1987 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNEPLANLÆGNING (BEVARINGSPLANLÆGNING M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00180@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22.
juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 foretages
følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) afgrænsningen af områder med bevaringsværdige bygninger og
bymiljøer,».
Nr. 8-11 bliver herefter nr. 9-12.
2. I § 3, stk. 3, nr. 7, udgår: »herunder rammer for bevaring af
bebyggelser eller bymiljøer,».
3. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) bevaringen af bebyggelser og bymiljøer,».
Nr. 8-10 bliver herefter nr. 9-11.
4. I § 5 indsættes som nr. 8:
»8) kommunens registrering og vurdering efter
bygningsfredningslovens § 21 af bevaringsinteresserne.«.
5. I § 13 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Inden for områder, der i kommuneplanen er fastlagt som
bevaringsværdige, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig
byggearbejder m.v., der væsentligt vil ændre bebyggelsens ydre
fremtræden i strid med bevaringshensynene i området.
Stk. 5. Indtil der er indarbejdet bestemmelser som nævnt i stk. 4 i
kommuneplanen, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig byggearbejder
m.v., der efter kommunalbestyrelsens skøn væsentligt vil komme i
strid med bevaringshensyn.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
6. § 13, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når det pågældende område er
omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er
tilvejebragt før kommuneplanen.«.
7. I § 13 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 6, som nyt stykke:
»Stk. 7. Stk. 3-5 finder ikke anvendelse, når det pågældende område
er omfattet af bestemmelser om henholdsvis bebyggelsens
anvendelse eller bevaring af eksisterende bebyggelse i en
lokalplan eller en byplanvedtægt.«.
8. I § 16 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. En lokalplan skal ligeledes tilvejebringes, før der på
arealer, som er omfattet af bestemmelser i kommuneplanen om
bevaring af bebyggelser og bymiljøer, foretages ændringer af en
bebyggelses ydre fremtræden eller nedrivning af en bebyggelse,
medmindre ændringen eller nedrivningen er uvæsentlig i forhold
til bevaringshensynet.
Stk. 5. En lokalplan skal være tilvejebragt, før de nævnte arbejder
påbegyndes, jf. dog § 22, stk. 3.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.
9. I § 16, stk. 4, der bliver stk. 6, udgår: »1. pkt.«.
10. § 22 affattes således:
»§ 22. Når et forslag til lokalplan er offentliggjort, må ejendomme,
der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt
udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den
endelige plans indhold.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejeren eller brugeren af en
ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, forbud mod
handlinger, der vil kunne foregribe den endelige plans indhold.
Stk. 3. Efter udløbet af fristen nævnt i § 24 kan
kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af
planen, bebygges eller i øvrigt udnyttes i overensstemmelse med
forslaget, såfremt reglerne i § 40, stk. 1, § 42 og § 43 ikke
derved fraviges. Kommunalbestyrelsen kan tillige tillade, at
reglerne i § 40, stk. 1, § 42 og § 43 fraviges, hvis bebyggelsen
ikke er et større byggearbejde, jf. § 16, stk. 3, og den er i
overensstemmelse med kommuneplanen.
Stk. 4. Stk. 1, 2 og 3 finder kun anvendelse, indtil den endeligt
vedtagne eller godkendte lokalplan er offentliggjort, og højst i
et år efter forslagets offentliggørelse, jf. dog § 28, stk. 2.
Indenfor samme tidsfrister bortfalder forbud efter stk. 2.
Stk. 5. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelse efter §§ 25 eller
26 mod et forslag til lokalplan, kan kommunalbestyrelsen kun
meddele de i stk. 3 nævnte tilladelser, såfremt den myndighed,
der har fremsat indsigelse, meddeler samtykke hertil.«.
11. I § 28, stk. 2, 2. pkt., ændres »beføjelsen efter § 22, stk. 2,»
til: »beføjelserne efter § 22, stk. 2 og 3,».
12. I § 29, stk. 2, ændres »§ 22, stk. 2,» til: »§ 22, stk. 2 og 3,».
13. I § 55, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund
Som et led i miljøministerens prioriterede handlingsplan for
miljøområdet af 28. maj 1986 blev Planstyrelsen anmodet om en
redegørelse for, hvorledes virkemidlerne i bygningsfredningsloven
og planlovene i højere grad kan udnyttes til at sikre
bevaringsværdige bymiljøer og bygninger som levende elementer i
bysamfundene.
Styrelsen blev endvidere anmodet om at gøre status over, hvordan de
overordnede mål tilgodeses i den kommunale planlægning for de
større byer, bl.a. med hensyn til byfornyelse og nærrekreative
muligheder, erhvervslivets vilkår, trafiksanering og støjhensyn.
Ved en forespørgselsdebat i Folketinget den 2. december 1986 om
bygningsfredning og bygningsbevaring blev regeringen pålagt at
forstærke indsatsen for bygningsfredning og bygningsbevaring samt
at fremkomme med forslag til lovgivning herom i folketingsåret
1987/88.
I Planstyrelsens redegørelse af 9. januar 1987 om sikring af
bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, der er fremsendt den 20.
januar 1987 til Folketingets miljø- og planlægningsudvalg og i
miljøministerens bypolitiske redegørelse, der er fremsendt til
Folketingets miljø- og planlægningsudvalg den 3. august 1987,
redegøres for resultatet af Planstyrelsens undersøgelser samt for
de konsekvenser, miljøministeren mener, der bør drages.
Med dette lovforslag søges det første af disse initiativer
realiseret, idet lovforslaget indeholder bestemmelser om en
opprioritering af bevaringshensynet i kommuneplanlægningen.
Om den nærmere baggrund for varetagelsen af bevaringshensyn i den
kommunale planlægning henvises i øvrigt til bemærkningerne til
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om
bygningsfredning.
Miljøministerens bypolitiske redegørelse omfatter yderligere en
række initiativer. Ministeren har bedt Planstyrelsen om en
redegørelse for opfølgningen og prioriteringen på disse områder.
De centrale opgaver vil blive at tage initiativer, der reducerer
biltrafikkens miljøbelastning i byerne, dvs. nedbringe antallet
af trafikuheld og reducere støj- og luftforureningen, samt i et
positivt samspil med erhvervslivet at sikre at der skabes bedre
vilkår for en mere målrettet erhvervsudvikling.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget tilsigter en opprioritering af bevaringshensynet i den
kommunale planlægning bl.a. på baggrund af den registrering af
bygninger, som er foreslået ved det samtidigt fremsatte forslag
til ændring af bygningsfredningsloven.
Det foreslås udtrykkeligt fastsat, at såvel kommuneplanens
hovedstruktur som rammedel skal indeholde bestemmelser om
bevaring af bebyggelse og bymiljøer, og at den til kommuneplanen
hørende redegørelse om planens forudsætninger (§ 5-redegørelse)
skal angive, hvorledes planen forholder sig til kommunens
registrering af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer.
Med hjemmel i kommuneplanlovens § 51, stk. 1, vil der endvidere
inden kommuneplanrevisionerne i 1996-97 blive fastsat nærmere
regler om, hvorledes bestemmelser om bevaring af bebyggelse m.v.
skal indarbejdes i selve kommuneplanen.
Lovforslaget indeholder dernæst bestemmelser, der giver
kommunalbestyrelsen bedre mulighed for at regulere bebyggelsens
ydre fremtræden i områder, der i kommuneplanen er fastlagt som
bevaringsværdige.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om skærpelse af
kommunernes pligt til at udarbejde lokalplaner for områder med
bevaringsværdig bebyggelse.
I lovforslaget er optaget bestemmelser, der vedrører lovens
håndhævelse. Det foreslås således fastsat, at kommunalbestyrelsen
ved et forbud skal kunne sikre et lokalplanforslags foreløbige
retsvirkninger. Overtrædelse af et sådant forbud vil herefter
være omfattet af lovens straffebestemmelse.
Det foreslås endvidere præciseret, at kommuner og kommunale
fællesskaber er omfattet af kommuneplanlovens straffebestemmelse,
når de optræder eller handler i egenskab af bygherre,
driftsherre, arbejdsgiver eller lignende.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Lovforslaget har været til udtalelse i de berørte ministerier og
organisationer, der - bortset fra Kommunernes Landsforening og
Københavns og Frederiksberg kommuner - har tilsluttet sig
lovforslagets hovedprincipper.
3. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
På grundlag af registreringen af bygninger, som forventes afsluttet
i løbet af 6 år, skal kommunerne ved kommuneplanrevisionerne i
1996-97 bl.a. udarbejde rammebestemmelser for de bevaringsværdige
områder. Denne revision foregår som et led i kommunernes
almindelige planlægningsvirksomhed og forventes ikke - i sig selv
- at medføre et øget ressourceforbrug i kommunerne.
Lovforslagets bestemmelse om skærpet lokalplanpligt er knyttet til
kommuneplanernes afgrænsning af de bevaringsværdige områder. De
administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne af den
skærpede lokalplanpligt vil derfor først indtræde, når denne
afgrænsning er indarbejdet i kommuneplanerne. Det er på nuværende
tidspunkt vanskeligt at skønne over omfanget af de hermed
forbundne udgifter, ligesom udgifterne må forventes at variere
fra kommune til kommune. Det må imidlertid generelt forudsættes,
at lokalplanarbejdet indpasses i kommunernes almindelige
planlægningsvirksomhed uden et øget personaleforbrug.
Lovforslaget indeholder derudover beføjelser for kommunerne til at
varetage bevaringshensyn i forbindelse med plan- og
byggeadministrationen. Disse forventes ikke at medføre et forøget
ressourceforbrug i kommunerne.
Lovforslaget vil medføre en mindre stigning af klage- og
forespørgselssager i Planstyrelsen. Dette skønnes ikke at medføre
øget behov for ressourcer i styrelsen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Nr. 1-5 og 7-8 vedrører bevaringshensyn i kommuneplanlægningen.
Nr. 6 og 9-13 vedrører håndhævelse samt praktiske og redaktionelle
justeringer.
Til nr. 1-4
Ved de foreslåede ændringer tydeliggøres den gældende pligt til at
inddrage bevaringshensyn i kommuneplanlægningen.
Til nr. 5
§ 13 fastlægger retsvirkningerne af en kommuneplan. Paragraffens
stk. 1 indeholder den mere generelle bestemmelse om, at
kommunalbestyrelsen skal virke for gennemførelsen af
kommuneplanen, herunder ved anvendelse af skønsmæssige beføjelser
i henhold til lovgivningen.
Stk. 2 og 3 giver kommunalbestyrelsen beføjelse til i den konkrete
situation ved forbud at modsætte sig udstykning, bebyggelse eller
ændret anvendelse, som strider mod kommuneplanens tidsfølge eller
planens bestemmelser om områdets anvendelse til bolig- eller
erhvervsformål.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 13, stk. 4, tilsigter at give
kommunalbestyrelsen mulighed for at modsætte sig byggearbejder
m.v., der væsentligt vil ændre bebyggelsens ydre fremtræden i
strid med bevaringshensyn, når området er udlagt som
bevaringsværdigt i kommuneplanen.
Bestemmelsen er ikke begrænset til kun at omfatte arbejder, der
kræver byggetilladelse. Kommunalbestyrelsen vil også kunne
nedlægge forbud efter stk. 4, såfremt man bliver opmærksom på, at
der på en ejendom f.eks. er planlagt udskiftning af døre,
vinduer, tagmaterialer eller lignende.
Bestemmelsen i det foreslåede nye stk. 5 skal virke som en
overgangsbestemmelse, indtil kommunalbestyrelserne har fået
fastlagt bevaringsværdierne i kommuneplanen.
Bestemmelsen vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at modsætte
sig byggearbejder m.v., der efter kommunalbestyrelsens skøn
væsentligt vil komme i strid med bevaringshensynene.
Kommunalbestyrelsens skøn i disse sager vil dog ikke være frit,
idet kommunalbestyrelsen, f.eks. gennem den foretagne
registrering må godtgøre, at der foreligger bevaringshensyn. Der
skal tillige være tale om byggearbejder m.v. af
bygningsbevaringsmæssig betydning.
Gennem det intensiverede vejledningsarbejde, der vil blive iværksat
om bygningsbevaring, vil ejere af ejendomme i bevaringsværdige
områder blive informeret om bestemmelserne og opfordret til at
søge rådgivning hos de kommunale bygningsmyndigheder, forinden et
byggeprojekt påbegyndes, så unødvendige omprojekteringer kan
undgås.
Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til § 13, stk. 4
og 5 vil kunne påklages til miljøministeren efter reglerne i
lovens § 48, stk. 1, for så vidt afgørelsen rummer retlige
spørgsmål.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse tydeliggør hidtidig praksis i forbindelse
med kommunalbestyrelsens reguleringsmuligheder efter § 13, stk. 2.
Kommuneplanen er ikke umiddelbart bindende for borgerne i modsætning
til en lokalplan, der fastlægger en direkte binding for de
ejendomme, den omfatter. En detaljeret lokalplan vil imidlertid
også kunne hjemle en byggeret på de berørte ejendomme, idet den
detaljerede plan efter sit indhold kan have skabt berettigede
forventninger herom. Det er derfor fast antaget i Planstyrelsens
praksis, at en kommunalbestyrelse ikke kan nedlægge forbud efter
§ 13, stk. 2 mod gennemførelsen af en udstykning eller
bebyggelse, der er i strid med tidsfølgeplanlægningen i
kommuneplanen, når ejendommen er omfattet af en detaljeret
byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før
kommuneplanen. Hensynet til de privatretlige dispositioner, der
måtte være foretaget i tillid til den detaljerede byplanvedtægt
eller lokalplan, fører således til, at kommunalbestyrelsen
afskæres fra at håndhæve kommuneplanens rækkefølgebestemmelser
ved anvendelse af forbud efter § 13, stk. 2 i denne situation. En
detaljeret lokalplan, der er tilvejebragt efter kommuneplanen er
offentligt bekendtgjort, vil derimod ikke afskære anvendelsen af
§ 13, stk. 2.
Til nr. 7
Stk. 7 er identisk med den gældende bestemmelse i stk. 4 for så vidt
angår bebyggelsens anvendelse. Udvidelsen i stk. 7 vedrører
bevaring af eksisterende bebyggelse. Bestemmelserne i § 13, stk.
3-5 kan ikke bringes i anvendelse, når der for området er
udarbejdet lokalplan eller byplanvedtægt, der indeholder
bestemmelser om henholdsvis bebyggelsens anvendelse eller
bevaring af eksisterende bebyggelse, idet kommunalbestyrelsen her
skal følge lokalplanens eller byplanvedtægtens indhold. Disse
planbestemmelser er direkte bindende for anvendelsen af de
omfattede ejendomme.
Til nr. 8
Kommuneplanlovens § 16, stk. 1 omhandler kommunens ret til at
tilvejebringe en lokalplan, mens § 16, stk. 2 og 3 omhandler de
tilfælde, hvor kommunen har pligt til at udarbejde en lokalplan.
I den gældende § 16, stk. 3, er det fastsat, at en lokalplan skal
tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller
større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af
bebyggelse.
Afgørelsen af, hvorvidt en foranstaltning er lokalplanpligtig, er
relativ og afhænger af de konkrete forhold, f.eks. det pågældende
bysamfunds størrelse og karakter. Det afgørende er, om
foranstaltningen fremkalder væsentlige ændringer i det bestående
miljø.
Ved den foreslåede bestemmelse i stk. 4, fastlægges en skærpet
lokalplanpligt i områder, der er omfattet af bestemmelser i
kommuneplanen om bevaring af bebyggelser og bymiljøer.
Skærpet lokalplanpligt vil således efter forslaget kunne foreligge
f.eks. i forbindelse med nedrivninger inden for et
bevaringsværdigt bymiljø eller byggearbejder i omgivelserne til
fredede eller bevaringsværdige bygninger, uanset at de pågældende
byggearbejder ikke forudsatte lokalplan efter de hidtil gældende
regler.
Den skærpede lokalplanpligt giver sig udtryk i, at der inden for
disse områder kun må foretages ændringer af en bebyggelses ydre
fremtræden eller nedrivning af en bebyggelse, efter at der er
tilvejebragt en lokalplan herom. Ændring eller nedrivning af en
bebyggelse, der er uvæsentlig i forhold til bevaringshensynene i
området kan dog foretages uden forudgående lokalplan.
Mange landbrugsbygninger ligger i bevaringsværdige landsbymiljøer.
Ved afgørelsen af, hvorvidt en ændring eller en nedrivning af en
eksisterende landbrugsbygning er lokalplanpligtig, bør der tages
hensyn til landbrugets drifts- og produktionsmæssige forhold,
således at der ikke lægges unødige hindringer i vejen for
erhvervsmæssigt nødvendige udbygninger og moderniseringer på de
enkelte bedrifter.
Tilvejebringelsen af en lokalplan sikrer ikke i sig selv, at en
bebyggelse ikke ændres eller nedrives, men gennem
lokalplanproceduren vil det enkelte byggeprojekt blive vurderet i
en planmæssig sammenhæng, og beboerne i området får lejlighed til
at fremkomme med forslag og synspunkter. I tilfælde, hvor en
bevaringsværdig bebyggelse ønskes nedrevet, kan offentlighedens
inddragelse i lokalplanproceduren evt. medføre, at der fremkommer
realistiske forslag om en anden anvendelse af bygningen, så
nedrivning undgås, eller at den ny bebyggelse får en udformning,
der er i bedre overensstemmelse med omgivelserne.
En kommunalbestyrelses afgørelse efter den ny bestemmelse i § 16,
stk. 4, om skærpet lokalplanpligt vil ligesom afgørelser efter §
16, stk. 3, kunne påklages som et retligt spørgsmål efter lovens
§ 48, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, hvorefter lokalplanen skal være
tilvejebragt, før de nævnte arbejder påbegyndes, jf. dog § 22,
stk. 3, er en tydeliggørelse af gældende ret.
Til nr. 9
Ved den foreslåede ændring berigtiges en forkert henvisning.
Til nr. 10
Efter § 22, stk. 1, må ejendomme, der er omfattet af et
lokalplanforslag, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en
måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans
indhold. Bestemmelsen skal sikre, at lokalplanproceduren ikke
bliver en illusion.
§ 22, stk. 1, har sit forbillede i § 8 i den tidligere byplanlov.
Efter byplanlovens § 25 kunne overtrædelse af bestemmelserne i
loven straffes med bøder. I forbindelse med en konkret sag har
rigsadvokaten imidlertid udtalt, at overtrædelse af
kommuneplanlovens § 22, stk. 1, efter hans opfattelse ikke er
sanktioneret med straf efter § 55 i kommuneplanloven.
Efter lovens § 17 kan kommunalbestyrelsen for en periode af højst 1
år nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres
forhold, der kan hindres ved en lokalplan. Bestemmelsen skal
sikre kommunalbestyrelsen den fornødne tid til at udarbejde og
offentliggøre et lokalplanforslag. Overtrædelse af forbud efter
lovens § 17 er omfattet af straffebestemmelsen i lovens § 55,
stk. 1, nr. 5.
Der er et tilsvarende behov for at kunne straffe overtrædelser af
den foreløbige retsvirkning af et offentliggjort lokalplanforslag.
På denne baggrund foreslås det udtrykkeligt fastsat i § 22, stk. 2,
at kommunalbestyrelsen skal kunne nedlægge forbud mod handlinger,
der kan foregribe den endelige plans indhold. Forbudet skal
rettes direkte til ejeren eller brugeren af ejendommen og skal
præcisere hvilke handlinger, der forbydes.
Den almindelige beskrivelse af lokalplanforslagets retsvirkninger
efter § 22, der skal ledsage planforslaget, jf. lovens § 21, stk.
1, og § 23, stk. 1 og stk. 4, kan ikke erstatte et forbud efter
den foreslåede bestemmelse.
Forbud skal kunne nedlægges i den periode, hvor den foreløbige
retsvirkning af lokalplanforslaget er gældende, det vil sige
højst for et år efter forslagets offentliggørelse. Denne periode
kan dog forlænges med op til et år i de sjældne situationer, hvor
miljøministeren beslutter at overtage kommunalbestyrelsens
kompetence til at gennemføre lokalplanen, jf. lovens § 28.
Forbudet bortfalder, når den midlertidige retsvirkning af
lokalplanforslaget ophører.
Overtrædelse af forbudet vil kunne straffes med bøde, jf. lovens §
55, stk. 1, nr. 5.
Der har i enkelte tilfælde været rejst spørgsmål om
kommunalbestyrelsens kompetence efter den gældende § 22, stk. 2,
i situationer, hvor der var fremsat indsigelse, såkaldt veto,
efter §§ 25 eller 26.
Den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 5 fastslår derfor
udtrykkeligt, at kommunalbestyrelsen ikke kan meddele tilladelse
efter stk. 3 til udstykning, bebyggelse, nedrivning eller andet i
overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis der rettidigt er
fremsat indsigelse mod forslaget fra en amtslig eller statslig
myndighed, jf. §§ 25 eller 26, uden denne myndigheds samtykke.
Til nr. 11 og 12
I tilfælde hvor miljøministeren har overtaget kommunalbestyrelsens
kompetence til at gennemføre en lokalplan, jf. § 28, stk. 1, og i
tilfælde hvor ministeren med baggrund i et landsplandirektiv selv
tilvejebringer en lokalplan, jf. § 29, stk. 1, overtager
ministeren tillige beføjelsen til at nedlægge forbud eller påbud.
Til nr. 13
I overensstemmelse med forslagene i betænkning nr. 996/1983 om
ansvarsplacering m.v. i kommunestyret præciseres det, at kommuner
og kommunale fællesskaber kan pålægges bødeansvar for
overtrædelse af kommuneplanloven.
Bestemmelsen forudsætter, at den strafbare handling er begået af
kommunen eller det kommunale fællesskab som bygherre,
driftsherre, arbejdsgiver eller lignende.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22.
juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 foretages
følgende ændringer:
Lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli
1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987.
§ 3. I en kommuneplan fastlægges for hele kommunen en hovedstruktur
og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes
indhold, jf. kap. 3.
Stk. 2. Kommunens hovedstruktur, herunder bymønstret og
centerstrukturen med angivelse af oplande, fastlægges ved en
sammenfattende planlægning af:
1) udbygningen af kommunens bysamfund med boliger og arbejdspladser,
herunder rækkefølgen for denne udbygning,
2) størrelsen og beliggenheden af sommerhusområder og eventuelt
rækkefølgen for deres udbygning,
3) trafikanlæg og kollektiv trafikbetjening,
4) institutioner,
5) offentlige forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg,
6) beliggenhed af særligt varmeproducerende og varmeforbrugende
anlæg og virksomheder og placering af rørledninger til
opvarmningsformål,
7) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til
forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,
1. I § 3, stk. 2, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) afgrænsningen af områder med bevaringsværdige bygninger og
bymiljøer,».
Nr. 8-11 bliver herefter nr. 9-12.
8) størrelsen og beliggenheden af arealer forbeholdt
jordbrugserhvervene,
9) anvendelsen af arealer i overensstemmelse med
naturfredningslovens formål,
10) arealanvendelsen i øvrigt, herunder til udnyttelse af sten, grus
og andre naturforekomster i jorden,
11) størrelsen og beliggenheden af de arealer i byzone og
sommerhusområder, der skal tilbageføres til landzone.
Stk. 3. Rammerne for indholdet af lokalplaner fastsættes for de
enkelte dele af kommunen med hensyn til:
1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål,
2) i hvilke områder nærmere angivne varmeforsyningsmetoder skal
tillægges en prioriteret anvendelse,
3) institutioner og tekniske anlæg,
4) forsyningen med offentlig og privat servicevirksomhed,
5) trafiksystemet,
6) grønne områder, kolonihaveområder m.v.,
2. I § 3, stk. 3, nr. 7, udgår: »herunder rammer for bevaring af
bebyggelser eller bymiljøer,».
7) bolig- og bebyggelsestætheden samt bygningshøjden og andre
bebyggelsesforhold inden for områder afgrænset efter nr. 1,
herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer,
3. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) bevaringen af bebyggelser og bymiljøer,».
Nr. 8-10 bliver herefter nr. 9-11.
8) byfornyelsen i eksisterende bysamfund,
9) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområde,
10) rækkefølgen for udbygning af arealerne til byformål og til
sommerhusbebyggelse,
Stk. 4. Kommuneplanen kan indeholde retningslinier for andre forhold
af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen i kommunen.
§ 5. Kommuneplanen skal ledsages af oplysninger om planens
forudsætninger, herunder om, hvorledes planen forholder sig til:
1) beslutninger efter lands- og regionplanlovens § 4,
2) regionplanlægningen for området,
3) målene for befolknings- og erhvervsudviklingen i kommunen,
4) kommunens økonomiske planlægning, herunder den planlagte
tidsfølge for investeringer i bygge- og bymodning samt
byfornyelse,
5) den kommunale sektorplanlægning,
6) den hidtil udførte planlægning for kommunens område og
7) eksisterende forhold, herunder befolknings- og erhvervsstrukturen
samt landskabs- og bebyggelsesforholdene i kommunen.
4. I § 5 indsættes som nr. 8:
»8) kommunens registrering og vurdering efter
bygningsfredningslovens § 21 af bevaringsinteresserne.«.
§ 13. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens
gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af
lovgivningen, jf. dog § 47.
Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig
udstykning og bebyggelse, som efter kommunalbestyrelsens
tidsfølgeplanlægning, jf. §§ 3-5, eller indtil denne foreligger,
efter kommunalbestyrelsens skøn ville komme i strid med en
forsvarlig og hensigtsmæssig byudvikling på det pågældende
tidspunkt.
Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan
kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller
ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når
opførelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i
kommuneplanen om anvendelse af området til bolig- eller
erhvervsformål.
5. I § 13 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
» Stk. 4. Inden for områder, der i kommuneplanen er fastlagt som
bevaringsværdige, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig
byggearbejder m.v., der væsentligt vil ændre bebyggelsens ydre
fremtræden i strid med bevaringshensynene i området.
Stk. 5. Indtil der er indarbejdet bestemmelser som nævnt i stk. 4 i
kommuneplanen, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig byggearbejder
m.v., der efter kommunalbestyrelsens skøn væsentligt vil komme i
strid med bevaringshensyn.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, når det pågældende område er
omfattet af bestemmelser om bebyggelsens anvendelse i en
lokalplan eller en byplanvedtægt.
6. § 13, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når det pågældende område
er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der
er tilvejebragt før kommuneplanen.«.
7. I § 13 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 6, som nyt stykke:
» Stk. 7. Stk. 3-5 finder ikke anvendelse, når det pågældende område
er omfattet af bestemmelser om henholdsvis bebyggelsens
anvendelse eller bevaring af eksisterende bebyggelse i en
lokalplan eller en byplanvedtægt.«.
Kapitel 3
Lokalplaners indhold og tilvejebringelse
§ 16. Lokalplaner kan tilvejebringes af kommunalbestyrelsen efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, når det er nødvendigt for
at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.
Stk. 3. En lokalplan skal endvidere tilvejebringes, før der
gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller
anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse.
8. I § 16 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
» Stk. 4. En lokalplan skal ligeledes tilvejebringes, før der på
arealer, som er omfattet af bestemmelser i kommuneplanen om
bevaring af bebyggelser og bymiljøer, foretages ændringer af en
bebyggelses ydre fremtræden eller nedrivning af en bebyggelse,
medmindre ændringen eller nedrivningen er uvæsentlig i forhold
til bevaringshensynet.
Stk. 5. En lokalplan skal være tilvejebragt, før de nævnte arbejder
påbegyndes, jf. dog § 22, stk. 3.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.
9. I § 16, stk. 4, der bliver stk. 6, udgår: »1. pkt.«.
Stk. 4. Hvis en ønsket foranstaltning som nævnt i stk. 3, 1. pkt. er
i overensstemmelse med kommuneplanen eller midlertidige rammer
godkendt efter § 15, stk. 2, påhviler det kommunalbestyrelsen
snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme
sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde
forlange, at den, der har interesse i foranstaltningens
gennemførelse, yder kommunen bistand ved udarbejdelsen.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 finder ikke anvendelse, når en
byplanvedtægt eller reguleringsplan indeholder nærmere regler om
udstykningen eller bygge- eller anlægsarbejdet.
10. § 22 affattes således:
» § 22. Når et forslag til lokalplan er offentliggjort, må
ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i
øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse
af den endelige plans indhold.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejeren eller brugeren af en
ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, forbud mod
handlinger, der vil kunne foregribe den endelige plans indhold.
Stk. 3. Efter udløbet af fristen nævnt i § 24 kan
kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af
planen, bebygges eller i øvrigt udnyttes i overensstemmelse med
forslaget, såfremt reglerne i § 40, stk. 1, § 42 og § 43 ikke
derved fraviges. Kommunalbestyrelsen kan tillige tillade, at
reglerne i § 40, stk. 1, § 42 og § 43 fraviges, hvis bebyggelsen
ikke er et større byggearbejde, jf. § 16, stk. 3, og den er i
overensstemmelse med kommuneplanen.
Stk. 4. Stk. 1, 2 og 3 finder kun anvendelse, indtil den endeligt
vedtagne eller godkendte lokalplan er offentliggjort, og højst i
et år efter forslagets offentliggørelse, jf. dog § 28, stk. 2.
Indenfor samme tidsfrister bortfalder forbud efter stk. 2.
Stk. 5. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelse efter §§ 25 eller
26 mod et forslag til lokalplan, kan kommunalbestyrelsen kun
meddele de i stk. 3 nævnte tilladelser, såfremt den myndighed,
der har fremsat indsigelse, meddeler samtykke hertil.«.
§ 22. Når et forslag til lokalplan er offentliggjort, må ejendomme,
der er omfattet af forslaget, ikke bebygges, eller i øvrigt
udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den
endelige plans indhold.
Stk. 2. Efter udløbet af fristen nævnt i § 24 kan
kommunalbestyrelsen tillade, at en ejendom, der er omfattet af
planen, bebygges eller i øvrigt udnyttes i overensstemmelse med
forslaget, såfremt reglerne i § 40, stk. 1, § 42 og § 43 ikke
derved fraviges. Kommunalbestyrelsen kan tillige tillade, at
reglerne i § 40, stk. 1, § 42 og § 43 fraviges, hvis bebyggelsen
ikke er et større byggearbejde, jf. § 16, stk. 3, og den er i
overensstemmelse med kommuneplanen.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse, indtil den endeligt
vedtagne eller godkendte lokalplan er offentliggjort, og højst i
et år efter forslagets offentliggørelse, jf. dog § 28, stk. 2.
11. I § 28, stk. 2, 2. pkt., ændres »beføjelsen efter § 22, stk. 2,»
til: »beføjelserne efter § 22, stk. 2 og 3,».
§ 28. Miljøministeren kan beslutte, at en lokalplan ikke kan
vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen efter § 27. Planen kan
da kun få retsvirkninger efter denne lov, hvis planen godkendes
af miljøministeren.
Stk. 2. I tilslutning til en beslutning efter stk. 1 kan
miljøministeren bestemme, at det eller de offentliggjorte forslag
skal have den i § 22 nævnte virkning i indtil 2 år efter
kommunalbestyrelsens offentliggørelse af forslaget.
Miljøministeren kan samtidig bestemme, at beføjelsen efter § 22,
stk. 2, overtages af ministeren. Beslutninger efter 1. og 2. pkt.
skal bekendtgøres af kommunalbestyrelsen efter regler, der
fastsætte af miljøministeren.
Stk. 3. Indtil der foreligger en kommuneplan, godkender
miljøministeren lokalplaner for arealer, der ikke er omfattet af
midlertidige rammer godkendt efter § 15, stk. 2. Efter
indsigelsesfristens udløb fremsender kommunalbestyrelsen modtagne
indsigelser og ændringsforslag til miljøministeren. Hvis
miljøministeren ikke har taget stilling til forslaget til
lokalplan inden 6 måneder derefter, underretter miljøministeren
kommunalbestyrelsen om grunden dertil. § 27, stk. 1, finder ikke
anvendelse på lokalplaner, der efter 1. pkt. skal godkendes af
miljøministeren.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 27, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse
ved miljøministerens godkendelse af lokalplaner efter stk. 1 og 3.
Stk. 5. Indtil der foreligger en kommuneplan, som er i
overensstemmelse med en godkendt regionplan, kan en lokalplan,
der overfører arealer til byzone eller sommerhusområde, jf. § 18,
stk. 1, nr. 1, ikke vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen, før
miljøministeren har tiltrådt overførslen.
12. I § 29, stk. 2, ændres »§ 22, stk. 2,» til: »§ 22, stk. 2 og 3,».
§ 29. For at sikre beslutninger efter lands- og regionplanlovens § 4
kan miljøministeren pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe
en lokalplan med et nærmere angivet indhold eller selv
tilvejebringe en lokalplan.
Stk. 2. I tilfælde, hvor miljøministeren beslutter selv at
tilvejebringe en lokalplan, overtager ministeren
kommunalbestyrelsens beføjelser efter § 17, § 22, stk. 2, § 24 og
§ 27. Ministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at foretage
offentliggørelse efter §§ 21, 23 og 30 samt tinglysning efter §§
17 og 30.
13. I § 55, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«.
§ 55. Med bøde straffes den, der
1) overtræder §§ 42 og 43,
2) overtræder bestemmelser i en lokalplan eller en af de efter § 59
opretholdte vedtægter og planer m.v.,
3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven eller de i
medfør af loven udfærdigede forskrifter eller planer,
4) tilsidesætter vilkår for en dispensation efter § 47,
5) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i
henhold til loven eller de medfør af loven udfærdigede
forskrifter, herunder et påbud om at berigtige et ulovligt
forhold.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som
sådan bødeansvar.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1989.