Gelex

1987 LSF 177 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEKIRKENS ØKONOMI OG LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00177@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov nr. 645 af 19. december 1984 om folkekirkens økonomi foretages

følgende ændring:

I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. En person fritages for kirkelige afgifter, når det

dokumenteres, at den pågældende under ophold i udlandet har

forpligtet sig til at yde bidrag af mindst samme størrelse til en

derværende menighed under Dansk Kirke i Udlandet eller Dansk

Sømandskirke i fremmede Havne. Kirkeministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 2

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 25.

september 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 4, ophæves 1. pkt., og i stedet indsættes:

»En skattepligtig person, der er omfattet af § 1, nr. 2 eller 5, i

loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.,

svarer for det eller de kalenderår, der følger efter udrejsen, i

stedet for sædvanlig kommunal indkomstskat et skattebeløb, der

fastsættes på grundlag af de regler, der gælder for beregningen

af kommunal indkomstskat i Københavns Kommune. Hvis den

pågældende er medlem af folkekirken, indgår også de regler, der

gælder for beregningen af kirkelige afgifter i Københavns

Kommune, i fastsættelsen af skattebeløbet, jf. dog stk. 5.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. En person fritages for den del af skattebeløbet efter stk.

4, der fastsættes på grundlag af de regler, der gælder for

beregning af kirkelige afgifter i Københavns Kommune, når det

dokumenteres, at den pågældende har forpligtet sig til at yde

bidrag af mindst samme størrelse til en menighed under Dansk

Kirke i Udlandet eller Dansk Sømandskirke i fremmede Havne.

Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 645 af 19. december 1984 om folkekirkens økonomi foretages

følgende ændring:

I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. En person fritages for kirkelige afgifter, når det

dokumenteres, at den pågældende under ophold i udlandet har

forpligtet sig til at yde bidrag af mindst samme størrelse til en

derværende menighed under »Dansk Kirke i Udlandet« eller »Dansk

Sømandskirke i fremmede Havne«. Kirkeministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.'

Stk. 4. bliver herefter stk. 5.

§ 2

I lov om kommunal indkomstskat, jfr. lovbekendtgørelse nr. 620 af

25. september 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»En skattepligtig person, der er omfattet af § 1, nr. 2 eller 5, i

loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.,

svarer for det eller de kalenderår, der følger efter udrejsen, i

stedet for sædvanlig kommunal indkomstskat et skattebeløb, der

fastsættes på grundlag af de regler, der gælder for beregningen

af kommunal indkomstskat i Københavns Kommune. Hvis den

pågældende er medlem af folkekirken, indgår også de regler, der

gælder for beregningen af kirkelige afgifter i Københavns

Kommune, i fastsættelsen af skattebeløbet, jf. dog stk. 5.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. En person fritages for den del af skattebeløbet efter stk.

4, der fastsættes på grundlag af de regler, der gælder for

beregning af kirkelige afgifter i Københavns Kommune, når det

dokumenteres, at den pågældende har forpligtet sig til at yde

bidrag af mindst samme størrelse til en menighed under »Dansk

Kirke i Udlandet« eller »Dansk Sømandskirke i fremmede Havne«.

Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler herom.'

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er udarbejdet i samarbejde mellem Kirkeministeriet og

Indenrigsministeriet på grundlag af betænkning nr. 1083/1986 om

medlemskab af folkekirken under midlertidigt ophold i udlandet.

Forslaget tilsigter at tilvejebringe en ordning, hvorefter medlemmer

af folkekirken, der opholder sig i udlandet, men er

skattepligtige i Danmark, på visse betingelser kan fritages for

at betale kirkeskat her i landet.

Forslaget har været forelagt for og er tiltrådt af Ministeriet for

skatter og afgifter, Kommunernes Landsforening, Dansk Kirke i

Udlandet og Dansk Sømandskirke i fremmede Havne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Ifølge bestemmelsen i § 18, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi er

bl.a. valgmenighedsmedlemmer fritaget fra ligning af kirkeskat.

Udvalget, der har gjort indstilling om nærværende lovforslag, har

fundet det rimeligt på samme måde at fritage medlemmer af

folkekirken, der under ophold i udlandet yder bidrag til en

derværende dansk menighed.

De nærmere bestemmelser, som efter forslaget kan fastsættes af

kirkeministeren, vil alene dreje sig om den rent praktiske

fremgangsmåde med hensyn til dokumentation over for

skattemyndighederne af, at lovens betingelser for fritagelse for

kirkeskat er til stede og af, at de i forbindelse hermed indgåede

forpligtelser efterfølgende opfyldes.

Til § 2

Forslaget til ændring af lov om kommunal indkomstskat er udarbejdet

af Indenrigsministeriet med følgende bemærkninger:

Ud over ændringen i lov om folkekirkens økonomi foreslås nogle

ændringer i reglerne i lov om kommunal indkomstskat

(Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 620 af 25. september

1987) vedrørende beskatning af personer, der har taget ophold i

udlandet, og som har opgivet bopælen her i landet.

Sådanne personer er ikke pligtige at betale kirkeskat her i landet,

selv om de ved udrejsen var medlemmer af folkekirken.

Såfremt de pågældende:

a.1. Inden for de sidste 4 år har haft bopæl her i landet og

a.2. ikke godtgør at være undergivet indkomstbeskatning til fremmed

stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne for derboende

personer (kildeskattelovens § 1, nr. 2)

eller

b. de er danske statsborgere, som af den danske stat er udsendt til

tjeneste uden for riget (kildeskattelovens § 1, nr. 5),

er de i henhold til den kommunale indkomstskattelov § 2, stk. 4,

pligtige til i stedet for at svare sædvanlig kommunal

indkomstskat at betale et beløb til staten, hvilket beløb

fastsættes på grundlag af de for beregningen af kommunal

indkomstskat og kirkelige afgifter i Københavns Kommune gældende

regler. Det beløb, der pålignes efter denne bestemmelse, er

udelukkende et statsskattebeløb, hvori der ikke indgår kirkelige

afgifter, og som skal betales af alle, uanset om de pågældende

ved udrejsen var medlemmer af folkekirken.

Det forekommer imidlertid rimeligt, at kun medlemmer af folkekirken

skal kunne pålignes det fulde beløb, altså inklusive den del af

beløbet, der beregnes med Københavns Kommunes kirkeskatteprocent.

Den kommunale indkomstskattelov foreslås derfor ændret således,

at dette bliver tilfældet.

Endvidere foreslås, at medlemmer af folkekirken under visse

betingelser fritages for den del af beløbet, der beregnes med

Københavns Kommunes kirkeskatteprocent. Betingelserne og

baggrunden er de samme som efter den foreslåede nye § 18, stk. 4,

i lov om folkekirkens økonomi (dokumenteret bidrag til en dansk

menighed i udlandet).

Ifølge de indhentede oplysninger til betænkning 1083/1986 udgjorde

den del af de samlede beløb efter kommuneskattelovens § 2, stk.

4, der svarer til de kirkelige afgifter, ca. 200.000 kr. for

indkomståret 1984 (betænkningen side 79). Den foreslåede

fritagelsesordning efter kommuneskattelovens § 2, stk. 5

(forslagets § 2, nr. 2) vil altså højst kunne medføre et

provenutab for staten i denne størrelsesorden.

Versioner

  1. 1988-05-21