Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00112@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I sønærningslov nr. 240 af 6. juni 1985 foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 4, udgår.

2. § 4, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

søgående skibe og«.

3. § 6, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

søgående skibe og«.

4. I § 7 indsættes efter »styrmand af« ordene: »1. eller«.

5. § 8 ophæves.

6. § 9, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

søgående skibe og«.

7. § 10, nr. 1, affattes således:

»1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

søgående skibe og«.

8. § 11 affattes således:

»Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist af 1. eller 2. grad

kræves, at vedkommende

1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

søgående skibe,

2) har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen, og

3) er myndig.«

9. § 12 affattes således:

Ȥ 12. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2.

grad samt bevis som skibsmaskinchef kræves, at vedkommende

1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

søgående skibe,

2) har bestået maskinmestereksamen og

3) er myndig.«

10. §§ 13, 14 og 15 ophæves.

11. I § 16 ændres »§§ 11-15« til: »§§ 11 og 12«.

12. I § 19, stk. 3, ændres »ubefaren motormand« til: »ubefaren

skibsassistent«.

13. § 23, stk. 1, affattes således:

»For at kunne påmønstres som befaren skibsassistent skal

vedkommende, når påmønstringen sker i de i § 19, stk. 1, nævnte

havne, eller når ansættelse er sket her i landet, efter at have

opfyldt betingelserne i § 19, stk. 1 eller 3, have udført

tjeneste som ubefaren skibsassistent i søgående skibe i 18

måneder og enten have gennemgået et erhvervsfagligt

afslutningskursus for skibsassistenter eller have erhvervet

svendebrev eller uddannelsesbevis som omhandlet i § 19, stk. 3.«

14. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

»Stk. 2. Industriministeren kan foreskrive, at ubefarne

skibsassistenter med svendebrev eller uddannelsesbevis som

omhandlet i § 19, stk. 3, før udmønstring som befaren

skibsassistent skal have gennemgået et erhvervsfagligt

afslutningskursus for skibsassistenter eller anden uddannelse og

kan samtidig foreskrive en kortere fartstid for sådanne

skibsassistenter end anført i stk. 1.«

Stk. 2. og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

15. Efter § 23 indsættes: »Kapitel 2 A

Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 23 A. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan

dæks-, maskin- og enhedsmandskab påmønstres i henhold til § 19,

stk. 2, § 20, stk. 2, § 22, stk. 3 og § 23, stk, stk. 3, uanset

påmønstrings- og ansættelsessted.

Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

anses udenlandske kursusbeviser udfærdiget i henhold til

bestemmelserne i STCW-konventionen at svare til de i medfør af

denne lov foreskrevne kursusbeviser.«

16. § 27 nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

fiskeskibe og«.

17. I § 36 indsættes efter efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Ministeren kan tillade udstedelse af fornødent

sønæringsbevis til personer med kombineret

navigatør/maskinmesteruddannelse.

Stk. 3. Ministeren kan ligestille eksaminer aflagt på Færøerne og i

Grønland samt sønæringsbeviser udfærdiget på grundlag af sådanne

eksaminer med de i denne lov omhandlede eksaminer og

sønæringsbeviser.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

18. § 42 ophæves.

19. I § 46, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6:

»5) Bevis som skibsmaskinist svarer til bevis som skibsmaskinist af

2. grad.

6) Bevis som skibsmaskinmester af 3. grad svarer til bevis som

skibsmaskinmester af 2. grad.«

20. I § 46 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Industriministeren kan tillade udstedelse af sønæringsbevis

til personer, der har bestået eksaminer efter lov nr. 197 af 24.

maj 1972 om uddannelse af maskinister og maskinmestre efter

følgende regler:

1) Maskinisteksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinist af 2. grad.

2) Maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinmester af 1.

eller 2. grad.

3) Udvidet maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinchef.«

21. § 48, § 49, § 50 og § 52 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Nærværende lovforslag fremsættes for at gennemføre de

konsekvensændringer, der følger af de samtidigt hermed fremsatte

forslag til lov om uddannelse af maskinmestre, til lov om ændring

af lov om skibes besætning og til lov om Dansk Internationalt

Skibsregister, idet der samtidigt foreslås mindre ændringer, som

udviklingen inden for skibsfartserhvervet har vist ønskelige.

I forslag til lov om uddannelse af maskinmestre skabes der mulighed

for en teortisk uddannelse af 1 års varighed, hvis indhold dækker

de krav, der må stilles for at gøre tjeneste som maskinofficer i

skibe med fremdrivningsmaskineri under 3000 kW.

Der indføres derfor et sønæringsbevis som skibsmaskinist af

henholdsvis 1. og 2. grad, som kan erhverves på grundlag af denne

uddannelse. Det tidligere bevis som skibsmaskinist udgår, men

ligestilles med bevis som skibsmaskinist af 2. grad.

De fartskrav, der er foreskrevet for erhvervelse af de enkelte

sønæringsbeviser, og som skal sikre, at skibsofficerer har den

erfaring, der anses nødvendig for på en sikkerhedsmæssig

forsvarlig måde at kunne varetage den tjeneste, som beviset giver

ret til at udøve, har for maskinofficerer og de

navigationsofficerer, der har førerrettigheder, hidtil været

foreskrevet i loven. Fartskravene til de beviser, der alene giver

ret til at bestride styrmandsstillinger, kan opfyldes på

forskellig måde og har derfor været fastsat af industriministeren.

Ved de foreslåede ændringer i lov om skibes besætning tillægges

danske sønæringsbeviser fulde rettigheder i forhold til den af

Danmark ratificerede internationale konvention om uddannelse af

søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978 (STCW-konventionen).

Dette medfører, at det ikke længere vil være muligt at sikre en

kvalificeret fartstid ved som hidtil i loven at foreskrive en

nærmere bestemt tjeneste i stilling, hvor bevis af lavere grad er

foreskrevet, som betingelse for at erhverve bevis af højere grad.

Det vil derimod for samtlige officerer gælde, at en kvalificeret

fartstid for opnåelse af bevis af højere grad vil kunne erhverves

på forskellig måde.

Det foreslås derfor, at de specielle fartskrav, der endnu er

indeholdt i loven, udgår, således at ministeren i alle tilfælde

fastsætter fartskravene.

Automatiseringen af skibes maskinanlæg har medført, at den menige

maskinbesætning er reduceret, hvorved det er blevet vanskeligere

at opnå den for erhvervelse af sønæringsbevis som

skibsmaskinmester foreskrevne fartstid i søgående skibe.

Endvidere indebærer de nugældende fartskrav, at en

skibsmaskinmester af 1. grad og en skibsmaskinchef skal have

udført maskintjeneste i henholdsvis 36 og 48 måneder, før det

omhandlede bevis kan erhverves. Disse krav har været gældende i

en lang årrække, men forekommer ikke rimelige set i relation til

maskinmestereksamens høje teoretiske niveau.

Ved fastsættelse af fartskravene til disse beviser vil de blive

bragt i overensstemmelse med kravene i STCW-konventionen, hvilket

vil indebære en reduktion på 12 måneder.

Automatiseringen af skibes maskinanlæg har endvidere medført, at

skibene stort set sejler med periodevis tilsynsfrit maskinrum, og

at der derfor selv i store skibe højst er foreskrevet 3

maskinofficerer. Der er derfor ikke behov for 4 forskellige

beviser som skibsmaskinmester, hvorfor det foreslås, at bevis som

skibsmaskinmester af 3. grad udgår.

Lovforslaget for hverken statsfinanscielle eller statsadministrative

konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ad nr. 1

»Tons« er alene nævnt i de i loven indeholdte fartskrav samt i

overgangsbestemmelserne i lovens §§ 50 og 52. Eftersom det

foreslås, at disse bestemmelser udgår, er der ikke længere behov

for definitionen.

Ad nr 2-7

Ændringerne skyldes alene, at de specielle fartskrav forslås at

udgå, jf. de almindelige bemærkninger.

Ad nr. 8

Omhandler den foreslåede skibsmaskinist af 2. og 1. grad, jf. de

almindelige bemærkninger.

Ad nr. 9-10

Ændringerne skyldes, at de specielle fartskrav foreslås at udgå og

at den »udvidede maskinmestereksamen« erstattes af

maskinmestereksamen, jf. forslag til lov om uddannelse af

maskinmestre.

Ad nr. 11

Ændringen følger af ændringen af foranstående §§.

Ad nr. 12

Personer med svendebrev eller uddannelsesbevis som maskinarbejder

m.v. har traditionelt gjort tjeneste som maskinassistenter. Disse

stillinger findes stort set ikke mere i danske skibe. Ved den

gældende lov blev der givet denne personkreds ret til efter et

kursus i brandslukning og brug af redningsmidler m.v. at

udmønstre som ubefaren motormand.

Dels findes stillinger som ubefaren motormand kun i meget begrænset

omfang i danske skibe, og dels findes begrænsningen til

maskintjeneste ikke rimelig set i relation til pågældendes

håndværksmæssige uddannelse, hvorfor det foreslås at tillade

udmønstring som ubefaren skibsassistent.

Ad nr. 13

Jf. bemærkningerne til nr. 12 og til de almindelige bemærkninger

tillades det ved den foreslåede ændring, at personer med

svendebrev eller uddannelsesbevis som maskinarbejder m.v. efter

erhvervelse af den foreskrevne fartstid som ubefaren

skibsassistent udmønstrer som befaren skibsassistent.

Ad nr. 14

Der er ved bestemmelsen givet ministeren adgang til for denne

besætningskategori at foreskrive krav om erhvervsfagligt

afslutningskursus eller anden uddannelse, såfremt udviklingen

måtte begrunde dette. I så fald bør den almindelige fartstid som

skibsassistent kunne afkortes.

Ad nr. 15

Det foreslås, at dæks-, maskin- og enhedsmandskab kan påmønstres i

skibe i Dansk Internationalt Skibsregister i overensstemmelse med

lovens uddannelseskrav til sådant mandskab, idet der dog ikke

stilles skærpede krav indenfor det »nordeuropæiske fartsområde«.

Ved bestemmelsen i stk. 2 ligestiller f.eks. olie-, kemikalie- og

gastankskibskurser gennemgået i udlandet med de her i landet

oprettede kurser.

Ad nr. 16

Der henvises til bemærkningerne til nr. 2-7

Ad nr. 17

Indtil nu findes kun få personer med såvel navigatør- som

maskinmesteruddannelse. Det må imidlertid forudses, at den

fortsatte automation af såvel skibes bro- som maskinanlæg vil

medføre behov for en enhedsofficer, der har fuld uddannelse som

enten navigatør eller som maskinmester, men som derudover -

eventuelt på grundlag af forsøgsordninger med særlig

prøvefastsættelse - har en uddannelse som henholdsvis

maskinmester eller navigatør dækkende de krav, der stilles for

varetagelse af en selvstændig vagt i det pågældende departement.

Der bør derfor være mulighed for at udfærdige fornødent

sønæringsbevis til sådanne enhedsofficerer.

Sønærings- og besætningslovgivning er færøsk særanliggende. Ved

Danmarks ratifikation af STCW-konventionen blev der taget

forbehold for så vidt angår Færøerne og Grønland, og den

ligestilling, der hidtil havde været mellem danske og færøske

sønæringsbeviser, ophørte. Færøerne er imidlertid i færd med at

ændre uddannelsessystemet bl.a. med henblik på at tiltræde

konventionen, og det er et stærkt færøsk ønske, at

sønæringsbeviser udfærdiget af hjemmestyret ligestilles med

sønæringsbeviser udfærdiget i medfør af sønæringsloven. Det

foreslås derfor, at der tilvejebringes en klar hjemmel til sådan

ligestilling. Grønland er medtaget for at sikre samme mulighed

for ligestilling, såfremt der skulle opstå behov herfor.

Ad nr. 18

Bestemmelsen omhandler tonnagegrænser, som udgår af loven, jf.

bemærkningerne til nr. 1.

Ad nr. 19

Bestemmelsen skal sikre, at de nuværende skibsmaskinister og

skibsmaskinmestre af 3. grad ikke fratages velerhvervede

sønæringsrettigheder.

Ad nr. 20

Bestemmelsen skal sikre, at personer, der har bestået de omhandlede

eksaminer, men som på grund af manglende maskintjeneste i

søgående skibe endnu ikke har erhvervet det tilsvarende

sønæringsbevis, fortsat kan erhverve sådant bevis.

Ad nr. 21

Der er tale om overgangsbestemmelser som ikke længere har betydning.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 1, nr. 4, udgår.

§ 1, nr.

4) »Tons«: Registertons brutto som til enhver tid i skibets målebrev

angivet, idet eventuelle decimaler bortkastes. Indeholder

målebrevet 2 bruttoregistertonnager, da den største af disse.

2. § 4, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

søgående skibe og«.

§ 4. Til erhvervelse af bevis som kystskipper kræves, at vedkommende

1) opfylder de i § 3 fastsatte betingelser,

2) har gjort tjeneste

a) i 12 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 4. grad

kræves, eller

b) i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe og

3) har dansk indfødsret.

3. § 6, nr. 2, affattes således:

»2)har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

søgående skibe og«.

§ 6. Til erhvervelse af bevis som sætteskipper kræves, at vedkommende

1) opfylder de i § 5 fastsatte betingelser,

2) har gjort tjeneste

a)i 24 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 3. grad

kræves, heraf 12 måneder som øverste eller eneste styrmand, eller

b)i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe og

3) har dansk indfødsret.

4. I § 7 indsættes efter »styrmand af« ordene: »1. eller«.

§ 7. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 2. grad kræves, at

vedkommende

1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

søgående skibe,

2) har bestået skibsførereksamen

3) er myndig

4) har bestået en af industriministeren fastsat syns- og høreprøve og

5) har erhvervet generelt certifikat som radiotelefonist.

5. § 8 ophæves.

§ 8. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 1. grad kræves, at

vedkommende

1) opfylder de i § 7 fastsatte betingelser og

2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid som

styrmand i søgående skibe.

6. § 9, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

søgående skibe og«.

§ 9. Til erhvervelse af bevis som skibsfører kræves, at vedkommende

1) opfylder de i § 7 fastsatte betingelser,

2) har gjort tjeneste

a)i 24 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 2. grad

kræves, heraf 12 måneder som øverste eller eneste styrmand, eller

b)i 60 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 2. grad

kræves, heraf 36 måneder som næstøverste styrmand i skibe over

1600 tons, eller

c)i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe og

3) har dansk indfødsret.

7. § 10, nr. 1, affattes således:

»1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

søgående skibe og«.

§ 10. Til erhvervelse af duelighedsbevis i motorpasning kræves, at

vedkomende

1) har faret til søs i 6 måneder og

2) har bestået en af industriministeren fastsat duelighedsprøve i

motorpasning.

8. § 11 affattes således:

»Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist af 1. eller 2. grad

kræves, at vedkommende

1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

søgående skibe,

2) har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen, og

3) er myndig.«

§ 11. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist kræves, at

vedkommende

1) har gjort maskintjeneste i søgående damp- eller motorskibe i 12

måneder,

2) har bestået maskinisteksamen og

3) er myndig

9. § 12 affattes således:

Ȥ 12. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2.

grad samt bevis som skibsmaskinchef kræves, at vedkommende

1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

søgående skibe,

2) har bestået maskinmestereksamen og

3) er myndig.«

10. §§ 13, 14 og 15 ophæves.

§ 12. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 3. grad

kræves, at vedkommende

1) har gjort maskintjeneste i søgående damp- eller motorskibe i 12

måneder,

2) har bestået maskinmestereksamen og

3) er myndig.

§ 13. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 2. grad

kræves, at vedkommende

1) har gjort maskintjeneste i søgående damp- eller motorskibe i 24

måneder og

2) opfylder de i § 12, nr. 2) og 3), fastsatte betingelser.

§ 14. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. grad

kræves, at vedkommende

1) opfylder de i § 13 fastsatte betingelser og derefter

2) har gjort tjeneste

a) i 12 måneder under forhold, hvor bevis som skibsmaskinmester af

2. grad kræves, eller

b)i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe.

§ 15. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinchef kræves, at

vedkommende

1) opfylder de i § 14 fastsatte betingelser og derefter

2) har gjort tjeneste

a)i 12 måneder under forhold, hvor bevis som skibsmaskinmester af 1.

grad kræves, eller

b)i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe og

3) har bestået udvidet maskinmestereksamen.

11. I § 16 ændres »§§ 11-15« til: »§§ 11 og 12«.

§ 16. De i §§ 11-15 omhandlede sønæringsbeviser giver ret til at

gøre tjeneste såvel i dampskibe som i motorskibe, såfremt den

pågældende har gjort maskintjeneste i 3 måneder i dampskibe og 3

måneder i motorskibe. Har den pågældende ikke 3 måneders tjeneste

i enten dampskibe eller motorskibe, gives der beviset påtegning

om, at det alene kan anvendes til tjeneste i henholdsvis

motorskibe eller dampskibe.

12. I § 19, stk. 3, ændres »ubefaren motormand« til: »ubefaren

skibsassistent«.

§ 19. For at kunne påmønstres som ubefaren matros, ubefaren

motormand eller ubefaren skibsassistent skal vedkommende, når

påmøntringen sker i havne i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Den

tyske Forbundsrepublik, Nederlandene og Belgien samt britiske

Nordsøhavne og havne i Den engelske Kanal, eller når ansættelse

er sket her i landet, opfylde en af nedenstående betingelser;

1) have gennemgået et erhvervsfagligt grundkursus på en godkendt

søfartsskole eller

2) have gennemført et togt med et dertil godkendt skoleskib.

Stk. 2. Sker påmønstringen uden for de i stk. 1 nævnte havne, og er

ansættelse ikke sket her i landet, skal vedkommende enten opfylde

betingelserne i stk. 1 eller have udført henholdsvis

dækstjeneste, maskintjeneste eller dæks- og maskintjeneste som

medlem af en enhedsbesætning i søgående skibe i 12 måneder.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan en person, der har

erhvervet svendebrev som maskinarbejder eller uddannelsesbevis

som maskinarbejder trin 2, eller som har erhvervet svendebrev

eller uddannelsesbevis som skibsmontør, klejnsmed,

landbrugsmaskinmekaniker, personvognsmekaniker, traktormekaniker

eller lastvognsmekaniker, og som har gennemgået et godkendt

kursus i brandslukning og brug af redningsmidler m.v., påmønstres

som ubefaren motormand.

13. § 23, stk. 1, affattes således:

»For at kunne påmønstres som befaren skibsassistent skal

vedkommende, når påmønstringen sker i de i § 19, stk. 1, nævnte

havne, eller når ansættelse er sket her i landet, efter at have

opfyldt betingelserne i § 19, stk. 1 eller 3, have udført

tjeneste som ubefaren skibsassistent i søgående skibe i 18

måneder og enten have gennemgået et erhvervsfagligt

afslutningskursus for skibsassistenter eller have erhvervet

svendebrev eller uddannelsesbevis som omhandlet i § 19, stk. 3.«

§ 23, stk. 1. For at kunne påmønstres som befaren skibsassistent

skal vedkommende, når påmønstringen sker i de § 19, stk. 1,

nævnte havne, eller når ansættelse er sket her i landet, efter at

have opfyldt betingelserne i § 19, stk. 1, have udført tjeneste

som ubefaren skibsassistent i søgående skibe i 18 måneder samt

have gennemgået et erhvervsfagligt afslutningskursus for

skibsassistenter.

14. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

»Stk. 2. Industriministeren kan foreskrive, at ubefarne

skibsassistenter med svendebrev eller uddannelsesbevis som

omhandlet i § 19, stk. 3 før udmønstring som befaren

skibsassistent skal have gennemgået et erhvervsfagligt

afslutningskursus for skibsassistenter eller anden uddannelse og

kan samtidig foreskrive en kortere fartstid for sådanne

skibsassistenter end anført i stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

15. Efter § 23 indsættes nyt »Kapitel 2 A

Dansk Internationalt Skibsregister

§ 23 A. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan

dæks-, maskin- og enhedsmandskab påmønstres i henhold til § 19,

stk. 2, § 20, stk. 2, § 22, stk. 3 og § 23, stk. 3, uanset

påmønstrings- og ansættelsessted.

Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

anses udenlandske kursusbeviser udfærdiget i henhold til

bestemmelserne i STCW-konventionen at svare til de i medfør af

denne lov foreskrevne kursusbeviser.«

16. § 27 nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i

fiskeskibe og«.

§ 27. Til erhvervelse af bevis som fiskeskipper af 1. grad kræves,

at vedkommende:

1) opfylder de i § 26 fastsatte betingelser,

2) har gjort tjeneste i 12 måneder under forhold, hvor bevis som

fiskeskipper af 3. grad kræves, og

3) har bestået fiskeskippereksamen af 1. grad.

17. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Ministeren kan tillade udstedelse af fornødent

sønæringsbevis til personer med kombineret

navigatør/maskinmesteruddannelse.

Stk. 3. Ministeren kan ligestille eksaminer aflagt på Færøerne og i

Grønland samt sønæringsbeviser udfærdiget på grundlag af sådanne

eksaminer med de i denne lov omhandlede eksaminer og

sønæringsbeviser.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

18. § 42 ophæves.

§ 42. Industriministeren kan efter samråd med redernes og de

søfarendes organisationer ændre de i loven indeholdte

tonnagegrænser anført i registertons brutto til grænser, fastsat

ved anden måleenhed. Det skal dog herved tilstræbes, at sådanne

nye grænser så vidt muligt svarer til de skibsstørrelser, som de

i loven anførte tonnagegrænser er udtryk for.

19. I § 46, stk. 1, insættes som nr. 5 og 6:

»5) Bevis som skibsmaskinist svarer til bevis som skibsmaskinist af

2. grad.

6) Bevis som skibsmaskinmester af 3. grad svarer til bevis som

skibsmaskinmester af 2. grad.«

§ 46, stk. 1. De i medfør af sønæringsloven af 26. juni 1975, som

ændret ved lov nr. 587 af 19. december 1980, udfærdigede

sønæringsbeviser samt beviser, der i medfør af

overgangsbestemmelserne i nævnte lov ligestilles hermed, hjemler

deres indehavere samme ret som hidtil. De tillægges endvidere de

yderligere rettigheder, som ifølge lov om skibes besætning

tillægges sådanne beviser eller tillægges de i denne lov

omhandlede beviser af samme navn, idet nedennævnte beviser anses

at svare til de i denne lov omhandlede beviser som følger.

1) Bevis som kystskipper uden førerrettigheder svarer til bevis som

styrmand af 4. grad.

2) Bevis som sætteskipper uden førerrettigheder svarer til bevis som

styrmand af 3. grad.

3) Bevis som sætteskipper af 1. grad svarer til bevis som

sætteskipper.

4) Bevis som skibsfører af 1. grad svarer til bevis som skibsfører.

20. I § 46 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Industriministeren kan tillade udstedelse af sønæringsbevis

til personer, der har bestået eksaminer efter lov nr. 197 af 24.

maj 1972 om uddannelse af maskinister og maskinmestre efter

følgende regler:

1) Maskinisteksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinist af 2. grad.

2) Maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinmester af 1.

eller 2. grad.

3) Udvidet maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinchef.«

21. § 48, § 49, § 50 og § 52 ophæves.

§ 48. Indtil det tidspunkt, hvor lovens § 20 træder i kraft, skal en

person for at kunne påmønstres som befaren matros have gjort

tjeneste i søgående skibe i 36 måneder, hvoraf mindst 24 måneders

dækstjeneste.

Stk. 2. Den, der har gennemgået et erhvervsfagligt grundkursus på en

godkendt søfartsskole, anses for at have erhvervet 5 måneder af

den i stk. 1 krævede dækstjeneste.

§ 49. Indtil det tidspunkt, hvor lovens § 22 træder i kraft, skal en

person for at kunne påmønstres som befaren motormand have gjort

maskintjeneste i skibe i 12 måneder.

Stk. 2. Den, der har gennemgået et erhvervsfagligt grundkursus på en

godkendt søfartsskole, anses for at have erhvervet 5 måneder af

den i stk. 1 krævede fartstid.

§ 50. Den, der har erhvervet bevis som kystskipper, og som i 5 år

før denne lovs ikrafttræden lovligt har ført skib over 150 tons,

kan indtil udgangen af 1987 af den bevisudstedende myndighed, jf.

§ 33, stk. 3, få sit sønæringsbevis påtegnet om, at det giver ret

til at føre ikke-passagerskib ikke over 300 tons i kystfart.

§ 52. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder ikke anvendelse på

personer, der påmønstres til dækstjeneste i lastskibe under 150

tons, der er indført i skibsregistret før 1. oktober 1975.

Versioner

1. 1988-05-21