Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00191@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 19. november

1987, som ændret ved lov nr. 835, 837 og 839 af 18. december

1987, indsættes i § 7 som litra æ:

»æ. Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 og 4 i lov om tilskud til

afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.«

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 18.

september 1987, indsættes i § 4 som stk. 4:

»Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, medregnes udlodninger,

bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital,

fra selskaber og foreninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige

indkomst.«

§ 3

I lov nr. 144 af 19. marts 1986 om indkomstbeskatning af

selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) indsættes

i § 1, stk. 2, som 2. pkt.:

»Udlodninger efter ligningslovens § 16 A, bortset fra normal

forrentning af en indbetalt medlemskapital, fra selskaber og

foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b

medregnes dog til virksomhedens indkomst.«

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1987.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 19. november

1987, som ændret ved lov nr. 835, 837 og 839 af 18. december 1987

indsættes i § 7 som litra æ:

»æ. Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 og 4 i lov om tilskud til

afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.«.

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 18.

september 1987, indsættes i § 4 som stk. 4:

» Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, medregnes

udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt

medlemskapital, fra selskaber og foreninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige

indkomst.«.

§ 3

I lov nr. 144 af 19. marts 1986 om indkomstbeskatning af

selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) indsættes

i § 1, stk. 2, som 2. pkt.:

»Udlodninger efter ligningslovens § 16 A, bortset fra normal

forrentning af en indbetalt medlemskapital, fra selskaber og

foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b,

medregnes dog til virksomhedens indkomst.«.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med indkomståret 1987.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget går ud på at skattefritage eftergivet studiegæld efter

lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af

studiegæld.

Endvidere tager lovforslaget sigte på klart at fastslå, at

efterbetalinger fra andelsselskaber indgår i

virksomhedsindkomsten som personlig indkomst.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter lov nr. 371 af 10. juni 1987 om tilskud til afvikling af

studiegæld og om eftergivelse af studiegæld kan Hypotekbanken

efter ansøgning helt eller delvis eftergive studiegæld, såfremt

låntagerens erhvervs-, indtjenings- eller tilbagebetalingsevne er

væsentligt reduceret. Herudover kan Hyptekbanken eftergive den

del af studiegælden, som låntager må antages ikke at kunne

afvikle i passende rater over 15 år. Endvidere har Hypotekbanken

mulighed for at eftergive misligholdt studiegæld, såfremt gælden

er særlig stor eller byrdefuld. Endelig kan Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte ifølge loven eftergive for meget betalt

uddannelsesstøtte i tilfælde, hvor låntager er tilkendt

førtidspension eller invaliditetsydelse.

Under de politiske forhandlinger om forslaget drøftede man

forslagets skattemæssige konsekvenser. Der var enighed om, at det

var en forudsætning for, at eftergivelsesordningen kunne virke

efter sin hensigt, at de eftergivne beløb blev fritaget for

beskatning på samme måde som ved gældssanering efter

konkurslovens regler, jf. betænkning af 13. maj 1987 fra

Folketingets uddannelsesudvalg over lovforslag nr. L 160,

Folketingstidende 1986-87, blad 890.

Skattemæssigt set er der ingen forskel på, om en skyldner opnår

nedsættelse af sin gæld i form af en gældssanering efter

konkurslovens regler eller i form af en akkord eller anden samlet

kreditorordning. Det er i alle tilfælde afgørende for, om de

eftergivne beløb skal beskattes, at fordringen på

eftergivelsestidspunktet må anses for at have en større værdi end

det beløb, den ved gældseftergivelsen er blevet nedsat til. Hvor

eftergivelsen af gæld helt eller delvis fremtræder som led i en

samlet akkord, herunder akkord med hovedkreditor, eller anden

samlet kreditorordning, sker der i almindelighed ikke nogen

beskatning af gældseftergivelsen, idet kreditors tiltrædelse af

ordningen tages som bevis på skyldnerens insolvens.

I en række situationer vil en eftergivelse af studiegæld efter lov

nr. 371 allerede efter den gældende skattelovgivning være uden

skattemæssige virkninger. Det gælder således, hvis det godtgøres,

at fordringen på studiegælden på eftergivelsestidspunktet reelt

ikke har større værdi end det beløb, som gælden ved eftergivelsen

er blevet nedsat til. Dette bevis vil i almindelighed kunne føres

ved skyldnerens insolvens.

Imidlertid har Hypotekbanken og Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte ifølge loven mulighed for at eftergive

studiegæld, selv om skyldneren ikke er insolvent. Det må anses

for rimeligt og administrativt hensigtsmæssigt, om eftergivelse

af studiegæld i alle eftergivelsessituationer behandles

skattemæssigt ens. Det foreslås derfor, at eftergivelse af

studiegæld, som finder sted efter lovens kapitel 3 og 4, fritages

for beskatning.

Om forslagets provenumæssige konsekvenser kan det oplyses, at

området statistisk set er meget dårligt belyst. Et skøn over de

provenumæssige virkninger af forslaget er som følge heraf

behæftet med stor usikkerhed.

På baggrund af oplysninger fra Hypotekbanken skønnes det, at for

indkomståret 1987 vil studielån for op imod 10 mill. kr. blive

omfattet af forslagets bestemmelser. Provenutabet ved

skattefritagelse skønnes til knap 5 mill. kr. i 1987. Heraf ca. 3

mill. kr. for staten.

Eftergivelse af studiegæld for førtidspensionister m.v. skønnes kun

at medføre et ubetydeligt provenutab.

Til §§ 2 og 3

Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at visse udbetalinger

fra de selskaber og foreninger, som er nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 b, medregnes til den personlige

indkomst.

De andelsselskaber og foreninger, som er nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 b, er indkøbsforeninger samt

produktions- og salgsforeninger omfattet af selskabskattelovens §

1, stk. 1, nr. 3 a og 4, samt de foreninger, der er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og hvis formål og

funktion er af samme karakter.

Forslagene i lovforslagets §§ 2 og 3 omfatter de udlodninger, der er

omfattet af ligningslovens § 16 A, bortset fra en eventuel

forrentning efter sædvanlige principper af en indbetalt

medlemskapital. Ligningslovens § 16 A omfatter ikke udlodninger

af friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i

det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Der har vist sig en vis tvivl om, hvorvidt sådanne udlodninger skal

behandles som kapitalindkomst eller som personlig indkomst.

Hvis man anser sådanne udbetalinger som kapitalindkomst er

resultatet, at sædvanlige efterbetalinger for medlemmernes

produkter, der udloddes af andelsselskaber, ikke kan indgå i

virksomhedsordningen.

Udloddet overskud fra andelsselskaber har ifølge praksis hidtil

kunnet medregnes ved opgørelsen af grundlag for henlæggelse til

investeringsfonds og overførsel til medarbejdende ægtefælle. Hvis

overskuddet anses som kapitalindkomst, er det tvivlsomt, om denne

praksis fortsat kan opretholdes.

Reale hensyn taler for, at udlodningerne, der i praksis er beregnet

på grundlag af den enkelte andelshavers/det enkelte medlems

omsætning med selskabet eller foreningen, er personlig indkomst.

Udlodningerne har typisk en meget nær tilknytning til

andelshaverens/medlemmets erhvervsmæssige omsætning.

Ændringen, der er af præciserende karakter, kan ikke antages at have

nævneværdige provenumæssige eller administrative konsekvenser.

Til § 4

Lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af

studiegæld trådte i kraft den 1. oktober 1987. Det foreslås på

den baggrund, at skattefritagelsen for eftergivet studiegæld

efter denne lov får virkning fra og med indkomståret 1987.

Det foreslås endvidere, at ændringerne i §§ 2 og 3 har virkning fra

og med indkomståret 1987.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 19. november

1987, som ændret ved lov nr. 835, 837 og 839 af 18. december 1987

indsættes i § 7 som litra æ:

»æ. Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 og 4 i lov om tilskud til

afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.«.

§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

a.-z. - - -

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 18.

september 1987, indsættes i § 4 som stk. 4:

»Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, medregnes udlodninger,

bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital,

fra selskaber og foreninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige

indkomst.«.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1)-3) - - -

4) aktieudbytte og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og

selskabsskattelovens § 17 A,

5)-10) - - -

Stk. 2-3 - - -

§ 3

I lov nr. 144 af 19. marts 1986 om indkomstbeskatning af

selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) indsættes

i § 1, stk. 2, som 2. pkt.:

»Udlodninger efter ligningslovens § 16 A, bortset fra normal

forrentning af en indbetalt medlemskapital, fra selskaber og

foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b,

medregnes dog til virksomhedens indkomst.«.

§ 1, stk. 1. - - -

Stk. 2. Aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser

for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer,

der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven,

indeksobligationer og præmieobligationer indgår ikke i den

selvstændige erhvervsvirksomhed, medmindre den skattepligtige

driver næring med sådanne aktiver.

Stk. 3. - - -

Versioner

1. 1988-05-21