Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00141@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

Den hidtidige sømandsskatteordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af

1. december 1986 af lov om sømandsskat, som ændret ved lov nr.

838 af 18. december 1987, ophæves, så de af ordningen omfattede

indtægter, for så vidt de erhverves efter udgangen af april måned

1988, ikke underkastes nogen form for indkomstbeskatning.

§ 2

Fradrag knyttet til de i § 1 nævnte indtægter kan ikke foretages i

skatteyderens øvrige indkomst.

§ 3

Lov om sømandsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 1. december

1986, som ændret ved lov nr. 838 af 18. december 1987, ophæves

for så vidt angår indtægter, der erhverves den 1. maj 1988 eller

senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Hovedmidlet til at komme ud af samfundets krise er at afvikle

indkomstskatten, se nærmere Fremskridtsbogen »Ud af

skattereformfælderne« (september 1986), især kapitlerne 88, 89 og

91.

Også sømandsskatten skal selvsagt ophæves. Da den alene indbringer

et årligt provenu på omkring 600 millioner kroner, må det være

klart, at dens ophævelse kan og bør ske ved et snuptag. En

særskilt aftrapningsordning er altså ufornøden. Ved nærværende

lovforslag foreslås det, at ophævelsen allerede sker fra 1. maj

1988 at regne. Ophævelse af indkomstbeskatning medfører jo i bred

almindelighed, at danske erhverv bliver mere konkurrencedygtige

derved, at der opnås betydelige lønindtægtsforbedringer uden

lønudgiftsstigninger for arbejdsgiverne. Det er velbegrundet at

give denne konkurrencestyrkelse på et tidligt tidspunkt i

udviklingsprocessen til vore skibsfartserhverv. I Danmarks

beklemte situation er et af de kæmpestore aktiver jo netop

handelsflåden, selv om der i de senere år er sket en ulykkelig

tilbagegang i såvel antal skibe som i beskæftigelsen.

Ifølge industriministerens egne oplysninger har den langvarige

skibsfartskrise i løbet af de sidste 10 år reduceret antallet af

skibe med godt en tredjedel. Faldet i antallet af skibe har

medført, at antallet af beskæftigede i handelsflåden er reduceret

til mindre end 20.000. Dette er især gået ud over

dæksbesætningen. Rederiernes bruttoindtjening, hvoraf der skal

dækkes afskrivninger, renter og skat, er faldet betydeligt i

1980'erne og udgjorde i 1985 2,8 mia. kr. Denne negative

udvikling inden for en af dansk erhvervslivs hovedpiller er det

kolossalt samfundsvigtigt at byde trods. Søfolk er mennesker, som

tvinges til at forsage mangt og meget af det, som

velfærdsdanskeren svælger i. Søfartserhvervet er ekstremt hårdt

udsat for udenlandsk konkurrence - også fra

lavprisskattefrihedslande, fra udenlandske statskasser og

udenlandsk restriktionslovgivning.

Alt dette fortæller, at her er et område, som Folketinget burde

forkæle. Dertil kommer, at det er mindre velbegrundet at

indkomstbeskatte søfolk end andre, dels fordi søfolkene gør

mindre brug af offentlige ydelser, dels fordi de i forbindelse

med deres erhverv har en lang række ulemper, som der ikke i

tilstrækkelig grad gennem årene har været kompenseret for gennem

skattemæssige fradrag. I denne forbindelse kan blot nævnes de

lange fravær fra hjemmet, store rejse-, tele- og portoudgifter,

ingen muligheder for ekstraindtægter og derudover relativt

dårlige kommunikationsmuligheder med skattevæsenet.

På et tidspunkt, hvor den manglende virkning af de andre partiers

beskæftigelsesforslag endnu ikke var gået op for dem, forkastede

de alle ni i samdrægtighed den 27. maj 1975 et tilsvarende

forslag om ophævelse af sømandsskatteloven fra

Fremskridtspartiet, se Folketingstidende 1974-75 (2. samling),

Forhandlingerne sp. 2548, 4772 og 5385 samt tillæg A sp. 3859 og

tillæg B sp. 455. Fremskridtspartiet genfremsatte den 22.

november 1979 lovforslaget om ophævelse af sømandsskatten, se

Folketingstidende 1979-80 (2. samling), sp. 907 og 4315 samt

tillæg A sp. 437, men desværre med et lige så pauvert resultat.

I den mellemliggende periode er problemerne for søfartserhvervet

drastisk forværret, idet en stor del af den danske handelsflåde

er udflaget. Dette har forhåbentlig åbnet folketingsmedlemmernes

øjne for situationens alvor. Dansk skibsfart skal hjælpes her og

nu.

Naturligvis kan man fremhæve så mange andre befolkningsgrupper, som

det kan være særlig urimeligt at indkomstbeskatte.

Kloakarbejdere, fiskere og stjerneskuespillere er nogle af de

mest nærliggende eksempler. Men lovteknisk er søfolk de eneste,

som er egnede til at tage ud til særbehandling, dels fordi de er

under deres egen skatteordning med et overkommeligt provenu, dels

fordi de på grund af deres stedbundethed til en fra det øvrige

samfund isoleret arbejdsplads typisk ikke sammenblander deres

indtjening med et væld af andre aktiviteter.

Skibsfarten vil uden de personlige skatters åg og lænker blive givet

mulighed for stabile lønomkostninger på et lavere

bruttolønsniveau. Dette kræver selvsagt ændringer i de indgåede

overenskomster mellem parterne under de nye forudsætninger.

Dette vil dog ikke medføre særlig store problemer, idet der er råd

til, at reallønnen vil kunne stige uden at belaste

produktionsomkostningerne. Herved vil man kunne bevare danske

søfolks beskæftigelse i rederier under dansk flag og styrke en af

dansk betalingsbalances bedste venner.

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Madsen (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne skal jeg herved tillade mig at

fremsætte:

Forslag til lov om ophævelse af lov om sømandsskat.

(Lovforslag nr. L 141).

Idet der henvises til lovforslagets tekst og til de ledsagende

bemærkninger, anbefaler jeg lovforslaget til Tingets velvillige

behandling.

Versioner

1. 1988-05-21