1987 LSF 129 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL INVESTERINGER I FORBINDELSE MED RENSNING AF SPILDEVAND FRA INDUSTRIVIRKSOMHEDER OG DAMBRUG (VANDMILJØPLANEN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00129@1988-05-21/da
Indhold
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Støtte efter denne lov ydes til investeringer, der er
nødvendige til opfyldelse af skærpede krav i medfør af
miljølovgivningen (Vandmiljøplanen) om rensning af spildevandet
for fosfor og kvælstof, når kravene rettes til
industrivirksomheder og dambrug, der udleder spildevand til
vandløb, søer og havet.
Stk. 2. Støtte kan endvidere ydes til investeringer til forrensning
af spildevandet fra industrivirksomheder tilsluttet et offentligt
spildevandsanlæg, hvis der er stillet krav om sådan forrensning
begrundet i skærpede krav i medfør af miljølovgivningen
(Vandmiljøplanen) til det offentlige spildevandsanlæg.
Stk. 3. Støtte kan ydes til investeringer, der beløber sig til
mindst 10.000 kr.
Stk. 4. Der kan ikke ydes støtte til virksomheder, der ejes af det
offentlige, eller til slagterier, mejerier og
kartoffelmelsfabrikker.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
afgrænsningen af de støttebegrundende investeringer.
Kapitel 2
Støtteprocent og støttebetingelser m.v.
§ 2. Støtten ydes som et kontant tilskud på 15 pct. af udgifterne
til investeringerne, bortset fra løn m.v. til virksomhedens
ansatte. Støtte kan ikke ydes til udgifter eller tab i
forbindelse med produktionsomlægninger eller produktionsophør.
Stk. 2. Støtte kan ikke ydes til virksomheder, der helt eller delvis
fradrager udgifter til de af denne lov omfattede investeringer i
den skattepligtige indkomst (straksafskrivninger) efter reglerne
i §§ 3 A, stk. 2, og 21 A, stk. 2, i lov om skattemæssige
afskrivninger m.v.
§ 3. Støtte kan kun ydes til investeringer til opfyldelse af krav,
der er fastsat ved endelig administrativ afgørelse, eller fastsat
i særlige regler herom.
Stk. 2. Støtte kan kun ydes til investeringer på bestående
virksomheder.
Stk. 3. Støtte kan kun ydes een gang pr. virksomhed.
§ 4. Støtte kan kun ydes til investeringer, der afsluttes inden 1.
januar 1993.
Stk. 2. Ansøgning om støtte skal være indsendt til amtsrådet eller
kommunalbestyrelsen senest den 1. juli 1993, jf. § 7, stk. 1 og §
8, stk. 1.
§ 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne
for at opnå støtte efter denne lov.
Kapitel 3
Ansøgning om støtte og attestation
til brug ved straksafskrivning
§ 6. Virksomheden kan først indgive ansøgning om støtte eller
ansøgning om attestation til brug ved straksafskrivning, jf. § 2,
stk. 2, når investeringerne er afsluttet.
Stk. 2. Ansøgning om støtte samt ansøgning om attestation til brug
ved straksafskrivning skal indeholde dokumentation for de
gennemførte investeringer samt for de udgifter, der er medgået
hertil, attesteret af en statsautoriseret eller registreret
revisor.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
ansøgningernes form, og om hvilke oplysninger der skal
tilvejebringes til brug for myndighedernes vurdering af
ansøgningerne.
§ 7. Ansøgning om støtte eller attestation til brug ved
straksafskrivning vedrørende investeringer, der er omfattet af §
1, stk. 1, indsendes til amtsrådet.
Stk. 2. Amtsrådet påser på grundlag af ansøgningen, at de
gennemførte investeringer er i overensstemmelse med det projekt,
der blev lagt til grund ved fastsættelsen af de skærpede krav i
virksomhedens udledningstilladelse. Amtsrådet giver attestation
herom.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte særlige regler om amtsrådets
behandling af ansøgninger om støtte eller attestation til brug
ved straksafskrivning i sager om dambrug.
Stk. 4. Ansøgninger om støtte fremsendes af amtsrådet med dettes
attestation til miljøministeren. Attestation til brug ved
straksafskrivning sendes til ansøgeren.
§ 8. Ansøgning om støtte eller attestation til brug ved
straksafskrivning vedrørende investeringer, der er omfattet af §
1, stk. 2, indsendes til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser på grundlag af ansøgningen, at de
gennemførte investeringer er i overensstemmelse med de fastsatte
krav om forrensning af virksomhedens spildevand.
Kommunalbestyrelsen giver attestation herom.
Stk. 3. Ansøgninger om støtte fremsendes af kommunalbestyrelsen med
dennes attestation til miljøministeren. Attestation til brug ved
straksafskrivning sendes til ansøgeren.
§ 9. Finder amtsrådet eller kommunalbestyrelsen, at der ikke kan
gives attestation efter § 7, stk. 2, eller § 8, stk. 2, giver
amtsrådet eller kommunalbestyrelsen ansøgeren meddelelse herom.
Stk. 2. Amtsrådet eller kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1
kan af ansøgeren påklages til miljøministeren.
Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
ansøgeren.
§ 10. De opgaver og beføjelser, som efter bestemmelserne i dette
kapitel er henlagt til amtsrådet, varetages i hovedstadsområdet
af Hovedstadsrådet.
§ 11. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen
af ansøgninger om støtte og ansøgninger om attestation til brug
ved straksafskrivning.
Kapitel 4
Administrative bestemmelser
§ 12. Miljøministeren træffer afgørelse i sager om støtte.
§ 13. Miljøministeren kan bestemme, at udbetalt tilskud skal
tilbagebetales helt eller delvis, hvis ansøgeren har afgivet
urigtige eller vildledende oplysninger, eller har fortiet
oplysninger af betydning for støttetildelingen.
§ 14. Støtte efter loven udbetales af miljøministeren inden for
beløbsrammer, fastsat på de årlige finanslove. Den del af en
beløbsramme, der ikke udnyttes i finansåret, kan overføres til
følgende finansår.
§ 15. Henlægger miljøministeren sine beføjelser efter loven til
Miljøstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til
at klage over Miljøstyrelsens afgørelser, herunder om at klager
ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Forslagets baggrund
På baggrund af Folketingets vedtagelse den 18. november 1986 af en
dagsorden vedrørende stop for ulovlige udledninger og
nedbringelse af næringssaltforureningen og af regeringens
vandmiljøhandlingsplan af 31. januar 1987 blev der med beretning
af 30. april 1987 fra Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
fastlagt krav til udledning af kvælstof og fosfor for landbruget,
kommunale rensningsanlæg og industrien, Vandmiljøplanen.
Det fremgår af Vandmiljøplanen, at der skal foretages en reducering
af udledningen af kvælstof og fosfor inden den 1. januar 1993.
Til opfølgning af de i Vandmiljøplanen fastsatte krav for
begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor agter
miljøministeren at udarbejde 3 bekendtgørelser i medfør af
Miljøbeskyttelsesloven. Disse bekendtgørelser retter sig dels til
udledningerne fra de kommunale spildevandsanlæg, dels til
udledningerne fra virksomheder, dels dambrug.
Dette forslag om støtte til udgifter til nødvendige
anlægsinvesteringer til rensning af spildevand fra
industrivirksomheder og dambrug skal således ses på baggrund af
Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltbelastningen
af danske farvande samt søer og vandløb.
Regeringen har fundet det nødvendigt og rimeligt at tilvejebringe en
mulighed for at støtte industri og dambrug i forbindelse med
gennemførelsen af de skærpede krav.
Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med det af
skatteministeren fremsatte forslag til lov om ændring af
afskrivningsloven. Om dette lovforslag henvises til forslagets
bemærkninger.
2. Den hidtil gældende Miljøstøttelov.
I medfør af lov nr. 606 af 23. december 1980 om miljøstøtte kunne
eksisterende private erhvervsvirksomheder opnå støtte til
forskellige typer af investeringer, der gennemførtes indtil 31.
december 1986. Hovedsigtet med denne lov var et andet end det,
som begrunder nærværende lovforslag, der særligt tager sigte på
virksomheders spildevandsanlæg.
Man har derfor ikke fundet det hensigtsmæssigt at gennemføre den
ønskede støtteordning for industrivirksomheder m.v. til
opfyldelse af indsatsen mod belastningen fra virksomhedernes
spildevandsudledninger gennem en ændring eller forlængelse af den
tidligere lov.
3. Administration af den nye miljøstøtteordning
Under hensyn til ønsket om en målrettet og hurtig indsats mod den
særlige type af forurening, som omfattes af Vandmiljøplanen, har
man fundet det mere hensigtsmæssigt at opbygge en ny
støtteordning, som tager særligt sigte på den nævnte type af
investeringer. Støtteordningen indeholder to elementer. Dels
denne støttelov, dels mulighed for fuld straksafskrivning hos
skattemyndighederne, jf. ændringerne til lov om skattemæssige
afskrivninger m.v. I forbindelse med et samlet miljøprojekt skal
virksomheden vælge enten at benytte sig af muligheden for fuld
straksafskrivning eller at søge om direkte tilskud til den
miljøforbedrende investering kombineret med de gældende
afskrivningsregler.
For at gøre støtteloven så enkel og klar som mulig og
administrationen så lidt ressourcekrævende som mulig, forudsættes
det, at administrationen af støtteordningen henlægges til
Miljøstyrelsen. Tilsynet med gennemførelsen af de
støttebegrundende investeringer henlægges til de myndigheder, der
i 1. instans meddeler tilladelser til udledning af spildevand
eller tilslutning af spildevand til det offentlige anlæg.
Herefter skal amtsrådene/Hovedstadsrådet varetage tilsynet med
gennemførelsen af miljøinvesteringerne på dambrug og
industrivirksomheder som direkte udledning, mens
kommunalbestyrelserne varetager tilsynet i forbindelse med
forrensning før tilslutningen af spildevandet til det offentlige
spildevandsanlæg, jf. nærmere nedenfor. Om administrationen af
straksafskrivning henvises til bemærkningerne til lovforslaget
herom.
4. Behovet for støtte
Siden miljøreformen i 1973 har princippet om, at
forureningsbekæmpelsen skal betales af forureneren, været
gældende - normalt ved at meromkostningerne søges overvæltet på
priserne. Princippet er dog blevet modificeret af lovgivningen om
miljøstøtte, i og med at en fuldstændig konsekvent gennemførelse
af princippet ikke altid er mulig eller hensigtsmæssig ud fra et
samfundsmæssigt helhedshensyn. Dette gælder også i denne
situation, hvor krav om milliardinvesteringer i løbet af få år
kan skabe betydelige økonomiske vanskeligheder for mange
virksomheder, der har fået stillet krav i medfør af
miljølovgivningen.
Regeringen fastholder derfor, at virksomhederne skal betale
hovedparten af investeringsudgifterne i forbindelse med
gennemførelse af handlingsplanen, men er dog indstillet på at
afbøde de værste økonomiske vanskeligheder for virksomhederne
ved, at staten bidrager til investeringerne.
Hvad angår de økonomiske omkostninger for virksomheder, der efter
rensning foretager direkte udledning af spildevand, og som
omfattes af denne støttelov, skønnes de samlede udgifter at
beløbe sig til ca.1 mia. kr. Antallet af direkte udledere, der
vil blive pålagt krav, er vurderet til ca. 25-30 virksomheder.
Hvilke omkostninger, de enkelte virksomheder med direkte udledning
skal anvende på anlægsinvesteringer, er endnu ikke fastlagt og
vil først blive vurderet i og med, at en given virksomhed sender
et projekt til godkendelse hos miljømyndighederne.
Omkostningerne for de i Danmark ca. 575 dambrug er beregnet til en
samlet sum på ca. 25 mio. kr., når man vurderer, hvilke
anlægsinvesteringer dambrugene skal foretage i forbindelse med
bekendtgørelsen om dambrug. Den økonomiske belastning for de
dambrug, der ikke kan opfylde bekendtgørelsens krav, vil for
hvert af dambrugene udgøre mellem 25.000 og 50.000 kr.
Det er vanskeligt på forhånd at angive et blot nogenlunde holdbart
skøn over, i hvilket omfang kommunalbestyrelserne vil finde det
mest hensigtsmæssigt at påbyde virksomheder, der er tilsluttet
det kommunale spildevandsanlæg, at gennemføre forrensning af
virksomhedens spildevand inden tilledningen til det offentlige
anlæg. Ofte vil det antagelig være mere hensigtsmæssigt at
foretage en udbygning af det offentlige anlæg og pålægge de
tilsluttede virksomheder en andel af udgifterne gennem de i
betalingsvedtægterne fastsatte regler herom. Der er således
betydelig usikkerhed om, hvorledes de kommunale løsninger af
rensningskravet vil blive gennemført, og om hvorledes de vil
belaste den enkelte tilsluttede virksomhed.
5. Miljøinvesteringernes afledede virkninger
Beregningen af beskæftigelsesvirkningen foretaget på basis af
støttede miljøinvesteringer har vist, at den gennemsnitlige
lønkvote for miljøinvesteringer, - dvs. den del af en
investering, der anvendes til lønudgifter - er ca. 44 pct.
Lønkvoten afhænger i øvrigt af, hvilke typer investeringer, der
gennemføres.
Der er ikke foretaget særlige beregninger over
beskæftigelsesvirkningen ved den hidtidigt ydede miljøstøtte. Det
vil være meget vanskeligt at opgøre den samlede
beskæftigelsesvirkning af det foreliggende lovforslag. Der er
imidlertid ingen tvivl om, at lovforslaget vil medføre en
betydelig efterspørgselsforøgelse i den del af bygge- og
anlægsbranchen, der kan udføre sådanne anlæg. Betragtes alle
investeringer i spildevandsanlæg som følge af regeringens
handlingsplan, og ikke kun de under denne lov støtteberettigede
investeringer, vil der være tale om et endnu større
efterspørgselspres efter viden og anlægskapacitet på
spildevandsområdet.
6. Hørte myndigheder og organisationer
Det foreliggende lovforslag har været genstand for høring af og i et
vist omfang forhandling med:
Industrirådet
Danmarks Fiskeindustri- og eksportforening
Dansk Dambrugerforening
Kommunernes Landsforening
Amtsrådsforeningen i Danmark
Hovedstadsrådet
Københavns Magistrat
Frederiksberg kommunalbestyrelse
Fiskeriministeriet
Indenrigsministeriet
Industriministeriet
Stadsingeniørforeningen
Justitsministeriet
Administrationsdepartementet
Budsgetdepartementet
Håndværksrådet
Skatteministeriet
7. Økonomiske og administrative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser
Udgifterne til investeringer på industrivirksomheder med direkte
udledning og som omfattes af denne lov skønnes at udgøre ca. 1
mia. kr. og de tilsvarende udgifter for dambrugerne skønnes at
udgøre ca. 25 mio. kr. Det er ikke muligt på forhånd at vurdere,
i hvilket omfang virksomhederne ønsker at foretage
straksafskrivning af eller søge direkte tilskud til de foretagne
miljøinvesteringer.
Som nævnt ovenfor under afsnit 4 er det ikke muligt at vurdere
udgifterne til investeringer på virksomheder, som er tilsluttet
et offentligt spildevandsanlæg.
Det forudsættes, at støtteloven medfører udgifter til
støtteudbetaling i størrelsesordenen: i 1988 20 mio. kr. og i
1989 40 mio. kr.
I 1989-90 skal støtteordningen revurderes med henblik på en
vurdering af, i hvilket omfang støtteordningen udnyttes, set i
forhold til muligheden for at opnå straksafskrivning.
Administrative konsekvenser
De administrative konsekvenser vil naturligvis afhænge af
fordelingen af investeringerne mellem straksafskrivning og
direkte tilskud, hvorfor det ikke er muligt at give en endelig
vurdering heraf.
Miljøstyrelsen forventes at skulle administrere støtteordningen med
bistand fra amts- og primærkommunerne. Administrationsomfanget i
forbindelse med støtte til højst 25-30 industrivirksomheder med
direkte udledning skønnes at blive af mindre omfang uanset, at
der er tale om virksomheder af en betydelig størrelse og dermed
store og komplicerede rensningsanlæg.
Antallet af sager, der skal behandles, vil højst udgøre 25-30
ansøgninger fra virksomheder med direkte udledning af spildevand,
og dertil højst 575 sager fra dambrugssektoren. Herudover skønnes
der er blive tale om et begrænset antal sager vedrørende
virksomheder, der har fået stillet krav om forrensning i
forbindelse med tilledning af spildevand til et offentligt
spildevandsanlæg.
På denne baggrund skønnes sagsbehandlingen at medføre behov for 1
årsværk i Miljøstyrelsen i årene 1988-1994 og 2 årsværk i
amtskommunerne i årene 1988-1994. Det øgede personaleforbrug som
følge af lovforslaget vil blive imødekommet ved omprioriteringen
indenfor Miljøministeriet.
Under hensyn til det forventede begrænsede antal sager i forbindelse
med krav om forrensning på virksomheder, der er tilsluttet
offentlige spildevandsanlæg, skønnes lovforslaget at medføre
behov for 1 årsværk i primærkommunerne i 1988-1994. Spørgsmålet
om primær- og amtskommunale merudgifter som følge af lovforslaget
vil blive forhandlet med de kommunale organisationer i sammenhæng
med de øvrige lovforslag, bekendtgørelser og andre initiativer,
der indgår i den samlede gennemførelse af Vandmiljøplanen.
8. Finansiering
Til dækning af udgifterne til tilskud afsættes der i finansåret 1988
20 mio. kr. og i finansåret 1989 40 mio. kr.
9. Forholdet til EF
I henhold til EØF-traktatens art. 93, stk. 3, skal lovforslaget
notificeres for EF-Kommissionen. Kommissionen har tidligere ved
skrivelse af 7. juli 1980 givet medlemslandene mulighed for at
yde miljøstøtte til projekter, der færdiggøres inden 31. december
1986, såfremt virksomheden har eksisteret i mindst 2 år på det
tidspunkt, hvor der af hensyn til det eksterne miljø stilles
skærpede krav til virksomheden. Støtten må ifølge disse
retningslinier fortsat højst udgøre 25 pct. af
investeringsbeløbet.
Med skrivelse af 23. marts 1987 vedrørende udkast til
rammebestemmelser for statsstøtte i miljøanliggender har
Kommissionen tilkendegivet, at man indtil videre vil behandle
forslag til nationale støtteordninger til industriens
miljøinvesteringer ud fra de tidligere gældende kriterier for
miljøstøtte.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til Kapitel 1
Til § 1
Formålet med støtteordningen er at yde støtte til de investeringer,
der gennemføres for at opfylde de i Vandmiljøplanen fastsatte
krav til nedbingelse af kvælstof- og fosforbelastningen af
vandløb, søer, havet og grundvandet. På baggrund af
Vandmiljøplanen agter miljøministeren at udarbejde 3
bekendtgørelser i medfør af Miljøbeskyttelsesloven: 1) faste
grænseværdier for kvælstof, fosfor og organisk stof ved
udledninger til vandløb, søer eller havet fra offentlige
spildevandsanlæg, 2) om begrænsning af kvælstof og fosfor i
spildevandet fra industrielle virksomheder m.v. og 3) om
indretning og drift af dambrug.
I bekendtgørelsen om faste grænseværdier for udledninger fra
kommunale spildevandsanlæg fastsættes der generelt gældende
grænseværdier for alle offentlige spildevandsanlæg over en vis
størrelse. Disse generelt gældende grænseværdier er uden videre
bindende for de større kommunale spildevandsanlæg. De skærpede
krav til de kommunale udledningstilladelser kan medføre, at
kommunalbestyrelserne pålægger virksomheder, der er tilsluttet
det offentlige spildevandsanlæg at gennemføre forrensning.
Sådanne udgifter til investeringer i forrensning på de enkelte
virksomheder, skal efter lovforslaget kunne opnå støtte, når
investeringen er begrundet i opfyldelsen af de skærpede krav til
de offentlige anlæg.
Bekendtgørelsen om begrænsning af kvælstof og fosfor i spildevandet
fra industrielle virksomheder m.v. gælder for virksomheder, som
udleder spildevand til vandløb, søer eller havet enten direkte
eller gennem tilslutning til et kommunalt spildevandsanlægs
udløbsledning nedenfor rensningsanlægget. Disse virksomheder skal
ansøge amtsrådet om tilladelse til fortsat udledning af kvælstof
og fosfor, såfremt virksomhedens udledning af de nævnte stoffer
ligger over en vis mindste grænse. Investeringerne til
opfyldelsen af de krav, der efter bekendtgørelsen stilles til
disse virksomheder om rensning af spildevandet ved anvendelse af
bedst, tilgængelig teknologi, skal efter lovforslaget kunne opnå
støtte.
Også overfor de skærpede krav om spildevandsrensning, der vil blive
stillet i forbindelse med dambrugsbekendtgørelsen, skal der kunne
ydes støtte efter forslagets regler.
De skærpede krav, som begrunder støtte, vil således være af
forskellig art og rettet til forskellige typer af virksomheder,
idet der tilsigtes en samlet indsats overfor belastningen med
kvælstof og fosfor i vandløb, søer og havet.
De investeringer, hvortil der kan ydes støtte efter stk. 1, vil
herefter være investeringer til nedbringelse af indholdet af
kvælstof og fosfor i spildevandet. Foretages der rensning for
andre stoffer end kvælstof og fosfor, vil der som hovedregel ikke
kunne ydes støtte til den dermed forbundne del af
investeringsudgifterne. Dog kan der opnås støtte til rensning af
spildevandet for organisk materiale, hvis det udfra en
teknisk-økonomisk vurdering skønnes mest hensigtsmæssigt at opnå
en begrænsning af udledningen af kvælstof og fosfor ved en
rensning af spildevandet for organisk materiale.
Det er dog i alle tilfælde en forudsætning for at opnå støtte, at
investeringen er gennemført til opfyldelse af et endelig
administrativt fastsat krav eller i medfør af de nævnte
bekendtgørelser eller andre regler i miljølovgivningen, herunder
reglerne om recipientkvalitetsplanlægning.
Efter stk. 2 kan der også ydes støtte til virksomheder, der er
tilsluttet et offentlig spildevandsanlæg, hvis der i forbindelse
med de skærpede krav til det offentlige anlægs udledning stilles
krav om gennemførelse af forrensning på de enkelte virksomheder.
I denne situation kan der ydes støtte til investeringer i
forrensning for kvælstof, fosfor og organisk stof. Støtte kan
imidlertid også opnås til investeringer i forbindelse med krav om
forrensning for andre stoffer, f.eks. tungmetaller, når kravet om
forrensning er begrundet i, at der ud fra en samlet
teknisk-økonomisk vurdering herved opnås en bedre rensning for
kvælstof, fosfor og organisk stof i det offentlige rensningsanlæg.
Hvis det til opfyldelse af Vandmiljøplanens krav findes mest
hensigtsmæssigt at kræve, at een af de i stk. 1 nævnte
industrivirksomheder skal tilsluttes det offentlige
spildevandsanlæg, kan der også ydes støtte til de investeringer
til forrensning, som kommunalbestyrelsen måtte stille krav om i
forbindelse med tilslutningen.
Miljøministeren vil med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven fastsætte
regler om, at kommunalbestyrelserne i sager om forrensning på
tilsluttede virksomheder, som følge af skærpede krav til det
offentlige spildevandsanlæg, skal påbyde de pågældende
virksomheder at fremkomme med et projekt til forrensning af
spildevand.
Vurderingen af projektet skal herefter indgå som en forudsætning for
den endelige kravfastsættelse til virksomheden.
Ved administrationen af støtteordningen for såvidt angår forrensning
på tilsluttede virksomheder, vil der blive taget udgangspunkt i
denne projektvurdering.
Anlægsudgifter, der samlet udgør mindre end 10.000 kr. kan ikke opnå
støtte.
Der kan ikke ydes støtte til offentligt ejede virksomheder eller
anlæg. For så vidt angår miljøinvesteringer i landbrugets
forædlingsvirksomheder, vil der på anden måde blive ydet
kompensation hertil.
Til kapitel 2
Til § 2
Støtten ydes som et konkret tilskud på 15 pct. af
investeringsbeløbet. Som nævnt i de almindelige bemærkninger skal
lovforslaget ses i sammenhæng med muligheden for
straksafskrivning i medfør af lov om ændring af
afskrivningsloven. Dette indebærer, at virksomheden kan vælge, om
den vil foretage straksafskrivning eller søge om direkte tilskud.
Ved investeringsudgifter forstås i denne lov udgifter til etablering
eller udbygning af fysiske anlæg. Støtten kan kun ydes til
udgifter til udbygning af eksisterende anlæg samt nyanlæg på
bestående virksomheder. Reparationer af eksisterende anlæg kan
således ikke begrunde støtte. Ved udbygning af eksisterende
rensningsanlæg er det en forudsætning for at støtte kan ydes, at
anlæggets rensningsgrad forøges. Der kan ikke ydes støtte til
udgifter eller tab for virksomheden i forbindelse med
produktionsomlægninger, ændret råvaresammensætning eller
nedlæggelse af særligt forureningsbelastende dele af
produktionen, uanset om der herved kan opnås en nedbringelse af
spildevandsbelastningen. Støtte kan ikke ydes til investeringer,
der straksafskrives, og omvendt. Den del af investeringsbeløbet,
hvortil der ikke er ydet tilskud, kan fradrages efter de
almindeligt gældende regler.
Støtten medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf.
statsskattelovens § 4, litra c.
Alle omkostninger, der er nødvendige for investeringens
gennemførelse, er støtteberettigede. Det vil sige materialer og
lønomkostninger.
De støtteberettigede udgifter er excl. moms.
Det skal bemærkes, at værdien af arbejde, udført af virksomhedens
ejer og ansatte, ikke er støtteberettiget.
Til § 3
Støtte kan kun ydes til investeringer, der gennemføres til
opfyldelse af krav, der er fastsat ved endelig administrativ
afgørelse, eller er fastsat i særlige regler herom.
Heri ligger, at de investeringsudgifter, hvortil der kan opnås
støtte, skal svare til krav, der er fastsat i afgørelser truffet
af amtsråd eller kommunalbestyrelser efter bekendtgørelserne om
kommunale spildevandsanlæg og om industrielle udledninger, eller
til krav fastsat i bekendtgørelsen om dambrug. Virksomhedernes
eventuelle rensningsforanstaltninger, som måtte være iværksat
uden baggrund i sådanne krav, er ikke støtteberettigede. Den
administrative afgørelse skal enten være upåklaget efter udløbet
af klagefristen i 1. og 2. instans eller være truffet af
Miljøankenævnet, inden investeringen foretages. Hensigten med den
foreslåede bestemmelse er at sikre, at alle ankemuligheder er
udtømt før investeringen foretages, da det først herefter kan
fastslås, hvilke foranstaltninger der konkret skal udføres for at
opfylde miljøkravene.
Støtte kan kun ydes een gang pr. virksomhed. Dette gælder uanset om
der er stillet krav om ændring eller etablering af flere anlæg på
samme virksomhed eller om udbygning/ændring af anlæggene i flere
etaper.
Til § 4
Baggrunden for fastsættelsen af støtteperioden er den i
Vandmiljøplanen fastsatte frist for nedbringelse af udledninger
af fosfor og kvælstof inden 1. januar 1993.
Fristen for indsendelse af ansøgningen er til amtsråd og
kommunalbestyrelser den 1. juli 1993. Herved tages der bl.a.
hensyn til, at der må forudses at medgå tid til den
regnskabsmæssige opgørelse efter investeringens afslutning.
Til kapitel 3
Til §§ 6, 7 og 8
For at sikre, at støtte efter denne lov og straksafskrivning efter
lov om skattemæssige afskrivninger m.v. meddeles på samme
grundlag, er det nødvendigt, at miljømyndighederne i begge
tilfælde påser, at de gennemførte investeringer er i
overensstemmelse med de krav, der er fastsat til virksomhedens
spildevandsforhold, og meddeler attestation herom.
Ansøgning om støtte eller ansøgning om attestation til brug ved
straksafskrivning kan først indsendes, når investeringen er
gennemført.
Ansøgningen skal indsendes til den miljømyndighed, som har tilsynet
med virksomhedens spildevandsforhold, jf. de nærmere regler herom
i §§ 7 og 8.
Der tænkes udarbejdet særlige ansøgningsskemaer, hvorpå de fornødne
attestationer skal ske, jf. reglerne i §§ 7 og 8.
I tilfælde af, at miljøministeren i medfør af
Miljøbeskyttelseslovens § 69 a træffer beslutning om, at
afgørelse om visse virksomheders spildevandsforhold skal træffes
af ministeren i 1. instans, skal ansøgningen indsendes til
miljøministeren, som foretager de attestationer, som efter § 7 er
henlagt til amtsrådet.
Som følge af de skærpede krav til de offentlige spildevandsanlæg vil
det i en række tilfælde være nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at
kommunalbestyrelsen gennemgår og ændrer de tilladelser, der er
gældende for tilsluttede virksomheders tilledning til det
offentlige anlæg. Som nævnt i bemærkningerne til § 1, kan der
også blive tale om, at kommunalbestyrelsen stiller krav om
forrensning på virksomheder, der leder spildevand til det
kommunale rensningsanlæg.
I disse tilfælde skal ansøgning om støtte eller attestation til brug
ved straksafskrivning indsendes til kommunalbestyrelsen.
Til § 9
Dersom amtsrådet eller kommunalbestyrelsen ikke finder, at den
gennemførte investering er i overensstemmelse med de krav, der er
stillet til virksomheden, træffer amtsrådet eller
kommunalbestyrelsen afgørelse om, at attestation ikke kan
meddeles.
Ansøgeren har mulighed for at påklage denne afgørelse til
Miljøstyrelsen inden for den normale klagefrist på 4 uger.
Til kapitel 4
Til § 14
Baggrunden for denne bestemmelse er, at det er særdeles vanskeligt
at forudse, hvornår i perioden de støtteberettigede investeringer
gennemføres og afsluttes, så udbetaling af støtte kan ske, jf. de
almindelige bemærkninger. Hvis bevillingerne i et finansår ikke
slår til, overføres ansøgningerne i datoorden til følgende
finansår.
Til § 15
Miljøministerens beføjelser efter loven forventes henlagt til
Miljøstyrelsen.
Da der vil blive ydet støtte med en fast støtteprocent for alle
støtteberettigede investeringer skønnes det ikke at være
nødvendigt, at Miljøstyrelsens afgørelser skal kunne indbringes
for anden administrativ myndighed.