Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00196@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Loven gælder ved udlejning af beboelseslejligheder, der

omfattes af lov om leje.

Stk. 2. Undtaget fra lovens regler er:

1. Ejendomme, der ejes af et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i

lov om boligbyggeri, eller af institutioner som nævnt i kapitel

11 og 12 i lov om boligbyggeri.

2. Ejendomme, som indeholder mindre end 6 beboelseslejligheder.

Stk. 3. Undtaget fra lovens regler er endvidere:

1. Lejemål, der ved udlejning er omfattet af § 17 i lov om boliger

for ældre og personer med handicap.

2. Lejemål, der inden ledighed var delvis udlejet til andet end

beboelse, og som ved genudlejning fortsat delvis udlejes til

andet end beboelse.

3. Lejemål, der i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring

skal stilles til rådighed for genhusning.

§ 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om, at udlejere skal

stille indtil hver fjerde ledige lejlighed til rådighed for

kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale

opgaver i kommunen. Kommunalbestyrelsens beslutning omfatter kun

anvisningsretten. Kommunen betaler lejen fra tidspunktet, fra

hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og

indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere ved

fraflytning for opfyldelse af lejerens eventuelle forpligtelser

over for udlejer efter § 98 i lov om leje. Ændrer kommunen en

beslutning om at råde over en lejlighed, som ikke er udlejet,

skal lejen dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en

opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 2. Indgår udlejer, uanset om kommunalbestyrelsen har truffet

beslutning efter stk. 1, aftale med kommunalbestyrelsen om at

stille ledige lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen

til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen,

finder reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti

for opfyldelse af lejerens forpligtelser over for udlejer ved

fraflytning tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold,

der er nævnt i stk. 1 og 2.

§ 3. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt give meddelelse til alle

udlejere, der udlejer beboelseslejligheder i kommunen, der er

omfattet af nærværende lov, om beslutninger efter § 2, stk. 1,

første punktum. Kommunalbestyrelsen giver samtidig anvisning om,

hvorledes og i hvilket omfang udlejer skal give meddelelse til

kommunen om ledige lejligheder.

§ 4. Undlader udlejer at efterkomme kommunalbestyrelsens anvisninger

efter § 3, straffes denne med bøde. Undlader udlejer, efter at

der een gang er idømt bøde for samme forseelse, at give

meddelelse til kommunalbestyrelsen om en ledig lejlighed, der

efter § 2, stk. 1, skal stilles til rådighed for

kommunalbestyrelsen, eller nægter udlejer at indgå lejekontrakt

med en af kommunen anvist lejer, kan der ske fradømmelse af

retten til at administrere ejendomme efter reglerne i kapitel

XVIII A i lov om leje.

§ 5. Retssager vedrørende forhold i denne lov indbringes for

boligretten, jf. kapitel XVIII i lov om leje.

§ 6. Udlejes beboelseslejligheder i medfør af § 2 til flygtninge,

refunderes kommunens udgifter af staten med 100 pct. Refusionen

udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over

kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 2. Flygtningen tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af § 2

til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet

tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget ligestiller det private udlejningsbyggeri med

almennyttigt boligbyggeri i relation til at deltage i løsningen

af boligsociale problemer i kommunerne.

Således foreslås i lighed med, hvad der er gældende for almennyttigt

byggeri:

- at kommunerne mod visse økonomiske garantier overfor udlejer kan

beslutte, at hver 4. ledige lejlighed stilles til rådighed for

kommunen til løsning af boligsociale problemer.

- at kommunerne får hjemmel til at stille samme økonomiske

garantier, såfremt udlejer ved frivillig aftale stiller

lejligheder til rådighed for kommunerne til løsning af

boligsociale problemer.

Det foreslås endvidere, at i det omfang lejligheder, der stilles til

rådighed for kommunalbestyrelsen, udlejes til flygtninge,

refunderes kommunernes udgifter 100 pct. af staten, samt at

eventuelle udlæg skal tilbagebetales af flygtningen over højst 5

år.

Det har siden 1984, hvor der i det almennyttige byggeri blev åbnet

adgang for kommunal anvisning, været forslagsstillernes ønske, at

også de private udlejere skulle deltage i løsningen af de

boligsociale problemer, herunder husning af flygtninge.

Desværre har de private udlejere ikke været til at få i tale. De har

ikke ønsket at deltage uden væsentlige økonomiske gevinster.

Således stillede de krav om 25 pct. huslejeforhøjelser for

flygtninge, hvis de skulle udleje til dem. Også gennem radio, TV

og dagspresse er der set flere eksempler på, at private udlejere

har presset Dansk Flygtningehjælp, flygtninge og boligsøgende i

øvrigt til at betale uhyrlige huslejer.

Det er derfor nu nødvendigt at give kommunerne bedre mulighed for

dels at løse de boligsociale problemer og dels en bedre mulighed

for at anvise boliger i forskellige boligområder og bebyggelser,

således at det undgås, at de svageste på boligmarkedet samles i

nogle få bebyggelser.

Da forholdene i forskellige egne af landet er vidt forskellige,

findes det rigtigt at påtvinge alle kommuner anvisningsret til et

bestemt antal boliger. Det overlades imidlertid til den enkelte

kommunalbestyrelse selv at træffe bestemmelse om og vurdere, i

hvilket omfang der er behov for at kræve anvisningsret til ledige

private lejligheder. Håbet er naturligvis, at det - ligesom det

gælder i store dele af det almennyttige byggeri - ikke bliver

nødvendigt for kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om

anvisningsret, fordi private udlejere henvender sig og anmoder om

frivillige aftaler om kommunal anvisning.

Det er klart, at dette lovforslag primært udspringer af

flygtningedebatten og det akutte behov, der er for at fremskaffe

boliger til flygtninge. Men vi har også gennem de seneste år

kunnet konstatere stadigt stigende ventelister til boliger

generelt. Lovforslaget åbner mulighed for, at kommunerne får

lettere adgang til at kunne hjælpe såvel flygtninge som mange

andre, der står i akut bolignød. På den anden side forpligter

forslaget også kommunerne politisk og moralsk til ikke at undslå

sig del i løsningen af problemerne. Dette forslag vil især give

kommuner uden eller med meget få almennyttige boliger bedre

muligheder for at kunne påtage sig denne vigtige samfundsopgave.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vil ikke medføre øgede offentlige udgifter eller øget

administration. Tværtimod kan der meget let vise sig mindre

besparelser, dels fordi flygtninge hurtigere vil kunne bosættes,

dels fordi de opskruede huslejer presses ned, og dels fordi

kommunernes socialforvaltninger og Dansk Flygtningehjælp ikke

skal bruge så mange ressourcer til at finde bomuligheder til

flygtninge og akut boligløse.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at loven skal gælde for alle beboelseslejemål i

ejendomme med 6 eller flere lejligheder.

Undtaget er alene lejligheder, der er omfattet af lejemål, der såvel

før som efter genudlejning udlejes som blandede lejemål, dvs.

erhverv og bolig. Heller ikke lejligheder, der stilles til

rådighed for genhusning i forbindelse med byfornyelse er omfattet

af reglerne.

Til § 2

De foreslåede regler svarer stort set til de regler, der gælder for

almennyttige boliger, jf. § 14, stk. 2, 3 og 7, i lov om

boligbyggeri.

Der gives således kommunerne adgang til at få stillet indtil hver

fjerde ledige lejlighed til rådighed til løsning af boligsociale

problemer i kommunen. Kommunalbestyrelsens beslutning omfatter

kun anvisningsretten. Det er således fortsat den lejer, kommunen

anviser, udlejer skal indgå kontrakt med. Der er ikke tale om, at

kommunerne skal leje og videreudleje (fremleje). Lov om leje og i

regulerede kommuner lov om midlertidig regulering af

boligforholdene er i fuld udstrækning også gældende for de

lejligheder, kommunen får anvisningsretten til. Til gengæld for

anvisningsretten skal kommunen garantere udlejer huslejen, fra

den dag lejligheden står til rådighed for kommunen, og indtil

udlejning sker. Kommunen skal samtidig garantere udlejer, at

vedkommende ikke lider tab som følge af en kommunalt anvist

lejers manglende opfyldelse af forpligtelser over for udlejer i

forbindelse med fraflytning. Denne garanti fra kommunens side

omfatter ikke manglende betaling af husleje, da dette ikke er en

forpligtelse, der opstår ved fraflytningen.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at kommunen får adgang og pligt til

at stille lignende garanti, såfremt udlejer og kommunalbestyrelse

frivilligt indgår aftale om, at et vist antal lejligheder skal

stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen.

Endelig foreslås, at boligministeren skal kunne fastsætte det

nærmere indhold af reglerne. Det er forslagsstillernes

opfattelse, at disse i så høj grad som overhovedet muligt skal

svare til de regler, der er fastsat for almennyttige boliger, og

således sikre, at kommunerne ikke ensidigt anvender boligerne til

løsning af specielle kommunale opgaver som f.eks. fremskaffelse

af ældreboliger. Reglerne skal også sikre, at den kommunale

anvisning tilrettelægges på en sådan måde, at der sker en rimelig

integration af forskellige befolkningsgrupper.

Til § 3

I § 3 fastsættes ud fra et retssikkerhedssynspunkt, at

kommunalbestyrelsen skal sørge for, at hver enkelt udlejer, der

pålægges at stille mindst hver fjerde ledige lejlighed til

rådighed for kommunal anvisning, skriftligt får meddelelse herom.

Denne meddelelse skal samtidig orientere udlejer om fra hvilken

dato reglerne får virkning i kommunen, om det antal lejligheder,

der skal stilles til rådighed, om hvor udlejer skal give

meddelelse, om i hvilken form meddelelsen skal gives og om, hvor

hurtigt efter at opsigelse fra en lejer er modtaget, meddelelse

herom skal gives til kommunen. Hverken kommunalbestyrelsen eller

udlejer kan beslutte, hvilke konkrete lejligheder i den enkelte

ejendom der skal være omfattet af anvisningsretten. Beslutter

kommunen, at det skal være eksempelvis hver femte ledige

lejlighed, skal det være hver femte, uanset om det er en eet-

eller fire-værelses lejlighed, der tilfældigvis bliver ledig.

Til §§ 4 og 5

For almennyttige boliger kan kommunalbestyrelsen og/eller

boligministeren udpege forretningsfører, såfremt selskaberne

groft bryder de gældende love og regler. Tilsvarende foreslås

her, at private udlejningsejendomme skal kunne sættes under

tvangsadministration, såfremt udlejer eller dennes administrator

ikke opfylder de fastsatte bestemmelser og dermed ikke opfylder

lovens formål. Det er dog fundet rimeligt ved den første

forseelse mod reglerne at straffe med bøde, hvis udlejeren nægter

at lade en af kommunen anvist lejer overtage den pågældende

lejlighed.

Tvistigheder mellem kommunen og udlejer om anvisningsrettens omfang

m.v. indbringes for og afgøres i første instans af boligretten.

Til § 6

For at tilskynde kommunen til i øget omfang at deltage i løsningen

af flygtninges boligproblemer, foreslås der for private

udlejningsboliger, som anvises flygtninge af kommunerne, indført

en tilsvarende refusion af kommunernes udgifter til flygtninge

som følge af udlejers krav på pågældende ved fraflytning, som

gælder ved anvisning til almennyttige boliger. Det vil sige, at

kommunernes eventuelle udgifter refunderes 100 pct. af staten.

Tilsvarende foreslås, at flygtninge skal tilbagebetale de af

kommunen udlagte beløb over højst 5 år.

Versioner

1. 1988-05-21