Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00143@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Kort- og Matrikelstyrelsen er central myndighed for opmåling og

kortlægning samt for matrikel- og landinspektørvæsenet.

§ 2. Kort- og Matrikelstyrelsen skal

1) varetage den geodætiske opmåling og den topografiske kortlægning

af Danmark, herunder Færøerne og Grønland, samt kortlægning af

farvandene her omkring,

2) forestå matrikel- og landinspektørvæsenet i overensstemmelse med

lovgivningen herom,

3) varetage den seismiske tjeneste i Danmark, herunder Færøerne og

Grønland,

4) udføre forsknings- og udviklingsarbejder inden for geodæsi og

seismologi og, når det er hensigtsmæssigt af hensyn til

styrelsens virksomhed, indenfor øvrige fagområder.

Stk. 2. Boligministeren kan pålægge Kort- og Matrikelstyrelsen at

varetage andre opmålings-, kortlægnings- og registreringsopgaver

end de i stk. 1 nævnte.

§ 3. Kort- og Matrikelstyrelsen varetager efter boligministerens

bestemmelse herom koordinationen af offentlig opmåling og

kortlægning og af anden offentlig registrering af stedbestemte

oplysninger i Danmark.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter forhandling med berørte

offentlige myndigheder og private organisationer fastlægge

standarder og normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og

kortlægning og af anden offentlig registrering af stedbestemte

oplysninger.

Stk. 3. Offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede

selskaber skal efter anmodning give Kort- og Matrikelstyrelsen

oplysning om igangværende og påtænkte aktiviteter inden for de

arbejdsopgaver, som er nævnt i stk. 2.

§ 4. Kort- og Matrikelstyrelsen har eneret til fremstilling af

søkort og kan gennemføre søopmåling til brug for

søkortproduktionen i danske farvande, herunder farvandene ved

Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter udtalelse fra

Forsvarsministeriet bemyndige andre til på styrelsens vegne at

gennemføre søopmåling med henblik på fremstilling af søkort.

§ 5. Boligministeren beslutter, hvilke af Kort- og

Matrikelstyrelsens produkter der kan udbydes til salg.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter regler om betaling for Kort- og

Matrikelstyrelsens produkter og ydelser.

§ 6. Personer, der af Kort- og Matrikelstyrelsen er bemyndiget

hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet for at udføre

opgaver efter loven.

§ 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for Kort- og

Matrikelstyrelsens organisation og virksomhedens udøvelse.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. maj 1988.

Stk. 2. Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig

anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige

færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. Lov nr. 82 af 31. marts 1928 om Geodætisk Institut ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ved kongelig resolution af 10. september 1987 er det besluttet, at

sager vedrørende Matrikeldirektoratet med undtagelse af

administrationen af landbrugslovens kap. 1-4 og

jordfordelingslovens § 9 overføres fra Landbrugsministeriet til

Boligministeriet, og at sager vedrørende Geodætisk Institut og

Søkortarkivet overføres fra Forsvarsministeriet til

Boligministeriet.

Beslutningen om overførslen er truffet på grundlag af indstilling

fra udvalget vedrørende den statslige kortproduktion, jf.

betænkning nr. 1073 af maj 1986. Udvalget var nedsat efter aftale

mellem forsvarsministeren, landbrugsministeren og

finansministeren.

Hensigten med dette lovforslag er først og fremmest at styrke den

statslige indsats på det kortpolitiske område ved at sammenlægge

de nævnte 3 virksomheder til en central statslig kortinstitution,

»Kort- og Matrikelstyrelsen«.

Etablering af en samlet institution for den primære statslige

kortproduktion vil styrke samordningen og ressourceanvendelsen

vedrørende offentlig opmåling og kortlægning og anden offentlig

registrering af stedbestemte oplysninger. En klar ressortmæssig

placering for den offentlige sektors kortpolitik er en

forudsætning for en fremtidig samordning indenfor området.

Sammenlægning af Geodætisk Institut med henholdsvis

Matrikeldirektoratet og Søkortarkivet har været overvejet ved

flere tidligere lejligheder, uden at der dengang kunne påvises

væsentlige fordele ved sammenlægning. Den stærke udvikling med

hensyn til anvendelse af edb-teknologi i forbindelse med

opmåling, kortproduktion og registrering af oplysninger har

imidlertid ført til, at der nu ved sammenlægning af de 3

virksomheder kan opnås væsentlige fordele for de tværgående

samordningsbestræbelser på det samlede område gennem en fælles

anvendelse og udvikling af eksisterende og ny teknologi på

området.

Kort- og Matrikelstyrelsens opgaver vil falde indenfor 4

hovedområder:

Styrelsen skal videreføre de myndighedsopgaver, der ved den

kongelige resolution er overført til Boligministeriet. Styrelsen

skal desuden kunne pålægges andre myndighedsopgaver, der

naturligt kan henføres til dens virksomhedsområde (afsnit 2).

Sammenlægningen af de 3 statslige kortproducerende virksomheder

sigter dernæst på, at styrelsen skal fremme en effektiv og

rationel statslig virksomhed på kort- og geodataområdet. (Ved

geodata forstås informationer, der er stedbestemte og dermed har

tilknyttet en geografisk reference). Denne virksomhed skal

baseres på delvis brugerfinansiering (afsnit 3).

Desuden kan der ved oprettelsen af en samlet virksomhed ske en

samordning og udvikling af de statslige forsknings- og

uddannelsesaktiviteter på området (afsnit 4).

Endelig lægges der som nævnt stor vægt på, at Kort- og

Matrikelstyrelsen skal kunne virke samordnende og

koordinerende for den samlede produktion og anvendelse af kort-

og geodataprodukter (afsnit 5).

2. Kort- og Matrikelstyrelsens myndighedsopgaver

Geodætisk Institut varetager i medfør af lov nr. 82 af 31. marts

1928 den geodætiske forskning og opmåling, den topografiske

kortlægning og den seismiske tjeneste i Danmark, Færøerne og

Grønland.

Den geodætiske opmåling består i etablering, vedligeholdelse og

dataregistrering vedrørende de geodætiske præcisionssystemer,

herunder tyngdefikspunkter, samt af landssystemerne for plan- og

højdefikspunkter.

De geodætiske præcisionssystemer udgør de fundamentale net, som

indgår i de internationale opmålingssystemer og danner basis for

de videnskabelige arbejder.

Landssystemerne for plan- og højdefikspunkter udgør en fortætning af

de geodætiske præcisionssystemer og danner grundlag for

etablering af de matrikulære og tekniske opmålingssystemer,

ligesom de anvendes af forsvaret og som basis for kortlægning i

små og store målforhold. Landssystemerne fortættes efter behov af

Geodætisk Institut, og alle etablerede fikspunkter revideres

regelmæssigt. Den yderligere fortætning af landssystemerne er

temabestemt og tilvejebringes af brugerne af de pågældende

temaer. Således er f.eks. størstedelen af MV-punkterne

(Matrikelvæsenets punkter) etableret af de praktiserende

landinspektører i forbindelse med matrikulære opmålinger.

Der er i øjeblikket registreret knap 1/2 mio. fikspunkter i

Geodætisk Instituts, Matrikeldirektoratets og Søkortarkivets

regi. Hertil kommer imidlertid, at kommuner og ledningsejere

gennem de senere år har etableret et meget betydeligt antal

punkter. I det omfang disse punkter registreres, udgør de sammen

med de ovennævnte landssystemer det geografiske referencenet.

Referencenettet kræver en løbende vedligeholdelse og udbygning

dels på grund af nettets fysiske nedslidning, dels på grund af de

øgede krav, der stilles til nettets sammenhæng og nøjagtighed.

Ved topografiske kort forstås grafisk beskrivelse af et landområdes

generelle topografi, normalt i målforhold 1:10 000 og mindre

(f.eks. 1:25 000, 1:50 000 etc).

Geodætisk Institut har - baseret på topografiske opmålinger -

fremstillet topografiske grundkort og en række heraf afledte

kortværker over Danmark, Færøerne og Grønland.

Topografisk kortlægning er en stedsevarende opgave, idet den stadige

ændring af landets topografi medfører behov for hyppig

ajourføring af kortværkerne. Hertil kommer, at den teknologiske

udvikling både afføder nye krav til topografiske informationers

præsentation og giver mulighed for at imødekomme dem.

Geodætisk Institut har i sommeren 1987 opstillet en langtidsplan for

varetagelsen og modernisering af instituttets hidtidige opgaver i

de kommende ca. 15 år. Langtidsplanen omfatter bl.a. en udbygning

og forbedring af det landsdækkende edb-baserede grundkort

bestående af plan-, højde- og tyngdefikspunkter. Et sådant

grundkort vil udgøre et meget væsentligt element i koordineringen

af den offentlige sektors kortproduktion. Varetagelsen af disse

opgaver skaber behov for betydelige investeringer, især i

avanceret edb-udstyr, i de kommende år.

Planen omfatter derudover iværksættelsen af en ny topografisk

opmåling af Danmark i begyndelsen af 1990'erne under anvendelse

af den mest moderne teknik, som muliggør indsamling, lagring,

bearbejdning og præsentation af de topografiske informationer på

digital form samt etablering af en fuldstændig og detaljeret

topografisk grundkortdatabase.

Kort- og Matrikelstyrelsen viderefører denne langtidsplan.

Kort- og Matrikelstyrelsens opgaver i forbindelse med Færøernes og

Grønlands topografiske kortlægning vil omfatte videreførelse af

de arbejder, Geodætisk Institut har indledt for få år siden. Det

drejer sig om fremstilling af et topografisk grundkort over det

hidtil ukortlagte Nordgrønland samt en topografisk nyopmåling

(den anden) og fremstilling af et nyt grundkort over Færøerne.

Det er i øvrigt hensigten, at styrelsens opgaver på Færøerne og

Grønland gennemføres som led i en kortpolitik, der udformes i

samarbejde med henholdsvis Færøernes Landsstyre og Grønlands

Hjemmestyre.

Den seismiske tjeneste er siden 1928 varetaget af Geodætisk

Institut. Alle kulturlande - selv de, der ikke umiddelbart trues

af jordskælvskatastrofer - opretholder seismografstationer med

henblik på at tilvejebringe et så fuldstændigt materiale som

muligt til brug for den videnskabelige undersøgelse af jordskælv

og udforskning af Jordens indre.

Den hidtidige virksomhed i Geodætisk Institut har omfattet driften

af det danske net af seismografstationer og af det nationale

center for seismologi. Driften omfatter såvel det daglige tilsyn

med registreringerne som bestemmelsen af de data, der kan

uddrages om de enkelte jordskælv. Endvidere indgår den

regelmæssige udsendelse af disse data til forskellige centre, der

på grundlag af internationalt indsamlede data bestemmer tid og

sted m.v. for jordskælv. Gennem medlemskab af sådanne centre får

Danmark adgang til et stort datamateriale, som danner grundlag

for det videre arbejde.

Den seismiske tjeneste yder offentlige myndigheder m.fl. bistand med

hensyn til jordskælvsrisiko. Tjenesten yder desuden

Udenrigsministeriets Nedrustningssekretariat bistand til

forhandlinger om et seismologisk samarbejde om påvisning af

underjordiske kernesprængninger med henblik på verifikation af

prøvestopaftaler.

Den seismiske tjeneste indsamler og arkiverer oplysninger om

jordskælv, der er mærket i Danmark, Grønland og Færøerne.

Geodætisk Instituts hidtidige opgaver videreføres af Kort- og

Matrikelstyrelsen.

En del af Farvandsdirektoratets nautiske afdeling (»Søkortarkivet«)

varetager bl. a. opgaver vedrørende planlægning af søopmåling og

produktion af søkort over danske, færøske og grønlandske farvande

og udarbejder nautiske publikationer m.v.

Den løbende forbedring af opmålingsmetoder, naturlige ændringer i

havbunden, skibsfartens stigende krav til dybgang og de voksende

miljø- og erhvervsmæssige interesser vedrørende søterritoriet gør

søopmåling og -kortlægning til en løbende proces. I 1952

påbegyndtes en genopmåling af indre danske farvande, som endnu

ikke er fuldført.

En systematisk opmåling af grønlandske farvande er foretaget i

området på Grønlands vestkyst fra Disko til Kap Thorvaldsen ved

Julianehåb. Opmålingen omfattede såvel skærgård som

kontinentalsokkelområdet. Det er planlagt at fortsætte opmålingen

langs Grønlands sydkyst og op langs østkysten af hensyn til

skibsfart og havbundsaktiviteter.

Færøske farvande er ikke systematisk opmålt af Søkortarkivet siden

1908, men Landverkfrødingurin har i 1985 påbegyndt en systematisk

opmåling af fjorde.

Mængden af opmålingsdata har, på grund af den tekniske udvikling, i

mange år været stærkt stigende. Som følge heraf og på grund af

generel forældelse af kortindhold og overgang til internationale

standarder er behovet for omfattende revisioner og fornyelser af

det danske søkortværk vokset.

Søkortarkivets hidtidige opgaver vedrørende planlægning af

søopmåling og produktion af søkort, udgivelse af nautiske

publikationer m.v. videreføres af Kort- og Matrikelstyrelsen. Den

praktiske gennemførelse af søopmålingen varetages som hovedregel

af Forsvarsministeriet med personale og materiel fra Søværnet.

De særlige forpligtelser som Geodætisk Institut og Søkortarkivet har

haft overfor forsvaret, vil blive videreført af Kort- og

Matrikelstyrelsen på en sådan måde, at styrelsen påtager sig at

fremstille de produkter, som forsvaret har brug for. Det er

hensigten, at der som hidtil skal sikres forsvaret indflydelse på

de sikkerhedsmæssige forhold, så styrelsen får mulighed for at

producere klassificerede produkter. De nærmere krav til de

sikkerhedsmæssige aspekter vil indgå i en samarbejdsaftale mellem

Forsvarsministeriet og Boligministeriet. Det vil fremgå af

aftalen, at kontrollen/dispositionsretten over relevante dele af

kort og kortproduktion m.v. overføres til Forsvaret ved

beredskabsforøgelse.

Matrikeldirektoratet har ansvar for matrikel - og

landinspektørvæsenet i Danmark i overensstemmelse med

udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977),

landinspektørloven (lovbekendtgørelse nr. 390 af 12. juli 1977)

og udstykningsafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 122 af 25.

marts 1977 som ændret ved lov nr. 842 af 18. december 1987).

Matrikeldirektoratets opgaver på området omfatter ikke Færøerne og

Grønland. Matrikelvæsenet på Færøerne er færøsk særanliggende,

jf. hjemmestyreloven.

Matrikelvæsenets organisation er fastlagt i udstykningsloven.

I Københavns og Frederiksberg kommuner er matrikelvæsenet kommunalt.

Matrikeldirektoratet har i henhold til udstykningsloven visse

samordningsbeføjelser overfor de 2 kommuner.

I Sønderjylland er matrikelvæsenet af historiske årsager organiseret

som et rent statsligt system, hvis stedlige kontorer udgør en del

af Matrikeldirektoratet. Det sønderjyske matrikelvæsens særlige

organisation påvirkes ikke ved etableringen af Kort- og

Matrikelstyrelsen. Det matrikulære basismateriale for

Sønderjylland (målinger og kort) er på væsentlige punkter

anderledes end i det øvrige land.

I den øvrige del af landet er de matrikulære arbejdsopgaver delt

mellem praktiserende landinspektører og Matrikeldirektoratet. De

praktiserende landinspektørers eneret, ansvar og forpligtelser i

forbindelse med udførelsen af matrikulære arbejder er fastlagt i

landinspektørloven og opretholdes efter forslaget uændret.

Matrikeldirektoratet fører og vedligeholder matriklen, der består af

edb-ejendomsregister, kortværk i stort målforhold og

måloplysninger m.v. De oplysninger, der fremkommer i forbindelse

med sager om udstykning og anden forandring af ejendomsgrænser,

herunder mål til fastlæggelse af skels beliggenhed, udgør det

nødvendige grundlag for vedligeholdelsen af matriklen.

Oplysninger om ejendomsforandringer videregives til ajourføring

af tingbogen og det fælleskommunale ejendomsstamregister (ESR).

Matrikeldirektoratets moderniseringsplan for matrikelkortværket, som

er godkendt af Folketinget ved aktstykke nr. 93 af 10. december

1985, forudsætter en fremtidig udbygning af anvendelsesområdet

for matrikelregistret og matrikelkortene i et integreret samspil

med andre edb-registrerede oplysninger. For tiden udføres et

forsøgsprojekt på Fyn med udvikling af en produktionsmodel for

digitale matrikelkort. Folketinget vil få lejlighed til at

vurdere forsøgsprojektets resultat, før der tages stilling til,

om kortmoderniseringsprojektet skal gennemføres i resten af

landet.

Det sønderjyske matrikelsystem gennemgår i disse år en omfattende

modernisering som led i Matrikeldirektoratets moderniseringsplan.

Matrikeldirektoratets opgaver videreføres af Kort- og

Matrikelstyrelsen.

Kort- og Matrikelstyrelsen vil kunne pålægges andre

myndighedsopgaver, som naturligt knytter sig til de foran

beskrevne opgaver. Der henvises herom til bemærkningerne til

lovforslagets § 2, stk. 2.

På en lang række områder har de 3 hidtidige virksomheder

haft internationale relationer i form af kontakter, samarbejde og

forpligtelser af forskellig art.

Den geodætiske virksomhed har ifølge sin natur en meget stærk såvel

praktisk som videnskabelig international sammenhæng, som bl.a.

formidles gennem IAG (International Association for Geodesy)

under IUGG (International Union of Geodesy and Geophysics) og

indenfor Norden gennem NKG (Nordiska Kommissionen før Geodesi).

Den topografiske kortlægnings internationale relationer er først og

fremmest af bilateral og rent praktisk karakter, idet de omfatter

aftaler om informationsudveksling, om udnyttelse af materialer

(ophavsret), om overflyvning af grænseområder etc. - alt i

forbindelse med fremstilling af kort over dansk område, der

støder op til - og omfatter dele af - udenlandsk område. Der er

især tale om relationer til Sverige og Vesttyskland, men i denne

forbindelse kan også nævnes samarbejde med Island, USA, Norge og

Canada i forbindelse med kortlægningsopgaver på Grønland

(fotoflyvning m.v.).

Enkelte internationale organisationer er af afgørende betydning for

den topografisk/kartografiske virksomhed. Det drejer sig om NATO,

der danner ramme for et tæt samarbejde om land-, fly- og søkort,

og som i realiteten har medført en høj grad af standardisering af

topografiske kort - også de civile, samt om CERCO, der er et

samarbejdsforum for officielle, kartografiske producenter i

Vesteuropa.

Af internationale faglige organisationer skal særlig nævnes ICA

(International Cartographic Association) og ISPRS (International

Society of Photogrammetry and Remote Sensing).

På det seismiske område tages der ved formuleringen af de enkelte

arbejdsopgaver stærkt hensyn til mulighederne for at kunne yde

relevante bidrag til de internationalt aktuelle udviklingsområder

i seismologi. Kontakten til den internationale seismologi, som

bl.a. formidles gennem Den danske Nationalkomite for IUGG, er

derfor vigtig.

Søkortlægning af internationale farvande nødvendiggør tætte

relationer til nabolandenes hydrografiske institutioner om

udveksling af informationer. Gennem International Hydrographic

Organization (IHO) og dennes regionale kommissioner deltager

Danmark i udviklingen af internationale standarder for opmåling

og søkort og medvirker i planlægning og produktion af

internationale kortserier i Nordsøen og Østersøen samt udvikling

af elektroniske søkort.

På det matrikulære område er der især tale om et nært samarbejde med

de øvrige nordiske lande. Med hensyn til fotogrammetri,

landmåling og ejendomsregistrering m.v. danner den internationale

organisation FIG (Federation Internationale Des Geometres) ramme

for et samarbejdsforum vedrørende faglige aktiviteter indenfor

landinspektørområdet. Danmark er desuden medlem af OEEPE

(Organisation Europeenne d'Etudes Photogrammeetriques

Experimentales) sammen med en række andre europæiske lande. I

OEEPE udføres fælles kontrollerede forsøgsmålinger med henblik på

at udvikle og forbedre metoder indenfor fotogrammetrisk opmåling

og kortlægning.

3. Markeds- og servicevirksomhed

Kort- og Matrikelstyrelsen forventes organiseret som statsvirksomhed

og skal som sådan sideløbende med udførelsen af de pålagte

myndighedsopgaver fungere som en effektiv markeds- og

servicevirksomhed. Styrelsen skal således basere sin virksomhed

på en så udstrakt grad af brugerbetaling som muligt. En betydelig

del af virksomhedens omkostninger til udførelsen af myndigheds-,

forsknings- og uddannelsesopgaver og andre grundlæggende

samfundsmæssige opgaver vil dog som hidtil skulle finansieres af

staten gennem årlige bevillinger på finansloven.

Det må være en målsætning for den nye virksomhed, at den gennem

bedst mulig koordinering og udbygning af sine aktiviteter skal

kunne fungere som en statslig servicevirksomhed til gavn for

offentlige og private brugere. Styrelsen må således aktivt opsøge

offentlige og private brugere for at orientere sig om deres

ønsker og behov, og det må forudses, at der senere kan blive

behov for, at styrelsen gennem lokale konsulenter eller på anden

måde styrker kontakten til brugerne for derigennem bl.a. at

realisere samordningen på kort- og geodataområdet.

Kort- og Matrikelstyrelsen skal kunne levere oplysninger og

produkter fra et serviceorienteret edb-informationssystem, hvis

grundlag er det landsdækkende og stadig vedligeholdte

referencenet.

De produkter, der først og fremmest skal kunne leveres, er de

landsdækkende produkter, der udgives løbende eller med stor

kontinuitet. Der tænkes her på referencenettet, de topografiske

kortværker, søkortværket og matrikelkortværket samt på det

ortofotokortværk, der opbygges i forbindelse med moderniseringen

af matrikelkortværket. I fremtiden skal der også kunne leveres

temakortværker på digital form.

Desuden skal styrelsen fortsat kunne levere sådanne produkter til

brug for andre offentlige myndigheder, som er fastlagt ved lov,

aftale eller pr. kutyme. Sådanne produkter er f.eks. kort til

vurderingsmyndighederne samt meddelelser fra matrikelregistret

til det fælleskommunale ejendomsstamregister og tingbøgerne.

Styrelsen skal også fortsat i matriklen kunne registrere

oplysninger for andre myndigheder, f.eks. om landbrugspligt,

fredskovspligt og kirkesognegrænser.

Eksisterende serviceopgaver i forhold til private skal opretholdes

og udbygges.

Endelig skal styrelsen i form af specialopgaver kunne påtage sig at

udvikle og levere særlige produkter på områder, hvor der er fri

konkurrence. Som eksempler på sådanne opgaver kan nævnes

udførelse af tematisk kortlægning, analyser ved kobling af egne

og/eller andres registre med geodata samt samarbejde om

systemeksport.

Kort- og Matrikelstyrelsen skal som hidtil kunne yde rådgivning i

spørgsmål, der falder inden for styrelsens kompetence, således

f.eks. til forsvaret i kortspørgsmål og til Indenrigsministeriet

vedrørende fastlæggelse af landegrænsen mod Vesttyskland. Desuden

skal styrelsen kunne give konsulentbistand f.eks. til kommuner og

ledningsejere vedrørende opmåling til tekniske kort.

4. Forskning, udvikling og uddannelse

Gennemførelsen af forsknings- og udviklingsopgaver er vigtige

forudsætninger for fremstilling af det specielle fagområdes

produkter. Det er derfor vigtigt, at Kort- og Matrikelstyrelsen

besidder den nødvendige viden, erfaring og ekspertise inden for

den række af discipliner, der indgår i moderne kort- og

geodataproduktion. Der bør af den grund i forbindelse med den

primære kortproduktion kunne udføres forsknings- og

udviklingsarbejde og gennemføres uddannelse.

Forskning på et højt internationalt niveau finder i dag hovedsagelig

sted indenfor geodæsi og seismologi og foregår for så vidt angår

geodæsien i et tæt samarbejde med den anvendte geodæsi. Dette

samarbejde vil det i fremtiden være naturligt at styrke, samtidig

med at tilsvarende forskningsmiljøer udvikles inden for andre

fagområder af Kort- og Matrikelstyrelsens arbejdsfelt, hvor det

måtte være ønskeligt og relevant.

Forskningen i seismologi tager sit udgangspunkt i de registrerede

seismogrammer, men inddrager i øvrigt alle sider af seismologien.

Sammenlægningen vil styrke Kort- og Matrikelstyrelsens rolle som

forskningsinstitution, således at styrelsen kan påtage sig

kvalificerede opgaver inden for sit sagsomåde i nationalt og

internationalt regi.

Ved formuleringen af de enkelte forskningsprojekter skal der tages

hensyn til mulighederne for på den ene side at kunne yde

relevante bidrag til de internationalt aktuelle forskningsområder

og på den anden side at kunne bidrage til en højere kvalitet af

kortproduktionen.

Forskning og udvikling skal således dels være en selvstændig

funktion med det formål at frembringe og publicere nye

forskningsresultater, dels være en funktion, der medvirker til at

udvikle og introducere nye instrumenter og metoder, der igen kan

føre til udvikling af nye produkter og rationalisering af

produkter og ressourceudnyttelse.

Det er hensigten fortsat at udøve disse aktiviteter i bedst muligt

samarbejde med andre, der udøver tilsvarende aktiviteter på

universiteter, højere læreanstalter og andre steder.

Uddannelse af topografer, søkorttegnere og matrikelteknikere sker

gennem de eksisterende etatsuddannelser i henholdsvis Geodætisk

Institut, Søkortarkivet og Matrikeldirektoratet. Tilsvarende

uddannelser findes ikke andre steder i landet.

Kort- og Matrikelstyrelsen må derfor selv uddanne en stor del af sit

personale gennem videreførelse af disse uddannelser, og det må

overvejes, om de interne uddannelser bør samordnes og udbygges,

således at en mere bred og systematisk uddannelse kan finde sted,

eventuelt også med henblik på anvendelse udenfor styrelsen. Det

må forudses, at der som følge af den udvidede anvendelse af

edb-teknik til kortlægning og -fremstilling i de kommende år vil

være et betydeligt behov hos andre offentlige myndigheder for

personale med disse uddannelser. Tilrettelæggelsen af de

relevante uddannelser forudsættes at ske i samarbejde med andre

brugere af de pågældende uddannelser

5. Samordning af kort- og geodata

Den teknologiske udvikling har banet vej for, at der med teknisk og

økonomisk fordel kan anvendes elektronisk databehandling ved

indsamling, bearbejdning, lagring og præsentation af stedbestemte

oplysninger. Anvendelsen af edb giver mulighed for en langt

friere indsamling af forskellige datatyper, for at sammenkoble

geografisk orienterede data med administrative data og for at

præsentere resultaterne i forskellige former, herunder i form af

kort eller anden grafisk form.

Edb-anvendelse på kort- og geodataområdet åbner således mange

muligheder for at effektivisere og omlægge den daglige

sagsbehandling og planlægnings-, drifts- og anlægsvirksomhed i

privat og offentligt regi. Realiseringen af disse muligheder

beror imidlertid på en samordningsindsats.

Der har i de senere årtier været en stærkt forøget

kortlægningsaktivitet, især hos kommuner og ledningsejere (tele,

el, naturgas m.fl.). Dette har medført et forøget behov for at

samordne disse aktiviteter, så man kan undgå dobbeltarbejde og

udnytte mulighederne for i fællesskab at kunne løse opgaverne og

anvende resultaterne.

Spørgsmålet om samordning af kort- og geodataproduktionen er

beskrevet i Kortudvalgets betænkning, og det har desuden siden

1975 været analyseret i et stort antal arbejdsgrupper såvel i

statsligt, kommunalt som privat regi. I rapporterne herfra peges

på et akut behov for øget samordning af den offentlige

kortproduktion. Det gælder især den del, der omfatter kort i

store målforhold, f.eks. tekniske kort og matrikelkort. Der peges

endvidere på behovet for fastlæggelse af kartografiske standarder

og normer, harmoniserede ajourføringsrutiner, teknisk

koordination, udvikling af nye kortprodukter, normer for

referencesystemernes anvendelse, etablering af digitale databaser

samt anvendelse af edb-teknik i kort- og geodataproduktion.

Det er af afgørende betydning, at referencenettene er veludbyggede,

sammenhængende og tilstrækkelig nøjagtige for opbygningen af de

meget omfattende geografiske databaser, der forudses etableret i

de kommende år.

De hidtidige samordningsbestræbelser har bl.a. ført til, at »Rådet

for Danmarks Geografiske Referencenet« blev nedsat i 1986. Dette

frivillige samarbejde mellem en række interessenter på

referencenetområdet er det hensigten at fortsætte og om muligt

udbygge.

Ved dannelsen af Kort- og Matrikelstyrelsen sker der i sig selv en

betydelig samordning, idet den statslige ekspertise og forskning

på kortområdet i højere grad kan underlægges et helhedssyn.

Desuden kan videregående samordningsopgaver og -beføjelser med

fordel henlægges til styrelsen.

For at skabe mulighed for at tilrettelægge en langsigtet

samordningsindsats, der omfatter såvel kort- og geodata som andre

oplysninger, der i dag først og fremmest er relateret til et

kortværk via sammenhæng med det matrikulære system, har

boligministeren samtidig hermed fremsat forslag til ændring af

lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven). Det foreslås

således, at den i BBR-loven eksisterende samordningsbeføjelse

vedrørende forenkling og registrering af oplysninger vedrørende

fast ejendom udvides til også at omfatte andre stedbestemte

oplysninger. Da det er hensigten, at Kort- og Matrikelstyrelsen

skal varetage samordningen af den offentlige sektors produktion

og anvendelse af kort- og geodataprodukter, foreslås der samtidig

indføjet en hjemmel i BBR-loven til, at boligministeren kan

delegere samordningen på dette område til en styrelse under

ministeriet.

Det påregnes, at der ved et snævert samarbejde mellem statslige

interessenter på området, amtskommuner, kommuner samt

halvoffentlige og private institutioner kan tilvejebringes en

overordnet ramme for udviklingen. Hensigten er først og fremmest

at skabe et beslutningsgrundlag for de enkelte parters medvirken

i den samlede produktion af kort- og geodata, som er baseret på

edb-registrering. Desuden er det hensigten at skabe grundlag for

beslutninger vedrørende den teknologiske udvikling på området

samt om fastlæggelse af begreber, normer og standarder, som vil

være en betingelse for udveksling af kort- og geodatarelaterede

oplysninger. Det er hensigten, at der under Kort- og

Matrikelstyrelsen oprettes en eller flere brugerkomiteer.

Samordningen skal først og fremmest ske på frivillig basis og bl.a.

udøves gennem de nedsatte brugerkomiteer.

De bærende bestanddele i samordningen vil være opsøgning af

beslutningstagere og brugere, information, vejledning,

standardisering og anvendelse af markedsmæssige virkemidler.

Som eksempler på anvendelse af markedsmekanismen som

samordningsredskab kan nævnes samarbejde med lokale brugere om

renovering af opmålingsnettet, forudsat at visse minimumskrav er

opfyldt. Styrelsen kan også indgå aftaler med andre

dataproducenter om at anvende deres data, eventuelt mod betaling,

ved opbygningen af centrale databaser, hvis disse data opfylder

visse nærmere bestemte krav til nøjagtighed, ajourføringsgrad

o.s.v.

Styrelsen kan også virke samordnende gennem rådgivende virksomhed,

f.eks. overfor Administrationsdepartementet i forbindelse med

behandling af bevillingssager fra andre statslige myndigheder til

indkøb af grafisk edb-udstyr, overfor Teknologirådet i

forbindelse med støtte til projekter samt overfor

forskningsrådene i forbindelse med særlige forskningsbevillinger.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser

I Kortudvalgets betænkning er der gjort rede for, hvorledes der på

grund af overgang til ny teknologi må påregnes meget betydelige

investeringer inden for kortsektoren.

Helt uafhængigt af nærværende forslag om oprettelse af en statslig

kortvirksomhed må der således inden udgangen af dette århundrede

alene i den offentlige sektor i Danmark forventes investeringer

på mindst 4,5 mia. kr. De samlede driftsomkostninger ved

kortlægningen og geodataregistreringen forventes i samme periode

at udgøre op imod 10 mia. kr.

Meromkostninger som følge af parallel- og dobbeltarbejde ved

mangelfuld samordning samt værdien af de fejlinvesteringer, som

skønnes at ville blive foretaget, såfremt der ikke tilvejebringes

en overordnet koordinering af sektoren, opgøres skønsmæssigt til

230 mio. kr. årligt.

Ved etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen vil der blive skabt

muligheder for en samordning og koordinering af kort- og

geodataproduktionen.

En effektiv samordning udøvet af den nye styrelse vil således kunne

medføre besparelser i forhold til fejlinvesteringer,

dobbeltarbejde og udvikling af inhomogene kortprodukter.

Kortudvalget skønner, at der ved en samordning og koordinering

inden for området vil kunne opnås samfundsmæssige besparelser på

omkring 100 mio. kr. årligt af de ovenfor nævnte 230 mio. kr.

Kortudvalget skønnede det ikke realistisk at satse på at nå

yderligere besparelser på det samfundsmæssige plan.

Den nu besluttede sammenlægning af de tre virksomheder, der hver for

sig kan føre deres historie flere hundrede år tilbage, er

imidlertid en så omfattende opgave, at dette kun kan ske over en

årrække, og det kan ikke gennemføres uden meromkostninger.

Matrikeldirektoratet, Geodætisk Institut og Søkortarkivet er for

tiden i hovedstadsområdet placeret 8 forskellige steder.

Kortudvalget har analyseret de driftsøkonomiske konsekvenser af

en fysisk sammenlægning og har fundet, at de løbende besparelser

som følge af en sammenlægning i sig selv vil kunne forrente og

afskrive bygningsmæssige investeringer af den nødvendige

størrelse. Hertil kommer, at udvalget finder, at de

samfundsøkonomiske besparelser, der som ovenfor nævnt kan opnås

ved den øgede koordination og samordning, bedre vil kunne

realiseres, såfremt der gennemføres en fysisk samling af

virksomheden.

Kort- og Matrikelstyrelsens samlede pladsbehov er skønsmæssigt

opgjort til knap 30.000 m2. De egentlige byggeomkostninger incl.

grundkøb forventes at blive ca. 300 mio. kr., hvortil kommer

udgifter til materiel, flytning og inventar m.v. Disse

omkostninger modsvares i vidt omfang af salg eller

huslejebesparelser for de tre virksomheders nuværende 8

tjenestesteder i Hovedstadsområdet.

Udover byggeomkostninger vil selve den organisatoriske etablering af

Kort- og Matrikelstyrelsen i en overgangsperiode af

størrelsesordenen 5 år medføre et øget ressourceforbrug.

Der vil dels blive tale om merudgifter til en nødvendig styrkelse af

de ledelsesmæssige ressourcer i en overgangsfase, dels

merudgifter i forbindelse med øget personaleomsætning som følge

af den fysiske sammenlægning og endelig forøgede administrative

omkostninger til lønninger, konsulentbistand, investeringer i

edb-anlæg, informationsudgifter m.v.

For hele sammenlægningsprocessen, der som ovenfor nævnt forventes at

tage mindst 5 år, kan meromkostningerne skønsmæssigt opgøres til

ca. 80-90 mio. kr., i hovedtræk fordelt således (incl. 1988):

lønsum 40 mio. kr. edb-udstyr 5 mio. kr. konsulentbistand 15 mio. kr. øvrige øgede driftsudgifter 25 mio. kr.

For 1988 er merudgifterne foreløbig opgjort til ca. 20 mio. kr.,

som primært skal anvendes til lønninger til det personale, der

skal forestå sammenlægningen samt til konsulentbistand og

nødvendigt administrativt edb-udstyr. Heri er tillige indregnet

administrative udgifter vedrørende de 3 virksomheders

ressortoverførsel til Boligministeriet.

Kort- og Matrikelstyrelsens nye opgaver med samordning af kort- og

geodata forventes i vid udstrækning at skulle varetages ved

forhandling med og konsulentbistand til beslutningstagere og

brugere i kommuner og hos ledningsejere m.m. Samtidig skal der

udarbejdes standarder og normer for udveksling af kort- og

georelaterede oplysninger.

Kort- og Matrikelstyrelsen vil i de kommende år iøvrigt stå over for

meget omfattende investeringer i ny teknologi.

I december 1985 godkendte finansudvalget Matrikeldirektoratets

moderniseringsplan, hvorefter der i en fireårig forsøgsperiode

kan afholdes udgifter på 77 mio. kr. til udvikling af en

produktionsmodel for digitale matrikelkort. Efter forsøgsperioden

vil investeringsbehovet for et landsdækkende system blive

forelagt de bevilgende myndigheder. Omkostningerne ved

landsprojektet er foreløbig skønnet til ialt ca. 700 mio. kr.

over 15 år (januar 1985-niveau).

Geodætisk Institut har udarbejdet en langtidsplan for de kommende

12-15 års arbejde. I henhold til denne vil instituttets

investeringsbehov i perioden blive af størrelsesordenen 135 mio.

kr. i juli 1986-niveau, hvoraf ca. 70 mio. kr. vil falde i 5

års-perioden 1988-1992.

Søkortarkivets investeringsbehov kan skønsmæssigt ansættes til ca.

10 mio. kr. i den kommende 5 års-periode. Dette skøn er behæftet

med betydelig usikkerhed, da der ikke på nuværende tidspunkt

foreligger en egentlig langtidsplan. Det bemærkes, at der ikke er

medregnet investeringsbehov til udførelse af søopmålingen.

Anskaffelse af materiel til gennemførelse af søopmåling afholdes

som hidtil af Forsvarsministeriet over § 22. 20.03.70.01 Civile

bygge- og anlægsarbejder samt materielinvesteringer.

Søopmålingens driftsudgifter afholdes af Forsvarsministeriet over

§ 22.20.03.82.

Ved etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen må det forventes, at

det samlede investeringsbehov vil blive mindre, end hvis de tre

virksomheder fortsætter arbejdet hver for sig, ligesom

investeringstidspunktet vil kunne forskydes.

Kort- og Matrikelstyrelsen forventes at skulle fungere som

statsvirksomhed. Dette vil medføre, at virksomheden i henhold til

de bevillingsmæssige regler fremover regnskabsmæssigt skal

forrente anlægsaktiverne.

De med etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen forbundne

merudgifter søges, bortset fra byggeudgifterne, afholdt inden for

Boligministeriets ordinære bevillinger.

7. Høring

Lovforslaget har været forelagt berørte myndigheder, institutioner,

organisationer m.v.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1

I § 1 foreslås, at Kort- og Matrikelstyrelsen oprettes som central

myndighed for opmåling og kortlægning samt for matrikel- og

landinspektørvæsenet.

Ved udtrykket »central myndighed« hentydes i overvejende grad til

udøvelsen af de opgaver, som hidtil har været varetaget af

Geodætisk Institut og Matrikeldirektoratet samt de opgaver

indenfor søkortlægning og søopmåling, som den til

Boligministeriet overførte del af Farvandsdirektoratets nautiske

afdeling (Søkortarkivet) har varetaget. For så vidt angår

indholdet af disse opgaver, henvises til de almindelige

bemærkninger.

Kort- og Matrikelstyrelsen skal ud over myndighedsopgaverne varetage

en række udviklings- og forskningsopgaver, forestå samordningen

af den offentlige sektors produktion af kort- og geodata samt

drive markeds- og servicevirksomhed baseret på delvis

brugerbetaling, jf. de almindelige bemærkninger og bemærkningerne

til §§ 2-4.

Til § 2

Til stk. 1

I § 2, stk. 1 gives en mere detaljeret beskrivelse af de opgaver,

Kort- og Matrikelstyrelsen skal varetage. Det svarer til de

opgaver, de tre institutioner hidtil har varetaget. Med hensyn

til en nøjere beskrivelse heraf henvises til de almindelige

bemærkninger.

Til stk. 2.

Boligministeren kan pålægge styrelsen at udføre andre opgaver inden

for virksomhedens arbejdsområde. Styrelsen kan herunder også selv

påtage sig andre opgaver.

Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvis boligministeren på et senere

tidspunkt finder det hensigtsmæssigt at pålægge Kort- og

Matrikelstyrelsen andre konkrete opmålings-, kortlægnings- og

registreringsopgaver end de i stk. 1 nævnte. Der tænkes her i

første række på opgaver, som følger af den teknologiske udvikling

på området samt opgaver, som det vil være naturligt for styrelsen

at varetage som følge af styrelsens markeds- og

serviceorientering vedrørende levering af nye produkter på kort-

og geodataområdet.

Der vil også være mulighed for, at Kort- og Matrikelstyrelsen kan

påtage sig at udføre andre beslægtede aktiviteter for det

offentlige eller for private. Sådanne aktiviteter forudsættes som

regel udøvet mod betaling.

Til § 3

Kort- og Matrikelstyrelsen skal efter boligministerens bestemmelse

herom varetage koordinationen af den offentlige opmåling og

kortlægning og af anden offentlig registrering af stedbestemte

oplysninger. Med henblik på at styrke Kort- og Matrikelstyrelsens

muligheder for at udøve en sådan koordinerende funktion er

samtidig foreslået en udvidelse af boligministerens

samordningsbeføjelser i medfør af lov om bygnings- og

boligregistrering. I forlængelse heraf foreslås desuden en

hjemmel i BBR-loven for boligministeren til at delegere

varetagelse af samordningsbeføjelser til Kort- og

Matrikelstyrelsen.

Boligministerens samordningsbeføjelser i BBR-loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland. BBR-loven kan dog sættes i kraft på

Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige

grønlandske forhold tilsiger.

Det er en forudsætning for Kort- og Matrikelstyrelsens samordnende

funktion, at styrelsen kan få kendskab til igangværende og

påtænkte aktiviteter inden for offentlig opmåling og kortlægning

og anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger.

Bestemmelsen i stk. 3 sigter på, at styrelsen skal kunne indhente

oplysninger herom.

For så vidt angår den praktiske gennemførelse af koordinationen

mellem producenter og brugere af kort- og geodata henvises til

omtalen heraf under de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Kort- og Matrikelstyrelsen overtager Farvandsdirektoratets tidligere

eneret til fremstilling af søkort. Denne eneret gælder såvel

analoge kort som elektroniske kortdatabaser. Styrelsen forestår

efter forslaget søopmåling til søkortproduktion i farvandene

omkring Danmark, Færøerne og Grønland. Denne opmåling udføres som

altovervejende hovedregel af søværnet, og Farvandsvæsenet

varetager den praktiske administration af selve opmålingen.

Styrelsen har endvidere i samarbejde med de berørte ministerier

ansvar for fastlæggelse af den danske holdning til internationale

standarder for søkort m.v., som dette udføres i International

Hydrographic Organization (IHO).

Endelig skal styrelsen varetage fremstilling, trykning, distribution

og salg af søkort samt udgivelsen af de hertil knyttede nautiske

publikationer.

Til § 5

Udfra ønsket om at adskille kompetencen til samordning og

koordination på kort- og geodataområdet fra beføjelsen til

prisfastsættelse foreslås i § 5 kompetencen til sidstnævnte

tillagt boligministeren, medens ansvaret for samordning og

koordination i medfør af forslagets § 3 er tillagt Kort- og

Matrikelstyrelsen.

Ifølge den foreslåede bestemmelse kan boligministeren beslutte,

hvilke dele af styrelsens produkter og tjenesteydelser der skal

udbydes til salg. Omfanget af styrelsens samlede produktion af

varer og tjenesteydelser fastlægges derimod i medfør af § 2.

Bestemmelsen i stk. 2 sigter på, at der skal kunne kræves betaling

for Kort- og Matrikelstyrelsens ydelser til offentlige

myndigheder, institutioner og private. Styrelsen kan derudover

opkræve afgifter i overensstemmelse med særlig lovhjemmel herfor.

En sådan lovhjemmel findes bl.a. i lov om afgift for ekspedition

af udstykningssager (lovbekendtgørelse nr. 122 af 25. marts 1977

som ændret ved lov nr. 842 af 18. december 1987) og i lov om

stempelafgift af topografiske kort (lov nr. 29 af 18. februar

1929).

Forslaget om betaling for styrelsens produkter og tjenesteydelser

bygger på den forudsætning, at Kort- og Matrikelstyrelsen i

væsentligt omfang skal have karakter af en produktions- og

servicevirksomhed i lighed med andre offentlige institutioner,

der selv frembringer produkter og tjenesteydelser på områder,

hvor det er naturligt at prissætte disse over for brugerne. Efter

almindeligt gældende regler har styrelsen ophavsret til de

produkter og tjenesteydelser, den frembringer.

Som hovedprincip for prispolitikken vil gælde, at så stor en del af

virksomhedens udgifter som muligt skal søges dækket ved

brugerbetaling, samt at brugerne, såvel offentlige som private,

skal betale for ydelserne.

Priserne for Kort- og Matrikelstyrelsens produkter vil blive fastsat

i overensstemmelse med Budgetvejledningen og vilkårene for at

fungere som statsvirksomhed. Det skal derfor så vidt muligt

tilstræbes, at priserne bliver fastlagt således, at samtlige

omkostninger ved produktionen bliver dækket. Priserne skal

imidlertid også fastlægges under hensyntagen til markedets

muligheder. Det kan af forskellige grunde være nødvendigt at

sælge til lavere priser end de samlede omkostninger, f.eks. hvis

der er indgået internationale aftaler om priserne, hvilket er

tilfældet for søkortenes vedkommende, eller hvis produktionen har

karakter af en myndighedsopgave. I forbindelse med væsentlige

ændringer af den hidtidige betalingspraksis for offentlige

myndigheder, vil der forud blive ført forhandlinger med berørte

myndigheder og organisationer.

Til § 6

Det foreslås i § 6, at personer, der har bemyndigelse fra Kort- og

Matrikelstyrelsen, har ret til adgang til færdsel overalt, hvor

det er nødvendigt for at kunne gennemføre opgaver efter loven.

Det vil normalt være kortlægnings- eller opmålingsopgaver.

Denne bestemmelse er i overensstemmelse med den hidtidige praksis på

området.

Det er præciseret i lovteksten, at der er tale om en adgangsret,

hvortil der ikke kræves retskendelse. Derimod skal de personer,

det drejer sig om, kunne fremvise særlig legitimation. Kort- og

Matrikelstyrelsen udfærdiger legitimation til de personer, der

har behov for det for at kunne udføre de nødvendige opgaver efter

loven.

Retten skal udøves på en sådan måde, at den generer ejerne eller

brugerne af de pågældende arealer mindst muligt.

Bestemmelsen giver kun ret til færdsel og ophold på en måde, som er

»normal« for det pågældende areal. Den giver således ikke uden

videre ret til at standse og foretage opmålinger på motorveje

eller til at færdes på arealer uden for befæstede veje og stier

m.v. på anden måde end til fods.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med udstykningslovens § 42 b. Det

fremgår heraf, at praktiserende landinspektører og

matrikelmyndighederne har ret til adgang til enhver ejendom for

at foretage matrikulære opmålinger m.v.

Til § 7

Med baggrund i Kort- og Matrikelstyrelsens forskelligartede opgaver

og integrationen mellem myndighedsudøvelse, forskning og

statsvirksomhedsopgaver er det fundet hensigtsmæssigt at medtage

en udtrykkelig bemyndigelse til boligministeren til at fastsætte

regler for virksomhedens udøvelse og styrelsens organisation.

Versioner

1. 1988-05-21