Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00170@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af

25. juni 1987, som senest ændret ved lov nr. 871 af 23. december

1987 foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en

sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er

forsikret mod følgerne af sygdommen efter denne lov.

Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene før

befrugtning eller efter fødsel har skadende effekt på foster

eller barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven ved

ændring af erhvervssygdomsfortegnelsen eller efter § 10, stk. 3.«

2. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne ved fosterskader kan

tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.«

Stk. 3-6 bliver stk. 4-7.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1988 og har virkning for børn født

med skader efter dette tidspunkt.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Socialministeren har den 30. april 1987 nedsat et udvalg, som på

baggrund af de gennem snart 10 år indvundne erfaringer med loven

skal foretage en detaljeret gennemgang af

arbejdsskadeforsikringsloven med henblik på at stille forslag om,

på hvilke områder der er behov for ændringer i loven.

Udvalget har forlods behandlet spørgsmålet om, hvorvidt et barn, der

har pådraget sig en sygdom som følge af forældrenes arbejde, bør

omfattes af arbejdsskadeforsikringsloven, og har den 9. december

1987 afgivet delbetænkning om dette spørgsmål.

Udvalget har fundet, at videnskabelige undersøgelser viser klar

sammenhæng mellem visse kemiske påvirkninger af den gravide og

opståede fosterskader. Det er tillige opfattelsen, at der kan

opstå fosterskader ved den gravides udsættelse for infektioner,

efter udsættelse for stråling, ekstrem fysisk arbejdsbelastning

og fysiske traumer.

Udvalget har foreslået, at der i arbejdsskadeforsikringsloven åbnes

mulighed for at give erstatning i lighed med erstatning for

erhvervssygdomme, således at de påvirkninger og de sygdomme,

disse påvirkninger kan medføre hos det levendefødte barn,

indbygges i erhvervssygdomsfortegnelsen.

Hvor der er mulighed for, at påvirkninger, der ikke er opført i

listen, kan have fosterskadende effekt, foreslås tilfældet

forelagt for erhvervssygdomsudvalget, før afgørelse træffes.

Udvalget har ikke fundet klar dokumentation for en sammenhæng mellem

skader og påvirkninger, der finder sted før befrugtning eller

efter fødslen.

På grund af mistanken om sammenhæng har udvalget dog fundet, at der

bør åbnes mulighed for at anerkende sådanne skader, når

tilstrækkelig dokumentation foreligger.

Økonomiske konsekvenser

Udvalget har skønnet over udgifterne ved den foreslåede udvidelse af

arbejdsskadeforsikringsloven med fosterskader.

Udgiftsskønnet er beregnet på grundlag af erfaringerne ved

vaccinationsskadeerstatningsloven. Alle hidtidige afgørelser

efter denne lov vedrører skader før 1978 og er truffet efter

regler svarende til ulykkesforsikringslovens. Den gennemsnitlige

invaliditetsgrad for disse afgørelser er godt 80 (81,3). Hvis

dette svarer til en meengrad på 80 og en erhvervsevnetabsprocent

på 80, vil udgifterne blive pr. skade:

Meenerstatning: 235.000 kr.

Erhvervsevnetabserstatning:

Under nævnte forudsætning beregnes ud fra den gældende

arbejdsskadeforsikringslov den årlige erhvervsevnetabserstatning

ved at gange årslønnen med lovens erstatningsniveau (80%) og med

erhvervsevnetabsprocenten (ligeledes 80%).

Årsløn indtil 21 år (lovens minimum) 86.000 kr. dvs.

Årlig ydelse 55.000 kr.

Årsløn derefter (normalårslønnen) 165.500 kr. dvs.

Årlig ydelse 106.000 kr.

Hertil skal afsættes en reserve på 1.380.000 kr.

I alt1.615.000 kr.

Hvis erhvervsevnetabserstatningen udbetales som kapitalbeløb, vil

den udgøre 870.000 kr.

Der registreres ca. 900 tilfælde med misdannelser om året. Heraf vil

kun få procent kunne anerkendes som erhvervsbetingede

fosterskader.

Da loven kun omfatter fosterskader, der er opstået efter lovens

ikrafttræden, og erhvervsevnetabserstatning først udbetales efter

skadelidtes 15. år, vil der i de første 15 år efter lovens

ikrafttræden kun blive mulighed for udbetaling af erstatning for

varigt meen til de få procent af de registrerede tilfælde, der

kan anerkendes som erhvervsbetingede fosterskader.

Udgifterne ved gennemførelse af lovforslaget vil derfor blive meget

små for forsikringsselskaberne og minimale for det offentlige i

de første 15 år.

Socialministeren foreslår herefter arbejdsskadeforsikringsloven

ændret, således at børn født med skader efter lovens ikrafttræden

som følge af moderens arbejde under graviditeten, vil være dækket

af loven.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Videnskabelige undersøgelser viser klar sammenhæng mellem visse

påvirkninger af den gravide og opståede fosterskader.

Personkredsen udvides derfor, således at det levendefødte barn,

der inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af

moderens arbejde under graviditeten, får et selvstændigt

erstatningskrav.

Fosteret vil således være omfattet af § 9.

Bestemmelsen giver mulighed for, at sygdomme hos det levendefødte

barn, der kan være forårsaget af bestemte erhvervsmæssige

påvirkninger, som moderen har været udsat for, anses for

erhvervssygdomme.

Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over

erhvervssygdomme i medfør af lov om arbejdsskadeforsikring vil

blive udvidet med eksempler på de sygdomme hos det levendefødte

barn, der kan være forårsaget af bestemte erhvervsmæssige

påvirkninger, som moderen har været udsat for under graviditeten.

For de sygdomme, der optages i fortegnelsen, skal gælde samme

bevisbyrderegel som i arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 2,

den såkaldte omvendte bevisbyrde. For sygdomme, der ikke er

optaget i fortegnelsen, skal der stilles samme krav til beviset

for moderens arbejde under graviditeten, som stilles i

arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3, ligesom disse

tilfælde, før afgørelsen træffes, skal forelægges for

erhvervssygdomsudvalget.

Da erhvervssygdomsfortegnelsen skal revideres mindst hvert andet år,

opnår man ved at optage sygdomme hos det levendefødte barn i

denne, mulighed for efterhånden som der måtte føres

videnskabeligt bevis for sygdommens sammenhæng med arbejdet, at

optage sygdommen på fortegnelsen.

Når fosterskader er omfattet af § 10, vil det umiddelbart medføre,

at disse sygdomme er omfattet af lægers anmeldelsespligt i § 12.

Dette er praktisk, da læger anses for at være nærmest til at få

formodning om barnets sygdoms sammenhæng med moderes arbejde.

Der er ikke fundet klar dokumentation for en sammenhæng mellem

skader og påvirkninger, der finder sted før befrugtning eller

efter fødslen.

På grund af mistanken om sammenhæng åbnes der mulighed for, at

sådanne skader henføres under loven ved ændring af

erhvervssygdomsfortegnelsen eller efter § 10, stk. 3.

I modsætning til stk. 3, der efter sagens natur kun gælder for

moderen, kan der således efter stk. 4 blive tale om erstatning

for skader som følge af påvirkninger af både moderen og faderen.

Til nr. 2

Under hensyn til at skadelidte først forventes at være erhvervsaktiv

fra det 15. år, kan erstatning for tab af erhvervsevne tidligst

ydes fra dette tidspunkt.

Til § 2

Bestemmelsen fastslår ikrafttrædelsesdatoen til den 1. april 1988.

Under hensyn til at erstatningerne udredes via forsikringsordninger

og til, at forsikringsselskaberne efter almindelige

forsikringsmæssige principper er henvist til at opgøre reserverne

alene under hensyn til den risiko, der aktuelt bæres, vil kun

børn født med skader efter lovens ikrafttræden, blive omfattet af

loven.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 1 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en

sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er

forsikret mod følgerne af sygdommen efter denne lov.

Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene før

befrugtning eller efter fødsel har skadende effekt på foster

eller barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven ved

ændring af erhvervssygdomsfortegnelsen eller efter § 10, stk. 3.«

§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i

en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående

at udføre arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af

arbejdsskade efter denne lov. Forsikret er endvidere medlemmer af

arbejdsgiverens familie, dog ikke ægtefællen, for så vidt de

efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i

arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.

Stk. 2. Som ligestillet med en person, der er antaget til udførelse

af arbejde her i landet, anses søfarende, der gør tjeneste på

dansk skib.

2. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne ved fosterskader kan

tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.«

Stk. 3-6 bliver stk. 4-7.

§ 27. Har en arbejdsskade medført nedsættelse af skadelidtes evne

til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der ham

erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatning ydes dog ikke,

såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

Stk. 2. Ved Bedømmelsen af erhvervsevnetabet skal Sikringsstyrelsen

tage hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt

ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af ham efter

hans evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig

omskoling og optræning.

Stk. 3. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre

denne kapitaliseres efter reglerne i § 39.

Stk. 4. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende

ydelse årlig 4/5 af skadelidtes årsløn, jf. § 37, og ved

nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 5. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og løber

fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre Sikringsstyrelsen

skønner, at særlige omstændigheder taler for et andet tidspunkt.

Stk. 6. Fra udgangen af den måned, hvor en erstatningsberettigede

fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2

gange den årlige ydelse efter stk. 4. Er en erstatningsberettiget

på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen

som anført i 1. pkt.

Versioner

1. 1988-05-21