Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00216@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 285 af 9. juni 1982 om beskyttelse mod afskedigelse på

grund af foreningsforhold ophæves § 4, og i stedet indsættes:

§ 4. Afskediges en lønmodtager i strid med lovens bestemmelser, skal

afskedigelsen underkendes, og ansættelsesforholdet opretholdes

eller genoprettes, såfremt der nedlægges påstand herom. Dette

gælder dog ikke for privat ansatte lønmodtagere, såfremt det i

særlige tilfælde og efter en afvejning af parternes interesser

findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet

opretholdt eller genoprettet.

§ 4 a. Afskediges en lønmodtager i strid med lovens bestemmelser,

uden at afskedigelsen underkendes, skal arbejdsgiveren betale en

godtgørelse.

Stk. 2. Godtgørelsen, der ikke kan være mindre end 1 måneds løn og

ikke overstige 24 måneders løn, fastsættes under hensyn til

lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Har ansættelsesforholdet varet mindst 2 år, kan godtgørelsen ikke

være mindre end 3 måneders løn.

§ 4 b. Skal arbejdsgiveren betale godtgørelse efter § 4 a, skal de

øvrige ansatte, der ved deres handlinger forsætligt har medvirket

til afskedigelsen, betale arbejdsgiveren hel eller delvis

erstatning herfor. Det samme gælder foreninger, der har medvirket

til afskedigelsen. Arbejdsgiveren kan endvidere kræve erstatning

for rimelige udgifter, som er afholdt i forbindelse med

fastsættelsen af godtgørelseskravet.

Stk. 2. Retten fastsætter det beløb, hver enkelt

erstatningsansvarlig skal betale under hensyn til den pågældendes

medvirken.

§ 4 c. Sager efter denne lov skal fremmes med størst mulig hurtighed.

Stk. 2. Retten kan under behandling af en sag om afskedigelse ved

kendelse bestemme, at afskedigelsen ikke har virkning, før sagen

er afgjort ved dom. Det kan ved dommen bestemmes, at anke ikke

har opsættende virkning.

§ 2

Loven har virkning for afskedigelser, der finder sted den 1. august

1988 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 285 af 9. juni 1982 om beskyttelse mod afskedigelse på grund

af foreningsforhold (Folketingstidende 1981-82 (2. samling), sp.

798, 1423, 7763 og 8050; tillæg A, sp. 1599; tillæg B, sp. 863;

tillæg C, sp. 497). Den gældende lov er optrykt som bilag 1 til

lovforslaget.

Efter at Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i sin dom den 13.

august 1981 havde taget stilling til rækkevidden af

Menneskerettighedskonventionens art. 11, vedtog Folketinget i

1982 foreningsfrihedsloven bl.a. med det formål at sikre, at

Danmark overholder sine forpligtelser efter

Menneskerettighedskonventionen.

I foreningsfrihedsloven er fastslået såvel den positive

organisationsret, dvs. retten til at lade sig organisere, som den

negative organisationsfrihed, dvs. retten til at forblive

uorganiseret eller til ikke at lade sig organisere i en bestemt

forening. Ved loven blev der endvidere fastsat en meget høj

godtgørelse - indtil 78 ugers løn - for afskedigelser i strid med

loven.

På trods af lovens vedtagelse må det konstateres, at der i de senere

år har været en lang række tilfælde, hvor lønmodtagere er blevet

afskediget, fordi de har været uorganiserede eller organiseret i

en anden forening end flertallet på den pågældende arbejdsplads.

Den kendteste af disse sager er den såkaldte HT-sag, der fandt sin

endelige afgørelse ved Højesterets dom af 24. oktober 1986

(U.f.R. 86/898 H). Dommen fastslog, at afskedigelsen af 8

buschauffører var i strid med foreningsfrihedsloven. Dommen

fastslog endvidere, at loven ikke giver lønmodtagerne ret til

genansættelse, men dommen fastslog også, at lønmodtagere, der

afskediges i strid med loven, har krav på en godtgørelse.

Højesterets dom dannede baggrund for en forespørgselsdebat i

Folketinget den 27. november 1986, hvorunder statsministeren

bl.a. udtalte:

»Jeg har i dag på regeringens vegne givet tilsagn om, at regeringen

møder med et lovgivningsinitiativ, som går ud på:

1) Principielt krav om genansættelse.

2) I særlige tilfælde, hvor det ikke lader sig gøre, en betydelig

højere erstatning end den, som kendes nu.«

Med nærværende lovforslag fremlægger regeringen en række ændringer

af foreningsfrihedsloven, med det sigte, dels at sikre

lønmodtagerne i deres ansættelsesforhold uanset deres

foreningsmæssige tilhørsforhold, dels i endnu højere grad at

tilskynde arbejdsgivere til at afholde sig fra at afskedige

lønmodtagere i strid med loven, og således bidrage til en reel

sikring af foreningsfriheden.

Disse forslag omfatter:

- adgang til genansættelse ved afskedigelse i strid med loven,

- forhøjelse af maksimum for godtgørelsens størrelse,

- indførelse af en minimumsgodtgørelse,

- adgang for arbejdsgiveren til at få udgifter til godtgørelse

erstattet hos de ansatte, der eventuelt har medvirket til

afskedigelsen,

- indførelse af hurtig domstolsbehandling i sager om afskedigelse på

grund af foreningsforhold, og

- mulighed for at tillægge sådanne sager opsættende virkning.

Indholdet i en genansættelsesadgang er:

- at det afgivne opsigelsesvarsel ikke får virkning og

ansættelsesforholdet opretholdes, såfremt rettens afgørelse i

sagen foreligger inden lønmodtageren skal fratræde, eller

- at lønmodtageren genindtræder i det tidligere ansættelsesforhold,

såfremt rettens afgørelse foreligger efter at fratræden som følge

af opsigelsen har fundet sted.

For offentligt ansatte er adgang til genansættelse ubetinget,

såfremt den afskedigede lønmodtager ønsker dette. Ved offentligt

ansatte forstås i denne sammenhæng lønmodtagere, som er ansat i

henhold til kollektive overenskomster og aftaler, almindelige

bestemmelser om løn- og arbejdsforhold eller individuel aftale,

som er indgået eller godkendt af en minister eller kommunal

myndighed.

For privat ansatte gives en snæver adgang til, at retten kan

bestemme, at den afskedigede lønmodtager skal have en godtgørelse

for afskedigelse i strid med loven, selv om lønmodtageren

nedlægger påstand om genansættelse.

Lønmodtageren kan i alle tilfælde vælge godtgørelse i stedet for

genansættelse.

Adgangen for arbejdsgiveren til at få sine udgifter til godtgørelse

for afskedigelse i strid med loven erstattet hos de øvrige

ansatte eller deres organisation, såfremt disse ved deres

handlinger fortsætligt har fremkaldt afskedigelsen, skal ses på

baggrund af, at der i langt de fleste sager, hvor en arbejdsgiver

har afskediget en lønmodtager i strid med loven, har været tale

om, at arbejdsgiveren har gjort dette efter pres fra de øvrige

ansatte og eventuelt også deres organisation.

Det er regeringens opfattelse, at det i sådanne tilfælde er

rimeligt, at de ansatte, som gennem deres handlinger forsætligt

har medvirket til afskedigelsen, også skal erstatte

arbejdsgiverens udgifter som følge af den ulovlige afskedigelse.

I tilfælde, hvor de ansatte har foretaget overenskomststridige

handlinger, vil disse fortsat kunne indbringes for Arbejdsretten,

som kan pålægge lønmodtagerne og eventuelt deres organisation

bod. Nærværende forslag ændrer således ikke de arbejdsretslige

regler.

Forslagene om hurtig domstolsbehandling og opsættende virkning skal

ses i sammenhæng med, at der i sager om afskedigelse på grund af

foreningsforhold må lægges vægt på, at ansættelsesforholdet så

vidt muligt ikke afbrydes, eller at det hurtigt genoprettes.

Hvis lønmodtageren i nogen tid har været borte fra arbejdspladsen,

er det vanskeligere at retablere ansættelsesforholdet. Resultatet

kan meget vel blive, at selve tidsforløbet medfører, at en

genansættelse ikke længere vil være rimelig.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til forslaget til ny § 4:

Bestemmelsen indebærer, at det er op til lønmodtageren selv,

hvadenten denne er offentligt eller privat ansat, om vedkommende

ønsker ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet, eller

om vedkommende i stedet ønsker en godtgørelse, såfremt det ved

dom fastslås, at afskedigelsen er i strid med loven.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at såfremt en offentligt ansat

lønmodtager uretmæssigt afskediges på grund af foreningsforhold,

har pågældende et ubetinget krav på ved dom at få afskedigelsen

underkendt, hvilket indebærer at ansættelsesforholdet skal

opretholdes eller genoprettes.

For privat ansatte kan der ved dommen i stedet for genansættelse

tilkendes den afskedigede en godtgørelse, såfremt det i særlige

tilfælde og efter en afvejning af parternes interesser findes

åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller

genoprettet. Den primære sanktion er imidlertid, at

ansættelsesforholdet opretholdes eller genoprettes.

En tilsvarende bestemmelse findes i forslag til lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og

barselorlov m.v. (L 158), som blev fremsat den 14. januar 1988.

Forslagets gennemførelse vil indebære, at en lønmodtager, der

afskediges, og mener at afskedigelsen er begrundet i

foreningsforhold, ved fogedretten vil kunne få nedlagt forbud

mod, at ansættelsesforholdet bringes til ophør på et forud

varslet tidspunkt. Betydningen heraf vil være, at lønmodtageren

fortsat skal betragtes som ansat, og således har krav på løn m.v.

- men lønmodtageren kan ikke ved fogedens hjælp gennemtvinge at

komme til at udføre sit arbejde.

En begæring om fogedforbud kan indgives til fogedretten straks

efter, at opsigelsen har fundet sted, og forbudssagen kan

herefter påregnes behandlet i fogedretten inden for få dage.

Finder fogedretten grundlag for at nedlægge forbud, påhviler det

lønmodtageren inden 1 uge efter forbudets nedlæggelse at anlægge

sag ved de almindelige retter med påstand om, at forbudet

stadfæstes, og med påstand om, at arbejdsgiveren tilpligtes at

anerkende, at afskedigelsen er i strid med lov om beskyttelse mod

afskedigelse på grund af foreningsforhold.

Overtræder arbejdsgiveren et nedlagt forbud, vil lønmodtageren uden

at afvente udfaldet af den endelige dom straks kunne anlægge en

privat straffesag mod arbejdsgiveren med påstand om straf af bøde

eller hæfte og efter omstændighederne erstatning.

En lønmodtager, der har fratrådt sin stilling og mener at

afskedigelsen er begrundet i foreningsforhold, vil kunne anlægge

sag ved de almindelige domstole med påstand om genansættelse.

Har en lønmodtager efter en uberettiget afskedigelse fratrådt sin

stilling, vil efterlevelse af en dom om genansættelse kunne søges

gennemtvunget efter retsplejelovens § 535. Denne bestemmelse

giver lønmodtageren adgang til under en privat straffesag at

kræve arbejdsgiveren dømt til straf af bøde eller hæfte for at

undlade at efterkomme dommens bestemmelse om genansættelse.

Herudover vil arbejdsgiveren kunne dømmes til at betale løn, som

om genansættelse efter dommen var sket. Et tilkendt pengekrav vil

kunne tvangsfuldbyrdes af fogedretten efter retsplejelovens

almindelige udlægsregler.

Til forslaget til § 4 a:

En retsstridig afskedigelse af en lønmodtager på grund af

vedkommendes foreningstilhørsforhold er en alvorlig krænkelse af

den personlige frihed. Der bør i sådanne sager tilkendes den

afskedigede betydeligt større godtgørelse, end der er retspraksis

for i dag.

Det foreslås således, at der gives domstolene mulighed for at

fastsætte en godtgørelse på indtil 24 måneders løn. Det foreslås

endvidere, at godtgørelse for afskedigelse i strid med loven ikke

kan fastsættes til mindre end 1 måneds løn. Hvis

ansættelsesforholdet har varet mindst 2 år, skal godtgørelsen af

domstolen ikke kunne fastsættes til mindre end 3 måneders løn.

Dette gælder såvel i tilfælde, hvor den afskedigede ønsker at få

godtgørelse i stedet for genansættelse, som i de særlige

tilfælde, hvor domstolen tilkender en lønmodtager, der har været

privat ansat, en godtgørelse, selvom vedkommende har nedlagt

påstand om genansættelse.

Den tilkendte godtgørelse skal dække den ikke-økonomiske skade,

pågældende har lidt. Der er derfor intet til hinder for, at der

ved siden af godtgørelsen ydes erstatning efter de almindelige

erstatningsretlige regler.

Til forslaget til § 4 b:

Efter gældende ret må der antages at bestå en adgang for

arbejdsgiveren til at få sit tab i forbindelse med betaling af en

godtgørelse efter denne lovs regler erstattet af de øvrige

ansatte og foreninger, såfremt dansk rets almindelige

erstatningsbetingelser herfor er opfyldt.

Efter forslaget til § 4 b lovfæstes en særlig erstatningsregel for

de øvrige ansatte og foreninger i det tilfælde, hvor

arbejdsgiveren skal betale en godtgørelse for en afskedigelse i

strid med lovens bestemmelser.

Efter den foreslåede regel skal de ansatte ved deres handlinger have

medvirket til afskedigelsen. Dette kan ske gennem deltagelse i

arbejdsnedlæggelser, fremsættelse af trusler og lignende. Har

arbejdsgiveren foretaget afskedigelsen uafhængigt af de ansattes

handlinger, dvs., at de ansatte ikke har været med til at

fremkalde afskedigelsen, er de ansatte ikke erstatningspligtige,

idet de ikke kan siges at have medvirket til afskedigelsen.

Ved kravet om, at de ansatte skal have medvirket fortsætligt,

følger, at de gennem deres handlinger skal have tilsigtet, at

lønmodtageren blev afskediget i strid med lovens bestemmelser.

Efter forslaget skal de ansatte betale arbejdsgiveren hel eller

delvis erstatning. Fuld erstatning skal betales, når

afskedigelsen udelukkende skyldes de ansattes handlinger.

Endvidere foreslås, at foreninger, der ved deres handlinger har

medvirket til afskedigelsen, under tilsvarende betingelser skal

betale erstatning for godtgørelsen.

Endelig foreslås, at arbejdsgiveren ud over hel eller delvis

erstatning for godtgørelsen også skal kunne kræve erstatning for

rimelige udgifter, som er afholdt i forbindelse med fastsættelsen

af godtgørelseskravet, dvs. sagsomkostninger til lønmodtageren og

egne sagsomkostninger til advokatbistand m.v.

Ved stk. 2. foreslås, at retten skal fastsætte det beløb, hver

enkelt erstatningsansvarlig skal betale af en erstatning efter

stk. 1. Fordelingen af erstatningen skal ske under hensyn til

karakteren og omfanget af den enkeltes medvirken. Der er således

ikke tale om solidarisk hæftelse.

Det bemærkes endelig, at loven om erstatningsansvar

(lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986) ikke finder

anvendelse ved erstatning efter denne lov.

Til forslaget til § 4 c:

Da der i sager om afskedigelse på grund af foreningsforhold må

lægges vægt på, at ansættelsesforholdet så vidt muligt ikke

afbrydes, eller at det hurtigt genoprettes, foreslås, at disse

sager af domstolene fremmes med størst mulig hurtighed.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 275 a i borgerlig straffelov.

Det foreslås endvidere, at retten under en sag om afskedigelse ved

kendelse skal kunne bestemme, at afskedigelsen ikke har virkning,

før sagen er afgjort ved dom. Det kan ved dommen i sagen

bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Arbejdsmin. 1.kt. j.nr. 164-15

Schultz Grafisk A/S

+

+

jhs stat lovf Bilag 1

Lov nr. 285 af 9. juni 1982

Lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af

foreningsforhold VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde

Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov: § 1. En arbejdsgiver må ikke afskedige en

lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller en

bestemt forening.

§ 2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne

ikke er medlem af en forening eller af en bestemt forening.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt lønmodtageren ved

ansættelsen var bekendt med, at arbejdsgiveren stillede

medlemskab af en forening eller af en bestemt forening som

betingelse for beskæftigelse i virksomheden.

Stk. 3. Stk 1. finder endvidere ikke anvendelse, når en lønmodtager,

der er medlem af en forening, efter ansættelsen gøres bekendt

med, at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i

virksomheden.

§ 3. Lovens §§ 1 og 2 gælder ikke for lønmodtagere, der er ansat hos

arbejdsgivere, hvis virksomhed som sit udtrykte formål har at

fremme et bestemt politisk, ideologisk, religiøst eller kulturelt

standpunkt, og den pågældendes foreningsforhold må anses for at

være af betydning for virksomheden.

§ 4. Afskediges en lønmodtager i strid med lovens bestemmelser, skal

arbejdsgiveren betale en godtgørelse.

Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1, der ikke kan overstige 78 ugers

løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og

sagens omstændigheder i øvrigt.

§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 1982.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved Kongelig

anordning kan loven sættes i kraft for Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 9. juni 1982

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Svend Auken

Versioner

1. 1988-05-21