1987 LSF 112 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SØNÆRINGSLOVEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00112@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I sønærningslov nr. 240 af 6. juni 1985 foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 4, udgår.
2. § 4, nr. 2, affattes således:
»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
søgående skibe og«.
3. § 6, nr. 2, affattes således:
»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
søgående skibe og«.
4. I § 7 indsættes efter »styrmand af« ordene: »1. eller«.
5. § 8 ophæves.
6. § 9, nr. 2, affattes således:
»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
søgående skibe og«.
7. § 10, nr. 1, affattes således:
»1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
søgående skibe og«.
8. § 11 affattes således:
»Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist af 1. eller 2. grad
kræves, at vedkommende
1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
søgående skibe,
2) har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen, og
3) er myndig.«
9. § 12 affattes således:
»§ 12. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2.
grad samt bevis som skibsmaskinchef kræves, at vedkommende
1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
søgående skibe,
2) har bestået maskinmestereksamen og
3) er myndig.«
10. §§ 13, 14 og 15 ophæves.
11. I § 16 ændres »§§ 11-15« til: »§§ 11 og 12«.
12. I § 19, stk. 3, ændres »ubefaren motormand« til: »ubefaren
skibsassistent«.
13. § 23, stk. 1, affattes således:
»For at kunne påmønstres som befaren skibsassistent skal
vedkommende, når påmønstringen sker i de i § 19, stk. 1, nævnte
havne, eller når ansættelse er sket her i landet, efter at have
opfyldt betingelserne i § 19, stk. 1 eller 3, have udført
tjeneste som ubefaren skibsassistent i søgående skibe i 18
måneder og enten have gennemgået et erhvervsfagligt
afslutningskursus for skibsassistenter eller have erhvervet
svendebrev eller uddannelsesbevis som omhandlet i § 19, stk. 3.«
14. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:
»Stk. 2. Industriministeren kan foreskrive, at ubefarne
skibsassistenter med svendebrev eller uddannelsesbevis som
omhandlet i § 19, stk. 3, før udmønstring som befaren
skibsassistent skal have gennemgået et erhvervsfagligt
afslutningskursus for skibsassistenter eller anden uddannelse og
kan samtidig foreskrive en kortere fartstid for sådanne
skibsassistenter end anført i stk. 1.«
Stk. 2. og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
15. Efter § 23 indsættes: »Kapitel 2 A
Dansk Internationalt Skibsregister.
§ 23 A. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan
dæks-, maskin- og enhedsmandskab påmønstres i henhold til § 19,
stk. 2, § 20, stk. 2, § 22, stk. 3 og § 23, stk, stk. 3, uanset
påmønstrings- og ansættelsessted.
Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
anses udenlandske kursusbeviser udfærdiget i henhold til
bestemmelserne i STCW-konventionen at svare til de i medfør af
denne lov foreskrevne kursusbeviser.«
16. § 27 nr. 2, affattes således:
»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
fiskeskibe og«.
17. I § 36 indsættes efter efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Ministeren kan tillade udstedelse af fornødent
sønæringsbevis til personer med kombineret
navigatør/maskinmesteruddannelse.
Stk. 3. Ministeren kan ligestille eksaminer aflagt på Færøerne og i
Grønland samt sønæringsbeviser udfærdiget på grundlag af sådanne
eksaminer med de i denne lov omhandlede eksaminer og
sønæringsbeviser.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
18. § 42 ophæves.
19. I § 46, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6:
»5) Bevis som skibsmaskinist svarer til bevis som skibsmaskinist af
2. grad.
6) Bevis som skibsmaskinmester af 3. grad svarer til bevis som
skibsmaskinmester af 2. grad.«
20. I § 46 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Industriministeren kan tillade udstedelse af sønæringsbevis
til personer, der har bestået eksaminer efter lov nr. 197 af 24.
maj 1972 om uddannelse af maskinister og maskinmestre efter
følgende regler:
1) Maskinisteksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinist af 2. grad.
2) Maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinmester af 1.
eller 2. grad.
3) Udvidet maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinchef.«
21. § 48, § 49, § 50 og § 52 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Nærværende lovforslag fremsættes for at gennemføre de
konsekvensændringer, der følger af de samtidigt hermed fremsatte
forslag til lov om uddannelse af maskinmestre, til lov om ændring
af lov om skibes besætning og til lov om Dansk Internationalt
Skibsregister, idet der samtidigt foreslås mindre ændringer, som
udviklingen inden for skibsfartserhvervet har vist ønskelige.
I forslag til lov om uddannelse af maskinmestre skabes der mulighed
for en teortisk uddannelse af 1 års varighed, hvis indhold dækker
de krav, der må stilles for at gøre tjeneste som maskinofficer i
skibe med fremdrivningsmaskineri under 3000 kW.
Der indføres derfor et sønæringsbevis som skibsmaskinist af
henholdsvis 1. og 2. grad, som kan erhverves på grundlag af denne
uddannelse. Det tidligere bevis som skibsmaskinist udgår, men
ligestilles med bevis som skibsmaskinist af 2. grad.
De fartskrav, der er foreskrevet for erhvervelse af de enkelte
sønæringsbeviser, og som skal sikre, at skibsofficerer har den
erfaring, der anses nødvendig for på en sikkerhedsmæssig
forsvarlig måde at kunne varetage den tjeneste, som beviset giver
ret til at udøve, har for maskinofficerer og de
navigationsofficerer, der har førerrettigheder, hidtil været
foreskrevet i loven. Fartskravene til de beviser, der alene giver
ret til at bestride styrmandsstillinger, kan opfyldes på
forskellig måde og har derfor været fastsat af industriministeren.
Ved de foreslåede ændringer i lov om skibes besætning tillægges
danske sønæringsbeviser fulde rettigheder i forhold til den af
Danmark ratificerede internationale konvention om uddannelse af
søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978 (STCW-konventionen).
Dette medfører, at det ikke længere vil være muligt at sikre en
kvalificeret fartstid ved som hidtil i loven at foreskrive en
nærmere bestemt tjeneste i stilling, hvor bevis af lavere grad er
foreskrevet, som betingelse for at erhverve bevis af højere grad.
Det vil derimod for samtlige officerer gælde, at en kvalificeret
fartstid for opnåelse af bevis af højere grad vil kunne erhverves
på forskellig måde.
Det foreslås derfor, at de specielle fartskrav, der endnu er
indeholdt i loven, udgår, således at ministeren i alle tilfælde
fastsætter fartskravene.
Automatiseringen af skibes maskinanlæg har medført, at den menige
maskinbesætning er reduceret, hvorved det er blevet vanskeligere
at opnå den for erhvervelse af sønæringsbevis som
skibsmaskinmester foreskrevne fartstid i søgående skibe.
Endvidere indebærer de nugældende fartskrav, at en
skibsmaskinmester af 1. grad og en skibsmaskinchef skal have
udført maskintjeneste i henholdsvis 36 og 48 måneder, før det
omhandlede bevis kan erhverves. Disse krav har været gældende i
en lang årrække, men forekommer ikke rimelige set i relation til
maskinmestereksamens høje teoretiske niveau.
Ved fastsættelse af fartskravene til disse beviser vil de blive
bragt i overensstemmelse med kravene i STCW-konventionen, hvilket
vil indebære en reduktion på 12 måneder.
Automatiseringen af skibes maskinanlæg har endvidere medført, at
skibene stort set sejler med periodevis tilsynsfrit maskinrum, og
at der derfor selv i store skibe højst er foreskrevet 3
maskinofficerer. Der er derfor ikke behov for 4 forskellige
beviser som skibsmaskinmester, hvorfor det foreslås, at bevis som
skibsmaskinmester af 3. grad udgår.
Lovforslaget for hverken statsfinanscielle eller statsadministrative
konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ad nr. 1
»Tons« er alene nævnt i de i loven indeholdte fartskrav samt i
overgangsbestemmelserne i lovens §§ 50 og 52. Eftersom det
foreslås, at disse bestemmelser udgår, er der ikke længere behov
for definitionen.
Ad nr 2-7
Ændringerne skyldes alene, at de specielle fartskrav forslås at
udgå, jf. de almindelige bemærkninger.
Ad nr. 8
Omhandler den foreslåede skibsmaskinist af 2. og 1. grad, jf. de
almindelige bemærkninger.
Ad nr. 9-10
Ændringerne skyldes, at de specielle fartskrav foreslås at udgå og
at den »udvidede maskinmestereksamen« erstattes af
maskinmestereksamen, jf. forslag til lov om uddannelse af
maskinmestre.
Ad nr. 11
Ændringen følger af ændringen af foranstående §§.
Ad nr. 12
Personer med svendebrev eller uddannelsesbevis som maskinarbejder
m.v. har traditionelt gjort tjeneste som maskinassistenter. Disse
stillinger findes stort set ikke mere i danske skibe. Ved den
gældende lov blev der givet denne personkreds ret til efter et
kursus i brandslukning og brug af redningsmidler m.v. at
udmønstre som ubefaren motormand.
Dels findes stillinger som ubefaren motormand kun i meget begrænset
omfang i danske skibe, og dels findes begrænsningen til
maskintjeneste ikke rimelig set i relation til pågældendes
håndværksmæssige uddannelse, hvorfor det foreslås at tillade
udmønstring som ubefaren skibsassistent.
Ad nr. 13
Jf. bemærkningerne til nr. 12 og til de almindelige bemærkninger
tillades det ved den foreslåede ændring, at personer med
svendebrev eller uddannelsesbevis som maskinarbejder m.v. efter
erhvervelse af den foreskrevne fartstid som ubefaren
skibsassistent udmønstrer som befaren skibsassistent.
Ad nr. 14
Der er ved bestemmelsen givet ministeren adgang til for denne
besætningskategori at foreskrive krav om erhvervsfagligt
afslutningskursus eller anden uddannelse, såfremt udviklingen
måtte begrunde dette. I så fald bør den almindelige fartstid som
skibsassistent kunne afkortes.
Ad nr. 15
Det foreslås, at dæks-, maskin- og enhedsmandskab kan påmønstres i
skibe i Dansk Internationalt Skibsregister i overensstemmelse med
lovens uddannelseskrav til sådant mandskab, idet der dog ikke
stilles skærpede krav indenfor det »nordeuropæiske fartsområde«.
Ved bestemmelsen i stk. 2 ligestiller f.eks. olie-, kemikalie- og
gastankskibskurser gennemgået i udlandet med de her i landet
oprettede kurser.
Ad nr. 16
Der henvises til bemærkningerne til nr. 2-7
Ad nr. 17
Indtil nu findes kun få personer med såvel navigatør- som
maskinmesteruddannelse. Det må imidlertid forudses, at den
fortsatte automation af såvel skibes bro- som maskinanlæg vil
medføre behov for en enhedsofficer, der har fuld uddannelse som
enten navigatør eller som maskinmester, men som derudover -
eventuelt på grundlag af forsøgsordninger med særlig
prøvefastsættelse - har en uddannelse som henholdsvis
maskinmester eller navigatør dækkende de krav, der stilles for
varetagelse af en selvstændig vagt i det pågældende departement.
Der bør derfor være mulighed for at udfærdige fornødent
sønæringsbevis til sådanne enhedsofficerer.
Sønærings- og besætningslovgivning er færøsk særanliggende. Ved
Danmarks ratifikation af STCW-konventionen blev der taget
forbehold for så vidt angår Færøerne og Grønland, og den
ligestilling, der hidtil havde været mellem danske og færøske
sønæringsbeviser, ophørte. Færøerne er imidlertid i færd med at
ændre uddannelsessystemet bl.a. med henblik på at tiltræde
konventionen, og det er et stærkt færøsk ønske, at
sønæringsbeviser udfærdiget af hjemmestyret ligestilles med
sønæringsbeviser udfærdiget i medfør af sønæringsloven. Det
foreslås derfor, at der tilvejebringes en klar hjemmel til sådan
ligestilling. Grønland er medtaget for at sikre samme mulighed
for ligestilling, såfremt der skulle opstå behov herfor.
Ad nr. 18
Bestemmelsen omhandler tonnagegrænser, som udgår af loven, jf.
bemærkningerne til nr. 1.
Ad nr. 19
Bestemmelsen skal sikre, at de nuværende skibsmaskinister og
skibsmaskinmestre af 3. grad ikke fratages velerhvervede
sønæringsrettigheder.
Ad nr. 20
Bestemmelsen skal sikre, at personer, der har bestået de omhandlede
eksaminer, men som på grund af manglende maskintjeneste i
søgående skibe endnu ikke har erhvervet det tilsvarende
sønæringsbevis, fortsat kan erhverve sådant bevis.
Ad nr. 21
Der er tale om overgangsbestemmelser som ikke længere har betydning.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 1, nr. 4, udgår.
§ 1, nr.
4) »Tons«: Registertons brutto som til enhver tid i skibets målebrev
angivet, idet eventuelle decimaler bortkastes. Indeholder
målebrevet 2 bruttoregistertonnager, da den største af disse.
2. § 4, nr. 2, affattes således:
»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
søgående skibe og«.
§ 4. Til erhvervelse af bevis som kystskipper kræves, at vedkommende
1) opfylder de i § 3 fastsatte betingelser,
2) har gjort tjeneste
a) i 12 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 4. grad
kræves, eller
b) i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe og
3) har dansk indfødsret.
3. § 6, nr. 2, affattes således:
»2)har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
søgående skibe og«.
§ 6. Til erhvervelse af bevis som sætteskipper kræves, at vedkommende
1) opfylder de i § 5 fastsatte betingelser,
2) har gjort tjeneste
a)i 24 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 3. grad
kræves, heraf 12 måneder som øverste eller eneste styrmand, eller
b)i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe og
3) har dansk indfødsret.
4. I § 7 indsættes efter »styrmand af« ordene: »1. eller«.
§ 7. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 2. grad kræves, at
vedkommende
1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
søgående skibe,
2) har bestået skibsførereksamen
3) er myndig
4) har bestået en af industriministeren fastsat syns- og høreprøve og
5) har erhvervet generelt certifikat som radiotelefonist.
5. § 8 ophæves.
§ 8. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 1. grad kræves, at
vedkommende
1) opfylder de i § 7 fastsatte betingelser og
2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid som
styrmand i søgående skibe.
6. § 9, nr. 2, affattes således:
»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
søgående skibe og«.
§ 9. Til erhvervelse af bevis som skibsfører kræves, at vedkommende
1) opfylder de i § 7 fastsatte betingelser,
2) har gjort tjeneste
a)i 24 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 2. grad
kræves, heraf 12 måneder som øverste eller eneste styrmand, eller
b)i 60 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 2. grad
kræves, heraf 36 måneder som næstøverste styrmand i skibe over
1600 tons, eller
c)i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe og
3) har dansk indfødsret.
7. § 10, nr. 1, affattes således:
»1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
søgående skibe og«.
§ 10. Til erhvervelse af duelighedsbevis i motorpasning kræves, at
vedkomende
1) har faret til søs i 6 måneder og
2) har bestået en af industriministeren fastsat duelighedsprøve i
motorpasning.
8. § 11 affattes således:
»Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist af 1. eller 2. grad
kræves, at vedkommende
1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
søgående skibe,
2) har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen, og
3) er myndig.«
§ 11. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist kræves, at
vedkommende
1) har gjort maskintjeneste i søgående damp- eller motorskibe i 12
måneder,
2) har bestået maskinisteksamen og
3) er myndig
9. § 12 affattes således:
»§ 12. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2.
grad samt bevis som skibsmaskinchef kræves, at vedkommende
1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
søgående skibe,
2) har bestået maskinmestereksamen og
3) er myndig.«
10. §§ 13, 14 og 15 ophæves.
§ 12. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 3. grad
kræves, at vedkommende
1) har gjort maskintjeneste i søgående damp- eller motorskibe i 12
måneder,
2) har bestået maskinmestereksamen og
3) er myndig.
§ 13. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 2. grad
kræves, at vedkommende
1) har gjort maskintjeneste i søgående damp- eller motorskibe i 24
måneder og
2) opfylder de i § 12, nr. 2) og 3), fastsatte betingelser.
§ 14. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. grad
kræves, at vedkommende
1) opfylder de i § 13 fastsatte betingelser og derefter
2) har gjort tjeneste
a) i 12 måneder under forhold, hvor bevis som skibsmaskinmester af
2. grad kræves, eller
b)i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe.
§ 15. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinchef kræves, at
vedkommende
1) opfylder de i § 14 fastsatte betingelser og derefter
2) har gjort tjeneste
a)i 12 måneder under forhold, hvor bevis som skibsmaskinmester af 1.
grad kræves, eller
b)i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe og
3) har bestået udvidet maskinmestereksamen.
11. I § 16 ændres »§§ 11-15« til: »§§ 11 og 12«.
§ 16. De i §§ 11-15 omhandlede sønæringsbeviser giver ret til at
gøre tjeneste såvel i dampskibe som i motorskibe, såfremt den
pågældende har gjort maskintjeneste i 3 måneder i dampskibe og 3
måneder i motorskibe. Har den pågældende ikke 3 måneders tjeneste
i enten dampskibe eller motorskibe, gives der beviset påtegning
om, at det alene kan anvendes til tjeneste i henholdsvis
motorskibe eller dampskibe.
12. I § 19, stk. 3, ændres »ubefaren motormand« til: »ubefaren
skibsassistent«.
§ 19. For at kunne påmønstres som ubefaren matros, ubefaren
motormand eller ubefaren skibsassistent skal vedkommende, når
påmøntringen sker i havne i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Den
tyske Forbundsrepublik, Nederlandene og Belgien samt britiske
Nordsøhavne og havne i Den engelske Kanal, eller når ansættelse
er sket her i landet, opfylde en af nedenstående betingelser;
1) have gennemgået et erhvervsfagligt grundkursus på en godkendt
søfartsskole eller
2) have gennemført et togt med et dertil godkendt skoleskib.
Stk. 2. Sker påmønstringen uden for de i stk. 1 nævnte havne, og er
ansættelse ikke sket her i landet, skal vedkommende enten opfylde
betingelserne i stk. 1 eller have udført henholdsvis
dækstjeneste, maskintjeneste eller dæks- og maskintjeneste som
medlem af en enhedsbesætning i søgående skibe i 12 måneder.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan en person, der har
erhvervet svendebrev som maskinarbejder eller uddannelsesbevis
som maskinarbejder trin 2, eller som har erhvervet svendebrev
eller uddannelsesbevis som skibsmontør, klejnsmed,
landbrugsmaskinmekaniker, personvognsmekaniker, traktormekaniker
eller lastvognsmekaniker, og som har gennemgået et godkendt
kursus i brandslukning og brug af redningsmidler m.v., påmønstres
som ubefaren motormand.
13. § 23, stk. 1, affattes således:
»For at kunne påmønstres som befaren skibsassistent skal
vedkommende, når påmønstringen sker i de i § 19, stk. 1, nævnte
havne, eller når ansættelse er sket her i landet, efter at have
opfyldt betingelserne i § 19, stk. 1 eller 3, have udført
tjeneste som ubefaren skibsassistent i søgående skibe i 18
måneder og enten have gennemgået et erhvervsfagligt
afslutningskursus for skibsassistenter eller have erhvervet
svendebrev eller uddannelsesbevis som omhandlet i § 19, stk. 3.«
§ 23, stk. 1. For at kunne påmønstres som befaren skibsassistent
skal vedkommende, når påmønstringen sker i de § 19, stk. 1,
nævnte havne, eller når ansættelse er sket her i landet, efter at
have opfyldt betingelserne i § 19, stk. 1, have udført tjeneste
som ubefaren skibsassistent i søgående skibe i 18 måneder samt
have gennemgået et erhvervsfagligt afslutningskursus for
skibsassistenter.
14. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:
»Stk. 2. Industriministeren kan foreskrive, at ubefarne
skibsassistenter med svendebrev eller uddannelsesbevis som
omhandlet i § 19, stk. 3 før udmønstring som befaren
skibsassistent skal have gennemgået et erhvervsfagligt
afslutningskursus for skibsassistenter eller anden uddannelse og
kan samtidig foreskrive en kortere fartstid for sådanne
skibsassistenter end anført i stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
15. Efter § 23 indsættes nyt »Kapitel 2 A
Dansk Internationalt Skibsregister
§ 23 A. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan
dæks-, maskin- og enhedsmandskab påmønstres i henhold til § 19,
stk. 2, § 20, stk. 2, § 22, stk. 3 og § 23, stk. 3, uanset
påmønstrings- og ansættelsessted.
Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
anses udenlandske kursusbeviser udfærdiget i henhold til
bestemmelserne i STCW-konventionen at svare til de i medfør af
denne lov foreskrevne kursusbeviser.«
16. § 27 nr. 2, affattes således:
»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i
fiskeskibe og«.
§ 27. Til erhvervelse af bevis som fiskeskipper af 1. grad kræves,
at vedkommende:
1) opfylder de i § 26 fastsatte betingelser,
2) har gjort tjeneste i 12 måneder under forhold, hvor bevis som
fiskeskipper af 3. grad kræves, og
3) har bestået fiskeskippereksamen af 1. grad.
17. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Ministeren kan tillade udstedelse af fornødent
sønæringsbevis til personer med kombineret
navigatør/maskinmesteruddannelse.
Stk. 3. Ministeren kan ligestille eksaminer aflagt på Færøerne og i
Grønland samt sønæringsbeviser udfærdiget på grundlag af sådanne
eksaminer med de i denne lov omhandlede eksaminer og
sønæringsbeviser.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
18. § 42 ophæves.
§ 42. Industriministeren kan efter samråd med redernes og de
søfarendes organisationer ændre de i loven indeholdte
tonnagegrænser anført i registertons brutto til grænser, fastsat
ved anden måleenhed. Det skal dog herved tilstræbes, at sådanne
nye grænser så vidt muligt svarer til de skibsstørrelser, som de
i loven anførte tonnagegrænser er udtryk for.
19. I § 46, stk. 1, insættes som nr. 5 og 6:
»5) Bevis som skibsmaskinist svarer til bevis som skibsmaskinist af
2. grad.
6) Bevis som skibsmaskinmester af 3. grad svarer til bevis som
skibsmaskinmester af 2. grad.«
§ 46, stk. 1. De i medfør af sønæringsloven af 26. juni 1975, som
ændret ved lov nr. 587 af 19. december 1980, udfærdigede
sønæringsbeviser samt beviser, der i medfør af
overgangsbestemmelserne i nævnte lov ligestilles hermed, hjemler
deres indehavere samme ret som hidtil. De tillægges endvidere de
yderligere rettigheder, som ifølge lov om skibes besætning
tillægges sådanne beviser eller tillægges de i denne lov
omhandlede beviser af samme navn, idet nedennævnte beviser anses
at svare til de i denne lov omhandlede beviser som følger.
1) Bevis som kystskipper uden førerrettigheder svarer til bevis som
styrmand af 4. grad.
2) Bevis som sætteskipper uden førerrettigheder svarer til bevis som
styrmand af 3. grad.
3) Bevis som sætteskipper af 1. grad svarer til bevis som
sætteskipper.
4) Bevis som skibsfører af 1. grad svarer til bevis som skibsfører.
20. I § 46 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Industriministeren kan tillade udstedelse af sønæringsbevis
til personer, der har bestået eksaminer efter lov nr. 197 af 24.
maj 1972 om uddannelse af maskinister og maskinmestre efter
følgende regler:
1) Maskinisteksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinist af 2. grad.
2) Maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinmester af 1.
eller 2. grad.
3) Udvidet maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinchef.«
21. § 48, § 49, § 50 og § 52 ophæves.
§ 48. Indtil det tidspunkt, hvor lovens § 20 træder i kraft, skal en
person for at kunne påmønstres som befaren matros have gjort
tjeneste i søgående skibe i 36 måneder, hvoraf mindst 24 måneders
dækstjeneste.
Stk. 2. Den, der har gennemgået et erhvervsfagligt grundkursus på en
godkendt søfartsskole, anses for at have erhvervet 5 måneder af
den i stk. 1 krævede dækstjeneste.
§ 49. Indtil det tidspunkt, hvor lovens § 22 træder i kraft, skal en
person for at kunne påmønstres som befaren motormand have gjort
maskintjeneste i skibe i 12 måneder.
Stk. 2. Den, der har gennemgået et erhvervsfagligt grundkursus på en
godkendt søfartsskole, anses for at have erhvervet 5 måneder af
den i stk. 1 krævede fartstid.
§ 50. Den, der har erhvervet bevis som kystskipper, og som i 5 år
før denne lovs ikrafttræden lovligt har ført skib over 150 tons,
kan indtil udgangen af 1987 af den bevisudstedende myndighed, jf.
§ 33, stk. 3, få sit sønæringsbevis påtegnet om, at det giver ret
til at føre ikke-passagerskib ikke over 300 tons i kystfart.
§ 52. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder ikke anvendelse på
personer, der påmønstres til dækstjeneste i lastskibe under 150
tons, der er indført i skibsregistret før 1. oktober 1975.