Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00207@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 19. november

1987, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 36 af 29. januar 1988,

foretages følgende ændring:

I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Det underskud, der efter stk. 1 kan fradrages i den

skattepligtige indkomst for et efterfølgende indkomstår,

nedsættes med det beløb, hvormed den skattepligtiges

gældseftergivelse i et forudgående indkomstår som led i en

tvangsakkord eller en frivillig akkord overstiger den

skattepligtiges omkostninger ved akkorden.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

§ 2

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 18.

september 1987, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 36 af 29.

januar 1988, foretages følgende ændring:

I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Det underskud, der efter stk. 1 kan fradrages i den

skattepligtige indkomst for et efterfølgende indkomstår,

nedsættes med det beløb, hvormed den skattepligtiges

gældseftergivelse i et forudgående indkomstår som led i en

tvangsakkord eller en frivillig akkord overstiger den

skattepligtiges omkostninger ved akkorden.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 3

I lov nr. 144 af 19. marts 1986 om indkomstbeskatning af

selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) foretages

følgende ændring:

I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Det underskud, der efter stk. 1 kan fradrages i den

skattepligtige indkomst for et efterfølgende indkomstår,

nedsættes med det beløb, hvormed den skattepligtiges

gældseftergivelse i et forudgående indkomstår som led i en

tvangsakkord eller en frivillig akkord overstiger den

skattepligtiges omkostninger ved akkorden.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning for akkorder eller gældssaneringer, der stadfæstes eller

indgås den 10. februar 1988 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Reglerne i ligningslovens § 15, personskattelovens § 13 og

virksomhedskattelovens § 13 indebærer, at et opgjort underskud i

den skattepligtige indkomst for et indkomstår kan fradrages ved

indkomstopgørelsen for de følgende 5 indkomstår. Mest muligt skal

modregnes i førstkommende år.

Reglen anviser ingen begrænsninger i sig selv, men den

administrative praksis har været, at en bortakkorderet gæld som

hovedregel er blevet modregnet i skattemæssige underskud, der

fremføres. Baggrunden herfor har været, at der ved en akkord sker

en definitiv eftergivelse af gælden. Når gældsforpligtigelsen

ikke længere eksisterer, er forudsætningen for udgiftsfradraget

dermed bortfaldet.

Denne praksis, der følger de almindelige skatteretlige principper,

blev imidlertid underkendt ved Højesterets dom, jf. UfR 1986, p.

462. Flertallet i Højesteret nåede i denne sag frem til, at

størrelsen af det fremførselsberettigede beløb ikke skal påvirkes

af en mellemkommende gældseftergivelse i form af en akkord. Der

blev ved dommen bl.a. lagt vægt på, at ligningslovens § 15

hverken efter sin ordlyd eller efter forarbejderne giver støtte

for den anvendte indskrænkende fortolkning.

Det resultat, som Højesteret nåede til, kan ikke anses for

hensigtsmæssigt eller rimeligt ud fra en retspolitisk

betragtning, da det bryder med de almindelige skatteretlige

principper, og da det strider mod den almindelige retsopfattelse.

I akkordtilfælde bliver debitor helt eller delvis frigjort fra

sin gæld, hvorfor der er sikkerhed for, at han ikke vil komme til

at betale det beløb, hvormed gælden er nedsat. Kreditor har

således kunne fradrage det fra hans side akkorderede beløb som en

driftsudgift, mens debitor har kunnet frigøre sig fra gælden,

fortsat opnå fradrag i den skattepligtige indkomst ved fuld

fremførselsret af underskud. Det samme skyldforhold kunne altså

udløse et skattemæssigt fradrag for begge parter.

Denne mulighed har i tiden efter højesteretsdommen åbnet for en

uønsket spekulation.

Det mest omtalte eksempel på den form for spekulation oplevede man i

1987, hvor Flexplan Gruppen udbød og solgte skattemæssige

underskud på over 600 mio. kr. Den gæld, der modsvarede dette

underskud, var for længst afskrevet gennem en tvangsakkord på 80

pct.

Der er siden salget af Flexplan-underskuddet gennemført en

begrænsning i retten til at fremføre underskud til modregning i

kapitalindkomst. Desværre lykkedes det ikke Socialdemokratiet at

samle flertal i Folketinget for en mere effektiv begrænsning af

retten til at handle med skattemæsssige underskud i selskaber.

Også derfor er en gennemførelse af nærværende lovforslag yderst

påtrængende.

Havde lovforslaget været vedtaget på det tidspunkt, hvor Flexplan

Gruppen havde opnået ovennævnte tvangsakkord, skulle den

eftergivne gæld have været modregnet i det fremførte

skattemæssige underskud og dermed have forhindret

spekulationsmuligheden med salg heraf.

2. Lovforslagets indhold

I Skattelovrådets betænkning nr. 1101/1987 om de skattemæssige

regler i forbindelse med konkurs og akkord m.v., afgivet den 9.

februar 1987, anvises, på hvilken måde den ønskede begrænsning

kan opnås. Forslaget gælder akkord og gældssanering under eet,

Den praksis, der var anvendt før den ovenfor refererede

højesteretsdom, udelukkes som anvendelig, da en tilstrækkelig

sikker forbindelse, som forudsattes mellem den eftergivne

fordring og det fremførte underskud, ikke kan fastslås.

Skattelovrådet anviser derfor en metode, hvor adgangen til at

fremføre underskuddet begrænses med et beløb, der svarer nøje til

akkordfordelen uden at skele til, om der er nogen forbindelse

mellem den nedsatte gæld og det underskud, der ønskes fremført.

Ikke-fradragsberettigede omkostninger afholdt i forbindelse med

akkorden reducerer det beløb, som underskudsfremførslen begrænses

med, idet værdien af akkorden begrænses med de omkostninger, som

debitor har afholdt for at kunne gennemføre akkorden.

Begrænsningen foretages i underskudsfremførslen på den beskrevne

måde ved tvangsakkord uden for konkurs, generelle frivillige

akkorder m.v. samt gældssanering uden for konkurs.

3. Lovforslagets relation til anden lovgivning og praksis

Den hidtil anvendte praksis, hvorefter indkomstansættelserne for

indkomstårene forud for akkordåret ikke påvirkes af en akkord,

berøres ikke af lovforslaget. Den gældsfrigørelse, der skyldes

forældelse eller præklusion, skal fortsat ikke medføre, at

adgangen til at fremføre underskud begrænses, medmindre der er

tale om en gave eller et tilskud fra kreditor til debitor.

Med henvisning til kildeskattelovens § 22 ønskes der ingen ændring

ved dette lovforslag for adgangen til at fradrage udgifter i

akkordåret for akkorden i indtægter erhvervet efter akkorden.

Endelig skal det bemærkes, at skattereglerne for konkurs, i tilfælde

hvor konkursen afløses af en tvangsakkord eller af en

gældssanering, fortsat skal anvendes upåvirkede af dette

lovforslag.

4. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

De foreslåede ændringer vil ikke give anledning til merarbejde for

skattemyndighederne, da den foreslåede begrænsning skal beregnes

ud fra helt åbenlyse og tilgængelige angivelser.

Der må påregnes et væsentligt provenu svarende til skatteværdien af

summen af akkorderede beløb i et indkomstskatteår. Da der er en

fremførselsret på 5 år, vil den fulde virkning først vise sig

efter 5 år - med størst gennemslagskraft i det første år. På

grund af den senere afregning af selskabsskat vil der yderligere

ske en udsættelse af provenuvirkningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen begrænser adgangen til at fremføre underskud med et

beløb svarende til gældseftergivelse som led i en tvangsakkord

eller en frivillig akkord med fradrag af den skattepligtiges

omkostninger ved gennemførelsen af akkorden. Bestemmelsen gælder

for indkomstskattepligtige selskaber.

Til § 2

Som til § 1, blot gældende for skattepligtige personer m.v.

Til § 3

Som til § 1, blot gældende for virksomheder, som skattemæssigt

behandles under virksomhedsskatteordningen.

Til § 4

For at begrænse mulighederne for yderligere spekulation i retten til

at fremføre underskud, foreslås loven at gælde for akkorder m.v.,

der stadfæstes eller indgås den 10. februar 1988 eller senere.

Versioner

1. 1988-05-21