Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00224@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 1.

september 1986, som ændret senest ved lov nr. 385 og 386 af 10.

juni 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 199, stk. 3, ophæves.

2. § 758, stk. 1, affattes således:

»Anholdelsen skal foretages så skånsomt, som omstændighederne

tillader. Politiet kan under iagttagelse af bestemmelserne i §

792 e foretage besigtigelse og undersøgelse af den anholdtes

legeme og tøj med henblik på at fratage vedkommende genstande,

som kan benyttes til vold eller undvigelse, eller som i øvrigt

kan medføre fare for den anholdte eller andre. Politiet kan tage

sådanne effekter samt penge, der findes hos den anholdte, i

bevaring. Under anholdelsen er den pågældende i øvrigt ikke

undergivet andre indskrænkninger i sin frihed, end anholdelsens

øjemed og ordenshensyn nødvendiggør.«

3. Efter § 791 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 72

Legemsindgreb

§ 792. Som led i efterforskningen kan der efter reglerne i dette

kapitel foretages legemsindgreb mod sigtede og andre ved:

1) besigtigelse af legemets ydre, optagelse af fotografier, aftryk

og lignende heraf samt visitation af det tøj, som den pågældende

er iført (legemsbesigtigelse),

2) nærmere undersøgelse af legemet, herunder af dets hulrum,

udtagelse af blodprøver eller andre tilsvarende prøver,

røntgenundersøgelse og lignende (legemsundersøgelse).

Stk. 2. Legemsindgreb mod anholdte personer kan tillige finde sted

efter § 758, stk. 1.

§ 792 a. Legemsbesigtigelse af en sigtet må kun foretages, såfremt:

1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en

lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og

2) indgrebet er af væsentlig betydning for efterforskningen.

Stk. 2. Legemsundersøgelse af en sigtet må kun foretages, såfremt:

1) der er begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig

skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel

i 1 år og 6 måneder eller derover, og

2) indgrebet er af afgørende betydning for efterforskningen.

§ 792 b. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 792 a, stk. 1, nr.

2, kan optagelse af fingeraftryk og personfotografi med henblik

på identifikation endvidere foretages, hvis den pågældende med

rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der efter loven

kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.

Stk. 2. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 792 a, stk. 2, nr. 1,

kan udtagelse af blodprøver finde sted, såfremt der er begrundet

mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyldig i en

lovovertrædelse, i hvis gerningsindhold indtagelse af spiritus

eller euforiserende stoffer er et led. Afgørelse herom træffes af

politiet.

§ 792 c. Afgørelse om legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse uden

for de tilfælde, der er omfattet af § 792 b, stk. 2, af en sigtet

samt afgørelse om andre legemsundersøgelser af en sigtet træffes

ved rettens kendelse. I kendelsen anføres de konkrete

omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for

indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.

Stk. 2. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom

retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om

at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest muligt og

senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved

kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes.

Stk. 3. Inden retten træffer afgørelse efter stk. 1 eller stk. 2, 2.

pkt., skal der være givet den, mod hvem indgrebet retter sig,

adgang til at udtale sig.

Stk. 4. Såfremt den sigtede meddeler skriftligt samtykke til, at

indgrebet foretages, kan beslutning om legemsindgreb, jf. stk. 1,

træffes af politiet.

§ 792 d. Legemsindgreb over for en person, der ikke er sigtet, kan

kun ske, såfremt den pågældende meddeler skriftligt samtykke, jf.

dog stk. 2 og stk. 4.

Stk. 2. Legemsbesigtigelse, der ikke kræver afklædning, herunder

optagelse af fotografier, aftryk og lignende af legemet og

visitation af tøj, kan foretages over for en person, der ikke er

sigtet, såfremt:

1) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan

medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og

2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for

efterforskningen.

Stk. 3. Legemsindgreb i medfør af stk. 2 sker efter rettens

kendelse. Bestemmelserne i § 792 c, stk. 1, 2. og 3. pkt., samt

stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. I stedet for direkte

gennemtvingelse kan de i § 178 nævnte tvangsmidler anvendes til

gennemførelse af legemsindgrebet.

Stk. 4. Under efterforskning på gerningsstedet i umiddelbar

tilknytning til udøvelsen af en alvorlig voldsforbrydelse eller

fremsættelse af trussel herom samt i andre

efterforskningssituationer, hvor der er begrundet mistanke om, at

nogen tilstedeværende på sin person skjuler våben, kan politiet

foretage visitation af tøjet hos alle personer, der træffes på

stedet, med henblik på at finde våben.

§ 792 e. Et legemsindgreb må ikke foretages, såfremt det efter

indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og det

ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et

uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 2. Legemsindgreb skal foretages så skånsomt, som

omstændighederne tillader. Det skal herved bl.a. iagttages, at et

indgreb, der ellers kan føles krænkende for blufærdigheden, kun

må foretages af personer af samme køn som den undersøgte eller af

sundhedspersonale. Kræver et sådant indgreb afklædning, må det

kun overværes af personer af samme køn som den undersøgte eller

af sundhedspersonale.

Stk. 3. Legemsundersøgelse, jf. § 792, stk. 1, nr. 2, må kun

foretages under medvirken af en læge, så vidt muligt en

embedslæge eller anden tilsvarende læge. Lægen tager stilling

til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed

forbundne smerte og risiko samt den undersøgte persons tilstand

er lægeligt forsvarlig.

§ 792 f. Politiet må ikke opbevare personfotografier og fingeraftryk

med henblik på identifikation af personer, der ikke har været

sigtet, eller som er frifundet, eller mod hvem påtale er opgivet.

Stk. 2. Politiet må ikke opbevare andet materiale og andre

oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som

vedrører personer, der ikke har været sigtet.

Stk. 3. Oplysninger og materiale, der er tilvejebragt ved indgreb,

som retten nægter at godkende i medfør af § 792 c, stk. 2, 2.

pkt., eller som retten i medfør af § 746, stk. 1, finder

uhjemlede, skal straks tilintetgøres.«

4. I § 794 ændres ordene »andre rum, gemmer eller person« til:

»andre rum og gemmer«.

5. § 795, stk. 2, ophæves.

6. I § 797, stk. 2, nr. 2, ændres ordene »§ 795, stk. 1, nr. 2,

litra a og b« til: »§ 795, nr. 2, litra a og b«.

7. § 797, stk. 4, ophæves.

8. § 800, stk. 5, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Strafferetsplejeudvalget afgav den 23. april 1987 betænkning nr.

1104/1987 om legemsindgreb under efterforskningen.

Justitsministeren har i et svar på et spørgsmål fra Folketingets

Retsudvalg oplyst, at fremsættelse af lovforslag på grundlag af

betænkningen afventer en betænkning fra strafferetsplejeudvalget

om ransagning. Denne betænkning forventes at være færdig i

eftersommeren 1988.

Forslagsstillerne mener imidlertid, at bestemmelserne om

legemsindgreb kan behandles allerede nu og fremsætter på den

baggrund nærværende lovforslag.

Lovforslaget er i det store og hele identisk med lovudkastet,

bortset fra at forslagsstillerne i modsætning til

Strafferetsplejeudvalget ønsker at opretholde de gældende regler

om, at legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse forudgående skal

godkendes af retten. Lovforslaget adskiller sig også fra

Strafferetsplejeudvalgets lovudkast for så vidt angår spørgsmålet

om pligten til at destruere fingeraftryk. Forslagsstillerne

foreslår i modsætning til udvalget, at fingeraftryk fra personer,

der ikke har været sigtet, eller som er frifundet, eller mod hvem

påtale er opgivet, skal destrueres.

Lovforslaget indeholder forslag til en samlet regulering af

legemsindgreb i strafferetsplejen i form af et særligt kapitel 72

i retsplejeloven herom. Det foreslås, at alle bestemmelser om

legemsindgreb under efterforskning - bortset fra den særlige

regel i § 758, stk. 1, om visitation af anholdte personer,

hvilken regel har en sikkerhedsmæssig baggrund - samles i dette

kapitel, der placeres efter kapitlet om indgreb i

meddelelseshemmeligheden, som blev indsat i retsplejeloven ved

lov nr. 227 af 6. juni 1985. Herved bliver reglerne om

legemsindgreb placeret som en naturlig fortsættelse af de

kapitler, der allerede er revideret som resultat af den

igangværende reform af straffeprocessen. De gældende spredte

bestemmelser om legemsindgreb foreslås samtidig ophævet. Kapitel

73 om ransagning vil herefter alene vedrøre ransagning af bolig,

rum og gemmer (ejendomsindgreb).

Det foreslås, at kapitel 72 får overskriften »Legemsindgreb«. De

indgreb, der er omfattet af denne betegnelse, er beskrevet i den

vejledende oversigt i betænkningen side 38-39 samt i afsnittene

2.4. og 2.5. Lovforslaget bygger i øvrigt på en inddeling af

legemsindgreb i henholdsvis legemsbesigtigelse og

legemsundersøgelse, jf. side 40. Denne todeling er lagt til grund

ved den nærmere udformning af lovforslaget. Ved fastlæggelsen af

to detailregler er legemsindgrebene dog inddelt på anden måde end

sondringen mellem legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse. Dette

gælder således kompetencereglen ved indgreb mod sigtede (§ 792 c,

stk. 1, jf. betænkningen side 55 f) og reglen om, hvilke

legemsindgreb der kan foretages mod en ikke-sigtet (§ 792 d, stk.

2, jf. betænkningen side 72 ff).

Det foreslåede kapitel 72 er i det væsentlige i overensstemmelse med

gældende ret, der i vidt omfang bygger på retspraksis og

administrative regler. Lovforslaget indebærer dog på en del

punkter præciseringer og på nogle punkter ændringer i forhold til

gældende ret. Som en væsentlig ændring kan nævnes, at der sker en

indskrænkning i politiets adgang til at optage fingeraftryk og

personfotografier i tilfælde, hvor optagelsen ikke er nødvendig

til brug for den konkrete sag, men hvor politiet alligevel ønsker

at optage aftrykket eller fotografiet med henblik på senere

identifikation. Endvidere fastslås det ved lovforslaget, at en

række indgreb, f.eks. gynækologiske undersøgelser, ikke skal

kunne foretages over for offeret for en forbrydelse uden den

pågældendes samtykke. Lovforslaget indebærer, at politiet fortsat

skal have rettens tilladelse til legemsindgreb, herunder bl.a.

optagelse af fingeraftryk og personfotografier.

De indgreb, der er omfattet af kapitel 72, er beskrevet i § 792, der

også fastlægger sondringen mellem legemsundersøgelse og

legemsbesigtigelse. § 792 a vedrører betingelserne for

legemsindgreb mod en sigtet. Hertil knytter sig en bestemmelse i

§ 792 b, der i to særlige tilfælde udvider de almindelige regler

i § 792 a. Lovforslagets § 792 c indeholder regler om kompetence

og retskendelsens form samt om samtykkets betydning ved

legemsindgreb mod en sigtet. § 792 d vedrører legemsindgreb mod

en ikke-sigtet, mens § 792 e indeholder nogle bestemmelser, der

er fælles for alle legemsindgreb. Endelig reguleres i § 792 f

politiets adgang til at opbevare og registrere oplysninger og

materiale, der hidrører fra legemsindgreb, samt pligt til at

destruere dette.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1 og 8

Bestemmelserne i retsplejelovens § 199, stk. 3, og § 800, stk. 5,

foreslås ophævet. Spørgsmålet om kønsfællesskab mellem den

person, der underkastes et legemsindgreb, og den eller de

personer, der foretager indgrebet, omtales i betænkningen side 66

ff.

Til § 1, nr. 2

Den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 758, stk. 1, om

politiets adgang til i forbindelse med en anholdelse at ransage

den anholdtes person foreslås i princippet opretholdt, idet

sådanne indgreb er nødvendige af ordens- og sikkerhedsmæssige

hensyn.

Bestemmelsen er dog i lovforslaget omformuleret, således at den

svarer til sprogbrugen i kapitel 72. Det foreslås samtidig, at

det i bestemmelsen præciseres, at den ikke rækker længere, end

sikkerhedsmæssige hensyn nødvendiggør, og at bestemmelserne i

lovforslagets § 792 e om forholdsmæssighed, om anvendelse af

størst mulig skånsomhed, om kønsfællesskab mellem den

undersøgende og den undersøgte person og om, i hvilke tilfælde en

læge skal medvirke, også finder anvendelse på legemsindgreb i

forbindelse med en anholdelse.

I tilslutning til den sikkerhedsmæssige undersøgelse af den anholdte

person, der er hjemlet i § 758, stk. 1, kan der under iagttagelse

af reglerne i kapitel 72 foretages efterforskningsmæssige

legemsindgreb over for den pågældende.

Der henvises til betænkningen side 45.

Til § 1, nr. 3

Til § 792

Bestemmelsen indeholder i stk. 1 en angivelse af de

straffeprocessuelle tvangsindgreb, der er omfattet af kapitel 72.

De indgreb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, foreslår udvalget betegnet

som legemsbesigtigelse, medens mere indgribende foranstaltninger

foreslås betegnet som legemsundersøgelse, jf. stk. 1, nr. 2. Den

af udvalget foreslåede sondring mellem legemsbesigtigelse og

-undersøgelse svarer ikke til den traditionelle juridiske teoris

skelnen mellem personlig ransagning og legemlig undersøgelse, jf.

side 16. Om den nærmere fastlæggelse af lovforslagets sondring

henvises til betænkningen side 40 f.

Bestemmelsen indebærer, at det i retsplejeloven - i modsætning til i

dag - udtrykkelig beskrives, hvilke straffeprocessuelle

tvangsindgreb der må karakteriseres som legemsindgreb. En mere

udførlig eksemplifikation er givet i betænkningen side 38-39. Det

er ikke tilsigtet herved at udvide adgangen til at foretage

legemsindgreb. De mest intense indgreb vil kun yderst sjældent

komme på tale. I nogle tilfælde vil de med den i dag kendte

teknik af lægelige grunde ikke kunne gennemføres tvangsmæssigt,

jf. betænkningen side 63.

Visitation af tøj og personfotografering er af praktiske grunde

medtaget i reguleringen, selv om disse indgreb ikke er omfattet

af den sædvanlige teoretiske definition af begrebet

legemsindgreb, jf. side 42 og 43.

Efterforskningsmidler, der falder helt uden for begrebet

»straffeprocessuelle tvangsindgreb« er ikke reguleret i

lovudkastets kapitel 72. F.eks. vil politiet frit kunne iagttage

en persons udseende og adfærd, såfremt den pågældende befinder

sig på et frit tilgængeligt sted, se herom betænkningen side 36

med henvisninger. Om spørgsmålet, i hvilket omfang optagelse af

fotografier af personer er omfattet af kapitel 72, henvises til

betænkningens afsnit 2.5.

Adgangen til at undersøge tøj med hjemmel i kapitel 72 er begrænset

til det tøj, som den pågældende er iført. Herved har indgrebet

karakter af et accessorium til legemsindgrebet i øvrigt.

Undersøgelsen af tøjet er i lovteksten beskrevet med ordet

»visitation«. Heri ligger, at kun en undersøgelse, der kan

foretages straks og på stedet, er omfattet. En mere grundig

undersøgelse, f.eks. på et laboratorium, falder udenfor.

Visitationen omfatter derimod også undersøgelse af, hvad den

pågældende har i lommerne, eller hvorvidt der mærkbart er

genstande indsyet i tøjet eller fastgjort på kroppen under tøjet.

En mere vidtgående undersøgelse af tøj, end lovforslagets kapitel

72 hjemler, eller undersøgelse f.eks. af en dokumentmappe, som

den pågældende medbringer, vil kunne foretages med hjemmel i

retsplejelovens kapitel 73 om ransagning.

Stk. 2 indeholder i lighed med den gældende § 797, stk. 4, en

henvisning til den særlige regel i § 758, stk. 1, om

legemsindgreb i forbindelse med en anholdelse.

Til § 792 a

Bestemmelsen indeholder de materielle betingelser for iværksættelse

af legemsindgreb mod en sigtet.

Bestemmelsen erstatter reglerne i § 794 om personlig ransagning og

indebærer herudover - sammenholdt med lovforslagets § 792 b, stk.

1 - at der i modsætning til i dag sker en egentlig lovmæssig

regulering af optagelse af fingeraftryk og personfotografier og -

sammenholdt med § 792 b, stk. 2 - af de mere intense

legemsindgreb (legemsundersøgelser).

Stk. 1 indeholder reglerne om legemsbesigtigelse af en sigtet og

beskriver de krav, der stilles til kriminalitetens art, jf. side

49, mistanken, jf. side 51, og indikationen, dvs. indgrebets

betydning for efterforskningen, jf. side 52.

Bestemmelsen i stk. 1 sammenholdt med § 792 b, stk. 1, der regulerer

politiets adgang til at optage fingeraftryk og personfotografier

med henblik på senere identifikation, nødvendiggør en tilpasning

af de gældende administrative forskrifter, jf. bilag 3 og bilag 5

i betænkningen.

Stk. 2 regulerer de materielle betingelser for foretagelse af

legemsundersøgelse og indeholder ligeledes en beskrivelse af

kravene til kriminalitetens art, mistankens styrke og

indikationen. Kravene i stk. 2 indebærer en skærpelse i forhold

til kravene til legemsbesigtigelse i stk. 1.

Til § 792 b

Bestemmelsen indeholder to regler, der - i forhold til § 792 a -

giver politiet øget mulighed for henholdsvis at optage

fingeraftryk og personfotografier og at udtage blodprøver.

Stk. 1 indebærer, at politiet kan optage fingeraftryk og

personfotografi med henblik på senere identifikation, selv om der

ikke er behov herfor af hensyn til efterforskningen i den

aktuelle sag. Dette er i lovforslaget beskrevet således, at

indikationskravet i § 792 a, stk. 1, nr. 2, ikke behøver at være

opfyldt.

Optagelse af fingeraftryk og personfotografi kan dog - i de

tilfælde, hvor indikationskravet i § 792 a, stk. 1, nr. 2, ikke

er opfyldt - efter bestemmelsen alene ske, hvis den aktuelle sag

vedrører en lovovertrædelse med en strafferamme på fængsel i 1 år

og 6 måneder eller derover. I forhold til gældende administrative

regler (justitsministeriets cirkulære nr. 317 af 19. december

1933, jf. betænkningens bilag 5) indebærer dette en indskrænkning

i politiets adgang til at optage fingeraftryk og

personfotografier.

Om den nærmere afgrænsning af, hvilke arter af personfotografier der

er omfattet af bestemmelsen, henvises til betænkningen side 43 f.

Om § 792 b, stk. 1 i øvrigt henvises til side 53.

Stk. 2 indeholder en regel om, at udtagelse af blodprøver - uanset

strafferamme for den lovovertrædelse, som efterforskningen

vedrører - kan finde sted ved enhver lovovertrædelse, i hvis

gerningsindhold indtagelse af spiritus eller euforiserende

stoffer er et led. Bestemmelsen er udformet som en undtagelse fra

kriminalitetskravet i § 792 a, stk. 2, nr. 1, og er begrundet i

det særlige behov for udtagelse af blodprøver i sager af den

nævnte karakter. Politiet har kompetence til at træffe beslutning

om udtagelse af blodprøver i disse tilfælde.

Til § 792 c

I stk. 1-3 er der givet regler om kompetencen til at træffe

beslutning om legemsindgreb mod sigtede og om kravene til formen

for en sådan beslutning.

Kompetencen til at træffe beslutning om alle former for

legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse, inkl. optagelse af

fingeraftryk og personfotografier, er efter stk. 1 tillagt

retten. Politiet har dog kompetence til at træffe afgørelse om

udtagelse af blodprøver i sager, der er omfattet af § 792 b, stk.

2.

Disse kompetenceregler medfører ingen ændring i den gældende

retstilstand, hvor kompetencen til at træffe beslutning om

personransagning efter § 797, stk. 1, principielt er hos retten,

ligesom det i retspraksis er antaget, at optagelse af

fingeraftryk og personfotografi kræver retskendelse.

Stk. 1, 2. og 3. pkt. og stk. 3 indeholder bestemmelser om

retskendelsens form og rettens behandling af politiets eventuelle

anmodning om et legemsindgreb. Den adgang, som ifølge stk. 3 skal

gives for den, mod hvem indgrebet retter sig, til at udtale sig,

inden rettens afgørelse træffes, kan eventuelt gives i form af en

erklæring til politirapport. Et ønske fra den pågældende om at

udtale sig i en erklæring direkte til retten bør dog ikke

afvises. Se i øvrigt nærmere betænkningen side 57.

Stk. 2 indeholder en »periculum in mora«-regel, der giver politiet

adgang til at træffe en foreløbig beslutning om et legemsindgreb,

såfremt indgrebets øjemed ville forspildes ved at afvente rettens

afgørelse. Der henvises til betænkningen side 56.

Stk. 4 indeholder en bestemmelse om betydningen af, at en sigtet

samtykker i foretagelsen af et legemsindgreb. Såfremt samtykket

foreligger skriftligt, indebærer det, at kompetencen til at

træffe beslutning om indgrebet overføres til politiet. Samtykke

medfører derimod ikke nogen fravigelse af kravene til

krimnalitetens art, mistankens styrke og indikationen. Politiet

vil således ikke - uanset den sigtedes samtykke - kunne

iværksætte en legemsundersøgelse, medmindre betingelserne i § 792

a, stk. 2, eller § 792 b, stk. 2, er opfyldt.

Kravet om, at samtykket skal være skriftligt for at kunne tillægges

betydning, skyldes hensynet til at afskære efterfølgende tvivl

om, hvorvidt et samtykke var afgivet.

Om Strafferetsplejeudvalgets overvejelser om samtykkets betydning

henvises til betænkningen side 58 f.

Til § 792 d

Bestemmelsen omhandler legemsindgreb over for personer, der ikke er

sigtede, og er udformet således, at udgangspunktet er, at sådanne

indgreb kun må foretages, såfremt den pågældende meddeler

skriftigt samtykke, jf. stk. 1. Hvis en ikke-sigtet meddeler

skriftligt samtykke til indgrebets foretagelse, medfører dette

imidlertid ikke blot, at kompetencereglerne, men også at de

materielle betingelser fraviges. Samtykket medfører således, at

indgrebet i det hele undtages fra regulering. Denne retstilstand

svarer - bortset fra kravet om, at samtykket skal være skriftligt

- til den i dag gældende. Skriftlighedskravet, der næppe vil give

anledning til vanskeligheder i praksis, skyldes hensynet til at

afskære efterfølgende bevistvivl om, hvorvidt samtykke var

afgivet. Der henvises til betænkningen side 77-78.

Hovedreglen om, at samtykke er nødvendig for at foretage indgreb mod

ikke-sigtede, fraviges på to punkter, jf. stk. 2 og 4.

Efter stk. 2 kan der under nærmere angivne betingelser påhvile en

ikke-sigtet pligt til at underkaste sig visse legemsindgreb.

Pligten omfatter dog kun de mindst byrdefulde indgreb. Den

omfatter således ikke legemsundersøgelser, jf. § 792, stk. 1, nr.

2, og blandt legemsbesigtigelserne omfatter den kun sådanne, der

ikke kræver afklædning af den undersøgte person. I medfør af

bestemmelsen vil det kunne pålægges en ikke-sigtet at afgive

kontrolfingeraftryk. Se nærmere om bestemmelsen i betænkningen

side 72 ff.

Kompetencen til at træffe bestemmelse om de i stk. 2 nævnte indgreb

mod en ikke-sigtet er ved stk. 3 henlagt til retten. Der er dog

adgang for politiet til at træffe beslutning om foretagelse af et

indgreb i tilfælde af »periculum in mora«. Formkravene er de

samme som ved indgreb mod sigtede. Indgrebet kan om fornødent

gennemføres ved direkte tvang. Gennemførelsen kan dog også ske

under anvendelse af vidnetvangsmidlerne i § 178, jf. betænkningen

side 82.

Stk. 4 giver politiet en udvidet adgang til i særlige situationer af

sikkerhedsmæssige grunde at foretage visitation af tøjet hos alle

tilstedeværende for at finde eventuelle våben. Der henvises til

betænkningen side 80.

Til § 792 e

Bestemmelsen indeholder i stk. 1 og 2 nogle regler, der er fælles

for alle former for legemsindgreb. Stk. 3 regulerer spørgsmålet

om lægelig medvirken ved legemsundersøgelse.

Stk. 1 lovfæster for så vidt angår legemsindgreb den

proportionalitetsgrundsætning, der antages at gælde ved alle

former for straffeprocessuelle tvangsindgreb, jf. betænkningen

side 54.

Stk. 2 lovfæster den såkaldte skånsomhedsgrundsætning. 1. punktum,

der i sit indhold svarer til den gældende § 800, stk. 2,

indeholder den almindelige skånsomhedsregel. 2. og 3. punktum

regulerer specielt spørgsmålet om kønsfællesskab mellem den

undersøgte person og de personer, der foretager eller overværer

undersøgelsen. Der henvises herom nærmere til fremstillingen i

betænkningen side 66 ff.

Stk. 3 indebærer, at legemsundersøgelser som beskrevet i § 792, stk.

1, nr. 2, kun må foretages under medvirken af en læge.

Legemsbesigtigelse, jf. § 792, stk. 1, nr. 1, kræver derimod ikke

lægelig medvirken. Der er ikke knyttet nogen »periculum in

mora«-regel til kravet om lægelig medvirken ved

legemsundersøgelse. Den omstændighed, at efterforskningsmæssige

hensyn gør det ønskeligt eller endog nødvendigt, at indgrebet

foretages straks uden at afvente lægens tilstedekomst, giver

altså ikke mulighed for at fravige kravet om, at en læge skal

medvirke. Herved tilgodeses sikkerheds- og helbredsmæssige hensyn

ved de mere intense legemsindgreb. Bestemmelsen svarer stort set

til den i dag gældende praksis for, hvornår læger medvirker ved

legemsindgreb i strafferetsplejen.

Kravet om, at den medvirkende læge så vidt muligt skal være

embedslæge eller anden tilsvarende læge, er ikke til hinder for,

at der etableres en vagtordning mellem læger i vedkommende kreds.

Se om bestemmelsen nærmere betænkningen side 61 ff.

Til § 792 f

Bestemmelsen regulerer politiets adgang til at opbevare og

registrere oplysninger og materiale, der hidrører fra

legemsindgreb. Reguleringen medfører en pligt for politiet til i

visse tilfælde at destruere oplysninger. Stk. 1 og 2 vedrører

opbevaring efter sagens afslutning, medens stk. 3 i visse

tilfælde påbyder øjeblikkelig destruktion.

Stk. 1 vedrører personfotografier og fingeraftryk optaget med

henblik på senere identifikation. Efter bestemmelsen må politiet

ikke opbevare sådanne, såfremt de vedrører personer, der ikke har

været sigtet, eller personer, der har været sigtet, men senere

frifindes, eller mod hvem påtale opgives. Disse regler er udtryk

for en skærpelse af gældende praksis, jf. betænkningen side 31.

En identifikationsoplysning om sigtede, der er indhentet i

forbindelse med efterforskningen i et forhold, som den sigtede

senere frifindes for, skal destrueres, selv om den pågældende

dømmes i et andet forhold. Dette gælder dog ikke, hvis dette

andet forhold i sig selv kunne have begrundet tilvejebringelsen

af oplysningen, jf. § 792 b, stk. 1.

Stk. 2 vedrører alt andet materiale, der hidrører fra legemsindgreb.

Reglen har dog først og fremmest praktisk betydning for

fingeraftryk. Efter bestemmelsen skal fingeraftryk m.v. af

ikke-sigtede destrueres, når sagen er afsluttet. Derimod kan

politiet opbevare fingeraftryk m.v. af personer, der har været

sigtet, uanset at sagen mod den pågældende opgives eller han

eller hun frifindes. Bestemmelsen svarer for så vidt angår

fingeraftryk til gældende administrative praksis, jf. side 29.

Stk. 3 fastslår, at materiale og oplysninger, der er kommet til veje

ved et indgreb, som retten nægter at godkende, straks skal

destrueres.

Til § 1, nr. 4-7

Bestemmelserne indeholder de ændringer i retsplejelovens kapitel 73

om ransagning, der er nødvendige som følge af den foreslåede

samling af reglerne om legemsindgreb i kapitel 72.

Den omstændighed, at ordet »person« udgår i § 794, medfører ingen

ændring med hensyn til at ransage tøj, som ingen person er iført.

Sådant tøj er omfattet af ordet »gemmer«.

Til § 2

Det er ikke fundet nødvendigt at foreslå særlige overgangsregler.

Lovforslaget finder således anvendelse på alle legemsindgreb, der

iværksættes efter lovens ikrafttræden.

Versioner

1. 1988-05-21