Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00173@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Elforsyningsvirksomheder, der har bevilling efter lov om

elforsyning, skal hvert 4. år udarbejde en fælles redegørelse

indeholdende de oplysninger, der er nødvendige til vurdering af den

fremtidige udvikling i den samlede udledning af svovldioxid og

kvælstofoxider fra virksomhedernes produktionsanlæg med en kapacitet

på over 25 MW elektrisk, herunder oplysninger om foranstaltninger

til nedbringelse af emissionen af svovldioxid og kvælstofoxider fra

virksomhedernes produktionsanlæg.

Stk. 2. Redegørelserne indsendes hvert 4. år senest den 1. april til

energiministeren, første gang den 1. april 1989.

§ 2. De elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1, skal hvert 4.

år udarbejde en fælles redegørelse for den samlede udledning af

svovldioxid og kvælstofoxider fra de i § 1 nævnte

produktionsanlæg i de nærmest forudgående fire kalenderår.

Stk. 2. Redegørelsen skal indsendes til miljøministeren senest den

1. maj hvert 4. år, første gang den 1. maj 1989.

§ 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen

og indholdet af de redegørelser, der er nævnt i § 1 og § 2.

§ 4. Miljøministeren fastsætter senest den 1. juli 1989 den

maksimale mængde svovldioxid og kvælstofoxider, der samlet må

udledes fra de i § 1 nævnte produktionsanlæg i perioden

1990-1993. Endvidere fastsættes en foreløbig grænse for

udledningen i perioden 1994-1997.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter hvert 4. år senest den 1. juli

den maksimale mængde som nævnt i stk. 1, 1. pkt., for yderligere

fire år. Tilsvarende fastsættes den foreløbige grænse som nævnt i

stk. 1, 2. pkt., for yderligere fire år.

Stk. 3. Ændres de forudsætninger, der har ligget til grund for en

afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt.,

væsentligt, kan miljøministeren ændre afgørelsen.

Stk. 4. Emissionen af kvælstofoxider (regnet som NO2) fra de i § 1

nævnte virksomheder skal være nedbragt til højst 57.000 tons/år

inden år 2005.

§ 5. Miljøministeren træffer afgørelse i medfør af § 4 efter

forhandling med energiministeren og de elforsyningsvirksomheder,

der er nævnt i § 1.

§ 6. De elforsyningsvirksomheder, der er nævnt i § 1, skal efter

anmodning give miljøministeren alle oplysninger, der har

betydning for vurderingen af den stedfundne emission af

svovldioxid og kvælstofoxider fra virksomhedernes kraftværker.

§ 7. Henlægger miljøministeren sine beføjelser efter loven til

Miljøstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen,

herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. oktober 1988.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 251 af 23. maj 1984 om begrænsning

af svovldioxidforurening fra kraftværker.

§ 9. De kvoter, der er fastsat efter den i § 8, stk. 2, nævnte lov

er gældende, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt

med hjemmel i loven fastsættes nye kvoter.

§ 10. Forslag om revision af § 4, stk. 4, fremsættes for Folketinget

i folketingsåret 1990.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Nærværende lovforslag fremsættes på baggrund af Folketingets

dagsorden (D 11) af 5. november 1987, der opfordrer regeringen

til:

- at gennemføre begrænsning af NOx-udledningen fra kraftværkerne på

mindst 50 pct. inden 2005 i forhold til 1980-niveauet

- at sikre og styrke udviklingen af dansk teknologi på området

- at fremsætte lovforslag efter samme principper, som er gældende

for SO2-udledningen,

og som indeholder en bestemmelse om i 1990 at foretage en

revurdering af målsætningen i forhold til den teknologiske

udvikling på området med henblik på en yderligere og/eller

hurtigere reduktion.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder bl.a. hjemmel til, at der i

konkrete afgørelser truffet i 1. instans af kommunalbestyrelser

og amtsråd kan stilles krav om foretagelse af

forureningsbegrænsende foranstaltninger.

Sådanne krav vil kunne stilles også med henblik på begrænsning af

SO2- og NOx-emissionen i forbindelse med godkendelse af særligt

forurenende virksomheder i medfør af lovens kapitel 5 under visse

forudsætninger, jf. bemærkninger til de enkelte bestemmelser, § 4.

I EF forhandles der i øjeblikket om et direktivforslag til

begrænsning af luftforureningen fra store fyringsanlæg. Formålet

er at opnå begrænsninger i udslippet af bl.a. SO2 og NOx fra

såvel nye som gamle anlæg.

Ifølge det oprindelige direktivforslag - der har været genstand for

forhandling i mere end 4 år - skal SO2- og NOx-udslippene i 1995

være nedbragt med henholdsvis 60 og 40% set i forhold til

1980-niveauet. I den danske formandsskabsperiode arbejdedes for

at reducere NOx-emissionen med mindst 50 pct. i år 2005. For

SO2'ens vedkommende arbejdedes for ensartede reduktionsmål på 40%

inden 1993 og 60% inden 1998.

Også i ECE-regi, der omfatter øst- og vesteuropæiske lande samt

Canada og U.S.A., arbejdes der på indgåelse af en aftale om

begrænsning af NOx-emissionen inden for rammerne af konventionen

om grænseoverskridende luftforurening. Der arbejdes på at

fastfryse NOx-emissionen på 1990-niveau og herefter foretage en

gradvis reduktion.

II. Forsuringsudvalgets arbejde

For at sikre en fortsat gunstig udvikling i miljøbelastningen fra

energiforbruget samt udfra et ønske om fra dansk side at fremme

de internationale bestræbelser på at nedbringe luftforureningen,

bad miljøministeren i juni 1982 Miljøstyrelsen om at nedsætte et

udvalg - forsuringsudvalget - med henblik på at belyse

miljømæssige problemer i forbindelse med energiproduktion med kul

og olie.

Forsuringsudvalget afsluttede sit arbejde med afgivelse af rapporten

»Miljø og Energi«, offentliggjort den 27. januar 1984. Det

konkluderedes bl.a., at udsendelsen af SO2 og NOx fra danske

kilder især bidrager til forsuring af søer og vandløb i det

midtsvenske område og i mindre grad i Sydnorge. Forsuringen

medfører samtidig korrosionsskader og andre materialeskader i

Danmark.

På baggrund af de konstaterede skader på søer og vandløb i en række

lande og luftforureningens bidrag til nedbrydning af forskellige

materialer samt under hensyn til usikkerheden omkring

luftforureningens bidrag til skader på skovene, specielt i

Mellemeuropa, fandt udvalget, at der generelt bør tilstræbes en

reduktion i udsendelsen af de stoffer - herunder SO2 og NOx - der

er eller kan være årsag til skaderne.

Med hensyn til NOx anbefalede forsuringsudvalget, at der fastsættes

et krav til NOx-udledninger fra nye kraftværker på max. 400 mg/MJ

som årsmiddelværdi.

Den teknologiske udvikling har imidlertid medført, at emissionen

formentlig nu kan bringes ned til 200 mg/MJ i forbindelse med nye

anlæg. Et niveau på 200 mg/MJ er dog ikke på nuværende tidspunkt

eftervist i praksis. Ved fyringstekniske indgreb på ældre anlæg

kan ikke opnås samme niveau.

På baggrund af forsuringsudvalgets konklusioner vedtog Folketinget

lov nr. 251 af 23. maj 1984 om begrænsning af

svovldioxidforurening fra kraftværker.

I forbindelse med fremsættelsen af nærværende lovforslag er det

fundet hensigtsmæssigt at foreslå denne lov ophævet og at

indarbejde reglerne for begrænsning af SO2-udledningen fra

kraftværkerne i nærværende lov.

III. SO2 -loven

Ifølge lov nr. 251 af 23. maj 1984 om begrænsning af

svovldioxidforurening fra kraftværker skal Miljøstyrelsen senest

den 1. juli hvert år fastsætte den maksimale mængde svovldioxid,

der samlet årligt må udledes fra de af loven omfattede

kraftværker for de følgende 6 år. Tilsvarende skal fastsættes en

foreløbig grænse for de derpå følgende 4 år.

Det fremgår af Miljø- og Planlægningsudvalgets betænkning af 9. maj

1984, at loven skal administreres således, at kvoten for det

samlede udslip af svovldioxid fra elsektoren i 1995 skal være

nedbragt til 125.000 tons/år under visse nærmere angivne

forudsætninger. Det fremgår derimod ikke af betænkningen, hvilken

størrelse kvoten skal have efter 1995.

Under forhandlingerne i forbindelse med fastsættelsen af den

foreløbige kvote for 1996 var der enighed mellem energiministeren

og miljøministeren om at nedsætte et udvalg, der skulle belyse de

forskellige konsekvenser ved en yderligere nedsættelse af kvoten.

IV. SO 2 -udvalget

På denne baggrund anmodede Miljøministeriet, departementet, om, at

Miljøstyrelsen nedsatte et udvalg med repræsentanter for

Energiministeriet, elværkerne og Miljøministeriet. Udvalget

skulle fremkomme med en redegørelse til Miljøministeriet,

departementet, om konsekvenserne af en yderligere reduktion af

svovldioxidemissionen fra kraftværkerne i perioden fra 1996 til

2005, begge år inklusive, samt en indstilling herom.

Forslaget til yderligere reduktion burde svare til den nuværende

kvoteordning for så vidt angår administration og procedurer. Det

burde dog overvejes at lade kvoterne gælde for en længere periode

end den nuværende 1-års periode.

Efter den sidste kvotefastsættelse er de endeligt fastsatte kvoter

for perioden 1986-93 af følgende størrelse:

1986 195.000 t

1987 200.000 t

1988 205.000 t

1989 205.000 t

1990 195.000 t

1991 175.000 t

1992 165.000 t

1993 145.000 t

De foreløbigt fastsatte grænser for kraftværkernes

svovldioxidudledning i årene 1994-96 er af følgende størrelse:

1994 135.000 t

1995 125.000 t

1996 120.000 t

Den samlede svovldioxidemission fra kraftværkerne udgjorde i:

1980 212.000 t

1983 161.000 t

1984 148.000 t

1985 170.000 t

1986 171.000 t

Udvalget konstaterer, at det med udgangspunkt i den foreliggende

el-prognose og elværkernes hertil hørende udbygningsplaner vil

være teknisk muligt inden år 2005 at installere

røggasafsvovlingskapacitet, der gør det muligt at nedbringe

kraftværkernes svovldioxidemission i år 2005 til 85.000 t

svarende til en 60%-reduktion i forhold til 1980-niveauet, og at

der vil kunne etableres en jævnt glidende kvote fra de 125.000 t

i 1995 til 85.000 t i 2005. På grund af renoveringer vil der i

enkelte år kunne blive tale om midlertidigt forhøjede emissioner

i forhold til hovedtendensen, hvilket kan tale for at lade

kvoterne gælde for en længere periode end 1 år.

En nedbringelse af SO 2-emissionen til 85.000 t i 2005 anslås at

ville medføre anlægsinvesteringer på 8,3 mia. kr. og årlige

driftsomkostninger på 1,7 mia kr. Den hertil svarende

produktionsprisstigning er 3,9 øre pr. kWh. Det skal ses på

baggrund af, at prisstigningen på fastholdelse af 125.000 t i

perioden 1995-2005 er 3,0 øre pr. kWh.

V. NOx -udvalget

I forbindelse med Miljø- og Planlægningsudvalgets behandling af

forslaget til lov om begrænsning af SO 2-forurening fra

kraftværker gav miljøministeren tilsagn om at gennemføre en

opfølgning af forsuringsudvalgets forslag vedrørende NOx med

sigte på at tilvejebringe grundlag for en yderligere reduktion af

NOx-udslippet.

På denne baggrund fremsendte miljøministeren den 13. maj 1985 til

Miljø- og Planlægningsudvalget sin handlingsplan til begrænsning

af NOx-forureningen. Miljøministeren bad samtidig Miljøstyrelsen

om at etablere et mere formaliseret samarbejde med elværkerne

omkring nogle velegnede udviklingsprojekter til nedbringelse af

NOx-emissionen, idet indsatsen mod NOx-forureningen i så høj grad

som muligt bør baseres på den teknologi, der forsøges udviklet af

forskellige danske firmaer.

Dette samarbejde har resulteret i igangsættelsen af en række

aktiviteter vedrørende begrænsning af NOx-emissionen fra danske

kraftværker.

Som et led i opfølgningen af handlingsplanen fra maj 1985 til

begrænsning af NOx-forureningen har elværkerne yderligere

iværksat en række aktiviteter i samarbejde med en række danske

virksomheder til et beløb af ca. 200 mill. kr. til begrænsning af

NOx-emissionen fra danske kraftværker, bl.a. installering af

demonstrationsanlæg til fjernelse af NOx i røggassen.

På baggrund af den alvorlige situation med hensyn til iltsvind i de

indre danske farvande i efteråret 1986 fremsendte miljøministeren

imidlertid den 28. oktober 1986 en aktionsplan for havet omkring

Danmark til Miljø- og Planlægningsudvalget.

Den 18. november 1986 vedtog Folketinget efter en debat om

forureningen af danske havområder en motiveret dagsorden, hvori

Folketinget bl.a. opfordrede regeringen til inden 1. februar 1987

at fremlægge en samlet plan for begrænsning af udledningen af

kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Regeringen har i

overensstemmelse hermed udarbejdet en handlingsplan af 31. januar

1987 om forureningen af det danske havmiljø med næringssalte.

Under en forespørgselsdebat den 18. februar 1987 vedtog Folketinget

en motiveret dagsorden, hvorefter Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg skulle ændre prioriteringen i planen.

Handlingsplanen er herefter blevet behandlet i Folketingets Miljø-

og Planlægningsudvalg. Udvalgsarbejdet er afsluttet med

afgivelsen af en beretning af 30. april 1987 om vandmiljøplanen,

hvori et flertal har fastlagt principperne for en række ændringer

i handlingsplanen.

For så vidt angår NOx henviser Miljø- og Planlægningsudvalget i

vandmiljøplanen til, at miljøministeren i sommeren 1987 vil

fremsætte en plan for nedsættelse af kraftværkernes forurening

med NOx.

VI. Miljøministerens NOx -handlingsplan

Den i beretningen nævnte plan oversendte miljøministeren den 30.

oktober 1987 til Folketinget.

Det fremgår heraf, at en egentlig reduktion i NO x-emissionen fra

kraftværkerne i forhold til 1980-niveauet i dag kun kan opnås ved

hjælp af røggasrensning. Et dansk NOx-reduktionsprogram, der

forudsætter anvendelse af røggasrensning i større omfang indenfor

en kort årrække, vil formentlig betyde, at disse anlæg

fortrinsvis må baseres på udenlandsk teknologi.

I NOx-handlingsplanen er opstillet en række beregningseksempler

svarende til forskellige reduktionsgrader.

En reduktion på op til 50 pct. af NOx-emissionen i år 2005 i forhold

til 1980-niveauet skønnes i handlingsplanen at ville medføre

akkumulerede anlægs- og driftsomkostninger på ca. 6,5 mia. kr.

Det svarer til en stigning i elpriserne i størrelsesordenen 2 til

3 øre pr. kWh.

Antages det, at industrien i år 2005 har et elforbrug på ca. 13,5

TWh indebærer det, at industrien i dette år vil blive pålagt

ekstraomkostninger (1987 kroner) på ca. 360 mill. kr. som følge

af stigningen i produktionspriser på elektricitet med 2,7

øre/kWh. Dette tal skal ses i forhold til en forventet udgift til

elforbruget for industrien på ca. 5 mia. kr. i år 2005, hvis man

tager udgangspunkt i de nugældende kulpriser, der imidlertid er

lavere, end hvad man må regne med på længere sigt.

Det skal understreges, at der er stor usikkerhed knyttet til

ovennævnte tal. Miljøstyrelsen forventer, at udgifterne vil kunne

reduceres i takt med den teknologiske udvikling og antallet af

anlæg.

Da NOx-forureningen er grænseoverskridende, og derfor er et problem,

som skal løses gennem en samlet indsats, i første række fra de

europæiske lande, lægges der i handlingsplanen vægt på, at

reguleringen og de enkelte etaper må tages op til fornyet

overvejelse og eventuel justering, således at der i videst muligt

omfang tilstræbes overensstemmelse mellem det danske

ambitionsniveau og den internationale udvikling.

VII. Lovforslagets indhold

Nærværende lovforslag fremsættes på baggrund af Folketingets

motiverede dagsorden af 5. november 1987 om en nedbringelse af

NOx-emissionen fra kraftværkerne. Forslaget er endvidere et led i

opfølgningen af forsuringsudvalgets anbefalinger og

miljøministerens handlingsplaner af 13. maj 1985 og 30. oktober

1987 samt af de initiativer og tilkendegivelser, Danmark i

international sammenhæng er fremkommet med.

I forslaget er endvidere indarbejdet de allerede eksisterende regler

for begrænsning af SO2-emissionen fra kraftværkerne, jf. lov nr.

251 af 23. maj 1984 om begrænsning af svovldioxidforurening fra

kraftværker.

Ifølge ovennævnte lov skal der fastsættes årlige kvoter for

kraftværkernes SO2-udslip, medens der ifølge nærværende

lovforslag hvert 4. år skal fastsættes en 4-årig kvote for såvel

SO2-emissionen som for NOx-emissionen.

Med lovforslaget etableres en ordning, hvorefter miljøministeren

efter forhandling med energiministeren og elforsyningsselskaberne

skal fastsætte, hvor store mængder SO2 og NOx, der i de kommende

år må udsendes fra kraftværkerne. Herved vil den af Folketinget i

den motiverede dagsorden af 5. november 1987 fastsatte målsætning

om en nedbringelse af NOx-emissionen på mindst 50% i år 2005

blive opnået. Loven vil endvidere blive administreret således, at

elværkernes SO2-emission vil være nedbragt til 125.000 tons i

1995 som tilkendegivet af miljøministeren overfor Folketingets

Miljø- og Planlægningsudvalg i forbindelse med vedtagelsen af

ovennævnte lov nr. 251.

Der lægges som nævnt i handlingsplanen vægt på, at der gennemføres

tilsvarende reduktioner af NOx-udslippet i de øvrige EF-lande og

i vore nabolande.

Ved fastsættelsen af kvoterne for elværkernes maksimale udslip af

NOx og SO2 i kvoteperioden forudsættes, at der ikke foregår nogen

import eller eksport af elektricitet. Såfremt der er en import af

el, reduceres den mængde SO2 og NOx, elværkerne må udlede, med en

mængde svarende til importen - og vice versa, såfremt der er tale

om eksport.

Lovforslaget giver i øvrigt elforsyningsvirksomhederne en

fleksibilitet med hensyn til måden, hvorpå reduktion af SO2- og

NOx-udledningen skal gennemføres, herunder i hvilken grad det

f.eks. skal ske ved anvendelse af naturgas, anvendelse af

lav-NOx-brændere eller etablering af røggasrensningsteknik.

Med henblik på gennemførelsen af denne regulering indeholder

lovforslaget bestemmelser, der forpligter

elforsyningsvirksomhederne til at meddele miljøministeren og

energiministeren de nødvendige oplysninger om den faktiske og

forventede udvikling med hensyn til f.eks. elforbrug, SO2- og

NOx-udledning og etablering af emissionsbegrænsende teknologi.

Lovforslaget har været genstand for høring af og i et vist omfang

forhandling med:

Elsam,

Elkraft,

Danske Elværkers Forening,

Industrirådet,

Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Hovedstadsrådet,

Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune,

Forbrugerrådet,

I/S NEFO,

Energiministeriet,

Udenrigsministeriet,

Danmarks Naturfredningsforening,

Planstyrelsen,

Skov- og Naturstyrelsen,

NOAH,

Budgetdepartementet,

Administrationsdepartementet.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen i Folketinget sendt til

EF-Kommissionen til underretning i overensstemmelse med

miljøinformationsaftalen af 1973.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget betyder nye statslige opgaver,

- dels som følge af, at Miljøministeriet skal vurdere udviklingen af

den samlede udledning af såvel SO2 som NOx fra kraftværkerne,

herunder oplysninger om etablering af teknik til nedbringelse af

emissionerne,

- dels som følge af, at Miljøministeriet skal fastsætte den

maksimale mængde af såvel SO2 som NOx, der samlet må udledes fra

de af loven omfattede kraftværker i de fire-årige kvoteperioder.

Det skønnes dog, at gennemførelsen af lovforslaget ikke vil kræve

ansættelse af flere sagsbehandlere, idet kvotefastsættelsen for

SO2 nu skal finde sted hvert 4. år i modsætning til som hidtil

hvert år.

Der vil ikke være økonomiske eller administrative konsekvenser for

amtskommuner og kommuner.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

I bestemmelsen pålægges det elforsyningsvirksomhederne hvert 4. år

at udarbejde en samlet redegørelse, der indeholder oplysninger

til brug for en vurdering af den forventede udledning af SO2 og

NOx fra kraftværker.

Bestemmelsen gælder for elforsyningsvirksomhed, der er omfattet af §

3 i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, hvorefter

elforsyningsvirksomhed fra produktionsanlæg med kapacitet over 25

MW elektrisk kun må udøves efter bevilling givet af

energiministeren. Bestemmelsen omfatter således også

kraftvarmeværker.

De decentrale kraftvarmeværker, der bl.a. opføres ifølge aftalen af

6. juni 1986 mellem regeringen og Socialdemokratiet, vil som alt

overvejende hovedregel have en kapacitet på under 25 MW elektrisk

og vil derfor ikke være omfattet af nærværende lovforslag. Disse

anlæg reguleres i forbindelse med godkendelse af særligt

forurenende virksomheder i medfør af kapitel 5 i

miljøbeskyttelsesloven, hvadenten de ejes af de i § 1 nævnte

virksomheder eller andre fysiske eller juridiske personer.

Decentrale kraftvarmeværker med en kapacitet over 25 MW elektrisk

er omfattet af nærværende lov.

Til brug ved kapitel 5-godkendelsen af værker under 25 MW elektrisk

vil de retningslinier, som Miljøstyrelsen har udarbejdet og

planlægger at udarbejde, blive lagt til grund. Sådanne

retningslinier udarbejdes efter forhandling med Energiministeriet

og de berørte parter. De retningslinier, der vil blive udarbejdet

om gasfyrede værker, vil blandt andet blive baseret på resultatet

af de forsøgsprogrammer, der vil blive iværksat i nærmeste

fremtid af elværkerne.

Der vil naturligvis blive lagt vægt på at sikre, at der ikke

pålægges de decentrale værker omkostninger, som ikke står i

rimeligt forhold til værkernes økonomi og produktion og effekten

på miljøet.

De oplysninger, der skal indgå i redegørelsen, skal kunne danne

grundlag for fastlæggelsen af grænsen for den samlede fireårige

udledning af SO2 og NOx i medfør af lovforslagets § 4, samt for

vurderingen af, om de påtænkte foranstaltninger på længere sigt

vil sikre, at SO2- og NOx-udledningen fra kraftværkerne begrænses

i overensstemmelse med Folketingets målsætning om en reduktion på

mindst 50% af NOx-emissionen fra kraftværkerne i år 2005 set i

forhold til 1980-niveauet og målsætningen om en nedbringelse af

SO2-emissionen til 125.000 tons i 1995.

Med en 4-årig kvoteperiode vil der kunne opstå behov for justeringer

af oplysningerne undervejs. Såfremt der således forekommer

væsentligt ændrede forudsætninger end dem, der blev lagt til

grund for elforsyningsvirksomhedernes fælles redegørelse efter §

1 i lovforslaget, vil Miljøministeriet være indstillet på at

revurdere de forureningsbegrænsende foranstaltninger på en sådan

måde, at målsætningen opretholdes.

Det er hensigten, at den 4-årige redegørelse skal indeholde

oplysninger om:

- forventet elproduktion

- forventet elforbrug

- forventet brændselsforbrug

- forventet svovlindhold i det anvendte brændsel (gennemsnitsværdien)

- forventet NOx-udledning

- forventet SO2-udledning

- forventet etablering og drift af denox-anlæg,

røggasafsvovlingsanlæg og lignende emissionsbegrænsende

foranstaltninger

- forventet fjernvarmeproduktion fra kraftværker

- forventede ændringer i kraftværkernes kapacitet (effekt).

Det bemærkes, at en række af disse oplysninger skal afgives med

henblik på udarbejdelsen af udbygningsplaner, som indsendes til

myndighederne.

Med hensyn til etableringen af denox-anlæg skal der som forudsat i

miljøministerens handlingsplan for at opnå de nødvendige

driftserfaringer inden udgangen af 1989 indsendes de nødvendige

ansøgninger om hurtigst mulig idriftssættelse af 1

fuldskalarøggasrensningsanlæg i Elsam-området og 1 i

Elkraft-området.

Det nærmere omfang af de oplysninger, herunder om installering af

røggasafsvovlingsanlæg og oplysning om svovlindhold i det

benyttede brændsel på de enkelte værker, der skal indgå i

redegørelsen, vil i øvrigt kunne præciseres af miljøministeren,

jf. lovforslagets § 3.

Af administrative hensyn og for at kunne fastsætte en grænse for den

samlede udledning af SO2 og NOx fra kraftværkerne er det en

forudsætning, at der sker den fornødne koordination mellem

elforsyningsselskaberne, således at Miljøministeriet modtager en

sammenarbejdet redegørelse.

Det fremgår af § 1, stk. 2, at redegørelsen indsendes til

Energiministeriet. Dette ministerium oversender umiddelbart

herefter redegørelsen til Miljøministeriet til brug for

Miljøministeriets sagsbehandling i henhold til dette lovforslag.

Til § 2

Den i bestemmelsen omhandlede redegørelse skal indeholde oplysninger

af samme karakter som de i bemærkningerne til § 1 anførte. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til § 4.

Til § 3

Miljøministeren kan i medfør af § 3 træffe bestemmelse om, hvilke

oplysninger der vil være relevante. Det fremgår af § 1, at

elforsyningsvirksomhederne skal meddele alle de oplysninger, der

er nødvendige for at vurdere udviklingen i den samlede mængde SO2

og NOx fra kraftværkerne. Derfor er der ikke umiddelbart behov

for at udarbejde nærmere regler om de oplysninger,

elforsyningsvirksomhederne skal afgive. Skulle det imidlertid

vise sig hensigtsmæssigt, åbner bestemmelsen mulighed for, at

miljøministeren kan fastsætte sådanne regler, herunder

bestemmelse om, at oplysningerne i den 4-årige redegørelse skal

koordineres med den øvrige planlægning på eludbygningsområdet,

jf. bemærkningerne til § 1.

Såfremt miljøministeren skulle beslutte at fastsætte regler, vil

dette ske efter forudgående forhandling med energiministeren.

Til § 4

Når miljøministeren efter de i forslaget til § 5 omtalte

forhandlinger skal fastlægge, hvor stor en mængde SO2 og NOx, der

i kvoteperioden samlet vil kunne accepteres udledt fra

kraftværkerne, er det nødvendigt, at de relevante oplysninger

foreligger, herunder oplysninger om etablering og ibrugtagning af

anlæg til røggasrensning, jf. forslaget til § 1. Det er ligeledes

nødvendigt, at miljøministeren modtager redegørelser hvert fjerde

år over den faktiske udvikling med hensyn til udsendelse af SO2

og NOx, jf. forslaget til § 2.

NOx dannes under forbrændingen af fossile brændsler ved to

principielt forskellige mekanismer:

- oxidation af forbrændingsluftens kvælstof

- oxidation af brændslets kvælstof.

Dannelse af brændsels-NOx er ikke nødvendigvis proportional med

brændslets indhold af kvælstof.

For kul med samme kvælstofindhold kan der eksempelvis være op til

50% forskel i dannelsen af NOx. Forskellen skyldes, at

fordelingen af brændselskvælstoffet mellem de flygtige

bestanddele og koksresten varierer fra kultype til kultype.

Anvendelsen af kul med lavt kvælstofindhold er på den baggrund

ikke uden videre et middel til at begrænse NOx-emissionen.

De metoder, der kan anvendes til at reducere

kvælstofilte-emissionen, er lav-NOx-fyringsteknologi og

røggasrensning. Ved lav-NOx-teknik forstås fyringssystemer, der

forårsager lav-emission af NOx ved at tilvejebringe

forbrændingsomstændigheder, der er ugunstige for dannelsen af NOx

og eventuelt nedbryder allerede dannet NOx. For nye anlæg kan der

opnås en NOx-reduktion på 20-50% i forhold til ældre anlæg.

I den nærmeste fremtid er der 2 metoder til rensning af røggassen

for NOx fra kraftværkerne, der kan komme på tale i Danmark,

nemlig SCR-processen og SNR-processen.

Den såkaldte selektive katalytiske reduktionsproces (SCR) muliggør

en NOx-reduktion på omkring 80%.

Den selektive ikke-katalytiske reduktionsproces (SNR) muliggør en

reduktion på omkring 50%.

Det er i praksis vanskeligt for elværkerne at styre NOx-emissionen i

kortere tidsrum . Grunden er bl.a. som tidligere nævnt, at der

ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem NOx-emissionen og det

indfyrede brændsels indhold af kvælstof.

Det er derfor i nærværende lovforslag foreslået, at der fastsættes

4-årige kvoter for kraftværkernes NOx-emission. De 4-årige

perioder går fra 1990-93, 1994-97, 1998-2001 og 2002-2005 etc.

På denne baggrund er det fundet hensigtsmæssigt også at foreslå

4-årige kvoter for kraftværkernes SO2-emission.

I overensstemmelse med disse principper foreslås det i § 4, stk. 1,

at miljøministeren senest 1. juli 1989 træffer bestemmelse om,

hvor stor en mængde SO2 og NOx der samlet må udledes fra

kraftværkerne i perioden 1990-93 (begge år inklusive) - og at

miljøministeren samtidig træffer foreløbig bestemmelse om, hvor

store mængder SO2 og NOx, der må udledes i de næstfølgende 4

kalenderår, det vil sige årene 1994-97. Kraftværkernes emission

af NOx vil således som nævnt i stk. 4 blive nedbragt med mindst

50 pct. inden 2005 som tilkendegivet af Folketinget, og

emissionen af SO2 til 125.000 tons i 1995.

Miljøministeren forlænger herefter hvert 4. år senest den 1. juli

sin beslutning efter stk. 1, således at der træffes bestemmelse

om den maksimale udledning af SO2 og NOx for den 4-års periode,

der følger efter den periode, hvorom der for 4 år siden er

truffet beslutning.

Såfremt der sker væsentlige ændringer i en eller flere af de til

grund liggende forudsætninger, vil sådanne ændringer kunne indgå

i myndighedernes vurderinger med hensyn til den i bestemmelsen

omhandlede mængdefastlæggelse. Den dokumentation og

argumentation, som forudsættes indeholdt i den i § 1 omhandlede

redegørelse, vil have væsentlig betydning for denne fastlæggelse.

Af samme grund bør der være en vis adgang til at revidere den een

gang fastsatte mængde inden for det i § 4, stk. 1, nævnte

tidsrum. Bestemmelsen i forslagets § 4, stk. 3, hvorefter

miljøministeren i tilfælde af væsentligt ændrede forudsætninger

kan ændre sin tidligere trufne afgørelse, skal ses på denne

baggrund. Anvendelsen af denne bestemmelse må naturligvis ske

under hensyntagen til elværkernes behov for inden for en længere

planlægningsperiode at kende vilkårene for

elektricitetsproduktionen.

Der er som nævnt i de almindelige bemærkninger allerede i

miljøbeskyttelsesloven hjemmel til generelt at regulere

forurening fra bl.a. kraftværker.

Nærværende lov bygger imidlertid på en kvoteordning, der reelt

indebærer en begrænsning af administrationen af

miljøbeskyttelsesloven på kraftværksområdet for så vidt angår

krav om SO2- og NOx-reduktion med henblik på en reduktion af den

samlede emission.

Lovens administration forudsætter på den anden side, at elværkerne

er bundet af de oplysninger, som afgives, jf. § 1, vedrørende den

periode, for hvilken der skal fastsættes en bindende kvote,

medmindre elværkerne dokumenterer over for Miljøministeriet, at

de kan gennemføre tilsvarende effektive forureningsbegrænsende

foranstaltninger på samme eller andre kraftværker.

Miljøministeriet vil som nævnt være indstillet på at justere de

forureningsbegrænsende foranstaltninger i den 4-årige

kvoteperiode på en sådan måde, at målsætningen opretholdes.

For de kraftværker, der ifølge redegørelserne - der forudsættes

amtsrådet bekendt - således skal have etableret

emissionsbegrænsende foranstaltninger, udarbejdes vilkårene i

overensstemmelse hermed.

En begrænsning af den regionale og langtransporterede SO2- og

NOx-forurening forudsættes således opnået gennem kvoteordningen.

Begrænsningen af emissionerne af hensyn til nærmiljøet finder

sted med udgangspunkt i immissionskoncentrationsbidraget, hvor

der som hidtil i kapitel 5-godkendelsen fastsættes en

skorstenshøjde og den tilhørende maximale SO2- og NOx-emission,

der skal sikre en forsvarlig luftkvalitet i nærmiljøet.

Til § 5

Denne bestemmelse fastlægger, at miljøministeren først kan træffe

afgørelse om den maksimale mængde SO2 og NOx, der må udledes fra

kraftværkerne, efter at spørgsmålet har været forhandlet med

energiministeren og elforsyningsvirksomhederne.

Til § 6

Ved den her foreslåede bestemmelse pålægges

elforsyningsvirksomhederne en almindelig oplysningspligt over for

miljøministeren med hensyn til oplysninger af betydning for

vurderingen af den stedfundne SO2- og NOx-forurening fra

kraftværkerne.

Til § 7

Inden for miljøområdet er en række af miljøministerens beføjelser i

miljøbeskyttelsesloven delegeret til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsens opgaver som myndighed efter

miljøbeskyttelsesloven - herunder at Miljøstyrelsen skal holde

sig orienteret om luftforureningsforholdene i landet - er

baggrunden for, at de beføjelser, der i lovforslaget er givet

miljøministeren, vil blive henlagt til Miljøstyrelsen.

Til § 9

Ved den her foreslåede bestemmelse forbliver de af Miljøstyrelsen

indtil 1996 fastsatte kvoter for kraftværkernes emission af SO2 i

kraft, indtil der træffes nye afgørelser med hjemmel i denne lov.

Det er hensigten at fastsætte kvoter for SO2-emissionen med

hjemmel i denne lov første gang senest 1. juli 1989 for

perioderne 1990-93 (bindende kvoter) og 1994-97 (foreløbige

kvoter).

Til § 10

Revisionsbestemmelsen er indsat for at efterkomme Folketingets ønske

i motiveret dagsorden af 5. november 1987 om, at der i nærværende

lovforslag indsættes en bestemmelse om i 1990 at foretage en

revurdering af målsætningen i forhold til den teknologiske

udvikling på området med henblik på en yderligere og/eller

hurtigere reduktion af NOx-emissionen.

Versioner

1. 1988-05-21