Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00215@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af

strukturen og effektiviteten i jordbruget foretages følgende

ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om tilskud til

skovtilplantning på andre betingelser end dem, der følger af de i

stk. 1 nævnte forordninger.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. I overskriften til kapitel 7 ændres »skovbrugsforanstaltninger«

til: »skovtilplantning«.

3. § 19 affattes således:

» § 19. Landbrugsministeren kan yde tilskud til tilplantning med

skov på arealer, hvorpå der kan tinglyses fredskovspligt,

1) på jordbrugsbedrifter omfattet af § 1, stk. 1,

2) inden for skovrejsningsområder, jf. stk. 5, og

3) med henblik på en forbedring af eksisterende fredskoves

arrondering.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1, nr. 1, kan ydes

1) til foranstaltninger, der gennemføres på jordbrugsbedrifter, hvor

ejeren eller forpagteren har jordbrug som hovederhverv, jf. § 3,

stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4, og

2) til foranstaltninger, der gennemføres på arealer, hvortil ejeren

eller forpagteren modtager tilskud til nedbringelse af

produktionen i medfør af reglerne i § 20 c.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 kan ikke ydes til arbejder, som ejeren

er forpligtet til at udføre over for offentlige myndigheder.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udbetaling af tilskud til sammenslutninger af jordbrugere, der

gennemfører de af stk. 1, nr. 1, omfattede tilplantninger.

Stk. 5. Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, udpeger

efter forhandling med kommunalbestyrelsen de i stk. 1, nr. 2,

nævnte skovrejsningsområder, der endeligt fastlægges som led i

lands- og regionplanlægningen.

Stk. 6. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning

af områder efter stk. 1, nr. 2, om adgangen til tilskud, om de

tilskudsberettigede foranstaltninger efter stk. 1 samt om

størrelse og ydelse af tilskud.«.

4. Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7a

Tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme

områder

§ 20a. Landbrugsministeren fastsætter regler om, at amtsrådet eller

kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til ejere og forpagtere af

jordbrugsbedrifter i miljøfølsomme områder. Ejere og forpagtere

skal inden for rammerne af et særligt program for området i en

periode på mindst 5 år over for amtsrådet eller

kommunalbestyrelsen forpligte sig til at indføre eller opretholde

produktionsmetoder i jordbruget, der er forenelige med kravet om

beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller kravet om

bevaring af naturen og landskabet.

Stk. 2. Amtsrådet udpeger efter forhandling med kommunalbestyrelsen

de i stk. 1 nævnte miljøfølsomme områder, der endeligt fastlægges

som led i lands- og regionplanlægningen.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning

af områder efter stk. 2, om de tilskudsberettigede

foranstaltninger efter stk. 1, samt om størrelse og ydelse af

tilskud.

Stk. 4. Udgifterne til tilskud efter stk. 1 afholdes af staten og

amtsrådet. Amtsrådet afholder 15 pct. af tilskuddene efter stk.

1. Amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan herudover yde et

supplerende tilskud for at fremme indgåelse af forpligtelser

efter stk. 1. Udgifterne til de supplerende tilskud afholdes af

amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter den beløbsramme, inden for

hvilken det enkelte amtsråd kan give tilsagn om tilskud efter

stk. 1. Kommunalbestyrelsen giver tilsagn inden for det

pågældende amtsråds beløbsramme.

Stk. 6. I hovedstadsområdet indtræder Hovedstadsrådet i

amtskommunernes rettigheder og pligter efter bestemmelserne i

denne paragraf.

§ 20b. Tilsagn om statstilskud efter § 20a, stk. 1, kan gives inden

for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Kapitel 7b

Tilskud til nedsættelse eller omstilling af jordbrugsproduktion

§ 20c. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere

af jordbrugsbedrifter til nedsættelse af produktionen af

jordbrugsprodukter.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke produkter

der er omfattet af tilskudsmuligheden efter stk. 1.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren

forpligter sig til i en periode på mindst 5 år at nedsætte

produktionen af det pågældende produkt med mindst 20 pct. Ved

forpagtning skal såvel ejer som forpagter forpligte sig.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregning af produktionsnedsættelsen i stk. 3 og om størrelse og

ydelse af tilskud.

Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket

omfang støtte til omlægning, nedsættelse eller ophør af

produktionen efter andre regler skal medføre reduktion af tilskud

efter denne lov.

§ 20d. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere

af jordbrugsbedrifter, der omstiller produktionen fra

overskudsprodukter til ikke-overskudsprodukter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

foranstaltninger der er tilskudsberettigede efter stk. 1.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om

størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20e. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et

beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.«.

5. I § 21, stk. 1, udgår »efter kapitel 2 og 3«.

6. § 21, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse fra De

danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk

Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger og Det danske

Hedeselskab godkende personer til at bistå med at udfærdige

ansøgninger m.v. Landbrugsministeren kan fastsætte antallet af

personer, der kan godkendes, og hvilke opgaver disse personer kan

bistå med.«.

7. I § 22 ændres »arbejder« til: »foranstaltninger«.

8. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7a og 7b bortfalder desuden,

1) hvis brugerforholdene på den bedrift, hvortil der er ydet støtte,

ændres,

2) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige

fejl eller mangler,

3) hvis forpligtelsen i § 20a til at opretholde eller indføre de

omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

4) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. § 20c, eller

5) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf. § 20d.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

9. I § 26, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:

»stk. 1, 2 og 3«.

10. I § 26, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til:

»stk. 1, 2 og 3«.

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

landbrugsministeren.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Med lovforslaget tilsigtes en gennemførelse i Danmark af de af Rådet

for De Europæiske Fællesskaber den 15. juni 1987 vedtagne

ændringer af forordningen om forbedring af landbrugsstrukturernes

effektivitet, samt, som led i opfølgningen af regeringens

skovpolitiske redegørelse, en udbygning af de i forbedringsloven

indeholdte muligheder for at yde støtte til tilplantning med skov.

Rådet har den 15. juni 1987 vedtaget forordning (EØF) nr. 1760/87 om

ændring af forordning (EØF) nr. 797/85, (EØF) nr. 270/79, (EØF)

nr. 1360/78 og (EØF) nr. 355/77 for så vidt angår

landbrugsstrukturerne og tilpasningen af landbruget til den nye

markedssituation samt bevaringen af landskabet

(ændringsforordningen om de socio-strukturelle

foranstaltninger).1)

Med ændringsforordningen er foretaget en tilpasning af den fælles

landbrugsstrukturpolitik i form af en række foranstaltninger, der

sigter mod begrænsning og omlægning af landbrugsproduktionen,

opretholdelse af landbrugsindkomsterne, fremme af miljøvenlige

produktionsformer og øget tilplantning af landbrugsarealer med

skov.

Medlemsstaterne skal inden den 29. marts 1988 gennemføre

ændringsforordningens obligatoriske bestemmelser. Formålet med

lovforslaget er bl.a. at fastsætte de hovedbestemmelser, der er

nødvendige for forordningens anvendelse i Danmark.

Kommissionen har i januar forelagt Rådet yderligere ændringer af

rådsforordning 797/85. Der er tale om en braklægningsordning,

ændringer af forordningens bestemmelser om en

ekstensiveringsordning og ændringer af bestemmelserne om en

omstillingsordning. Da ændringerne ikke er vedtaget, har de ikke

kunnet indarbejdes i nærværende lovforslag.

Hovedparten af foranstaltningerne i den oprindelige rådsforordning

797/85 blev gennemført i Danmark ved lov nr. 198 af 9. april 1986

om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i

jordbruget (forbedringsloven), som derfor nu foreslås ændret til

også at omfatte en række af de foranstaltninger, der er indeholdt

i ændringsforordningen, ligesom mulighederne for at yde støtte

til tilplantning med skov foreslås udbygget.

Om Folketingets behandling af lov nr. 198 af 9. april 1986 henvises

til Folketingstidende 1985-86: Forh.sp. 74, 511, 7697 og 9117, A.

sp. 483, B. sp. 939 og 1261 og C. sp. 441.

2. Rådets forordning (EØF) nr. 1760/87 om de socio-strukturelle

foranstaltninger

Ved ændringsforordningen er Rådets forordning (EØF) 797/85 om

forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet udbygget. De

væsentligste ændringer er følgende:

a. Omstillings- og ekstensiveringsstøtte

Der skal indføres en støtteordning, der skal tilskynde landbrugerne,

herunder deltidslandmænd, til omstilling og ekstensivering af

produktionen. Medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre

denne ordning.

Omstillingsordningen omfatter støtte til omstilling af produktionen

fra overskuds- til ikke-overskudsprodukter.

Ændringsforordningen indeholder blot en programerklæring vedrørende

omstillingsordningen. Ifølge forordningen skal Rådet inden den

31. december 1987 på forslag af Kommissionen fastsætte en liste

over de produkter, til hvilke en omstilling kan tillades samt

betingelserne og de nærmere bestemmelser for ydelse af støtten.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt forslag til denne liste.

Ekstensiveringsordningen omfatter støtte til nedsættelse af

produktionen af overskudsprodukter. Det er en forudsætning for

støtten, at produktionen på den enkelte bedrift i en periode på

mindst 5 år hvert år er nedsat med mindst 20 pct., uden at

kapaciteten for anden overskudsproduktion forøges. Som

overskudsprodukter betragtes produkter, der ikke til stadighed

kan afsættes normalt på fællesskabsplan uden støtteordninger.

Kommissionen kan dog give en medlemsstat tilladelse til ikke at

anvende ordningen i områder, hvor naturforholdene eller risikoen

for affolkning taler imod en produktionsnedsættelse.

Indtil udgangen af 1989 er ordningen alene obligatorisk for korn,

oksekød og vin. Medlemsstaterne kan herudover vælge at yde støtte

til ekstensivering af andre overskudsprodukter.

Produktionsnedsættelsen kan, afhængig af produktionens art,

gennemføres ved formindskelse med mindst 20 pct. af

- arealet for korn,

- antallet af dyr, for så vidt angår oksekød,

- udbyttet pr. ha for vin.

Kommissionen kan dog give en medlemsstat tilladelse til at anvende

andre regler for nedsættelse af produktionen.

Såfremt produktionen nedbringes ved at undlade at anvende

landbrugsarealer til landbrugsproduktion, kan disse arealer

lægges brak med mulighed for omdrift, tilplantes med skov eller

anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål.

Støttens størrelse vil afhænge af de forpligtelser, modtageren har

indgået, samt af indtægtstabene. Den maksimale

refusionsberettigede støtte vil blive fastlagt af Kommissionen

som led i gennemførelsesbestemmelserne og vil blive baseret på

bl.a. interventionsprisen for korn. Udkast til

gennemførelsesbestemmelser foreligger endnu ikke.

EUGFL (EF's landbrugsfond) refunderer for Danmarks vedkommende 25

pct. af udgifterne.

Ekstensiveringsordningen gælder for en forsøgsperiode på 3 år fra

den 29. juni 1987, hvilket indebærer, at der i en periode på 3 år

vil kunne gives tilsagn om ekstensiveringsstøtte for en

støtteperiode på mindst 5 år.

b. Støtte i miljøfølsomme områder

Der kan indføres en ordning med tilskud til landbrugere, herunder

deltidslandmænd, i områder, der er følsomme med hensyn til

beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller bevaring af

naturen og landskabet, med det formål at fremme indførelsen eller

opretholdelsen af produktionsmetoder, som er forenelige med

kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller med

kravet om bevaring af naturen og landskabet.

Der skal opstilles særlige programmer for mindst 5 år for hvert af

de pågældende områder. Inden for rammerne heraf kan landbrugeren

forpligte sig til at indføre eller opretholde de nævnte

produktionsmetoder.

Det refusionsberettigede maksimumstilskud udgør 100 ECU pr. ha (ca.

850 kr.). Inden for dette maksimum refunderer EUGFL for Danmarks

vedkommende 25 pct. af udgifterne. Medlemsstaterne kan fastsætte

højere arealpræmier.

Ordningen forudsætter ikke fastsættelse af

gennemførelsesbestemmelser på EF-niveau. Medlemsstaterne

fastlægger de miljøfølsomme områder og de særlige programmer, som

derefter skal godkendes af Kommissionen.

Ordningen vedrørende de miljøfølsomme områder gælder i lighed med

ekstensiveringsordningen i en tre-årig forsøgsperiode.

c. Skovbrugsforanstaltninger

Efter rådsforordning 797/85 kan der ydes støtte til tilplantning med

skov og til en række andre skovbrugsforanstaltninger. Det er

efter forordningen en forudsætning, at tilskudsmodtager har

landbrug som hovederhverv.

For at fremskynde yderligere skovtilplantning er modtagerkredsen ved

ændringsforordningen udvidet til også at omfatte landmænd, der

modtager støtte efter ekstensiveringsordningen, uanset

hovederhverv. Samtidig er det refusionsberettigede maksimum ved

tilplantning med skov forhøjet til 1.800 ECU (ca. 15.300 kr.) pr.

hektar.

EUGFL refunderer for Danmarks vedkommende 25 pct. af udgifterne

inden for visse grænser.

Denne ordning løber over samme periode som de øvrige

foranstaltninger i rådsforordning 797/85, d.v.s. indtil udgangen

af 1994.

d. Støtte i bjergområder og ugunstigt stillede områder

Som led i de socio-strukturelle foranstaltninger er der gennemført

visse ændringer af ordningen vedrørende støtte i bjergområder og

ugunstigt stillede områder. Ordningen er ikke indført i Danmark.

3. Struktur- og Planudvalgets delbetænkning om gennemførelsen af de

socio-strukturelle foranstaltninger

Landbrugsministeren nedsatte den 25. marts 1987 Struktur- og

Planudvalget, der bl.a. skulle udarbejde oplæg til gennemførelsen

af EF's socio-strukturelle foranstaltninger i Danmark.

Udvalget har i september 1987 afgivet 1. delbetænkning (betænkning

nr. 1122 om gennemførelsen af EF's socio-strukturelle

foranstaltninger i Danmark).

a. Omstillingsordning

Allerede fordi der ikke foreligger forslag fra EF's side om

udformningen af omstillingsordningen, har udvalget afstået fra at

behandle gennemførelsen af en sådan ordning i Danmark.

b. Ekstensiveringsordning for korn og oksekød

Struktur- og Planudvalget har anbefalet, at ekstensiveringsordningen

indføres uden nogen begrænsning i det geografiske

anvendelsesområde. Ordningen skal betragtes som et tilbud, der

kan benyttes af alle jordbrugere.

Ekstensivering af kornproduktion foreslås baseret på en reduktion af

det dyrkede areal, eventuelt med henblik på tilplantning, eller

ved omlægning til økologisk jordbrugsproduktion. Herudover har

udvalget overvejet muligheden af ekstensivering på grundlag af

begrænsninger i anvendelsen af produktionsfaktorer. Udvalget har

ikke stillet forslag herom, men har anbefalet, at der arbejdes

videre med spørgsmålet.

Udvalget har endvidere overvejet at kombinere ekstensivering med

omstilling til andre landbrugsmæssige formål. Udvalget har

imidlertid afstået fra at behandle en sådan ordning.

Udvalget har herefter anbefalet, at anvendelsen af ekstensiverede

arealer begrænses til braklægning inden for eller uden for

omdrift, skovtilplantning og sådanne ikke-landbrugsmæssige

formål, som ikke udelukker eller begrænser mulighederne for atter

at inddrage arealerne under landbrugsmæssig drift.

For så vidt angår braklægning inden for omdrift har udvalget

anbefalet, at de braklagte arealer holdes dækkede med græsser

eller græsmarksbælgplanter, forudsat at gødskning og udnyttelse

af disse arealer ikke tillades.

Braklægning uden for omdrift har udvalget anset for en acceptabel og

hensigtsmæssig anvendelse af de ekstensiverede arealer, og for at

undgå tilgroning af sådanne arealer har man anbefalet, at

arealpleje ved f.eks. græsningsdyr skal være tilladt under den

forudsætning, at bedriftens oksekødproduktion ikke øges.

For så vidt angår beregning af støtten har udvalget anbefalet en

ordning baseret på et sæt generelle støttesatser, der

differentieres på grundlag af det tidligere udbytteniveau på de

ekstensiverede arealer.

På oksekødsområdet har udvalget peget på, at oksekødsproduktionen i

EF forventes begrænset i de kommende år på grund af Rådets

beslutninger om begrænsninger i mælkeproduktionen. Det forudses,

at der uden ekstensivering vil være balance mellem produktion og

forbrug omkring 1990. Det er udvalgets opfattelse, at de indførte

begrænsninger i mælkeproduktionen vil medføre en relativ større

reduktion af oksekødsproduktionen i Danmark end i EF som helhed.

På denne baggrund og på grund af usikkerheden om

gennemførelsesbestemmelsernes indhold har udvalget ikke foreslået

en konkret ekstensiveringsmetode for oksekødsproduktionen.

Udvalget har umiddelbart fundet, at en nedsættelse af antallet af de

spæde tyrekalve, der indgår i produktionen, med 20 pct. vil kunne

opfylde kravet om nedsættelse af antallet af dyr og dermed være

en mulig, men ikke ideel ekstensiveringsmåde.

Udvalget har ligeledes overvejet omlægning af produktionen af

ungtyrekød til kalvekødsproduktion som en mulig

ekstensiveringsmåde, men har ikke fundet måden tilstrækkelig

belyst på nuværende tidspunkt, især med hensyn til de

markedsmæssige konsekvenser.

Overgang til ekstensiv studeproduktion betragtes som en

hensigtsmæssig ekstensiveringsmåde - især under hensyn til

naturplejeinteresser - men der er behov for belysning af de

markedsmæssige konsekvenser. Udvalget har dog samtidig gjort

opmærksom på, at denne metode kun opfylder den krævede

ekstensiveringsnorm, såfremt den anvendes i forbindelse med andre

ekstensiveringsmetoder.

En ordning med overgang fra mælkeproduktion til oksekødsproduktion

fra ammekøer med en samtidig reduktion af koantallet anbefales

undersøgt nærmere.

Udvalget har på denne baggrund ikke ønsket at pege på konkrete

ekstensiveringsmåder for oksekød, men har anbefalet, at der gives

mulighed for at kombinere flere ekstensiveringsmåder på den

enkelte bedrift.

c. Støtte i miljøfølsomme områder

Det har været Struktur- og Planudvalgets opfattelse, at ordningen

skal anvendes i områder, hvor beskyttelsesinteresserne har en

sådan karakter og prioriteres så højt, at det er ønskeligt at

supplere eventuelle generelle reguleringer eller andre

foranstaltninger med det særlige tilbud, som ordningen indeholder.

Grundlaget for ordningen er udpegning af områder og udarbejdelse af

programmer for områdernes anvendelse, hvori det angives, hvilke

særlige natur- og miljøinteresser, der skal tilgodeses. Det har

været udvalgets opfattelse, at den eksisterende planlægning er

tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre områdeudpegningen, og

at amtsrådet efter forhandling med primærkommunerne skal stå for

denne udpegning. Amtsrådet kan prioritere de udpegede områder.

Udvalget har foreslået, at staten udstikker retningslinier for

områdeudpegningen, men har fundet, at de enkelte amtsråd samtidig

skal have mulighed for at tage hensyn til lokale og regionale

forhold.

Udvalget har konkret foreslået, at ordningen skal medvirke til:

- at bevare ekstensivt dyrkede arealer, f.eks. strandenge, overdrev

og ferske enge,

- at beskytte vandløbs- og sønære arealer, som er oplande til

særligt følsomme recipienter og

- at beskytte områder, der er særligt følsomme over for intensiv

landbrugsdrift, f.eks. over visse særligt sårbare

grundvandsressourcer,

og at dette bør fremgå af de statslige udmeldinger.

Udvalget har foreslået, at den endelige afgrænsning af de

miljøfølsomme områder fastlægges i et landsplandirektiv.

Det har været udvalgets opfattelse, at programmet for det enkelte

område skal udgøre grundlaget for indgåelse af aftaler mellem det

offentlige og den enkelte jordbruger eller sammenslutning af

jordbrugere. Programmerne, der udarbejdes af amtskommunen (eller

primærkommunen) i snævert samarbejde med de berørte jordbrugere,

skal kunne sætte den enkelte jordbruger i stand til at vurdere

konsekvenserne af at indgå en aftale under programmet.

Det har været udvalgets opfattelse, at retningslinier for

administrationen af ordningen for de udpegede miljøfølsomme

områder, såvel som retningslinier for administrationen af

tilsvarende aftaler om naturpleje inden for rammerne af en

revideret lov om erhvervelse af fast ejendom til fritidsformål

(lov 230), bør fastlægges i et samarbejde mellem

Landbrugsministeriet og Miljøministeriet.

Udvalget har endelig anbefalet at lade amts- og/eller

primærkommunerne deltage i støtteordningens finansiering.

d. Skovbrugsforanstaltninger

Udvalgets overvejelser om modeller for støtte til skovtilplantning i

henhold til den reviderede rådsforordning 797/85 har været af

foreløbig karakter og vil i udvalgets videre arbejde blive

vurderet i sammenhæng med de overvejelser, der i øvrigt finder

sted med henblik på fremme af skovtilplantning, herunder om en

supplerende national støtteordning for privat skovtilplantning.

Det har været udvalgets opfattelse, at investering i

skovtilplantning er en disposition, som kun er meningsfuld,

såfremt tilplantningen får mulighed for at udvikle sig til

egentlig skov. Udvalget har derfor anbefalet, at der i

forbindelse med udbetaling af tilskud til tilplantning stilles

krav, som sikrer en langsigtet og stabil skovdrift på de

tilplantede arealer under hensyntagen til miljø- og

landskabsinteresser. Udvalget har derfor også anbefalet, at der

ikke ydes støtte til tilplantninger med henblik på produktion af

pyntegrønt og juletræer.

4. Lovforslagets formål

Med lovforslaget tilsigtes i Danmark at gennemføre EF's omstillings-

og ekstensiveringsordning, ordningen vedrørende støtte i

miljømæssigt følsomme områder og udbygningen af støtteordningen

vedrørende skovbrugsforanstaltninger på jordbrugsbedrifter.

Forslaget tilsigter endvidere gennem en udbygning af mulighederne

for at yde tilskud til privat tilplantning med skov at medvirke

til en forøgelse af det samlede skovareal i Danmark.

Endelig foreslås lovens bestemmelser om støtte til forbedring af

skovarealer udtaget, idet det er hensigten at samle reglerne om

støtte til sådanne foranstaltninger i skovstøtteloven, der vil

blive foreslået revideret.

Som anført under pkt. 1 har Kommissionen forelagt Rådet en

braklægningsordning samt visse ændringer af bestemmelserne om

ekstensiverings- og omstillingsordningerne. Når disse forslag

vedtages af Rådet, og deres endelige indhold er fastlagt, vil det

være nødvendigt at gennemføre yderligere ændringer af

forbedringsloven, dels for at inkorporere de nye forslag, dels

for at sikre en koordineret anvendelse af de forskellige

EF-ordninger i Danmark.

Ifølge præamblen til rådsforordning nr. 1760/87 er formålet med

omstillings- og ekstensiveringsordningen først og fremmest at

tilskynde landbrugerne til at gennemføre produktionsændringer,

der kan bidrage til tilpasningen af de forskellige

produktionssektorer til markedsbehovene, særlig sektorerne med

overskudsproduktion. Gennemførelsen af denne ordning vil

imidlertid også kunne have en positiv miljømæssig effekt.

Ordningen vedrørende de miljømæssigt følsomme områder tilsigter

først og fremmest at tilskynde landbrugerne til at indføre eller

opretholde produktionsmetoder, som er forenelige med de øgede

krav til miljøbeskyttelse eller bevarelse af naturen. I

begrundelsen for ordningen fremhæves imidlertid også, at

ordningen vil kunne yde et bidrag til, at målene i den fælles

landbrugspolitik nås med hensyn til genoprettelse af ligevægten

på markedet for visse landbrugsprodukter.

I begrundelsen for skovbrugsforanstaltningerne i forordning 797/85

anføres det, at markedssituationen for landbrugsprodukter gør det

nødvendigt, at landbrugsforanstaltningerne suppleres med visse

særlige skovbrugsforanstaltninger. Det fremhæves samtidig, at

skovbrugsforanstaltninger kan bidrage til bevarelse og forbedring

af jordbunden, dyrelivet og plantevæksten, samt overflade- og

grundvandsystemet og til landbrugsarealernes produktivitet.

Ved tilrettelæggelsen af den danske gennemførelse af de nævnte

ordninger søges den beskrevne dobbelte målsætning opnået, nemlig

aflastningen af produktionen i sektorer, der er præget af

overskudsproduktion, og varetagelsen af hensynet til det

omgivende miljø.

Det bemærkes, at EF-Kommissionen som foran anført har fremlagt

forslag til en braklægningsordning (»set-aside«), der primært

tilsigter at reducere produktionen af korn og andre produkter

under markedsordninger i Fællesskabet. Ordningen forventes at

bygge på betaling af en præmie, der inden for visse grænser

fastsættes af de enkelte medlemslande, til landmænd, der udtager

mindst 20 pct. af deres faktisk dyrkede areal af produktion.

Ordningen vil ved en kommende gennemførelse i Danmark kræve

ændringer og suppleringer af forbedringsloven som foreslået

ændret ved nærværende forslag. Den vil på samme måde som

ekstensiveringsordningen gennem braklægning af landbrugsarealer

have en positiv miljømæssig effekt.

Lovforslaget må endvidere ses i sammenhæng med de initiativer, der i

de seneste år er taget med henblik på beskyttelse af natur- og

miljøinteresserne. Handlingsplanen mod forureningen af det danske

vandmiljø med næringssalte og den samlede strategi for

marginaljorder henviser til EF's socio-strukturelle

foranstaltninger som midler, der vil indgå i gennemførelsen af

planerne.

Det må forventes, at de driftsomlægninger, der bliver en følge af

gennemførelsen af ordningen vedrørende de miljømæssigt følsomme

områder og ordningen vedrørende ekstensivering, vil medvirke til

at nedbringe forbruget af kvælstof og bekæmpelsesmidler i

jordbruget.

Det må endvidere forventes, at en betydelig del af de kommende

marginale jorder vil opstå i områder, der kan forventes udpeget

som miljømæssigt følsomme områder, ligesom der kan forventes et

vist sammenfald mellem kommende marginaljorder og anvendelsen af

lovforslagets skovtilplantningsforanstaltninger.

På denne baggrund er lovforslaget et væsentligt element i

gennemførelsen af marginaljordsstrategien. Det bemærkes herved,

at ikke mindst de midler, herunder forvaltningskontrakten, som

tænkes bragt i anvendelse inden for de miljømæssigt følsomme

områder, vil kunne yde et væsentligt bidrag til bevarelsen og

genopretningen af natur- og landskabstyper samt til beskyttelsen

af vådområder. Specielt for så vidt angår beskyttelsen af

vådområderne bemærkes, at det er hensigten i forbindelse med

udformningen af aftaler om ekstensivering at sikre iagttagelsen

af de særlige krav til landbrugsdriften, der gør sig gældende

inden for de af aftalerne omfattede bræmmer langs vandløb og

omkring søer og moser.

Gennemførelsen af en braklægningsordning vil yderligere kunne

medvirke til at fremme de anførte målsætninger.

Gennemførelsen af de foreslåede bestemmelser om støtte til

skovtilplantning er endvidere et element i opfølgningen af

skovpolitisk udvalgs betænkning (nr. 1090) »En fremtidig

skovpolitik« og af den skovpolitiske redegørelse.

Det bemærkes herved, at forslaget som anført ikke blot tilsigter at

gennemføre de ændrede bestemmelser vedrørende skovtilplantning i

effektivitetsforordningen, men også at udbygge mulighederne for

at yde støtte til tilplantninger med henblik på at øge

skovarealet i Danmark.

Da tilplantninger inden for rammerne af effektivitetsforordningen er

underkastet en række begrænsninger, og da der efter den gældende

landbrugslovgivning eksisterer en række begrænsninger i adgangen

til at erhverve tilplantningsegnede landbrugsarealer, må det

antages, at gennemførelsen af større private tilplantninger

forudsætter, at der skabes mulighed for at yde støtte til ejeren

af de tilplantede arealer. Dette er baggrunden for den foreslåede

udbygning af tilplantningsbestemmelserne, idet det er fundet mest

hensigtsmæssigt at samle reglerne om støtte til tilplantning i

forbedringsloven.

Det tilføjes, at det er hensigten at fremsætte forslag til en

skovstøttelov, der kan afløse lov nr. 476 af 14. september 1977

om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende

foranstaltninger i det private skovbrug. De hidtige bestemmelser

i forbedringsloven om støtte til forbedring af skovarealer m.v.,

der endnu ikke er udmøntet, vil ved den lejlighed blive

indarbejdet i skovstøtteloven.

Regeringen har i januar fremsat forslag om en skovlov. Samtidig med

fremsættelsen af nærværende lovforslag fremsættes forslag om lov

om støtte til naturbevaring, naturgenopretning, statslig

skovtilplantning og friluftsliv og om lov om ændring af lov om

naturfredning. Gennem denne række af lovforslag på

Miljøministeriets og Landbrugsministeriets områder etableres et

koordineret og indbyrdes afstemt retsgrundlag for en offentlig

indsats med henblik på at fremme skovtilplantningen og forbedre

skovarealets tilstand. Private tilplantninger vil herefter kunne

støttes gennem forbedringsloven. Produktions-, miljøfremmende og

andre forbedringsforanstaltninger i eksisterende skovarealer vil

kunne støttes på grundlag af bestemmelserne i den kommende

skovstøttelov. Fremme af løvskovsarealet i forbindelse med

genplantninger i eksisterende fredskovsområder vil kunne støttes

på grundlag af bestemmelserne i skovloven, og offentlig

skovrejsning vil kunne fremmes gennem loven om støtte til

naturbevaring, naturgenopretning, statslig skovtilplantning og

friluftsliv. Hertil kommer, at småtilplantninger uden forstligt

erhvervsmæssigt sigte vil kunne fremmes gennem

Landbrugsministeriets vildtplantningsordning, at etableringen af

læhegn, der også har betydning som levesteder for flora og fauna,

vil blive fremmet gennem den reviderede læplantningslov, og at

rådgivningsindsatsen inden for det private skovbrug vil blive

styrket gennem det forslag til lov om tilskud til

konsulentvirksomhed inden for skovbruget, som regeringen agter at

fremsætte.

Lovforslaget er med enkelte præciseringer udformet i

overensstemmelse med anbefalingerne i Struktur- og Planudvalgets

første delbetænkning. Hertil kommer indføjelsen af den

supplerende skovtilplantningsstøtte i den foreslåede § 19, stk.

1, nr. 2 og 3.

Da der er tale om at indføre ordninger, der ikke tidligere har været

anvendt i Danmark, og da EF-Kommissionens

gennemførelsesbestemmelser endnu ikke foreligger, har

lovforslaget på en række punkter karakter af rammebestemmelser.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det antages, at der kan

opstå behov for løbende tilpasninger i den administrative

gennemførelse af ordningerne i lyset af indvundne erfaringer,

ligesom udviklingen i landbrugets pris- og omkostningsforhold kan

gøre det nødvendigt at justere tilskudssatser m.m.

5. Lovforslagets statsfinansielle virkninger

I tabel 1 er vist et skøn over udgifterne til tilskud ved

gennemførelse af lovens foranstaltninger. Valget af

forudsætninger for skønnet er behæftet med stor usikkerhed, da

der som ovenfor nævnt er tale om at indføre helt nye ordninger,

hvor der ikke er erfaringer at bygge på.

a. Ekstensiveringsordningen

For støtte til produktionsnedsættelse af korn er beregningerne

foretaget ud fra en forudsætning om, at 3 pct. af det korndyrkede

areal, svarende til op imod 50.000 ha, i løbet af en

overgangsfase gradvist vil blive ekstensiveret.

Støttesatserne vil primært blive fastlagt således, at de forholdsvis

mindst dyrkningssikre og mindst dyrkningsegnede arealer udgår af

produktionen. Der er i beregningerne forudsat en gennemsnitlig

støttesats på 1.500 kr. pr. ha kornareal.

For så vidt angår støtte til produktionsnedsættelse af oksekød er

der som nævnt ovenfor i de almindelige bemærkninger om baggrunden

for forslaget endnu ikke fastlagt et nøjagtigt indhold af

ordningen. De årlige præmier forudsættes fastsat i intervallet

500-1.000 kr. pr. dyr, som produktionen nedsættes med. I

beregningerne over udgifterne ved ordningen er anvendt en

gennemsnitlig årlig præmie på 750 kr. pr. dyr. I 1989 forventes

udbetalt ca. 10.000 præmier og fra 1990 årligt ca. 20.000 præmier.

Det skal bemærkes, at det er forbundet med betydelig usikkerhed at

skønne over ordningens anvendelse, da der ikke foreligger

erfaringer i Danmark, og de udenlandske erfaringer ikke er

umiddelbart anvendelige. I forbindelse med ordningens

gennemførelse kan det derfor ikke udelukkes, at der fastsættes

støttesatser, der er højere end de anførte.

Det bemærkes, at ekstensiveringsstøtten udbetales årligt i den

periode på mindst 5 år, hvor jordbrugeren har påtaget sig

forpligtelsen til at nedsætte produktionen.

b. Støtte i miljøfølsomme områder

Det er ved beregningerne forudsat, at amtskommunerne udpeger ca. 4

pct. af landbrugsarealerne som miljøfølsomme områder. Det

forventes, at der vil blive indgået aftaler, der dækker 25 pct.

af disse arealer, svarende til 28.000 ha, der i løbet af en

overgangsfase gradvis vil blive omfattet af ordningen.

I beregningerne er der forudsat en præmiesats på 850 kr. pr. ha.

Denne sats svarer til det maksimale EF-refusionsberettigede beløb

på 100 ECU pr. ha. Af disse 850 kr. betaler amtskommunen 15 pct.,

EUGFL 25 pct. og staten 60 pct. Herudover kan amtsrådene yde

supplerende tilskud, jf. nedenfor.

c. Skovtilplantning

På længere sigt stiles mod en årlig nytilplantning af 2-3.000 ha

skov - heraf 20 pct. med løvtræ - i privat regi, men da fornødent

plantemateriale af tilfredsstillende kvalitet tidligst vil kunne

fremskaffes i løbet af 2 til 3 år, er der i årene 1988, 1989 og

1990 kun regnet med en nytilplantning af henholdsvis 400, 1.000

og 2.000 ha. For alle år forudsættes løvtræandelen at være 20 pct.

Tilplantninger med støtte efter den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 2,

forudsætter, at der i planlægningen udpeges særlige

skovrejsningsområder. Bl.a. af denne årsag og fordi en del af de

tilplantninger, der vil kunne opnå støtte efter § 19, stk. 1, nr.

2 og 3, allerede vil kunne opnå støtte efter nr. 1, antages det,

at omfanget af tilplantninger med støtte efter nr. 2 og 3 vil

udgøre en mindre del af de samlede tilplantninger i årene

1988-1991. Det er således forudsat, at ca. 300 ha vil blive

støttet efter nr. 2 og 3 i 1990 og ca. 500 ha i hvert af årene

1991 og 1992.

Ved beregningen af de statsfinansielle virkninger er det forudsat,

at incitamentet til gennemførelse af tilplantninger i et sådant

omfang vil kunne tilvejebringes med et tilskud på gennemsnitlig

8.000 kr. pr. ha, svarende til 60 pct. af

tilplantningsomkostningerne, der skønsmæssigt vil andrage 10.000

kr. pr. ha for nåletræ- og 25.000 kr. pr. ha for

løvtrætilplantninger. Tilplantningsomkostningerne omfatter

planteindkøb, fremmed arbejdsløn og maskinomkostninger m.v. Som

det fremgår af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, tænkes

tilskuddet differentieret bl.a. under hensyn til

tilplantningsformålet.

Skønnet over tilskudsordningernes effekt er forbundet med stor

usikkerhed, men det antages, at incitamentet til at udnytte

ordningen vil være særlig stort i den periode, hvor den kan

kombineres med ekstensiveringsstøtte.

Tabel 1. Udgifter til tilskud.

Mill. kr. 1988 1989 1990 1991 1992 Skovtilplantning, kapitel 7 3,2 10,0 16,0 20,0 20,0 Miljøfølsomme områder, kapitel 7a 2,9 11,9 17,9 23,8 23,8 Støtte til produktionsnedsættelse, kap. 7b a) Korn 8,7 36,3 54,4 72,5 72,5 b) Oksekød - 7,5 15,0 15,0 15,0 Ialt 14,8 65,7 103,3 131,3 131,3 Heraf: Amtskommunal andel til miljøfølsomme områder, § 20a 0,4 1,8 2,7 3,6 3,6 Refusion fra EUGFL - 3,7 16,4 25,2 31,8

I perioden 1993-95 forventes udgiftsniveauet at være som i 1992.

Hvis ekstensiveringsordningen forlænges efter udløbet af

forsøgsperioden, må en udgiftsforøgelse påregnes, idet der i så

fald formentlig vil blive inddraget nye arealer under ordningen.

EUGFL refunderer 25 pct. af udgifterne, dog ikke af udgifterne til

national støtte til tilplantning med skov.

6. Lovforslagets administrative konsekvenser

Administrationen af de socio-strukturelle foranstaltninger vil blive

henlagt til Jordbrugsdirektoratet i samarbejde med

Landbrugsministeriets departement. Til de generelle opgaver i

departementet omfattende alle 3 områder vil der medgå 1 årsværk

(AC).

I tabel 2 er vist en oversigt over statens personalebehov ved

administrationen af ordningerne. De viste årsværk indgår på FL

1988 i bevillingslønramme øvrige. Administrationens omfang og

karakter nødvendiggør oprettelse af en stilling som kontorchef i

bevillingslønramme 36 i Jordbrugsdirektoratet til at varetage

overordnede og koordinerende opgaver.

Ekstensiveringsordningen

EF's strukturstøtteordninger og erhvervsfremmeordninger

administreres i dag af Jordbrugsdirektoratet, og det er

hensigten, at administrationen af ekstensiveringsordningen skal

koordineres med disse ordninger i Jordbrugsdirektoratet.

Ansøgninger og nødvendige erklæringer m.v. i henhold til

ekstensiveringsordningen indhentes og udfyldes af jordbrugeren i

samarbejde med jordbrugets konsulenter, hvorefter ansøgningen

indsendes til Jordbrugsdirektoratet.

Til brug ved behandlingen af ansøgninger, bevilling og udbetaling af

tilskud m.v. vil der medgå 6 årsværk (2 AC og 4 HK).

Kommuner og amtskommuner vil ikke blive inddraget i administrationen

af ordningen, men skal underrettes om indgåede aftaler.

Skovtilplantning

Det er hensigten, at tilskudsordningen vedrørende skovtilplantning

skal administreres af Jordbrugsdirektoratet. Ansøgning skal

udarbejdes af jordbrugeren i samarbejde med særligt udpegede

skovbrugskonsulenter. Afgørelse om bevilling af støtte træffes af

Jordbrugsdirektoratet. Ansøgningen forelægges Skovtilsynet, idet

det dog på grundlag af Struktur- og Planudvalgets videre arbejde

vil blive overvejet, hvorvidt administrationen kan forenkles

gennem fastlæggelse af generelle forstlige krav til

tilplantningerne. For så vidt angår tilplantning i henhold til

den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 1, vil administrationen iøvrigt

blive tilrettelagt med henblik på at sikre, at tilplantning ikke

sker i strid med lokal-, kommune- og regionplaner.

Til brug ved behandlingen af ansøgninger m.v. vil der medgå 3

årsværk (1 AC og 2 HK).

Miljøfølsomme områder

Ordningen med tilskud til jordbrug i miljøfølsomme områder vil

regionalt blive administreret af amtsrådene. Disse skal efter

forhandling med primærkommunerne udpege områder som potentielle

tilskudsområder, indgå aftaler med ejere og forpagtere og

udbetale tilskuddet.

Inden for den enkelte amtskommunes andel af den statslige bevilling

kan endvidere primærkommunerne efter forhandling med amtsrådene

indgå aftalerne og udbetale tilskuddet. Den statslige refusion

vil dog ske til amtskommunerne.

Den centrale administration af ordningen vedrørende miljøfølsomme

områder vil ske i Jordbrugsdirektoratet, og til dette arbejde vil

der medgå 2 årsværk (1 AC og 1 HK).

Informationsaktiviteter, statistisk og administrativ

registrering

Til brug ved administrationen af de 3 ordninger skal der opbygges et

samlet EDB-register i Jordbrugsdirektoratet, jf. tabel 3.

Derudover er det tanken at iværksætte særlige initiativer med

henblik på information til jordbrugerne om de nye tilbud.

Tabel 2. Statens personalebehov 1988 1989 1990 1991 1992 (BO1) (BO2) (BO3)

Årsværk:

Departementet 1 1 1 1 1

Jordbrugsdirektoratet

Ekstensivering 3 6 6 5 3

Skovtilplantning 1,5 3 3 3 3

Miljøfølsomme områder 2 2 2 1 1

Statslig ressourcebehov

ialt (årsværk) 7,5 12 12 10 8

I tabel 3 er vist de statslige udgifter ved lovens administration.

Udgifterne skal afholdes udover de til loven afsatte

tilskudsmidler.

Tabel 3. Statens udgifter til administration

Mill. kr.

(1987 FL-niveau) 1988 1989 1990 1991 1992 Personaleudgifter 1,5 2,5 2,5 2,1 1,6 EDB-udgifter 2,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Kontorhold 1,5 0,4 0,4 0,4 0,3 Informationsaktiviteter 0,3 - - - - Husleje 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Administrative udg. ialt 5,7 4,3 4,3 3,9 3,3

Udgiftsskønnene er baseret på, at ordningerne vedrørende

ekstensivering og miljøfølsomme områder foreløbig begrænses til

en 3-årig forsøgsperiode. Forlænges ordningerne eller ændres de

senere væsentligt, vil dette indebære tilsvarende ændringer for

så vidt angår de administrative konsekvenser.

7. Lovforslagets konsekvenser for de kommunale myndigheder

Amtskommunerne og kommunerne inddrages i ordningen vedrørende støtte

i miljøfølsomme områder. Amtskommunerne skal således afholde 15

pct. af de ordinære tilskud, jf. tabel 1.

Amtskommunerne vil endvidere have udgifter i det omfang, de vælger

at yde supplerende tilskud. Amtsrådsforeningen skønner, at

amtskommunernes omkostninger til de supplerende tilskud i årene

1988-1992 vil udgøre henholdsvis 3,8, 13,8, 8,8 og 8,8 mill. kr.

Amtskommunernes administration af ordningen (incl. områdeudpegningen

i 1988) skønnes af Amtsrådsforeningen at medføre et

personalebehov på 7 sagsbehandlere pr. år i de første 4 år

svarende til en årlig udgift på 2,6 mill. kr.

Amtskommunernes udgifter forudsættes kompenseret i overensstemmelse

med det udvidede totalbalanceprincip.

8. Notifikation

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

9. Høring

Lovforslaget har været forelagt for De danske Landboforeninger,

Danske Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne, Kødbranchens

Fællesråd, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl,

Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger, Det danske

Hedeselskab, Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Hovedstadsrådet,

Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Foreningen for Biodynamisk

Jordbrug og Samarbejdsudvalget for Økologisk/Biodynamisk Jordbrug.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1, nr. 3

De gældende regler i kapitel 7 om tilskud til

skovbrugsforanstaltninger er ikke blevet udmøntet i nærmere

gennemførelsesbestemmelser, idet man har afventet overvejelserne

fra det af landbrugsministeren nedsatte skovpolitiske udvalg, jf.

betænkning nr. 1090 »En fremtidig skovpolitik«, samt vedtagelsen

af EF's socio-strukturelle foranstaltninger.

Forslaget indeholder en 2-ledet støtteordning for skovtilplantning.

For det første foreslås de ændrede tilplantningsregler i EF's

socio-strukturelle foranstaltninger gennemført, jf. § 19, stk. 1,

nr. 1. Der åbnes herved mulighed for at yde støtte til

skovtilplantning på visse jordbrug, der helt eller delvis overgår

til skovdrift som alternativ til hidtidig produktion. Med

undtagelse af områder, der i henhold til lokal-, kommune- eller

regionplanlægningen bør friholdes for skovtilplantning, har

ordningen et generelt sigte.

I overensstemmelse med ændringen af artikel 20 i forordning 797/85

foreslås det herefter, at ejere eller forpagtere af

jordbrugsejendomme ikke blot kan få støtte til tilplantning, hvis

de har jordbrug som hovederhverv, men også hvis de i medfør af

den foreslåede § 20 c modtager støtte til ekstensivering af de

arealer, der tilplantes med skov. Det bemærkes, at kravet om

hovederhverv, der er fastlagt i forordning 797/85, ikke har

betydning for anden lovgivning.

Ved ordningens administration er det tanken at fastlægge, at der

skal kunne ydes tilplantningsstøtte til alle ejere eller

forpagtere af jordbrugsbedrifter, der opfylder betingelserne i

den foreslåede § 19, stk. 2, med mindre der er tale om områder,

som efter lokal-, kommune- og regionplanlægningen bør friholdes

for skovtilplantning.

Som anført under bemærkningerne om forslagets statsfinansielle

konsekvenser, vil tilskuddet alene yde delvis dækning til

tilplantningsomkostninger, og en tilplantning må derfor antages

overvejende at blive gennemført, hvor den ud fra ejerens

vurdering er et privatøkonomisk alternativ til anden

jordbrugsmæssig anvendelse. Selv i kombination med andre mulige

støtteordninger, herunder navnlig ekstensiveringsordningen, må

det antages, at tilplantningsstøtten først og fremmest vil være

et incitament ved tilplantning på ringere jorder og kun i

begrænset omfang vil fremme tilplantninger på de gode

landbrugsjorder, som primært må forbeholdes egentlig

jordbrugsdrift. Udviklingen vil imidlertid blive fulgt nøje,

således at der vil kunne gribes ind gennem justering af

ordningens tilrettelæggelse, hvis disse forudsætninger viser sig

ikke at holde stik.

For det andet foreslås - ud fra ønsket om en forøgelse af det danske

skovareal også udover mulighederne i EF's socio-strukturelle

foranstaltninger - indført en supplerende national ordning, jfr.

§ 19, stk. 1, nr. 2 og 3. Denne ordning vil kun blive anvendt,

hvor betingelserne for støtte efter § 19, stk. 1, nr. 1, ikke er

opfyldt. Efter ordningen kan der ydes støtte til tilplantninger

udover de af EF-ordningen fastlagte rammer dels inden for

egentlige skovrejsningsområder, dels som led i forbedringen af

eksisterende fredskoves arrondering. Det forudsættes herved, at

der, jf. i øvrigt bestemmelserne i §§ 26-27 i den foreslåede

skovlov, gennem den sammenfattende fysiske planlægning udpeges

skovrejsningsområder. Bestemmelserne herom i § 19 skal ses i

sammenhæng med § 7, stk. 1, nr. 6, i lands- og regionplanloven, §

2, stk. 1, nr. 7 i regionplanloven for Hovedstadsområdet samt §

3, stk. 2, nr. 8 i kommuneplanloven. Det foreslås dog, jf. § 19,

stk. 1, nr. 3, at der også uden for skovrejsningsområderne skal

kunne ydes støtte til arronderingstilplantninger, som må antages

at have en særlig værdi for bevarelsen og udnyttelsen af

eksisterende skove.

Den planlægning, der skal ske i tilknytning til lovens

gennemførelse, skal ske i sammenhæng med den planlægning, der

gennemføres i medfør af landbrugslovens § 3 a. Planlægningen vil

ske i samarbejde med bl. a. Miljøministeriet.

Det er tanken, at de foreslåede tilskudsmuligheder skal reserveres

for skovtilplantning med henblik på egentlig langsigtet

skovdrift. Ved administrationen af ordningen vil der blive

stillet krav om, at der efter skovlovens regler kan lyses

fredskovspligt på det tilplantede areal for herigennem at sikre

den langsigtede drift, og at støttemidlerne anvendes i

overensstemmelse med det tilsigtede formål. For så vidt angår

støtte til tilplantninger efter § 19, stk. 1, nr. 1, er det dog

hensigten at indføre en 10 års fortrydelsesret, således at en

jordbruger inden for 10 år fra støttens udbetaling kan beslutte

sig til at fjerne tilplantningen mod at tilbagebetale støtten.

Ved tilbagebetalingen må der i givet fald svares et rentetillæg

for at undgå, at støtten anvendes som billig finansiering af

tilplantninger i kort omdrift.

Det er i øvrigt ikke hensigten at støtte tilplantning med træarterne

nordmannsgran og nobilis eller anden tilplantning med henblik på

pyntegrønt- og juletræproduktion i kort omdrift. Som vilkår for

tilplantningsstøtten vil der blive stillet krav om, at

tilplantning sker i overensstemmelse med en forstligt forsvarlig

tilplantningsplan, der er udarbejdet i samarbejde med en efter §

21 udpeget særlig sagkyndig. Planerne skal bl. a. indeholde

oplysninger om arealstørrelse og placering, produktions- og

miljøforhold, tidsfølge for tilplantningen samt træartsvalg og

-sammensætning. Der vil ikke blive ydet støtte til tilplantninger

under 2 ha.

Ordningens administration vil blive endeligt tilrettelagt på

baggrund af den kommende betænkning fra Struktur- og Planudvalget.

Tilskuddets størrelse vil som udgangspunkt blive fastsat som 60 pct.

af tilplantningsomkostningerne, og tilskuddet vil derfor nominelt

være højere ved tilplantning med løvtræer end ved tilplantning

med nåletræer. Tilskuddet vil blive differentieret, eksempelvis

med henblik på at fremme tilplantningen i de særlige

skovrejsningsområder eller med henblik på at fremme

velarronderede tilplantninger, ligesom der ved fordelingen af

støttemidlerne vil blive taget hensyn til ønsket om at fremme

sådanne tilplantninger.

Inden for de særlige skovrejsningsområder er det endvidere hensigten

i medfør af landbrugslovens § 7 a, stk. 3, at tillade

tilplantning i videre omfang, herunder af hele ejendomme, end

det, der følger af landbrugslovens generelle

tilplantningsbestemmelser, som fastsætter en maksimal

tilplantning på 25 pct., dog højst 25 ha, af den del af en

ejendom, der ikke var tilplantet inden 1. august 1973, jfr. § 7

a, stk. 2, nr. 1.

I øvrigt vil der uden for skovrejsningsområderne være mulighed for i

særlige tilfælde at dispensere fra ovennævnte

tilplantningsregler, jfr. landbrugslovens § 7 a, stk. 4.

Til den foreslåede § 20 a

Med forslaget søges muligheden for at yde en delvis EF-finansieret

støtte til fremme af miljøvenlige jordbrugsproduktionsmetoder i

miljøfølsomme områder udnyttet på en sådan måde, at der

herigennem bidrages væsentligt til virkeliggørelsen af

regeringens planer og strategier på området landbrug/miljø.

Med henblik på at sikre en snarlig anvendelse af den 3-årige

forsøgsordning foreslås det, at udpegningen af de miljøfølsomme

områder foretages som led i regionplanlægningen af amtsrådene

efter forhandlig med primærkommunerne. I overensstemmelse med

indstillingen fra Struktur- og Planudvalget er det hensigten, at

der ved udpegningen særligt skal sigtes på muligheden af at

bevare ekstensivt dyrkede arealer, f.eks. strandenge, overdrev og

ferske enge, at beskytte vandløbs- og sønære arealer, som er

oplande til særligt følsomme recipienter og at beskytte områder,

der er særligt følsomme over for intensiv jordbrugsdrift, f.eks.

områder beliggende over visse særligt sårbare

grundvandsressourcer. Endvidere vil det være muligt at fremme

udnyttelsen af egnede områder til vildt- og jagtformål. Den

konkrete udpegning skal iøvrigt ske efter overordnede

retningslinier omhandlende forslag til områdetyper, kriterier for

områdernes omfang, tidsfrister for amtsrådenes områdeudpegning

etc. Retningslinierne udstedes af landbrugsministeren efter

forhandling med miljøministeren.

De af amtsrådene udpegede miljøfølsomme områder indsendes til

Miljøministeriet i henhold til lov om lands- og

regionplanlægning. De indkomne områdeudpegninger med tilhørende

dokumentation for de enkelte områders miljøfølsomhed og forslag

til overordnede programmer for områdernes anvendelse oversendes

til Landbrugsministeriet, der forelægger områderne og

programmerne for EF-Kommissionen med henblik på godkendelse af,

at tilskud i områderne kan refunderes af EUGFL.

Den endelige afgrænsning af de områder, hvor støtteordningen kan

bringes i anvendelse, fastlægges første gang i et

landsplandirektiv efter lands- og regionplanlovens § 4 af

miljøministeren efter forhandling med landbrugsministeren.

Inden for de således udpegede områder vil den enkelte jordbruger

kunne indgå en forvaltningskontrakt med amtsrådet. Efter aftale

med amtsrådet vil primærkommunen kunne indgå kontrakten på

amtsrådets vegne. Ved forvaltningskontrakten forpligter den

pågældende sig til i en periode på mindst 5 år at tilrettelægge

driften i overensstemmelse med et detailprogram. Ved forpagtning

skal såvel ejer som forpagter forpligte sig hertil. Til dækning

af det indkomsttab, der måtte følge af de forpligtelser, den

pågældende har påtaget sig, vil vedkommende modtage et tilskud.

Tilskuddets størrelse fastsættes af det enkelte amtsråd efter

retningslinier fastsat af landbrugsministeren efter forhandling

med miljøministeren.

Detailprogrammerne beskriver de mål, der skal opnås inden for

rammerne af de overordnede programmer, samt midlerne til opnåelse

heraf, herunder de betingelser som de enkelte driftsformer skal

udøves under. Som eksempel kan nævnes begrænsning af høslæt til

bestemte perioder til sikring af særligt udryddelsestruede dyre-

og plantearter.

Detailprogrammerne for de enkelte områder udarbejdes som hovedregel

af de amtskommunale myndigheder i samarbejde med berørte

lodsejere og primærkommuner.

Det foreslås, at udgifterne ved ordningen afholdes af staten og for

15 pct.s vedkommende af amtsrådet. Vælger de kommunale

myndigheder at udbetale en supplerende præmie som supplement til

det normale tilskud med henblik på at fremme ordningens

anvendelse, bærer amtsrådet (eller primærkommunen) udgiften til

den supplerende præmie fuldt ud.

Tilskuddet til den enkelte ansøger udbetales af amtsrådet i henhold

til indholdet af den konkrete forvaltningskontrakt. I de

tilfælde, hvor primærkommunen har indgået kontrakten, kan denne

udbetale tilskuddet. På baggrund af specificerede indberetninger

fra de enkelte amtsråd om afholdte udgifter til tilskud udbetaler

Landbrugsministeriet den statslige andel af tilskudsbeløbene til

de pågældende myndigheder inden for rammerne af de enkelte

amtsråds andele af de på finansloven afsatte statslige

støttemidler. Landbrugsministeren søger efterfølgende EF-refusion

af de afholdte statslige udgifter.

Der vil blive stillet krav om, at amtsrådene som grundlag for den

statslige refusion foretager indberetninger om ordningens

administration i overensstemmelse med krav, der vil blive

fastlagt af landbrugsministeren.

De af landsplandirektivet omfattede områder og fordelingen af disse

områder amtskommunerne imellem danner udgangspunkt for

fordelingen af de på finansloven afsatte statslige støttemidler.

Til den foreslåede § 20 c

Som anført ovenfor i de almindelige bemærkninger er medlemsstaterne

forpligtede til at indføre en støtteordning til ekstensivering

for så vidt angår overskudsprodukter.

Ved gennemførelsen i Danmark er det hensigten at begrænse ordningen

til korn og oksekød. Da det senere kan komme på tale at udstrække

ordningen til andre produkter, foreslås det i § 20c, stk. 2, at

landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte hvilke produkter,

der er omfattet af ordningen.

For så vidt angår korn tænkes ordningen tilrettelagt efter følgende

retningslinier:

Ekstensiveringen skal resultere i en årlig produktionsnedsættelse på

mindst 20 pct. på den enkelte bedrift.

Produktionsnedsættelsen opnås gennem reduktion af det dyrkede areal,

idet arealet skal overgå til:

- braklægning i eller uden for omdriften,

- skovtilplantning eller

- ikke-landbrugsmæssig anvendelse.

Ved braklægning forstås det forhold, at arealet ikke dyrkes i en

kortere eller længere periode, hvorefter det igen kan inddrages i

dyrkningen.

Kravene med hensyn til braklægning vil blive fastlagt med henblik på

også at opnå miljømæssige fordele. Dette vil indebære, at

arealerne ved braklægning inden for omdriften holdes dækkede med

planter, f.eks. græsafgrøder og græsmarksbælgplanter, der i

efteråret eller det følgende forår kan nedpløjes.

Ved braklægning uden for omdriften skal de braklagte arealer holdes

dækket. Tilplantning i form af spredte småbeplantninger eller

mindre vildtremiser kan indgå i braklægning uden for omdriften.

Der vil blive fastlagt begrænsninger med hensyn til adgangen til at

gødske, sprøjte og afgræsse for så vidt angår alle braklagte

arealer. Med hensyn til fastlæggelsen af begrænsninger inden for

bræmmer langs vandløb og omkring søer og moser henvises til de

almindelige bemærkninger, pkt. 4.

Ved tilplantning af de ekstensiverede arealer forudsættes en

vedvarende skovtilplantning. Tilplantning med henblik på juletræ-

og pyntegrøntproduktion eller energiskov samt andre alternative

anvendelser af hidtidige kornarealer kan mest hensigtsmæssigt

indgå i den kommende udmøntning af omstillingsordningen, jf. § 20

d.

For så vidt angår den ikke-landbrugsmæssige anvendelse af de

ekstensiverede arealer gælder det, at en sådan anvendelse ofte

vil være forbundet med mulighed for at opnå indtægt eller

godtgørelse for anvendelsen. Af den årsag vil anvendelsen af

ekstensiverede arealer til ikke-landbrugsmæssigt formål

forudsætte en konkret tilladelse udover den tilladelse, der måtte

kræves efter landbrugsloven og zoneloven, og det er i øvrigt

hensigten i overensstemmelse med Struktur- og Planudvalgets

indstilling at begrænse tilladelsen til tilfælde, hvor arealerne

senere påny kan inddrages under jordbrugsmæssig drift, jf.

landbrugslovens § 7a.

Efter rådsforordningen er der mulighed for, at Kommissionen kan

godkende ekstensivering ved andre måder end arealreduktion.

Anvendelsen af andre ekstensiveringsmåder er forbundet med

administrative kontrolmæssige vanskeligheder. Det er hensigten at

søge disse vanskeligheder afklaret og i lyset heraf eventuelt at

åbne mulighed for med Kommissionens godkendelse at anvende andre

ekstensiveringsmåder. Det er endvidere hensigten at søge

etableret en sammenkobling mellem omlægningsstøtten efter lov nr.

363 af 10. juni 1987 om økologisk jordbrugsproduktion og

ekstensiveringsstøtten.

For så vidt angår oksekød kan tænkes forskellige metoder til

ekstensivering, og Struktur- og Planudvalget har peget på tre

modeller, som imidlertid alle er forbundet med administrative og

kontrolmæssige problemer. Der henvises herom til de almindelige

bemærkninger. Hertil kommer, at der endnu ikke foreligger klarhed

med hensyn til Kommissionens gennemførelsesbestemmelser, hvorved

det bemærkes, at der under de hidtidige drøftelser om ordningens

gennemførelse har været tale om at begrænse den til handyr.

Af disse årsager vil retningslinierne for ordningens administration

først kunne fastlægges, når der er skabt klarhed om indholdet af

Kommissionens gennemførelsesbestemmelser. Hertil kommer, at

Kommissionens forslag om en braklægningsordning m.v. vil medføre

behov for yderligere ændringer af forbedringsloven, når det er

vedtaget af Rådet.

Til den foreslåede § 20c, stk. 4

Det er hensigten, at produktionsnedsættelsen beregnes på grundlag af

et udbytteniveau, der for ikke at være afhængig af tilfældige

udsving i udbyttet, beregnes som gennemsnittet af en flerårig

periode.

Størrelsen af tilskuddet til nedsættelse af kornproduktionen skal

ifølge forordningen afhænge af de forpligtelser, modtagerne

indgår, samt af indtægtstabene ved produktionsnedsættelsen.

Tilskuddet tænkes baseret på et sæt generelle støttesatser, der

gradueres efter det hidtidige udbytte på de ekstensiverede

arealer, således at støtten først og fremmest er attraktiv for så

vidt angår de mindst dyrkningssikre og -egnede arealer.

Tilskuddet fastlægges i øvrigt med udgangspunkt i

standardberegninger af indtægtstabene ved ekstensivering samt på

baggrund af det maksimale EF-refusionsberettigede beløb.

Til den foreslåede § 20d

Bestemmelsen omfatter tilskud til omstilling fra overskuds- til

ikke-overskudsproduktioner. Da Rådet endnu ikke har fastsat

listen over de produkter, der kan indgå i en omstillingsordning,

har bestemmelsen alene karakter af en bemyndigelse, som gør det

muligt at gennemføre ordningen i Danmark, når de nødvendige

EF-regler er vedtaget.

Skulle det vise sig, at omstillingsordningen ikke kan vedtages, vil

det blive overvejet at udbygge ekstensiveringsordningen, således

at ekstensiverede arealer vil kunne anvendes til produktion af

ikke-overskudsprodukter, idet der i givet fald må tages hensyn

til indkomsten fra en sådan produktion ved beregningen af

ekstensiveringsstøtten.

Til § 1, nr. 6

Ansøgninger efter forbedringsordningen skal udfærdiges i samarbejde

med sagkyndige konsulenter, som er udpeget af landbrugsministeren

(Jordbrugsdirektoratet). Ansøgninger om støtte til tilplantning

skal på tilsvarende måde udfærdiges i samarbejde med konsulenter

med forstlig ekspertise. Det er derfor hensigten at udvide

kredsen af særlige sagkyndige med skovkonsulenter indstillet af

Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger og Det danske

Hedeselskab.

Til § 1, nr. 8

Med ændringen udvides bestemmelserne vedrørende bortfald af støtte

til også at omfatte tilskud efter de foreslåede bestemmelser.

1) EF-Tidende nr. L 167 af 26. juni 1987, s. 1-8.

Versioner

1. 1988-05-21