Gelex

1987 LSF 140 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V. (OPRETTELSE AF SPECIALSKOLER, BEFORDRING M.V.)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00140@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 677 af 3. oktober 1986, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Specialklasser«: »og

specialskoler«.

2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

» Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for

godkendelse af specialskoler.«

Stk. 2 og 3 bliver stk. 3 og 4.

3. I § 13, stk. 3, indsættes efter »bestemmelserne i stk. 1, nr. 1,

og stk. 2,»: »for specialskoler og«.

4. § 14 ophæves.

5. § 29 affattes således:

» § 29. Staten yder tilskud til udgifter til befordring mellem

skolen og hjemmet eller dettes nærhed for børn i friskoler og

private grundskoler, der har en lang eller trafikfarlig skolevej,

samt til syge og invaliderede børn og til svært handicappede

elever.

Stk. 2. Tilskud kan ydes inden for det beløb, der er bevilget på

finansloven. Bevillingen reguleres for udviklingen i antallet af

elever samt for prisudviklingen for persontransport med

offentlige transportmidler.

Stk. 3. Ændring af tilskuddet, som ikke følger af stk. 2, sker efter

indhentet udtalelse fra Frie Grundskolers Fællesråd og Foreningen

af Private Selvejende Gymnasier.

Stk. 4. Frie Grundskolers Fællesråd fordeler tilskuddet mellem

skolerne. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

ordningen og administrationen heraf.«

6. § 31, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver stk. 3.

§ 2

§ 1, nr. 1-3, træder i kraft den 1. august 1988, § 1, nr. 4 og 6,

træder i kraft den 1. januar 1988, § 1, nr. 5, træder i kraft den

1. januar 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Almindelige bemærkninger

Private specialskoler

Med lovforslaget skabes der hjemmel til at etablere specialskoler

under friskoleloven. Formålet hermed er at give forældre til

svært handicappede børn et alternativ til offentlige

specialskoler.

Dette kan f.eks. ske ved, at en kreds af forældre og andre

interesserede, der har en særlig holdning til, hvordan

undervisningsproblemer skal søges løst, slutter sig sammen om at

etablere en skole, der er baseret på denne fælles holdning.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den ændring af skolestøtteloven,

der blev gennemført ved lov nr. 230 af 22. april 1987. Der blev

her indført hjemmel til, at staten yder 100 pct. refusionstilskud

- mod tidligere 85 pct. - af ekstraudgifter til lærertimer og

hjælpemidler godkendt af Undervisningsministeriet, til

undervisning af svært handicappede elever.

Ordningen tænkes administreret således, at Undervisningsministeriet

på grundlag af en erklæring fra den pågældende skolepsykologiske

rådgivning tager stilling til, om en elev opfylder kriterierne

for at kunne betragtes som svært handicappet i henseende til

undervisningsbehov. På samme måde som i den offentlige skole vil

der blive lagt vægt på, om udgiften for den pågældende elev

væsentligt overstiger udgiften til almindelig

specialundervisning, om elevens handicap må betragtes som

vidtgående, og om undervisningen har en sådan kompleksitet, at

den ikke kan indgå i den almindelige undervisning.

Formålet med lovændringen var at gøre det lettere for forældre til

svært handicappede børn at få børnene undervist i private skoler,

hvis de ønsker det. Forældrene skal således efter lovens

ikrafttræden ikke betale skolepenge for ekstraudgifter til

lærertimer og hjælpemidler til svært handicappede elever. Denne

udgift skal betales af det offentlige.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, var det

hensigten ved en ændring af friskoleloven senere at søge

tilvejebragt hjemmel til at godkende oprettelse af specialskoler

for svært handicappede elever, således at der også på dette

område bliver ligestilling mellem den offentlige og den private

skole. Endvidere forudsattes lov om kommuners og amtskommuners

bidrag til statslige og private skoler og kursus (bidragsloven)

ændret, således at også amtskommunerne kommer til at bidrage til

staten for elever med svære handicaps. Der henvises til det

samtidig hermed fremsatte forslag til ny bidragslov.

Både af hensyn til forældrene til handicappede børn og til børnene

selv må det sikres, at den private specialskole både med hensyn

til bygninger, undervisning og lærerkræfter kan stå mål med

kvaliteten i den offentlige specialskole.

Det er derfor i lovforslaget foreslået, at oprettelse af en privat

specialskole skal godkendes af undervisningsministeren. Endvidere

indeholder lovforslaget en bemyndigelse for

undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler for

godkendelsen.

Hensigten hermed er ikke at føre en nøje, detailleret, løbende

kontrol med de private specialskoler, men forud for godkendelsen

at sikre, at en række nødvendige forudsætninger for, at skolen

kan fungere på en forsvarlig måde, er opfyldt.

Af hensyn til, at der her er tale om en nydannelse, og at det drejer

sig om et følsomt undervisningsområde, er det fundet nødvendigt,

at Undervisningsministeriets godkendelse af den enkelte skole

gives for en tidsbestemt periode ad gangen, normalt 5 år.

I forbindelse med godkendelsen må det sikres, at de fysiske

forudsætninger for undervisningen af svært handicappede børn og

børnenes færden og ophold er til stede. Bygninger, lokaler,

inventar og faciliteter må være indrettede under hensyn hertil.

Specielt må man være opmærksom på, at forholdene er indrettede

med henblik på gangbesværede elever også på eventuelle

kostafdelinger. Hensynet til elevernes sikkerhed vejer tungt. Det

er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at det er

initiativtagerne til skolen, der selv må sørge for, at disse

bygningsmæssige forudsætninger er opfyldt, ligesom de selv må

sørge for finansieringen af etableringen af skolebygningerne m.v.

Det forudsættes, at skolerne skal have en vis rimelig størrelse. En

hensigtsmæssig størrelsesorden vil være en skole med 2 rækker a

hver 3 alderselevgrupper, ialt ca. 20-24 elever. Minimum vil være

en skole for 3 aldersgrupper svarende til ialt 10-12 elever.

Størrelsen må ses i sammenhæng med økonomien, idet det

forudsættes, at de tilskudsberettigede merudgifter til lærertimer

og hjælpemidler ikke overstiger ca. 84.000 kr. årligt pr. elev,

svarende til den tilsvarende udgift i de offentlige skoler. Der

foreslås indført hjemmel til at fravige elevtalskravet i lovens §

13, stk. 1.

Det forudsættes, at undervisningen - ligesom al anden undervisning i

private skoler - kan stå mål med den undervisning, der gives i

den offentlige skole. Dette udelukker ikke, at der gives en

alternativ undervisning, hvis indhold og tilrettelæggelse er

præget af den særlige holdning og indstilling, der er skolens

grundlag. Men det kræves, at undervisningen med hensyn til omfang

og faglig kvalitet ikke er ringere end den, der gives i den

tilsvarende offentlige skole. Til oplysning herom må skolen

udarbejde en oversigt over den undervisning, skolen skal give.

Ved godkendelsen skal det sikres, at skolen kun kan optage elever

med sådanne handicaps, at de vil kunne indskrives i folkeskolens

specialskoler.

Der stilles - i overensstemmelse med hvad der almindeligt gælder i

de private skoler - ikke nogen formelle kvalifikationskrav til

undervisere på en privat specialskole, men det må forudsættes, at

underviserne er i besiddelse af reelle kvalifikationer til at

undervise inden for det pågældende område.

Med hensyn til spørgsmålet om at føre tilsyn med skolen gælder de

almindelige regler i friskolelovens kapitel 2 med den nødvendige

tillempning. Det følger heraf, at skolens forældrekreds selv har

ansvaret for, at skolen giver en undervisning, som står mål med,

hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilsynet hermed kan

efter forældrekredsens beslutning enten udøves af en stedlig

tilsynsførende, valgt af forældrene, eller af skolekommissionen,

i København skoledirektionen.

Herudover vil Undervisningsministeriets fagkonsulenter på

specialundervisningsområdet kunne tilbyde et vist fagligt tilsyn

og en faglig rådgivning til skolen, med bistand af den pågældende

skolepsykologiske rådgivning, som skolen har samarbejde med

ifølge den pågældende kommunes skoleplan. Det forudsættes

iøvrigt, at skolen kan trække på den ekspertise, der er knyttet

til den skolepsykologiske rådgivning.

Befordringsordningen

Efter den gældende § 29, der er optaget som bilag, er det

kommunerne, der finansierer og administrerer

befordringsgodtgørelsen til elever i friskoler og private

grundskoler.

Forslaget indebærer, at kommunerne lettes for denne administration,

idet Frie Grundskolers Fællesråd fremover vil påtage sig denne

opgave. Samtidig overgår finansieringen til staten. Endvidere

finansierer staten befordringsgodtgørelse til svært handicappede

elever.

Andre ændringer

Endvidere er der bl.a. foreslået en ændring som en konsekvens af

vedtagelsen af lov nr. 230 af 22. april 1987 om ændring af lov om

statsstøtte til visse private skoler.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Specialskoler

Det er ikke muligt nærmere at angive behovet for oprettelse af

private specialskoler, men man skønner foreløbig et behov for 4-5

specialskoler, hvor det kapacitetsmæssige udgangspunkt er

maksimalt 20-24 elever på hver skole. Der forventes således

gradvis overflyttet ca. 100 elever ialt fra amtskommunale til

private specialskoler.

Da indsatsen af vidtgående specialundervisning til svært

handicappede elever principielt er af samme omfang, hvad enten

eleven undervises i den amtskommunale skole eller i private

skoler, vil udgiften herved også være af samme størrelsesorden

(gennemsnitlig 100.000 kr. pr. elev i 1985/86 niveau). I henhold

til skolestøtteloven vil forældrebetalingen i de private skoler

være uafhængig af elevernes handicap (ca. 2.400 kr. pr. elev i

1985/86 niveau) og den modsvarende reduktion af det offentlige

tilskud vil tilfalde den ansvarlige folkeskole-kommune, dvs.

amtskomunen for elever med behov for vidtgående

specialundervisning.

Efter de nødvendige kapacitetstilpasninger har fundet stede,

indebærer forslaget således en lille offentlig besparelse (ca.

240.000 kr. i 1985/86 niveau).

Byrdefordelingen mellem de involverede offentlige myndigheder

fastlægges i henhold til det samtidig fremlagte forslag til en ny

lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private

skoler og kurser, hvortil henvises.

Befordringsordningen

Kommunernes aktuelle årlige udgifter til

privatskolebefordringsordningen ligger på 30-35 mill. kr. Beløbet

forudsættes fradraget den kommunale bloktilskudspulje. Endvidere

vil der bliver optaget forhandlinger med amtsrådsforeningen om

fradrag i den amtskommunale bloktilskudspulje som følge af, at

staten overtager befordringen af svært handicappede elever på de

private skoler.

Administrative konsekvenser

Der er ikke administrative konsekvenser forbundet med forslaget

vedrørende specialskoler, hvorimod befordringsforslaget medfører

lettelse for den kommunale administration.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 2 og 3

Ad § 3, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 3

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Ad § 14

Forslaget om ophævelse af § 14 er en konsekvens af vedtagelsen af

lov nr. 230 af 22. april 1987 om ændring af lov om statsstøtte

til visse private skoler. Efter lovens § 3 d, stk. 3, er der

hjemmel til at undervisningsministeren fastsætter reglerne om

beregning af det normere løntimetal.

Regler om beregning af det normerede løntimetal er fastsat i

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 484 af 8. juli 1987.

Til nr. 5

Ad § 29

Efter den nuværende lov ydes befordringsgodtgørelse efter samme

betingelser, som er gældende for folkeskolelovens

befordringsordning i folkeskolelovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2.

I modsætning til folkeskolelovens befordringsordning er der dog

begrænsninger for, hvor lange strækninger kommunerne skal udrede

befordringsudgifterne for (den nuværende § 29, stk. 3).

Det er efter forslaget de frie skoler selv, der fremtidig

administrerer befordringstilskudsordningen. Det forudsættes dog,

at der fortsat lægges vægt på de hidtil gældende retningslinier,

men der vil naturligvis kunne tages hensyn til konstaterede

ændringer i befordringsbehovet og andre relevante forhold.

Befordringstilskud kan dog fortsat som hovedregel kun gives til

elever, der har en lang eller trafikfarlig skolevej. Om en vej er

trafikfarlig afgøres af Fællesrådet efter indhentet udtalelse fra

vedkommende politimester.

Til stk. 2

Reguleringen for udviklingen af antallet af elever forudsættes at

ske på grundlag af det opgjorte elevtal pr. 1. september i

tilskudsåret (finansåret). Oplysninger om prisudviklingen for

persontransport forudsættes indhentet via Danmarks Statistik.

Til stk. 3

Der tænkes f.eks. her på ændringer, som skyldes ændring af forholdet

mellem trafikfarlig vej og almindelig vej eller andre

omstændigheder, som kan have indflydelse på befordringsbehovet.

Både Undervisningsministeriet og Fællesrådet kan tage initiativ

til forhandling om ændring af tilskudsbevillingen. Eventuelle

ændringer skal godkendes på finansloven.

Til stk. 4

Fordelingsprincipperne tilrettelægges og administreres af Frie

Grundskolers Fællesråd. De årlige tilskud udbetales af staten ved

skoleårets begyndelse og indsættes på postgirokonto eller i en

bank eller sparekasse og udbetales på foranledning af Frie

Grundskolers Fællesråd. Administrationsudgifterne forudsættes

dækket af renteindtægten efter samme model som for

fripladsudvalget (Bekendtgørelse om fripladstilskud til elever i

friskoler, private grundskoler og private gymnasieskoler).

Frie Grundskolers Fællesråd nedsætter et fordelingsudvalg, der

sammen med fællesrådets sekretariat forestår fordelingen af

tilskuddet til skolerne.

Til nr. 6.

Ad § 31, stk. 3

Foreningen af Private Selvejende Gymnasier, Studenter og HF-Kurser

søger optagelse i Vikarkassen med virkning fra 1. januar 1988 som

følge af den nye tilskudsordning ved private skoler, jf. lov nr.

230 af 22. april 1987.

Ministeriet ønsker på baggrund af det nye tilskudssystem ved private

skoler, at statens tilskud til vikarkassen omlægges således, at

det bringes i overensstemmelse med tilskudssystemets principper.

Til § 2

Det foreslås, at § 1, nr. 1-3, træder i kraft den 1. august 1988

samtidig med et nyt skoleårs begyndelse. § 1, nr. 4 og 6, træder

i kraft den 1. januar 1988. § 1, nr. 5, træder i kraft den 1.

januar 1989.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Specialklasser«: »og

specialskoler«.

§ 3. . . .

» Stk. 1. En friskole eller privat grundskole skal efter regler, der

fastsættes af undervisningsministeren, give specialundervisning

eller anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling

kræver en særlig hensyntagen eller støtte, jfr. dog stk. 2.

Specialklasser kan kun oprettes i særlige tilfælde og med

undervisningsministerens godkendelse.«

2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

» Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for

godkendelse af specialskoler.«

Stk. 2 og 3 bliver stk. 3 og 4.

3. I § 13, stk. 3, indsættes efter »bestemmelserne i stk. 1, nr. 1,

og stk. 2,»: »for specialskoler og«.

§ 13. . . .

» Stk. 3. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i stk.

1, nr. 1 og stk. 2 for skoler, der udelukkende henvender sig til

nationale mindretal, samt for skoler, der var i virksomhed i

skoleåret 1976-77, og som er eller efter 1967 har været

beliggende i landzone eller et hertil svarende område.«

14. § 14 ophæves.

» § 14. Undervisningsministeren fastsætter regler om et højeste

forbrug af lærerskematimer pr. elev på 1.-10. klassetrin som

grundlag for beregningen af statstilskud.

Stk. 2. Det samme gælder forbruget af skematimer i børnehaveklasser

og ved undervisning i fritiden efter § 5.«

5. § 29 affattes således:

» § 29. Staten yder tilskud til udgifter til befordring mellem

skolen og hjemmet eller dettes nærhed for børn i friskoler og

private grundskoler, der har en lang eller trafikfarlig skolevej,

samt til syge og invaliderede børn og svært handicappede elever.

Stk. 2. Tilskud kan ydes inden for det beløb, der er bevilget på

finansloven Bevillingen reguleres for udviklingen i antallet af

elever samt for prisudviklingen for persontransport med

offentlige transportmidler.

Stk. 3. Ændring af tilskuddet, som ikke følger af stk. 2, sker efter

indhentet udtalelse fra Frie Grundskolers Fællesråd og Foreningen

af Private Selvejende Gymnasier.

Stk. 4. Frie Grundskolers Fællesråd fordeler tilskuddet mellem

skolerne. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

ordningen og administrationen heraf.«

» § 29. Kommunen dækker efter ansøgning udgifterne til befordring

med offentlige trafikmidler mellem skolen og hjemmet eller dettes

nærhed for de børn i friskoler og private grundskoler, som er

hjemmehørende i kommunen, og hvis skolevej opfylder betingelserne

i folkeskolelovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2.

Stk. 2. Hvor offentlige trafikmidler ikke forefindes, eller hvor de

medfører urimelig ventetid, skal kommunen godtgøre udgifterne til

egen befordring.

Stk. 3. Kommunens forpligtelser gælder dog ikke for afstande,

hvormed skolevejen overstiger 121/2 km i børnehaveklasser og på

1.-3. klassetrin, 16 km. på 4.-9. klassetrin og 17 km i 10.

klasse.

Stk. 4. Kommunen skal endvidere sørge for befordring til og fra

skole af syge og invaliderede børn efter regler, der fastsættes

af undervisningsministeren.

Stk. 5. Kommunen kan i stedet for at dække udgifterne til befordring

med offentlige trafikmidler eller at godtgøre udgifterne til egen

befordring godtgøre udgifterne til en af skolen etableret

befordringsordning eller selv drage omsorg for befordringen.

Befordringen kan være fælles for elever i folkeskolen og i de af

loven omfattede skoler.

Stk. 6. Klage over kommunens afgørelse i henhold til foranstående

bestemmelser kan indbringes for amtsrådet, der træffer den

endelige administrative afgørelse. De af de kommunale myndigheder

i Københavns og Frederiksberg Kommuner trufne afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

6. § 31, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver stk. 3.

§ 31. . . .

» Stk. 3. § 13, stk. 5, finder ikke anvendelse for en sådan

skoleafdeling.«

Versioner

  1. 1988-05-21