekonstruktion af et pengeinstitut,
idet der ikke kan foretages en nedskrivning af ansvarlig
indskudskapital, uden at pengeinstituttet erklæres konkurs.
Endvidere er der eksempler på, at en række af de aftaler om
ansvarlig indskudskapital, som pengeinstitutterne indgår i
overensstemmelse med international kutyme, indeholder klausuler,
der kan medføre, at kapitalen forfalder før den stipulerede
femårsperiode. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor
kapitalgrundlaget forringes, eller hvor pengeinstituttet bliver
genstand for en rekonstruktion. Det oprindelige formål med
ansvarlig indskudskapital - at indføre en særlig kapitalform for
sparekasserne - er ikke afgørende, når der som foreslået åbnes
adgang til at omdanne sparekasser til aktieselskaber.
Endelig skal det nævnes, at indskudskapital som særlig sikring af
indskyderne/kreditorerne vil være af mindre betydning, efter at
der er indført en indskydergarantiordning.
Til nr. 7
Den nuværende § 23 har til formål at begrænse et pengeinstituts
risici på en enkelt kunde, idet pengeinstitutterne ikke må have
et engagement med en enkelt kunde, der overstiger 35 pct. af
pengeinstituttets egenkapital. Såfremt direktionen og to
trediedele af bestyrelsen er enig, kan engagementet forhøjes til
50 pct. af pengeinstituttets egenkapital.
Ved engagementer har loven hidtil kun henregnet »at yde kredit eller
påtage sig garanti for«. Imidlertid kan et pengeinstitut have
andre risici med en enkelt kunde, uden at disse risici er
medtaget i den nuværende bestemmelse. Formålet med ændringen er
derfor at medtage disse.
Risiciene opstår ved, at pengeinstituttets kunde på grund af sine
økonomiske forhold, f.eks. konkurs, ikke kan gennemføre indgåede
forretninger med pengeinstituttet. Pengeinstituttet kan derfor
være nødsaget til at foretage en kompensationsforretning til
anden side, og er i den forbindelse udsat for at lide et
økonomisk tab. Tabet vil som regel kunne anmeldes i den
oprindelige kontrahents bo, men kravet vil ofte ikke have megen
værdi.
Pengeinstitutter medregner ofte internt de nævnte afviklingsrisici,
når pengeinstituttet opgør forholdet til en kunde. For disse
institutter vil der derfor alene være tale om, at de i
almindelighed benyttede regler tillige gøres til et lovkrav.
Til nr. 8
I betænkning nr. 1108 om »Brancheglidning i den finansielle sektor«
er det foreslået at forøge muligheden for pengeinstitutternes
samlede aktieportefølje.
Liberaliseringen skal ses som led i et almindeligt ønske om at kunne
tilføre risikovillig kapital til erhvervsvirksomheder.
Begrænsningen for den samlede aktieinvestering vedrører såvel aktier
i pengeinstitutternes datterselskaber som i koncernuafhængige
selskaber. Udvidelsen får derfor tillige den virkning, at
pengeinstitutterne i et vist omfang får mulighed for at udvide
aktiviteterne i datterselskaber.
Finanstilsynet har mulighed for at dispensere fra reglen, og det
forudsættes, at den nuværende dispensationspraksis fortsættes.
Efter praksis dispenseres der sædvanligvis for aktier i
udenlandske datterbanker og i børsmæglerselskaber. Baggrunden
herfor er, at man ikke vil hæmme de danske pengeinstitutters
udvikling i udlandet henholdsvis, at børsreformen har medført, at
pengeinstitutterne har udskilt en del af den sædvanlige drift i
et selvstændigt selskab.
Til nr. 9
I forbindelse med ændringen af bank- og sparekasselovens § 21,
hvorefter egenkapitalen sættes i relation til risikoen på
pengeinstitutters aktiver m.v., er det naturligt tillige at ændre
risikoreglerne i bank- og sparekasselovens § 24. Ændringen vil
indebære, at kravene udmåles i forhold til den risiko, som
pengeinstituttet har på sine aktiedispositioner, uanset om
aktierne indgår i den bogførte beholdning eller ej.
De regler, som fastsættes af Finanstilsynet, vil f.eks. indeholde
bestemmelser om spot- og terminsforretninger, idet
pengeinstituttets risiko er den samme, hvadenten en aktie findes
i den bogførte beholdning eller den er købt spot eller på termin.
Endvidere vil aktiekursrisikoen elimineres, hvis aktier i den
bogførte beholdning modsvares af salgsspot- eller
terminsforretninger.
Til nr. 10
Bestemmelsen lovfæster pengeinstituttets pligt til udarbejdelse af
halvårsregnskab. Ved halvårsregnskabets aflæggelse kræves der
ikke beretning, og der er ikke hjemmel til at foretage de i § 31
, stk. 4, nævnte opskrivninger af anlægsaktiver.
Til nr. 11
Forslaget skal gøre det muligt for tilsynet og trediemand at
orientere sig i årsregnskabet om, hvilke eventuelle særlige
forhold som følger af, at et pengeinstitut indgår i en finansiel
koncern udover, hvad allerede følger af bank- og sparekasselovens
§ 48a. Af særlig interesse vil være at få oplysning om
transaktioner, som har haft væsentlige konsekvenser for
pengeinstituttets indtjeningsevne, resultat, egenkapital
(aktivsiden) eller forpligtelser (passivsiden), som har fundet
sted mellem pengeinstituttet og dets moderselskab, søsterselskab
og de med disse associerede virksomheder.
Transaktioner mellem et pengeinstitut og et datterselskab er tillige
omfattet af bestemmelserne om konsolideret tilsyn i bank- og
sparekasselovens § 48a, hvorved risikoen for misbrug i denne
relation må anses som forholdsvis ringe. Transaktioner mellem et
pengeinstitut og dets datterselskaber, som led i normal
pengeinstitutvirksomhed, skal derfor ikke oplyses efter § 30,
stk. 4, 3. pkt.
Som middel til at afgrænse bestemmelsens område er der henvist til
de forbindelser mellem virksomheder, som er defineret i
årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7. Denne
fremgangsmåde er valgt, fordi dansk ret ikke indeholder en
samlet, velafgrænset definition af koncernbegrebet, som
umiddelbart ville være anvendelig i den foreliggende sammenhæng.
Med henvisningen til årsregnskabsloven omfatter reglen dels alle
virksomheder, som er forbundne med et pengeinstitut, hvadenten
pengeinstituttet er henholdsvis moder-, datter- eller
søsterselskab til den pågældende virksomhed, dels alle
virksomheder, som er associerede i den i § 1, stk. 2, nr. 6,
definerede betydning til en hvilken som helst virksomhed inden
for koncernen, hvori pengeinstitutet indgår.
De pågældende bestemmelser i årsregnskabsloven er affattet således:
§ 1, stk. 2,
»5. Dattervirksomheder:
aktieselskaber og anpartselskaber, som er datterselskaber af et
selskab, jf. § 2 i aktieselskabsloven og i anpartselskabsloven,
samt andre virksomheder, med hvilken selskabet har en tilsvarende
forbindelse.
6. Associerede virksomheder:
virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men i hvilke et
selskab har kapitalandele med henblik på en varig tilknytning,
der bidrager til selskabets aktiviteter. En virksomhed formodes
at være en associeret virksomhed, hvis selskabet ejer 20 pct.
eller mere af dens kapital, medmindre andet fremgår af selskabets
og virksomhedens forhold og omstændighederne i øvrigt.
7. Koncernvirksomheder:
et moderselskab og dets dattervirksomheder, jf. nr. 5.«
Til nr. 12
Efter den gældende lovgivning skal et pengeinstituts årsregnskab
revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være
statsautoriseret.
For at sikre, at pengeinstitutternes regnskaber reelt bliver
reviderede af mindst to offentligt godkendte revisorer foreslås
det i stk. 1, at mindst een af de øvrige revisorer skal være
statsautoriseret eller registreret.
Bestemmelsen i stk. 2 lovfæster Brancheglidningsudvalgets
henstilling (Betænkning nr. 1108, 1987, side 43) om, at der bør
stilles krav om, at der skal være sammenfald mellem den eksterne
revision i moder-, søster- og datterselskaber.
Der kan bl.a. være særlige problemer i forbindelse med revisors
adgang til at revidere et pengeinstituts udenlandske selskab(er),
hvorfor det foreslås i stk. 3, at tilsynet får mulighed for i
særlige tilfælde af dispensere fra kravet i stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 4 er enslydende med det i nuværende stk. 2.
Reglerne for revision i aktieselskaber foreslås samtidigt i et
selvstændigt lovforslag overflyttet til årsregnskabsloven.
I forbindelse med udstedelsen af en ny bekendtgørelse om revisionens
gennemførelse i pengeinstitutter, hvori kravene til den interne
revisionsafdeling skærpes, foreslås det i stk. 5, at oprettelsen
af en intern revisionsafdeling formaliseres i loven.
Endvidere foreslås det, at Finanstilsynet får hjemmel til at udstede
retningslinier for oprettelse af systemrevisionsafdelinger og om
systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler. Meningen
med bestemmelsen er at give mulighed for at etablere en
systemrevision på fælles datacentraler, som helt eller delvist
udarbejder regnskabsmateriale eller skaber transaktionsgrundlag
for flere pengeinstitutter.
I stk. 6 foreslås, at Finanstilsynet, hvis en valgt revisor
afskediges, kan udpege en anden revisor, der fungerer, indtil nyt
valg kan afholdes. Denne anden revisor skal udnævnes under
iagtagelse af bestemmelsen i stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 7 forpligter pengeinstituttet til at redegøre
over for tilsynet, hvis en valgt revisor udskiftes. Samtidig
foreslås det, at en revisor, der fratræder sit hverv, er
forpligtet til at meddele tilsynet, hvorvidt fratrædelsen skyldes
særlige forhold.
I forbindelse med skærpelsen af kravene til de interne
revisionsafdelinger foreslås det i stk. 8, at den gældende
bestemmelse, jf. lovens § 36, stk. 5, udvides til også at omfatte
den interne revisionschef. Tilsynet kan herefter pålægge de
valgte revisorer enten alene eller sammen med den interne
revisionschef at give oplysninger om pengeinstituttets forhold.
Formålet med denne udvidelse er at give tilsynet større mulighed
for at afdække eventuelle problemer i pengeinstituttet.
I stk. 9 foreslås, at tilsynet kan foranstalte en ekstraordinær
revision i et pengeinstitut. Bestemmelsen tager sigte på
tilfælde, hvor tilsynet har en mistanke til, at der kan være
problemer. og der gives med bestemmelsen mulighed for tilsynet
til at foranstalte en kontrol af revisorernes arbejde.
Stk. 10 er enslydende med det nuværende stk. 6.
Til nr. 13 og 14
Det foreslås, at halvårsregnskabet og årsregnskabet samt
revisionsprotokollerne skal indsendes til tilsynet senest 8 dage
efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er
godkendt og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning.
Forslaget er en skærpelse af tidsfristerne i den gældende
lovgivning, og har til formål at give tilsynet de relevante
oplysninger hurtigere, end det er tilfældet i dag.
Til nr. 15
Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med anbefalingerne i
betænkning nr. 1108 »Brancheglidning i den finansielle sektor«
side 42-44.
Formålet er at gøre det muligt for Finanstilsynet at skaffe sig
indseende med transaktioner, som finder sted inden for en såkaldt
finansiel koncern, og som har betydning først og fremmest for
pengeinstituttets soliditet og indskydernes sikkerhed.
Som middel til at afgrænse bestemmelsens område er der henvist til
de forbindelser mellem virksomheder, som er defineret i
årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7. Denne
fremgangsmåde er valgt, fordi dansk ret ikke indeholder en
samlet, velafgrænset definition af koncernbegrebet, som
umiddelbart ville være anvendelig i den foreliggende sammenhæng.
Med henvisning til årsregnskabsloven omfatter reglen dels alle
virksomheder, som er forbundne med et pengeinstitut, hvadenten
pengeinstituttet er henholdsvis moder-, datter- eller
søsterselskab til den pågældende virksomhed, dels alle
virksomheder, som er associerede i den i § 1, stk. 2, nr. 6,
definerede betydning til en hvilken som helst virksomhed inden
for koncernen, hvori pengeinstituttet indgår.
De pågældende bestemmelser i årsregnskabsloven er gengivet i
bemærkningerne til nr. 11.
Til nr. 16
Til kapitel 12b
Formålet med lovforslagets kapitel 12b er at skabe lovhjemmel for,
at sparekasser kan ændre deres retlige organisationsform fra
selvejende institutioner til aktieselskaber.
Ifølge bank- og sparekasseloven skal sparekasser være selvejende
institutioner i modsætning til banker, der skal være
aktieselskaber. Sparekassernes organisationsform går helt tilbage
til 1820-erne.
Med gennemførelsen af bank- og sparekasseloven i 1975 indførtes som
hovedprincip en ligestilling af sparekasser med banker med hensyn
til de forretningsmæssige aktiviteter, der må udføres.
På grund af de forskellige organisationsformer består der imidlertid
ikke lighed med hensyn til kapitaltilførsel. Medens banker kan
finansiere den for driften nødvendige kapital ved udstedelse af
aktier og konvertible obligationer til offentlig tegning, er
sparekasserne henvist til at fremskaffe den fornødne kapital
gennem egenkonsolidering og tegning af garantikapital.
Garantikapital udgør sammenlignet med aktiekapital ikke en
tilsvarende attraktiv og fleksibel finansieringskilde.
Hidtil har kapitalfremskaffelse for sparekasser ikke været et
problem, men i et fremadrettet perspektiv med skærpede
konkurrencevilkår som følge af internationaliseringen og
liberaliseringen af kapitalbevægelserne, herunder ikke mindst
gennemførelsen af EF-s indre marked, vil det være af vital
betydning for sparekassernes konkurrenceevne over for bankerne,
at de får mulighed for ekstern kapitalfremskaffelse på
konkurrencedygtige vilkår på lige fod med banker og derigennem at
skaffe soliditetsdækning for balancevæksten.
Sparekasserne er enige om, at der bør skabes mulighed for, at de
sparekasser, som måtte finde behov derfor, får adgang til at
ændre deres retlige status til aktieselskab.
Mellem Industriministeriet og Danmarks Sparekasseforening har der
været ført drøftelser om, hvorledes omdannelse vil kunne ske og
principperne herfor.
Det har været ledende, at en omdannelse i videst muligt omfang
skulle finde sted inden for de eksisterende lovgivningsmæssige
rammer, og at et lovforslag alene skulle indeholde de enklest
mulige ændringer for at lette omdannelsen og for at sikre, at man
i realiteten fik en uforandret videreførelse af
sparekassevirksomheden.
Ved udarbejdelsen af nærværende forslag har der i overensstemmelse
med ønsker fra sparekasserne været lagt vægt på at sikre, at
ændringen af organisationsformen vil kunne gennemføres, uden at
sparekasserne derved mistede deres særkende, dvs.
kundedemokratiet, den decentrale struktur og lokale forankring.
Garant- og kundedemokratiet skal således kunne fortsætte med den
forskel, at der efter omdannelsen er tale om et aktionærdemokrati.
Den selvejende institution adskiller sig fra aktieselskabet navnlig
derved, at der ikke bag den selvejende institution er en
ejerkreds. Hverken sparekassens garanter eller andre har andel i
sparekassens formue eller overskud. I tilfælde af sparekassens
ophør skal formuen uddeles til almennyttige og velgørende formål.
Ved overgang til aktieselskabsform har det derfor været afgørende at
sikre, at de i sparekassen opsamlede reserver fortsat er til
rådighed for sparekassens drift samtidig med, at det sikres, at
de fremtidige aktionærer i aktieselskabet ikke får andel i disse
midler.
Det foreslås derfor, at der i forbindelse med omdannelsen overdrages
aktier fra aktieselskabet til en erhvervsdrivende fond svarende
til den af sparekassen indskudte egenkapital.
Fondens formål i vedtægten vil være at videreføre sparekassens
virksomhed i aktieselskabet, således at dette til stadighed
fremstår som et konkurrencedygtigt og velkonsolideret
pengeinstitut. Samtidig sikres det, at fondens formue i tilfælde
af pengeinstitutvirksomhedens ophør uddeles til almennyttige og
velgørende formål.
Ved at overdrage aktierne til en fond, der dermed bliver moderfond,
opnås som en konsekvens, at der herved samtidig skabes grundlag
for etablering af en finansiel koncern med mulighed for udøvelse
af flere former for finansiel aktivitet, hvis der i fremtiden
måtte vise sig behov herfor. Af kapitaltilførselsgrunde kan det
dog vise sig nødvendigt, at der mellem fonden og
sparekasseaktieselskabet indskydes et holdningaktieselskab.
Til § 52c
Lovforslaget åbner mulighed for, at de sparekasser, der drev
virksomhed den 1. januar 1988, og som måtte finde behov herfor,
kan vælge at ændre selskabsretlig organisationsform til
aktieselskab. Loven gælder også for sparekasser, der er opstået
ved fusion mellem sparekasser, der drev virksomhed den 1. januar
1988.
Omdannelsen foreslås at ske på den måde, at sparekassen fusionerer
med et aktieselskab efter reglerne om fusion i
aktieselskabslovens kapitel 15. Dette sikres i lovens § 52d.
Ved at anvende aktieselskabslovens fusionsregler, hvorefter
sparekassens aktiver og gæld som helhed overdrages til et
aktieselskab, opnås, at omdannelsen kan ske uden likvidation, og
at sparekassevirksomheden videreføres inden for rammerne af
aktieselskabet med ophør af den selvejende institution.
Fusion efter aktieselskabslovens regler indebærer videre den fordel,
at omdannelsen ikke medfører et debitorskifte, men at
aktieselskabet indtræder i alle sparekassens rettigheder og
forpligtelser.
Lovforslaget er udformet således, at også andre sparekasser vil
kunne fusionere med det pågældende aktieselskab.
Ved fusionen overdrages sparekassens aktiver og passiver, herunder
dens egenkapital, til aktieselskabet. Herved sikres, at kapitalen
fortsat anvendes til dens primære formål: pengeinstitutvirksomhed.
Som nævnt i bemærkningerne til kapitel 12b er sparekasser selvejende
institutioner og adskiller sig fra aktieselskaber ved, at der
ikke er en ejerkreds bag fonden.
Hverken sparekassens garanter eller andre har andel i sparekassens
formue eller overskud. Sparekassens formue skal i tilfælde af
sparekassens ophør uddeles til almennyttige eller velgørende
formål.
Med henblik på varetagelse af disse hensyn foreslås det derfor, at
der i forbindelse med sparekassens fusion med aktieselskabet
oprettes en erhvervsdrivende fond, der får overdraget aktier i
aktieselskabet svarende til sparekassens reserver.
Erhvervsdrivende fonde er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.
Når en sparekasse ved omdannelse efter lovforslaget opdeles i en
fond og et aktieselskab, er det nødvendigt at sikre, at begge
virksomheder fortsat undergives en erhvervsøkonomisk lovgivning,
henholdsvis lov om erhvervsdrivende fonde og bank- og
sparekasseloven, da det fortsat er hensigten, at de to
virksomheder forretningsmæssigt skal fungere som en helhed.
Selv om aktier udbydes til offentlig tegning, må det formodes, at
fonden gennem nogle år vil besidde den største aktiepost i
selskabet og derigennem - hvis der ikke indføres en
stemmeretsbegrænsning - repræsentere flertallet af stemmerne.
Heraf vil i sig selv følge, at fonden er erhvervsdrivende og
omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovens § 1, stk.
2, nr. 3.
Sparekassers formål i dag er at drive pengeinstitutvirksomhed, og
aktieselskabets og fondens formål skal tilsammen være at
videreføre denne virksomhed. Efter lov om erhvervsdrivende fonde
vil en fond kunne have til formål udelukkende at opretholde og
videreføre en virksomhed. Der kræves ikke noget eksternt
uddelingsformål. Fonden vil som følge af sit formål kunne
geninvestere eventuelt udbetalt udbytte som ny aktiekapital i
selskabet eller varetage anden tilknyttet
finansieringsvirksomhed. I vedtægten sikres det, at de i
sparekassen opbyggede reserver anvendes til almennyttige og
velgørende formål, hvis hovedformålet, konsolidering af
pengeinstitutvirksomheden, måtte ophøre.
I lov om banker og sparekasser m.v. er det gennem
stemmeretsbegrænsninger sikret, at ingen enkeltinteresser i
sparekassen kan få afgørende indflydelse på valget af
sparekassens repræsentantskab. Ved omdannelse til aktieselskab er
det fra sparekassernes side ønsket, at der uden at fonden mister
sin karakter af erhvervsdrivende fond skabes mulighed for at
indføre stemmeretsbegrænsninger i aktieselskabet dels som værn
mod overtagelse, dels for at bevare sparekassernes særkende som
demokratisk ledede selskaber.
Selv om fonden underlægges stemmeretsbegrænsning i aktieselskabet
anfægter dette ikke umiddelbart dens status som erhvervsdrivende
fond, men det vil være en forudsætning, at fonden vedtægtsmæssigt
sikres indflydelse på sparekasseaktieselskabet ved beslutninger
af særlig betydning for sparekassevirksomheden. Dette følger
tillige af fondens hovedformål om at videreføre og konsolidere
sparekassen.
En bestemmende indflydelse kan følge af bestemmelser i vedtægter
eller lignende, f.eks. aftale. Fondens karakter af
erhvervsdrivende fond vil f.eks. kunne sikres ved, at det i
forbindelse med indførelsen af stemmeretsbegrænsningen - og som
forudsætning for denne - vedtægtsmæssigt bestemmes, at fonden
skal tiltræde størrelsen af den udbytteprocent, som
sparekasseaktieselskabets bestyrelse foreslår på selskabets
generalforsamling, ligesom fonden skal godkende vedtægtsændringer
i aktieselskabet, herunder kapitalforhøjelser/-nedsættelser.
Fondens betydelige andel i selskabets driftsresultat vil kunne følge
af, at fonden modtager udbytte fra selskabet, ligesom at fonden
under alle omstændigheder gennem sin betydelige aktiebesiddelse
vil få andel i den del af driftsresultatet, der henlægges til
reserverne. Fonden vil som følge af sit formål kunne geninvestere
eventuelt udbetalt udbytte som ny aktiekapital i selskabet.
Sparekassernes nuværende garant- og indskyderdemokrati fortsætter
med den forskel, at der efter omdannelsen er tale om
aktionærdemokrati. Det forudsætter en høj grad af aktiespredning.
Denne spredning vil i første omgang kunne ske på grundlag af de
nuværende garanter, kunder og ansatte i sparekassen.
Et aktionærdemokrati med afdelingsmøder i princippet svarende til
garantmøder, regionsmøder og lignende kan etableres med
Finanstilsynets tilladelse i medfør af bank- og sparekasselovens
§ 8a. Herved vil den eksisterende demokratiske opbygning kunne
fastholdes og udbygges. Det forudsættes, at Finanstilsynet giver
tilladelse efter § 8a.
Med hensyn til den ledelsesmæssige opbygning i såvel aktieselskabet
som i fonden kan de almindelige regler i bank- og sparekasseloven
og i lov om erhvervsdrivende fonde anvendes. Vedtægten for fonden
skal oplyse, hvorledes bestyrelsen udpeges, da der ikke findes en
ejerkreds, der skal foretage valg af ledelsen. På grund af den
nære samhørighed mellem fonden og aktieselskabet i formålsmæssig
og virksomhedsmæssig henseende kan det være naturligt, at det i
fondens vedtægt bestemmes, at der er et ikke uvæsentligt
sammenfald mellem de to bestyrelser. Hertil kommer, at der intet
er til hinder for, at den enkelte sparekasse indfører
overgangsregler, hvorefter den bestyrelse sparekassen har ved
omdannelsen i en overgangsperiode vil kunne udgøre - helt eller
delvis - bestyrelsen i fonden. Der vil endvidere kunne etableres
en ordning, hvorefter et antal medlemmer af fondsbestyrelsen
vælges direkte af de øvrige aktionærer i aktieselskabet gennem
det etablerede aktionærdemokrati. I medfør af § 12, stk. 1, 2.
pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde skal fondsmyndigheden
godkende mindst eet medlem af bestyrelsen.
Såfremt der efter de beskrevne retningslinier sikres fonden en
bestemmende indflydelse og en betydelig andel i driftsresultatet
for sparekasseaktieselskabet anses fonden for erhvervsdrivende og
dermed omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.
Til § 52d
Aktieselskabslovens fusionsregler i kapitel 15 omfatter alene fusion
mellem aktieselskaber. Ved udtrykkeligt at gøre disse regler
anvendelige med de fornødne ændringer på fusion mellem en
selvejende institution og et aktieselskab fastslås samtidig
princippet om universalsuccession, dvs. at aktieselskabet
indtræder i sparekassens rettigheder og forpligtelser uden
debitorskifte.
Stk. 2 omhandler forholdet til sparekassens garanter. Garantikapital
hæfter for sparekassens forpligtelser og svarer i det store og
hele til aktiekapital. Garanter er stemmeberettigede ved valg af
sparekassens repræsentantskab.
Det foreslås, at garanterne som led i omdannelsen tilbydes ombytning
af deres garantbeviser med aktier eller kontant indløsning efter
eget valg.
Da der ikke kan ses bort fra, at der blandt garanterne vil være
nogle, for hvem den faste rente på garantbeviset er en økonomisk
nødvendighed, foreslås det, at garantikapitalen kan blive stående
i selskabet i en overgangsperiode på indtil 5 år efter
omdannelsen. Garanterne kan i denne periode ikke kræve deres
garantbeviser indløst, og garantindskuddet kan derfor medregnes
ved opgørelsen af selskabets egenkapital i medfør af bank- og
sparekasselovens § 21. Sparekassen vil i overgangsperioden dog
kunne tilbyde ombytning af garantbeviserne med aktier.
De nærmere bestemmelser om de rettigheder, der tillægges garanterne
skal indeholdes i fusionsplanen.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4 er konsekvensændringer som følge af, at
de pågældende virksomheder er pengeinstitutter, for hvilke der
gælder særlige regnskabsregler.
Stk. 5 fastslår, hvad der allerede fremgår af § 48, at
Finanstilsynet skal godkende fusionen.
Til § 52e
Da der ved omdannelse alene sker en ændring i den retlige
organisationsform, men ikke i øvrigt nogen ændring i den
forretningsmæssige virksomhed, er det fundet rimeligt, at de
pågældende sparekasser fortsat skal kunne kalde sig for
sparekasser. Ligesom for andre aktieselskaber skal ordet
aktieselskab eller deraf dannede forkortelser dog tilføjes navnet.
Stk. 2 fastslår, at de for banker gældende regler, dvs. bank- og
sparekasseloven og aktieselskabsloven, fremtidig skal finde
anvendelse på de her omhandlede sparekasseaktieselskaber.
Til nr. 17
Forslaget er en konsekvens af ændringen til § 50, stk. 1, 3. pkt.,
hvor tilsynet gives adgang til at indhente oplysninger og
foretage inspektion hos virksomheder, som i øvrigt ikke er
omfattet af loven.
Til nr. 18
Tilføjelserne til straffebestemmelsen er en konsekvens af de
skærpede krav i forslagets § 20a og § 36, stk. 1, 7 og 10.
Til § 2
Generelt er det ønskeligt, at bestemmelserne om kontrol og revison
sættes i kraft så hurtigt som muligt. En række af forslagene
kræver dog af tekniske grunde en længere forberedelsestid hos
pengeinstitutterne og hos Finanstilsynet.
Til § 3
Overgangsbestemmelsen giver i tiden frem til § 22 ophæves, den 1.
januar 1990, pengeinstitutterne mulighed for at tegne ansvarlig
indskudskapital, som kan medregnes ved opgørelsen af
egenkapitalen efter § 21, uanset at kapitalen er bundet i mindre
end 5 år og uanset om der - i løbet af 1989 - er mindre end 12
måneder til kapitalen skal udbetales.
L 86 A
Efter 2. behandlingen den 12. april 1988.
§ 1
I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374
af 15. august 1985, som ændret ved lov nr. 400 og 401 af 10. juni
1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »selvejende
institutioner«: », jf. dog § 52 c,».
2. I § 2, 1. pkt., indsættes efter »sammensætning«: », jf. dog § 52
e«.
3. Efter § 16 a indsættes:
» § 16 b. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør eller en
revisor kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en
revisor eller den interne revisionschef har ret til at være til
stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i
en enkelt sag træffer anden bestemmelse. Samtlige revisorer har
altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af
sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af
regnskabet.
Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet
bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en
protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer.
Et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en revisor, der ikke er
enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening
indført i protokollen.«
4. Efter § 20 indsættes i kapitel 5:
» § 20 a. Pengeinstituttet skal meddele tilsynet oplysninger om
forhold, der er af afgørende betydning for pengeinstituttets
fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at
pengeinstituttet overholder denne forpligtelse.«
5. § 21 affattes således:
» § 21. Egenkapitalen i et pengeinstitut skal udgøre mindst 7 pct.
af dets aktiver m.v. Aktiverne m.v. vægtes i forhold til den
risiko, der hviler på dem. Ved opgørelsen af risikoen tages der
hensyn til debitorrisiko, renterisiko og valutarisiko.
Stk. 2. De enkelte former for aktiver m.v. indgår med vægte, der
fastsættes i regler udstedt af tilsynet.
Stk. 3. Tilsynet kan tillade, at aktiver, der er sikret ved
garantier af ganske særegen karakter, ikke indgår i opgørelsen.
Stk. 4. Såfremt det ved en måneds- eller årsopgørelse måtte vise
sig, at den i stk. 1 foreskrevne egenkapitaldækning ikke er til
stede, skal denne atter tilvejebringes inden tre måneder
derefter. Tilsynet kan i det enkelte tilfælde fastsætte en
kortere eller længere frist.«
6. § 22 ophæves.
7. I § 23, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved opgørelsen tillægges pengeinstituttets afviklingsrisiko med den
pågældende kunde. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om
opgørelsen af afviklingsrisikoen.«
8. I § 24, stk. 1, 3. pkt., ændres »50 pct.« til: »75 pct.«.
9. I § 24 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ved opgørelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser indgår
tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som
pengeinstituttet har indgået. Tilsynet fastsætter nærmere
bestemmelser herom.«
10. I § 29 indsættes som stk. 3.:
»Stk. 3. Efter et regnskabsårs første seks måneder skal der
udarbejdes et halvårsregnskab bestående af balance (status),
resultatopgørelse og noter. For halvårsregnskabet finder § 29,
stk. 2, 1. pkt., § 30, § 31, stk. 1-3, samt §§ 32 og 33
anvendelse.«
11. I § 30, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Årsregnskabet skal indeholde oplysning om retshandler af større
betydning, som har fundet sted mellem pengeinstituttet og de
virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med
pengeinstituttet, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1,
stk. 2, nr. 5, 6 og 7.«
12. § 36 affattes således:
» § 36. Et pengeinstituts halvårsregnskab og årsregnskab skal
revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være
statsautoriseret. Mindst een af de øvrige revisorer skal være
enten statsautoriseret eller registreret.
Stk. 2. Et pengeinstituts moder-, søster- og datterselskabs regnskab
skal revideres af de samme revisorer, som reviderer
pengeinstituttets regnskaber.
Stk. 3. Tilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk.
2.
Stk. 4. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser finder
med de fornødne tillempelser anvendelse på sparekasser og
andelskasser.
Stk. 5. Tilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens
gennemførelse i pengeinstitutter, herunder om oprettelse af
interne revisionsafdelinger og systemrevisionsafdelinger og om
systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.
Stk. 6. Tilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart
uegnet til sit hverv ,og i stedet udpege en anden revisor, jf.
herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan afholdes.
Stk. 7. Ved revisorskifte skal pengeinstituttet give tilsynet en
redegørelse om grunden hertil. En revisor, der fratræder sit
hverv, skal meddele tilsynet, hvorvidt fratrædelsen skyldes
særlige forhold.
Stk. 8. Tilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller sammen
med den interne revisionschef at give oplysninger om
pengeinstituttets forhold.
Stk. 9. Tilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et
pengeinstitut. Pengeinstituttet kan pålægges at betale for
revisionens udførelse. Tilsynet godkender honorarets størrelse.
Stk. 10. Revisor må ikke have lån i pengeinstituttet eller opnå
pengeinstituttets garanti, ligesom han ikke må stille pant eller
påtage sig kaution for forpligtelser over for pengeinstituttet.«
13. § 37, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Det reviderede og af bestyrelsen godkendte halvårsregnskab og
årsregnskab skal tillige med en genpart af revisionsprotokollen
senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor
regnskabet er godkendt af bestyrelsen, og senest 3 måneder efter
regnskabsperiodens afslutning indsendes til tilsynet.«
14. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det
repræsentantskabsmøde, hvor regnskabet er forelagt til
godkendelse, skal straks efter generalforsamlingen eller
repræsentantskabsmødet give tilsynet oplysning, om regnskabet er
vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller
repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen
godkendte regnskab, skal det endelige regnskab som godkendt af
generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af
de ændringer, der er foretaget, indsendes til tilsynet inden 8
dage efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet.
Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted
senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
15. I § 50, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»I det omfang, det er nødvendigt for bedømmelse af et pengeinstituts
økonomiske stilling, har tilsynet endvidere adgang til at
indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos
virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har særlig direkte
eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i
årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.«
16. I § 53 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Undlader en virksomhed som nævnt i § 50, stk. 1, 3. pkt.,
at opfylde de pligter, som efter loven påhviler virksomheden, kan
industriministeren som tvangsmiddel pålægge virksomheden som
sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller
ugentlige tvangsbøder.«
17. § 54, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4 og 5, §§ 2, 4 og 4 a,
§ 6, stk. 1, § 12, stk. 1, § 14, § 15 d, stk. 1, § 15 f, stk. 3,
§ 15 k, stk. 1, §§ 19, 20, 20 a og 23, stk. 1, §§ 24, 25 og 27,
stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-35, § 36, stk. 1, 7 og 10,
§§ 38, 39, § 39 a, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 45 a, stk.
1 og 4, §§ 47 og 48, § 48 a, stk. 5, og § 51 straffes med bøde
eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter
borgerlig straffelov.«
§ 2
Stk. 1. § 1, nr. 1-4 samt nr. 10-17, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk 2. § 1, nr. 7-9, træder i kraft den 1. august 1988.
Stk 3. § 1, nr. 10, 11, og bestemmelserne i § 36, stk. 1-3, i nr.
12, nr. 13 og 14, finder første gang anvendelse for regnskabsåret
1989.
Stk 4. § 1, nr. 5 og 6, træder i kraft 1. januar 1990, jf. dog § 3,
stk. 2.
§ 3
Stk. 1. Uanset bestemmelserne i § 22, stk. 3, 1. og 2. pkt., kan
pengeinstitutter indtil udgangen af 1989 optage ansvarlig
indskudskapital med et kortere opsigelsesvarsel end 5 år, som kan
medregnes ved opgørelsen af egenkapitalen, jf. § 21, såfremt den
tidligst kan opsiges til udgangen af 1989.
Stk. 2. Pengeinstitutter, som i fjerde kvartal 1986 ved opgørelsen
efter § 21 kunne medregne ansvarlig indskudskapital med et beløb,
som i gennemsnit oversteg 30 pct. af egenkapitalen, kan i
perioden 1. januar 1990 til 31. december 1991 medregne ansvarlig
indskudskapital ved opgørelsen efter § 21. Den medregnede
ansvarlige indskudskapitals andel af egenkapitalen må højst
udgøre den medregnede ansvarlige indskudskapitals gennemsnitlige
andel af egenkapitalen i fjerde kvartal 1986 fratrukket 30
procentpoints. Uanset § 1, nr. 6, skal den således medregnede
ansvarlige indskudskapital i øvrigt opfylde betingelserne i § 22
bortset fra bestemmelsen i § 22, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
L 86 B
Efter afstemningen den 12. april 1988
§ 1
I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374
af 15. august 1985, som ændret ved lov nr. 400 og 401 af 10. juni
1987, foretages følgende ændring:
Efter § 52 b indsættes som nyt kapitel 12 b:
» Kapitel 12 b
Sparekassers omdannelse til aktieselskaber
§ 52 c. I sparekasser, der drev virksomhed den 1. januar 1988, kan
repræsentantskabet efter reglerne i dette kapitel beslutte, at
sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af
sparekassens aktiver og gæld som helhed til et aktieselskab, der
har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at aktier
i aktieselskabet svarende til værdien af de indskudte aktiver
efter fradrag af sparekassens gæld overdrages til en fond, som
anses som en erhvervsdrivende fond.
Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes med det flertal, der
kræves til sparekassens opløsning.
§ 52 d. Aktieselskabslovens §§ 134-134 i finder med de nødvendige
ændringer anvendelse på fusionen mellem aktieselskabet som det
fortsættende selskab og sparekassen som det ophørende selskab.
Stk. 2. Garanterne i sparekassen skal tilbydes efter eget valg enten
en ombytning til markedskurs af deres garantbeviser til aktier i
aktieselskabet eller kontant indløsning. Sparekassen kan
endvidere tilbyde garanterne, at garantikapitalen bliver stående
i selskabet i en periode på indtil 5 år. Garantikapitalen
medregnes i denne periode ved opgørelsen af egenkapitalen, jf. §
21. I tilfælde af selskabets opløsning fyldestgøres garantindskud
før aktiekapitalen. Den i aktieselskabslovens § 134 a nævnte
fusionsplan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de
rettigheder, der tillægges garanterne.
Stk. 3. Den i aktieselskabslovens § 134 b nævnte fælles
regnskabsopstilling og åbningsbalance udarbejdes efter de for
pengeinstitutter gældende regnskabsregler i lov om banker og
sparekasser m.v.
Stk. 4. Dokumenter, der ifølge aktieselskabslovens §§ 134-134 i skal
indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige
til tilsynet.
Stk. 5. Tilsynet skal godkende fusionen i henhold til § 48.
§ 52 e. Fonden ledes af en bestyrelse på mindst fem medlemmer.
Stk. 2. Et medlem, som skal have økonomisk og regnskabsmæssig
indsigt, udpeges af fondsmyndigheden. Vederlag udredes af fonden
og fastsættes efter samme regler, som er givet efter § 16, stk. 2.
Stk. 3. Mindst tre medlemmer udpeges af sparekasseaktieselskabets
bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer. Formanden for
sparekasseaktieselskabets bestyrelse er altid medlem af fondens
bestyrelse.
Stk. 4. Finder reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde om
koncernmedarbejderrepræsentation ikke anvendelse, udpeges eet
medlem af og blandt sparekasseaktieselskabets
medarbejderrepræsentanter. Reglerne i aktieselskabsloven om
koncernrepræsentation finder tilsvarende anvendelse for det
pågældende medlem.
§ 52 f. Sparekasseaktieselskabets vedtægter skal indeholde
bestemmelser om stemmeretsbegrænsning for aktionærerne.
Stk. 2. Sparekasseaktieselskabets beslutning om:
1) vedtægtsændring,
2) udbyttefastsættelse,
3) årsregnskab og
4) bestyrelsens vederlag
kræver uanset bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 fondens
godkendelse.
Stk. 3. Ved godkendelse af beslutninger nævnt i stk. 2 skal fonden
have for øje, at sparekasseaktieselskabet skal drives som et
velkonsolideret og konkurrencedygtigt pengeinstitut i pagt med
sparekassetradition.
§ 52 g. Et aktieselskab, som i medfør af reglerne i dette kapitel
overtager en sparekasse, er berettiget til at betegne sig som
sparekasse, idet dog ordet »aktieselskab« eller deraf dannede
forkortelser skal tilføjes navnet.
Stk. 2. Reglerne for banker finder i øvrigt anvendelse på
aktieselskabet.'
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.