Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00200@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Denne lov finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser,

som foretages af en arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke

kan tilregnes lønmodtageren selv, når der inden for et tidsrum af 30

dage påtænkes afskediget 10 eller flere af virksomhedens

lønmodtagere.

Stk. 2. Denne lov finder ikke anvendelse på:

1. Afskedigelser foretaget inden for rammerne af arbejdsaftaler, der

er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt

arbejdsopgave, medmindre disse afskedigelser foretages, før disse

aftaler er udløbet eller opfyldt.

2. Afskedigelser af besætninger på søgående skibe.

3. Afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en

virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for opgørelse af

antallet af lønmodtagere i henhold til § 1, stk. 1, samt for,

hvilke kriterier der skal lægges til grund ved afgørelsen af, om

der foreligger en virksomhed der er omfattet af denne lov.

Stk. 4. Reglerne i denne lov ændrer ikke bestående individuelle

opsigelsesvarsler, der er fastsat i henhold til lov, kollektive

overenskomster eller individuel aftale.

Stk. 5. Reglerne i denne lov vedrører ikke de arbejdsretlige regler

om de lovlige følger af kollektive arbejdskonflikter.

§ 2. Agter en arbejdsgiver at foretage afskedigelser, der er

omfattet af § 1, skal han så tidligt som muligt indlede

forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden eller disses

repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget.

Stk. 2. Lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter,

såfremt sådanne er valgt eller udpeget, har under forhandlingerne

adgang til at medtage rådgivere.

Stk. 3. Forhandlingerne skal have til formål at nå frem til en

aftale enten om at undgå afskedigelserne eller om at begrænse

disse samt afbøde følgerne heraf.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal til brug ved forhandlingerne give

lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter,

såfremt sådanne er valgt eller udpeget, alle oplysninger af

betydning for sagen og give skriftlig meddelelse i det mindste om

årsagerne til afskedigelserne, om antallet af lønmodtagere, der

påtænkes afskediget, antallet af lønmodtagere, der normalt

beskæftiges på virksomheden, samt over, hvilken periode det

forudses at afskedigelserne skal finde sted.

Stk. 5. Lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter,

såfremt sådanne er valgt eller udpeget, kan forlange, at

varslingen af afskedigelser i henhold til § 3 ikke kan finde sted

før tidligst 4 uger efter, at lønmodtagerne har modtaget de i §

2, stk. 3, angivne oplysninger.

Stk. 6. Arbejdsgiveren er i forbindelse med forhandlingerne efter

anmodning fra lønmodtagerne på virksomheden eller disses

repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget,

forpligtet til at tilvejebringe supplerende oplysninger af

betydning for sagen.

Stk. 7. Referat af forhandlingerne, der er godkendt af parterne,

sendes til Arbejdsmarkedsnævnet.

Stk. 8. Arbejdsgiveren skal samtidig med den i stk. 4 nævnte

skriftlige meddelelse fremsende en genpart heraf til vedkommende

arbejdsmarkedsnævn.

§ 3. Agter en arbejdsgiver efter at have forhandlet i

overensstemmelse med reglerne i § 2 fortsat at foretage

afskedigelser omfattet af § 1, skal han sende

arbejdsmarkedsnævnet skriftlig meddelelse herom.

Stk. 2. Meddelelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde alle

oplysninger af betydning for behandlingen af sagen om de

planlagte afskedigelser og de i § 2 nævnte forhandlinger, navnlig

om årsagerne til afskedigelserne, antallet af lønmodtagere, der

normalt beskæftiges på virksomheden, samt over hvilken periode

det forudses at afskedigelserne skal finde sted.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal snarest muligt og senest 10 dage efter,

at meddelelsen i henhold til stk. 1 er afsendt, give vedkommende

arbejdsmarkedsnævn underretning om, hvilke personer der vil være

omfattet af afskedigelserne. Disse personer samt lønmodtagerne på

virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er

valgt eller udpeget, skal senest samtidig underrettes.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal snarest muligt give Arbejdsmarkedsnævnet

underretning om det endelige resultat af de i § 2 nævnte

forhandlinger.

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal samtidig med meddelelserne i henhold til

stk. 1 og 4 fremsende genpart heraf til lønmodtagerne på

virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er

valgt eller udpeget. Disse kan fremsende deres eventuelle

bemærkninger til vedkommende arbejdsmarkedsnævn. Genpart heraf

fremsendes til arbejdsgiveren.

§ 4. Afskedigelser, hvorom der er givet meddelelse efter § 3, stk.

1, får tidligst virkning 8 uger efter, at meddelelsen er modtaget

af arbejdsmarkedsnævnet.

§ 5. Arbejdsmarkedsnævnene skal i forbindelse med de varslede

afskedigelser i henhold til § 3 udarbejde en egentlig

arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for

arbejdsmarkedsnævnenes og Landsarbejdsnævnets virksomhed i

henhold til denne lov.

§ 6. Lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter samt

arbejdsgiveren og dennes repræsentant må ikke videregive

oplysninger, der udtrykkeligt er givet som fortrolige i henhold

til denne lov.

§ 7. Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af reglerne i

denne lov er af væsentlig betydning, og straffesager vedrørende

overtrædelse af §§ 2 og 3 behandles under medvirken af sagkyndige

retsmedlemmer efter reglerne i retsplejelovens §§ 6 a og 18 c.

§ 8. Overtrædelse af §§ 2 og 3 straffes med bøde. Er overtrædelsen

begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller

lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er

overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt

fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale

fællesskab bødeansvar.

Stk. 2. Undlader en arbejdsgiver i forbindelse med afskedigelser,

der er omfattet af § 1, at følge reglerne i § 2, stk. 1-7, eller

reglerne i § 3, stk. 1, skal han yde de pågældende lønmodtagere

en godtgørelse, der svarer til lønnen i en periode på 4 måneder

fra opsigelsestidspunktet. Fra godtgørelsen skal dog trækkes den

løn, som lønmodtageren har modtaget i en eventuel individuel

opsigelsesperiode.

§ 9. I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987, som ændret

ved lov nr. 877 og 881 af 23. december 1987, ophæves kapitel 5 a.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. april 1988.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I kapitel 5 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring

m.v. pålægges det en arbejdsgiver, der vil afskedige et større

antal ansatte, pligt til at forhandle med de fyringstruede og

pligt til at give arbejdsmarkedsnævnet mindst 30 dages varsel om

afskedigelserne.

En række konkrete kollektive afskedigelser inden for det seneste år

har vist, at de gældende varslingsregler ikke fungerer i

overensstemmelse med intentionerne bag reglerne.

Socialdemokratiet finder derfor, at der er behov for en

tydeliggørelse og opstramning af reglerne, således at det bl.a.

sikres, at der er tale om reelle forhandlinger mellem

virksomhedens ledelse og medarbejderne, og at

Arbejdsmarkedsnævnet opnår reelle muligheder for at iværksætte

arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer.

Endvidere ønsker Socialdemokratiet, at varslingsreglerne fremstår

som en selvstændig lov.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Formålet med forslagets § 1, stk. 1, er at sikre, at alle

virksomheder uanset størrelse er omfattet af varslingsreglerne,

når der påtænkes afskediget 10 eller flere af virksomhedens

lønmodtagere inden for et tidsrum af 30 dage.

Til stk. 2-5

Dette er ikke ændret i forhold til § 23 a, stk. 2-5, i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 2

Til stk. 1

Dette er ikke ændret i forhold til § 23 b, stk. 1, i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til stk. 2

Formålet med stk. 2 er at sikre, at lønmodtagerne eller disses

repræsentanter kan medtage rådgivere ved forhandlingerne. Det

forudsættes derfor, at der indkaldes til forhandlinger så

tidligt, at der er reel mulighed for, at lønmodtagere kan

indkalde rådgivere.

Til stk. 3

Dette er ikke ændret i forhold til § 23 b, stk. 2, i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til stk. 4

Dette er ikke ændret i forhold til § 23 b, stk. 3, i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til stk. 5-7

Gældende praksis har vist, at de nuværende regler ikke sikrer

lønmodtagerne egentlige forhandlinger. Det skyldes bl.a., at det

i konkrete tilfælde har været vanskeligt at definere, hvornår der

er tale om forhandlinger frem for en orientering om en allerede

truffet beslutning.

Formålet med stk. 5-7 er at sikre lønmodtagerne eller disses

repræsentanter reelle forhandlingsmuligheder, hvor lønmodtagerne

i samarbejde med deres rådgivere sikres mulighed for at analysere

de fremlagte oplysninger, og hvor det pålægges virksomhederne at

fremskaffe de nødvendige oplysninger.

Med § 2, stk. 5, er det sikret, at hvis lønmodtagerne forlanger det,

skal alle oplysninger af betydning for sagen i henhold til § 2,

stk. 4, foreligge senest 4 uger før varsling af afskedigelserne

kan finde sted. Virksomhederne kan således ikke umiddelbart før

varslingen indlede forhandlingerne, som der er set flere

eksempler på, hvis lønmodtagerne eller disses repræsentanter ikke

accepterer det.

Det er endvidere forudsat, at der foreligger et godkendt referat af

forhandlingerne, og at forhandlingerne fortsætter efter

varslingen og minimum i hele afskedigelsesperioden, jf. § 4.

Til stk. 8

Dette er ikke ændret i forhold til § 23 b, stk. 4, i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 3

Hele § 3 er ikke ændret i forhold til § 23 c i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., udover at det

i § 3, stk. 3, nu sikres, at lønmodtagerne på virksomhederne

eller disses repræsentanter også får oplysning om, hvilke

lønmodtagere der konkret afskediges.

Til § 4

Afskedigelsesfristerne foreslås forlænget til 8 uger mod de

nuværende 30 dage. Forlængelsen har særlig betydning for

forhandlingsmulighederne i henhold til § 2 og for

arbejdsmarkedsnævnets/Arbejdsformidlingens muligheder for at

iværksætte initiativer over for de enkelte afskedigede

lønmodtagere med henblik på tilbud om uddannelse eller andet job.

Forlængelsen skal også sikre, at medarbejderne opnår bedre

muligheder for selv at finde nyt arbejde, hvor der ofte ved

kollektive afskedigelser vil være tale om, at den enkelte

lønmodtager må flytte bopæl for at få nyt arbejde.

Endvidere er det præciseret, at fratrædelsesperioden løber fra den

dato, meddelelsen er modtaget af arbejdsmarkedsnævnet.

Til § 5

Til stk. 1

Ud over at arbejdsmarkedsnævnet spiller en aktiv rolle i forbindelse

med administrationen af loven om kollektive afskedigelser, skal

arbejdsmarkedsnævnet tillægges en central rolle i forbindelse med

den nødvendige arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske indsats,

der skal sættes i værk i forbindelse med kollektive afskedigelser.

Arbejdsmarkedsnævnet skal således sikre, at der udarbejdes en

arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk handlingsplan for en

indsats i forbindelse med kollektive afskedigelser for at sikre,

at de afskedigede tilbydes job- og uddannelsesmuligheder.

Handlingsplanens formål kan således også være gennem

arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsespolitiske tiltag at sikre,

at de varslede afskedigelser ikke iværksættes.

Arbejdsmarkedsnævnet bør kunne disponere over en økonomisk ramme,

der kan anvendes til iværksættelse af konkrete arbejdsmarkeds- og

uddannelsestiltag.

Arbejdsmarkedsnævnet skal ved udarbejdelse af handlingsplanen sikre,

at de berørte kommuner og andre relevante parter orienteres om

varslingens konsekvenser og de iværksatte initiativer.

Til stk. 2

Dette er ikke ændret i forhold til § 23 e, stk. 1, i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 6

Dette er ikke ændret i forhold til § 23 f i lov om arbejdsformidling

og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 7

Dette er ikke ændret i forhold til § 23 g i lov om arbejdsformidling

og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 8

Til stk. 1

Efter den gældende straffebestemmelse i § 102 a, stk. 1, er det

alene den eller de ansvarlige leder(e), der kan straffes for

overtrædelse af §§ 2 og 3, hvilket har betydet små

bødestørrelser. Med tilføjelsen i § 8, stk. 1, indføres et

kollektivt strafansvar for et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, der overtræder §§ 2 og 3, samt for

offentlige arbejdsgivere. Dette svarer til ændringen af § 86 i

lov om arbejdsmiljø, som blev gennemført ved lov nr. 220 af 22.

april 1987 om ændring af lov om arbejdsmiljø.

Til stk. 2

En arbejdsgiver, der i dag undlader at efterleve forhandlings- og

varslingspligten slipper efter § 102 a, stk. 1, med en beskeden

bøde, såfremt lønmodtagerne har fået et opsigelsesvarsel på 30

dage. I dette tilfælde skal der nemlig ikke udbetales godtgørelse

efter bestemmelsens stk. 2.

Det er imidlertid ikke acceptabelt, at en arbejdsgiver kan undlade

at overholde reglerne.

Ved forslaget er det valgt at skabe en økonomisk motivation for, at

arbejdsgiverne vil overholde reglerne om forhandling og varsling.

I modsætning til de nugældende regler vil arbejdsgivere, der

overtræder reglerne, komme til at betale mere end ved

overholdelse af reglerne. Lønforpligtelsen efter lovforslagets §

4 er således en periode på 8 uger foruden 4 uger som følge af

reglen i lovforslagets § 2, stk. 5. Denne forpligtelse skal

sammenholdes med de 4 måneders løngodtgørelse i lovforslaget.

Versioner

1. 1988-05-21