Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00116@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 18.

september 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer

efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller

ligningslovens § 16 B,».

2. I § 4, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 3, stk. 1 og 2,» til: »§§ 3 og

4,».

3. I § 4, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Endvidere medregnes i den personlige indkomst gevinster og tab på

fordringer, som omfattes af § 4 i lov om skattemæssig behandling

af gevinst og tab på fordringer og gæld.«

4. I § 8 indsættes som stk. 3 og stk. 4:

»Stk. 3. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved

dødsfaldet, indrømmes der to fradrag efter stk. 1 ved beregningen

af afdødes skat, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens §

14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde

berettiget til to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af skatten

for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny

ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede

fradrag mellem afdødes og ægtefællens ansættelser foretages ikke.

Stk. 4. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1,

2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes

indkomst i dødsåret, kan et eventuelt uudnyttet fradrag efter

stk. 1 overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag

efter stk. 1. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var

samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke

lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.«

5. I § 19 ophæves stk. 3 og 4, og i stedet indsættes:

» Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og

dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig

indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den

største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten

sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet der ses

bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra

underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Ved

opgørelsen af skatteloftsindkomsten forhøjes den skattepligtige

indkomst med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst eller

nedsættes med dennes negative kapitalindkomst.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller

omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb:

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Almindelig indkomstskat til staten samt kommunal og amtskommunal

indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes

samlede skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten,

beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede

skattepligtige indkomst.

3) Skat efter § 7 beregnet af den personlige indkomst hos den

ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

4) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige

indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige

indkomst, med tillæg af ægtefællernes samlede positive

nettokapitalindkomst.

5) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det

negative beløb i de i nr. 3 og 4 nævnte skattebeløb.

6) De i nr. 2-5 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk.

1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk.

4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter

stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og

indkomstskat til staten med det overskydende beløb. Er

ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre end

skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det

beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af

ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst. Først nedsættes

formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes

indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke

overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i

formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem

ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer.

Uudnyttet nedslag i statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle

nedsætter den anden ægtefælles statsindkomstskat.

Stk. 6. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 3, har lige store

personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den

største personlige indkomst, som har de største udgifter af den

art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

6. I § 23 affattes stk. 4 således:

» Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og

omfatter dette en periode af et helt år, beregnes skatten efter §

7 således:

1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er

størst (ægtefælle A), beregnes skatten af denne indkomst

reguleret med overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst

(beregningsmæssig personlig indkomst).

2) For den anden ægtefælle (ægtefælle B) beregnes skatten som

nedenfor anført, idet den samlede skat udgør det efter a)

beregnede beløb med tillæg af det efter b) eller fradrag af det

efter c) beregnede beløb:

a) Skat af den personlige indkomst nedsat efter § 24, men uden

regulering for overskydende kapitalindkomst.

b)Skat af positiv overskydende kapitalindkomst beregnet som den

stigning i skatten efter § 7, der fremkommer, når ægtefælle A's

beregningsgrundlag forhøjes med ægtefælle B's overskydende

kapitalindkomst. Ved denne beregning ses der bort fra den del af

positiv overskydende kapitalindkomst, der modsvares af ægtefælle

B's negative personlige indkomst nedsat efter § 24.

c)Skatteværdien af negativ overskydende kapitalindkomst beregnet som

den nedsættelse af skatten efter § 7, der fremkommer, når

ægtefælle A's beregningsgrundlag nedsættes med ægtefælle B's

negative overskydende kapitalindkomst. Dog medregnes kun den del

af den negative overskydende kapitalindkomst, der modsvares af

positiv personlige indkomst nedsat efter § 24.«

7. I § 23 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ved nedsættelse af indkomst- og formueskat efter § 19

gælder de nedenfor anførte særlige regler:

1) Ved anvendelsen af § 19, stk. 1, træder den beregningsmæssige

personlige indkomst i stedet for den personlige indkomst.

2) Ved anvendelsen af § 19, stk. 4, nr. 3, beregnes skat efter § 7

af den beregningsmæssige personlige indkomst hos den ægtefælle,

der har den største personlige indkomst. Hertil lægges den anden

ægtefælles positive overskydende kapitalindkomst bortset fra den

del af denne, der modsvares af negativ personlig indkomst nedsat

efter § 24. Er den anden ægtefælles overskydende kapitalindkomst

negativ, fratrækkes denne, dog højst med et beløb svarende til

denne ægtefælles personlige indkomst nedsat efter § 24.

3) Ved anvendelsen af § 19, stk. 4, nr. 4, beregnes skat efter § 8

af den beregningsmæssige personlige indkomst opgjort som anført

under nr. 2 og forhøjet med ægtefællernes samlede positive

beregningsmæssige nettokapitalindkomst. Beregningsgrundlaget

nedsættes med eet bundfradrag.«

8. § 27, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

overførsel af fradrag efter § 8, stk. 4, og om overførsel af

personfradrag efter § 10, stk. 8.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 19. november

1987, som ændret ved lov nr. 835, 837 og 839 af 18. december

1987, foretages følgende ændringer:

1. § 7, litra p, affattes således:

»p. Børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af

særlige bidrag som nævnt i § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11, 4.

pkt., samt overgangsbeløb efter § 28 i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag.«

2. I § 8 F, 4. pkt., ændres »efter, at« til: », før«.

3. I § 9 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Reglerne i stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på rejse-

og befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller

medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

4. § 9, stk. 7, som bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes

ikke dagpenge og rejsegodtgørelser, der udbetales i forbindelse

med udførelsen af offentligt hverv, der gør det nødvendigt for

den skattepligtige at tage ophold uden for hjemstedskommunen, jf.

statsskattelovens § 5, litra d. Statsskattelovens § 5, litra d,

anvendes dog kun på udbetalinger fra staten, danske kommuner og

De Europæiske Fællesskaber.«

5. Efter § 9, stk. 7, som bliver stk. 8, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 9. Reglerne i stk. 8 anvendes tillige på dagpenge og

rejsegodtgørelser, som Kommunernes Landsforening eller

Amtsrådsforeningen i Danmark udbetaler til bestyrelsesmedlemmer

for udførelse af deres hverv som bestyrelsesmedlemmer i disse

foreninger. Disse dagpenge og rejsegodtgørelser kan dog ikke

overstige beløb, som bestyrelsesmedlemmet har krav på for

tilsvarende hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller

amtsrådsmedlem.«

6. I § 9 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i

forbindelse med døgnpleje omfattet af §§ 65 og 66 i lov om social

bistand, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog

kun den del af godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som

fastsættes efter lovens § 66, stk. 5. Udgifter, der er godtgjort

efter 1. pkt., kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis døgnplejen

udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.«

7. Efter § 9 D indsættes:

» § 9 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §

2, stk. 1, litra a, og som er gift ved udløbet af indkomståret,

kan fradrage et grundbeløb på 27.100 kr. ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Beløbet reguleres efter

personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og kan ikke overstige

sådan indkomst.

Stk. 2. Det er en betingelse, at den skattepligtige er samlevende

med ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen

ikke for dette år har opnået skattenedsættelse gennem

personfradrag efter personskattelovens § 10.«

8. § 10, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Bidragene til underhold af den anden ægtefælle medregnes til denne

ægtefælles skattepligtige indkomst. Bidragene til underhold af et

barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af

bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte

normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i

anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog

ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene

ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrag og for

bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3

gange det månedlige normalbidrag.«

9. § 11, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Bidragene medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del

af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte

normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i

anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog

ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene

ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrag og for

bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3

gange det månedlige normalbidrag.«

10. § 33 B, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Det fradrag, der er nævnt i stk. 3, træder i stedet for de

fradrag, der er nævnt i § 9, stk. 1, §§ 9 B-9 D og § 13 og i

pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1.«

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af

5. november 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 b, stk. 1, ændres »indkomstår« til: »kalenderår«.

2. I § 4, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »anpartsselskaber«: »,

Statsanstalten for Livsforsikring«.

3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-9«.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 892 af 22. november 1987,

foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Til et barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre,

stedforældre eller plejeforældre har ydet barnet i helt eller

delvis underhold, medmindre det udgør vederlag for arbejde i en

af forældrenes erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens

skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag,

jf. dog ligningslovens §§ 10 og 11.«

2. § 65 A, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2,

stk. 1, litra f, og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, betaler en endelig

skat på 30 pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16

A, stk. 1, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65,

samt af afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16

B, stk. 2 eller 5.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-4 og 8, og § 2, nr. 2, 3, 5-7 og 10, har virkning

fra og med indkomståret 1987. For så vidt angår kursgevinster og

-tab, jf. § 1, nr. 3, der er realiseret før den 1. januar 1988,

kan den skattepligtige dog vælge at medregne nettokursgevinsten

eller nettokurstabet ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Stk. 3. § 1, nr. 5-7, har virkning fra og med indkomståret 1988.

Stk. 4. § 2, nr. 1, 8 og 9, samt § 4, nr. 1, har virkning for

underholdsbidrag til børn og forskudsvis udbetaling af

underholdsbidrag til børn, der vedrører tiden fra og med den 1.

januar 1987. For tiden fra den 1. januar 1987 til den 30. juni

1987 er normalbidraget, som er nævnt i bestemmelserne i 1. pkt.,

det af socialministeren fastsatte normalbidrag for mænd.

Stk. 5. § 2, nr. 1, har for så vidt angår børnetilskud og

overgangsbeløb efter loven om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag virkning fra den 1. juli 1987.

Stk. 6. § 3, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 1988.

Stk. 7. § 2, nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 1989.

Oprindeligt fremsat forslag.

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 18.

september 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer

efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller

ligningslovens § 16 B,».

2. I § 4, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 3, stk. 1 og 2,» til: »§§ 3 og

4,».

3. I § 4, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Endvidere medregnes i den personlige indkomst gevinster og tab på

fordringer, som omfattes af § 4 i lov om skattemæssig behandling

af gevinst og tab på fordringer og gæld.«.

4. I § 8 indsættes som stk. 3 og stk. 4:

»Stk. 3. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved

dødsfaldet, indrømmes der to fradrag efter stk. 1 ved beregningen

af afdødes skat, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens §

14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde

berettiget til to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af skatten

for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny

ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede

fradrag mellem afdødes og ægtefællens ansættelser foretages ikke.

Stk. 4. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1,

2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes

indkomst i dødsåret, kan et eventuelt uudnyttet fradrag efter

stk. 1 overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag

efter stk. 1. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var

samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke

lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.".

5. I § 19 ophæves stk. 3 og 4, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret, og

dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig

indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den

største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten

sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet der ses

bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra

underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Ved

opgørelsen af skatteloftsindkomsten forhøjes den skattepligtige

indkomst med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst eller

nedsættes med dennes negative kapitalindkomst.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller

omfattet af stk. 3. benyttes følgende skattebeløb:

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Almindelig indkomstskat til staten samt kommunal og amtskommunal

indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes

samlede skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten,

beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede

skattepligtige indkomst.

3) Skat efter § 7 beregnet af den personlige indkomst hos den

ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

4) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige

indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige

indkomst, med tillæg af ægtefællernes samlede positive

nettokapitalindkomst.

5) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det

negative beløb i de i nr. 3 og 4 nævnte skattebeløb.

6) De i nr. 2-5 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk.

1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk.

4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter

stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og

indkomstskat til staten med det overskydende beløb. Er

ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre end

skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det

beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne, overstiger 78 pct.

af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst. Først nedsættes

formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes

indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke

overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i

formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem

ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer.

Uudnyttet nedslag i statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle

nedsætter den anden ægtefælles statsindkomstskat.

Stk. 6. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 3, har lige store

personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den

største personlige indkomst, som har de største udgifter af den

art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og

kapitalindkomst.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

6. I § 23 affattes stk. 4 således:

»Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter

dette en periode af et helt år, beregnes skatten efter § 7

således:

1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er

størst (ægtefælle A), beregnes skatten af denne indkomst

reguleret med overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst

(beregningsmæssig personlig indkomst).

2) For den anden ægtefælle (ægtefælle B) beregnes skatten som

nedenfor anført, idet den samlede skat udgør det efter a)

beregnede beløb med tillæg af det efter b) eller fradrag af det

efter c) beregnede beløb:

a) Skat af den personlige indkomst nedsat efter § 24, men uden

regulering for overskydende kapitalindkomst.

b)Skat af positiv overskydende kapitalindkomst, beregnet som den

stigning i skatten efter § 7, der fremkommer, når ægtefælle A's

beregningsgrundlag forhøjes med ægtefælle B's overskydende

kapitalindkomst. Ved denne beregning ses der bort fra den del af

positiv overskydende kapitalindkomst, der modsvares af ægtefælle

B's negative personlige indkomst nedsat efter § 24.

c)Skatteværdien af negativ overskydende kapitalindkomst beregnet som

den nedsættelse af skatten efter § 7, der fremkommer, når

ægtefælle A's beregningsgrundlag nedsættes med ægtefælle B's

negative overskydende kapitalindkomst. Dog medregnes kun den del

af den negative overskydende kapitalindkomst, der medsvares af

positiv personlige indkomst nedsat efter § 24.«.

7. I § 23 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ved nedsættelse af indkomst- og formueskat efter § 19

gælder de neden for anførte særlige regler:

1) Ved anvendelsen af § 19, stk. 1, træder den beregningsmæssige

personlige indkomst i stedet for den personlige indkomst.

2) Ved anvendelsen af § 19, stk. 4, nr. 3, beregnes skat efter § 7

af den beregningsmæssige personlige indkomst hos den ægtefælle,

der har den største personlige indkomst. Hertil lægges den anden

ægtefælles positive overskydende kapitalindkomst, bortset fra den

del af denne, der modsvares af negativ personlig indkomst nedsat

efter § 24. Er den anden ægtefælles overskydende kapitalindkomst

negativ, fratrækkes denne, dog højst med et beløb svarende til

denne ægtefælles personlige indkomst nedsat efter § 24.

3) Ved anvendelsen af § 19, stk. 4, nr. 4, beregnes skat efter § 8

af den beregningsmæssige personlige indkomst opgjort som anført

under nr. 2 og forhøjet med ægtefællernes samlede positive

beregningsmæssige nettokapitalindkomst. Beregningsgrundlaget

nedsættes med eet bundfradrag.«.

8. § 27, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel

af fradrag efter § 8, stk. 4, og om overførsel af personfradrag

efter § 10, stk. 8.«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som ændret senest ved lov nr. 361 af 10. juni 1987

foretages følgende ændringer:

1. § 7, litra p, affattes således:

»p. Børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af

særlige bidrag som nævnt i § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11, 4.

pkt., samt overgangsbeløb efter § 28 i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag.«.

2. I § 8 F, 4. pkt., ændres »efter, at« til: », før«.

3. I § 9 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i

forbindelse med døgnpleje omfattet af §§ 65 og 66 i lov om social

bistand, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog

kun den del af godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som

fastsættes efter lovens § 66, stk. 5. Udgifter, der er godtgjort

efter 1. pkt., kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis døgnplejen

udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.«.

4. Efter § 9 D indsættes:

»§ 9 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2,

stk. 1, litra a, og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan

fradrage et grundbeløb på 27.100 kr. ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Beløbet reguleres efter

personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og kan ikke overstige

sådan indkomst.

Stk. 2. Det er en betingelse, at den skattepligtige er samlevende

med ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen

ikke for dette år har opnået skattenedsættelse gennem

personfradrag efter personskattelovens § 10.«.

5. § 10, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Bidragene til underhold af den anden ægtefælle medregnes til denne

ægtefælles skattepligtige indkomst. Bidragene til underhold af et

barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af

bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte

normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i

anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog

ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene

ikke overstiger, for dåb 1 gang det månedlige normalbidrag, og

for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3

gange det månedlige normalbidrag.«.

6. § 11, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Bidragene medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del

af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte

normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i

anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog

ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene

ikke overstiger, for dåb 1 gang det månedlige normalbidrag, og

for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3

gange det månedlige normalbidrag.«.

7. § 33 B, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Det fradrag, der er nævnt i stk. 3, træder i stedet for de

fradrag, der er nævnt i § 9, stk. 1, §§ 9 B-9 D og § 13 og i

pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1.«.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af

5. november 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 b, stk. 1, ændres »indkomstår« til: »kalenderår«.

2. I § 4, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »anpartsselskaber«: »,

Statsanstalten for Livsforsikring«.

3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-9«.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986,

som ændret senest ved lov nr. 312 af 25. maj 1987 foretages

følgende ændringer:

1. § 5, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Til et barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre,

stedforældre eller plejeforældre har ydet barnet i helt eller

delvis underhold, medmindre det udgør vederlag for arbejde i en

af forældrenes erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens

skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag,

jf. dog ligningslovens §§ 10 og 11.«.

2. § 65A, stk. 2, affattes således:

»En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2, stk. 1,

litra f, og et selskab m.v., som er skattepligtig efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, betaler en endelig

skat på 30 pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens §

16A, stk. 1, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i §

65, samt af afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens §

16 B, stk. 2 eller 5.«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-4 og 8, og § 2, nr. 2-4 og 7, har virkning fra og

med indkomståret 1987. For så vidt angår kursgevinster og tab,

jf. § 1, nr. 3, der er realiseret før den 1. januar 1988, kan den

skattepligtige dog vælge at medregne nettokursgevinsten eller

nettokurstabet ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Stk. 3. § 1, nr. 5-7, har virkning fra og med indkomståret 1988.

Stk. 4. § 2, nr. 1, 5, 6, samt § 4, nr. 1, har virkning for

underholdsbidrag til børn og forskudsvis udbetaling af

underholdsbidrag til børn, der vedrører tiden fra og med den 1.

januar 1987. For tiden fra den 1. januar 1987 til den 30. juni

1987 er normalbidraget, som er nævnt i bestemmelserne i 1. pkt.,

det af socialministeren fastsatte normalbidrag for mænd.

Stk. 5. § 2, nr. 1, har for så vidt angår børnetilskud og

overgangsbeløb efter loven om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag virkning fra den 1. juli 1987.

Stk. 6. § 3, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 1988.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget indeholder nogle ændringer til personskatteloven,

ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven samt kildeskatteloven.

Ændringerne skal ses som led i skattereformen.

Ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, er redaktionelle

ændringer af henvisninger til aktieavancebeskatningsloven og

rentenedslagsloven.

Efter § 1, nr. 3, skal kursgevinster og tab på fordringer, der er

erhvervet som vederlag i næring, medregnes ved opgørelsen af den

personlige indkomst.

Lovforslagets § 1, nr. 4 og 8, præciserer behandlingen af 130.000

kr.'s bundfradraget ved beregningen af 6 pct.'s-skatten for en

afdød og dennes ægtefælle i dødsåret.

§ 1, nr. 5 og 7, indeholder nogle bestemmelser vedrørende

formueskatteloftet (det såkaldte vandrette skatteloft) og § 1,

nr. 6, ændrer den særlige ægtefælleberegningsregel i

overgangsperioden.

§ 2, nr. 1, 5 og 6, samt § 4, nr. 1, indeholder ændringer af

beskatningen af bidrag til børns underhold, forskudsvis

udbetaling af børnebidrag og visse særlige bidrag. Disse bidrag

fritages ifølge forslaget for beskatning, såfremt bidragene ikke

overstiger normalbidraget. Endvidere foreslås overgangsbeløbet i

forbindelse med ophævelsen af ungdomsydelsen efter § 28 i

børnetilskudsloven skattefritaget.

§ 2, nr. 2, præciserer beregningen af 3 pct.'s-fradraget, således at

beregningen af fradraget foretages før den personlige indkomst

eventuelt er reguleret efter personskattelovens underskudsregler

og uden hensyntagen til overgangsreglerne.

I § 2, nr. 3, foreslås en skattefritagelse for plejeforældres

omkostningsgodtgørelse. Der opnås dog kun skattefrihed for den

del af godtgørelsen, der ikke overstiger satser fastsat efter

bistandslovens § 66, stk. 5.

I § 2, nr. 4, foreslås det, at visse begrænset skattepligtige får et

særligt ligningsmæssigt fradrag.

§ 2, nr. 7, angår en ændring af ligningslovens § 33 B om det særlige

sømandsfradrag. Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af

bestemmelsen om det faste lønmodtagerfradrag i forbindelse med

skattereformen.

De foreslåede ændringer til aktieavancebeskatningsloven under § 3,

nr. 1, 2 og 3, samt ændringerne til kildeskatteloven under § 4,

nr. 2, er alene af redaktionel karakter.

Provenumæssige og administrative konsekvenser

Ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, er redaktionelle og har

ikke provenumæssige virkninger.

Ændringsforslaget i § 1, nr. 3, har alene betydning for de

selvstændige erhvervsdrivende, der ikke benytter

virksomhedsordningen. Disse erhvervsdrivende har nok fortrinsvis

sådanne indkomst- og fradragsforhold, at det sjældent vil have

større skattemæssig betydning, om de omhandlede kursgevinster

eller -tab beskattes som personlig indkomst eller som

kapitalindkomst. Provenutabet i forbindelse med gennemførelse af

lovforslaget må derfor antages at være særdeles beskedent, omend

der ikke findes statistiske oplysninger til underbygning af denne

antagelse.

Ved gennemførelsen af skattereformen blev det forudsat, at der ved

beregningen af 6 pct.'s-skatten for en afdød og dennes ægtefælle

i dødsåret var overførselsret af uudnyttet 130.000 kr.'s

bundfradrag. Det har vist sig, at det er nødvendigt at præcisere

denne overførselsadgang, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 8. Ved

uændret lovgivning skønnes det, at der vil fremkomme et

merprovenu i størrelsesordenen ca. 10 mill. kr. for 1987, hvis

overførselsadgangen ikke tillades. Dette provenu har ikke været

tilsigtet, og det bortfalder med gennemførelsen af lovforslaget.

Forslagene vedrørende formueskatteloftet (det såkaldte vandrette

skatteloft) i lovforslagets § 1, nr. 5 og 7, samt ændringen af

den særlige ægtefælleberegningsregel i overgangsperioden i

lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås at skulle træde i kraft med

virkning fra og med indkomståret 1988.

Det er en meget begrænset personkreds af helårssamlevende

ægtefæller, der berøres af disse ændringer. De to sæt regler vil

kun medføre mærkbare skattemæssige ændringer for nogle få tusinde

personer.

Ændringerne kan i nogle tilfælde medføre højere skatter og i nogle

tilfælde lavere skatter for ægtefællerne. I de fleste tilfælde

vil det dog dreje sig om forholdsvis små beløb.

I det omfang, der for visse ægtepar er tale om, at gældende regler

ikke virker neutrale i relation til fordelingen af deres

kapitalindkomster, må det formodes, at der i vidt omfang er

blevet taget hensyn hertil ved fordelingen af de selvangivne

indkomster.

Hvor der kan blive tale om ikke ubetydelige skatteændringer, har

ægtefællerne således formentlig selvangivet kapitalindkomsten med

henblik på at opnå den lavest mulige skat.

I lyset heraf skønnes det, at forslagene medfører et beskedent

provenutab, der ikke vil overstige et beløb i størrelsesordenen

2-5 mill. kr. for indkomståret 1988.

I bilag 1 og 2 er vist et eksempel på de foreslåede regler

vedrørende formueskatteloftet og den særlige

ægtefælleberegningsregel efter skattereformens overgangsregler i

personskattelovens § 23, stk. 4.

Angående ændringerne i lovforslagets § 2, nr. 1, 5, 6, samt i § 4,

nr. 1, om skattefritagelse for normalbidraget til børn kan det

oplyses, at de tilgængelige oplysninger i skattestatistikken ikke

gør det muligt at udskille børnebidragene fra børnenes øvrige

indtægter.

Udgangspunktet må tages i den personkreds, der omfatter børn og unge

med skattepligtig indkomst over personfradragsgrænsen, og hvor

der samtidig indgår B-indkomst i den skattepligtige indkomst. Det

kan herefter med nogen usikkerhed skønnes, at skattefrihed hos

barnet for normalbidraget vil medføre et årligt provenutab på ca.

40 mill. kr. Heraf ca. 25 mill. kr. for kommunerne.

Forslaget må forventes at give kommunerne et vist merarbejde i 1988

som følge af anmodninger om ændrede skattekort for børn, der

modtager underholdsbidrag.

I § 2, nr. 1, foreslås tillige skattefritagelse for de særlige

overgangsbeløb som kompensation til visse familier for bortfald

af ungdomsydelsen. Pr. 1. juli 1987 udbetales overgangsbeløbet

til familier til ca. 16.500 børn.

I skattereformens provenuvirkning er ikke indregnet, at

overgangsbeløb efter § 28 i loven om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag er skattepligtige.

Med gældende lovgivning skønnes det, at der vil fremkomme et provenu

på ca. 10 mill. kr. i 1987, 15 mill. kr. i 1988 og knap 5 mill.

kr. i 1989 fra de berørte familier, hvis skattepligten af

overgangsbeløbene ikke ophæves.

Dette provenu har ikke været tilsigtet, og det bortfalder med

gennemførelsen af lovforslaget.

Ændringerne i lovforslagets § 2, nr. 2 og 7, angående beregningen af

3 pct.'s-fradraget og sømandsfradraget er redaktionelle og har

ingen provenumæssige virkninger.

Ved at gøre omkostningsgodtgørelsen til plejeforældre skattefri, jf.

§ 2, nr. 3,vil der opstå et provenutab svarende til skatten af

den del af omkostningsgodtgørelsen, der efter gældende regler er

blevet beskattet med en højere skatteprocent end ca. 51 pct.

Provenutabet skønnes at være 20-30 mill. kr. årligt og vedrører

staten.

Den foreslåede ændring antages ikke at have nævneværdige

administrative konsekvenser.

Ændringsforslaget om et ligningsmæssigt fradrag med et grundbeløb på

27.100 kr. til visse begrænset skattepligtige, jf. forslagets §

2, nr. 4, foreslås at skulle træde i kraft med virkning fra og

med indkomståret 1987.

Den foreslåede ændring antages ikke at have administrative

konsekvenser af betydning.

Skønsmæssigt kan det anslås, at provenutabet ved denne del af

lovforslaget vil være af størrelsesordenen 10 mill. kr. årligt.

Ændringerne til aktieavancebeskatningsloven, jf. forslagets § 3, nr.

1-3, og til kildeskatteloven, jf. forslagets § 4, nr. 2, er

redaktionelle og medfører ikke provenumæssige konsekvenser.

Nedenfor er vist en samlet oversigt over de årlige provenuændringer,

der skønnes at være forbundet med lovforslaget.

Lovforslagets enkelte elementer vedrører udestående spørsmål

omfattet af skattereformaftalen mellem de fire regeringspartier,

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, og provenuændringerne

skal derfor ses som led i skattereformens gennemførelse. Samlet provenuoversigt for lovforslaget

Provenuændring Mill. kr. Ad § 1 nr. 1 og 2 Redaktionelle ændringer af henvisninger til aktieavancebeskatningsloven og rentenedslagsloven - nr. 3 Tab på fordringer m.v. 0 nr. 4 og 8 Præcisering af beregning af 6 pct.'s-skat for ægtefæller i det år, hvor den ene afgår ved døden -10 nr. 5,6 og 7 Formueskatteloftet, det vandrette skatteloft og overgangsordningens ægtefælleberegningsregel -5 Ad § 2 nr. 1 Præcisering af at overgangsbeløb vedrørende ophævelse af ungdomsydelse skal være skattefrie -10 nr. 2 Redaktionel ændring vedrørende 3 pct.'s-fradraget - nr. 3 Plejeforældre (skattefri omkostnings- godtgørelse) - 20 - -30 nr. 4 Ligningsmæssigt fradrag til visse begrænset skattepligtige - 10 nr. 5 og 6 Skattefritagelse for normalbidrag til skilsmissebørn - 40 nr. 7 Redaktionel ændring vedrørende sømandsfradraget - Ad § 3 nr. 1,2 og 3 Redaktionelle ændringer i aktieavancebeskatningsloven - Ad § 4 nr. 1 Konsekvensændring som følge af skattefritagelsen for normalbidrag - nr. 2 Redaktionel ændring af kildeskattelovens § 65A (skatteflugts- pakken) -

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Forslaget til nr. 1 indeholder en redaktionel tydeliggørelse.

Forslaget til nr. 2 indeholder en ajourføring af henvisningerne

til rentenedslagsloven.

Til nr. 3

Efter personskatteloven skal indkomst ved selvstændig

erhvervsvirksomhed beskattes som personlig indkomst.

Driftsudgifter m.v. fratrækkes ved opgørelsen af den personlige

indkomst. Efter forslaget skal kursgevinster og tab på

fordringer, der er erhvervet som vederlag for varer,

tjenesteydelser m.v. (vederlagsnæring) medregnes ved opgørelsen

af den personlige indkomst.

Til nr. 4 og 8

Forslaget vedrører fradraget på 130.000 kr. ved beregningen af 6

pct.'s skatten for en afdød og dennes ægtefælle for dødsåret.

Forslaget har sin baggrund i personskattelovens regler om

personfradrag i dødsåret. Efter personskatteloven overføres

uudnyttede personfradrag ikke fra afdødes til længslevendes

ansættelse i dødsåret eller omvendt, når dødsboet efter afdøde

skiftes. Det har den fordel, at boet efter afdøde kan afsluttes

uden at afvente skatteligningen af længstlevende. Til gengæld har

såvel længstlevende som afdøde to personfradrag hver i deres

ansættelse for at modvirke skatteskærpelser som følge af den

manglende overførselsadgang.

Når boet efter afdøde udleveres til længstlevende til hensidden i

uskiftet bo, beskattes længstlevende af både afdødes og

længstlevendes indkomst i dødsåret, og der er ikke noget behov

for at afskære overførsel af personfradrag mellem ansættelserne

eller forhøje antallet af personfradrag i hver ansættelse til to.

Personskattelovens regler om personfradrag er udformet i

overensstemmelse med de regler i kildeskatteloven om

personfradrag, som de har afløst, og som har været gældende siden

kildeskattens indførelse.

Ligesom for personfradraget gælder, at 130.000 kr.'s fradraget kan

overføres mellem ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets

udgang.

Forslaget går ud på at præcisere, at 130.000 kr.'s fradraget skal

behandles ligesom personfradraget for dødsåret.

Ved skifte skal 130.000 kr.'s fradraget derfor ikke kunne overføres

mellem længstlevendes og afdødes ansættelser, men til gengæld

gives to fradrag i hver ansættelse.

Ved uskiftet bo foreslås, at der gives adgang til overførsel af en

uudnyttet del af 130.000 kr.'s fradraget.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af

uudnyttet personfradrag ved hensidden i uskiftet bo. Denne

bemyndigelse foreslås udvidet til også at omfatte overførsel af

uudnyttet 130.000 kr.'s fradrag for dødsåret.

Til nr. 5 og 7

Lovforslaget vedrører nedslagsberegningen efter det »vandrette«

skatteloft for ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret,

når dette omfatter et helt år.

De foreslåede ændringer vedrører først og fremmest reglerne om, hvem

af ægtefællerne, der skal have medregnet hele sin skattepligtige

indkomst, og hvem der skal have medregnet kapitalindkomsten.

Endvidere sker der i lovforslaget en præcisering af, hvorledes

overgangsreglerne skal behandles i relation til det vandrette

skatteloft.

Det vandrette skatteloft eller formueskatteloftet på 78 pct. af den

skattepligtige indkomst begrænser skattebetalingen for

formueskatteydere, der har en lav indkomst i forhold til deres

formue. I disse tilfælde vil den samlede indkomst- og formueskat

kunne overstige 78 pct. af indkomsten. Disse personer omfattes af

reglerne om det vandrette skatteloft og får beregnet et nedslag i

skatten.

Nedslaget beregnes således, at personens samlede skattebetaling så

vidt muligt kommer til at udgøre 78 pct. af indkomsten. Nedslaget

gives i indtil 60 pct. af formueskatten og herefter i hele

indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan dog ikke

overstige den samlede formueskat.

Den skattepligtige skal således i alle tilfælde betale kommunal- og

amtskommunal indkomstskat samt 40 pct. af formueskatten.

Medlemmer af folkekirken skal tillige betale kirkelige afgifter.

Begrænsningerne på nedslaget medfører i visse tilfælde, at den

samlede skattebetaling efter nedslag udgør mere end 78 pct. af

indkomsten.

For ægtefæller, der er samlevende i et helt indkomstår på 12

måneder, beregnes formueskatten under eet af deres samlede

skattepligtige formue. Ved opgørelsen af den indkomst samt

indkomstskat, der sammen med deres formueskat skal indgå i

nedslagsberegningen, gælder et særligt regelsæt.

Før ægtefællebeskatningsreglerne indførtes fra og med indkomståret

1983, pålignedes formue og formueindkomst manden, og det

vandrette skatteloft beregnedes således alene under hensyntagen

til mandens indkomstforhold.

Efter 1983, hvor hustruen beskattedes af sin egen formue og

formueindkomst, bevaredes princippet i skatteloftsberegningen,

således at det kun var den ene ægtefælles arbejdsindkomst og

ægtefællernes samlede formueindkomst, der medtoges i

nedslagsberegningen.

Efter skattereformens indførelse bevares det vandrette skatteloft i

princippet uændret. Det er således stadig den ene ægtefælles

personlige indkomst samt ægtefællernes samlede kapitalindkomst,

der indgår i nedslagsberegningen.

Forslaget vedrører et område af skatteberegningen, der har betydning

for en meget begrænset personkreds. Regelsættet om det vandrette

skatteloft berører mindre end en halv snes tusinde personer, og

heraf er kun en del helårssamlevende ægtefæller. Lovforslaget

skønnes at have betydning for nogle få tusinde personer.

Efter gældende regler udgør skatteloftet 78 pct. af den ene

ægtefælles skattepligtige indkomst med tillæg af den anden

ægtefælles kapitalindkomst.

De skattebeløb, der indgår i nedslagsberegningen, omfatter

ægtefællernes samlede formueskat samt en beregnet indkomstskat

(ekskl. kirkelige afgifter) af summen af den ene ægtefælles

skattepligtige indkomst og den anden ægtefælles kapitalindkomst.

Efter de gældende regler er det ægtefællen med den største

skattepligtige indkomst, der skal have medregnet hele sin

skattepligtige indkomst og den anden ægtefælle kun

kapitalindkomsten.

Dette har imidlertid vist sig mindre hensigtsmæssigt. Valget mellem

ægtefællerne ud fra størrelsen af deres skattepligtige indkomster

giver ægtefællerne mulighed for at øve indflydelse på, hvor stort

et nedslag det "vandrette" skatteloft vil medføre. De kan nemlig

ved at overføre kapitalindkomst fra den ene ægtefælle til den

anden i vidt omfang selv bestemme, hvem der skal have den største

skattepligtige indkomst og dermed blive den beregningsmæssige

hovedperson.

Denne valgmulighed bortfalder, hvis man som nu foreslået medtager

hele den skattepligtige indkomst fra den ægtefælle, der har den

største personlige indkomst, og den anden ægtefælles

kapitalindkomst. De personlige indkomster, der her foreslås

opgjort uden eventuel regulering med overskydende kapitalindkomst

og overskydende fradragsberettigede udgifter efter

overgangsreglerne, ændres nemlig ikke, fordi ægtefællerne flytter

om på deres kapitalindkomster.

I de tilfælde, hvor ægtefællernes personlige indkomster er lige

store, foreslås det, at den ægtefælle, der har de største

fradragsberettigede udgifter, skal have medregnet hele sin

skattepligtige indkomst og den anden ægtefælle sin

kapitalindkomst. Det drejer sig her om de udgifter, der fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved

opgørelsen af den personlige indkomst og kapitalindkomst.

I det følgende redegøres der nærmere for de foreslåede ændringer.

Summen af den skattepligtige indkomst hos den af ægtefællerne, der

har den største personlige indkomst (ægtefælle A) med tillæg

eller fradrag af den anden ægtefælles kapitalindkomst (ægtefælle

B), benævnes skatteloftsindkomsten.

Indkomstbeløbene, der indgår i skatteloftsindkomsten, er

indkomstårets skattepligtige indkomst fra ægtefælle A opgjort før

fradrag for underskud, der efter personskatteloven overføres fra

ægtefælle B eller fra tidligere indkomstår med tillæg eller

fradrag for ægtefælle B's kapitalindkomst.

Ved at opgøre indkomstbeløbene før underskud sikres, at det også i

situationer med underskud er uden betydning for

nedslagsberegningen, hvorledes kapitalindkomsten fordeles mellem

ægtefællerne.

Indkomstskatten, der indgår i nedslagsberegningen, udgør summen af

den almindelige indkomstskat, 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter til

staten samt indkomstskatten til amtskommune og kommune beregnet

af skatteloftsindkomsten. Det beregnede skattebeløb nedsættes med

skatteværdien af eet personfradrag og med nedslag ifølge det skrå

skatteloft. Ved beregningen af 6 pct.'s-skatten efter § 8

benyttes eet bundfradrag.

Almindelig indkomstskat til stat, amt og kommune beregnes af

skatteloftsindkomsten med de skatteprocenter, der er gældende i

den kommune, hvor ægtefællen med den største personlige indkomst

beskattes. Kirkelige afgifter indgår som hidtil ikke i

skatteloftsberegningen. Udgør skatteloftsindkomsten et negativt

beløb, beregnes skatteværdien heraf (eksklusive kirkeskat) til

modregning i eventuelle 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter.

Beregningsgrundlagene for 12 pct.'s- og 6 pct.'s- skatterne opgøres

under hensyntagen til overgangsreglerne for ægtefæller efter §§

21-24 og underskudsreglerne for negativ personlig indkomst efter

§ 13, stk. 4.

12 pct.'s-skatten efter § 7 beregnes af ægtefælle A's personlige

indkomst. Medfører overgangsreglerne, at ægtefællerne får

overskydende kapitalindkomst, skal denne medregnes til

beskatningsgrundlaget, der i så fald bliver ægtefælle A's

beregningsmæssige personlige indkomst forhøjet med ægtefælle B's

positive overskydende kapitalindkomst eller nedsat med dennes

negative overskydende kapitalindkomst. I begge tilfælde skal

ægtefælle B's overskydende kapitalindkomst efter forslaget

opgøres som efter de nu foreslåede regler i § 23, stk. 4.

Er ægtefælle B's overskydende kapitalindkomst positiv, tillægges

højst et beløb svarende til ægtefælle B's beregningsmæssige

personlige indkomst. Er denne indkomst negativ, tillægges intet.

Er ægtefælle B's overskydende kapitalindkomst negativ, fradrages

højst et beløb svarende til ægtefælle B's personlige indkomst

nedsat med overskydende fradragsberettigede udgifter efter § 24.

Er denne indkomst negativ, fradrages intet.

Dette beregningsgrundlag svarer til beregningsgrundlaget for 12

pct.'s-skatten efter § 23, stk. 4.

Grundlaget for 6 pct.'s-skatten efter § 8 svarer til ovennævnte

grundlag for 12 pct.'s-skatten med tillæg af begge ægtefællers

samlede positive beregningsmæssige kapitalindkomst. Der gives eet

130.000 kr.'s fradrag ved beregningen af 6 pct.'s-skatten.

Er skatteloftsindkomsten negativ, skal der efter forslaget beregnes

negativ skatteværdi heraf (eksklusiv kirkeskat). Den foreslås

modregnet i eventuel 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skat på samme måde

som underskud, der modregnes efter personskattelovens § 13, stk.

1., 1. pkt.

De således beregnede skattebeløb nedsættes dels efter § 19, stk. 1,

der omhandler det skrå skatteloft, dels med skatteværdien af eet

personfradrag. Dette sidste fastsættes efter § 10 for ægtefællen

med den største personlige indkomst.

Bliver summen af de beregnede indkomstskatter negativ, sættes

skattebeløbet til nul. Ligeledes sættes skatteloftsindkomsten til

nul, hvis denne er negativ.

Selve nedslaget i indkomst- og formueskatterne foreslås som

hovedregel beregnet som et beløb, der højst kan udgøre den del af

de beregnede skattebeløb, der overstiger 78 pct. af

skatteloftsindkomsten.

Nedslaget gives i indtil 60 pct. af formueskatten og derefter i

statsindkomstskatterne. Det samlede nedslag kan som hidtil ikke

overstige den samlede formueskat, og nedslaget i

statsindkomstskatterne kan ikke overstige ægtefællernes samlede

statsindkomstskatter.

Nedslaget i formueskatten og statsindkomstskatterne fordeles mellem

ægtefællerne i forhold til deres skattepligtige formuer.

Overstiger nedslaget i statsindkomstskatten den ene ægtefælles

statsindkomstskatter, fragår det overskydende beløb i den anden

ægtefælles statsindkomstskatter.

Som foran nævnt ses der ved opgørelsen af den foreslåede

skatteloftsindkomst helt bort fra eventuelle underskudsbeløb, der

efter personskatteloven er overført fra den anden ægtefælle

(ægtefælle B) eller fra tidligere indkomstår. Derved forøges

skatteloftsindkomsten og de deraf beregnede indkomstskatter, mens

ægtefællernes formueskat ikke påvirkes af, at de nævnte

underskudsbeløb udelades ved beregningen af nedslagsbeløbet.

Dette kan i nogle tilfælde, hvor de udeladte underskudsbeløb er

forholdsvis store, føre til mindre rimelige resultater. Det kan

således forekomme, at udeladelsen af underskudsbeløbene forøger

skatteloftsindkomsten så meget, at de 78 pct. af denne bringes op

i nærheden af det beregnede samlede skattebeløb eller overstiger

dette, således at nedslagsbeløbet beskæres mærkbart eller endog

helt bortfalder.

Ved at udelade store underskudsbeløb ved opgørelsen af

skatteloftsindkomsten kan det også forekomme, at de

indkomstskattebeløb, der beregnes af skatteloftsindkomsten og

indgår i opgørelsen af nedslagsbeløbet, bliver uforholdsmæssigt

meget større end de skattebeløb, der beregnes på basis af

skatteyderens indkomstansættelse. Det vil i nogle tilfælde

bevirke, at nedslagsbeløbet bliver så stort i forhold til de

skattebeløb, der skal nedsættes, at resultatet bliver en

indkomst- og formuebeskatning, der er langt mindre end det

tilsigtede niveau på omkring 78 pct. af den skattepligtige

indkomst.

For så vidt muligt at undgå sådanne mindre rimelige resultater,

indeholder forslaget en undtagelsesbestemmelse, der skal anvendes

af de ægtepar, hvis sammenlagte skattepligtige indkomster er

mindre end skatteloftsindkomsten. I disse tilfælde ændres

beregningen af nedslagsbeløbet således, at der ved opgørelsen af

skattebeløbene beregnes almindelig indkomstskat til staten og

indkomstskat til kommune og amtskommune af ægtefællernes samlede

skattepligtige indkomst i stedet for af skatteloftsindkomsten.

Desuden beregnes selve 78 pct.'s grænsen af ægtefællernes samlede

skattepligtige indkomst og ikke af skatteloftsindkomsten.

Disse undtagelsesbestemmelser vil sikre, at det beregnede

nedslagsbeløb vil være stort nok til at bringe ægtefællernes

samlede skat ned til de 78 pct. af deres samlede skattepligtige

indkomst, medmindre dette hindres af de foran nævnte almindelige

begrænsninger i nedslagsbeløbet, hvorefter dette ikke kan

overstige hverken summen af indkomstskatten til staten og 60 pct.

af formueskatten eller den samlede formueskat. Endvidere vil

undtagelsesbestemmelserne normalt sikre, at nedslaget ikke

bringer ægtefællernes samlede skat ned under ca. 78 pct. af deres

samlede skattepligtige indkomst. Dog vil bestemmelsen om, at der

ved udregningen af de skattebeløb, der skal benyttes ved

beregningen af nedslagsbeløbet, kun regnes med et enkelt

personfradrag og eet 130.000 kr.'s bundbeløb ved udregningen af 6

pct.'s-skatten, i nogle tilfælde bevirke, at de samlede skatter

efter nedslag bliver lavere end 78 pct. af ægtefællernes samlede

skattepligtige indkomst.

De foreslåede regler vil bevirke, at skatten i nogle tilfælde bliver

højere, i andre tilfælde noget lavere end efter de gældende

regler.

Til nr. 6

Personskattelovens § 23, stk. 4, indeholder reglerne om, hvorledes

den del af kapitalindkomsten, der i en overgangsperiode skal

beskattes sammen med den personlige indkomst, den såkaldte

overskydende kapitalindkomst, skal beskattes hos samlevende

ægtefæller.

Den gældende formulering af bestemmelsen tilsigter, at den beregnede

skat for ægtefællerne set under eet bliver den samme uafhængigt

af, hvorledes de har delt og selvangivet kapitalindkomsten

imellem sig (ægtefælleneutralitet).

Imidlertid har nærmere analyser af beregninger vist, at det efter

den gældende formulering ikke i alle tilfælde er uden betydning

for ægtefællernes samlede skat, hvorledes kapitalindkomsten er

fordelt mellem ægtefællerne. Dette åbner også mulighed for, at

ægtepar kan ændre deres samlede skat ved at overføre

kapitalindkomst fra den ene ægtefælle til den anden.

Forslaget er udformet således, at ægtefællernes samlede skat ikke

påvirkes af, hvorledes kapitalindkomsten fordeles mellem

ægtefællerne.

Efter den nu foreslåede formulering skal 12 pct.'s skatten af

overskydende kapitalindkomst hos den ægtefælle, der har den

mindste personlige indkomst, fortsat beregnes "på toppen" af den

beregningsmæssige personlige indkomst hos ægtefællen med den

største personlige indkomst. Dog skal positiv overskydende

kapitalindkomst efter forslaget i visse tilfælde nedsættes

forinden 12 pct.'s skatten beregnes. Denne skat beregnes nemlig

af den personlige indkomst med tillæg af positiv overskydende

kapitalindkomst, og hvis den personlige indkomst er negativ,

f.eks. på grund af underskud i en erhvervsvirksomhed, skal

beregningsgrundlaget efter forslaget nedsættes med den negative

personlige indkomst, før 12 pct.'s skatten beregnes.

Er den overskydende kapitalindkomst negativ, skal 12 pct.'s skatten

efter forslaget kun nedsættes med skatteværdien af den del af den

negative overskydende kapitalindkomst, der modsvares af positiv

personlig indkomst. Dette skyldes, at den del af den negative

overskydende kapitalindkomst, der overstiger den positive

personlige indkomst, efter overgangsreglerne skal behandles som

negativ personlig indkomst, der overføres til den anden ægtefælle

og fragår i dennes personlige indkomst eller kapitalindkomst

efter underskudsreglerne i § 13, stk. 4.

Endvidere foreslås det, at reglerne om beregning af 6 pct.'s skatten

helt udgår af § 23, stk. 4. Herefter skal 6 pct.'s skatten

beregnes efter de almindelige regler i personskatteloven.

Beregningsgrundlagene opgøres således efter §§ 21, 22, 23, stk.

1-3 og § 24, for hver ægtefælle for sig, og skattebeløbene

beregnes efter § 8.

Til § 2

Til nr. 1, 5 og 6

Forslaget i nr. 1, 5 og 6 har til formål at gøre den del af

underholdsbidraget til børn, der ikke overstiger normalbidraget

for underholdsbidrag, skattefrit for barnet.

Forslaget indebærer, at børn af enlige forsørgere bliver stillet

skattemæssigt bedre end efter de gældende regler.

Underholdsbidrag til børn beskattes efter de gældende regler

fuldt ud hos barnet. Barnets personfradrag reduceres i realiteten

med bidragsbeløbets størrelse, og barnet får herved et mindre

personfradrag end børn af samlevende forældre. Det betyder, at

barnet ikke vil kunne tjene så store skattefri beløb som disse

børn. Lovforslaget vil derfor i skattemæssig henseende skabe

ligestilling mellem børn, der modtager underholdsbidrag, og børn,

der bor hos begge deres forældre.

Forslaget ændrer ikke de gældende regler om den bidragspligtiges

fradragsret for ydede underholdsbidrag.

Efter de gældende regler skal det fulde børnebidrag beskattes hos

barnet.

Efter forslaget vil den del af underholdsbidraget, der ikke

overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag for

underholdsbidrag til børn, blive gjort skattefrit for barnet.

Normalbidraget for løbende underholdsbidrag til børn udgør fra 1.

juli 1987 7.176 kr. årligt. Bidraget betales halvårsvis forud,

medmindre andet er bestemt.

Ud over de løbende underholdsbidrag kan den bidragspligtige blive

pålagt at udrede særlige bidrag til barnet i medfør af § 15 i lov

om børns retsstilling. Disse bidrag kan pålægges den

bidragspligtige i anledning af omkostninger ved barnets dåb,

konfirmation, sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning.

Bidrag til dåb udgør normalt 1 gang det pr. 1. januar gældende

månedlige normalbidrag, og bidrag til konfirmation udgør normalt

3 til 5 gange det månedlige normalbidrag. I tilfælde, hvor barnet

ikke skal konfirmeres, kan der i stedet pålægges den

bidragspligtige at udrede et "udstyrsbidrag" til barnet. Dette

bidrag udmåles på samme måde som konfirmationsbidraget. De øvrige

særlige bidrag, det vil sige til barnets sygdom, begravelse eller

i anden særlig anledning, udmåles ikke takstmæssigt.

I praksis gives der bidragydere fradrag for dåbs- og

konfirmationsbidrag, selv om der ikke er tale om løbende

underholdsbidrag. Bidragene betragtes således som en del af

underholdsbidraget til børn.

Det forudsættes, at denne praksis opretholdes. I konsekvens heraf

foreslås, at barnet ud over normalbidraget for de løbende

underholdsbidrag også fritages for beskatning for bidrag i

anledning af dåb og bidrag i anledning af, at barnet når

konfirmationsalderen (konfirmations- og udstyrsbidrag).

Skattefritagelsen kan dog kun ske for den del af bidragene, der

ikke overstiger henholdsvis 1 og 3 gange det månedlige

normalbidrag.

Særlige bidrag i anledning af barnets sygdom fastsættes sjældent i

praksis. I stedet gives der indehaveren af forældremyndigheden et

særligt tilskud efter bistandsloven til dækning af udgifterne i

forbindelse med barnets sygdom.

På den baggrund findes det ikke hensigtsmæssigt at ændre i den

skattemæssige behandling af særlige bidrag i anledning af barnets

sygdom. Det samme gælder særlige bidrag til barnets begravelse

eller i anden særlig anledning. Disse bidrag vil derfor fortsat

være skattepligtige for barnet.

I konsekvens af at normalbidraget gøres skattefrit, foreslås det i §

2, nr. 1, at den forskudsvise udbetaling af underholdsbidrag til

børn fra det offentlige efter § 14 i loven om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag ligeledes gøres skattefri.

Når et underholdsbidrag, der er fastsat efter lov om børns

retsstilling, ikke er betalt på forfaldsdagen, kan bidraget under

visse nærmere betingelser kræves udbetalt fra det offentlige, dog

højst med normalbidraget. Bidraget kan udbetales forskudsvis,

indtil barnet fylder 18 år.

Når et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i

retten til at indkræve bidraget fra den bidragsskyldige.

Særlige bidrag, som efter lov om børns retsstilling er pålagt i

anledning af barnets dåb, konfirmation, sygdom eller begravelse

eller i anden særlig anledning, kan efter § 15, stk. 2, i

børnetilskudsloven ligeledes udbetales forskudsvis af det

offentlige.

Som nævnt ovenfor angår den foreslåede skattefritagelse både

normalbidraget for de løbende underholdsbidrag til børn samt de

særlige bidrag, der kan pålægges den bidragspligtige efter lov om

børns retsstilling til afholdelse af omkostninger i forbindelse

med barnets dåb og udgifter i anledning af, at barnet har nået

konfirmationsalderen. I konsekvens heraf foreslås det, at de

forskudsvise udbetalinger af de særlige bidrag til barnets dåb og

i anledning af, at barnet har nået konfirmationsalderen,

ligeledes gøres skattefrie, i det omfang disse bidrag ikke

overstiger henholdsvis 1 og 3 gange det månedlige normalbidrag.

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 7, litra p, skal

ungdomsydelsen efter loven om børnetilskud og andre

familieydelser ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Ungdomsydelsen blev ophævet den 1. juli 1987, hvor reglerne i

loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

trådte i kraft. For modtagere af ungdomsydelsen indeholder

børnetilskudsloven en overgangsordning i § 28. Herefter kan der

ydes overgangsbeløb til visse familier, som den 30. juni 1987

modtager ungdomsydelsen, og som ikke vil være berettiget til det

ordinære børnetilskud. Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1,

at dette overgangsbeløb gøres skattefrit for modtagerne.

Til nr. 2

3 pct.'s fradraget beregnes efter den gældende lovgivning af den

personlige indkomst uden hensyntagen til personskattelovens

overgangsregler (personskattelovens §§ 21-24), men efter at den

personlige indkomst eventuelt er reguleret efter

personskattelovens underskudsregler (personskattelovens § 13).

Personskattelovens underskudsregler påvirker imidlertid

overgangsreglerne, idet den negative personlige indkomst, der

omfattes af personskattelovens underskudsregler i § 13, stk. 3 og

4, er den beregningsmæssige personlige indkomst, der netop

reguleres efter overgangsreglerne.

Det er således ikke, som angivet i loven, muligt at foretage

beregningen af 3 pct.'s fradraget, efter at den personlige

indkomst eventuelt er reguleret efter personskattelovens

underskudsregler, uden at der tages hensyn til virkningen af

overgangsreglerne.

Det foreslås derfor, at 3 pct.'s fradraget beregnes før modregning

af evt. underskud i personlig indkomst efter personskattelovens §

13, stk. 3 og 4.

3 pct.'s fradraget beregnes herefter af indkomstårets positive

personlige indkomst, før der foretages regulering efter

overgangsreglerne i §§ 21-24 og før modregning og overførsel af

underskud efter § 13, stk. 3 og 4.

Til nr. 3

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, 1. pkt., er godtgørelse, der

udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, lønmodtageren påføres

som følge af arbejdet, skattepligtige. Dette gælder dog ikke

godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter, såfremt

godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af

Ligningsrådet.

Som en yderligere undtagelse foreslås det, at godtgørelse for

udgifter til kost og logi (inklusive beklædning til børn under 12

år), der ydes i forbindelse med døgnpleje omfattet af

bistandslovens §§ 65 og 66, ikke skal medregnes ved

indkomstopgørelsen.

Der opnås dog kun skattefrihed for den del af godtgørelsen, der ikke

overstiger de satser vedrørende kost og logi, som fastsættes

efter bistandslovens § 66, stk. 5.

Baggrunden for forslaget er, at det har vist sig, at den omlægning

af lønmodtagernes fradragsberettigede udgifter, der er sket som

led i skattereformen, har ramt plejeforældrene utilsigtet hårdt.

Plejeforældre, hos hvem børn og unge er anbragt i døgnpleje under

medvirken af det sociale udvalg, modtager efter bistandslovens §

66, stk. 5, betaling for opholdet. Det sociale udvalg yder en

særskilt godtgørelse til dækning af merudgifter til kost og logi

for plejebarnet. På årsbasis udgør omkostningsgodtgørelsen

omkring 30.000 kr. pr. barn.

I langt de fleste tilfælde er plejeforældrene lønmodtagere, og den

godtgørelse, de modtager for udgifter til kost og logi for

plejebarnet, er efter de gældende regler personlig indkomst for

plejetilladelsens indehaver (§ 65)/den godkendte familieplejer (§

66). Den tilsvarende udgift kan kun fratrækkes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Den personlige indkomst indgår i beregningsgrundlaget for 12

pct.'s-skatten og 6 pct.'s-skatten efter personskatteloven. De

nævnte udgifter fragår derimod ikke ved beregningen af 12

pct.'s-skatten og 6 pct.'s-skatten. Dette betyder, at

godtgørelsen vil kunne blive beskattet med op til 68 pct., mens

der maksimalt kan opnås en skatteværdi på ca. 51 pct. af det

tilsvarende fradrag.

Efter forslaget er godtgørelser for udgifter til kost og logi, der

ikke overstiger de fastsatte satser, og som udbetales til

personer, der har plejetilladelse eller godkendelse, skattefri.

Skattefriheden forudsætter altså, at der foreligger en tilladelse

efter bistandslovens § 65 (privat familiepleje), eller en

godkendelse efter bistandslovens § 66 (formidlet døgnophold).

Ved omlægningen fra en fradragsordning til skattefrihed undgår disse

plejeforældre tillige fradragsbegrænsningen for

lønmodtagerudgifter. Efter ligningslovens § 9, stk. 1, kan

lønmodtageres udgifter kun fradrages med det beløb, hvormed de

samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på

3.000 kr.

Forslaget tager alene sigte på lønmodtagere. De plejeforældre, der

udøver døgnplejen som selvstændig erhvervsvirksomhed, er ikke

omfattet af forslaget. Det skyldes, at selvstændige

erhvervsdrivende kan fradrage udgifterne til kost og logi i den

personlige indkomst, og at de kan benytte virksomhedsordningen.

Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til kost og logi i det

omfang, der er modtaget skattefri godtgørelse herfor. Er de

fradragsberettigede udgifter, som godtgørelsen tilsigter at

dække, større end godtgørelsen, kan forskellen mellem de

fradragsberettigede udgifter og den udbetalte godtgørelse

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dvs. med

ca. 51 pct.'s skatteværdi. Der må i den situation kræves

dokumentation for samtlige udgifter, der er afholdt i forbindelse

med plejeforholdet.

Hvis godtgørelsen overstiger Socialstyrelsens satser, skal det

overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af modtagerens

skattepligtige almindelige indkomst og den personlige indkomst.

Hvis plejeforældre får refunderet udgifter i forbindelse med

plejeforholdet mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag (udlæg

efter regning), holdes refusionen og udgifterne helt uden for

indkomstopgørelsen og påvirker derfor ikke skatteberegningen.

Til nr. 4

Lovforslaget tilsigter at lempe beskatningen for gifte lønmodtagere,

der er bosat i udlandet og har erhvervet lønindkomst ved arbejde

i Danmark.

Der har gennem de seneste år fundet en skærpelse sted af

beskatningen af begrænset skattepligtige personer ved forhøjelser

af den kommunale indkomstskat og af statsskatten.

Folkepensionsbidraget og dagpengebidraget blev som led i

skattereformen indregnet i statsskattesatsen på de 22 pct. med

den virkning, at også begrænset skattepligtige skal betale disse

bidrag. Hertil kommer, at det som led i gennemførelsen af

skattereformen blev bestemt, at overførsel af uudnyttet

personfradrag mellem ægtefæller forudsætter, at begge ægtefæller

er fuldt skattepligtige her til landet. Den tidligere gældende

regel om, at begrænset skattepligtige får yderligere et

personfradrag, hvis de er gift, og ægtefællen ikke har fået

skattenedsættelse med personfradraget, blev ophævet.

Det er forbundet med visse ulemper af økonomisk og social karakter

at bo i et land og erhverve lønindtægt i et andet. På det

økonomiske område kan det f.eks. nævnes, at renter af gæld i eget

hus ikke kan fratrækkes i den lønindkomst, der er erhvervet i et

andet land, og som ofte udgør den væsentligste indtægtskilde for

familien.

Det er navnlig gifte lønmodtagere, der bor i udlandet og har

lønindkomst her i landet, som i de senere år har mærket den

ændrede beskatning. Det foreslås derfor, at der gives et

ligningsmæssigt fradrag med et grundbeløb på 27.100 kr. til den

gifte person A, der er begrænset skattepligtig efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. § 43, stk. 1, og som

ved indkomstårets udløb er samlevende med ægtefælle B. Det drejer

sig om personer, bosat i udlandet, der erhverver indkomst

hidrørende fra arbejde udført her i landet.

Er ægtefælle B begrænset skattepligtig til Danmark, er den

pågældende berettiget til personfradrag ved skatteberegningen

efter de særlige regler, som gælder for begrænset skattepligtige

personer. Har ægtefælle B ingen indkomst, der er omfattet af den

begrænsede skattepligt, kan det uudnyttede personfradrag efter de

gældende regler ikke overføres til den skattepligtige ægtefælle

A. Som kompensation herfor kan ægtefælle A efter forslaget

fratrække et grundbeløb på 27.100 kr. (1987-niveau) ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradraget svarer til

personfradraget efter personskattelovens § 10, stk. 1, og

reguleres efter personskattelovens § 20. For indkomståret 1988

udgør fradragsbeløbet 28.200 kr.

Til nr. 7

Efter ligningslovens § 33 B kan danske sømænd på udenlandske skibe

få et særligt fradrag ved indkomstopgørelsen. Fradraget træder i

stedet for det faste lønmodtagerfradrag.

Forslaget er en konsekvens af ophævelsen af bestemmelserne om det

faste lønmodtagerfradrag i kildeskatteloven i forbindelse med

skattereformen. Det foreslås, at der i bestemmelsen henvises

direkte til de fradrag i ligningsloven og

pensionsbeskatningsloven, som fradraget træder i stedet for. Det

drejer sig om fradrag for forskellige lønmodtagerudgifter, jf.

ligningslovens § 9, stk. 1, fradrag for befordringsudgifter, jf.

ligningslovens §§ 9 B-9 D, fradrag for udgifter til faglige

kontingenter, jf. ligningslovens § 13, samt fradrag for udgifter

til arbejdsløshedsforsikring efter § 49, stk. 1, i

pensionsbeskatningsloven.

Til § 3

Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. er

senest ændret ved lov nr. 311 af 25. maj 1987, jf.

Folketingstidende 1986/87; sp. 8275, 8929, 11611, 12281; tillæg

A, sp. 4571; tillæg B, sp. 1679, 2369.

De foreslåede ændringer er af redaktionel karakter.

Den under nr. 1 foreslåede ændring skyldes, at der i forbindelse med

gennemførelsen af § 2 b, der blev indsat i

aktieavancebeskatningsloven ved lov nr. 311 af 25. maj 1987, ved

en skrivefejl blev anvendt ordet "indkomstår" i stedet for ordet

"kalenderår". Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget samt

af bestemmelsens sammenhæng med ligningslovens § 16 A, stk. 2, og

aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, at det relevante begreb

er "kalenderår".

Den under nr. 2 foreslåede genindsættelse af Statsanstalten for

Livsforsikring i § 4, stk. 5, 1. pkt., betyder, at Statsanstalten

ligesom aktieselskaber m.v. ikke beskattes efter

hovedaktionærreglerne, selv om Statsanstalten i øvrigt opfylder

betingelserne for at være hovedaktionær f.eks. ved at eje mindst

25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab.

Den foreslåede ændring blev vedtaget ved § 4 i lov nr. 146 af 25.

marts 1987, men udgik ved en redaktionel fejl ved lov nr. 310 af

25. maj 1987.

Den under nr. 3 foreslåede ændring skyldes, at henvisningen i § 6,

stk. 1, til stk. 2-8 ved en fejl ikke blev ændret, da stk. 9 blev

indsat i § 6 ved lov nr. 310 af 25. maj 1987.

Til § 4

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at underholdsbidrag

til børn gøres skattefrit for barnet for den del af bidragene,

der ikke overstiger det af socialministeren fastsatte

normalbidrag.

Til nr. 2

Den ændrede affattelse af kildeskattelovens § 65 A, stk. 2, er alene

af redaktionel karakter.

§ 65 A, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 309 af 25. maj 1987. Loven

udgjorde en del af den såkaldte skatteflugtspakke.

Der er rejst tvivl om, hvorvidt en almindelig sproglig forståelse af

§ 65 A, stk. 2, dækker den rette forståelse af bestemmelsen,

således som det er kommet til udtryk i bemærkningerne til

bestemmelsen, nemlig at den endelige beskatning med 30 pct. kun

gælder for begrænset skattepligtige. Ved forslaget præciseres

denne forståelse af reglen. De to tekster kan sammenlignes i

parallelteksten til dette ændringsforslag.

Til § 5

Forslagets § 1, nr. 1-4 og 8, § 2, nr. 2-4 og 7, samt § 4, nr. 2,

foreslås at skulle have virkning fra og med indkomståret 1987.

For så vidt angår kursgevinster og tab, jf. forslagets § 1, nr. 3,

der er realiseret før den 1. januar 1988, kan den skattepligtige

dog vælge at medregne nettokursgevinsten eller nettokurstabet ved

opgørelsen af kapitalindkomsten.

De foreslåede regler om det vandrette skatteloft og

overgangsreglerne for ægtefæller foreslås først at skulle have

virkning fra og med indkomståret 1988 (forslagets § 1, nr. 5-7).

Forslagets bestemmelser om underholdsbidrag til børn og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag foreslås at få virkning for bidrag, der

vedrører tiden fra og med den 1. januar 1987. Såfremt et

bidragsbeløb er blevet ydet for en periode, der både angår

indkomståret 1986 og indkomståret 1987, skal der således

foretages en periodisering af beløbet ved barnets

indkomstopgørelse. Det vil sige, at den del af bidraget, der

forholdsmæssigt vedrører perioden frem til 31. december 1986

medregnes ved barnets indkomstopgørelse for indkomståret 1986.

Den del af bidraget, der vedrører tiden efter 31. december 1986,

medregnes ved barnets indkomstopgørelse for indkomståret 1987.

Indtil den 1. juli 1987 har en moders normalbidrag i henhold til en

bestående bidragsforpligtelse været lavere end normalbidraget for

mænd. Fra den 1. juli 1987 er mænds og kvinders normalbidrag af

samme størrelse. For tiden 1. januar - 30. juni 1987 foreslås

det, at et beløb, som svarer til normalbidraget for mænd, gøres

skattefrit for barnet.

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 7, litra p,

skattefritages børnetilskud og ungdomsydelsen efter lov om

børnetilskud og andre familieydelser.

Loven om børnetilskud og andre familieydelser blev ophævet den 1.

juli 1987, hvor loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag trådte i kraft. Det foreslås på den baggrund, at

børnetilskud og overgangsbeløb, som ydes efter den nye

børnetilskudslov skattefritages med virkning fra den 1. juli

1987. Indtil dette tidspunkt skattefritages de børnetilskud og

ungdomsydelser, der er blevet ydet efter den tidligere

børnetilskudslov, efter den gældende bestemmelse i ligningslovens

§ 7, litra p. (§ 2, nr. 1, 5 og 6 samt § 4, nr. 1).

§ 3, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 1988. Baggrunden herfor

er, at lov nr. 146 af 25. marts 1987, hvorved Statsanstalten for

Livsforsikring skattemæssigt blev ligestillet med aktieselskaber,

har virkning fra den 1. januar 1988.

Bilag 1.

Eksempel til ændringsforslagets § 1, nr. 5, ad personskattelovens §

19.

Det vandrette skatteloft i personskatteloven.

Følgende eksempel viser, hvorledes et ægtepar efter de gældende

regler i personskatteloven kan påvirke nedslaget i skatten efter

det "vandrette" formueskatteloft ved at ændre kapitalindkomstens

fordeling mellem ægtefællerne.

Skatteloftet udgør 78 pct. af den ene ægtefælles skattepligtige

indkomst ( 1) med tillæg af den anden ægtefælles ( 2)

kapitalindkomst. I eksemplet er 1 ægtefællen med den største

skattepligtige indkomst.

(GÆLDENDE LOV) Eksempel I Eksempel II Mand Hustru Mand Hustru ( 1) ( 2) ( 2) ( 1) kr. kr. kr. kr. Personlig indkomst 300.000 230.000 300.000 230.000 Kapitalindkomst 1.000 70.000 0 71.000 Fradrag -10.000 -10.000 -10.000 -10.000 Skattepligtig indkomst 291.000 290.000 290.000 291.000 Indkomst i skatteloft 361.000 -291.000 Formue 3 mill. 3 mill. 3 mill. 3 mill. Indkomstskat (1987) 155.862 148.222 155.302 148.782 Formueskat 44.169 44.169 39.099 39.099 Samlet skat (ægteparret) 392.422 382.282

Ægtefællernes personlige indkomster er de samme i de to eksempler.

Ægteparrets samlede kapitalindkomst er den samme (71.000 kr.) i de

to eksempler, men ved at flytte 1.000 kr. kapitalindkomst over

til hustruen reduceres ægteparrets skat i eksempel II med 10.140

kr.

I eksempel I har manden den største skattepligtige indkomst og

beregningsgrundlaget for 78 pct.-loftet er hans skattepligtige

indkomst (291.000 kr.) + hustruens kapitalindkomst (70.000 kr.),

dvs. i alt 361.000 kr.

I eksempel II har hustruen den største skattepligtige indkomst, og

beregningsgrundlaget for 78 pct.- loftet er nu hendes

skattepligtige indkomst (291.000 kr.) + mandens kapitalindkomst,

der er 0, dvs. 291.000 kr.

Efter ændringsforslaget bliver ægtefællernes skat den samme uanset

fordelingen af kapitalindkomsten.

(ÆNDRINGSFORSLAG) Eksempel I Eksempel II Mand Hustru Mand Hustru ( 1) ( 2) ( 1) ( 2) kr. kr. kr. kr. Personlig indkomst 300.000 230.000 300.000 230.000 Kapitalindkomst 1.000 70.000 0 71.000 Fradrag - 10.000 - 10.000 -10.000 -10.000 Skattepligtig indkomst 291.000 290.000 290.000 291.000 Skattelofts- indkomst 361.000 361.000 Indkomstskat 155.862 148.222 155.302 148.782 Formueskat 42.599 42.599 42.599 42.599 Samlet skat (ægteparret) 389.282 389.282

Bilag 2

Eksempel til ændringsforslagets § 1, nr. 6, ad personskattelovens §

23, stk. 4.

Positiv overskydende kapitalindkomst hos ægtefællen med den mindste

personlige indkomst (ægtefælle B).

Ægtefælle B's personlige indkomst er negativ.

Kommuneskat m.v. 28 pct.

Ægtefælle A Ægtefælle B kr. kr. Personlig indkomst 300.000 - 40.000 Kapitalindkomst (netto) 0 110.000 Fradragsberettigede udgifter - 3.200 0 Skattepligtig indkomst 296.800 70.000 Overskydende nettokapitalindkomst 0 50.000 Beregningsmæssig nettokapitalindkomst 0 60.000 Beregningsmæssig personlig indkomst 300.000 10.000 Samlet skat: Gældende lov 155.102 32.102 184.204 Ændringsforslag 155.102 24.302 179.404

Forskel (ægteparret) - 4.800

a) Nedgangen i ægteparrets samlede skat på 4.800 kr. skyldes, at

ægtefælle B's negative personlige indkomst efter gældende regler

ikke modregnes i ægtefælle B's overskydende kapitalindkomst ved

opgørelsen af grundlaget for 12 pct.'s-skatten. Efter

lovforslaget skal der foretages en sådan modregning. Herved

falder skatten med 4.800 kr., svarende til 12 pct. af 40.000 kr.

b) Hvis kapitalindkomsten på de 110.000 kr. i stedet var placeret

hos ægtefælle A, bliver ægteparrets skat efter loven 179.404 kr.,

dvs. ligesom ændringsforslaget. Nu bliver ægtefælle B's

beregningsmæssige personlige indkomst - 40.000 kr., og dette

underskud modregnes efter underskudsreglerne i ægtefælle A's

beregningsmæssige personlige indkomst.

Efter ændringsforslaget er ægteparrets skat uafhængig af

kapitalindkomstens fordeling mellem ægtefællerne, dvs. fortsat

179.404 kr.

Bilag 3

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 18.

september 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer

efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller

ligningslovens § 16 B,».

2. I § 4, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 3, stk. 1 og 2,» til: »§§ 3 og

4,».

3. I § 4, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Endvidere medregnes i den personlige indkomst gevinster og tab på

fordringer, som omfattes af § 4 i lov om skattemæssig behandling

af gevinst og tab på fordringer og gæld.«.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter

lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og

gæld,

3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter

virksomhedsskattelovens § 7,

4) aktieudbytte og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16A og

selskabsskattelovens § 17A,

5) skattepligtig fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens §

16 B,

5a) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved

udlodning af likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser

m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b,

6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.,

fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jf.

ligningslovens § 15A,

7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,

8) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.,

9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for

renteindtægter m.v. § 3, stk. 1 og 2,

10) indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed, når denne virksomhed

er den skattepligtiges bierhverv.

Stk. 2. Omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve,

sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen

af denne.

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i

stk. 1-2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de

driver virksomhed som bankiere eller vekselerere og indtægterne

og udgifterne hidrører fra denne virksomhed. Det samme gælder,

hvis de i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer

eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

4. I § 8 indsættes som stk. 3 og stk. 4:

»Stk. 3. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved

dødsfaldet, indrømmes der to fradrag efter stk. 1 ved beregningen

af afdødes skat, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens §

14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde

berettiget til to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af skatten

for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny

ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede

fradrag mellem afdødes og ægtefællens ansættelser foretages ikke.

Stk. 4. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1,

2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes

indkomst i dødsåret, kan et eventuelt uudnyttet fradrag efter

stk. 1 overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag

efter stk. 1. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var

samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke

lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.".

§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige

indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang

denne sum overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. Bundfradraget

reguleres efter § 20.

Stk. 2. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte

bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med

forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til

bundfradraget svarende beløb. Er kapitalindkomsten negativ,

fragår den i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved

beregningen af skat efter § 5, nr. 3. Det er en forudsætning, at

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

5. I § 19 ophæves stk. 3 og 4, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret, og

dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig

indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den

største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten

sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet der ses

bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra

underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Ved

opgørelsen af skatteloftsindkomsten forhøjes den skattepligtige

indkomst med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst eller

nedsættes med dennes negative kapitalindkomst.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller

omfattet af stk. 3. benyttes følgende skattebeløb:

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Almindelig indkomstskat til staten samt kommunal og amtskommunal

indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes

samlede skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten,

beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede

skattepligtige indkomst.

3) Skat efter § 7 beregnet af den personlige indkomst hos den

ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

4) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige

indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige

indkomst, med tillæg af ægtefællernes samlede positive

nettokapitalindkomst.

5) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det

negative beløb i de i nr. 3 og 4 nævnte skattebeløb.

6) De i nr. 2-5 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk.

1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk.

4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter

stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og

indkomstskat til staten med det overskydende beløb. Er

ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre end

skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det

beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af

ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst. Først nedsættes

formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes

indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke

overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i

formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem

ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer.

Uudnyttet nedslag i statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle

nedsætter den anden ægtefælles statsindkomstskat.

Stk. 6. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 3, har lige store

personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den

største personlige indkomst, som har de største udgifter af den

art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og

kapitalindkomst.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

§ 19. Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale

indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med

mere end 68 pct. af en del af den personlige indkomst, nedsættes

indkomstskatten til staten med det overskydende beløb. Ved

beregningen af de nævnte indkomstskatter betragtes den øverste

del af beskatningsgrundlagene som personlig indkomst, og der ses

bort fra skattenedsættelse efter stk. 2-5.

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter

stk. 1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af

skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først

nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten,

således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den

skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog højst nedsættes

med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og

indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede

formueskat.

Stk. 3. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret,

og dette omfatter en periode af et helt år, beregnes nedsættelsen

efter stk. 2 på grundlag af summen af følgende skatter:

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) De i stk. 1 nævnte indkomstskatter nedsat efter stk. 1 og § 9,

der beregnes for den af ægtefællerne, der har den største

skattepligtige indkomst.

3) Almindelig indkomstskat til staten efter § 6, kommunal

indkomstskat og amtskommunal indkomstskat af den anden ægtefælles

positive kapitalindkomst, dog højst af beløb svarende til den del

af den skattepligtige indkomst, der overstiger personfradragene.

Er kapitalindkomsten negativ, nedsættes skatterne med

skatteværdien af den negative kapitalindkomst. Hvis den

skattepligtige indkomst er mindre end personfradragene, beregnes

der dog kun skatteværdi af den del af den negative

kapitalindkomst, der overstiger et beløb svarende til forskellen

mellem personfradragene og den positive eller negative

skattepligtige indkomst. Har den anden ægtefælle positiv

kapitalindkomst, tillægges endvidere den del af denne ægtefælles

eventuelle indkomstskat efter § 8, der svarer til forholdet

mellem på den ene side den positive kapitalindkomst og på den

anden side summen af personlig indkomst og positiv

kapitalindkomst, som indkomstskat af positiv kapitalindkomst.

Stk. 4. De efter stk. 3 beregnede skatter nedsættes efter stk. 2 i

det omfang, de overstiger 78 pct. af summen af den skattepligtige

indkomst for den af ægtefællerne, der har den største

skattepligtige indkomst, og den anden ægtefælles kapitalindkomst.

Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles

mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige

formue. Eventuelt uudnyttet nedslag i statsindkomstskatten hos

den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles

statsindkomstskat.

Stk. 5. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-4 ses der

bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter

virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om

virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

6. I § 23 affattes stk. 4 således:

»Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter

dette en periode af et helt år, beregnes skatten efter § 7,

således:

1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er

størst (ægtefælle A), beregnes skatten af denne indkomst

reguleret med overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst

(beregningsmæssig personlig indkomst).

2) For den anden ægtefælle (ægtefælle B) beregnes skatten som

nedenfor anført, idet den samlede skat udgør det efter a)

beregnede beløb med tillæg af det efter b) eller fradrag af det

efter c) beregnede beløb:

a) Skat af den personlige indkomst nedsat efter § 24, men uden

regulering for overskydende kapitalindkomst.

b)Skat af positiv overskydende kapitalindkomst, beregnet som den

stigning i skatten efter § 7, der fremkommer, når ægtefælle A's

beregningsgrundlag forhøjes med ægtefælle B's overskydende

kapitalindkomst. Ved denne beregning ses der bort fra den del af

positiv overskydende kapitalindkomst, der modsvares af ægtefælle

B's negative personlige indkomst nedsat efter § 24.

c)Skatteværdien af negativ overskydende kapitalindkomst beregnet som

den nedsættelse af skatten efter § 7, der fremkommer, når

ægtefælle A's beregningsgrundlag nedsættes med ægtefælle B's

negative overskydende kapitalindkomst. Dog medregnes kun den del

af den negative overskydende kapitalindkomst, der modsvares af

positiv personlig indkomst nedsat efter § 24.«.

7. I § 23 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ved nedsættelse af indkomst- og formueskat efter § 19

gælder de neden for anførte særlige regler:

1) Ved anvendelsen af § 19, stk. 1, træder den beregningsmæssige

personlige indkomst i stedet for den personlige indkomst.

2) Ved anvendelsen af § 19, stk. 4, nr. 3, beregnes skat efter § 7

af den beregningsmæssige personlige indkomst hos den ægtefælle,

der har den største personlige indkomst. Hertil lægges den anden

ægtefælles positive overskydende kapitalindkomst, bortset fra den

del af denne, der modsvares af negativ personlig indkomst nedsat

efter § 24. Er den anden ægtefælles overskydende kapitalindkomst

negativ, fratrækkes denne, dog højst med et beløb svarende til

denne ægtefælles personlige indkomst nedsat efter § 24.

3) Ved anvendelsen af § 19, stk. 4, nr. 4, beregnes skat efter § 8

af den beregningsmæssige personlige indkomst opgjort som anført

under nr. 2 og forhøjet med ægtefællernes samlede positive

beregningsmæssige nettokapitalindkomst. Beregningsgrundlaget

nedsættes med eet bundfradrag.«.

§ 23. For ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af

indkomståret, opgøres overskydende positiv eller negativ

kapitalindkomst samt den beregningsmæssige positive

kapitalindkomst efter §§ 21 og 22 på grundlag af ægtefællernes

samlede kapitalindkomst og personlige indkomst.

Stk. 2. Har den ene ægtefælle positiv og den anden negativ

kapitalindkomst, henføres ægtefællernes samlede

nettokapitalindkomst til den ægtefælle, hvis kapitalindkomst

udgør det største positive eller negative beløb. I det omfang

positiv kapitalindkomst hos den ene ægtefælle ved opgørelsen af

ægtefællernes samlede kapitalindkomst modsvares af negativ

kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, medregnes disse beløb

ikke ved opgørelsen af den overskydende positive eller negative

kapitalindkomst og den beregningsmæssige positive kapitalindkomst.

Stk. 3. Har begge ægtefæller enten positiv eller negativ

kapitalindkomst, opdeles ægtefællernes samlede kapitalindkomst

efter § 21 eller § 22 i overskydende kapitalindkomst og

beregningsmæssig kapitalindkomst. Begge disse beløb fordeles

mellem ægtefællerne i forhold til deres kapitalindkomst. Er den

ene ægtefælles samlede kapitalindkomst mindre end halvdelen af

begge ægtefællers beregningsmæssige kapitalindkomst, medregnes

hele denne ægtefælles kapitalindkomst til den beregningsmæssige

kapitalindkomst. Den del af den anden ægtefælles kapitalindkomst,

der skal medregnes til den beregningsmæssige kapitalindkomst,

nedsættes tilsvarende.

Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter

dette en periode af et helt år, beregnes skatterne efter §§ 7-8

således:

1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er

størst, reguleres denne indkomst med overskydende positiv eller

negativ kapitalindkomst (beregningsmæssig personlig indkomst).

Ved beregning af skat efter § 8 forøges den beregningsmæssige

personlige indkomst med positiv beregningsmæssig kapitalindkomst.

2) For den anden ægtefælle beregnes skatterne efter §§ 7-8 først af

den personlige indkomst uden regulering for overskydende

kapitalindkomst. Ved beregning af skat efter § 8 forøges den

personlige indkomst med positiv beregningsmæssig kapitalindkomst.

De således beregnede skattebeløb forhøjes eller nedsættes med de

positive eller negative skatter efter §§ 7-8 af overskydende

kapitalindkomst. Disse skattebeløb beregnes som forskellen mellem

på den ene side skatterne efter §§ 7-8 af de under nr. 1 nævnte

beregningsgrundlag reguleret med ægtefællens positive eller

negative overskydende kapitalindkomst og på den anden side de

tilsvarende skattebeløb beregnet af de under nr. 1 nævnte

beregningsgrundlag.

Stk. 5. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 4, har lige store

personlige indkomster nedsat efter § 24, skal den ægtefælle, hvis

overskydende kapitalindkomst udgør det største positive eller

negative beløb, beskattes efter stk. 4, nr. 1, og den anden

ægtefælle efter stk. 4, nr. 2.

Stk. 6. Bliver den samlede indkomstskat efter stk. 4, nr. 2, og § 6

negativ, fragår beløbet i den anden ægtefælles indkomstskat.

8. § 27, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel

af fradrag efter § 8, stk. 4, og om overførsel af personfradrag

efter § 10, stk. 8.«.

§ 27. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er

nødvendige til lovens gennemførelse og administration.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel

af personfradrag efter § 10, stk. 8.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som ændret senest ved lov nr. 361 af 10. juni 1987

foretages følgende ændringer:

1. § 7, litra p, affattes således:

»p. Børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af

særlige bidrag som nævnt i § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11, 4.

pkt., samt overgangsbeløb efter § 28 i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag.«.

§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke;

a.-o. - - -

p. Børnetilskud og ungdomsydelsen efter loven om børnetilskud og

andre familieydelser.

r.-y. - - -

2. I § 8 F, 4. pkt., ændres »efter, at« til: », før«.

§ 8 F. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages 3

pct. af den personlige indkomst, dog højst 3.200 kr. Omfatter

indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget

højst 1/12 af 3.200 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse

skattepligt foreligger. Beløbene på 3.200 kr. reguleres efter §

20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven). Fradraget beregnes efter, at den personlige

indkomst eventuelt er reguleret efter § 13 i nævnte lov.

3. I § 9 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i

forbindelse med døgnpleje omfattet af §§ 65 og 66 i lov om social

bistand, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog

kun den del af godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som

fastsættes efter lovens § 66, stk. 5. Udgifter, der er godtgjort

efter 1. pkt., kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis døgnplejen

udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.«.

§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere

fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det

indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede

fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000

kr. Grundbeløbet på 3.000 kr. reguleres efter personskattelovens

§ 20.

Stk. 2. Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke

udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter §§ 9 B-9 D, § 13 i

denne lov eller § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages

udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25

pct. af de afholdte udgifter.

Stk. 4. Udgifter, der efter ligningsrådets anvisning kan fradrages

uden dokumentation for størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de

samlede udgifter efter stk. 1 med de af ligningsrådet fastsatte

satser.

Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for udgifter,

lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved

indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejse-

og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger

satser, der fastsættes af ligningsrådet. Rejse- og

befordringsudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i

det omfang, de er godtgjort efter 2. pkt.

Stk. 6. Ved indkomstopgørelsen medregnes ikke dagpenge og

rejsegodtgørelser ved udførelse af offentligt hverv, der gør det

nødvendigt for lønmodtageren at tage ophold uden for

hjemstedskommunen, jf. statsskattelovens § 5, litra d.

4. Efter § 9 D indsættes:

»§ 9 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2,

stk. 1, litra a, og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan

fradrage et grundbeløb på 27.100 kr. ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Beløbet reguleres efter

personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og kan ikke overstige

sådan indkomst.

Stk. 2. Det er en betingelse, at den skattepligtige er samlevende

med ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen

ikke for dette år har opnået skattenedsættelse gennem

personfradrag efter personskattelovens § 10.«.

5. § 10, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Bidragene til underhold af den anden ægtefælle medregnes til denne

ægtefælles skattepligtige indkomst. Bidragene til underhold af et

barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af

bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte

normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i

anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog

ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene

ikke overstiger, for dåb 1 gang det månedlige normalbidrag, og

for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3

gange det månedlige normalbidrag.«.

§ 10. Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes

af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle

eller af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan

fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst. Fradragsretten

for de nævnte bidrag til underhold af børn er betinget af, at

bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for

barnet, og kun bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan

fradrages. Bidragene medregnes til bidragnyderens skattepligtige

indkomst.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på

underholdsbidrag fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle og

til børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, når

ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat

selvstændigt til statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt

af det offentlige.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 finder, for så vidt angår bidrag i

anledning af separation, kun anvendelse på bidrag, hvis størrelse

er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af

19. december 1942. Med hensyn til bidrag i anledning af

skilsmisse finder bestemmelserne kun anvendelse på bidrag, der er

fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af 22.

december 1941.

6. § 11, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Bidragene medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del

af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte

normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i

anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog

ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene

ikke overstiger, for dåb 1 gang det månedlige normalbidrag, og

for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3

gange det månedlige normalbidrag.«.

§ 11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrækkes

underholdsbidrag til børn uden for ægteskab, med hensyn til

hvilke der påhviler den skattepligtige forsørger- eller

bidragspligt over for det offentlige, og som ikke opholder sig

hos bidragyderen. Kun bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18.

år kan fradrages. Bidragene medregnes til barnets skattepligtige

indkomst.

7. § 33 B, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Det fradrag, der er nævnt i stk. 3, træder i stedet for de

fradrag, der er nævnt i § 9, stk. 1, §§ 9 B - 9 D og § 13 og i

pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1.«.

§ 33 B. En sømand kan opnå fradrag efter stk. 3, hvis han ikke er

omfattet af sømandsskatteordningerne i Danmark, Finland, Norge

eller Sverige, og hvis han har erhvervet lønindkomst ved tjeneste

om bord på visse udenlandske skibe i udenrigsfart, jf. stk. 2.

Det samme gælder for personer, der ikke er omfattet af

sømandsskatteordningen, og som har lønindkomst ved tjeneste om

bord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning

til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster uden for

dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.

Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1, 1. pkt., at

lønindkomsten er erhvervet ved tjeneste om bord på et skib, der,

såfremt alene dets bruttotonnage er målt, har en bruttotonnage på

100 eller derover og i andre tilfælde har en

bruttoregistertonnage på 100 BRT eller derover, og som

udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer

eller gods eller som bjærgningsfartøj. Det er endvidere en

betingelse, at skibet ikke anses som dansk skib efter § 2, nr. 1,

i lov om sømandsskat. Om et skib sejler i udenrigsfart, afgøres

efter sømandsskattelovgivningens regler herom.

Stk. 3. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 22.000 kr. med

tillæg af 15 pct. af den lønindkomst, der er nævnt i stk. 1. Har

den pågældende kun haft lønindkomst som nævnt i en del af

indkomståret, nedsættes 22.000 kr.'s fradraget forholdsmæssigt.

Procentfradraget kan for hvert indkomstår højst beregnes af en

lønindkomst, der omregnet til helårsindkomst udgør 200.000 kr.

Stk. 4. Hvis fradrag foretages efter stk. 3, kan udgifter i

forbindelse med den lønindkomst, der er nævnt i stk. 1, ikke

fradrages efter kildeskattelovens §§ 24 eller 25.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af

5. november 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 b, stk. 1, ændres »indkomstår« til: »kalenderår«.

§ 2 b. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes

fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i

andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

3 a eller 4, og i foreninger omfattet af selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 6, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles

erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens

virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden, lignende

måde, når udlodningen finder sted i det indkomstår, hvori

andelsselskabet eller foreningen endeligt opløses.

Stk. 2-5 - - -

2. I § 4, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »anpartsselskaber«: »,

Statsanstalten for Livsforsikring«.

§ 4, stk. 1-4 . . . .

Stk. 5. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4 finder ikke anvendelse på

aktieselskaber, anpartsselskaber og skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på de i §

3 nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor gevinst eller tab på

konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 6, stk. 3,

eller § 7, stk. 7.

3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-9«.

§ 6. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste

5 år forud for afståelsen selv eller sammen med den i § 4, stk.

3, angivne kreds af personer m.v. har ejet aktier eller rådet

over stemmeværdien som angivet i § 4, stk. 2 og 3, opgøres

fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier efter reglerne i

stk. 2-8. Dette gælder, hvad enten fortjenesten indgår i

skattepligtig almindelig indkomst efter §§ 2 og 2 a eller særlig

indkomst efter § 4.

Stk. 2-9 - - - .

§ 4

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986,

som ændret senest ved lov nr. 312 af 25. maj 1987 foretages

følgende ændringer:

1. § 5, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Til et barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre,

stedforældre eller plejeforældre har ydet barnet i helt eller

delvis underhold, medmindre det udgør vederlag for arbejde i en

af forældrenes erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens

skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag,

jf. dog ligningslovens §§ 10 og 11.«.

§ 5. Børn ansættes selvstændigt til skat.

Stk. 2. Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave

fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes

indtægtsnydelsen eller formuen og dennes afkast hos giveren, hvis

denne er fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog kun

til udløbet af det kalanderår, i hvilket barnet fylder 18 år,

eller til barnet indgår ægteskab. Har barnet modtaget gaven før

den 1. januar 1969, og var barnet ved modtagelsen af gaven

selvstændigt skattepligtig som følge af, at det forinden havde

modtaget en formue ved arv eller gave fra andre end forældrene,

sker beskatningen fortsat hos barnet.

Stk. 3. Hvis et barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er

fyldt 15 år, har arbejde i en erhvervsvirksomhed, der drives af

dets forældre, stedforældre eller plejeforældre, kan disse ikke

fradrage lønnen til barnet ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, og lønnen skal ikke medregnes ved opgørelsen af barnets

skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Til et barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre,

stedforældre eller plejeforældre har ydet barnet i helt eller

delvis underhold, medmindre det ydes i form af underholdsbidrag,

eller det udgør vederlag for arbejde i en af forældrenes

erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens skattepligtige

indkomst.

Stk. 5. Beløb, der i henhold til lov om uddannelsesopsparing er

indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov om

boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en

boligsparekontrakt, samt renter heraf medregnes alene ved

opgørelsen af barnets skattepligtige formue og indkomst. Stk. 2

finder dog tilsvarende anvendelse på indskud og renter heraf, der

i henhold til §§ 7 og 11 i lov om uddannelsesopsparing og i

henhold til §§ 6 og 7 i lov om boligsparekontrakter frigives uden

præmie.

2. § 65 A, stk. 2, affattes således:

»En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2, stk. 1,

litra f, og et selskab m.v., som er skattepligtig efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, betaler en endelig

skat på 30 pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16

A, stk. 1, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65,

samt af afståelsessummer, der er omfattet af ligningslovens § 16

B, stk. 2 eller 5.«.

§ 65 A. Af skattegodtgørelse, jf. selskabsskattelovens § 17 A, der i

henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland

indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning ydes til

en person eller et selskab i denne stat m.v., jf. § 2, stk. 1,

litra g), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d), svares

der en skat på 30 pct.

Stk. 2. Af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, som

ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65, samt af

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller

5, og som oppebæres af en person eller et dødsbo, som er

skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra f), eller af et selskab

m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk.

1, litra c), betales der en endelig skat på 30 pct.

Stk. 3. Udgør den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller

anparterne opgjort efter virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk.

2-4, et negativt beløb, forhøjes den i ligningslovens § 16 B

nævnte afståelsessum med et beløb svarende til den negative

værdi, når afståelsen er omfattet af § 2, stk. 1, litra f). Det

samme gælder en i ligningslovens § 16 A nævnt udlodning, hvis

udlodning sker i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller

anpartskapitalen.

Efter 2. behandling den 26. januar 1988.

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 18.

september 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer

efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller

ligningslovens § 16 B,».

2. I § 4, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 3, stk. 1 og 2,» til: »§§ 3 og

4,».

3. I § 4, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Endvidere medregnes i den personlige indkomst gevinster og tab på

fordringer, som omfattes af § 4 i lov om skattemæssig behandling

af gevinst og tab på fordringer og gæld.«

4. I § 8 indsættes som stk. 3 og stk. 4:

»Stk. 3. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved

dødsfaldet, indrømmes der to fradrag efter stk. 1 ved beregningen

af afdødes skat, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens §

14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde

berettiget til to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af skatten

for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny

ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede

fradrag mellem afdødes og ægtefællens ansættelser foretages ikke.

Stk. 4. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1,

2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes

indkomst i dødsåret, kan et eventuelt uudnyttet fradrag efter

stk. 1 overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag

efter stk. 1. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var

samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke

lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.«

5. I § 19 ophæves stk. 3 og 4, og i stedet indsættes:

» Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og

dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig

indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den

største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten

sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet der ses

bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra

underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Ved

opgørelsen af skatteloftsindkomsten forhøjes den skattepligtige

indkomst med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst eller

nedsættes med dennes negative kapitalindkomst.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller

omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb:

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Almindelig indkomstskat til staten samt kommunal og amtskommunal

indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes

samlede skattepligtige indkomst mindre end skatteloftsindkomsten,

beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede

skattepligtige indkomst.

3) Skat efter § 7 beregnet af den personlige indkomst hos den

ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

4) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige

indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige

indkomst, med tillæg af ægtefællernes samlede positive

nettokapitalindkomst.

5) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det

negative beløb i de i nr. 3 og 4 nævnte skattebeløb.

6) De i nr. 2-5 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk.

1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk.

4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter

stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og

indkomstskat til staten med det overskydende beløb. Er

ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst mindre end

skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det

beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af

ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst. Først nedsættes

formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes

indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke

overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i

formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem

ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer.

Uudnyttet nedslag i statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle

nedsætter den anden ægtefælles statsindkomstskat.

Stk. 6. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 3, har lige store

personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den

største personlige indkomst, som har de største udgifter af den

art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

6. I § 23 affattes stk. 4 således:

» Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og

omfatter dette en periode af et helt år, beregnes skatten efter §

7 således:

1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er

størst (ægtefælle A), beregnes skatten af denne indkomst

reguleret med overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst

(beregningsmæssig personlig indkomst).

2) For den anden ægtefælle (ægtefælle B) beregnes skatten som

nedenfor anført, idet den samlede skat udgør det efter a)

beregnede beløb med tillæg af det efter b) eller fradrag af det

efter c) beregnede beløb:

a) Skat af den personlige indkomst nedsat efter § 24, men uden

regulering for overskydende kapitalindkomst.

b)Skat af positiv overskydende kapitalindkomst beregnet som den

stigning i skatten efter § 7, der fremkommer, når ægtefælle A's

beregningsgrundlag forhøjes med ægtefælle B's overskydende

kapitalindkomst. Ved denne beregning ses der bort fra den del af

positiv overskydende kapitalindkomst, der modsvares af ægtefælle

B's negative personlige indkomst nedsat efter § 24.

c)Skatteværdien af negativ overskydende kapitalindkomst beregnet som

den nedsættelse af skatten efter § 7, der fremkommer, når

ægtefælle A's beregningsgrundlag nedsættes med ægtefælle B's

negative overskydende kapitalindkomst. Dog medregnes kun den del

af den negative overskydende kapitalindkomst, der modsvares af

positiv personlige indkomst nedsat efter § 24.«

7. I § 23 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ved nedsættelse af indkomst- og formueskat efter § 19

gælder de nedenfor anførte særlige regler:

1) Ved anvendelsen af § 19, stk. 1, træder den beregningsmæssige

personlige indkomst i stedet for den personlige indkomst.

2) Ved anvendelsen af § 19, stk. 4, nr. 3, beregnes skat efter § 7

af den beregningsmæssige personlige indkomst hos den ægtefælle,

der har den største personlige indkomst. Hertil lægges den anden

ægtefælles positive overskydende kapitalindkomst bortset fra den

139 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.

Versioner

1. 1988-05-21