1987 LSF 92 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VÅBENLOVEN (KNIVE, SLANGEBØSSER M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00092@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december 1985,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6. armbrøster og slangebøsser.«
2. § 1, stk. 2, litra a, affattes således:
»a) Luft- og fjederbøsser, bortset fra de i stk. 1, nr. 6, nævnte,
og ammunition hertil,».
3. § 1, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at våben,
bortset fra bagladevåben til enhedspatroner, er undtaget fra
forbudet i stk. 1, nr. 1.«
4. I § 1 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om,
at forbudet i stk. 1 også skal gælde for andre luft- og
fjederbøsser end armbrøster og slangebøsser. Justitsministeren
kan samtidig fastsætte særlige bestemmelser for medlemmer af
skytteforeninger og andre foreninger og for foreningerne som
sådan.«
5. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:
»Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, ved overdragelse at erhverve
genstande eller stoffer, der er omfattet af forbudet i § 1, eller
at besidde, bære eller anvende sådanne genstande eller stoffer.
Det samme gælder for personer under 18 år med hensyn til de
genstande, der er omfattet af § 1, stk. 2, litra a og b.
Stk. 2. I tilfælde, hvor der efter stk. 1 gælder krav om tilladelse
eller alder for at erhverve eller besidde genstande eller
stoffer, er det forbudt at overdrage eller overlade andre
besiddelsen af disse, medmindre erhververen eller modtageren
foreviser den fornødne tilladelse eller godtgør at være fyldt 18
år. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.«
6. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »våbenpåtegning«: »til
glatløbede haglgeværer«.
7. I § 2 a, stk. 2, 3 og 5, indsættes efter »våbenpåtegning«: »efter
stk. 1«.
8. Efter § 2 b indsættes:
» § 2 c. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at
skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeningers Skyttegruppe og skytteforeninger under Dansk
Skytte Union kan give våbenpåtegning på foreningens
medlemsbeviser til skydevåben, der er optaget på Skyttegruppens
eller Unionens skydeprogrammer.
Stk. 2. Medlemmer af skytteforeninger, der har våbenpåtegning på
medlemsbeviset efter stk. 1, kan uanset forbudet i § 2, stk. 1,
til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende de skydevåben,
der er nævnt i våbenpåtegningen, samt piber og låsestole til de
nævnte skydevåben og ammunition dertil.
Stk. 3. De genstande, der er nævnt i stk. 2, må ikke overdrages
eller overlades til andre, medmindre erhververen eller modtageren
foreviser fornøden tilladelse eller medlemsbevis til en
skytteforening med en våbenpåtegning efter stk. 1 og godtgør, at
det tilhører den pågældende. Justitsministeren fastsætter nærmere
regler herom.«
§ 2 c bliver herefter § 2 d.
9. I § 2 c, som bliver § 2 d, indsættes efter »§ 2 a, stk. 1,»:
»eller § 2 c,».
10. Efter § 2 c, der bliver § 2 d, indsættes:
» § 2 e. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller
den, ministeren bemyndiger dertil, at bære eller anvende
signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben.
Stk. 2. Uanset forbudet i stk. 1 kan signalvåben og kombinerede gas-
og signalvåben bæres og anvendes, såfremt den pågældende af
politiet har fået tilladelse til indkøb af ammunition til våbenet
efter loven om fyrværkeri og våbenet anvendes til det i
tilladelsen anførte formål.«
§ 2 d bliver herefter § 2 f.
11. § 3, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Forinden der fastsættes sådanne bestemmelser vedrørende
skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeningers Skyttegruppe og skytteforeninger under Dansk
Skytte Union, skal der så vidt muligt forhandles med
Skyttegruppen og Unionen.«
12. I § 4 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»På steder, hvortil der er almindelig adgang, er det forbudt at bære
kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse,
til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et
andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbudet omfatter dog
ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
13. I § 4, stk. 1, der bliver stk. 2, affattes nr. 1 således:
»1. Skarpe våben, hvis klinge overstiger 12 cm, springknive,
springstiletter, faldknive, faldstiletter og lignende samt
kårdestokke og andre tilsvarende skjulte våben.«
14. I § 4, stk. 1, der bliver stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt
nummer:
»3. Kastestjerner, kasteknive og lignende.«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
15. Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
» § 4 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod
annoncering med salg af våben, som ikke må besiddes uden
tilladelse. Dette gælder dog ikke jagt- og konkurrencevåben.«
16. § 8 affattes således:
» § 8. § 1, § 2, stk. 1, § 2 e og §§ 3, 4, 5 og 7 gælder ikke for
militære myndigheder.«
17. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»§ 2, stk. 1, § 2 e, § 3, stk.1, og § 4 gælder ikke for civile
statsmyndigheder.«
18. § 9, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
19. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeningers Skyttegruppe og skytteforeninger under Dansk
Skytte Union kan uanset § 2, stk. 1, anskaffe og besidde våben,
der er optaget på Skyttegruppens eller Unionens skydeprogrammer,
samt piber, låsestole og baskyler til de nævnte våben og
ammunition dertil. Justitsministeren kan fastsætte regler herom
samt om registrering af de nævnte våben m.v.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
20. I § 9, stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes efter »ophæve stk.
1«: »og stk. 2«.
21. § 10 affattes således:
» § 10. Med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel
indtil 2 år straffes den, der overtræder §§ 1-2 a, §§ 2 c-e, § 4,
stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, og § 7.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der
fastsættes straf af bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab,
anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i
retsplejelovens § 73 om ransagning kan anvendes i samme omfang
som i statsadvokatsager.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 1988. Samtidig ophæves
plakat af 24. december 1823 angående forbud mod at bære
kårdestokke og andre deslige skjulte våben.
Stk. 2. I de regler, der fastsættes i medfør af § 1, nr. 3, kan det
bestemmes, at personer, der ved reglernes ikrafttræden besidder
våben, hvortil der efter de ændrede regler kræves tilladelse til
besiddelse, har ret til fortsat at besidde disse våben, hvis
besiddelsen anmeldes til politimesteren eller politidirektøren
senest 1 år efter reglernes ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december 1985,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6. armbrøster og slangebøsser.«
2. »§ 1, stk. 2, litra a, affattes således:
»a) Luft- og fjederbøsser, bortset fra de i stk. 1, nr. 6, nævnte,
og ammunition hertil,»
3. § 1, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at våben,
bortset fra bagladevåben til enhedspatroner, er undtaget fra
forbudet i stk. 1, nr. 1.«
4. I § 1 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om,
at forbudet i stk. 1 også skal gælde for andre luft- og
fjederbøsser end armbrøster og slangebøsser. Justitsministeren
kan samtidig fastsætte særlige bestemmelser for medlemmer af
skytteforeninger og andre foreninger og for foreningerne som
sådan.«
5. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:
»Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, ved overdragelse at erhverve
genstande eller stoffer, der er omfattet af forbudet i § 1, eller
at besidde, bære eller anvende sådanne genstande eller stoffer.
Det samme gælder for personer under 18 år med hensyn til de
genstande, der er omfattet af § 1, stk. 2, litra a og b.
Stk. 2. I tilfælde, hvor der efter stk. 1 gælder krav om tilladelse
eller alder for at erhverve eller besidde genstande eller
stoffer, er det forbudt at overdrage eller overlade andre
besiddelsen af disse, medmindre erhververen eller modtageren
foreviser den fornødne tilladelse eller godtgør at være fyldt 18
år. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.«
6. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »våbenpåtegning«: »til
glatløbede haglgeværer«.
7. I § 2 a, stk. 2, 3 og 5, indsættes efter »våbenpåtegning«: »efter
stk. 1«.
8. Efter § 2 b indsættes:
» § 2 c. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at
skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeningers Skyttegruppe og skytteforeninger under Dansk
Skytte Union kan give våbenpåtegning på foreningens
medlemsbeviser til skydevåben, der er optaget på Skyttegruppens
eller Unionens skydeprogrammer.
Stk. 2. Medlemmer af skytteforeninger, der har våbenpåtegning på
medlemsbeviset efter stk. 1, kan uanset forbudet i § 2, stk. 1,
til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende de skydevåben,
der er nævnt i våbenpåtegningen, samt piber og låsestole til de
nævnte skydevåben og ammunition dertil.
Stk. 3. De genstande, der er nævnt i stk. 2, må ikke overdrages
eller overlades til andre, medmindre erhververen eller modtageren
foreviser fornøden tilladelse eller medlemsbevis til en
skytteforening med en våbenpåtegning efter stk. 1 og godtgør, at
det tilhører den pågældende. Justitsministeren fastsætter nærmere
regler herom.«
§ 2 c bliver herefter § 2 d.
9. I § 2 c, som bliver § 2 d, indsættes efter »§ 2 a, stk. 1,»:
»eller § 2 c,».
10. Efter § 2 c, der bliver § 2 d, indsættes:
» § 2 e. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller
den, ministeren bemyndiger dertil, at bære eller anvende
signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben.
Stk. 2. Uanset forbudet i stk. 1 kan signalvåben og kombinerede gas-
og signalvåben bæres og anvendes, såfremt den pågældende af
politiet har fået tilladelse til indkøb af ammunition til våbnet
efter loven om fyrværkeri, og våbnet anvendes til det i
tilladelsen anførte formål.«
§ 2 d bliver herefter § 2 f.
11. § 3, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Forinden der fastsættes sådanne bestemmelser vedrørende
skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeningers Skyttegruppe og skytteforeninger under Dansk
Skytte Union, skal der så vidt muligt forhandles med
Skyttegruppen og Unionen«.
12. I § 4 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»På steder, hvortil der er almindelig adgang, er det forbudt at bære
kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse,
til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et
andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbudet omfatter dog
ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
13. I § 4, stk. 1, der bliver stk. 2, affattes nr. 1 således:
»1. Skarpe våben, hvis klinge overstiger 12 cm, springknive,
springstiletter, faldknive, faldstiletter og lignende samt
kårdestokke og andre tilsvarende skjulte våben.«
14. I § 4, stk. 1, der bliver stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt
nummer:
»3. Kastestjerner, kasteknive og lignende«.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
15. § 8 affattes således:
» 8. § 1, § 2, stk. 1, § 2 e og §§ 3, 4, 5 og 7 gælder ikke for
militære myndigheder.«
16. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»§ 2, stk. 1, § 2 e, § 3, stk.1, og § 4 gælder ikke for civile
statsmyndigheder.«
17. § 9, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
18. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeningers Skyttegruppe og skytteforeninger under Dansk
Skytte Union kan uanset § 2, stk. 1, anskaffe og besidde våben,
der er optaget på Skyttegruppens eller Unionens skydeprogrammer,
samt piber, låsestole og baskyler til de nævnte våben og
ammunition dertil. Justitsministeren kan fastsætte regler herom
samt om registrering af de nævnte våben m.v.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
19. I § 9, stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes efter »ophæve stk.
1«: »og stk. 2«.
20. § 10 affattes således:
» § 10. Med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel
indtil 2 år straffes den, der overtræder §§ 1-2 a, §§ 2 c-e, § 4,
stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, og § 7.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der
fastsættes straf af bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab,
anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i
retsplejelovens § 73 om ransagning kan anvendes i samme omfang
som i statsadvokatsager.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 1988. Samtidig ophæves
plakat af 24. december 1823 angående forbud mod at bære
kårdestokke og andre deslige skjulte våben.
Stk. 2. I de regler, der fastsættes i medfør af § 1, nr. 3, kan det
bestemmes, at personer, der ved reglernes ikrafttræden besidder
våben, hvortil der efter de ændrede regler kræves tilladelse til
besiddelse, har ret til fortsat at besidde disse våben, hvis
besiddelsen anmeldes til politimesteren eller politidirektøren
senest 1 år efter reglernes ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at skærpe våbenlovgivningen.
Dette skal efter forslaget primært ske ved at indføre betydelige
begrænsninger i adgangen til at bære kniv på offentligt sted og
ved at inddrage slangebøsser, armbrøster, kastestjerner og visse
farlige knive under våbenlovens kontrolordning, dvs., at
besiddelse og anvendelse m.v. af disse våben vil kræve politiets
tilladelse.
Endvidere foreslås der indført skærpede regler vedrørende gas- og
signalvåben og en adgang til at forbyde visse luft- og
fjederbøsser.
Dele af lovforslaget bygger på den afsluttende beretning om
ændringer i våbenlovgivningen fra våbenarbejdsgruppen (betænkning
nr. 1082/1986).
2. Baggrunden for forslaget
I de senere år er det blevet stadig mere almindeligt, at især yngre
personer bærer våben. Samtidig er antallet af overtrædelser af
våbenloven steget kraftigt.
I 1974 og 1976 blev der anmeldt henholdsvis 831 og 1312
overtrædelser af våbenloven mod 4.649 anmeldelser i 1984 og 4.927
anmeldelser i 1986. I de sidste 10-12 år er antallet af
anmeldelser således blevet 4-5 doblet.
Politiet støder ofte på våben i sit arbejde. I den forbindelse kan
oplyses, at i 162 tilfælde i 1986, hvor polititjenestemanden
anvendte eller truede med sin tjenestepistol, var gerningsmanden
bevæbnet, herunder i 90 tilfælde med skydevåben og 40 tilfælde
med stikvåben. I 1986 blev 22 ud af de 51 drab forøvet med kniv.
Endvidere kan nævnes, at politiet i flere tilfælde er blevet beskudt
med stålkugler eller møtrikker fra slangebøsser, og at der stadig
dukker nye farlige typer af knive op på markedet, som ikke er
omfattet af våbenlovgivningen.
På denne baggrund er det efter Justitsministeriets opfattelse
nødvendigt, at der gennemføres en række stramninger af våbenloven
med henblik på at formindske udbredelsen og anvendelsen af våben.
3. Knivforbud på offentligt sted
Arbejdsgruppen vedrørende våbenlovgivningen har i sin afsluttende
beretning foreslået, at der indsættes en bestemmelse i
våbenloven, hvorefter politiet kan forbyde personer, der har
gjort sig skyldige i overtrædelse af straffeloven ved anvendelse
af skarpt våben, at færdes offentligt med sådanne genstande i et
bestemt tidsrum, normalt 2 år.
En sådan bestemmelse er efter Justitsministeriets opfattelse ikke
tilstrækkelig til at begrænse besiddelsen af kniv på offentligt
sted, bl.a. fordi reglen alene vil kunne finde anvendelse i de
tilfælde, hvor en person allerede har begået en
straffelovsovertrædelse, dvs., når skaden er sket.
Det foreslås derfor at gøre forbudet mere generelt, således at det
for alle personer bliver forbudt at bære kniv og dolk (bortset
fra visse lommeknive) på offentligt sted, medmindre besiddelsen
har et nærmere angivet konkret formål, der i lovteksten foreslås
afgrænset således, at det sker som led i erhvervsudøvelse, til
brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et
andet lignende anerkendelsesværdigt formål (lovforslagets § 1,
nr. 12).
Bag denne afgrænsning ligger, at det kun skal være tilladt at bære
kniv på offentligt sted, såfremt der er en særlig, acceptabel
grund til det. Efter bestemmelsen vil det således være forbudt at
gå med kniv, hvis den bæres blot til pynt eller lignende, eller
den ikke skal bruges til noget bestemt. Det vil heller ikke være
tilladt at bære kniv f.eks. med henblik på at kunne forsvare sig
eller andre, hvis der eventuelt skulle opstå en truende
situation. Efter Justitsministeriets opfattelse er det ud fra de
hidtidige erfaringer navnlig i de her nævnte tilfælde, hvor
kniven ikke bæres med et forud fastlagt bestemt formål, at der
kan opstå farlige situationer med risiko for, at der tilføjes
andre personer legemsskade.
Skal kniven derimod anvendes som værktøj i (lovligt) erhverv eller
bruges i forbindelse med jagt, lystfiskeri og sportsudøvelse, er
det tilladt at bære den på offentligt sted. Det gælder også, når
kniven bæres, mens den pågældende person er på vej direkte til
eller fra den pågældende aktivitet. Opregningen i lovteksten er
ikke udtømmende, jf. ordene »eller andet lignende
anerkendelsesværdigt formål«. Således vil kniv også kunne bæres
som led i anden lovlig fritidsaktivitet. Dette vil f.eks. gælde
for spejdere og andre, der dyrker friluftsvirksomhed og i den
forbindelse anvender kniv.
Herudover vil der være en række andre tilfælde, hvor det ud fra
formålet med bestemmelsen vil være tilladt at bære kniv på
offentligt sted. Her tænkes navnlig på situationer, hvor det i
forbindelse med transport af en kniv fra eet sted til et andet
ikke kan undgås, at kniven medbringes på (passerer) offentligt
område. Kniven er f.eks. købt i en forretning og skal bringes
hjem til bopælen.
Med hensyn til beviset for, om bestemmelsen er overtrådt, må
udgangspunktet tages i den almindelige processuelle grundsætning,
at anklagemyndigheden har bevisbyrden. Det er således ikke
tiltalte, der selv skal bevise, at kniven bæres som led i erhverv
m.v. Noget andet er, at sigtede/tiltalte for at kunne unddrage
sig strafansvar i praksis i almindelighed ikke vil kunne nøjes
med at hævde, at kniven skal bruges til et af de formål, der
fritager for straf, hvis der ikke samtidig foreligger
omstændigheder f.eks. med hensyn til påklædning, tid og sted,
måden kniven bæres på, knivens art m.v., der underbygger denne
påstand. Denne samlede bedømmelse vil medføre, at der forekommer
en række situationer, hvor personer normalt aldrig lovligt vil
kunne bære kniv. Det vil f.eks. gælde tilskuere til sportskampe,
gæster på værtshuse og personer, der går »i byen for at more sig«.
Offentligt sted beskrives i loven som steder, hvortil der er
almindelig adgang, dvs. veje, parker og f.eks. jernbanestationer,
offentlige befordringsmidler, herunder hyrevogne,
forlystelsessteder samt i åbningstiden butikker, butikscentre og
offentlige kontorer. Området svarer til det område, der er
omfattet af normalpolitivedtægtens § 3.
Ordet » bære » omfatter - som i våbenlovgivningen i øvrigt - også
det tilfælde, hvor kniven medbringes i en taske eller anden
håndbagage.
Forbudet omfatter ikke foldeknive ( lommeknive ) med en klinge på
højst 7 cm. Som begrundelse for at undtage (visse) lommeknive kan
anføres, at disse bruges af et stort antal mennesker til helt
dagligdags og fredelige, praktiske gøremål. Et forbud, der
omfatter alle lommeknive, ville således indebære et indgreb i
mange borgeres almindelige vaner.
Jutitsministeriet finder det ikke muligt at undtage alle lommeknive
uanset klingelængde fra forbudet, idet formålet med forbudet
hermed ville gå tabt. Skulle de tilladte lommeknives klingelængde
fastlægges udelukkende under hensyn til den skade (livsfare), som
et knivstik i halsregionen og brystregionen kan forårsage, måtte
klingelængden i følge oplysninger fra Retsmedicinsk Institut i
København fastsættes til 1-2 henholdsvis 3-4 cm. Heroverfor står
det nævnte hensyn til ikke at gøre for vidtrækkende indgreb i den
hidtidige brug af sædvanlige lommeknive. Ved en afvejning af
disse - i sig selv usammenlignelige - hensyn har
Justitsministeriet valgt at foreslå en tilladt klingelængde på
indtil (højst) 7,0 cm.
Justitsministeriet er opmærksom på, at forbudet mod knive og dolke
ikke udelukker, at der på offentlige steder bæres andre
genstande, der vil kunne være farlige, såfremt de anvendes som
stikvåben, f.eks. skruetrækkere og andet håndværktøj.
Justitsministeriet har imidlertid ikke fundet at burde udstrække
forbudet til disse genstande, der hidtil ikke har givet anledning
til problemer. Et forbud ville blot kunne lægge hindringer i
vejen for den sædvanlige og naturlige brug af disse genstande.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør normaltaksten for
overtrædelse af knivforbudet være en bøde på 1.000 kr. i
førstegangstilfælde. Samtidig forudsættes det, at der i
almindelighed sker konfiskation af kniven i medfør af
straffelovens § 75, stk. 2.
I øvrigt kan det nævnes, at den gældende våbenlovgivnings forbud mod
knive med en klingelængde på over 12 cm vil blive opretholdt. Det
samme gælder undtagelsen for knive og dolke, der almindeligt
anvendes som værktøj i et erhverv eller til brug ved jagt,
lystfiskeri eller sportsdykning. Der henvises herom til
våbenbekendtgørelsens § 7. Disse regler gælder både på privat og
offentligt område og vil således i visse tilfælde supplere det
generelle knivforbud på offentligt sted. F.eks. vil en spejder
ikke på offentligt område kunne bære en kniv, hvis klinge
overstiger 12 cm.
Vedrørende reglerne i de andre nordiske lande kan det oplyses, at
der i Finland efter en lov fra 1977 er et strafbelagt forbud mod
at bære kniv på offentligt sted, medmindre besiddelsen er
nødvendig for den pågældendes arbejde, eller der foreligger anden
»godtagbar« grund til besiddelsen.
Hverken i Sverige eller Norge findes der et sådant forbud, men i
Sverige vil der i løbet af meget kort tid efter opdrag fra den
svenske justitsminister blive offentliggjort en udredning
vedrørende spørgsmålet om at indføre visse begrænsninger i
adgangen til at bære våben, herunder kniv, på offentligt sted.
4. Slangebøsser
Våbenarbejdsgruppens flertal (12 ud af 14 medlemmer) giver i
betænkningen udtryk for, at den fabriksfremstillede slangebøsse
er et farligt våben, dels fordi stålkuglerne kan ramme med
betydelig kraft, og dels fordi der er mulighed for at affyre
kuglerne med en betydelig grad af præcision. Hertil kommer, at
det kan være vanskeligt at se noget rimeligt formål med at
anskaffe et sådant våben, og at det har vist sig, at de faktisk
anvendes mod mennesker. Flertallet kan på den baggrund anbefale,
at der sker en stramning af reglerne for disse våben, således at
der indføres et principielt forbud suppleret med en
tilladelsesordning for det tilfælde, at der skulle vise sig en
seriøs anvendelsesmulighed (f.eks. konkurrenceskydning).
Selv om de simple slangebøsser må betegnes som knapt så farlige som
de avancerede, finder flertallet, at det foreslåede forbud bør
udstrækkes til at gælde også disse. Der lægges herved vægt på, at
slangebøsser ikke har nogen seriøs anvendelse, samt at det vil
give problemer at fastlægge et nogenlunde anvendeligt kriterium
for en sondring. Med hensyn til de slangebøsser, der i dag er i
omløb, foreslås det, at der ikke laves nogen særlig
overgangsordning. Ved den foreslåede regels ikrafttræden bliver
de hermed ulovlige at besidde m.v. uden tilladelse.
Justitsministeriet kan tiltræde, at der er et behov for at forbyde
slangebøsser som foreslået, og lovforslaget er derfor udarbejdet
i overensstemmelse hermed (§ 1, nr. 1).
Forslaget medfører bl.a., at forretninger ikke må forhandle
slangebøsser uden tilladelse fra politiet, og at private ikke må
købe eller besidde slangebøsser uden tilladelse.
5. Armbrøster
Våbenarbejdsgruppens flertal (11 ud af 14 medlemmer) er af den
opfattelse, at armbrøster, der kan affyre pile med stor kraft, må
anses for farlige våben. Det oplyses, at der må antages kun at
være et fåtal af sådanne våben i Danmark, og indførelsen af et
principielt forbud vil derfor næppe give større
overgangsproblemer.
På den baggrund foreslås det, at der indføres en kontrolordning for
armbrøster svarende til kontrolordningen for egentlige
skydevåben. Det vil betyde, at der skal våbentilladelse til hver
enkelt armbrøst. Antikke armbrøster foreslås undtaget fra
kontrolordningen. Med hensyn til de formentlig få armbrøster, der
i øvrigt er i omløb, foreslås det, at de ved den foreslåede
regels ikrafttræden bliver ulovlige at besidde m.v. uden
tilladelse.
Justitsministeriet er enig i, at armbrøster bør inddrages under
kontrolordningen på samme måde som slangebøsser.
Justitsministeriet finder dog ikke, at antikke armbrøster bør
undtages, da disse også vil kunne være farlige våben. Hertil
kommer vanskeligheder med at afgøre, om der er tale om en antik
armbrøst. Herved skulle i givet fald formentlig forstås en
armbrøst, der er over 100 år gammel eller f.eks. fremstillet før
1850, idet armbrøster op til dette tidspunkt i følge oplysninger
fra Tøjhusmuseet blev fremstillet som egentlige krigsvåben.
Endelig vil en tilladelsesordning for de få antikke armbrøster,
der findes hos eventuelle private samlere, ikke give problemer.
Den foreslåede regel findes i lovforslagets § 1, nr. 1.
6. Kastestjerner, kasteknive, faldknive og lignende
Kastestjerner er hidtil kendt som metalskiver formet som stjerner,
hvor takkerne eventuelt er skarpslebne.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at kastestjerner er farlige
våben, der savner fornuftigt formål. Arbejdsgruppen - og
Justitsministeriet - foreslår derfor, at der indføres den
fornødne lovhjemmel til, at der administrativt kan indføres et
forbud mod kastestjerner og lignende på linie med det gældende
forbud mod springknive og springstiletter (lovforslagets § 1, nr.
14).
I våbenarbejdsgruppens betænkning (side 68) oplyses, at visse knive
med en særlig udformning markedsføres
som kasteknive. Arbejdsgruppen har ikke i betænkningen fundet
tilstrækkelig grund til at indføre særlige regler for disse
såkaldte kasteknive og anfører i den forbindelse, at enhver kniv
kan anvendes som kastekniv.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der indføres en mulighed
for at kunne forbyde kasteknive, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Der er herved lagt vægt på, at en kniv, som er udformet med
henblik på at være særlig egnet til at kunne kastes, må anses for
et farligt våben, der ikke har et anerkendelsesværdigt formål.
Hertil kommer, at disse kasteknive har vundet en vis udbredelse.
En faldknivs klinge kan skjules i skæftet. Ved at holde skæftets
åbning nedad og samtidig aktivere en mekanisme, kommer klingen
frem. Forskellen i forhold til en springkniv er, at springknivens
blad kommer frem som følge af en fjederpåvirkning, mens
faldknivens blad kommer frem ved tyngdekraftens hjælp.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, som Justitsministeriet kan
tiltræde, at der er en sådan parallellitet imellem de to typer af
våben, at det gældende forbud mod springknive og springstiletter
bør udvides til også at omfatte faldknive og faldstiletter
(lovforslagets § 1, nr. 13).
Samtidig foreslås i overensstemmelse med arbejdsgruppens indstiling,
at forbudet mod kårdestokke og lignende skjulte våben indsættes i
våbenloven og våbenbekendtgørelsen, således at en plakat fra 1823
om forbud mod sådanne våben kan ophæves (lovforslagets § 1, nr.
13, og § 2, stk. 1).
Der er i den senere tid dukket en ny type knive op, de
såkaldte butterfly-knive, Batanga-knive eller Balisong-knive.
Disse knive er kendetegnet ved, at klingen er anbragt i et todelt
skæfte, der ved at blive foldet til hver side - eventuelt ved en
hurtig håndbevægelse - bringer klingen frem. Disse knive findes
derfor at have en sådan lighed med springknive, faldknive m.v.,
at de tillige bør forbydes - således som det i øvrigt er sket i
Norge i juli 1987. Det foreslås derfor at indsætte ordene »og
lignende« i våbenlovens regel om adgangen til at forbyde bl.a.
springknive, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
7. Gas- og signalvåben
Rene gasvåben er - ligesom gaspatroner - omfattet af
våbenlovgivningens almindelige kontrolordning.
Derimod er rene signalvåben og våben, der kan anvendes til affyring
af såvel gas- og signalpatroner, i dag ikke omfattet af
våbenlovgivningen. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør der
fastsættes regler for disse våben. Arbejdsgruppen har herved især
lagt vægt på, at våbnene ofte fremtræder som efterligninger af
egentlige skydevåben, således at de er egnede til forskellige
former for kriminalitet, hvori trusler indgår.
Arbejdsgruppen har overvejet forskellige muligheder for, hvordan
sådanne regler mest hensigtsmæssigt kan udformes. Arbejdsgruppen
foreslår, at der indføres et principielt forbud mod at bære og
anvende signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, medmindre
det sker med henblik på nødsignalafgivelse, i forbindelse med
sportsarrangementer, hundetræning eller i landbrug, fiskeri og
lignende som skræmmemiddel over for skadevoldende vildt.
Justitsministeriet kan tiltræde arbejdsgruppens opfattelse, men
foreslår en anden lovteknisk udformning af
undtagelsesbestemmelsen. Da indkøb af ammunition til signalvåben
og kombinerede gas- og signalvåben efter loven om fyrværkeri
kræver tilladelse fra politiet, der gives til en bestemt person,
et bestemt våben og til et bestemt formål, foreslås det at
affatte bestemmelsen således, at de nævnte våben kan bæres og
anvendes, såfremt den pågældende af politiet har fået tilladelse
til indkøb af ammunition til våbnet efter loven om fyrværkeri, og
våbnet anvendes til det i tilladelsen anførte formål.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.
8. Luft- og fjederbøsser
Luft- og fjederbøsser kan efter våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1,
stk. 2, litra a, frit erhverves, besiddes, bæres og anvendes af
personer over 18 år. Personer under 18 år skal derimod have
tilladelse til disse våben.
Arbejdsgruppen har overvejet, om man som i Sverige og Vesttyskland
bør lave restriktioner for de kraftigste luftbøsser, idet disse
har en ikke ubetydelig farlighed.
På den anden side har arbejdsgruppen ikke kendskab til, at de
kraftige luftbøsser, der er ganske kostbare, hidtil har givet
anledning til misbrug af betydning. De luftbøsser, der bruges til
forskellige former for hærværk, f.eks. mod gadebelysning, er
typisk billige, ikke særlig kraftige våben. At indføre en ordning
som den tyske eller svenske på nuværende tidspunkt ville derfor
fortrinsvis være begrundet i hensynet til at forebygge et
eventuelt fremtidigt misbrug, og en sådan ordning ville give
anledning til en del meradministration.
På den baggrund finder arbejdsgruppen, at den rette løsning er en
bemyndigelsesregel, hvorefter justitsministeren kan fastsætte
regler om, at visse luftbøsser ikke skal være omfattet af
undtagelsesreglen i våbenlovens § 1, stk. 2, litra a, men af
hovedreglen i § 1, stk. 1, nr. 1. Det vil herved være muligt
administrativt at gribe ind over for et eventuelt opstået
misbrug. Arbejdsgruppen kan anbefale, at der i en sådan situation
indføres regler, der ligesom de tyske og svenske regler bygger på
en vurdering af, hvor kraftigt det pågældende våben er. Med
hensyn til de våben, der i så fald bliver omfattet af den
almindelige kontrolordning, foreslås samtidig en hjemmel til, at
der fastsættes generelle lempelser for skytteforeninger og
skytteforeningsmedlemmer, der har en våbenpåtegning.
Justitsministeriet kan tiltræde våbenarbejdsgruppens forslag, og
lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed, jf. §1, nr.
4.
9. Kontrolordningens rækkevidde med hensyn til ældre skydevåben
Siden 1973 har våben med model- eller fremstillingsår senest 1890,
for geværer dog senest 1870, været undtaget fra våbenlovens
kontrolordning. Det samme gælder 6 danske pistolmodeller af nyere
dato. Undtagelsen gælder dog ikke for efterligninger af de
pågældende våben, jf. i det hele våbenbekendtgørelsens § 1.
Våbenarbejdsgruppen oplyser i betænkningen, at politiet siden
lovændringen i 1973 i adskillige tilfælde i kriminelle miljøer
har fundet især kortløbede skydevåben, som på grund af deres
alder/modelår ikke er omfattet af kontrolordningen, men frit kan
indføres, erhverves, besiddes og bæres, uanset at våbnene fortsat
er funktionsdygtige og kan lades med moderne ammunition.
Arbejdsgruppen finder, at den gældende retstilstand, hvorefter disse
skydevåben lovligt kan besiddes m.v. uden tilladelse, er
utilfredsstillende. I den forbindelse anføres, at det ikke kan
afvises, at disse våben i et vist omfang strømmer til Danmark som
en følge af reglernes udformning.
Arbejdsgruppen er derfor af den opfattelse, at der bør ske en
skærpelse af de gældende regler.
Med hensyn til den nærmere udformning af en ændring har
arbejdsgruppen overvejet to mulige løsninger. Efter den ene vil
det være afgørende, hvorledes våbnet er konstrueret. Den anden
løsning bibeholder model-/fremstillingsåret som det afgørende.
Der er ikke i arbejdsgruppen opnået enighed om, hvilken af de to
løsninger der bør foretrækkes.
En del af arbejdsgruppen finder, at våbenloven bør ændres, således
at kontrolordningen kommer til at omfatte alle bagladevåben til
metalpatroner. Dette kriterium vil være lettere at operere med i
den daglige administration af våbenlovgivningen end et kriterium,
der bygger på våbnets model-/fremstillingsår. Fastlæggelsen heraf
kræver som regel en nærmere undersøgelse af våbnet. Vælges i
stedet det foreslåede kriterium, vil enhver med et minimum af
kendskab til våben kunne fastslå, om våbnet er omfattet af
våbenlovgivningen eller ej. Dette vil være af stor praktisk
betydning i det daglige politiarbejde.
Som en overgangsordning for de personer, der ved ordningens
ikrafttræden er i besiddelse af våben, der i den forbindelse
inddrages under kontrolordningen, foreslås, at der ikke kræves
tilladelse, men blot inden et år sker anmeldelse til politiet om,
at de er i besiddelse af de pågældende våben. En sådan
overgangsordning svarer til den overgangsordning, der blev
fastsat i forbindelse med ikrafttrædelsen den 1. januar 1986 af
de nye regler for glatløbede haglgeværer.
En anden del af arbejdsgruppen finder, at der bør ske en ændring af
våbenbekendtgørelsen, således at kortløbede våben ligesom
langløbede våben kun undtages fra våbenlovens kontrolordning,
såfremt deres model-/fremstillingsår er senest 1870. Med en sådan
grænse vil alle våben af praktisk betydning, der kan lades med
moderne ammunition, efter disse medlemmers mening være omfattet
af kontrolordningen.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør kontrolordningen - bl.a. af
hensyn til mulighederne for en hensigtsmæssig administration af
reglerne - omfatte alle bagladevåben uanset
model-/fremstillingsår. Dette forslag har i forbindelse med
høringen over våbenarbejdsgruppens betænkning fået tilslutning
fra Politimesterforeningen, rigspolitichefen, rigsadvokaten,
politidirektøren i København, Politifuldmægtigforeningen, Dansk
Politiforbund og Dansk Kriminalpolitiforening.
Det foreslås derfor, at adgangen til at undtage våben fra
kontrolordningen ikke skal gælde for bagladevåben til
enhedspatroner, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Endvidere foreslås
der en adgang til i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden
at fastsætte en overgangsordning som nævnt ovenfor, jf.
lovforslagets § 2, stk. 2.
Våbenarbejdsgruppen foreslår i øvrigt, at der i tilknytning til
udvidelsen af kontrolordningen gennemføres en bestemt praksis for
samleres adgang til at opnå våbentilladelser til skydevåben, jf.
nærmere betænkningen side 22-28.
Justitsministeriet kan tiltræde disse forslag, der således vil blive
fulgt i forbindelse med den fremtidige administration af reglerne
på dette område.
Arbejdsgruppen giver endelig udtryk for (betænkningen side 29), at
det vil være til stor nytte for det daglige politiarbejde,
såfremt der foretages en central registrering af skydevåben eller
personer, der har tilladelse til skydevåben.
Justitsministeriet kan hertil oplyse, at spørgsmålet om en eventuel
oprettelse af et centralt våben- eller våbenbesidderregister vil
blive taget op i de kommende år i forbindelse med færdiggørelsen
af andre omlægninger inden for edb-området.
10. Våbentilladelser til skytteforeningsmedlemmer m.v.
a. Efter våbenlovens § 2, stk. 1, er det forbudt uden tilladelse fra
justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, at
erhverve, besidde, bære eller anvende de våben, der er omfattet
af lovens kontrolordning, jf. våbenlovens § 1.
Efter praksis udstedes der våbentilladelse til personer, der har et
anerkendelsesværdigt behov for våben, såfremt de opfylder visse
krav til de personlige forhold og hidtidig vandel. Aktive
medlemmer af skytteforeninger har efter praksis et
anerkendelsesværdigt behov for våben og kan således få
våbentilladelse, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Kun med
hensyn til pistoler og revolvere er der indført specielle
begrænsninger på grund af disse våbens særlige farlighed.
Våbentilladelser udstedes som nævnt af politiet, der hermed påføres
et væsentligt administrativt arbejde.
Ved våbenlovens § 2 a, stk. 1, er det dog bestemt, at indehavere af
jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har våbenpåtegning
på medlemsbeviset, uanset forbudet i § 2, stk. 1, til eget brug
kan erhverve, besidde, bære eller anvende glatløbede haglgeværer
med en pibelængde på mindst 55 cm og ammunition dertil.
Ved våbenlovens § 2 a, stk. 5, er det endvidere bestemt, at
justitsministeren kan fastsætte regler om, at skytteforeninger
kan meddele våbenpåtegning på medlemsbeviser. Denne bemyndigelse
blev indsat i våbenloven ved lov nr. 297 af 6. juni 1984 om
ændring af våbenloven og om ændring af lov om jagt og
vildtforvaltning. Forslaget til denne lov blev fremsat den 15.
april 1983 (Folketingstidende 1982-83, sp. 9338, og Tillæg A, sp.
3881) og genfremsat den 6. oktober 1983 (Folketingstidende
1983-84, 1. samling, sp. 115, og Tillæg A, sp. 223).
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 530 af 11. december
1985 (våbenbekendtgørelsen). Efter denne bekendtgørelse kan
personer, der dyrker flugtskydning i en skytteforening, få
våbenpåtegning på medlemsbeviset. Foreningen skal dog være
godkendt af politiet til at meddele våbenpåtegning.
Våbenpåtegning kan kun meddeles med samtykke fra politiet i hvert
enkelt tilfælde. Denne ordning har efter Justitsministeriets
opfattelse fungeret tilfredsstillende.
Reglerne om, at våbenpåtegning på et medlemsbevis til en
skytteforening eller et jagttegn kan danne grundlag for
besiddelse m.v. af våben, er ikke udtryk for, at de almindelige
betingelser for våbenbesiddelse fraviges. Behovet for våben er
godtgjort gennem det aktive medlemsskab af en skytteforening
eller besiddelsen af jagttegn. Kravene til besidderens personlige
forhold og vandel undersøges i forbindelse med politiets
meddelelse af samtykke til, at våbenpåtegning må gives, eller
jagttegn udstedes. Ordningen er således blot udtryk for, at
administrationen af ordningen er tilrettelagt på en særlig måde,
der bl.a. betyder en arbejdsmæssig lettelse for politiet.
Efter lovforslaget (§ 1, nr. 8) åbnes der mulighed for, at ordningen
med våbenpåtegninger udvides til også at omfatte andre våben end
glatløbede haglgeværer, således at skytteforeningerne under De
Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers Skyttegruppe og
skytteforeningerne under Dansk Skytte Union får adgang til at
give våbenpåtegning på medlemsbeviset til skydevåben, der er
optaget på Skyttegruppens eller Unionens skydeprogrammer.
Forslaget indebærer, at arbejdet med ekspeditionen af
våbentilladelser til medlemmer af skytteforeninger under De
Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers Skyttegruppe og
skytteforeninger under Dansk Skytte Union i et vist omfang
overføres fra politiet til de nævnte foreninger. Ud fra et
politimæssigt synspunkt er der ikke betænkeligheder herved. Det
vil således fortsat være en betingelse, at ansøgeren har et
anerkendelsesværdigt behov for våben, og ansøgerens personlige
forhold og hidtidige vandel vil fortsat blive undersøgt af
politiet. Ordningen vil snarere betyde en styrkelse af kontrollen
med våben, idet skytteforeningen, der igennem foreningsarbejdet
har en løbende kontakt med ansøgeren, skal bede om politiets
tilladelse til at give våbenpåtegning. Hertil kommer, at
forslaget vil betyde, at der frigøres ressourcer fra det rent
administrative arbejde. Disse ressourcer vil herefter kunne
anvendes til den egentlige kontrolvirksomhed.
Forslaget indebærer endvidere, at der ikke længere skal betales
gebyr efter de gældende regler for de våben, hvortil
skytteforeningerne giver våbenpåtegning. Da formålet med de
gældende gebyrregler er at få dækning for udgifterne ved
politiets ekspedition af våbentilladelser, og da ekspeditionen nu
i vidt omfang overtages af skytteforeningerne, hvilket vil
medføre øgede udgifter for skytteforeningerne til registrering
m.v., er det ikke rimeligt at opkræve gebyrer for politiets
samtykke til en våbenpåtegning efter samme sats, som anvendes ved
våbentilladelser.
Efter våbenlovens § 6b kan der opkræves gebyrer for politiets
samtykke til våbenpåtegninger. Denne hjemmel er ikke udnyttet med
hensyn til våbenpåtegninger om glatløbede haglgeværer. Det indgår
ikke på nuværende tidspunkt i Justitsministeriets overvejelser at
opkræve gebyrer for samtykke til våbenpåtegninger.
De nærmere regler for skytteforeningernes adgang til at give
våbenpåtegning på medlemsbeviser vil blive fastsat
administrativt. Der henvises herom til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 8.
b. Ved våbenlovens § 9, stk. 1, 3. pkt., er det bestemt, at reglen i
§ 2, stk. 1 - hvorefter det er forbudt uden tilladelse fra
Justitsministeriet eller den, ministeren bemyndiger dertil, at
erhverve, besidde, bære eller anvende de våben, der er omfattet
af lovens kontrolordning - ikke er til hinder for, at de under
Overbestyrelsen for De Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeninger stående skytteforeninger, nu De Danske Skytte-,
Gymnastik- og Idrætsforeningers Skyttegruppe, anskaffer og
besidder øvelsesvåben og ammunition dertil. Denne bestemmelse
betyder en forskelsbehandling mellem Dansk Skytte Union og De
Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger, hvilket ikke
forekommer velbegrundet. Ved lovforslaget (§ 1, nr. 18) foreslås
det derfor, at Dansk Skytte Union sidestilles med De Danske
Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger.
Efter forslaget bemyndiges justitsministeren endvidere til at
fastsætte regler om registrering af skytteforeningernes
øvelsesvåben og ammunition.
Forslaget indebærer også, at der ikke længere skal betales gebyr for
de våben, der ejes af skytteforeningerne under Dansk Skytte
Union, på samme måde som der heller ikke i dag betales gebyr af
skytteforeningerne under De Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeninger for de foreningsejede våben.
11. Transportregler for våben og attrapper
I betænkningen foreslår arbejdsgruppen (side 57-62), at skydevåben
og gas- og signalvåben ikke på offentlige steder må transporteres
til stedet for anvendelsen eller i øvrigt medbringes, medmindre
våbnet er uladt og forsvarligt emballeret, således at det ikke
umiddelbart fremtræder som et våben eller en våbenlignende
genstand, og således at det ikke er umiddelbart tilgængeligt.
Rifler, geværer og lignende langløbede våben skal dog lovligt
kunne transporteres i dertil særligt fremstillede lukkede
hylstre, etuier og lignende. For attrapper, dvs. genstande med en
betydelig lighed med skydevåben og genstande med en betydelig
lighed med håndgranater, foreslås tilsvarende regler.
Arbejdsgruppen anfører bl.a., at den foreslåede ordning navnlig
tager sigte på at forebygge, at personer rutinemæssigt medfører
de nævnte genstande i den hensigt i en given situation at kunne
true med dem.
Bl.a. på baggrund af, at Justitsministeriet finder det tvivlsomt,
hvorvidt de foreslåede regler vil have den tilsigtede virkning,
har Justitsministeriet ikke medtaget disse i lovforslaget.
12. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget åbner mulighed for en udvidelse af den gældende
ordning, hvorefter medlemmer af skytteforeninger i et vist omfang
kan opnå våbentilladelse ved foreningens påtegning på
medlemsbeviset.
Da opnåelse af våbentilladelse efter denne ordning ikke er
gebyrbelagt, vil en udvidelse af ordningen medføre en nedgang i
provenuet fra politiets udstedelse af våbentilladelser.
Vurderingen af provenutabet er forbundet med betydelig
usikkerhed. På baggrund af det nuværende årlige provenu på 8-10
mio. kr. skønner Justitsministeriet imidlertid, at provenutabet
vil ligge i størrelsesordenen ca. 4 mio. kr.
Justitsministeriet vil endvidere anvende 100.000- 200.000 kr. til
information om de nye reglers ikrafttræden, herunder særligt
forbudet mod at bære kniv på offentligt sted. Samtidig vil
Justitsministeriet opfordre til, at ulovlige våben (slangebøsser,
armbrøster m.v.) afleveres til politiet.
Forslaget skønnes i øvrigt ikke at medføre økonomiske eller
administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.
13. Hørte myndigheder m.v.
Våbenarbejdsgruppens betænkning nr. 1082/86 om ændringer i
våbenlovgivningen har været sendt til høring hos Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af
Politimestre i Danmark, rigsadvokaten, rigspolitichefen,
politidirektøren i København, Politifuldmægtigforeningen, Dansk
Politiforbund, Dansk Kriminalpolitiforening, Advokatrådet,
Landbrugsministeriet, Dansk Skytte Union, De Danske Skytte-,
Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Jagtforening,
Landsjagtforeningen af 1923, Dansk Bøssemager- og
Våbenhandlerforening, Dansk Strandjagtforening og Våbenhistorisk
Selskab.
Lovforslaget er endvidere i forbindelse med fremsættelsen sendt til
høring hos de samme myndigheder og organisationer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
I bilaget til lovforslaget er bestemmelserne i våbenloven gengivet,
som de vil fremtræde, hvis lovforslaget vedtages uændret.
I øvrigt er den gældende våbenlov, våbenbekendtgørelsen og
våbencirkulæret optaget som bilag til våbenarbejdsgruppens
betænkning nr. 1082/1986.
Til nr. 1 og 2
Bestemmelserne indebærer, at armbrøster og slangebøsser inddrages
under våbenlovens kontrolordning, dvs. at indførsel, erhvervelse,
besiddelse, anvendelse m.v. af disse våben kræver politiets
tilladelse.
Om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4
og 5 og våbenarbejdsgruppens betænkning side 45-46 og 48-50.
Til nr. 3
Forslaget giver justitsministeren hjemmel til at fastsætte regler
om, at alle bagladevåben til enhedspatroner omfattes af
våbenlovens kontrolordning.
Lovforslagets § 2, stk. 2, giver samtidig adgang til at fastsætte
overgangsregler i forbindelse med sådanne bestemmelsers
ikrafttræden.
Der henvises herom til de almindelige bemærkninger pkt. 9 og til
betænkningen side 13-28.
Til nr. 4
Efter bestemmelsen kan justitsministeren fastsætte regler om, at
andre luft- og fjederbøsser end armbrøster og slangebøsser
inddrages under våbenlovens kontrolordning.
Om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 8
og til betænkningen side 39-44.
Til nr. 5
Efter våbenlovens § 2, stk. 1, 2. pkt., er visse skydevåben (luft-
og fjederbøsser) undtaget fra kontrolordningen, såfremt
erhververen/besidderen er fyldt 18 år. Personer under 18 år kan
kun lovligt erhverve våbnene med politiets tilladelse.
Efter indstilling fra våbenarbejdsgruppen (betænkningen side 73)
foreslås, at det i våbenlovens § 2, stk. 2, præciseres, at
overdrageren af et sådant våben har pligt til at sikre sig, at
erhververen har den fornødne alder. Dette skal gælde ved alle
former for salg.
Herudover foreslås en rent redaktionel ændring af våbenlovens § 2,
stk. 1, 2. pkt., som en konsekvens af ændringen under nr. 4.
Til nr. 6 og 7
Da våbenpåtegninger efter den foreslåede nye bestemmelse under nr. 8
( § 2 c) skal vedrøre andre våben end glatløbede haglgeværer,
foreslås det at præcisere, at våbenpåtegninger efter § 2 a
(alene) vedrører glatløbede haglgeværer.
Til nr. 8
Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at den gældende ordning med
våbenpåtegning på medlemsbeviser til skytteforeninger udvides til
også at omfatte andre våben end glatløbede haglgeværer efter den
gældende § 2 a.
Om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
10 a.
Bestemmelsen er affattet på samme måde som de tilsvarende regler i §
2 a, stk. 1-3.
Vedrørende de regler, der vil blive udstedt i medfør af
bestemmelsen, kan det oplyses, at der på samme måde som med
hensyn til våbenpåtegninger på medlemsbeviser til foreninger, der
dyrker flugtskydning (§ 2 a), vil blive fastsat regler om, at
våbenpåtegning kun kan gives med samtykke fra politiet i hvert
enkelt tilfælde, og at skytteforeningen skal være godkendt af
politiet til at give våbenpåtegning. En sådan godkendelse vil kun
blive meddelt, hvis der i foreningens vedtægter er en bestemmelse
om, at foreningens bestyrelse skal gribe ind, såfremt man bliver
opmærksom på, at forholdene for et medlem udvikler sig i en
betænkelig retning. Derimod skal foreningen ikke have pligt til
at undersøge medlemmets forhold. Indgriben kan f.eks. ske ved, at
foreningen tilbagekalder våbenpåtegningen, eller ved at
foreningen orienterer politiet om problemerne. Der vil endvidere
blive fastsat regler om, at skytteforeningen skal foretage
registrering af de våben, hvortil der meddeles våbenpåtegning, og
meddelelse herom skal tilgå politiet.
Skytteforeningernes medvirken ved administrationen af
våbenpåtegningerne berører ikke politiets kontrol med området.
Politiet kan således fortsat give våbentilladelse til personer,
der søger herom, og politiet kan fortsat tilbagekalde
våbentilladelser, herunder våbenpåtegninger, såfremt forholdene
tilsiger det.
Reglerne skal også gælde for pistoler og revolvere. Der vil dog
blive fastsat særlige regler om adgangen til erhvervelse m.v af
disse våben. Reglerne vil blive fastsat med udgangspunkt i de
retningslinier, der hidtil er fulgt. Efter disse retningslinier
er det i almindelighed en betingelse for at opnå tilladelse til
at erhverve pistoler og revolvere, at ansøgeren bl.a. er medlem
af en skytteforening, der dyrker pistol- eller revolverskydning,
ligesom den pågældende skal opfylde et særligt alderskrav, for
tiden 20 år. Det er desuden en betingelse, at ansøgeren i en
længere periode har deltaget i skydning i skytteforeningsregi.
Endelig er der fastsat særlige krav til størrelsen af våbnet,
ligesom der er fastsat en begrænsning i antallet af grovpistoler.
I forbindelse med udarbejdelsen af reglerne vil der blive fastsat
bestemmelser om de oplysninger, som en ansøgning om samtykke fra
politiet til en våbenpåtegning skal indeholde. Bl.a. vil det
blive fastsat, at ansøgningen skal angive ansøgerens cpr-nummer.
Politiet vil herefter på grundlag af politiets registre
undersøge, om samtykke kan gives. Denne undersøgelse forudsætter,
at ansøgeren har givet tilladelse hertil efter bestemmelsen i
forvaltningslovens § 29, stk. 2, nr. 1.
Til nr. 9
Ved bestemmelsen foreslås, at medlemsbeviser til en skytteforening
med våbenpåtegning efter den nye regel i § 2 c - på samme måde
som andre tilladelser efter våbenloven, jagttegn og
medlemsbeviser efter § 2 a - skal medbringes, når våbnet bæres,
og på forlangende forevises for politiet.
Til nr. 10
Bestemmelsen indebærer, at der med nærmere angivne undtagelser
indføres et forbud mod at bære eller anvende signalvåben og
kombinerede gas- og signalvåben.
Om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 7
og betænkningen side 31-38.
Til nr. 11
Forslaget indebærer, at skytteforeninger under Dansk Skytte Union
sidestilles med De Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeningers Skyttegruppe, således at der så vidt muligt
også skal forhandles med Unionen, forinden der i medfør af
bestemmelsens 1. pkt. af justitsministeren af hensyn til den
offentlige sikkerhed træffes bestemmelse om, at genstande eller
stoffer, der er omfattet af forbudet i § 1, skal afstås til det
offentlige mod fuld erstatning eller deponeres.
Til nr. 12
Bestemmelsen indeholder de foreslåede begrænsninger i adgangen til
at bære kniv eller dolk på offentligt sted.
Der henvises herom nærmere til de almindelige bemærkninger pkt. 3.
Til nr. 13 og 14
Ved forslaget indføres der en adgang til at forbyde kastestjerner,
kasteknive, faldknive, faldstiletter, butterfly-knive og lignende.
Om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 6
og betænkningen side 67-68.
Til nr. 15 og 16
Ved bestemmelserne foreslås de nye regler i § 2 e (jf. nr. 10) og §
4 (jf. nr. 12) indsat i § 8 og § 9, således at bestemmelserne
ikke gælder for militære myndigheder og civile statsmyndigheder.
Til nr. 17-19
Forslaget under nr. 18 går ud på, at skytteforeninger under Dansk
Skytte Union på samme måde som skytteforeninger under De Danske
Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger kan anskaffe og besidde
våben og ammunition til foreningens brug, jf. den gældende lovs §
9, stk. 1, 3. pkt. Der henvises herom til de almindelige
bemærkninger pkt. 10 b.
Bestemmelsen herom foreslås fastsat i et nyt stk. 2 i § 9, således
at § 9, stk. 1, 3. pkt., ophæves, jf. nr. 17.
Endvidere foreslås der indsat en adgang til at fastsætte regler om
foreningernes adgang til at have våben til eget brug, herunder om
registrering af våbnene. Efter bestemmelsen kan justitsministeren
i givet fald tillige fastsætte regler om, at visse våben ikke kan
besiddes af foreningerne. Endvidere kan der bl.a. fastsættes
regler om, at kun personer, der er godkendt dertil af politiet,
må bære våben på steder, hvortil der er almindelig adgang
(offentligt sted).
I øvrigt kan der efter den gældende lovs § 3, stk. 2, fastsættes
bestemmelser om opbevaring af våben, herunder våben, der ejes af
skytteforeningerne.
Ændringen under nr. 19 er en konsekvens af, at der er indsat et nyt
stk. 2 i § 9.
Til nr. 20
Ved bestemmelsen foreslås våbenlovens straffebestemmelse affattet i
overensstemmelse med principperne i nyere lovgivning.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 1988 for bl.a.
at gøre det muligt at udstede de fornødne administrative
forskrifter i forbindelse med lovens ikrafttræden.
Vedrørende stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 6, henholdsvis pkt. 9.
Bilag
I dette bilag er bestemmelserne i våbenloven gengivet, som de vil
fremtræde,
hvis Folketinget vedtager lovforslaget uændret.
Med mindre skrift er indsat den gældende formulering af de
bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1. Det er forbudt uden tilladelse af justitsministeren eller den,
han dertil bemyndiger, at indføre eller tilvirke:
1. Skydevåben samt piber, låsestole og baskyler til skydevåben,
2. ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre,
tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler,
3. håndgranater, bomber og lignende våben, der virker ved en gennem
eksplosion fremkaldt udslyngning af smålegemer,
4. håndgranater, bomber, patroner og lignende som våben eller
ammunition fremtrædende genstande, der indeholder eller er
beregnede til at indeholde faste stoffer, væsker eller luftarter,
som ved spredning virker skadevoldende, bedøvende eller
irriterende, såvel som dele af sådanne våben eller
ammunitionsgenstande, samt redskaber til at bringe dem i
virksomhed,
5. sprængstoffer, herunder alle eksplosive stoffer, der kan anvendes
som spræng- eller skydemiddel,
6. armbrøster og slangebøsser.
Stk. 2. Undtaget fra forbudet er:
a) Luft- og fjederbøsser, bortset fra de i stk. 1, nr. 6, nævnte, og
ammunition hertil,
b) indstikningspatroner af kaliber ikke over 4,5 mm og dertil
hørende ammunition med kugleformet projektil og patronlængde ikke
over 12 mm,
c) slagteapparater, der udelukkende kan anvendes til slagtning, og
ammunition, der udelukkende kan anvendes dertil.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at våben, bortset
fra bagladevåben til enhedspatroner, er undtaget fra forbudet i
stk. 1, nr. 1.
Stk. 4. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om,
at forbudet i stk. 1 også skal gælde for andre luft- og
fjederbøsser end armbrøster og slangebøsser. Justitsministeren
kan samtidig fastsætte særlige bestemmelser for medlemmer af
skytteforeninger og andre foreninger og for foreningerne som
sådan.
§ 1. - - -
1. - - -
2. - - -
3. - - -
4. - - -
5. - - -
Stk. 2. Undtaget fra forbuddet er:
a) Luft- og fjederbøsser samt ammunition dertil,
b) - - -
c) - - -
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at våben over en
bestemt alder eller af en bestemt model er undtaget fra forbudet
i stk. 1, nr. 1.
§ 2. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, ved overdragelse at erhverve
genstande eller stoffer, der er omfattet af forbudet i § 1, eller
at besidde, bære eller anvende sådanne genstande eller stoffer.
Det samme gælder for personer under 18 år med hensyn til de
genstande, der er omfattet af § 1, stk. 2, litra a og b.
Stk. 2. I tilfælde, hvor der efter stk. 1 gælder krav om tilladelse
eller alder for at erhverve eller besidde genstande eller
stoffer, er det forbudt at overdrage eller overlade andre
besiddelsen af disse, medmindre erhververen eller modtageren
foreviser den fornødne tilladelse eller godtgør at være fyldt 18
år. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Stk. 3. Foranstående bestemmelser skal dog ikke være til hinder for,
at et skydevåbens pibe- eller låsedele eller dele af baskyler ved
istandsættelse fornys.
§ 2. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den,
han dertil bemyndiger, ved overdragelse at erhverve genstande
eller stoffer, der er omfattet af forbudet i § 1, eller at
besidde, bære eller anvende sådanne genstande eller stoffer. Det
samme gælder for personer under 18 år med hensyn til de i § 1,
stk. 2, a-b, nævnte genstande.
Stk. 2. I tilfælde, hvor der efter stk. 1 kræves tilladelse til at
erhverve eller besidde genstande eller stoffer, er det forbudt at
overdrage eller overlade andre besiddelsen af disse, medmindre
erhververen eller modtageren foreviser den fornødne tilladelse.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3. - - -
§ 2 a. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der
har en våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på
medlemsbeviset, kan uanset forbudet i § 2, stk. 1, til eget brug
erhverve, besidde, bære og anvende følgende genstande:
1. Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der
højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2
haglpatroner,
2. piber og baskyler til de haglgeværer, der er nævnt i nr. 1,
3. færdigladede haglpatroner til de haglgeværer, der er nævnt i nr.
1, såfremt haglene er løstliggende og har en diameter på højst
3,5 mm, samt omladehætter og halvladte eller tomme patronhylstre
til de nævnte haglpatroner.
Stk. 2. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der
har en våbenpåtegning efter stk. 1 på medlemsbeviset, kan
endvidere til eget brug erhverve og besidde andre glatløbede
haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm.
Stk. 3. De genstande, der er nævnt i stk. 1 eller stk. 2, må ikke
overdrages eller overlades til andre, medmindre erhververen eller
modtageren foreviser fornøden tilladelse, jagttegn eller
medlemsbevis til en skytteforening med en våbenpåtegning efter
stk. 1 og godtgør, at det tilhører den pågældende.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 4. Tidligere indehavere af jagttegn, der opfylder betingelserne
for at erhverve jagttegn, kan fortsat besidde de genstande, der
er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2.
Stk. 5. Efter regler, der fastsættes af justitsministeren, kan
skytteforeningerne give våbenpåtegning efter stk. 1 på
medlemsbeviser.
§ 2 a. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der
har en våbenpåtegning på medlemsbeviset, kan uanset forbudet i §
2, stk. 1, til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende
følgende genstande:
1. - - -
2. - - -
3. - - -
Stk. 2. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der
har en våbenpåtegning på medlemsbeviset, kan endvidere til eget
brug erhverve og besidde andre glatløbede haglgeværer med en
pibelængde på mindst 55 cm.
Stk. 3. De genstande, der er nævnt i stk. 1 eller stk. 2, må ikke
overdrages eller overlades til andre, medmindre erhververen eller
modtageren foreviser fornøden tilladelse, jagttegn eller
medlemsbevis til en skytteforening med en våbenpåtegning og
godtgør, at det tilhører den pågældende. Justitsministeren
fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 4. - - -
Stk. 5. Efter regler, der fastsættes af justitsministeren, kan
skytteforeninger give våbenpåtegning på medlemsbeviser.
§ 2 c. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at
skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeningers Skyttegruppe og skytteforeninger under Dansk
Skytte Union kan give våbenpåtegning på foreningens
medlemsbeviser til skydevåben, der er optaget på Skyttegruppens
eller Unionens skydeprogrammer.
Stk. 2. Medlemmer af skytteforeninger, der har våbenpåtegning på
medlemsbeviset efter stk. 1, kan uanset forbudet i § 2, stk. 1,
til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende de skydevåben,
der er nævnt i våbenpåtegningen, samt piber og låsestole til de
nævnte skydevåben og ammunition dertil.
Stk. 3. De genstande, der er nævnt i stk. 2, må ikke overdrages
eller overlades til andre, medmindre erhververen eller modtageren
foreviser fornøden tilladelse eller medlemsbevis til en
skytteforening med en våbenpåtegning efter stk. 1 og godtgør, at
det tilhører den pågældende. Justitsministeren fastsætter nærmere
regler herom.
Bestemmelsen er ny.
§ 2 d. Den tilladelse, der er nævnt i § 2, stk. 1, jagttegn eller
medlemsbevis til en skytteforening med våbenpåtegning, jf. § 2 a,
stk. 1, eller § 2 c, skal medbringes, når våbenet bæres, og på
forlangende forevises for politiet. Sammen med jagttegn eller et
medlemsbevis som nævnt i 1. pkt. skal indehaveren endvidere
medbringe yderligere legitimation, f.eks. kørekort eller ID-kort,
og på forlangende forevise den for politiet.
§ 2 c. Den tilladelse, der er nævnt i § 2, stk. 1, jagttegn eller
medlemsbevis til en skytteforening med våbenpåtegning, jf. § 2 a,
stk. 1, skal medbringes, når våbenet bæres, og på forlangende
forevises for politiet. Sammen med jagttegn eller et medlemsbevis
som nævnt i 1. pkt. skal indehaveren endvidere medbringe
yderligere legitimation, f.eks. kørekort eller ID-kort, og på
forlangende forevise den for politiet.
§ 2 e. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller
den, ministeren bemyndiger dertil, at bære eller anvende
signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben.
Stk. 2. Uanset forbudet i stk. 1 kan signalvåben og kombinerede gas-
og signalvåben bæres og anvendes, såfremt den pågældende af
politiet har fået tilladelse til indkøb af ammunition til våbnet
efter loven om fyrværkeri, og våbnet anvendes til det i
tilladelsen anførte formål.
Bestemmelsen er ny.
§ 2 d bliver § 2 f.
§ 3. Justitsministeren kan, såfremt han finder det påkrævet, påbyde,
at enhver, der er i besiddelse af genstande, der omfattes af
forbudet i § 1, skal gøre anmeldelse derom efter nærmere af
justitsministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte sådanne bestemmelser
vedrørende opbevaringen af og rådigheden over de i § 1 nævnte
genstande og stoffer, som er påkrævet af hensyn til sikkerheden.
Stk. 3. Såfremt det under særlige omstændigheder er påkrævet af
hensyn til den offentlige sikkerhed, kan justitsministeren
bestemme, at genstande eller stoffer, der er omfattet af forbudet
i § 1, skal afstås til det offentlige mod fuld erstatning eller
deponeres. Forinden der fastsættes sådanne bestemmelser
vedrørende skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik-
og Idrætsforeningers Skyttegruppe og skytteforeninger under Dansk
Skytte Union, skal der så vidt muligt forhandles med
Skyttegruppen og Unionen.
Stk. 4. I tilfælde, hvor der skal ydes erstatning i anledning af
foranstaltninger efter stk. 3, fastsættes erstatningen i mangel
af mindelig overenskomst af en for hele landet nedsat
vurderingskommission, bestående af 4 medlemmer, nemlig et af
Præsidenten for Københavns byret udpeget medlem af nævnte ret som
formand og tre våbenkyndige medlemmer, hvoraf et udnævnes af
justitsministeren, et udpeges af »De danske Handelsforeningers
Fællesorganisation« og et udpeges af »Dansk Jagtforening« og
»Landsjagtforeningen af 1923« i forening. I tilfælde af
stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§ 3. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Såfremt det under særlige omstændigheder er påkrævet af
hensyn til den offentlige sikkerhed, kan justitsministeren
bestemme, at genstande eller stoffer, der er omfattet af forbudet
i § 1, skal afstås til det offentlige mod fuld erstatning eller
deponeres. Forinden der fastsættes sådanne bestemmelser
vedrørende skytteforeninger, som hører under overbestyrelsen for
De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger, skal der så
vidt muligt forhandles med overbestyrelsen.
Stk. 4. - - -
§ 4. På steder, hvortil der er almindelig adgang, er det forbudt at
bære kniv eller dolk, medmindre det sker som led i
erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller
sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt
formål. Forbudet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på
højst 7 cm.
Stk. 2. Justitsministeren kan udstede forbud mod at indføre, ved
overdragelse at erhverve, at besidde, bære eller anvende, at
overdrage eller at overlade andre besiddelsen af:
1. Skarpe våben, hvis klinge overstiger 12 cm, springknive,
springstiletter, faldknive, faldstiletter og lignende samt
kårdestokke og andre tilsvarende skjulte våben.
2. Slag- eller stødvåben, derunder knojern, totenschlægere,
gummiknipler o.lign.
3. Kastestjerner, kasteknive og lignende.
4. Genstande, der uden at fremtræde som våben eller ammunition er
egnede til at anvendes på lignende måde som de i § 1, nr. 4,
nævnte genstande.
5. Stoffer, der kan anvendes til fremstilling af sprængstoffer eller
til indfyldning i de i § 1, nr. 4, nævnte genstande.
§ 4. Justitsministeren kan udstede forbud mod at indføre, ved
overdragelse at erhverve, at besidde, bære eller anvende, at
overdrage eller at overlade andre besiddelsen af:
1. Skarpe våben, hvis klinge overstiger 12 cm, springknive og
springstiletter.
2. Slag- eller stødvåben, derunder knojern, totenschlægere,
gummiknipler og lignende.
3. Genstande, der uden at fremtræde som våben eller ammunition er
egnede til at anvendes på lignende måde som de i § 1, nr. 4,
nævnte genstande.
4. Stoffer, der kan anvendes til fremstilling af sprængstoffer eller
til indfyldning i de i § 1, nr. 4, nævnte genstande.
§ 8. § 1, § 2, stk. 1, § 2 e og §§ 3, 4, 5 og 7 gælder ikke for
militære myndigheder.
§ 8. De i § 1, § 2, stk. 1, og §§ 3, 4, 5 og 7 indeholdte
bestemmelser kommer ikke til anvendelse på militære myndigheder.
§ 9. § 2, stk. 1, § 2 e, § 3, stk. 1, og § 4 gælder ikke for civile
statsmyndigheder. For kommunale myndigheders vedkommende skal der
ikke søges om tilladelse, for så vidt angår indkøb og benyttelse
af sprængstoffer til anvendelse ved vejarbejder og lignende.
Stk. 2. Skytteforeninger under De Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeningers Skyttegruppe og skytteforeninger under Dansk
Skytte Union kan uanset § 2, stk. 1, anskaffe og besidde våben,
der er optaget på Skyttegruppens eller Unionens skydeprogrammer,
samt piber, låsestole og baskyler til de nævnte våben og
ammunition dertil. Justitsministeren kan fastsætte regler herom
samt om registrering af de nævnte våben m.v.
Stk. 3. Under særlige omstændigheder kan justitsministeren
midlertidigt ophæve stk. 1 og stk. 2 og træffe bestemmelse om, at
forbudet i § 1 og reglerne i § 2 og § 3, stk. 1 og 3-4, tillige
skal omfatte de i § 1, stk. 2, nævnte våben m.v.
§ 9. De i § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, indeholdte bestemmelser
kommer ikke til anvendelse på civile statsmyndigheder. For
kommunale myndigheders vedkommende skal der ikke søges om
tilladelse, for så vidt angår indkøb og benyttelse af
sprængstoffer til anvendelse ved vejarbejder og lignende.
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, skal ikke være til hinder for, at de
under Overbestyrelsen for de Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeninger stående skytteforeninger anskaffer og besidder
øvelsesvåben og ammunition dertil.
Stk. 2. Under særlige omstændigheder kan justitsministeren
midlertidigt ophæve stk. 1 og træffe bestemmelse om, at forbudet
i § 1 og reglerne i § 2 og § 3, stk. 1 og 3-4, tillige skal
omfatte de i § 1, stk. 2, nævnte våben m.v.
§ 10. Med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel
indtil 2 år straffes den, der overtræder §§ 1-2 a, §§ 2 c-e, § 4,
stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, og § 7.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der
fastsættes straf af bøde, hæfte eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab,
anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i
retsplejelovens § 73 om ransagning kan anvendes i samme omfang
som i statsadvokatsager.
§ 10. Overtrædelse af de i denne lov indeholdte eller i medfør af
samme givne bestemmelser straffes med bøde eller hæfte eller
under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. De i lov om rettens pleje
kap. 68 (beslaglæggelse), kap. 69 (ransagning), kap. 71
(anholdelse) og kap. 72 (fængsling) omhandlede retsmidler finder
dog anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter de
almindelige regler i lov om rettens pleje tilkommer
statsadvokaten at forfølge.
Ændringsforslag stillet den 16. december 1987
Til § 1
1) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:
» 01. Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
» § 4 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod
annoncering med salg af våben, som ikke må besiddes uden
tilladelse. Dette gælder dog ikke jagt- og konkurrencevåben.«
Til nr. 1 Ændringsforslaget giver justitsministeren bemyndigelse til
at fastsætte regler om forbud mod annoncering med salg af våben,
som ikke må besiddes uden tilladelse. Jagt- og konkurrencevåben
er dog undtaget.
Det bemærkes, at ved jagtvåben må forstås glatløbede haglgeværer med
en pibelængde på mindst 55 cm og jagtrifler. Ved konkurrencevåben
må i første række forstås skydevåben, herunder pistoler, der er
optaget på skydeprogrammer for De Danske Skytte-, Gymnastik- og
Idrætsforeninger og Dansk Skytte Union. Endvidere må betegnelsen
omfatte andre skydevåben, der i foreningsregi anvendes som
konkurrencevåben.