Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00139@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Almindelig undervisning og specialundervisning

§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er

hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse

eller en 1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om

friskoler og private grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis

Skole og ved Statens pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre.

§ 2. Amtskommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er

hjemmehørende i amtskommunen, og som er optaget i en

gymnasieafdeling, en studenterkursusklasse eller en

hf-kursusklasse ved private gymnasieskoler og studenterkursus,

ved Sorø Akademis Skole eller ved seminarierne.

Stk. 2. Reglerne om amtskommuner i denne lov finder tilsvarende

anvendelse på Københavns og Frederiksberg Kommuner.

§ 3. Kommunernes og amtskommunernes bidrag skal for de private

skolers og kursers vedkommende svare til statens bevilgede

rammetilskud pr. elev. For statsskolernes og seminariernes

vedkommende udgør bidraget pr. elev det samme som i de

tilsvarende private skoler.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at bidraget for elever

i private skoler og kurser ikke opkræves med det fulde beløb af

kommunerne. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

beregningen af bidrag.

Undervisning m.v. af svært handicappede

§ 4. Amtskommunerne betaler bidrag til staten svarende til statens

gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev for

ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til elever med

svære handicaps, som er optaget på de skoler eller kurser, der er

nævnt i §§ 1 og 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere

bestemmelser om beregningen af bidraget.

§ 5. Amtskommunen kan af en kommune kræve delvis refusion af

bidraget til staten i henhold til § 4 for elever, der er

hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse

eller en 1.-10. klasse. Refusionsbeløbet skal svare til det

takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40,

stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til

staten for den almindelige undervisning og specialundervisningen.

Andre bestemmelser

§ 6. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er

tilmeldt folkeregisteret eller i den amtskommune, hvor elevens

folkeregisterkommune er beliggende.

§ 7. Kommunen og amtskommunen kan kræve refusion af bidraget i

henhold til §§ 1-4 eller delvis refusion i henhold til § 5 fra en

anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregningen

af kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i

folketallet i den anden kommune eller amtskommune.

§ 8. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes

i statstilskuddet til kommunerne.

§ 9. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for

1) elever, der henvises til optagelse i gymnasieafdelingen ved en

privat, tilskudsberettiget gymnasieskole eller en

studenterkursusklasse ved et privat, tilskudsberettiget

studenterkursus, og

2) elever i en kursusklasse til højere forberedelseseksamen på

private tilskudsberettigede kursus, hvis udgifter ikke afholdes

fuldt ud af staten.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

betaling af undervisningsafgiften.

§ 10. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte bestemmelser om

klageadgangen, herunder om at afgørelserne ikke skal kunne

indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttrædelse m.v.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2. Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og

private skoler og kurser, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 20.

juni 1986, ophæves.

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

I. Almindelige bemærkninger

Lovforslaget tilsigter dels en forenkling af den eksisterende

bidragsordning, dels at indføre amtskommunal finansiering samt en

ændret kommunal finansiering at statens tilskud til de private

skoler, for så vidt angår undervisning m.v. af svært handicappede

elever. Det sidstnævnte forslag har både sammenhæng med det

samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af friskoler

og private grundskoler, og med indførelse af den nye

tilskudsordning for de private skoler. Endvidere er der efter den

nugældende lovs ikrafttræden den 1. april 1975 sket nogle

ændringer i Undervisningsministeriets lovgivning, som har gjort

det nødvendigt at ajourføre den gældende lovs bestemmelser.

A. Forenkling af bidragsordningen

a. Baggrunden for forslaget

Ændringen af lov om statsstøtte til visse private skoler (indførelse

af finansiering efter objektive kriterier)

Ved lov nr. 230 af 22. april 1987 er lov om statsstøtte til visse

private skoler og kurser (skolestøtteloven) bl.a. ændret således,

at hver enkelt skole til dækning af udgifterne ved

undervisningsvirksomheden fra den 1. januar 1988 vil få dels et

rammetilskud, dels et refusionstilskud for det kommende finansår.

Rammetilskuddet, der udgør langt den overvejende del af

tilskuddet, beregnes på grundlag af objektive kriterier ud fra en

på finansloven fastlagt gennemsnitssats pr. elev.

Den gældende bidragsordning

De gældende bestemmelser findes i bekendtgørelse nr. 421 af 20. juni

1986 af lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og

private skoler og kurser (bidragsloven). Hovedloven er lov nr.

338 af 19. juni 1974. Der henvises til Folketingstidende 1973-74:

sp. 3483 og 5297; tillæg A sp. 2389; tillæg B sp. 861; tillæg C

sp. 533. Denne lov er ændret ved lov nr. 304 af 8. juni 1977, lov

nr. 587 af 19. december 1985 og lov nr. 217 af 23. april 1986.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986 af lov

om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private

skoler og kurser.

Efter den gældende bidragslov yder kommunerne et bidrag til staten

for de elever, der er optaget ved statslige og private

øvelsesskoler samt ved bl.a. friskoler og private grundskoler

m.v. Endvidere betaler amtskommunerne bidrag, for så vidt angår

elever, som er optaget på private gymnasieskoler m.v. samt ved

Sorø Akademis Skoles studenterafdeling og hf-kurserne ved

seminarierne. Bidraget svarer ved statsskolerne og hf-kurserne

ved seminarierne til statens gennemsnitlige udgift pr. elev og

for de private skoler og kursers vedkommende til statens

gennemsnitlige tilskud pr. elev. I medfør af det i henhold til

bidragsloven udstedte bidragscirkulære administreres ordningen

bl.a. således, at der i eet finansår foretages tre

bidragsberegninger for hver enkelt kommune og amtskommune:

1) et efterreguleringsbeløb for det forudgående finansår,

2) et a contobidrag pr. elev for det følgende finansår og

3) det samlede a contobidrag for det følgende finansår.

Ordningen medfører en unødig stor administration, som

Undervisningsministeriet finder det hensigtsmæssigt at fremsætte

forslag til forenkling af.

b. Forslag til forenkling af bidragsordningen

Der foreslås en forenklet bidragsmodel herunder også i konsekvens af

vedtagelsen af det nye tilskudssystem for de private skoler efter

følgende retningslinier:

1) Hver kommune og amtskommune bidrager som nu til staten i forhold

til det antal elever, der går i de statslige og private skoler,

der er omtalt i lovforslaget.

2) Bidraget skal for de private skolers og kursers vedkommende svare

til statens bevilgede gennemsnitlige rammetilskud pr. elev, jf.

nedenfor. For statsskolernes og seminariernes vedkommende skal

bidraget udgøre det samme pr. elev som i de tilsvarende private

skoler. Der betales ikke bidrag til refusionstilskuddet (jf. den

omtalte ændring af skolestøtteloven), når det drejer sig om

almindelig undervisning og specialundervisning. Amtskommunerne

betaler derimod bidrag til staten, for så vidt angår

ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til svært

handicappede elever. Det samlede bidrag til staten vil dog

beløbsmæssigt blive uændret for den almindelige undervisning og

specialundervisning.

3) Den gældende bemyndigelse for undervisningsministeren til at

bestemme, at statens tilskud ikke opkræves med det fulde beløb,

opretholdes. I henhold til det gældende bidragscirkulære er

kommunernes bidrag for elever på skoler oprettet i henhold til

friskoleloven fastsat til 65 pct. af gennemsnittet af statens

tilskud pr. elev for disse skoler. I det cirkulære, der i

fremtiden vil blive udstedt i henhold til

bemyndigelsesbestemmelsen, vil bidraget foreløbig blive fastsat

til 70 pct. af rammetilskuddet, hvilket beløbsmæssigt

tilnærmelsesvis svarer til den gamle bidragsprocent. Bidraget pr.

elev fastlægges endeligt på de årlige finanslove, idet der dog

kan foretages korrektion for pris- og lønudviklingen.

Amtskommunerne forudsættes uændret at bidrage med 100 pct. af

statens tilskud/udgifter på gymnasie- og hf-området.

4) Bidragscirkulæret tænkes endvidere udformet således, at staten

kun opkræver bidrag een gang årligt. Ifølge den gældende ordning

betaler (amts)kommunerne løbende månedlige bidrag. Bidraget

opkræves i det løbende finansår, når elevtallet opgøres i

september måned.

B. Ændring af finansieringsmåden for undervisning m.v. af svært

handicappede elever på private skoler

a. Baggrunden for forslaget

De gældende tilskudsregler (statens tilskud til de private skoler)

m.v.

Efter de gældende regler finansieres de private skolers

specialundervisning og undervisning af svært handicappede efter

de almindelige tilskudsregler for de private skoler. Tilskud ud

over 5 pct. af det tilskudsberettigede skematimeforbrug kræver

godkendelse i Undervisningsministeriet for hver enkelt skole,

hvadenten der er tale om almindelig specialundervisning eller om

undervisning af svært handicappede elever.

Når udgifterne er godkendt af Undervisningsministeriet, yder staten

(indtil den 1. januar 1988, jf. nedenfor) det sædvanlige tilskud

på 85 pct.

De gældende finansieringsregler (bidrag til staten)

Kommunerne bidrager til staten i henhold til bidragsloven med 65

pct. af statens tilskud til elever på skoler oprettet i henhold

til friskoleloven. Amtskommunerne bidrager således ikke til

staten for elever med svære handicaps på disse skoler, selvom

undervisning af disse elever i offentlige skoler er en

amtskommunal opgave.

Den gældende ordning i forhold til den fastlagte byrdefordeling

Efter særforsorgens udlægning pr. 1. januar 1980 er det

amtskommunernes ansvar, at alle undervisningspligtige elever, der

har behov herfor, modtager vidtgående speicalundervisning.

Antallet af svært handicappede enkeltintegrerede elever er nu ca.

150 på de private skoler i undervisningsåret 1985-86.

Amtskommunerne har i dette år netto haft en besparelse på ca. 9

mill. kr. på folkeskoleområdet. Udgifterne har været afholdt af

staten, kommunerne og af forældrene til elever med svære

handicaps.

Der er således opstået en utilsigtet virkning med hensyn til

byrdefordeling, som Undervisningsministeriet finder det rimeligt

at korrigere ved indførelse af en ny finansieringsordning for

undervisning m.v. af svært handicappede elever.

Skolestøtteloven

Endvidere er skolestøtteloven, jf. også under afsnit A. a., blevet

ændret således, at staten yder 100 pct. refusionstilskud til

ekstra lærertimer og hjælpemidler, der er godkendt af

undervisningsministeren til undervisning af svært handicappede

elever. Ordningen træder i kraft den 1. januar 1988 ligesom de

øvrige ændringer af skolestøtteloven. Vedtagelsen af

skolestøtteloven betyder, at forældrene ikke kommer til at betale

skolepenge for de omhandlede ekstraudgifter. Dette indebærer, at

det offentlige dækker merudgifterne i samme omfang, som hvis

undervisningen foregik i den offentlige skole.

b. Ny bidragsordning for undervisning af og hjælpemidler til elever

med svære handicaps ved de private skoler

Der foreslås en finansieringsmodel efter følgende retningslinier:

1) Amtskommunerne betaler, jf. lovforslagets § 4, et bidrag til

staten svarende til statens gennemsnitlige budgetterede

refusionstilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer og

hjælpemidler til elever med svære handicaps.

Dette gælder både enkeltintegrerede elever på private skoler og

private specialskoleelever. Der henvises til det samtidig hermed

fremsatte forslag til lov om ændring af lov om friskoler og

private grundskoler (Oprettelse af specialskoler, befordring

m.v.).

2) I medfør af § 5 i forslaget kan amtskommunen af en kommune kræve

delvis refusion af bidraget til staten for elever, der er

hjemmehørende i kommunen. Refusionsbeløbet skal svare til det

takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40,

stk. 2, i folkeskoleloven med fradrag af kommunens bidrag til

staten for den almindelige undervisning og specialundervisningen.

3) Ovenstående retningslinier indebærer, at amtskommunerne bidrager

til undervisning m.v. af elever med svære handicaps, som om de

blev undervist i den offenlige skole, og bidrager til de samlede

udgifter ved undervisning af disse elever efter fradrag af det

beløb, som forældrene og staten betaler for den almindelige

undervisning og specialundervisningen for elever i den private

skole:

Byrdefordeling ved offentlige og private skoler opgjort som bidrag

pr. elev opgjort nu og efter forslaget er sammenfattet nedenfor:

Kr./elev (85/86-niveau) Offentlige Private skoler skoler nu* forslag Alle elever for alm. undervisning og specialundervisning Forældre - 2.400 2.400 Kommuner 15.800 8.800* 8.700 Amtskommuner - - - Staten - 4.700 4.700 I alt 15.800 15.900* 15.800 Ekstraudgifter til vidtgående specialundervisning Forældre - - Kommuner 24.200 31.300 Amtskommuner 60.000 52.900 Staten - ca. 0 I alt 84.200 84.200 Elever med svære handicaps Forældre - 2.400 Kommuner 40.000 40.000 Amtskommuner 60.000 52.900 Staten - 4.700 I alt 100.000 100.000

* Inkl. udgifter til vidtgående specialundervisning, som nu

fordeles på alle elever.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

a. Forenkling af bidragssystemet

Forslaget om, at (amts)kommunerne skal bidrage til staten i forhold

til statens bevilgede rammetilskud/udgifter i stedet for til

statens gennemsnitlige tilskud/udgifter (forenkling af

bidragssystemet), er udgiftsneutralt. Dog skal den kommunale

bloktilskudspulje reguleres for omlægningen af bidragene for

elever i de statslige skoler m.v. Bidraget skal efter forslaget

svare til bidragene i de tilsvarende private skoler.

b. Finansieringsomlægning for undervisning m.v. af svært handicappede

Forslaget indebærer, at amtskommunerne skal bidrage til

ekstraudgifterne ved undervisning m.v. af svært handicappede med

et beløb på 52.900 kr. pr. elev (1985-86 niveau), hvilket er

noget mindre end de gennemsnitlige amtskommunale udgifter på

60.000 kr. for disse elever i folkeskolen, jf. oversigten ovenfor.

De private skoler har i dag optaget ca. 150 enkeltintegrerede elever

med svære handicaps. Såfremt det samtidigt fremsatte forslag til

ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

gennemføres, således at der kan oprettes private specialskoler,

forventes det samlede antal elever med behov for vidtgående

specialundervisnng i de private skoler gradvis forøget til ca.

250 elever.

De amtskommunale merudgifter ved den foreslåede

finansieringsomlægning vil for de nuværende ca. 150 elever udgøre

7,9 mio. kr.(1985-86 niveau), som forudsættes kompenseret gennem

regulering af bloktilskuddet. Den forventede tilgang på ca. 100

nye elever på private specialskoler påregner man vil blive

modsvaret af en tilsvarende nedgang i antallet af elever på de

offentlige specialskoler.

Kommunerne vil efter forslaget skulle bidrage væsentlig mere end i

dag for de få elever med svære handicaps og lidt mindre end i dag

for alle de øvrige elever. De kommunale udgifter til førstnævnte

elevgruppe vil være den samme for elever i folkeskolen og elever

i private skoler.

Konsekvenserne af finansieringsomlægningen vil for kommunernes

vedkommende blive udlignet gennem fastsættelse af

bidragsprocenten til staten.

Lovforslagets administrative konsekvenser

Forslaget om, at staten kun opkræver bidrag fra (amts)kommunerne een

gang årligt, indebærer en administrativ forenkling.

II. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen svarer i princippet til § 1, stk. 1, i den gældende lov

med visse ajourføringer som følge af senere gennemført lovgivning

m.v.

Til § 2

Til stk. 1

Forslaget svarer til § 2, stk. 1, i den gældende lov med visse

ajourføringer som følge af senere gennemført lovgivning.

Endvidere stilles der forslag om, at Statens pædagogiske

Forsøgscenters Skole i Rødovre inddrages under bidragsloven.

Til § 3

Til 1. punktum

Der henvises til afsnit A.b. i de almindelige bemærkninger.

Til 2. og 3. punktum

Forslaget svarer i princippet til den gældende lovs § 3, stk. 1, 2.

og 3. punktum.

Til §§ 4 og 5

Der henvises til afsnit B. b. i de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Forslaget svarer til den gældende lovs § 1, stk. 3, og § 2, stk. 2.

Til § 7

Forslaget svarer i princippet til den gældende lovs §§ 1, stk. 2, og

2, stk. 4.

Til § 8

Forslaget svarer i princippet til den gældende lovs § 3, stk. 2.

Til § 9

Forslaget svarer til den gældende lovs § 2, stk. 2.

Til § 10

Forslaget svarer til den gældende lovs § 3 a.

Versioner

1. 1988-05-21