Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00142@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 245 af 8. juni 1977 om DSB, som ændret ved lov nr. 226 af

16. maj 1984, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 52 indsættes:

»Hegn. Hævd

§ 52 a. DSB træffer afgørelse om hegnstyper og om etablering,

vedligeholdelse og nedtagning af egne hegn på DSB's

jernbanearealer.

Stk. 2. Hævd kan ikke vindes over arealer, der i matriklen er

registreret som jernbanearealer.«

2. I § 53 ændres »§§ 44-52« til: »§§ 44-52 a, stk. 1«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1988.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 245 af 8. juni 1977 om DSB, som ændret ved lov nr. 226 af

16. maj 1984, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 52 indsættes:

»Hegn. Hævd

§ 52 a. DSB træffer afgørelse om hegnstyper og om etablering,

vedligeholdelse og nedtagning af egne hegn på DSBs

jernbanearealer.

Stk. 2. Hævd kan ikke vindes over arealer, der i matriklen er

registreret som jernbanearealer.

2. I § 53 ændres »§§ 44-52« til »§§ 44-52 a, stk. 1«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1988.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det har hidtil været anset for usikkert, hvorvidt DSB har hjemmel

til selv at træffe afgørelse om etablering, nedtagning og

vedligeholdelse af hegn på DSBs arealer. Det er ligeledes

usikkert, om der kan vindes hævd over jernbanearealer.

På denne baggrund findes det hensigtsmæssigt nu at indføre

udtrykkelige bestemmelser på de nævnte områder, jf. herved

bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 nr. 1

Ad § 52 a, stk. 1

I forordningen af 5. marts 1845 om grundafståelser m.m. i anledning

af jernbaners anlæg i Danmark var der i § 19 om bl.a. hegning af

jernbanerne sålydende bestemmelse:

»Entrepreneurerne ere forpligtede til at indrette og vedligeholde

alle Anlæg, som ere fornødne til at tilvejebringe og sikre

Kommunikationen paa de af Banen overskaarne Landeveje, saavel som

Overkjørsler, Indhegninger, Opkjørselssteder paa Grundstykker,

Vandledninger og Steenkister, for at afværge Fare og Skade på de

nærliggende Grundstykker.«

Indtil 1. oktober 1964, hvor 1845-forordningen ophævedes ved lov nr.

186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 21.

februar 1984, har § 19 i 1845-forordningen været administreret

således, at der opsattes hegn langs jernbaner, når anlægslovene

intet foreskrev herom, medens opsætning af hegn modsætningsvis

blev undladt, når anlægslovene udtrykkeligt bestemte, at hegn

ikke skulle opsættes. Denne administration af 1845-forordningen

har i øvrigt haft støtte i retspraksis.

Efter at 1845-forordningen er ophævet, og da dennes § 19 ikke er

optaget i nogen anden lov, og da der i øvrigt ikke i anden

lovgivning er indeholdt regler om jernbanernes hegnspligt, må det

anses for usikkert, hvad der i dag gælder på området.

Af økonomiske grunde ønsker DSB i de kommende år at nedtage hegn

langs en række jernbanestrækninger på steder, hvor dette skønnes

forsvarligt. Der vil som hovedregel kun blive tale om steder,

hvor banerne forløber uden for bymæssige områder. Endvidere

påregner DSB at indføre forenklede hegnstyper på steder, hvor

hegn fortsat skal bestå.

I forbindelse med nedtagning af hegn, der tjener som eneste

skelafmærkning af en banegrænse, agter DSB at foranledige anden

skelafmærkning anbragt i fornødent omfang.

DSB vil i øvrigt iagttage bestemmelsen i lov nr. 259 af 27. maj 1950

med senere ændringer om hegn § 13, stk. 1, 2. pkt. om

underretning til nabolodsejeren.

DSBs udgifter til vedligeholdelse af hegn udgør for tiden ca 15 mio.

kr. årligt. Det skønnes, at halvdelen af dette beløb vil kunne

spares ved gennemførelsen af nærværende lovforslag.

For så vidt angår forslagets forhold til lov om hegn bemærkes, at

forslaget ikke indebærer nogen ændring af hegnsloven. En

grundejer har således som hidtil adgang til i overensstemmelse

med reglerne i hegnslovens § 11 at rejse eget hegn imod

jernbanearealer. Rejsning af eget hegn vil være i grundejerens

interesse, idet det har støtte i retspraksis efter § 9 i lov nr.

117 af 11. marts 1921 med senere ændring om erstatningsansvar for

skade ved jernbanedrift, at ejeren af løsgående dyr selv må

beskytte dyrene bl.a. ved tilstrækkeligt hegn.

Ad § 52 a, stk. 2

Der er i juridisk teori og praksis rejst tvivl om, hvorvidt der kan

vindes hævd på jernbane- og vejarealer.

For vejarealernes vedkommende er problemet løst ved sålydende

bestemmelse i § 88, stk. 2, i lov om offentlige veje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. august 1985: »Hævd kan ikke

vindes over offentlige veje, hvis arealer er udskilt i matriklen«

Grænsen mellem jernbanearealer og andre arealer er ofte ikke

tydeligt markeret i marken, hvilket medfører en ikke ubetydelig

risiko for, at nabolodsejere kan vinde hævd over jernbanearealer.

Denne risiko forøges ved den for DSB planlagte nedtagning af hegn.

For privatbanerne gælder det, med undtagelse af Lollandsbanen, at

deres arealer er uindhegnede, og hævdsrisikoen eksisterer således

også i særlig grad for disse baners arealer.

På denne baggrund findes det hensigtsmæssigt at indføre en

bestemmelse som foreslået i § 52 a, stk. 2, svarende til

vejlovens § 88, stk. 2, således at den foreslåede bestemmelse

kommer til at gælde umiddelbart både for arealer tilhørende DSB

og privatbanerne, og således at bestemmelsen endvidere kommer til

at gælde såvel for de egentlige banearealer som for veje, ramper

og havearealer m.v., der matrikulært er afgrænset af skel og i

matriklen registreret som jernbanearealer.

Til § 1 nr. 2

Ændringen i § 53 muliggør, at også bestemmelsen i § 52 a, stk. 1, af

ministeren kan bringes til anvendelse for jernbaner under

privatdrift.

Versioner

1. 1988-05-21