1987 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM ETABLERING AF ET UDVALG OM FORSVARETS OG POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00221@1988-05-21/da
Indhold
§ 1. Med det formål at have indseende med forsvarets og politiets
efterretningstjenester etableres et udvalg.
Stk. 2. Udvalget udgøres af 5 folketingsmedlemmer udpeget af de
folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium.
Udvalget vælger selv sin formand.
Stk. 3. Hvert medlem af udvalget kan foranledige udvalget indkaldt
til møde. Endvidere kan drøftelse i udvalget finde sted efter
ønske fra regeringen.
Stk. 4. Til udvalget knyttes en sekretær, som ikke er medlem af
Folketinget. Sekretæren skal stå i fast tjenesteforhold til
Folketinget.
§ 2. Regeringen underretter udvalget om indholdet af de
retningslinier, der er gældende for efterretningstjenesternes
virksomhed. Endvidere holder regeringen udvalget orienteret om
væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller
vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for
efterretningstjenesternes virksomhed. Denne orientering sker
under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende
for efterretningsvirksomhed.
§ 3. Udvalget kan enten mundtligt eller skriftligt over for
regeringen tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål,
som tages under behandling i udvalget.
§ 4. Den bevillingsmæssige kontrol med efterretningstjenesterne er
ikke omfattet af udvalgets indseende. Udvalget kan dog i
forbindelse med indhentning af oplysninger hos regeringen blive
gjort bekendt med generelle bevillingsmæssige forhold i relation
til efterretningstjenesterne.
§ 5. Udvalgets medlemmer og sekretær er forpligtede til at bevare
tavshed om, hvad de erfarer i udvalget.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 1988.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Forslaget indebærer, at der etableres et udvalg, der har til
formål at have indseende med forsvarets og politiets
efterretningstjenester. Efter forslaget udgøres udvalget af 5
folketingsmedlemmer, der udpeges af de partier, som har sæde i
Folketingets præsidium.
Udvalget skal følge virksomheden i efterretningstjenesterne.
Regeringen holder udvalget underrettet om indholdet af de
retningslinier, der er gældende for efterretningstjenesternes
virksomhed. Endvidere skal regeringen holde udvalget orienteret
om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller
vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for
efterretningstjenesternes virksomhed. Denne orientering sker
under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende
for efterretningsvirksomhed.
Udvalget kan efter forslaget enten mundtligt eller skriftligt over
for regeringen tilkendegive sin opfattelse vedrørende de
spørgsmål, som tages under behandling i udvalget.
Den bevillingsmæssige kontrol med efterretningstjenesternes
virksomhed falder uden for udvalgets indseende, men udvalget kan
i forbindelse med indhentning af oplysninger hos regeringen også
blive gjort bekendt med generelle bevillingsmæssige aspekter i
relation til efterretningstjenesterne.
2. Forsvarets og politiets efterretningstjenester udgør en del af
henholdsvis det samlede forsvar og politiet, og tjenesternes
opgave består i at indsamle oplysninger, som er af betydning for
tilrettelæggelsen af de samlede forsvarsmæssige forholdsregler og
politiets arbejde med hensyn til at imødegå og forfølge særligt
alvorlige former for kriminalitet, herunder terroristhandlinger.
Disse opgaver udføres bl.a. i et samarbejde med myndigheder i
andre lande. Efterretningstjenesterne udfører herudover opgaver i
forbindelse med sikkerhedsgodkendelse af personer. Ansvaret for
tilrettelæggelsen af efterretningstjenesternes virksomhed og
udøvelsen af denne påhviler henholdsvis forsvarsministeren og
justitsministeren.
Som et led i regeringens kontrol med efterretningstjenesterne er der
etableret et særligt kontroludvalg. Dette særlige kontroludvalg
har bestået siden 1964, og udvalgets medlemmer udpeges af
justitsministeren. Udvalget har til opgave at tage stilling til,
hvorvidt danske statsborgere kan registreres i
efterretningstjenesternes registre, ligesom udvalget for så vidt
angår politiets efterretningstjeneste skal godkende, at sådanne
registrerede oplysninger videregives til andre myndigheder.
Regeringen finder - i lighed med tidligere regeringer - at det
særlige kontroludvalg på en tilfredsstillende måde har varetaget
sine opgaver.
3. Folketinget har ved forskellige lejligheder drøftet spørgsmålet
om gennemførelse af en øget kontrol med efterretningstjenesternes
virksomhed gennem etablering af et særligt udvalg eller på anden
måde. I 1972 behandlede Folketinget således et forslag om
etablering af et særligt kontroludvalg, som efter forslaget
skulle sammensættes af regeringen på grundlag af indstillinger
fra de partier, der er repræsenteret i Det udenrigspolitiske Nævn
(Folketingstidende 1971-72, sp. 3406 ff.). Folketinget har senest
drøftet spørgsmålet om gennemførelse af en styrket kontrol den 1.
december 1987 i forbindelse med behandlingen af et af SF fremsat
forslag til folketingsbeslutning (Folketingets forhandlinger, sp.
2940 ff.). Spørgsmålet har endvidere for nylig været rejst i
forbindelse med drøftelser i Det udenrigspolitiske Nævn
vedrørende en konkret sag.
Spørgsmålet om gennemførelse af en særlig ordning med hensyn til
indseende med efterretningstjenesterne i form af etablering af et
særligt udvalg giver anledning til principielle overvejelser i
relation til det sædvanlige ministerielle system, navnlig de
almindelige grundsætninger om ministrenes ansvar.
Det følger således af princippet i grundlovens § 3 om den
lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, og af almindelige
statsretlige principper, at kompetencen til at træffe
administrative afgørelser inden for et bestemt område tilkommer
vedkommende minister, og at ministeren har det endelige ansvar
for de administrative dispositioner, der træffes inden for det
pågældende område. I den forbindelse henvises til de særlige
regler i lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres retlige
ansvar. Det særlige regeringsudvalgs kontrolvirksomhed bygger da
også på en klar forudsætning om, at det retlige og politiske
ansvar for forsvarets og politiets efterretningstjenester
påhviler henholdsvis forsvarsministeren og justitsministeren.
Dette forhold og den særlige karakter af
efterretningstjenesternes virksomhed nødvendiggør iøvrigt, at
cheferne for efterretningstjenesterne med hensyn til tjenesternes
virksomhed refererer direkte til henholdsvis forsvarsministeren
og justitsministeren.
De nævnte principielle hensyn stiller sig imidlertid ikke hindrende
i vejen for at gennemføre en særlig ordning på et bestemt område,
hvis det efter en samlet vurdering må anses for hensigtsmæssigt.
En ordning med et særligt udvalg må imidlertid efter regeringens
opfattelse i givet fald have en sådan udformning, at ansvaret for
efterretningstjenesternes virksomhed både retligt og politisk som
hidtil påhviler regeringen.
Spørgsmålet om udformningen af særlige kontrolordninger i relation
til efterretningstjenesterne har også været gjort til genstand
for overvejelser i andre lande. De ordninger, som er indført i
visse andre lande, er imidlertid - f.eks. med hensyn til
spørgsmålet om, hvorvidt kontrollen udelukkende er af
efterfølgende karakter - meget forskellige. Dette forhold har
naturligvis sammenhæng med forskelligheder med hensyn til
efterretningstjenesternes struktur og den samlede organisation
m.v., som efterretningstjenesterne indgår i i de enkelte lande.
Der synes også at være en forskel med hensyn til de etablerede
ordninger for så vidt angår militærets varslingsvirksomhed og
andre former for efterretningsvirksomhed. Justitsministeriet er
ikke i besiddelse af fuldstændige oplysninger om indretningen i
de andre lande og med hensyn til, hvorledes disse ordninger
fungerer i praksis. Efter regeringens opfattelse må en særlig
ordning med indseende i efterretningstjenesternes virksomhed her
i landet ligeledes udformes under hensyntagen til den
politimæssige struktur m.v. og politiske tradition, som er
gældende i Danmark.
Det er regeringens vurdering, at den nuværende kontrolordning i
relation til efterretningstjenesterne har fungeret
tilfredsstillende. Regeringen er imidlertid indstillet på at
medvirke til, at der sker en forøgelse af den politiske indsigt i
efterretningstjenesternes virksomhed under forudsætning af, at
ansvaret for tjenesterne som hidtil udelukkende påhviler
regeringen, og at de særlige hensyn, som gør sig gældende på
efterretningsområdet - bl.a. med hensyn til at sikre diskretion
vedrørende efterretningstjenesternes oplysninger og baggrunden
for disse - kan tilgodeses.
Regeringen stiller på denne baggrund forslag om etablering af et
særligt udvalg bestående af 5 folketingsmedlemmer, der udpeges af
de partier, som har sæde i Folketingets præsidium, med den opgave
at følge efterretningstjenesternes virksomhed. Herved gives der
medlemmer af typisk de større politiske partier adgang til at få
indseende med efterretningstjenesternes virksomhed.
Udvalgets virksomhed vil efter forslaget skulle udøves i forbindelse
med, at udvalget af regeringen holdes underrettet om indholdet af
de retningslinier, der af regeringen er fastsat for tjenesternes
virksomhed. Endvidere holder regeringen udvalget orienteret om
væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller
vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for
efterretningstjenesternes virksomhed. Denne orientering sker
under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende
for efterretningsvirksomhed. Ved udformningen af ordningen er der
således lagt vægt på, at såvel regeringens afgivelse af
oplysninger som udvalgets behandling af disse sker under behørig
hensyntagen til de særlige sikkerheds- og varslingsmæsssige
forhold, der gælder i relation til efterretningstjenesterne.
Efter regeringens opfattelse vil det være naturligt, at regeringen
periodevis, f.eks. een gang om året, giver udvalget en samlet
redegørelse for de forhold og vilkår, som er af betydning for
efterretningstjenesternes virksomhed.
Regeringen har iøvrigt forudsat, at der ikke sker ændringer med
hensyn til den bevillingsmæssige kontrol med
efterretningstjenesternes virksomhed. Det forhold, at den
bevillingsmæssige kontrol med efterretningstjenesternes
virksomhed således vil falde uden for udvalgets opgaver, vil
imidlertid ikke være til hinder for, at udvalget i forbindelse
med indhentning af oplysninger hos regeringen også kan blive
gjort bekendt med generelle bevillingsmæssige aspekter i relation
til efterretningstjenesterne.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter lovforslagets § 1, stk. 3, kan hvert medlem af det foreslåede
særlige udvalg kræve udvalget indkaldt til møde, og drøftelse i
udvalget kan endvidere finde sted efter ønske fra regeringen.
Efter lovforslagets § 1, stk. 4, knyttes der til det foreslåede
udvalg en sekretær i lighed med den ordning, der efter
Folketingets forretningsorden er almindeligt gældende i relation
til udvalg under Folketinget.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Af hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende vedrørende
efterretningstjenesterne, bør medlemmerne af det foreslåede
udvalg og sekretæren have tavshedspligt om, hvad de erfarer i
udvalget. Denne ordning svarer til, hvad der er gældende med
hensyn til medlemmer af Det udenrigspolitiske Nævn.