Gelex

1987 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00188@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån

indsættes i § 13 som stk. 3:

»Stk. 3. For afgiftsåret 1987 er den i § 3, stk. 7, nævnte

beløbsgrænse 500 kr. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende

er samlevende ved udgangen af afgiftsåret 1987, vedrører den i 1.

pkt. nævnte beløbsgrænse ægtefællernes samlede afgift. Endvidere

nedsættes disse ægtefællers samlede afgift for afgiftsåret 1987

med 500 kr.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om afgift af renter af forbrugslån, jf. lov nr. 698 af 17.

oktober 1986, indsættes i § 13 som stk. 3:

»Stk. 3. For afgiftsåret 1987 er den i § 3, stk. 7, nævnte

beløbsgrænse 500 kr. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende

er samlevende ved udgangen af afgiftsåret 1987, vedrører den i 1.

pkt. nævnte beløbsgrænse ægtefællernes samlede afgift. Endvidere

nedsættes disse ægtefællers samlede afgift for afgiftsåret 1987

med 500 kr.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslaget forhøjer mindstegrænsen for opkrævning af

renteafgift fra 50 kr. til 500 kr. Desuden får ægtefæller et

nedslag i den samlede afgift på 500 kr. Lovforslaget har alene

virkning for afgiftsåret 1987.

Lovforslaget er en følge af en aftale indgået mellem

regeringspartierne, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

2. For afgiftsåret 1987 kan renteafgiften indbetales på en særskilt

pensionskonto efter lovens § 10. Formålet med lovforslaget er at

undgå, at forholdsvis små afgiftsbeløb skal opkræves eller bliver

indbetalt til pensionsordninger. Herved opnås, at der ikke skal

oprettes et meget stort antal særskilte pensionskonti med

ubetydelige indeståender.

Som følge af, at grænsen for opkrævning af renteafgift for 1987

hæves til 500 kr., er det fundet rimeligt, at ægtepars samlede

renteafgift ikke påvirkes af ægtefællernes fordeling af

renteindtægter og renteudgifter på selvangivelsen for 1987. Dette

sikres ved forslaget om, at ægtefæller får et nedslag i den

samlede afgift på 500 kr.

Lovforslaget bevirker, at enlige med en beregnet afgift på under 500

kr. og ægtepar med en samlet beregnet afgift på under 1.000 kr.

ikke skal betale afgift for 1987.

3. De foreslåede ændringer vil blive fulgt op af en bekendtgørelse,

der udstedes i henhold til renteafgiftslovens § 12. Heri vil de

nærmere regler for opkrævning af afgift for ægtepar blive fastsat.

Efter loven opgøres et afgiftsgrundlag for hver ægtefælle. For

ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved

udgangen af afgiftsåret, overføres et negativt afgiftsgrundlag hos

den ene ægtefælle til modregning i et positivt afgiftsgrundlag hos

den anden ægtefælle. Har begge ægtefæller et positivt

afgiftsgrundlag, skal renteafgiften fordeles forholdsmæssigt

mellem ægtefællerne. Dette følger af renteafgiftslovens § 7.

Efter lovforslaget nedsættes ægtefællernes samlede afgift med 500

kr. For ægtefæller vil den resterende samlede afgift efter

nedslaget på 500 kr. blive fordelt forholdsmæssigt efter

ægtefællernes afgiftsgrundlag. Afgiften opkræves hos hver

ægtefælle for sig. Er afgiften hos en eller begge ægtefæller på

under 500 kr., tænkes ægtefællernes samlede afgift opkrævet hos

den ægtefælle, hvor der er beregnet den største afgift. Er

ægtefællernes samlede afgiftsbeløb på under 500 kr. efter

nedslaget i § 13, stk. 3, 3. pkt., opkræves afgiften dog ikke, jf.

§ 13, stk. 3, 1. pkt.

De foreslåede regler for ægtefæller kan belyses ved nedenstående

eksempel.

Eksempel:

A B A+B Afgift 1.000 kr. 500 kr. Samlet afgift 1.500 kr. Nedslag 500 kr. Resterende samlet afgift 1.000 kr. Fordeles med: 667 kr. 333 kr.

Da afgiften hos B er under 500 kr., tænkes hele afgiften, ialt 1.000

kr., opkrævet hos A. Da afgiften vedrører afgiftsåret 1987, kan A

vælge at indbetale afgiften til en pensionsordning efter lovens §

10.

4. Administration.

Lovforslaget medfører, at en række mindre afgiftsbeløb ikke skal

opkræves. Herved opnås tillige, at der ikke skal oprettes et meget

stort antal særskilte pensionskonti med ubetydelige indeståender.

5. Provenu.

Den foreslåede forhøjelse af opkrævningsgrænsen fra 50 kr. til 500

kr. samt nedslag for ægtefæller på 500 kr. skønnes - med stor

usikkerhed - at give et afgiftstab i størrelsesordenen 275 - 300

mill. kr. for afgiftsåret 1987 i forhold til den hidtidige

opkrævningsgrænse på 50 kr.

Det anslås, at 600.000 - 650.000 husstande vil få en afgiftslempelse

efter forslaget, og heraf skønnes omkring 350.000 husstande helt

at slippe for at betale forbrugsrenteafgift for 1987.

Langt størstedelen af de nævnte afgiftstab vil ikke være provenutab,

men udmønte sig i reducerede pensionsindbetalinger.

Det kan med betydelig usikkerhed skønnes, at det statslige provenu

af afgiften vedrørende 1987 vil falde fra omkring 50 mill. kr. til

omkring 10 mill. kr. som følge af de foreslåede ændringer.

6. Lov om afgift af renter af forbrugslån er gennemført ved lov nr.

698 af 17. oktober 1986, jf. Folketingstidende for folketingsåret

1986-87, sp. 72, 418, 677, 742, 1042; tillæg A, sp. 39; tillæg B,

sp. 7, 173.

Versioner

  1. 1988-05-21