1987 LSF 145 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI OG OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP (BYGGESKADEFONDENS ANVENDELSESOMRÅDE. REGULERING AF TILSKUD TIL VISSE ÆLDREBOLIGER M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00145@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 550 af 18. august
1987, som ændret ved § 1 i lov nr. 843 af 18. december 1987,
foretages følgende ændringer:
1. § 54, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Det er en betingelse, at der til byggeriet er meddelt tilsagn om
offentlig støtte inden 1. juli 1986, eller at et tilsagn efter
denne dato kun omfatter tilbygninger og mindre ombygninger, der
ikke er omfattet af Byggeskadefonden.«
2. § 62 b affattes således:
» § 62 b. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til
formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag
i forhold ved opførelsen af byggeriet.
Stk. 2. Fonden omfatter
1) byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, §
63, § 67 eller § 81 efter den 30. juni 1986,
2) byggeri, der modtager støtte efter lov om boliger for ældre og
personer med handicap, og
3) udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra fonden efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 3. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der
foretages bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom,
inden der meddeles tilsagn efter § 48, § 63 eller § 67.
Boligministeren fastsætter nærmere regler herom.«
3. I § 62 g, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at betale yderligere
bidrag til fonden for udbedringsarbejder, der udføres med støtte
efter reglerne i dette kapitel, jf. § 62 b, stk. 2, nr. 3.«
§ 2
I lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med
handicap, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december 1987,
foretages følgende ændringer:
1. I § 15 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Boligministeren kan pålægge bygherren at betale et passende
bidrag til dækning af statens administrationsudgifter ved
ansøgningens behandling.«
2. § 19 affattes således:
» § 19. Uanset reglerne i § 18 kan lejen for boliger efter § 4 ikke
overstige 15 pct. af lejerens husstandsindkomst op til en
indkomstgrænse på 111.500 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten
over denne grænse, jf. dog stk. 2. Husstandsindkomsten opgøres
efter § 7 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 2. En eventuel difference mellem lejen efter stk. 1 og lejen
efter § 18 betales af kommunen. Dette beløb kan dog ikke
overstige 21.696 kr. årligt. Lejeren skal selv betale et beløb på
mindst 6.300 kr. af lejen. Staten refunderer kommunens udgifter
efter 1.-3. pkt. med 75 pct.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres een gang årligt med
en procent, der er fastsat på finansloven for det foregående år,
jf. dog stk. 4.
Stk. 4. I 1988 og 1989 sker regulering af de i stk. 1 og 2 nævnte
beløb med samme procentsats som de beløb, der er nævnt i § 34 i
lov om individuel boligstøtte.
Stk. 5. Reguleringen efter stk. 3 har gyldighed fra den 1. januar,
første gang 1. januar 1990.«
3. § 28, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 3-8.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Tilbygninger til og mindre ombygninger af en eksisterende
bygning, som er undtaget fra Byggeskadefondens område, jf. § 62
b, stk. 2, i lov om boligbyggeri i den hidtidige affattelse, vil
dog kunne opnå støtte fra Byggeskadefonden efter reglerne i
lovens kap. 9 a. Det er en betingelse, at bygningsejeren inden 1.
januar 1989 indbetaler et beløb svarende til 1 pct. af den
godkendte anskaffelsessum til fonden. Indbetalingen kan efter
boligministerens nærmere bestemmelse finansieres ved en dertil
svarende regulering af anskaffelsessummen.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 550 af 18. august
1987, som ændret ved § 1 i lov nr. 843 af 18. december 1987
foretages følgende ændringer:
1. § 54, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Det er en betingelse, at der til byggeriet er meddelt tilsagn om
offentlig støtte inden 1. juli 1986, eller at et tilsagn efter
denne dato kun omfatter tilbygninger og mindre ombygninger, der
ikke er omfattet af Byggeskadefonden.«.
2. § 62 b affattes således:
» § 62 b. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til
formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag
i forhold ved opførelsen af byggeriet.
Stk. 2. Fonden omfatter
1) byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, §
63, § 67 eller § 81 efter den 30. juni 1986,
2) byggeri, der modtager støtte efter lov om boliger for ældre og
personer med handicap, og
3) udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra fonden efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 3. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der
foretages bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom,
inden der meddeles tilsagn efter § 48, § 63 eller § 67.
Boligministeren fastsætter nærmere regler herom.«.
3. I § 62 g, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at betale yderligere
bidrag til fonden for udbedringsarbejder, der udføres med støtte
efter reglerne i dette kapitel, jf. § 62 b, stk. 2, nr. 3.«.
§ 2
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lov nr. 378
af 10. juni 1987 som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18. december
1987 foretages følgende ændringer:
1. I § 15 indsættes som stk. 2.:
»Stk. 2. Boligministeren kan pålægge bygherren at betale et passende
bidrag til dækning af statens administrationsudgifter ved
ansøgningens behandling.«.
2. § 19 affattes således:
»§ 19. Uanset reglerne i § 18 kan lejen for boliger efter § 4 ikke
overstige 15 pct. af lejerens husstandsindkomst op til en
indkomstgrænse på 111.500 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten
over denne grænse, jf. dog stk. 2. Husstandsindkomsten opgøres
efter § 7 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 2. En eventuel difference mellem lejen efter stk. 1 og lejen
efter § 18 betales af kommunen. Dette beløb kan dog ikke
overstige 21.696 kr. årligt. Lejeren skal selv betale et beløb på
mindst 6.300 kr. af lejen. Staten refunderer kommunens udgifter
efter 1.-3. pkt. med 75 pct.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres een gang årligt med
en procent, der er fastsat på finansloven for det foregående år,
jf. dog stk. 4.
Stk. 4. I 1988 og 1989 sker regulering af de i stk. 1 og 2 nævnte
beløb med samme procentsats som de beløb, der er nævnt i § 34 i
lov om individuel boligstøtte.
Stk. 5. Reguleringen efter stk. 3 har gyldighed fra den 1. januar,
første gang 1. januar 1990.«.
3. § 28, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 3-8.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Tilbygninger til og mindre ombygninger af en eksisterende
bygning, som er undtaget fra Byggeskadefondens område, jf. § 62
b, stk. 2 i den hidtidige affattelse, vil dog kunne opnå støtte
fra Byggeskadefonden efter reglerne i lovens kap. 9 a. Det er en
betingelse, at bygningsejeren inden 1. januar 1989 indbetaler et
beløb svarende til 1 pct. af den godkendte anskaffelsessum til
fonden. Indbetalingen kan efter boligministerens nærmere
bestemmelse finansieres ved en dertil svarende regulering af
anskaffelsessummen.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder hovedsagelig to elementer:
II Ændring af lov om boligbyggeri, hvorved Byggeskadefondens
anvendelsesområde udvides.
II Ændring af lov om boliger for ældre og personer med handicap,
hvorved bl.a. reglerne om tilskud til nedbringelse af lejen i
visse ældreboliger føres a jour.
Ad I.
Efter de gældende regler om Byggeskadefonden i lovens kap. 9 a er
arbejder, hvortil der ydes støtte i medfør af lovens § 54 om
udbedring af byggeskader, § 54 a om bl.a. miljøforbedrende
arbejder og § 73 b om byggeskader m.v. på
kollegier/ungdomsboliger, ikke omfattet af fonden.
Ved lov nr. 930 af 19. 12. 1986 om ændring af lov om boligbyggeri
blev kap. 9 a endvidere ændret således, at tilbygninger til og
mindre ombygninger af en eksisterende bygning, kun er omfattet af
Byggeskadefonden, såfremt bygningen i forvejen er omfattet af
fonden, jf. lovens § 62 b, stk. 2.
Denne ændring var primært begrundet i et ønske om at begrænse
fondens risiko. Hertil kom yderligere, at der ved senere
indtrufne skader kunne være tekniske vanskeligheder forbundet med
at fastslå, om en skade er dækket af fonden.
Den kvalitetssikrings- og ansvarsreform, der er indført for det
statslige og statsstøttede byggeri, sigter på såvel opførelse af
nye boliger som på ombygning af eksisterende ejendomme og
arbejder, der får støtte efter de nævnte bestemmelser i
boligbyggelovens §§ 54, 54 a og 73 b.
Byggeskadefondens formål er at sikre, at udbedring af byggeskader i
statsstøttet byggeri kan ske uden økonomiske problemer, og uden
at beboerne kommer ud for store lejeforhøjelser.
Fonden kommer på den ene side til at supplere ansvarsreglerne i
byggeriet ved at yde dækning, hvor ansvarsreglerne ikke dækker,
og har på den anden side som forudsætning, at byggeriet
kvalitetssikres, således at risikoen for skader begrænses.
Denne sammenhæng mellem reformens enkelte dele og hensynet til
beboerne gør det naturligt at overveje at udvide fondens
anvendelsesområde til alt byggeri, som får støtte efter lov om
boligbyggeri (og som allerede er omfattet af kvalitetssikrings-
og ansvarsreglerne).
Der har på denne baggrund været ført forhandlinger med
Byggeskadefondens bestyrelse om en udvidelse af fondens
ansvarsområde. Foreløbig har disse forhandlinger ført til, at
fonden i princippet kan acceptere, at også mindre om- og
tilbygninger af støttet boligbyggeri omfattes af fonden. Med
hensyn til den tekniske afgrænsning af bygningsdele under fonden
vil denne blive drøftet nærmere med fonden.
Efter de gældende regler er udbedringsarbejder, der udføres med
støtte efter bestemmelserne i lovens kap. 9 a, heller ikke
omfattet af Byggeskadefonden. Da sådanne arbejder imidlertid helt
naturligt hører under fondens område, er fonden indforstået med
lovforslagets bestemmelse om, at disse arbejder ligeledes
inddrages under fonden.
Fonden finder derimod, at risikoen ved at medtage
byggeskadeudbedringer og miljøforbedrende foranstaltninger er for
betydelig til, at disse arbejder bør omfattes af fonden.
Ad II.
Forslaget indeholder især en ajourføring af reglerne om regulering
af satserne for tilskud til nedbringelse af lejen i ældreboliger
uden selvstændigt køkken. Forslaget er begrundet i allerede
foretagne ændringer i lovgivningen om individuel boligstøtte.
Administrative og økonomiske konsekevenser
Ad I.
Forslaget medfører ikke øget offentlig administration, men derimod
en vis forenkling.
En udvidelse af Byggeskadefondens anvendelsesområde til også at
omfatte udbedringsarbejder, der er udført med støtte fra fonden,
skønnes ikke at indebære merudgifter for det offentlige.
For byggerier, der ikke er omfattet af fonden, og som har fået
tilsagn efter den 1. juli 1986, er eller vil der blive stillet
krav om, at der afsættes 1/2 pct. af anskaffelsessummen til
afholdelse af 5-års eftersyn. Hvad angår forslaget om
genetablering af den oprindelige ordning for så vidt angår til
tilbygninger og mindre ombygninger, medfører dette en forhøjelse
af de enkelte anskaffelsessummer for disse arbejder på 1/2 pct.,
jf. lovens § 62 g, stk. 2, således at der ialt kan indbetales 1
pct. af anskaffelsessummen til Byggeskadefonden. Da der kun
skønnes at fremkomme et mindre antal af denne type projekter,
indebærer forslaget således begrænsede merudgifter til lån,
rente- og afdragsbidrag. De samlede udgifter anslås skønsmæssigt
at ville blive af en størrelsesorden på ca 1/2 mill. kr. årligt,
heraf udgør de statslige og kommunale udgifter ca 90.000 kr.
Ad 2
Da der kun påregnes opført et meget begrænset antal boliger af den
pågældende art, skønnes forslaget ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilbygninger og mindre
ombygninger nu foreslås inddraget under Byggeskadefonden, jf.
bemærkningerne til nr. 2.
Efter forslaget vil tilbygninger og mindre ombygninger, der ikke er
omfattet af Byggeskadefonden, fortsat kunne opnå støtte efter de
hidtil gældende regler i lovens kap. 8 til udbedring af
eventuelle byggeskader. Der er her tænkt på de tilfælde, hvor
bygningsejeren ikke måtte have benyttet sig af den særlige
overgangsordning i lovforslagets § 3.
Til nr. 2
Forslaget indebærer som nævnt i de almindelige bemærkninger, at
tilbygninger til og mindre ombygninger af eksisterende bygninger
påny inddrages under Byggeskadefondens område, således at alle
tilbygninger og ombygninger herefter vil være omfattet af denne.
Ændringen er tillige begrundet med, at der i praksis er store
vanskeligheder forbundet med at sondre mellem store og mindre
ombygninger.
Da også mindre om- og tilbygninger foreslås inddraget under fonden,
vil der også vedrørende sådanne projekter skulle foretages et
førsyn, jf. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 477 af 1. juli
1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og
tilbygning til en eksisterende bygning m.v.
I forbindelse med tilbygninger og ombygninger af en eksisterende
ejendom vil der naturligt kunne opstå problemer med hensyn til
afgrænsningen af omfanget af dækningen fra Byggeskadefonden.
Udgangspunkt vil her være, at kun de bygningsdele, der er givet
støtte til, er omfattet af Byggeskadefonden, dog således at andre
dele af den eksisterende bygning, der direkte er berørt af den
pågældende tilbygning eller ombygning, eventuelt kan omfattes af
Byggeskadefonden.
Boligministeren vil i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om
dækning fra Byggeskadefonden, herunder om de ovenfor nævnte
forhold vedrørende omfanget af dækningen.
Til nr. 3
Det foreslås, at der ikke skal betales yderligere bidrag til fonden
for udbedringsarbejder, der bekostes af fonden.
Til § 2
Til nr. 1
Bestemmelsen giver i lighed med, hvad der gælder efter § 58, stk. 2
i lov om boligbyggeri, boligministeren adgang til at opkræve et
administrationsgebyr, det såkaldte »promillegebyr« hos
bygherrerne.
Udgiften til administrationsgebyr skal afholdes indenfor den
økonomiske ramme (rammebeløbet), indenfor hvilken byggeriet skal
kunne opføres.
Til nr. 2
Forslaget vedrører kun de plejehjemslignende ældreboliger uden eget
køkken, som kommunalbestyrelsen efter lovens § 4 kan give
tilladelse til i særlige tilfælde. Det forventes, at det kun vil
blive et forholdsvis begrænset antal boliger, der indrettes på
denne måde.
Forslaget indebærer ikke realitetsændringer udover, at der i
forslagets stk. 2. - i lighed med de gældende regler i
lovgivningen om individuel boligstøtte - fastsættes et
maksimumsbeløb for den årlige leje, hvortil der kan ydes støtte.
Som anført i de almindelige bemærkninger, er der tale om en
ajourføring. Det har hele tiden været hensigten, at lejen for de
her omhandlede ældreboliger uden eget køkken skulle fastsættes
efter lignende retningslinier, som i de tilfælde, hvor der kunne
ydes boligstøtte. Der henvises til bemærkningerne til forslag til
lov om boliger for ældre og personer med handicap (L 116 fremsat
den 3. december 1986).
De i den gældende bestemmelse anførte beløb svarer til de
beløbssatser, der blev indført ved lov nr. 64 af 10. marts 1982
om individuel boligstøtte, der trådte i kraft den 1. januar 1983.
Disse satser er imidlertid siden blevet ændret og reguleret,
senest ved lov nr. 948 af 23. december 1986 og nr. 379 af 10.
juni 1987, som trådte i kraft 1. januar 1988.
I forslaget præciseres, at boligtagerens betaling for sådanne
ældreboliger, der måtte blive indrettet som ikke-selvstændige
lejligheder uden eget køkken, fastsættes efter samme princip, som
i de tilfælde, hvor der kunne ydes boligstøtte. Således
tydeliggøres, at husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i lov
om individuel boligstøtte. Det præciseres også, at lejeren -
uanset muligheden for støtte - altid selv skal betale en del af
sin boligudgift, hvilket svarer til princippet i lov om
individuel boligstøtte. Endvidere fastslås det, at de i lov om
individuel boligstøtte fastsatte maksimumsbeløb for den årlige
boligstøtte også finder anvendelse. Reguleringsordningen i stk. 3
følger tilsvarende reguleringsbestemmelserne i lov om individuel
boligstøtte. Der vil således i relation til støttemuligheder ikke
være forskel på, om boligen er med eller uden køkken.
Til nr. 3.
Ændringen er en konsekvens af, at private ikke kan opføre eller
drive ældreboliger.
Til § 3
Bestemmelsen indeholder en særlig overgangsordning, hvorefter de
tilbygninger til og mindre ombygninger af en eksisterende
bygning, som hidtil har været undtaget fra Byggeskadefondens
område, jf. lovens § 62 b, stk. 2, også får mulighed for at blive
omfattet af denne.
En betingelse herfor er, at bygningsejeren inden den 1. januar 1989
indbetaler et beløb svarende til 1 pct. af den godkendte
anskaffelsessum til fonden. Indbetalingen kan efter
boligministerens nærmere bestemmelse finansieres ved en
regulering af anskaffelsessummen.
For de byggerier, der er omfattet af den foreslåede overgangsregel,
vil det beløb, der i forbindelse med tilsagnet er afsat til 5-års
eftersynet, og som skal være anbragt således, at det er tilstede,
når eftersynet skal foretages, kunne overføres til
Byggeskadefonden. For disse byggerier vil der således kun blive
behov for, at tilsagnet forhøjes med yderligere 1/2 pct.
Hvad særlig angår de tilbygninger til og mindre ombygninger af
almennyttigt byggeri, hvor bygningsejeren ikke benytter sig af
den ovenfor nævnte ordning, vil disse fortsat have mulighed for
at opnå støtte til udbedring af byggeskader efter reglerne i
lovens kap. 8, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 1.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 550 af 18. august
1987, som ændret ved § 1 i lov nr. 843 af 18. december 1987
foretages følgende ændringer:
1. § 54, stk. 1, 2. pkt. affattes således:
»Det er en betingelse, at der til byggeriet er meddelt tilsagn om
offentlig støtte inden 1. juli 1986, eller at et tilsagn efter
denne dato kun omfatter tilbygninger og mindre ombygninger, der
ikke er omfattet af Byggeskadefonden.«.
§ 54. Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige tilfælde
med boligministerens tilladelse yde lån til udbedring af
ekstraordinære bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri, som
ikke dækkes ved erstatninger eller gennem forsikringer. Det er en
betingelse, at der til byggeriet er meddelt tilsagn om offentlig
støtte inden 1. juli 1986, eller at et tilsagn efter denne dato
kun omfatter tilbygning til og mindre ombygninger af en
eksisterende bygning, jf. § 62 b, stk. 2. Udbedringsudgiften
efter fradrag af erstatnings- eller forsikringsbeløb skal udgøre
mindst 10 pct. af bygningsværdien inden skadens indtræden.
Sidstnævnte betingelse kan dog fraviges ved byggeri, hvortil der
er bevilget driftssikring i medfør af lov om midlertidig
offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede
kollegier, og byggeri, hvortil der er givet tilladelse til
omprioritering til indekslån eller bevilget støtte i medfør af
lov om omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger
og om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om
boligbyggeri.
2. § 62 b affattes således:
» § 62 b. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til
formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag
i forhold ved opførelsen af byggeriet.
Stk. 2. Fonden omfatter:
1) byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, §
63, § 67 eller § 81 efter den 30. juni 1986,
2) byggeri, der modtager støtte efter lov om boliger for ældre og
personer med handicap, og
3) udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra fonden efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 3. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der
foretages bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom,
inden der meddeles tilsagn efter § 48, § 63 eller § 67.
Boligministeren fastsætter nærmere regler herom.«.
§ 62 b. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til
formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag
i forhold ved opførelsen af byggeriet. Fonden omfatter byggeri,
der modtager støtte efter lov om boliger for ældre og personer
med handicap samt byggeri, som modtager tilsagn om offentlig
støtte efter § 48, § 63, § 67 eller § 81 efter den 30. juni 1986,
jf. stk. 2.
Stk. 2. Byggeskadefonden omfatter uanset tidspunkt for meddelelse af
tilsagn ikke tilbygning til og mindre ombygninger af en
eksisterende bygning, medmindre bygningen i forvejen er omfattet
af fonden.
Stk. 3. Ved om- og tilbygninger, der ikke er omfattet af stk. 2,
skal bygherren foranledige, at der foretages bygningsgennemgang
samt udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn
efter § 48, § 63, § 67 eller § 81.
Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om bestemmelserne
i stk. 2 og 3.
3. I § 62 g, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at betale yderligere
bidrag til fonden for udbedringsarbejder, der udføres med støtte
efter reglerne i dette kapitel, jf. § 62 b, stk. 2, nr. 3.«.
Stk. 2. Bidraget for det enkelte byggeri udgør 1 pct. af den inden
byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum.
Bidraget indbetales kontant senest på byggeriets
afleveringstidspunkt, ved private andelsboliger dog senest på
skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.
§ 2
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lov nr. 378
af 10. juni 1987, som ændret ved § 2 i lov nr. 843 af 18.
december 1987 foretages følgende ændringer:
1. I § 15 indsættes som stk. 2.:
»Stk. 2. Boligministeren kan pålægge bygherren at betale et passende
bidrag til dækning af statens administrationsudgifter ved
ansøgningens behandling.«.
§ 15. Støtte kan kun bevilges, såfremt de arbejder, hvortil der
ønskes støtte, ikke er påbegyndt.
2. § 19 affattes således:
»§ 19. Uanset reglerne i § 18 kan lejen for boliger efter § 4 ikke
overstige 15 pct. af lejerens husstandsindkomst op til en
indkomstgrænse på 111.500 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten
over denne grænse, jf. dog stk. 2. Husstandsindkomsten opgøres
efter § 7 i lov om individuel boligstøtte.«.
Stk. 2. En eventuel difference mellem lejen efter stk. 1 og lejen
efter § 18 betales af kommunen. Dette beløb kan dog ikke
overstige 21.696 kr. årligt. Lejeren skal selv betale et beløb på
mindst 6.300 kr. af lejen. Staten refunderer kommunens udgifter
efter 1.-3. pkt. med 75 pct.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres een gang årligt med
en procent, der er fastsat på finansloven for det foregående år,
jf. dog stk. 4.
Stk. 4. I 1988 og 1989 sker regulering af de i stk. 1 og 2 nævnte
beløb med samme procentsats som de beløb, der er nævnt i § 34 i
lov om individuel boligstøtte.
Stk. 5. Reguleringen efter stk. 3 har gyldighed fra den 1. januar,
første gang 1. januar 1990.'.
§ 19. Uanset reglerne i § 18 kan lejen for boliger efter § 4 ikke
overstige 15 pct. af lejerens husstandsindkomst op til en
indkomstgrænse på 45.200 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten
over denne grænse.
Stk. 2. En eventuel difference mellem lejen efter stk. 1 og lejen
efter § 18 betales af kommunen. Staten refunderer kommunens
udgifter efter 1. pkt. med 75 pct.
Stk. 3. Indkomstgrænsen i stk. 1 reguleres een gang årligt med en
procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.
Stk. 4. De regulerede beløb har gyldighed fra den følgende 1.
januar, første gang 1. januar 1989.
3. § 28, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 3-8.
Stk. 3. Tilbudspligten kommer dog ikke til anvendelse, når
erhververen er medejer eller ægtefælle.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri
Folketingsåret 1982-83
Lovforslag nr. 190
Fremsættelse F 9505 1. behandling F 10062 2. behandling F 12299 Ikke vedtaget Lovforslag nr. 216 Fremsættelse F 12368 1. behandling F 12531 Ikke vedtaget Folketingsåret 1983-84 (1. samling) Lovforslag nr. 7 Fremsættelse F 73 1. behandling F 428 2. behandling F 1155 3. behandling F 1351 Loven stadfæstet 16. november 1983 (Lovt. nr. 532). Folketingsåret 1983-84 (2. samling) Lovforslag nr. 145 Fremsættelse F 3095 1. behandling F 3555 2. behandling F 6484 3. behandling F 7065 Loven stadfæstet 6. juni 1984. (Lovt. nr. 283). Folketingsåret 1984-85 Lovforslag nr. 184 Fremsættelse F 6290 1. behandling F 6876 Ikke vedtaget Lovforslag nr. 217 Fremsættelse F 8902 1. behandling F 9248 2. behandling F 10800 3. behandling F 11070 Loven stadfæstet 6. juni 1985. (Lovt. nr. 248). Folketingsåret 1985-86 Lovforslag nr. 29 Fremsættelse F 435 1. behandling F 770 2. behandling F 4098 3. behandling F 4647 Loven stadfæstet 19. december 1985. (Lovt. nr. 577). Lovforslag nr. 140 Fremsættelse F 5960 1. behandling F 6618 Ikke vedtaget Lovforslag nr. 255 Fremsættelse F 10757 1. behandling F 10949 2. behandling F 12153 3. behandling F 12504 Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovt. nr. 303). Folketingsåret 1986-87 Lovforslag nr. 101 Fremsættelse F 2522 1. behandling F 2949 2. behandling F 4417 3. behandling F 4812 Loven stadfæstet 19. december 1986. (Lovt. nr. 930). Lovforslag nr. 117 Fremsættelse F 3441 1. behandling F 4128 2. behandling F 11850 3. behandling F 12128 Loven stadfæstet 10. juni 1987. (Lovt. nr. 379). Lovforslag nr. 191 Fremsættelse F 6863 1. behandling F 7870 2. behandling F 10965 3. behandling F 11097 Loven stadfæstet 13. maj 1987. (Lovt. nr. 265). Lovforslag nr. 101 Fremsættelse F 2210 1. behandling F 11097 2. behandling F 11097 3. behandling F 11097 Loven stadfæstet 00 0000. (Lovt. nr. 000). Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boliger for ældre og personer med handicap Folketingsåret 1986-87 Lovforslag nr. 116 Fremsættelse F 3441 tillæg A 2303 1. behandling F 4128 2. behandling F11850 3. behandling F 12116 Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovt. nr. 378) Lovforslag nr. 101 Fremsættelse F 2210 1. behandling F 12116 2. behandling F 12116 3. behandling F 12116 Loven stadfæstet 00 0000. (Lovt. nr. 000).