Gelex

1987 LSF 97 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (KULTURSTØTTER)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00097@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som senest ændret ved lov nr. ................., foretages

følgende ændring:

Efter § 8 H indsættes:

»§ 8 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber

m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a,

fradrage kontante gaver, som selskabet har ydet til almennyttige

foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender midlerne

til fordel for kunst og kultur. Foreningerne, stiftelserne og

institutionerne skal være hjemmehørende her i landet.

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at foreningen,

stiftelsen, institutionen m.v. er godkendt af nævnet efter § 1 i

lov om nævn vedrørende visse kulturelle foreninger, stiftelser,

institutioner m.v. Godkendelsen gives for et kalenderår og

berettiger foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. til at

modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Fradraget kan ikke overstige 3 pct. af den skattepligtige

indkomst opgjort før fradraget.

Stk. 4. Overstiger gaven det beløb, der efter stk. 3 kan fradrages i

et indkomstår, kan det overskydende beløb fremføres til fradrag

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de fem følgende

indkomstår. Fradraget kan for de efterfølgende indkomstår ikke

overstige den i stk. 3 fastsatte grænse. Fradraget kan kun

fremføres til efterfølgende indkomstår i det omfang, det ikke kan

anvendes i et tidligere indkomstår.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1988.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget går ud på, at gaver, som ydes af selskaber for at støtte

kunst og kultur, indenfor visse grænser kan fratrækkes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Samtidig hermed har

kultur- og kommunikationsministeren fremsat et forslag om

nedsættelse af et uafhængigt nævn, der skal godkende foreninger,

stiftelser, institutioner m.v., der støtter kunst og kultur, med

den virkning, at gaver til disse er fradragsberettigede for

giveren.

Inden for de senere år har der fra erhvervslivets side vist sig en

stigende interesse for at bidrage til finansieringen af

kulturaktiviteter - en interesse, som er blevet fuldt op af brede

kredse indenfor kulturlivet.

På det skattemæssige område gælder der allerede i et vist omfang

regler om fradrag for udgifter, som afholdes til støtte af

kulturaktiviteter.

De gældende regler om virksomheders fradragsret for afholdte

udgifter findes i første række i statsskattelovens § 6. For at

opnå fradrag efter denne bestemmelse skal udgiften være afholdt i

årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der

er altså tale om driftsomkostninger.

For at undgå afgrænsningsvanskeligheder med hensyn til om

reklameudgifter er driftsomkostninger eller ej, indførtes i 1957

bestemmelsen i ligningslovens § 8. Efter denne bestemmelse kan

udgifter til reklame fradrages i det år, de er afholdt. De

betragtes således som driftsomkostninger.

Udviklingen på reklameområdet har medført, at også sponsorbidrag er

fradragsberettigede som reklameudgifter, når sponsorerne opnår en

ret til reklame, der svarer til bidragets størrelse, og når

sponsorens identitet (navn eller firmamærke (logo)) direkte

fremgår af skiltning eller lignende. Reglerne om sponsering er

mest benyttet i forbindelse med bidrag, der ydes til

sportsklubber, men de samme regler gælder for bidrag til andre

aktiviteter end sportsaktiviteter, f.eks. til kulturelle

aktiviteter.

Det er imidlertid ikke altid, at sponsorer får en sådan direkte

reklame, at reklameværdien svarer til sponsorbidragets størrelse.

På det grundlag foreslås det, at selskaber m.v. skal kunne yde gaver

til almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner, der

anvender deres midler til fordel for kunst og kultur, uden at det

skal vurderes, om selskabet får en reklameværdi, der svarer til

bidragets størrelse.

Det kan være svært for ligningsmyndighederne og virksomhederne at

afgøre, hvornår der er tale om kulturelle aktiviteter og hvornår

ikke.

Ordningen skal derfor gennemføres på den måde, at kultur- og

kommunikationsministeren nedsætter et uafhængigt nævn, der skal

kunne godkende foreninger, stiftelser, institutioner m.v.

Godkendelse har alene den virkning, at gaver, som gives til disse

foreninger, kan fradrages ved opgørelsen af giverens

skattepligtige indkomst. Reglerne om nedsættelsen af det

uafhængige nævn fremgår af det lovforslag, som kultur- og

kommunikationsministeren har fremsat samtidig med dette

lovforslag.

Fonde og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningen, har

fradragsret for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige

formål. Under disse formål falder kunstneriske og andre

kulturelle formål. Disse fonde og foreninger har således allerede

efter de gældende regler fradragsret for sådanne uddelinger, og

er derfor ikke omfattet af dette lovforslag.

Under hensyn til skattereformaftalen på personskatteområdet, der

bl.a. medførte en omfattende fradragssanering, er det fundet

rimeligt, at forslaget kun skal gælde for selskaber samt

foreninger m.v., der driver erhvervsmæssig virksomhed. Forslaget

gælder endvidere kun pengegaver, da adgang til at yde andre

former for gaver kan medføre store værdiansættelsesproblemer.

Provenumæssige virkninger

Det er vanskeligt at skønne over de provenumæssige virkninger af

forslaget, idet erfaringsmaterialet indenfor området er

mangelfuldt.

Virksomhedernes årlige samlede skattepligtige indkomst svinger meget

år for år, bl.a. på grund af kursudsvingene på

pengeinstitutternes værdipapirer. Sponsorbidragenes størrelse -

og dermed det mulige samlede provenutab - kan derfor svinge

betragteligt år for år, såfremt selskaberne udnytter deres

mulighed for at yde sponsorbidrag fuldt ud.

Der er som nævnt ingen sikre holdepunkter for et skøn, men

umiddelbart forekommer det mest sandsynligt, at provenutabet vil

være i størrelsesordenen 20-30 mill. kr.

En del virksomheder vil formentlig i et vist omfang benytte midler,

der i forvejen er budgetteret til fuldt fradragsberettigede

reklameformål, til gaver efter den foreslåede bestemmelse.

Provenutabet vil således blive mindsket i det omfang, de øvrige

fradragsmuligheder benyttes mindre.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter forslaget kan selskaber, som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1.

pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, fradrage visse gaver ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Også fonde og

foreninger, der driver erhvervsmæssig virksomhed, men som ikke er

omfattet af fondsbeskatningsloven, kan fradrage sådanne gaver.

Gaverne, som kan fradrages, er gaver, som selskabet m.v. har ydet

til almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der

anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til fordel

for kunst og kultur.

Af praktiske årsager er det foreslået, at de foreninger, stiftelser,

institutioner m.v., der skal kunne modtage gaver med den

virkning, at de er fradragsberettigede for yderen, på forhånd

skal være godkendte. Ligningsmyndighederne kan således uden

videre lægge til grund, at gaver til disse foreninger m.v. er

fradragsberettigede for giveren.

En sådan godkendelsesordning kendes allerede fra ligningslovens §§ 8

A og 12. I disse tilfælde er det Ligningsrådet henholdsvis

Statsskattedirektoratet, der godkender de pågældende

institutioner. Det ville imidlertid være særdeles vanskeligt for

skattemyndighederne at afgøre hvilke foreninger m.v., der yder en

sådan støtte til kunst og kultur, at gaver til dem skal være

fradragsberettigede. Det er derfor foreslået, at kompentencen til

at godkende foreningerne skal ligge under den myndighed, hvis

arbejdsområde netop er kunst og kultur.

Efter det af kultur- og kommunikationsministeren fremsatte

lovforslag skal denne derfor nedsætte et uafhængigt nævn, der

skal godkende foreningerne, stiftelserne, institutionerne m.v. Om

nævnets opgaver henvises der til kultur- og

kommunikationsministerens forslag.

Godkendelsen medfører alene, at foreningerne, stiftelserne,

institutionerne m.v. kan modtage gaver med den virkning, at de er

fradragsberettigede for giveren.

Foreninger, stiftelser og institutioner m.v. kan kun godkendes, hvis

de er

1) hjemmehørende her i landet,

2) almennyttige og

3) anvender deres midler til støtte af kunst og kultur.

Alle tre betingelser skal være opfyldt.

Udtrykket hjemmehørende her i landet svarer til betegnelsen i

selskabsskattelovens § 1. Ifølge praksis er det derfor afgørende,

at både bestyrelsen - i hvert fald flertallet af bestyrelsen - og

hovedkontoret befinder sig her i landet.

En institution betragtes som almennyttig, når dens virke i samfundet

kan karakteriseres som nyttigt ud fra den opfattelse, der er

almindeligt fremherskende i befolkningen. Endvidere skal

institutionens formål komme en vis større kreds til gode.

Begrebet almennyttigt skal således forstås på samme måde, som det

forstås i ligningslovens § 8 A om fradragsret for gaver til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner.

Begreberne kunst og kultur skal ikke defineres her. Formålet med

nedsættelsen af et nævn er netop, at dette nævn skal fastlægge

arten og omfanget af den støtte til kunst og kultur, som

foreningerne m.v. skal yde for at blive godkendte. Det skal ske

efter de retningslinier, som kultur- og kommunikationsministeren

fastlægger for nævnets virke.

Det foreslås, at fradraget for gaver årligt ikke skal kunne

overstige 3 pct. af virksomhedens skattepligtige indkomst opgjort

før fradrag af gaven. Den foreslåede begrænsning på 3 pct. må

formentlig anses for at være tilstrækkelig til at opfylde det

praktiske behov her i landet.

Det foreslå dog, at fradragsretten for gaver i nogle tilfælde kan

overstige den nævnte begrænsning på 3 pct., idet der åbnes

mulighed for, at beløb udover de 3 pct. i et enkelt indkomstår

kan fremføres til fradrag i de følgende indkomstår efter lignende

regler som i ligningslovens § 15. Overskydende beløb kan dog kun

fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår, i det omfang de

ikke kan fradrages i tidligere indkomstår.

Der er ved den foreslåede fradragsret tale om et nyt fradrag for

gaver, der ydes af selskaber til de nævnte forening, stiftelser,

institutioner m.v. De foreslåede regler skal derfor ses som et

supplement til de allerede gældende regler om fradragsret for

sponsorbidrag, når der er tale om, at bidragyderen modtager en

reklameydelse fra bidragsmodtageren. De foreslåede regler må også

ses som supplement til de gældende regler i ligningslovens § 8 A

om enkeltstående gaver.

De foreslåede regler ændrer således ikke skattepligtige selskabers

adgang til at gøre brug af de allerese eksisterende skatteregler.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelsesreglerne.

Loven skal have virkning fra og med indkomståret 1988.

Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan dog først opnå

godkendelse efter bestemmelserne i det af kultur- og

kommunikationsministeren fremsatte lovforslag med virkning fra

den 1. januar 1988. Gaver ydet før dette tidspunkt kan således

ikke fradrages ved opgørelse af gaveyderens skattepligtige

indkomst, selv om denne anvender forskudt indkomstår og har ydet

gaven i indkomståret 1988.

Versioner

  1. 1988-05-21