Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00156@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri foretages følgende

ændringer:

1. I § 12, stk. 2 indsættes som nr. 4.:

»4) har erhvervet fiskelicens til fritidsfiskeri for det pågældende

kalenderår.«

2. § 12, stk. 3, stk. 4 og stk. 5 ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Personer, der ikke er registrerede som erhvervs- eller

bierhvervsfiskere, må ikke mod vederlag overdrage fangster fra

deres fiskeri.

Stk. 4. For en fiskelicens betales et årligt gebyr, hvis størrelse

fastsættes af fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra det

udvalg, der er nævnt i § 12 a.

Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra

det udvalg, der er nævnt i § 12 a, regler om fritidsfiskeriet,

herunder om:

1) fiskeredskaber, som fritidsfiskere må benytte,

2) helt eller delvis forbud imod fritidsfiskeri i visse perioder.

Stk. 6. Fiskeriministeren skal ved fastsættelse af regler efter stk.

5 lægge vægt på, at fritidsfiskeriet udøves på en sådan måde, at

der bl.a. tages hensyn til beskyttelse af bestandene, det

bestående erhvervsfiskeri og godkendte planer for udsætning af

fisk.«

3. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. Fiskeriministeren nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalget

består af 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1

repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk

Kystfiskerforening, 1 repræsentant for Danmarks

Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk

Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser og 1 repræsentant for Fiskeriministeriet.

Formanden beskikkes af Fiskeriministeren blandt udvalgets

medlemmer.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 12 b. Gebyret for fiskelicensen indbetales til Fiskeriministeriet.

Kvittering for betalt licens skal sammen med behørig legitimation

medbringes under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til

andre.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for

licensordningen og administrationen heraf.

Stk. 3. Personer, som driver fritidsfiskeri, og som ikke efterkommer

tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som

legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale en

licens, som svarer til det dobbelte af licensen for 1 år. Såfremt

licensafgift allerede -åtte være betalt, og kvittering forevises

sammen med legitimation på den lokale fiskerikontrolstation

senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halv licens.

Stk. 4. Gebyret for fiskelicens efter stk. 3, tillægges

udpantningsret.«

4. § 31 affattes således:

»§ 31. Fiskeriministeren yder tilskud, der fastsættes på de årlige

bevillingslove, til fiske-leje, herunder udsætninger.

Stk. 2. Tilskuddet kan anvendes til fiskepleje i farvande omfattet

af denne lov og søer, vandløb m.v. omfattet af lov om

ferskvandsfiskeri.

Stk. 3. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra det

udvalg, der er nævnt i § 12 a afgørelse om anvendelsen af det

tilskud, der afsættes i medfør af stk. 1 og indtægterne fra

fritidsfiskerlicensen til fiskepleje. Fiskeriministeren skal

herunder tilstræbe, at den samlede fiskeplejeindsats i videst

muligt omfang tilgodeser alle farvandsområder og et bredt udsnit

af fiskearter.

Stk. 4. Udarbejdelse af udsætningsplaner, og iværksættelsen af

fiskeplejen i øvrigt varetages af Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser.«

5. I § 42, stk. 1, nr. 1) indsættes efter »§ 12, stk. 2«: »og 3«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg afgav den 3. juni 1987

beretning til lovforslag til lov om licens til rekreativt fiskeri

m.v. L 201. Udvalget fandt ikke baggrund for at gennemføre

lovforslaget, som det forelå.

Udvalget opfordrede i stedet i sin beretning regeringen til snarest

at indkalde det i henhold til lov om saltvandsfiskeri § 12, stk.

4 nedsatte udvalg til yderligere forhandlinger om, hvorledes der

kan sikres midler til fiskepleje og udsætninger samtidig med, at

der gennemføres hensigtsmæssige regler for fritidsfiskeri,

således at lovforslag herom kunne fremsættes i folketingsåret

1987-88.

I beretningen nævntes endvidere, at følgende muligheder burde indgå

i § 12, stk. 4 udvalgets overvejelser:

- Mulighed for, med midler fra statskassen, at supplere foreningers

godkendte udsætningsplaner fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser efter et »krone til krone« princip.

Udsætningsplanerne bør omfatte både salte og ferske vande.

- Indførelse af en eventuel promilleafgift pr. kg landet fisk, som

indbetales i en fiskefond.

- Omsætningsforbud ved salg af fisk for andre end erhvervs- og

bierhvervsfiskere.

- Frit redskabsvalg for fritidsfiskeri, kombineret med en licens i

det omfang, der anvendes mere end 1 redskab.

- Tekniske reguleringer, herunder maskestørrelser.

- Indførelse af fredede områder efter indstilling fra

lokalforeninger.

- Indførelse af periodevise begrænsninger i fritidsfiskeriet efter

lokale forhandlinger.

§ 12, stk. 4 udvalget har i sine drøftelser af problemstillingen

inddraget de af Landbrugs- og Fiskeriudvalget opstillede

elementer.

Udvalget har ønsket anvendt et »krone til krone« princip, hvorefter

statskassen supplerer foreningernes udsætninger i såvel salte som

ferske vande.

En promilleafgift pr. kg landet fisk eksisterer allerede i

Laksefonden og vil i løbet af 1988 ligeledes blive aktuel i

Ålefonden. Disse fonde ønsker dog ikke at lade deres provenu

indgå i en fælles fiskepulje, men vil selv administrere de

midler, som direkte er indkrævet af fondene. Praktisk taget hele

provenuet i disse fonde anvendes til udsætninger.

Omsætningsforbud for andre end erhvervs- og bierhvervsfiskere har

der været enighed om i udvalget.

For så vidt angår et frit redskabsvalg for fritidsfiskeri,

kombineret med en licens, har der været enighed om indførelse af

en licens og til at begynde med af en størrelsesorden på 250 kr.

årligt.

Spørgsmålet om et frit redskabsvalg for fritidsfiskeri har været

drøftet indgående i udvalget, og efter at man i forskellige

udkast har dels tiltrådt dels fraveget princippet om et frit

redskabsvalg, fandt udvalget ved forhandlingernes afslutning, at

den regulering af fritidsfiskeriet, som alle de i § 12, stk. 4

udvalget repræsenterede organisationer bortset fra Jydsk

Fritidsfiskerforbund har størst tillid til, er en antalsmæssig

begrænsning. Man har dog været enige om, at en officiel

mærkeordning ikke i første omgang skulle være nødvendig. Der var

ikke fuldstændig enighed om redskabsantallet. Dog agter

fiskeriministeren på grundlag af de fremkomne tilkendegivelser at

fastsætte, at fritidsfiskerne efter frit valg skal kunne anvende

6 redskaber af de hidtil tilladte typer, dog således at kun 1

redskab må være en pæleruse.

For så vidt angår denne pæleruse, er det hensigten, at den skal

anmeldes til fiskerikontrollen efter samme regler, som er

gældende for erhvervsfiskeres ruse- og bundgarnsredskaber, og

således at pladser først tildeles fritidsfiskere, når samtlige

erhvervsfiskere har fået tildelt pladser.

Der har været drøftet forskellige muligheder for inddragelse af det

lokale element. Det har været drøftet at opdele landet i 10

zoner, inden for hvilke lokalnævn skulle kunne indstille, at

forskellige redskabsreguleringer blev indført. Under indtryk af

den relative enighed, der dog til slut var i udvalget om en

regulering af fritidsfiskeriet gennem en antalsmæssig

begrænsning, har man ikke fundet, at der var behov for disse

lokalnævn.

Indførelse af periodevise begrænsninger i fritidsfiskeriet har

specielt været drøftet med henblik på forbud i perioder omkring

udsætninger, og udvalgets medlemmer har også været enige i, at

sådanne begrænsninger bør finde sted.

Man har ment, at det var uhensigtsmæssigt at gennemføre disse

begrænsninger ved lovgivning, idet udsætningerne foregår over en

1-2 måneders periode, og ofte udføres med ganske kort varsel.

Organisationerne har erklæret, at de indbyrdes vil kunne løse disse

problemer gennem deres lokalforeninger, dels ved forhandlinger,

dels ved opslag og annoncering. På denne måde vil foreningerne

selv bidrage til, at det lokale element tillægges vægt i den

samlede problematik vedrørende fiskepleje og rekreativt fiskeri.

Ved en licensbetaling over postgiro og uden en registrering af de

til fritidsfiskeri berettigede personer samt uden en mærkeordning

vil man undgå de store administrative omkostninger, som har været

forbundet med tidligere forslag om regulering af

fritidsfiskeriet. Kvitteringen gælder som dokumentation for

retten til at drive fritidsfiskeri. Til gengæld kan bortkomne

kvitteringer ikke erstattes.

Det er hensigten ved bekendtgørelse at indføre en generel

antalsmæssig begrænsning, som er gældende for hele landet.

Såfremt der viser sig at være behov herfor, vil en mærkeordning,

som indebærer udlevering af officielle fiskeredskabsmærker samt

eventuel registrering af fritidsfiskere, på grundlag af

personnumre, kunne indføres.

Bekendtgørelse om redskabsantallet, og at fritidsfiskerne i medfør

af den gældende saltvandsfiskerilovs § 21 selv skal mærke

redskaberne med navn, adresse og dato for licensindbetalingen,

udstedes med virkning fra den 1. januar 1989. Bekendtgørelsen

forudses foreløbig at skulle gælde i 2 år, idet man herefter kan

vurdere effekten af den samlede regulering af fritidsfiskeriet.

Allerede ved udgangen af 1989 vil fiskeriministeren dog anmode §

12 a udvalget om en vurdering af effekten af ordningen med

henblik på vurdering af eventuelt behov for fremtidige ændringer

af bekendtgørelsen.

Ferskvandsfiskeriforeningen har ikke fundet de begrænsninger, som

ligger i lovforslaget, vidtgående nok, og har, uden dog at opnå

tilslutning fra anden side, fremsat et forslag om, at

fritidsfiskeri kun skulle være tilladt fredag, lørdag og søndag,

men til gengæld med et ubegrænset antal redskaber.

Vedrørende indtægter til fiskeplejen har sportsfiskerforbundet

principielt fastholdt sit ønske om et fisketegn for alle

kategorier af fiskere, men man har af hensyn til ønsket om at

finde en løsning accepteret at medvirke til en anden ordning,

forudsat at andre grupper af fiskere ligeledes bidrager, og at

staten hvert år bevilger et beløb, der svarer til den frivillige

indsats.

Danmarks Sportsfiskerforbund har herefter meddelt, at forbundet selv

påregner årligt at anvende et beløb af størrelsesordenen 2-3

mill. kr. til formålet. Ferskvandsfiskeriforeningen forventer at

anvende ca. 1 mill. kr. årligt. Erhvervsfiskerne bidrager

allerede gennem en afgift pr. kg landet laks til aktiviteter

inden for fiskeplejen. På fondens budget for 1988 er afsat

764.000 kr. til udsætningsformål. En ålefond er under etablering,

og fondens hovedformål vil blive at udsætte ål. Afgiften

forventes at blive 1 krone pr. kg landet ål. Dette betyder - med

det nuværende fangstniveau - en indtægt til fonden på ca. 1,5

mill. kr. årligt. Disse bidrag til fiskeplejen samt den

bevilling, der vil kunne stilles til rådighed, suppleres af

indtægterne fra fritidsfiskerlicensen.

Danmarks Sportsfiskerforbunds, Ferskvandsfiskeriforeningen for

Danmark, Laksefondens og Ålefondens bidrag til fiskeplejen

administreres af foreningerne og fondene selv, medens

Fiskeriministeriet (Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser), kun

direkte skal administrere licensmidlerne samt de af staten ydede

supplerende midler.

For at sikre en målrettet indsats for fiskeplejen, der tilgodeser

formålet - en aktiv bestandspleje - mest muligt, samtidig med at

så mange fiskere som muligt får udbytte af arbejdet, skal der

foretages en samlet planlægning. Ansvaret herfor påhviler

fiskeriministeren efter rådgivning fra det udvalg, der nedsættes

i medfør af lovforslagets § 12 a. Dette har der været tilslutning

til i det rådgivende § 12, stk. 4 udvalg, dog har

Sportsfiskerforbundet ønsket bemærket, at alle penge til

udsætninger m.v. - også sportsfiskerforbundets egne midler -

burde indgå i en fælles pulje, som § 12 a udvalget skal have

bestemmende indflydelse på. Man er enig i, at midlerne skal

anvendes til fiskepleje og til den dertil knyttede forskning, men

havde ønsket, at udvalget skulle have egentlig besluttende

myndighed over midlerne. Sportsfiskerforbundet kan dog acceptere,

at de penge, som Laksefonden selv har opkrævet, skulle undtages

fra en sådan ordning.

Ved et forsigtigt skøn om, at mindst ca. 20.000 personer vil løse

licens til fritidsfiskeri, vil dette betyde en indtægt på ca. 5

mill. kr. årligt.

Anvendelsen af samtlige de midler, som skal bruges til fiskepleje,

forventes at blive en fortsættelse af det arbejde, der er udført

af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser i 1987 for de 10 mill.

kr., staten stillede til rådighed, og som vil blive fortsat for

den tilsvarende statsbevilling i 1988. Arbejdet har især været

koncentreret om udsætninger af de fiskearter, hvormed der har

været størst erfaring - dvs. ørred og andre laksefisk. Herudover

har der dog været udsat ål, og da erfaringerne på dette område er

begrænsede, har der i tilslutning hertil været udført en række

forsøg. Ved en sikring af fortsættelsen af arbejdet med

fiskeplejen, vil man udvide arbejdet til andre fiskearter,

herunder de egentlige marine arter. Dette kræver imidlertid en

forsøgs- og forskningsindsats, der løber parallelt med

udsætningerne, da erfaringerne på dette område er relativt

begrænsede. Dette bør indgå i planlægningen. Det samme gælder for

flere arter af ferskvandsfisk.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Ordningen planlægges i første omgang udelukkende baseret på et

giroindbetalingssystem, uden egentlig personregistrering.

Udgifterne til trykning af 20.000 girokort skønnes at ville

udgøre ca. 10.000 kr. i 1988 og hvert af de følgende år.

Såfremt erfaringerne med ordningen senere gør det nødvendigt at

foretage en mere detaljeret registrering af fritidsfiskerne og

genindførelse af en mærkeordning, kan udgifterne ved etablering

og drift af ordningen afholdes af licensindtægterne.

I 1988 vil der desuden skulle afholdes en udgift på ca. 400.000 kr.

til information om licensordningen og mindre

administrationsomkostninger. Beløbet vil blive anvendt til

annoncer, brochurer og eventuelt OBS-indslag i TV. I 1989 og

følgende år bør der desuden anvendes et mindre beløb af

licensindtægterne til oplysning om ordningen, skønsmæssigt

anslået til 90.000 kr.

Udgifter til administration og etablering af ordningen i 1988 vil

blive afholdt af Fiskeriministeriet. Da hele etableringen af

ordningen sikrer en fortsættelse af arbejdet med den

fiskeplejeindsats, der er udført i 1987, og som fortsætter i

1988, vil beløbet blive afholdt af den bevilling på 10 mill. kr.,

der er stillet til rådighed for fiskepleje i 1988.

Licensbeløbet og det beløb, der i medfør af de årlige finanslove

afsættes, vil hovedsagelig blive anvendt til et projekt

vedrørende udsætning af fisk, fiskeyngel og ophjælpning af

fiskebestandene i øvrigt, herunder forskningsmæssige udgifter.

Midlerne vil bl.a. blive anvendt til aflønning af en

projektgruppe, der tilknyttes Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser. Arbejdet er en fortsættelse af det projekt, der

er igangsat for de 10 mill. kr., som er afsat på finansloven for

hvert af årene i 1987 og 1988.

Udgifterne til indkøb og udsætning af fisk og fiskeyngel vil være

afhængige af såvel fiskearter som mængderne heraf og vil blive

afpasset efter de indkomne licensbeløbs og bevillingens

størrelse. Licensafgiften fastsættes til 250 kr. for 1989. Det

ventes, at mindst 20.000 personer vil løse licens for året 1989.

Det forudses samtidig, at den private indsats, som staten supplerer

ved en bevilling, bliver på ca. 6 mill. kr.

Indkomne, men ikke forbrugte licensmidler og statsmidler i et

finansår overføres til anvendelse i efterfølgende finansår af

hensyn til den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af

projektarbejdet. (Tekstanmærkning herom vil blive søgt optaget på

FFL 89).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Indførelse af licensbetaling indgår i den ændrede regulering af

fritidsfiskeriet. Fritidsfiskerne vil på denne måde komme til at

bidrage til det samlede fiskeplejeprojekt.

Ordningen baseres på et giroindbetalingssystem.

Til nr. 2

Indførelsen af omsætningsforbud for lyst- og fritidsfiskeres

fangster indgår som et led i den samlede regulering af det

rekreative fiskeri.

Omsætningsforbuddet sigter mod at fastholde den enkelte lyst- og

fritidsfiskers fiskeri på et relativt begrænset niveau, så

karakteren af en rekreativ aktivitet bibeholdes.

Gebyret fastsættes for 1989 til 250 kr. årligt. Beløbets størrelse

kan ændres af fiskeriministeren under hensyntagen til

prisændringer på de med ordningen forbundne omkostninger herunder

fiskepleje. Af licensen afholdes således udgifter til fiskeplejen

og den dertil knyttede forskning samt administration og

etablering af ordningen og information herom.

Der forventes udstedt bekendtgørelse om, at fritidsfiskernes

redskabsvalg stadig ligger indenfor de i dag tilladte

redskabstyper. Udgangspunktet vil være, at fritidsfiskere må

anvende 6 redskaber efter frit valg, heraf dog kun 1 pæleruse.

I saltvandsfiskerilovens § 21 er der hjemmel til at fastsætte

bestemmelser om mærkning af redskaber. Det er hensigten at

fastsætte bestemmelser om, at fritidsfiskerne herefter selv skal

mærke redskaberne med oplysning om navn, adresse og dato for

indbetaling af licens.

Til nr. 3

Udvalget er sammensat som det nuværende § 12, stk. 4 udvalg.

Efter lovens § 42 er overtrædelse af § 12 stk. 2, sanktioneret med

bødestraf. Det har ikke været Fiskeriministeriets tanke, at

overtrædelse af licenskravet i normaltilfældene skulle være

kriminaliseret og i stedet foreslås indført en gebyrordning, der

svarer til den, der kendes vedrørende parkeringsovertrædelser og

overtrædelser af statsbaneloven jfr. statsbaneloven § 7.

I stedet foreslås gebyret tillagt udpantningsret, således at straf

efter § 42 kun vil komme på tale i særlig grove tilfælde.

Ved udøvelse af kontrol med licensen og legitimation vil

fiskerikontrollen stille lempelige krav til den legitimation unge

under 18 år skal forevise.

Til nr. 4

Gennem den indsats der ydes af de foreninger, der er nævnt i § 12 a

og de fonde disse foreninger har oprettet ydes der en indsats for

fiskeplejen. Fiskeplejeformålet fremmes endvidere gennem

licensmidlerne. Statstilskuddet, der fastsættes på de årlige

bevillingslove er et supplement hertil og fastsættes under

hensyntagen til de beløb som disse foreninger efter de seneste

godkendte årsregnskaber, har anvendt til fiskeplejeformål. For

1989 og 1990 tages der dog udgangspunkt i de budgetterede

udgifter til formålet.

Til nr. 5

Bestemmelsen i § 12, stk. 5 kan strafsanktioneres i henhold til

lovens § 42, stk. 2. Bøderne forudsættes at få et sådant niveau,

at reglerne sikres overholdt.

Til § 2

Efter lovens ikrafttræden gælder bekendtgørelse nr. 875 af 12.

december 1986, om de redskaber, som må anvendes af fritidsfiskere

ved fiskeri på dansk fiskeriterritorium, samt bekendtgørelse nr.

876 af 12. december 1986, om mærkning af fiskeredskaber fortsat.

Det forventes at der med virkning fra den 1. januar 1989 udstedes

nye bekendtgørelser af det indhold, der er beskrevet i

bemærkningerne.

Versioner

1. 1988-05-21