Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00102@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som ændret senest ved lov nr. 361 af 10. juni 1987,

foretages følgende ændring:

I § 15 indsættes som stk. 3-6:

»Stk. 3. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, ved

indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen

af et tidligere indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst

udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den

skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets

positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 4. Tilsvarende gælder,

såfremt andre aktionærer ved indkomstårets udløb end ved

begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den

samlede stemmeværdi.

Stk. 4. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter

kursgevinstloven,

3) udbytter og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og

selskabsskattelovens § 17 A,

4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved

afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og

ligningslovens § 16 B og

5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse

1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede,

2) såfremt den i stk. 3 nævnte ændring i selskabets ejerkreds

skyldes overdragelse af aktier til personer omfattet af

arveafgiftslovens § 2, stk. 1, litra A og B, eller

3) for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele

indkomståret drev virksomhed som nævnt i kursgevinstlovens § 2,

2. pkt.

Stk. 6. Såfremt et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet)

af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet), anses

ikke moderselskabet, men aktionærerne i moderselskabet ved

anvendelsen af stk. 3 for at eje aktierne i datterselskabet efter

deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital.

Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er

børsnoterede.«

§ 2

Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1988.

Stk. 2. De aktionærer, der ejede aktierne i selskabet den 24.

november 1987, anses ved anvendelsen af ligningslovens § 15, stk.

3, som affattet ved § 1, for at eje aktierne ved begyndelsen af

indkomståret 1987 og tidligere indkomstår.

Oprindeligt fremsat forslag.

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som ændret senest ved lov nr. 361 af 10. juni 1987,

foretages følgende ændring:

I § 15 indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, ved

indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen

af et tidligere indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst

udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den

skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets

positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 4. Tilsvarende gælder,

såfremt andre aktionærer ved indkomstårets udløb end ved

begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den

samlede stemmeværdi.

Stk. 4. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter

kursgevinstloven,

3) udbytter og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og

selskabsskattelovens § 17 A,

4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved

afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og

ligningslovens § 16 B og

5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse

1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede,

2) såfremt den i stk. 2 nævnte ændring i selskabets ejerkreds

skyldes overdragelse af aktier til personer omfattet af

arveafgiftslovens § 2, stk. 1, litra A og B, eller

3) for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele

indkomståret drev virksomhed som nævnt i kursgevinstlovens § 2,

2. pkt.«

§ 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1988.

Stk. 2. De aktionærer, der ejede aktierne i selskabet den 24.

november 1987, anses ved anvendelsen af ligningslovens § 15, stk.

3, som affattet ved § 1, for at eje aktierne ved begyndelsen af

indkomståret 1987 og tidligere indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovens formål

Formålet med lovforslaget er at forhindre misbrug af retten til at

fremføre skattemæssigt underskud i forbindelse med salg af

underskudsselskaber til passive investorer.

2. Ligningsloven er senest ændret ved lov nr. 361 af 10. juni 1987,

jf. Folketingstidende 1986-87, sp. 10.977, 11.209, 12.634,

13.268, tillæg A sp. 4.943, tillæg B, sp. 2.375, tillæg C sp. . .

.

3. Gældende regler

Efter de gældende regler har overdragelse af aktier eller anparter

ingen forbindelse med det pågældende selskabs indkomstopgørelse.

Et skift i selskabets ejerkreds kan derfor ikke begrænse

selskabets ret efter ligningslovens § 15 til at fremføre et

eventuelt skattemæssigt underskud til senere år.

Underskuddet kan fradrages i den skattepligtige indkomst, der er

selskabets samlede årsindtægter, uanset hvorfra disse hidrører.

Køberne af et selskab kan ligesom de hidtidige ejere lade

selskabet udnytte et opsamlet skattemæssigt underskud i

forbindelse med en rationalisering eller påbegyndelse af ny

virksomhed.

4. Forslagets indhold

Til § 1

I den senere tid har der været en stigende tendens til, at ejere af

selskaber med skattemæssigt underskud sælger selskabet til en

kreds af passive investorer, hvis eneste interesse i at erhverve

selskabet er det skattemæssige underskud. Investorerne indskyder

kapital med et sikkert afkast, der herefter ikke beskattes i det

omfang, underskud fra tidligere indkomstår kan fremføres til

modregning. På denne måde undgås den beskatning af

kapitalafkastet, der ville være sket, hvis investorerne i stedet

havde oprettet et nyt selskab.

For at forhindre denne omgåelsesmulighed foreslås det at beskære

retten til at fremføre underskud i kapitalindtægter (renter,

udbytter m.v.), når mere end 50 pct. af aktiekapitalen ved

indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen

af det indkomstår, hvori underskuddet opstod. Begrænsningen i

fremførselsretten vil således kun ske, hvis der i tidsrummet

mellem underskuddets opståen og dets udnyttelse er sket en

væsentlig ændring af aktionærkredsen. Såfremt der opstår tvivl

om, hvem der ejer aktierne i selskabet, kan skattemyndighederne

med hjemmel i skattekontrollovens § 8 D, stk. 2, forlange, at

selskabet udleverer de oplysninger om navn, adresse,

aktieposternes størrelse og stemmeværdi, som selskabet er i

besiddelse af.

Lovforslaget rammer alene de tilfælde, hvor passive investorer

overtager et underskudsselskab for at modregne underskuddet i

kapitalafkast. Derimod kan underskud fra tidligere år altid

modregnes i overskud fra enhver form for erhvervsvirksomhed,

f.eks. overskud fra fremstillingsvirksomhed. Herved sikres, at

underskudsgivende selskabers aktiviteter uden skattemæssige

konsekvenser kan omlægges eller udvides i forbindelse med et

ejerskifte. Der stilles derfor ingen hindringer i vejen for, at

arbejdspladser i iøvrigt sunde selskaber kan reddes ved en

rekonstruktion af selskabet.

Selv om lovforslaget ikke indeholder nogen skønsmæssig bedømmelse,

vil det i praksis kun ramme spekulationstilfælde. Såfremt en

aktionærkreds overtager et underskudsgivende produktionsselskab

for at videreføre og effektivisere produktionsvirksomheden, vil

virksomheden typisk have behov for at finansiere omlægningen af

aktiviteterne med lån for at få virksomheden på fode igen. I så

fald vil selskabet næppe have nettokapitalindtægter og vil derfor

ikke blive berørt af lovforslaget.

Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af samtlige indtægter og

udgifter vedrørende finansielle aktiver, der har betydning for

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgrænsningen svarer

stort set til personers kapitalindkomst, jf. personskattelovens §

4, bortset fra de poster, der alene kan angå personer. Da

selskaber ikke betaler særlig indkomstskat, fordi den særlige

indkomst indgår i den skattepligtige indkomst, medregnes alle

skattepligtige avancer eller tab omfattet af

aktieavancebeskatningsloven.

Lovforslaget omfatter ikke børsnoterede selskaber. Det vil være

uhyre vanskeligt at konstatere, hvorvidt ejerkredsens

sammensætning er væsentligt ændret. Efter de hidtidige erfaringer

har der udelukkende været tale om spekulation med underskud i

ikke-børsnoterede selskaber. For ikke at hæmme generationsskifte

er tillige aktieoverdragelser til slægtninge undtaget, jf.

arveafgiftslovens § 2, stk. 1, litra A og B, dvs. ægtefælle,

livsarvinger, forældre og søskende m.v. Endelig fritages

selskaber, der også drev finansieringsvirksomhed (dvs. som

pengeinstitut, forsikringsselskab, næringsvirksomhed ved køb og

salg af fordringer eller finansieringsvirksomhed) i hele det

indkomstår, hvori underskuddet opstod. Baggrunden herfor er, at

der ikke er tale om et skift i selskabets aktiviteter, og at

kapitalindtægterne i disse tilfælde må anses for erhvervsmæssig

indkomst.

5. Provenu

Der foreligger ikke tilgængelige oplysninger om omfanget af salg af

selskaber, der på salgstidspunktet havde underskud til fremførsel

efter ligningslovens § 15. Dette gælder også størrelsen af

underskuddene og aktiernes salgssum.

Der er derfor ingen holdepunkter for et skøn over provenugevinsten

ved forslagets gennemførelse.

6. Administrative konsekvenser

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser.

Til § 2

Lovforslaget har virkning fra og med indkomståret 1988, dvs. det

regnskabsår, der kommer til beskatning i skatteåret 1989/90.

De aktionærer, der ejede aktierne i selskabet den 24. november 1987,

anses dog ved anvendelsen af de foreslåede regler for at eje

aktierne ved begyndelsen af indkomståret 1987 og tidligere

indkomstår. Herved sikres, at lovforslaget ikke vil få betydning

for selskaber, hvis aktier er blevet overdraget inden

lovforslagets fremsættelse.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som ændret senest ved lov nr. 361 af 10. juni 1987,

foretages følgende ændring:

I § 15 indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, ved

indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen

af et tidligere indkomstår, hvor den skattepligtige indkomst

udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den

skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets

positive indkomst nettokapitalindtægter, jf. stk. 4. Tilsvarende

gælder, såfremt andre aktionærer ved indkomstårets udløb end ved

begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den

samlede stemmeværdi.

Stk. 4. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter

kursgevinstloven,

3) udbytter og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og

selskabsskattelovens § 17 A,

4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved

afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og

ligningslovens § 16 B og

5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse

1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede,

2) såfremt den i stk. 2 nævnte ændring i selskabets ejerkreds

skyldes overdragelse af aktier til personer omfattet af

arveafgiftslovens § 2, stk. 1, litra A og B, eller

3) for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele

indkomståret drev virksomhed som nævnt i kursgevinstlovens § 2,

2. pkt.«

§ 15. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst

udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den

skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende fem

indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun

overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i

et tidligere års skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For personer anvendes personskattelovens § 13 og

virksomhedsskattelovens § 13.

Versioner

1. 1988-05-21