Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00111@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 239 af 6. juni 1985 om skibes besætning foretages følgende

ændringer:

1. I § 2 indsættes efter nr. 5 som nyt nr.:

»»6) STCW-konventionspåtegning«: Påtegning på sønæringsbevis

udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VI i

den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om

sønæring og om vagthold, 1978 (STCW-konventionen).'

Nr. 6 ophæves.

2. § 2, nr. 7, affattes således:

»»Tons«: Den til enhver tid i skibets målebrev angivne bruttotonnage

(BT) eller bruttoregistertonnage (BRT), idet eventuelle decimaler

bortkastes. Indeholder målebrevet 2 bruttoregistertonnager, da

den største af disse.

Er såvel et skibs bruttotonnage (BT) som dets bruttoregistertonnage

(BRT) målt, forstås ved »tons« den mindste af disse tonnager.'

3. I § 4, stk. 3, udgår ordene: »samt til behovet for

uddannelsesstillinger«.

4. § 4, stk. 4, 5 og 6 ophæves.

5. § 6, stk. 1, affattes således:

»Skibsførere, navigations- og maskinofficerer skal have

sønæringsbevis med STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse

med nedenstående skemaer.

Skibsførere og Navigationsofficerer

Maskinofficerer

6. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

»Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis med den i

skemaet i stk. 1 anførte konventionspåtegning. Skibsførere skal

dog have dansk indfødsret eller have adgang til lønnet

beskæftigelse her i landet på samme vilkår som danske

statsborgere, jfr. sønæringslovens § 41.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

7. I § 8 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48

måneder, heraf mindst 24 måneder i søgående skibe.«

8. § 11, stk. 3, 1. punktum, affattes således:

»Til betjening af maskinen i fiskeskibe på 20 tons og derover med

fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i

hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra

styrepladsen, skal der i nærfart være 1 person med

duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med

duelighedsbevis i motorpasning«.

Skemaet udgår.

9. § 11, stk. 4, sidste punktum ophæves.

10. I § 12, stk. 3, ændres »600« til: »750«.

11. § 15 affattes således:

»§ 15. Industriministeren kan efter samråd med redernes og de

søfarendes organisationer ændre de i loven indeholdte

tonnagegrænser til grænser fastsat i bruttotons eller anden

måleenhed, samt ændre de i loven indeholdte grænser for

fremdrivningseffekt.«

12. I § 16, stk. 1, indsættes efter »besætningsregler«: »samt

fastsætte særlige uddannelseskrav«.

13. I § 19, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 1,» til »§ 6, stk. 1 og 2« og

»§ 11, stk. 1, 3 og 4« til § 11, stk. 1 og 3.'.

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Nærværende lovforslag fremsættes med henblik på:

1. at skabe mulighed for, at den i det samtidigt hermed fremsatte

forslag til lov om uddannelse af maskinmestre omhandlede person,

der har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen, kan gøre

tjeneste som maskinofficer i skibe med fremdrivningsmaskineri

under 3000 kW, jfr. det samtidigt hermed fremsatte forslag til

lov om ændring af sønæringsloven,

2. at tilvejebringe bedre muligheder for på et sikkerhedsmæssigt

forsvarligt grundlag og under hensyn til internationalt gældende

konventioner at tilpasse danske skibes besætning, såvel

kvantitativt som kvalitativt, til den udvikling, der finder sted

inden for skibsfartserhvervet, og til forholdene i de lande, som

dansk skibsfart konkurrerer med,

3. at skabe mulighed for, at loven kan finde anvendelse på skibe

registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, samt

4. at foretage sådanne ændringer, som erfaringerne ved lovens

administration og lovens virke har vist ønskelige.

Ad 1.

Den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om

sønæring og om vagthold, 1978 (STCW-konventionen), fastsætter

bl.a. obligatoriske minimumskrav til skibsofficerers teoretiske

og praktiske uddannelse. Den eksisterende maskinisteksamen

opfylder ikke fuldt ud konventionens krav til en maskinofficer i

skibe med fremdrivningseffekt over 750 kW. Ved besætningslovens

ikrafttræden ophævedes adgangen til at nedbremse skibes maskineri

med henblik på at komme under visse effektgrænser, der havde

relation til den tidligere bemandingslov, hvorved mange mindre

skibes maskineri blev fastsat til mere end 750 kW. Endelig har

det vist sig mindre tillokkende for personer med

maskinmestereksamen at søge ansættelse i de mindre skibe.

Der er herved opstået et stort behov for en skibsmaskinist, der

opfylder konventionens krav til en maskinofficer i skibe med

begrænset fremdrivningseffekt. Bestået 1. årsprøve til den i

forslag til lov om uddannelse af maskinmestre omhandlede

maskinmestereksamen vil opfylde de teoretiske krav, som

konventionen stiller for udførelse af sådan tjeneste i skibe med

fremdrivningsmaskineri under 3000 kW.

På grundlag af bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen og

fartstid i overensstemmelse med STCW-konventionen vil der kunne

erhverves bevis som skibsmaskinist af 2. og 1. grad, jfr. herved

kvalifikationskravene i skemaet til det foreslåede nye § 6, stk.

1.

Ad 2.

Uanset at de danske søfartsuddannelser fuldt ud opfylder kravene i

STCW-konventionen, er de til de enkelte sønæringsbeviser knyttede

sønæringsrettigheder i flere tilfælde begrænset i forhold til

konventionsrettighederne.

Disse begrænsninger foreslås ophævet, således at alle

sønæringsbeviser tillægges fulde konventionsrettigheder.

Sønæringsbeviser for skibsførere og officerer udstedt i

overensstemmelse med konventionen skal af den udstedende

administration i en i konventionen foreskreven form påtegnes om

konventionsrettighederne. Sådan påtegning danner endvidere

grundlaget for udenlandske myndigheders kontrol af bemandingen om

bord i danske skibe (Port State Control), og den krævede

påtegning bør derfor anføres ved det enkelte sønæringsbevis i

lovens skemaer over kvalifikationskrav.

Bemandingsskalaerne i lovens § 4, stk. 5, afspejlede med enkelte

undtagelser den faktiske bemanding i skibe, der var udstyret som

anført i stk. 4, ved lovens forelæggelse i 1985 og skulle tjene

som udgangspunkt ved besætningsfastsættelsen.

Disse skalaer foreslås ophævet. - De har udført deres mission, og

dels afspejler de - efter mange besætningsfastsættelser og mange

afgørelser i Besætningsnævnet - ikke længere den faktiske

bemanding, dels virker de hindrende med hensyn til at følge den

teknologiske udvikling på området. F.eks. kræves i norske skibe

kun 2 styrmænd i skibe op til 4000 bruttoregistertons (BRT),

medens lovens vejledende skala anfører 3 styrmænd i skibe over

2000 BRT.

Ad 3.

Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt hermed fremsatte

forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister.

Ad 4.

Ved at indføre fulde konventionsrettigheder undgås en række

dispensationer, som belaster såvel rederierhvervet som

administrationen, ligesom sådanne dispensationer kan give

anledning til problemer i forbindelse med bemandingskontrol i

udenlandsk havn.

Endvidere bliver det i lovens § 10 omhandlede certifikat (Safe

Manning Document), stærkt forenklet, idet det for almindelige

lastskibe ikke længere vil være nødvendigt at påføre

kvalifikationskrav på certifikatet. Kvalifikationskravene bliver

de internationalt vedtagne krav, således som foreskrevet i

STCW-konventionen, hvilket også skulle lette bemandingskontrol af

danske skibe i udenlandsk havn.

Lovforslaget får hverken statsfinansielle eller statsadministrative

konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Forslagets nr. 1 og 2 tager hensyn til lovforslag nr. L 84 om

ændring af skibsregistreringsloven m.fl. love (overførsel af

beføjelser til Søfartsstyrelsen), jf. sidstnævnte forslags § 2,

nr. 2.

Ad nr. 1.

Definitionen er indført under hensyn til de i § 6 anførte

konventionsreglementer.

Den tidligere definition under dette punkt af en »maskinpasser«

foreslås ophævet, da en sådan efter forslaget udgår af loven.

Ad nr. 2.

Bruttoregistertonnagen (BRT), vil principielt være afskaffet i 1994

og flere og flere skibe er alene målt i bruttotons (BT) i henhold

til de nye måleregler.

Ved sidste punktum er retten til at fastsætte bemandingen på

grundlag af et skibs bruttoregistertonnage, hvis denne tonnage er

den mindste, opretholdt, jfr. Industriministeriets cirkulære af

15. maj 1984 om måling af skibe.

Ad nr. 3.

Ved lovens forelæggelse i 1985 havde udviklingen medført, at

antallet af uddannelsesstillinger, især for så vidt angik

ubefarne matroser, var begrænset til de mindre skibe. Det

anførtes derfor i bemærkningerne til loven, at det ved

fastsættelse af en besætning, der afveg fra skemaerne i stk. 5,

skulle tilstræbes, at der også blev uddannelsesstillinger i

større skibe, hvor dette ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning

ansås for forsvarligt.

Eftersom skemaerne foreslås ophævet og under hensyn til, at

besætningen ikke skal fastsættes højere, end hensynet til

sikkerheden tilsiger, foreslås det, at dette hensyn udgår af

loven.

Det tilføjes, at der i den forløbne tid er fastsat en række

stillinger som ubefaren matros i større skibe.

Ad nr. 4.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Ad nr. 5.

Som anført i de generelle bemærkninger er de enkelte

sønæringsbeviser i skemaerne over kvalifikationskrav til

skibsførere og officerer tillagt fulde konventionsrettigheder.

Dette medfører, at personer med bevis som sætteskipper og bevis som

styrmand af 3. grad får ret til at gøre tjeneste som henholdsvis

fører og overstyrmand i skibe op til 1600 tons. I den gældende

lov er disse rettigheder begrænset til 800 tons.

Det bemærkes, at de tilføjede konventionsreglementer er ens for

f.eks. skibsfører og sætteskipper, men bevis som sætteskipper er

påtegnet om, at det kun giver rettigheder som fører og

overstyrmand i skibe under 1600 tons.

I skemaet over kvalifikationskrav til maskinofficerer er den

foreslåede skibsmaskinist af 1. og 2. grad tillagt

sønæringsrettigheder, der giver ret til at gøre tjeneste i skibe

med fremdrivningseffekt under 3000 kW. Samtidig er den mulighed,

der er indeholdt i den gældende lov, for at foreskrive en

maskinpasser eller en skibsmaskinist i skibe med

fremdrivningsmaskineri mellem 600 og 750 kW foreslået ophævet,

således at maskineri med fremdrivningseffekt under 750 kW i alle

tilfælde kan betjenes af 1 person med duelighedsbevis i

motorpasning.

I det samtidigt hermed fremsatte forslag til ændring af

sønæringsloven er det foreslået, at bevis som skibsmaskinmester

af 3. grad udgår, eftersom udviklingen har medført, at det er

overflødigt og uhensigtsmæssigt med 4 maskinmesterbeviser. Bevis

som skibsmaskinmester af 2. grad og bevis som styrmand af 2. grad

er herefter de laveste beviser for personer, der har bestået

henholdsvis maskinmestereksamen og skibsførereksamen.

Som følge af overgangen til fulde konventionsrettigheder er ingen af

de 2 ovennævnte beviser anført i skemaerne over

kvalifikationskrav til skibsofficerer, idet personer med

henholdsvis bevis som skibsmaskinist af 2. grad og bevis som

styrmand af 3. grad opfylder betingelserne for at gøre tjeneste i

samme stillinger som de 2 førstnævnte beviser giver ret til.

Uanset at de 2 sønæringsbeviser ikke er foreskrevet som

kvalifikationskrav i loven, må det forventes, at personer med

disse kvalifikationer fortsat vil bestride de under »øvrige

maskinmestre« og »øvrige styrmænd« omhandlede stillinger i større

skibe, hvorved bemærkes, at en skibsmaskinmester og en styrmand

af 1. grad i henhold til gældende fartskrav og til kravene i

STCW-konventionen skal have gjort tjeneste i 12 måneder i

stilling, hvor bevis af lavere grad er foreskrevet, for at kunne

erhverve 1. gradsbeviset. Det overlades således til erhvervet at

sikre den nødvendige rekruttering til de øverste stillinger om

bord i større skibe.

Det skal tilføjes, at skemaerne over kvalifikationskrav har givet

anledning til misforståelser, idet de af og til har været

opfattet som bemandingsskemaer. Det skal derfor præciseres, at

der alene er tale om kvalifikationskrav. Således kan man f.eks.

ikke af skemaet over kvalifikationskrav til maskinofficerer se,

om et skib med fremdrivningseffekt over 3000 kW skal have 1, 2

eller 3 maskinofficerer om bord til betjening af skibets

maskineri.

Derimod kan man på grundlag af skibets tonnage og

fremdrivningseffekt - når besætningsfastsættelsen er foretaget ud

fra kriterierne i lovens § 4 - i skemaerne se, hvilke

kvalifikationskrav skibsføreren og de foreskrevne navigations- og

maskinofficerer skal opfylde for at bestride de omhandlede

stillinger.

Ad nr. 6.

Det foreslås, at udenlandske skibsofficerer med samme

konventionspåtegning som danske officerer kan gøre tjeneste i

skibe i Dansk Internationalt Skibsregister. Skibsføreren skal dog

have dansk indfødsret eller eventuelt i overensstemmelse med

gældende regler være EF-borger.

Ad nr. 7.

I skibe i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke

nødvendigvis dansk bevis som skibskok, men tilsvarende uddannelse.

Ad nr. 8.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring i lovens § 6, stk. 1,

foreslås det, at også maskineri i fiskeskibe med

fremdrivningseffekt under 750 kW skal kunne betjenes af personer

med duelighedsbevis i motorpasning, og at maskinpasseren derfor

udgår.

Det bemærkes herved, at duelighedsprøve i motorpasning er indeholdt

i pensumkravene til alle nautiske eksaminer.

Ad nr. 9.

Ændringen er en følge af, at det foreslås, at maskinpasseren udgår

af loven.

Ad nr. 10.

Også for fritidsfartøjer foreslås, at en person med duelighedsbevis

i motorpasning må betjene maskineri med fremdrivningseffekt under

750 kW.

Ad nr. 11.

Den gældende lovs tonnagegrænser er alene baseret på

bruttoregistertonnagen med en hjemmel for ministeren til efter

samråd med erhvervets parter at ændre disse grænser under hensyn

til ændringer i internationale konventioner, som Danmark har

ratificeret.

Ved forelæggelse af besætningsloven i 1985 var der i Den

Internationale Maritime Organisation (IMO) igangsat drøftelser

vedr. det problem, der for visse skibes vedkommende opstår ved

indførelse af bruttotonnagen, jfr. bestemmelserne i lov nr. 203

af 18. maj 1977 om skibsmåling. Disse drøftelser har ikke ført

til ændrede måleregler, men det kan ikke udelukkes, at visse

justeringer i internationalt fastsatte regler vil blive

gennemført.

Endvidere indeholder Den Internationale Konvention om sikkerhed for

fiskeskibe (Torremolinos-konventionen), grænser baseret på

fiskeskibes længde i meter, og de af IMO udfærdigede

rekommandationer om minimumskrav til fiskeskipperes

kvalifikationer er baseret på Torremolinos-konventionens

længdegrænser.

Det må derfor fortsat anses for hensigtsmæssigt, at ministeren har

hjemmel til at justere eller ændre lovens grænser for tonnage og

effekt under hensyn til internationalt vedtagne regler.

Ad nr. 12.

Tilføjelse skal tydeliggøre, at der - som det sker i dag - kan

stilles særlige uddannelseskrav i forbindelse med

besætningsfastsættelsen for f.eks. flyvebåde og luftpudefartøjer

m.fl.

Ad nr. 13.

Ændringerne er en følge af de øvrige foreslåede ændringer i loven.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 2 indsættes efter nr. 5 som nyt nr.:

»»6) STCW-konventionspåtegning«: Påtegning på sønæringsbevis

udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VI i

den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om

sønæring og om vagthold, 1978 (STCW-konventionen).'

Nr. 6 ophæves.

§ 2, nr. 6) »Maskinpasser«:

a) Befaren motormand, der har gennemgået erhvervsfagligt

afslutningskursus for maskinmandskab, eller

b) befaren skibsassistent eller

c) person med svendebrev som maskinarbejder eller uddannelsesbevis

som maskinarbejder trin 2 eller

d) person med svendebrev eller uddannelsesbevis som skibsmontør,

klejnsmed, landbrugsmaskinmekaniker, personvognsmekaniker,

traktormekaniker eller lastvognsmekaniker.

2. § 2, nr. 7, affattes således:

»»Tons«: Den til enhver tid i skibets målebrev angivne bruttotonnage

(BT) eller bruttoregistertonnage (BRT), idet eventuelle decimaler

bortkastes. Indeholder målebrevet 2 bruttoregistertonnager, da

den største af disse.

Er såvel et skibs bruttotonnage (BT) som dets bruttoregistertonnage

(BRT) målt, forstås ved »tons« den mindste af disse tonnager.'

§ 2, nr. 7) »Tons«: Registertons brutto, som til enhver tid i

skibets målebrev angivet, idet eventuelle decimaler bortkastes.

Indeholder målebrevet 2 bruttoregistertonnager, da den største af

disse.

3. I § 4, stk. 3, udgår ordene: »samt til behovet for

uddannelsesstillinger«.

§ 4, stk. 3. Ved fastsættelsen af besætningen skal der endvidere

tages hensyn til vagtordningen om bord, til holddrift, til de

enkelte besætningsgruppers faktiske arbejdstid, til gældende

hviletidsbestemmelser, til anvendelse af enhedsmandskab samt til

behovet for uddannelsesstillinger.

4. § 4, stk. 4, 5 og 6 ophæves.

§ 4, stk. 4. For lastskibe, der er indrettet og udstyret som

nedenfor angivet, og som går uden for kystfart, fastsættes

besætningens størrelse og sammensætning efter stk. 5 og 6.

Dæk:

1. Skibe på 150 tons og derover:

a) selvstyrer og

b) kommunikationsmuligheder mellem styrehus og kamre/opholdsrum.

2. Skibe på 500 tons og derover endvidere:

c) kommunikationsmuligheder til brug ved fortøjning og

d) patentluger med enkel arbejdsgang for åbning og lukning.

3. Skibe på 5000 tons og derover endvidere:

e) fornødent antal fortøjningsspil med lagertromle for og agter og

f) let betjenelige laste- og lossemidler.

Maskine:

1. Alle maskiner:

a) maskinen kan reguleres og omstyres fra styrepladsen.

2. Maskiner på 750 kW og derover endvidere:

b) maskinrummet er indrettet til periodevis tilsynsfri drift og

c) maskinrummet er hensigtsmæssigt indrettet.

3. Maskiner på 5000 kW og derover, endvidere:

d) selvrensende centrifuger.

Stk. 5. Skemaer for besætningens størrelse og sammensætning:

Skibsfører og navigationsofficerer

Maskinofficerer

Dæksmandskab

Maskinmandskab

Restaurationspersonale

Stk. 6. Ved fastsættelsen af besætningen kan direktøren ud fra en

sikkerhedsmæssig vurdering, jfr. stk. 2, fastsætte en større

eller mindre besætning end den, der er angivet i stk. 5.

5. § 6, stk. 1, affattes således:

»Skibsførere, navigations- og maskinofficerer skal have

sønæringsbevis med STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse

med ne-enstående skemaer.

Skibsførere og Navigationsofficerer

Maskinofficerer

§ 6, stk. 1, Skibsførere, navigations- og maskinofficerer skal have

sønæringsbevis eller uddannelse i overensstemmelse med

nedenstående skemaer. Hvor flere kvalifikationsmuligheder er

anført, fastsætter direktøren kvalifikationskravet.

Skibsførere og navigationsofficerer

Maskinofficerer

6. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

»Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis med den i

skemaet i stk. 1 anførte konventionspåtegning. Skibsførere skal

dog have dansk indfødsret eller have adgang til lønnet

beskæftigelse her i landet på samme vilkår som danske

statsborgere, jf. sønæringslovens § 41.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

(ingen tilsvarende bestemmelse)

7. I § 8 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48

måneder, heraf mindst 24 måneder i søgående skibe.«

(ingen tilsvarende bestemmelse)

8. § 11, stk. 3, 1. punktum, affattes således:

»Til betjening af maskinen i fiskeskibe på 20 tons og derover med

fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i

hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra

styrepladsen, skal der i nærfart være 1 person med

duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med

duelighedsbevis i motorpasning«.

Skemaet udgår.

§ 11, stk. 3. Til betjening af maskinen i fiskeskibe på 20 tons og

derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men

under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer

foretages fra styrepladsen, skal der være maskinpersonel med

sønæringsbevis eller uddannelse i overensstemmelse med

nedenstående skema. For øvrige fiskeskibe på 20 tons og derover

med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes

maskinbesætningen af direktøren.

9. § 11, stk. 4, sidste punktum ophæves.

§ 11, stk. 4. De i stk. 3 foreskrevne personer kan være ansat til

anden tjeneste om bord. Dog må en foreskreven maskinpasser ikke

samtidig fungere som skibsfører eller styrmand.

10. I § 12, stk. 3, ændres »600« til: »750«.

§ 12, stk. 3. Til betjening af maskinen i fritidsfartøjer på 20 tons

og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, man

under 600 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer

foretages fra styrepladsen, skal der i fart øst for Ø. længde

i Nordsøen og Østersøen være 1 person med duelighedsbevis i

motorpasning for fritidssejlere og uden for denne fart 2 personer

med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. For øvrige

fritidsfartøjer på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri

på 100 kW og derover fastsættes maskinbetjeningen af direktøren.

11. § 15 affattes således:

»§ 15. Industriministeren kan efter samråd med redernes og de

søfarendes organisationer ændre de i loven indeholdte

tonnagegrænser til grænser fastsat i bruttotons eller anden

måleenhed, samt ændre de i loven indeholdte grænser for

fremdrivningseffekt.«

§ 15. Industriministeren kan efter samråd med redernes og de

søfarendes organisationer ændre de i loven indeholdte

tonnagegrænser anført i registertons brutto til grænser fastsat

ved anden måleenhed. Det skal dog herved tilstræbes, at sådanne

nye grænser så vidt muligt svarer til de skibsstørrelser, som de

i loven anførte tonnagegrænser er udtryk for.

Stk. 2. Indtil det tidspunkt, hvor nye grænser som omhandlet i stk.

1 er indført, fastsættes besætningen i skibe, hvis

bruttoregistertonnage ikke er målt, på grundlag af skibets

bruttotonnage målt i henhold til lov om skibsmåling, således at

direktøren i de enkelte tilfælde afgør, i hvilket

bruttoregistertonageområde skibet henhører, jfr. § 4 og § 6, stk.

1.

12. I § 16, stk. 1, indsættes efter »besætningsregler«: »samt

fastsætte særlige uddannelseskrav«.

§ 16, stk. 1. Direktøren kan under iagttagelse af § 4, stk. 2,

forøge eller formindske lovens kvalifikationskrav og

besætningsregler for skibe, hvor særlige forhold gør sig

gældende, for specialskibe og skibe af særlig konstruktion eller

med særligt udstyr samt for skibe, der anvendes i et geografisk

begrænset fartsområde.

13. I § 19 stk. 1, ændres »§ 6, stk. 1,» til »§ 6, stk. 1 og 2« og

»§ 11«, stk. 1, 3 og 4' til »§ 11, stk. 1 og 3«.

§ 19, stk. 1. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 5, stk.

2, § 6, stk. 1, § 7, § 8, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, 3 og 4, §

12, stk. 1 og 3, § 13, stk. 1 og 3, og § 14, 2. og 3. punktum,

eller overtræder de i medfør af loven foretagne

besætningsfastsættelser.

Versioner

1. 1988-05-21