1987 LSF 121 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00121@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28.
september 1987, foretages følgende ændring:
§§ 54-56 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. §§ 55 og 56 har dog
virkning indtil 1. januar 1989.
Stk. 2. Arbejdsgiverbidrag efter de hidtil gældende regler opkræves
sidste gang med forfaldsdag 1. januar 1988 på grundlag af
ATP-bidrag, der er eller skulle have været indbetalt inden 15.
december 1987.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28.
september 1987, foretages følgende ændring:
§§ 54-56 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. §§ 55 og 56 har dog
virkning indtil 1. januar 1989.
Stk. 2. Arbejdsgiverbidrag efter de hidtil gældende regler opkræves
sidste gang med forfaldsdag 1. januar 1988 på grundlag af
ATP-bidrag, der er eller skulle have været indbetalt inden 15.
december 1987.
Bemærkninger til lovforslaget
Lovforslaget er led i regeringens forslag til omlægning af
arbejdsgiverbidragene. Forslaget betyder, at der ikke længere
skal opkræves et særligt bidrag til delvis dækning af statens
udgifter til førtidspension.
Efter de gældende regler betaler arbejdsgiverne et fast årligt
bidrag i forhold til antallet af ansatte. Det årlige bidrag er i
loven fastsat til 208 kr. pr. lønmodtager, for hvem
arbejdsgiveren betaler fuldt ATP-bidrag, dog betales der ikke
bidrag for 1 ansat. Bidragspligten påhviler de arbejdsgivere, der
betaler bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion, dvs. kun de
private arbejdsgivere.
Som en overgangsbestemmelse foreslås at opretholde §§ 55 og 56 af
hensyn til evt. restancer.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§§ 54-56 ophæves.
§ 54. Til delvis dækning af statens udgifter til pension efter § 14
opkræves et bidrag fra samtlige arbejdsgivere, der skal betale
bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion. Arbejdsmarkedets
Tillægspension opkræver bidraget ved hvert kvartals udløb sammen
med ATP-bidraget.
Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af indbetalte ATP-bidrag. Bidraget
fastsættes således, at det årlig udgør 208 kr. for hver
lønmodtager, for hvem arbejdsgiveren skal indbetale fuldt
ATP-bidrag. Udgør ATP-bidraget mindre end fuldt bidrag, nedsættes
arbejdsgiverbidraget forholdsmæssigt.
Stk. 3. I det for hvert kvartal beregnede arbejdsgiverbidrag
fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til 1/4 af
det årlige bidrag for en lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor
mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for
beregningen, vedrører.
§ 55. Socialministeren fastsætter nærmere regler om beregning og
betaling af bidrag efter § 54, herunder om frist for betalingen.
Det kan i disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive
bidrag og renter.
Stk. 2. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 11/2 pct. for hver
påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. § 54, stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for
bidrag og renter.
Stk. 4. Indbetalte bidrag overføres kvartalsvis af Arbejdsmarkedets
Tillægspension til Sikringsstyrelsen, som udreder vederlag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension for opkrævning af bidraget.
Stk. 5. Afgørelser om bidragspligt og bidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor
afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 56. Arbejdsgivere, der undlader rettidigt at indbetale bidrag, jf.
§§ 54 og 55, straffes med bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab
eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.