Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00209@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er i en 5-årig forsøgsperiode at sikre

lønmodtagere og arbejdsløse reelle muligheder for at deltage i

voksenundervisning i arbejdstiden med henblik på

1) at øge den enkeltes selvtillid og kvalifikationer,

2) at udvide demokratiet, herunder arbejdspladsdemokratiet,

3) at forstærke deltagernes muligheder for i fællesskab at forstå og

ændre deres livsvilkår og

4) at udjævne uddannelseskløften.

Stk. 2. For lønmodtagere, der har opnået frihed til uddannelse i

arbejdstiden, har denne lov til formål at fjerne økonomiske

barrierer for deltagelse i undervisning i arbejdstiden.

Kapitel 2

Deltagerkreds, lønkompensation m.v.

§ 2. Lønkompensation kan udbetales til lønmodtagere, der har et

forudgående tilhørsforhold til arbejdsmarkedet svarende til 5 års

ATP-indbetalinger.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet regler for indregning af fuldtidsforsikredes

arbejdsløshedsperioder.

Stk. 3. I tilfælde af at summen af de ansøgte midler til

lønkompensation overstiger de til rådighed stående midler, får

ansøgere med den korteste uddannelsesbaggrund fortrinsret, jf. §

8, stk. 4.

§ 3. Deltagere i voksenundervisningen modtager i kursusperioden fuld

lønkompensation svarende til gennemsnitslønnen de sidste 4 uger

før kursusstart.

Stk. 2. Arbejdsløse, der deltager i de i § 4, litra a og b, og i de

i § 5 nævnte uddannelser, modtager i undervisningsperioden en

godtgørelse, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes

maksimumbeløb.

Stk. 3. Arbejdsløse, der deltager i de i §§ 5 og 6 nævnte kurser,

får en kursusgodtgørelse, der svarer til den godtgørelse, der

udbetales kursister, der deltager i specialarbejderkurser.

Stk. 4. Til udgifter til befordring i anledning af deltagelse i

undervisningen kan der ydes tilskud efter de regler, der gælder

for deltagelse i specialarbejderkurser.

Stk. 5. Hvor en deltager afbryder en påbegyndt uddannelse,

bortfalder retten til lønkompensation, godtgørelse og

befordringstilskud for den resterende del af uddannelsesperioden.

Stk. 6. Lønkompensation, godtgørelse m.v. udbetales i højst 2

måneder inden for en periode af 1 år.

Stk. 7. Dispensation fra stk. 6 kan gives af det i § 10 nævnte

forsøgsråd.

Kapitel 3

Omfattede uddannelser

§ 4. Lønkompensation, godtgørelse m.v. kan ydes til deltagelse i

a) enkeltfagskurser på folkeskole-, hf- og universitetsniveau,

b) folkehøjskolernes, daghøjskolernes, oplysningsforbundenes og

fagbevægelsens interne uddannelser (FIU og lign.),

c) kollektive kurser, jf. §§ 5 og 6,

d) anden form for almen uddannelse, som efter det i § 10 nævnte

forsøgsråds opfattelse er i overensstemmelse med denne lovs

formål.

Kapitel 4

Kollektive kurser

§ 5. Med lønmodtagernes hovedorganisationer som formidlende led kan

klubberne eller fællesklubben eller lønmodtagersiden i

samarbejdsudvalget eller en eller flere fagforeninger i

fællesskab tilrettelægge uddannelsestilbud for lønmodtagere på en

eller flere arbejdspladser.

Stk. 2. Arbejdspladskurserne kan efter aftale med arbejdsgiveren

placeres på kursusdeltagernes arbejdsplads. Kurserne kan være

helt eller delvis rekvirerede kurser på en specialarbejderskole

eller en anden erhvervsrettet uddannelsesinstitution, og kurserne

kan have et alment indhold eller kan kombinere et alment og

erhvervskompetencegivende indhold. Tilrettelæggerne ansætter

underviserne.

§ 6. Studiekredse i henhold til fritidsundervisningsloven kan

iværksættes for og af en kreds af borgere i et lokalområde om

emner af fælles almen interesse.

Kapitel 5

Fond og opbygning i forsøgsperioden

§ 7. Der oprettes en BFU-fond, der administreres af det i § 10

nævnte forsøgsråd. Staten bidrager med 1/3 af fondens midler. De

resterende midler tilvejebringes ved indbetaling fra samtlige

arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, bortset fra offentlige myndigheder og private

institutioner, hvis udgifter overvejende dækkes af offentlige

midler.

Stk. 2. I forsøgsperioden udvides aktiviteterne gradvis. Der skal

indbetales midler til fonden til følgende udvikling af

aktiviteterne: 1. år 700 helårspersoner, 2. år 2.500

helårspersoner, 3. år 5.000 helårspersoner, 4. år 10.000

helårspersoner, 5. år 20.000 helårspersoner.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere

regler for beregning og opkrævning af arbejdsgiverbidrag, jf.

stk. 1.

Kapitel 6

Dækning af deltagergebyr og kursusudgifter

§ 8. Driftsudgifter i forbindelse med deltagelse i de i § 4, litra

a, nævnte uddannelser finansieres af det offentlige.

Stk. 2. Kursusgebyr i forbindelse med deltagelse i de i § 4, litra

b, nævnte kurser finansieres af fonden.

Stk. 3. Kursusgebyr i forbindelse med studiekredsene, jf. § 6,

finansieres af fonden.

Stk. 4. Det i § 10 nævnte forsøgsråd skal af fondsmidlerne afsætte

en årlig pulje på 25 pct. og kan af denne efter ansøgning yde

lønkompensation til lønmodtagere til deltagelse i kollektive

kurser uanset omfanget af ansøgerens uddannelse.

Stk. 5. Driftsomkostninger til arbejdspladskurser, jf. § 5, afholdes

af den i stk. 4 nævnte pulje. Udgiften til rekvireret

undervisning på specialarbejderskolerne i forbindelse med

arbejdspladskurser betales af initiativtageren, der efter

ansøgning kan få udgiften refunderet af forsøgsrådet.

Stk. 6. Af den i stk. 4 nævnte pulje kan forsøgsrådet efter

ansøgning yde tilskud til opsøgende virksomhed og forberedende

arbejde i forbindelse med arbejdspladskurser.

§ 9. Meddeler en ansøger urigtige eller mangelfulde oplysninger om

de forhold, der har udløst lønkompensation, deltagergebyr,

kursusfinansiering eller midler til opsøgende virksomhed, eller

undlader ansøgeren at give meddelelse om ændringer heri, kan de

beløb, der med urette er udbetalt, kræves tilbagebetalt.

Kapitel 7

Forsøgsrådet

§ 10. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et forsøgsråd

bestående af 13 medlemmer, hvoraf 6 skal være af samme køn.

Specialarbejderforbundet i Danmark, Husligt Arbejder Forbund,

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk Kommunalarbejder

Forbund samt Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund udpeger i

fællesskab 7 medlemmer, Landsorganisationen i Danmark udpeger 1

medlem, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark udpeger 1 medlem,

DAUF udpeger 1 medlem, Dansk Folkeoplysnings Samråd udpeger 3

medlemmer. Formanden vælges af rådet selv blandt rådets

medlemmer. Rådet nedsættes for en 5-årig forsøgsperiode. 2

særligt sagkyndige kan tilforordnes rådet.

Stk. 2. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 11. Rådet administrerer den i kapitel 5 nævnte fond. Rådet træffer

desuden afgørelse om tildeling af lønkompensation, godtgørelse

m.v., om deltagergebyr, kursusfinansiering og om midler til

opsøgende virksomhed efter denne lovs retningslinjer.

Stk. 2. Til rådet knyttes et sekretariat, der ledes af en

sekretariatschef. Efter retningslinjer fastlagt af rådet skal

sekretariatet give vejledning og oplysning i forbindelse med

kursustilrettelæggelse samt administrere og evaluere forsøget.

Midler hertil afholdes af fonden.

Stk. 3. Rådet kan overlade sekretariatet at træffe afgørelser på de

i stk. 1 nævnte områder.

§ 12. Med henblik på revision af loven, jf. § 13, afgiver

Forsøgsrådet en beretning til undervisnings- og

forskningsministeren indeholdende forslag til udformning af en

permanent lovgivning på området, herunder administration af

ordningen med særlig vægt på administrationen af puljen til de

kollektive kurser, den relative størrelse af denne pulje, krav

til lærerkvalifikationer, styringen af lokalt opsøgende arbejde,

samordningsmuligheder af ordningens forskellige

uddannelsesmuligheder samt kriterier for tildeling af

lønkompensation til korttidsuddannede i tilfælde af, at der søges

om flere midler, end der findes i puljen.

Kapitel 8

Ikrafttræden og revision

§ 13. Loven træder i kraft den 1. april 1988 og skal senest

revideres i folketingsåret 1992-93.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Viden er magt.

Demokratiet må til stadighed læres og prøves. Forslagene om betalt

frihed til uddannelse giver tid og betaling, så især

korttidsuddannede får reelle muligheder for at kunne uddanne sig.

Den viden og handlekraft, som følger af deltagelse i

undervisning, vil være til gavn for den enkelte deltager, men

også for helheden. Lønmodtagere og arbejdsløse vil gennem nye

kundskaber og mere almen viden kunne deltage med større styrke i

demokratiet. Dermed vil demokratiet blive udvidet både når det

drejer sig om stærkere brugerindflydelse og borgerdeltagelse i

(lokal)politiske forhold, og når det drejer sig om de ansattes

muligheder for indflydelse i virksomhederne.

Lovforslagene om betalt frihed til uddannelse og ret til frihed til

uddannelse sigter mod at give lønmodtagere og arbejdsløse

muligheder for at udvikle uddannelsestilbud, som kan løfte

arbejdspladsdemokratiet. Sammen med lønmodtagerkapital forvaltet

af de ansatte i virksomhederne - altså økonomisk demokrati - vil

BFU kunne sætte fart i den proces, som fører til, at de ansatte

selv kommer til at lede virksomhederne. Dermed bliver BFU et

vigtigt element i opbygningen af selvforvaltning i virksomhederne

i samfundet som helhed.

Viden er magt. Ved, at de korttidsuddannede selv skaffer sig mere

almen viden og flere kundskaber, deles magten, og demokratiet

udvides. Betalt frihed til uddannelse vil gøre uddannelseskløften

mindre.

Danmarks udfordringer

Danmark står over for en stor udfordring, når det gælder om at

bevare og udbygge velfærden.

Virksomhederne er tvunget til omstilling og fornyelse, når det

gælder om at bevare konkurrenceevnen på verdensmarkedsvilkår. Og

virksomhederne står over for store udfordringer, når det gælder

om at tage hensyn til arbejdsmiljø, ydre miljø og

ressourceforbrug.

Disse forandringer kræver ny ledelse og organisation, ny teknologi

samt udvidede kvalifikationer hos de ansatte.

Hvis danske virksomheder skal kunne leve op til disse udfordringer,

er det helt nødvendigt, at de ansatte deltager i gennemførelsen

af de nødvendige forandringer. Forslagene om betalt frihed til

uddannelse sigter på at give lønmodtagere og arbejdsløse bedre

muligheder for at skaffe sig især almene forudsætninger for at

deltage i denne proces.

SF vil følge lovforslagene om betalt frihed til uddannelse op med

forslag om en kraftig udvidelse af arbejdsmarkedsuddannelserne,

så lønmodtagere og arbejdsløse også får mulighed for at efter- og

videreuddanne sig inden for de erhvervskompetencegivende

uddannelser.

Uddannelsesskævhederne

Det skønnes, at der i dag er omkring 800.000 lønmodtagere og

arbejdsløse, som alene har 7 års skolegang, og omkring 1,2 mio.

med under 12 års kompetencegivende uddannelse.

Uddannelsesressourcerne er skævt fordelt. F.eks. koster det over

600.000 kr. at uddanne en læge eller en civilingeniør. En præst

koster 300.000 kr. og en folkeskolelærer godt 100.000 kr. I

gennemsnit ofres der omkring 10.000 kr. i kursusudgifter pr.

deltager på specialarbejderkurserne.

Især de korttidsuddannede har høj arbejdsløshedsprocent, lav løn og

ofte de ringeste muligheder for at deltage i udøvelsen af

demokrati på alle samfundsområder. Når både virksomheder og det

offentlige afsætter penge til at efter- og videreuddanne

medarbejdere, er det typiske, at medarbejdere med en i forvejen

lang uddannelse får en uforholdsmæssig stor andel af de afsatte

ressourcer. Når topfunktionæren får 30 timers efteruddannelse,

får den ikkefaglærte 1 time.

Der er således ikke i dag indbygget mekanismer i det offentlige

eller arbejdspladsfinansierede uddannelsessystem, som mindsker

uddannelseskløften. Tværtimod. Kun lovgivning kan rette op på den

skævhed.

ILO-konventionen

Konvention nr. 140 og henstilling nr. 148 om betalt frihed til

uddannelse fra ILO - Den Internationale Arbejdsorganisation - har

både Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark

stemt for vedtagelsen af den 24. juni 1974. I konventionen tales

bl.a. om, at der skal ydes »betalt frihed til uddannelse med

henblik på: a) oplæring på ethvert niveau, b) almen, social eller

samfundsrettet uddannelse, c) uddannelse i

fagforeningsvirksomhed.« De foreliggende lovforslag kan således

ses som en dansk udfyldning af ILO-konvention nr. 140 fra 1974.

Det skal i denne forbindelse anføres, at der er gennemført

BFU-ordninger i adskillige andre vesteuropæiske lande, bl.a.

Frankrig, Italien, Vesttyskland, Sverige og Holland.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen skal tilrettelægges ud fra deltagernes

forudsætninger, erfaringer og ønsker. I øvrigt sikrer forslagene

om ret til frihed til uddannelse to vigtige ting: For det første,

at lønmodtagerne får endnu en frihedsrettighed, nemlig retten til

at vælge uddannelse, uden at arbejdsgiveren kan blande sig i

dette, idet lovforslaget om ret til frihed til uddannelse

samtidig sikrer, at lønmodtageren kan vende tilbage til

arbejdspladsen efter endt uddannelse. For det andet sikrer

lovforslagene om betalt frihed til uddannelse, at lønmodtageren

frit kan vælge mellem en enorm mængde af vidt forskellige

uddannelsestilbud.

Imidlertid vil det være nødvendigt bl.a. inden for

enkeltfagskurserne at eksperimentere med undervisningens form og

indhold, så førnævnte hensyn bliver taget. Det vil samtidig være

vigtigt at styrke den voksenpædagogiske forskning. Eksamen må

også tilrettelægges således, at den passer til den valgte

undervisnings tilrettelæggelse.

Oplysningsforbund, daghøjskoler og folkehøjskoler har delvise

erfaringer med de voksne korttidsuddannede, som står mest

fremmede over for videreuddannelse. Her vil det være nødvendigt

at sætte en udvikling i gang. (Specialarbejderforbundet er så

småt begyndt at give tilskud, hvis dets medlemmer ønsker at gå på

kursus på de folkehøjskoler, som forbundet har samarbejdsaftale

med). Disse udbydere af undervisningen vil have en helt naturlig

interesse i lokalt at tage kontakt med brugerne og deres

organisationer for at udvikle kurser, der i særlig grad

tilgodeser deltagernes behov.

De kollektive kurser har den styrke, at det er arrangøren selv, der

fastlægger undervisningens form, indhold og målsætning og tillige

ansætter læreren. Her vil der om ønsket være mulighed for at

finde lærere fra egne rækker. Således ligger de kollektive kurser

i forlængelse af de stærkeste traditioner inden for dansk

folkeoplysning.

Det må ved følgelovgivning sikres, at der er børnepasningsmuligheder

for deltagerne.

Nogle danske erfaringer

AOF har i efteråret 1987 udsendt en rapport, »Betalt frihed til

uddannelse - hvorfor, hvordan?», hvori en række BFU-forsøg

finansieret af LO's forretningsudvalg evalueres.

Af rapporten fremgår bl.a., at »motivationen til at tilmelde sig

undervisning ofte er afhængig af, om man kan gå sammen med

arbejdskammerater, om man kan tilmelde sig »samlet«, om man har

haft personlig kontakt til opsøgerne og/eller

tillidsrepræsentanterne . . . Opsøgerne skal være (aner)kendte

personer i forhold til målgruppem . . . Opslag eller

tilmeldingslister er altså generelt ikke nok . . .

Virksomhedsbesøg og andre ekskursioner fremhæves af flere

deltagere som nogle af de mest lærerige og spændende oplevelser .

. . Deltagerne lægger stor vægt på, at de følger undervisningen

sammen med arbejdskammeraterne . . . Undervisningen skal baseres

på samtalen . . . Ligeværdighed bliver nøgleordet i

undervisningsformen . . . Følelser, oplevelser og engagement skal

være omdrejningspunkter i undervisningsindholdet. Undervisningen

skal kunne anvendes til at erkende og udvide muligheder i

deltagernes hele livssituation'.

Beskæftigelseseffekten

Der er i dag omkring 250.000 arbejdsløse. Det skønnes, at forslaget

har en beskæftigelseseffekt på 50 pct. Således vil 10.000

helårsdeltagere blive erstattet af 5.000 arbejdsløse, som får

arbejde.

De to lovforslag om betalt frihed til uddannelse sigter også på at

give arbejdsløse bedre uddannelsesmuligheder uden dog at

fastholde nogen i arbejdsløshed. Men indtil nu er der hverken

gennemført et systemskifte eller tilrettelagt en økonomisk

politik på lønmodtagernes betingelser, som afskaffer

arbejdsløsheden. Derfor må arbejdsløse have mulighed for at

foretage sig noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre

mennesker frem for at blive bundet til isolation.

Tidligere forslag

SF har tre gange tidligere fremsat beslutningsforslag om betalt

frihed til uddannelse i arbejdstiden (se Folketingstidende

1981-82, forhandlingerne sp. 2324 og 4365 og tillæg A sp. 3153,

Folketingstidende 1982-83, forhandlingerne sp. 8946 og 10565 og

tillæg A sp. 3769, og Folketingstidende 1983-84 (2. samling),

forhandlingerne sp. 2736 og 4524 og tillæg A sp. 3887). Hver gang

har der været tale om forslag, som både har rummet retten til

frihed og løngodtgørelse.

De foreliggende forslag er todelte. Denne form er valgt for at skabe

klarhed. Samtidig bygger især forslaget om ret til frihed til

uddannelse på Socialdemokratiets lovforslag L 124, fremsat den

18. januar 1985 (se Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne

sp. 6057 og 7670 og tillæg A sp. 3555). SF finder, at det

socialdemokratiske forslag, der giver lønmodtagere flere

frihedsrettigheder, var et udmærket forslag, hvorfor store dele

uændret er indarbejdet i de foreliggende forslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ud over det anførte formål har realiseringen af lovforslag om betalt

frihed til uddannelse (BFU) i en tid med arbejdsløshed den

sidegevinst, at arbejdsløsheden nedbringes. Det skønnes, at

omkring 50 pct. af de job, der bliver ledige, når beskæftigede

går i uddannelse, vil kunne besættes af arbejdsløse.

Til § 2

Ifølge dette forslags § 8 skal der afsættes en særlig pulje til

dækning af lønkompensation m.v. i forbindelse med deltagelse i

kollektive kurser uanset varigheden af deltagernes forudgående

uddannelse.

Såfremt der af de øvrige fondsmidler skal prioriteres mellem

deltagere på uddannelsesorlov, der søger om fuld lønkompensation,

har personer med den korteste uddannelsesbaggrund fortrinsret til

kompensation, jf. lovforslaget om ret til frihed til uddannelse §

4, stk. 4. Herefter prioriteres personer, der har ubekvemme

arbejdstider, enlige forsørgere samt førstegangsansøgere. Hvis

det herudover er nødvendigt at foretage en yderligere

prioritering, har de personer, der ved et samlet skøn har de

færreste økonomiske muligheder for at udnytte uddannelsesorloven,

ret til lønkompensation.

Til § 3

Virksomhedsledere, topfunktionærer og mange akademisk ansatte i den

offentlige sektor kan i stort omfang deltage i

uddannelsesforløbet med fuld løn under forløbet. Landmænd kan få

betalt vikarer under uddannelsesforløb.

Hærens Konstabel- og Korporalforening har en aftale med

Forsvarsministeriet om, at HKKF'ere optjener en uges

uddannelsesfrihed med løn, for hver måned de er i tjeneste.

Hertil kommer en mulighed for billige studielån, således at et

påbegyndt uddannelsesforløb kan fuldføres. Det vil derfor være af

betydning, at også korttidsuddannede kan deltage i

uddannelsesforløb uden at lide økonomisk tab.

Bestemmelsen om fuld lønkompensation giver naturligvis en større

udgift ved samme deltagertal eller et mindre deltagertal for en

given størrelse af fonden, end hvis der i stedet blev ydet, hvad

der svarer til løngodtgørelsen ved arbejdsmarkedsuddannelserne.

Imidlertid vil forskellen ikke være så stor, som det umiddelbart

kan tage sig ud, idet langt den overvejende del af deltagerne vil

være korttidsuddannede med lav løn.

Til stk. 4

Der ydes tilskud til befordring i forbindelse med deltagelse i

henhold til denne lov efter samme regler som for deltagelse i

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Til stk. 5

Såfremt uddannelsesdeltagelsen forsømmes, bortfalder

lønkompensationen. Forsømmelse af deltagelse i

uddannelsesforløbet afgøres efter de gældende bestemmelser for

den pågældende uddannelse.

Til stk. 6 og 7

De to måneder kan deles op i mindre perioder. Omvendt skal

Forsøgsrådet også sikre, at der i begrænset omfang, såfremt der

er personer, der måtte ønske det, kan gøres forsøg med at opsamle

ret til lønkompensation over maksimalt en treårsperiode, således

at kompensationen kan udbetales for maksimalt 6 måneder.

Hensigten med at begrænse denne mulighed skyldes dels et ønske om

at få så mange nye deltagere med i ordningen som muligt og dels

et ønske om ikke at få for mange »pukler« i slutningen af

forsøgsperioden.

Til § 4

Lønkompensationen kan hovedsagelig ydes i forbindelse med deltagelse

i almen undervisning. Derimod åbner lovforslaget om

orlovsordningen mulighed for, at lønmodtagere og arbejdsløse frit

kan vælge mellem en række yderligere uddannelser, herunder ikke

mindst erhvervskompetencegivende uddannelser på tekniske skoler

og specialarbejderskoler.

Til § 5

Det er et centralt omdrejningspunkt i dette lovforslag, at

lønmodtagere og arbejdsløse med udgangspunkt enten i en

virksomhed eller et boligområde selv kan iværksætte undervisning.

Emnevalg - hovedsagelig inden for det almene område - pædagogik,

ansættelse af underviser m.v. ligger fuldstændig i hænderne på

deltagerne. Hermed åbnes der for selvforvaltning og

selvbestemmelse i videste forstand i en del af

undervisningssektoren.

Det giver naturligvis et bidrag til udviklingen af lønmodtagernes

muligheder for at være medbestemmende i virksomhederne og i

sidste instans selvforvaltende. Derfor er BFU-lovgivningen det

uddannelsesmæssige supplement til lovgivningen om økonomisk

demokrati og arbejdspladsdemokrati.

Lønmodtagerne er organiseret forskelligt på danske arbejdspladser,

offentlige som private. Især blandt de sidste er der mange med få

ansatte. På sådanne arbejdspladser vil det ikke give nogen mening

at lave arbejdspladskurser alene for den pågældende virksomheds

ansatte. Da det også kan være vanskeligt for lønmodtagerne på

flere mindre virksomheder at få igangsat kurser dækkende flere

arbejdspladser, anføres det i lovforslaget, at også en eller

flere lokale fagforeninger i fællesskab skal kunne tilrettelægge

uddannelsestilbud for lønmodtagerne på en eller flere

arbejdspladser. Dermed vil den endelige udformning af

arbejdspladskurser afhænge af bl.a. virksomhedsstørrelse, hvem

der tager initiativet, og hvad lønmodtagerne vælger at deltage i.

Afgørende er imidlertid, at lønmodtagere på den enkelte

virksomhed - eventuelt i fællesskab med ansatte på andre

virksomheder - har muligheden for selv at igangsætte og

tilrettelægge deres egen undervisning i henhold til denne lov.

Bl.a. ifølge AOF's evaluering af de 7 BFU-lignende forsøg fremgår

det, at der blandt deltagerne var et ønske om undervisning med

høj brugsværdi - erhvervsrettethed i bred forstand. Derfor åbnes

der mulighed for, at arbejdspladskurserne helt eller delvis kan

placeres på specialarbejderskolerne og de tekniske skoler.

Initiativtagerne tager således kontakt til en specialarbejderskole

eller en teknisk skole og aftaler nærmere om indhold,

undervisningsform og samarbejde f.eks. mellem

specialarbejderskolens lærere og eventuelt udenforstående

undervisere, der varetager mere almen undervisning i forbindelse

med det ønskede kursus.

Til § 6

Folk har andre fælles interesser end deres arbejdsplads. De er ofte

betingede af fysisk nærhed. Boligområdet er oplagt. Her skal

enhver gruppe af borgere kunne oprette en studiekreds i henhold

til fritidsundervisningsloven, og lønmodtagere skal kunne bruge

deres orlovsret til at deltage, og de skal, hvis de opfylder

bestemmelserne i denne lov, kunne få lønkompensation under

deltagelsen. Arbejdsløse skal også kunne deltage. De lokale

studiekredse er et andet område, hvor BFU sikrer selvforvaltning

og selvbestemmelse i voksenundervisningen på en sådan måde, at

beskæftigede får en reel chance for også at være med. Hermed

udvides mulighederne for demokratisk medvirken ganske betydeligt.

Det er vigtigt, at Forsøgsrådet gennem sin stillingtagen til

ansøgninger om bevillinger til kollektive kurser sikrer, at der

igangsættes en bred vifte af forsøg, der alle evalueres. Det er

især på de kollektive kurser, at BFU skal stå sin egentlige prøve.

Til § 7

Arbejdsgiverne bruger i dag store summer på at efter- og

videreuddanne folk i ledende stillinger. Lovgivning om betalt

frihed til uddannelse vil yderligere øge de ansattes

kvalifikationer og medleven i virksomhederne. Derfor skal både

staten og arbejdsgiverne bidrage til finansieringen af BFU.

Til stk. 2

Forsøget kan mest praktisk begynde i 2 amter det første år, idet

starten kræver forberedelse. Det antages derfor, at de første

deltagere kan begynde i september 1988. Således er

deltagerantallet sat forholdsvis lavt det første år: 700

årsdeltagere. Det er hensigten, at forsøget i løbet af

forsøgsperioden skal gøres landsdækkende, således at alle amter

deltager i forsøget, senest i det 5. forsøgsår.

Til § 8

Til stk. 1

Uddannelser omfattet af lovforslagets § 4, litra a, har ikke noget

deltagergebyr og finansieres af det offentlige. Derfor skal

deltagerne ikke betale, og fonden får heller ikke nogen udgifter,

da driftsudgifterne til disse uddannelser allerede afholdes af

det offentlige.

Til stk. 2 og 3

Ved de i § 4, litra b, og § 6 nævnte kurser er der normalt tale om

deltagergebyr. Dette kan deltagerne, uanset om vedkommende kommer

fra arbejdsløshed eller beskæftigelse, få dækket af fonden.

Til stk. 4

Ansatte på en enkelt virksomhed kan have meget forskellig

uddannelsestid bag sig. Det kan være hensigtsmæssigt, at de

ansatte på tværs af uddannelsesskel går sammen på

arbejdspladskurser. Derfor kan der i forbindelse med

arbejdspladskurser dispenseres fra hovedreglen om, at de

korttidsuddannede skal have fortrinsstilling ved tildeling af

lønkompensation. Udnyttes puljen på grund af for få ansøgninger

ikke fuldt ud, anvendes de overskydende midler i overensstemmelse

med stk. 1-3 i denne paragraf.

Til stk. 6

AOF's evaluering af BFU-forsøgene viser, at der er betydelige

udgifter forbundet med forberedelse og opsøgende virksomhed, især

når det drejer sig om at få de ikkeuddannelsesvante med i

undervisning.

Til §§ 9, 10, 11, 12 og 13

Der henvises til lovforslagets tekst.

Versioner

1. 1988-05-21