1987 LSF 207 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, PERSONSKATTELOVEN OG VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN (BEGRÆNSNING AF UNDERSKUDSFREMFØRSEL VED AKKORD M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00207@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 19. november
1987, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 36 af 29. januar 1988,
foretages følgende ændring:
I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Det underskud, der efter stk. 1 kan fradrages i den
skattepligtige indkomst for et efterfølgende indkomstår,
nedsættes med det beløb, hvormed den skattepligtiges
gældseftergivelse i et forudgående indkomstår som led i en
tvangsakkord eller en frivillig akkord overstiger den
skattepligtiges omkostninger ved akkorden.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
§ 2
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 18.
september 1987, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 36 af 29.
januar 1988, foretages følgende ændring:
I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Det underskud, der efter stk. 1 kan fradrages i den
skattepligtige indkomst for et efterfølgende indkomstår,
nedsættes med det beløb, hvormed den skattepligtiges
gældseftergivelse i et forudgående indkomstår som led i en
tvangsakkord eller en frivillig akkord overstiger den
skattepligtiges omkostninger ved akkorden.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 3
I lov nr. 144 af 19. marts 1986 om indkomstbeskatning af
selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) foretages
følgende ændring:
I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Det underskud, der efter stk. 1 kan fradrages i den
skattepligtige indkomst for et efterfølgende indkomstår,
nedsættes med det beløb, hvormed den skattepligtiges
gældseftergivelse i et forudgående indkomstår som led i en
tvangsakkord eller en frivillig akkord overstiger den
skattepligtiges omkostninger ved akkorden.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning for akkorder eller gældssaneringer, der stadfæstes eller
indgås den 10. februar 1988 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Reglerne i ligningslovens § 15, personskattelovens § 13 og
virksomhedskattelovens § 13 indebærer, at et opgjort underskud i
den skattepligtige indkomst for et indkomstår kan fradrages ved
indkomstopgørelsen for de følgende 5 indkomstår. Mest muligt skal
modregnes i førstkommende år.
Reglen anviser ingen begrænsninger i sig selv, men den
administrative praksis har været, at en bortakkorderet gæld som
hovedregel er blevet modregnet i skattemæssige underskud, der
fremføres. Baggrunden herfor har været, at der ved en akkord sker
en definitiv eftergivelse af gælden. Når gældsforpligtigelsen
ikke længere eksisterer, er forudsætningen for udgiftsfradraget
dermed bortfaldet.
Denne praksis, der følger de almindelige skatteretlige principper,
blev imidlertid underkendt ved Højesterets dom, jf. UfR 1986, p.
462. Flertallet i Højesteret nåede i denne sag frem til, at
størrelsen af det fremførselsberettigede beløb ikke skal påvirkes
af en mellemkommende gældseftergivelse i form af en akkord. Der
blev ved dommen bl.a. lagt vægt på, at ligningslovens § 15
hverken efter sin ordlyd eller efter forarbejderne giver støtte
for den anvendte indskrænkende fortolkning.
Det resultat, som Højesteret nåede til, kan ikke anses for
hensigtsmæssigt eller rimeligt ud fra en retspolitisk
betragtning, da det bryder med de almindelige skatteretlige
principper, og da det strider mod den almindelige retsopfattelse.
I akkordtilfælde bliver debitor helt eller delvis frigjort fra
sin gæld, hvorfor der er sikkerhed for, at han ikke vil komme til
at betale det beløb, hvormed gælden er nedsat. Kreditor har
således kunne fradrage det fra hans side akkorderede beløb som en
driftsudgift, mens debitor har kunnet frigøre sig fra gælden,
fortsat opnå fradrag i den skattepligtige indkomst ved fuld
fremførselsret af underskud. Det samme skyldforhold kunne altså
udløse et skattemæssigt fradrag for begge parter.
Denne mulighed har i tiden efter højesteretsdommen åbnet for en
uønsket spekulation.
Det mest omtalte eksempel på den form for spekulation oplevede man i
1987, hvor Flexplan Gruppen udbød og solgte skattemæssige
underskud på over 600 mio. kr. Den gæld, der modsvarede dette
underskud, var for længst afskrevet gennem en tvangsakkord på 80
pct.
Der er siden salget af Flexplan-underskuddet gennemført en
begrænsning i retten til at fremføre underskud til modregning i
kapitalindkomst. Desværre lykkedes det ikke Socialdemokratiet at
samle flertal i Folketinget for en mere effektiv begrænsning af
retten til at handle med skattemæsssige underskud i selskaber.
Også derfor er en gennemførelse af nærværende lovforslag yderst
påtrængende.
Havde lovforslaget været vedtaget på det tidspunkt, hvor Flexplan
Gruppen havde opnået ovennævnte tvangsakkord, skulle den
eftergivne gæld have været modregnet i det fremførte
skattemæssige underskud og dermed have forhindret
spekulationsmuligheden med salg heraf.
2. Lovforslagets indhold
I Skattelovrådets betænkning nr. 1101/1987 om de skattemæssige
regler i forbindelse med konkurs og akkord m.v., afgivet den 9.
februar 1987, anvises, på hvilken måde den ønskede begrænsning
kan opnås. Forslaget gælder akkord og gældssanering under eet,
Den praksis, der var anvendt før den ovenfor refererede
højesteretsdom, udelukkes som anvendelig, da en tilstrækkelig
sikker forbindelse, som forudsattes mellem den eftergivne
fordring og det fremførte underskud, ikke kan fastslås.
Skattelovrådet anviser derfor en metode, hvor adgangen til at
fremføre underskuddet begrænses med et beløb, der svarer nøje til
akkordfordelen uden at skele til, om der er nogen forbindelse
mellem den nedsatte gæld og det underskud, der ønskes fremført.
Ikke-fradragsberettigede omkostninger afholdt i forbindelse med
akkorden reducerer det beløb, som underskudsfremførslen begrænses
med, idet værdien af akkorden begrænses med de omkostninger, som
debitor har afholdt for at kunne gennemføre akkorden.
Begrænsningen foretages i underskudsfremførslen på den beskrevne
måde ved tvangsakkord uden for konkurs, generelle frivillige
akkorder m.v. samt gældssanering uden for konkurs.
3. Lovforslagets relation til anden lovgivning og praksis
Den hidtil anvendte praksis, hvorefter indkomstansættelserne for
indkomstårene forud for akkordåret ikke påvirkes af en akkord,
berøres ikke af lovforslaget. Den gældsfrigørelse, der skyldes
forældelse eller præklusion, skal fortsat ikke medføre, at
adgangen til at fremføre underskud begrænses, medmindre der er
tale om en gave eller et tilskud fra kreditor til debitor.
Med henvisning til kildeskattelovens § 22 ønskes der ingen ændring
ved dette lovforslag for adgangen til at fradrage udgifter i
akkordåret for akkorden i indtægter erhvervet efter akkorden.
Endelig skal det bemærkes, at skattereglerne for konkurs, i tilfælde
hvor konkursen afløses af en tvangsakkord eller af en
gældssanering, fortsat skal anvendes upåvirkede af dette
lovforslag.
4. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
De foreslåede ændringer vil ikke give anledning til merarbejde for
skattemyndighederne, da den foreslåede begrænsning skal beregnes
ud fra helt åbenlyse og tilgængelige angivelser.
Der må påregnes et væsentligt provenu svarende til skatteværdien af
summen af akkorderede beløb i et indkomstskatteår. Da der er en
fremførselsret på 5 år, vil den fulde virkning først vise sig
efter 5 år - med størst gennemslagskraft i det første år. På
grund af den senere afregning af selskabsskat vil der yderligere
ske en udsættelse af provenuvirkningen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen begrænser adgangen til at fremføre underskud med et
beløb svarende til gældseftergivelse som led i en tvangsakkord
eller en frivillig akkord med fradrag af den skattepligtiges
omkostninger ved gennemførelsen af akkorden. Bestemmelsen gælder
for indkomstskattepligtige selskaber.
Til § 2
Som til § 1, blot gældende for skattepligtige personer m.v.
Til § 3
Som til § 1, blot gældende for virksomheder, som skattemæssigt
behandles under virksomhedsskatteordningen.
Til § 4
For at begrænse mulighederne for yderligere spekulation i retten til
at fremføre underskud, foreslås loven at gælde for akkorder m.v.,
der stadfæstes eller indgås den 10. februar 1988 eller senere.