Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00229@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Godkendelse af erhvervsskoler

§ 1. Undervisningsministeren kan godkende erhvervsskoler m.v., der

giver undervisning inden for erhvervsuddannelserne og

tilgrænsende uddannelser.

Stk. 2. Skolerne skal følge de regler om adgangsbetingelser,

optagelsestal, uddannelseskrav til lærere,

undervisningsbestemmelser, eksamensordninger og andre forhold

vedrørende undervisningen ved de pågældende uddannelser, som

fastsættes af undervisningsministeren eller følger af anden

lovgivning.

§ 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet godkende de i § 1 nævnte skoler, såfremt

skolen indgår som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende

planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov

for sådanne skoler.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for

godkendelsen. Skolerne skal være selvejende institutioner, hvis

vedtægter godkendes af undervisningsministeren.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vedtægternes

indhold.

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er

behov for skolen. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes,

hvis skolen ikke overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

Stk. 4. Ministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en skole, såfremt

der efter ministerens skøn stadig er behov for skolen, og kan

fastsætte vilkårene for skolens videreførelse.

§ 3. I tilfælde af skolens ophør skal skolens formue anvendes til

undervisnings- og uddannelsesformål efter

undervisningsministerens bestemmelse.

§ 4. Undervisningsministeren fører tilsyn med og vejleder skolerne

og kan indhente oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne

og institutionens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.

Kapitel 2

Skolens bestyrelse

§ 5. Skolen ledes af en bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt bestå af 6-12 medlemmer, hvoraf 1

medlem udpeges af amtsrådet og mindst 1 medlem af

kommunalbestyrelser. Bestyrelsens øvrige medlemmer skal så vidt

muligt tilsammen dække skolens virkefelt. Arbejdsgiver- og

arbejdstagerrepræsentanterne skal være ligeligt repræsenterede og

have tilknytning til det geografiske område og til det

arbejdsmarked, som skolen dækker.

Stk. 3. Skolens lærere, elever og teknisk administrative personale

repræsenteres i bestyrelsen uden stemmeret med hver 1

repræsentant.

Stk. 4. Skolens leder, jf. § 11, er bestyrelsens sekretær og

deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 5. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles

undervisningsministeren.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan inden for særlige skoleområder

godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2

nævnte.

Bestyrelsens opgaver

§ 6. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen. Efter

indstilling fra lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program

for skolens virksomhed og godkender budget og regnskab.

§ 7. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning

om, hvilke godkendte erhvervsuddannelser, erhvervs- og

uddannelsesorienterende kurser og supplerende kurser, jf. lov om

erhvervsuddannelser, skolen vil tilbyde på sit program.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge

skolen at gennemføre bestemte erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Undervisningsministerens forudgående godkendelse skal

indhentes, såfremt bestyrelsen ønsker at oprette yderligere

erhvervsuddannelser ved skolen.

Stk. 4. Undervisningsministerens godkendelse af oprettelse af

yderligere erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne sker samlet en

gang årligt efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet på

baggrund af en landsomfattende opgørelse af det forudgående års

udbud og efterspørgsel.

Stk. 5. Skolen kan dog uanset reglerne i stk. 3 og 4 udbyde en

enkelt erhvervsuddannelse på sit program, som endnu ikke er

godkendt ved skolen. Godkendelse efter stk. 4 skal ske senest

efter 2 år.

§ 8. Bestyrelsen skal virke for, at skolen optager andre

uddannelsesaktiviteter end dem, der er nævnt i § 7, således at

uddannelsessøgende og virksomheder i skolens område i videst

muligt omfang sikres adgang til grund-, efter- og

videreuddannelse inden for erhvervsskolernes faglige område.

Stk. 2. Undervisningsministerens forudgående godkendelse skal

indhentes, såfremt de i stk. 1 nævnte uddannelser er

tilskudsberettigede.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning

om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter mod

indtægtsdækning, jf. § 17.

§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter

indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af skolens

øvrige personale.

Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for

lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve de

beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens revisor.

Bestyrelsens ansvar

§ 10. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for

skolens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra

undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne

forhold, kan undervisningsministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages

af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage således, at en ny bestyrelse skal

vælges efter reglerne i skolens vedtægter.

Skolens leder

§ 11. Skolens daglige ledelse varetages af en leder, der påser

1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende

regler,

2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og

4) at skolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med

bestyrelsens beslutninger og retningslinier.

Stk. 2. Lederen afgiver til bestyrelsen forslag til program for

skolens virksomhed i det kommende år.

Kapitel 3

Tilskud

§ 12. Undervisningsministeren yder et årligt fastsat rammetilskud

til skoler, der er godkendt efter § 1, til dækning af

fællesudgifter, dvs. udgifter til

1) bygningsdrift, herunder husleje,

2) administration,

3) skolehjem, jf. § 13, og

4) eventuelle udgifter, der er fælles for skolen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde rente- og afdragsfrie lån

til opførelse, til- og ombygning eller køb af bygninger med

indtil 5/6 af bygningens opførelsesværdi eller købesum. Til

mindre til- og ombygninger kan lånet andrage indtil 100 pct. af

udgifterne. Tilskud kan ydes til indretning af lejede lokaler.

Reglerne finder tilsvarende anvendelse på de i § 13 omhandlede

skolehjem.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan endvidere yde lån til

forskellige skoleformål, herunder til køb af apparatur.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til

skoler, der efter undervisningsministerens skøn er kommet i en

særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er

betinget af, at skolen omlægger sin aktivitet med henblik på

forbedring af skolens økonomi.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan efter forhandling med

finansministeren fastsætte nærmere regler om vilkår for ydelse og

afvikling af lån samt om ydelse af tilskud i henhold til stk. 2,

3 og 4.

§ 13. Undervisningsministeren kan yde tilskud til skolehjem, såfremt

skolehjemmet

1) drives af en skole godkendt efter § 1 eller af en selvejende

institution og

2) er bolig for elever i tilskudsberettigede uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse af

elever og om elevernes betaling for kost og logi på skolehjem,

herunder betaling fra andre end elever i erhvervsuddannelser.

§ 14. Skoler, der er godkendt efter § 1, kan efter regler fastsat af

undervisningsministeren opnå rammetilskud til de direkte

undervisningsudgifter for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre

der ydes tilskud til disse udgifter efter de pågældende

uddannelseslove.

Stk. 2. Tilskud til undervisningsudgifter efter stk. 1 er betinget

af, at der efter undervisningsministerens skøn er tilstrækkeligt

behov for vedkommende uddannelse ved skolen.

§ 15. Skolerne skal følge de af finansministeren fastsatte eller

aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for det ved

skolen ansatte personale.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25, i lov om

tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken finder

anvendelse på det personale ved skolerne, der er ansat på vilkår

svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i

tjenestemandsloven gælder for medlemmer af skolernes bestyrelser.

§ 16. Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetaling

ved tilskudsberettigede enkeltfagskurser og deltidsuddannelser.

§ 17. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om størrelsen af

og fremgangsmåden ved betaling for undervisning og andre

aktiviteter, der ikke er tilskudsberettigede efter denne lov.

§ 18. Undervisningsministeren kan helt eller delvis yde tilskud til

udviklings- og forsøgsvirksomhed samt til iværksættelse af nye

uddannelser ved de i § 1 nævnte skoler.

§ 19. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af statslige tilskud

til de tilskudsberettigede uddannelser og til fællesudgifter

under eet. Det er en betingelse, at skolerne opfylder de

bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser og for

skolehjem, og underviser det antal årselever inden for de enkelte

uddannelsesgrupper, som tilskuddene er betinget af. Skolerne kan

opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og

undervisningsvirksomhed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan ved fastlæggelsen af

tilskudssatser til uddannelserne og skolehjem samt tilskud til

fællesudgifter fraregne forventet elevbetaling og indtægter ved

driften.

§ 20. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med

finansministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud til

skolerne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade

tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt

vilkår for ydelse af tilskud ikke overholdes.

§ 21. Undervisningsministeren har ret til at indkalde alle

oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne, udstyret og om

institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af

tilskuddene.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at skolerne skal

anvende fælles administrative systemer.

Kapitel 4

Regnskab og revision

§ 22. Skolens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med

regler fastsat af undervisningsministeren.

§ 23. Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets

afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og

status. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen samt af

lederen.

Stk. 2. Årsregnskabet skal attesteres af en statsautoriseret eller

registreret revisor.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

opstilling af regnskaberne.

Kapitel 5

Befordring

§ 24. Amtskommunerne yder tilskud til befordring mellem bopæl og

skole samt mellem bopæl og virksomhed for elever under 1. del af

godkendte erhvervsuddannelser og i orienterende og supplerende

kurser. Det er en betingelse, at eleverne ikke modtager løn under

uddannelsen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

tilskuddet.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af

staten kan ydes tilskud til de i stk. 1 nævnte elevers befordring

mellem hjem og skolehjem og mellem flere undervisningsafdelinger

på samme dag. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler

om administrationen af ordningen.

Stk. 3. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige

finanslove yde tilskud til nedbringelse af særlig store

befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for andre

elever på godkendte erhvervsuddannelser end de i stk. 1 nævnte.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at

afgørelser om tilskud træffes af skolerne, og at afgørelserne

ikke kan påklages.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 25. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig

undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af

disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af

undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra skolen.

§ 26. For andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og

virksomheder, der i medfør af § 18, stk. 2, i lov om

erhvervsuddannelser er godkendt til at meddele bestemte

erhvervsuddannelser, finder reglerne i § 13 og §§ 20-23

anvendelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at § 12 finder

helt eller delvis anvendelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende, at andre skoler end

erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der ikke opfylder

betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler tilgrænsende

erhvervsrettet uddannelse. For disse skoler m.v. finder reglerne

i § 13, § 16 og §§ 20-23 anvendelse. Undervisningsministeren kan

bestemme, at §§ 12 og 14 finder helt eller delvis anvendelse.

Godkendelsen kan tilbagekaldes.

§ 27. Undervisningsministeren kan tillade, at en privat skole,

institution eller virksomhed, der ikke opfylder betingelserne i

kapitel 1 og 2, meddeler undervisning inden for tilgrænsende

erhvervsrettede uddannelser. Der ydes ikke tilskud til disse

uddannelser.

§ 28. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan

klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

§ 29. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgangen

til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 30. Loven træder i kraft 1. januar 1990.

Stk. 2. § 5 har virkning fra den 1. juli 1989, og vedtægterne skal

være bragt i overensstemmelse med denne lov senest 1. januar 1990.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, kan bestyrelsen for

handelsskoler, hvis vedtægter er godkendt før 1. juli 1988,

beslutte, at reglerne i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning

fortsat skal have virkning.

Stk. 4. Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt

maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse

skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, lov om

undervisningen på de godkendte handelsskoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 974 af 19. december 1986, og lov om

tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987, ophæves.

Stk. 5. Regler, der er udstedt i medfør af tidligere love, forbliver

indtil videre i kraft.

§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fuldførelsen

af undervisning, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden.

§ 32. Der ydes rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter i

henhold til § 14 til afslutning af undervisning af elever på

lærlinge-, efg- og grundlæggende teknikeruddannelser, der er

påbegyndt før ikrafttrædelsen af lov om erhvervsuddannelser.

§ 33. Udstyr og inventar m.v., der ved anskaffelsen har været

finansieret over bevillingerne til bygge- og anlægsudgifter og

driftsudgifter, overgår til skolernes ejendom. Skolerne er

herefter forpligtede til at sikre videreførelsen af en forsvarlig

standard af udstyr og inventar m.v. ved uddannelserne inden for

de årlige driftstilskud og lån, der ydes til formålet.

§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets hovedformål

Lovforslaget om erhvervsskoler udgør en integreret del af

undervisningsministerens oplæg til en reform af

erhvervsuddannelser og fremsættes derfor samtidig med forslag til

lov om erhvervsuddannelser.

For så vidt angår en nærmere beskrivelse af baggrunden for reformen

og af de væsentligste fornyelser i reformen henvises til de

almindelige bemærkninger til lovforslaget om erhvervsuddannelser.

Hovedformålet med lovforslaget om erhvervsskoler er at sikre de

enkelte erhvervsskoler bedre muligheder for at bidrage til den

samlede erhvervsuddannelsesreform, herunder for at imødekomme de

unges uddannelsesønsker, sikre lokal arbejdsmarkedstilpasning

samt pædagogisk og økonomisk ansvarlig tilrettelæggelse af

skolens virksomhed.

Erhvervsskolerne er karakteriseret ved at udbyde

erhvervsuddannelser. Skolerne varetager også en mangfoldighed af

andre uddannelsesopgaver, ikke mindst til imødekommelse af det

voksende behov for erhvervsrettet efter - og videreuddannelse

m.v. Lovforslaget om erhvervsskoler danner grundlaget for, at

skolerne gennem hele deres virksomhed udvikler sig som lokale

dynamiske erhvervsrettede uddannelsescentre. Denne udvikling vil

ske i en tæt kontakt mellem skolernes bestyrelse, de lokale

elever og det lokale erhvervsliv og arbejdsmarked, herunder

arbejdsmarkedsnævnene.

2. Nye opgaver til erhvervsskolerne

Lovforslaget bygger i væsentligt omfang på de anbefalinger, som

konsulentfirmaet P. A. International Consultants A/S i december

1986 gav undervisningsministeren i en rapport om

erhvervsskolernes styring. Konsulentfirmaets konklusion var, at

en række opgaver, der hidtil havde været placeret i

Undervisningsministeriet og de centrale rådgivende organer, burde

lægges ud til de enkelte skoler.

Lovforslaget om erhvervsskoler er derfor en institutionslov - som

sammen med lovforslaget om erhvervsuddannelser - giver

erhvervsskolerne, dvs. skolernes bestyrelse, de lokale

uddannelsesudvalg og lederen stærkt udvidede beføjelser, men på

afklarede vilkår.

Lovforslaget rummer følgende nye opgaver for skolernes bestyrelse:

1. Overordnet ledelse af skolens samlede virksomhed udfra den øgede

frihed, der følger af, at statens tilskud ydes som (netto)

bloktilskud, der forventes suppleret gennem indtægtsdækket

virksomhed ikke mindst på det ekspanderende

efteruddannelsesområde.

2. Beslutning om den enkelte skoles erhvervsuddannelsesprofil. Det

vil sige, at skolen som udgangspunkt selv bestemmer, hvilke af de

i henhold til lov om erhvervsuddannelser godkendte uddannelser

skolen ønsker at udbyde.

3. Tilrettelæggelse af erhvervs- og teknikeruddannelsernes nærmere

indhold i samarbejde med de af skolen nedsatte lokale

uddannelsesudvalg.

Uddannelserne styres i dag efter centralt fastsatte og meget

detaljerede undervisningsplaner, som undervisningsministeren

fastsætter efter høring i flere centrale rådgivningsniveauer.

Lovens virkefelt er tekniske skoler og handelsskoler samt eventuelt

andre skoler, der udbyder erhvervsuddannelser i henhold til

forslag til lov om erhvervsuddannelser og eventuelle andre

uddannelser, der grænser op hertil. Fællesbetegnelsen

erhvervsskoler er valgt i lyset af de identiske regler og vilkår

for skolernes virke, som lovforslaget indebærer.

3. Styrelsesregler

De nye opgaver for skolerne stiller øgede krav til erhvervsskolernes

ledelse og medfører behov for afklarede kompetenceforhold.

I lovforslagets regler om bestyrelsernes sammensætning præciseres

det derfor, at arbejdsmarkedets repræsentanter i bestyrelsen

tilsammen skal dække skolens virkefelt, og at repræsentanterne

skal have tilknytning til det geografiske område og til det

arbejdsmarked, som skolen dækker.

Og i lovforslagets regler om bestyrelsens opgaver understreges det,

at bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og skal

godkende det årlige program for skolens virksomhed samt budget og

regnskab efter indstilling fra skolens leder. Det understreges

endvidere, at skolens bestyrelse skal virke for, at skolens

samlede uddannelsesaktiviteter giver både de uddannelsessøgende

og virksomhederne i skolens område adgang til relevant grund-,

efter- og videreuddannelse inden for erhvervsskolernes område.

Også bestyrelsernes ansvar over for undervisningsministeren

understreges i lovforslagets regler. Og i tilfælde, hvor skolens

bestyrelse ikke lever op til sit ansvar, giver reglerne

undervisningsministeren bemyndigelse til enten at udpege

personer, der i en periode varetager bestyrelsens opgaver, eller

at anmode bestyrelsen om at træde tilbage, hvorefter en ny

bestyrelse må vælges i overensstemmelse med de fastsatte regler.

Endelig er der i lovforslaget optaget bestemmelser, der

præciserer opgaverne og ansvaret for skolens leder.

4. Økonomistyringsreformen

Den samlede statslige finansiering af erhvervsuddannelserne og

-skolerne baseres i fremtiden på et bloktilskudssystem, hvor der

hidtil har været tale om en blanding af øremærkede tilskud og

dækning af driftsudgifter.

Overgangen til et rent tilskudssystem vil udvide skolernes

selvstændige dispositionsmuligheder væsentligt og betyde en meget

stor administrativ forenkling.

Det nye tilskudssystem bygges således op, at der dels ydes

rammetilskud og eventuelt lån til skolernes fællesudgifter, dvs.

udgifter, der ikke direkte kan henføres til den enkelte

uddannelse, dels tilskud til direkte undervisningsudgifter ved de

enkelte uddannelsesområder. Tilskuddene til de direkte

undervisningsudgifter ydes efter objektive kriterier fælles for

alle skolerne og for større grupper af uddannelser.

Desuden vil der kunne ydes særlige tilskud til udviklings- og

forsøgsarbejde med henblik på at sikre en fornyelse af

uddannelserne i overensstemmelse med udviklingen af

arbejdsmarkedet og indpasning af ny teknologi i uddannelserne.

Skolerne vil også kunne opnå særlige omstillingstilskud i henhold

til lovforslaget om erhvervsuddannelser.

De almindelige tilskud til de direkte undervisningsudgifter ved de

tilskudsberettigede uddannelser kan være lovbundne, jf. § 19 i

forslag til lov om erhvervsuddannelser, eller kan være

rammetilskud bl.a. i henhold til forslagets § 14. På længere sigt

tænkes bestemmelser om tilskud til uddannelserne indbygget i

uddannelseslove for alle hovedgrupper af uddannelser svarende til

forslaget til lov om erhvervsuddannelser.

I alle tilfælde vil de almindelige tilskud til undervisningsudgifter

blive fastsat ud fra antal årselever og takster pr. årselev. Når

der er tale om lovbundne udgifter, jf. forslag til lov om

erhvervsuddannelser, vil taksterne blive fastsat direkte i

finansloven, dvs. at Folketinget bestemmer undervisningens

standard (i økonomisk forstand), og inden for denne økonomiske

ramme skal de ansvarlige faglige organer på landsplan og de

enkelte skoler tilrettelægge undervisningen. Bevillingernes

fordeling på skoler følger eleverne. De lovbundne tilskud

indføres for at sikre fri adgang til erhvervsuddannelserne.

For alle rammetilskud og lån i henhold til denne lov fastlægges der

på de årlige finanslove samlede tilskuds- og lånerammer, som

undervisningsministeren skal disponere inden for ved fordelingen

af tilskud og lån til erhvervsskolerne.

En skole vil frit kunne disponere over sine samlede lovbundne

tilskud og rammetilskud til de tilskudsberettigede uddannelser og

skoleformål under eet. Bloktilskudsformen betyder, at der heller

ikke vil være lønsums- og personalerammer knyttet til

tilskuddene. Skolerne vil kunne spare tilskud op.

Alle tilskud fastsættes netto, dvs. eksklusive særlige indtægter.

Dermed vil skolerne også frit kunne disponere over alle indtægter

ud over tilskuddene.

Endelig vil omlægningen til et rent tilskudssystem betyde, at

skolernes regnskabssystemer laves om. Der skal fastlægges et

tilskudsudbetalingssystem, og skolernes regnskabssystemer skal

indrettes således, at de bliver velegnede redskaber i den interne

økonomistyring og et velegnet grundlag for den eksterne revision.

Undervisningsministeriet har ved forhandling med repræsentanter fra

skolelederforeningerne aftalt, at der etableres et formaliseret

samarbejde om den nærmere udformning af elevtilskudssystemerne og

finansieringsomlægningen iøvrigt.

Finansieringsreformen i sig selv forudsættes helt udgiftsneutral,

dvs. at nuværende omkostningsforhold i høj grad vil danne basis

for fastsættelse af takster og rammetilskud.

5. Lovforslaget og dets virkefelt

Når undervisningsministeren har valgt at fremsætte et særligt

lovforslag om erhvervsskoler frem for at indarbejde reglerne for

erhvervsskolerne i lovforslaget om erhvervsuddannelser, er det

primært, fordi der på erhvervsskolerne også fremover i væsentligt

omfang må forventes udbudt tilskudsberettigede uddannelser, som

ligger uden for rammerne af lovforslaget om erhvervsuddannelser.

Dette gælder især HHX-uddannelsen, HTX-forsøgsuddannelsen, de

videregående teknikeruddannelser, efteruddannelse af faglærte,

enkeltfagskurser og anden efter- og videreuddannelse.

Lovforslaget om erhvervsskoler og lovforslaget om

erhvervsuddannelser er begge led i en strukturel forenkling af

det gældende lovkompleks. Specielt hvad angår styringen af

erhvervsskolerne ophæves følgende love:

Lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987.

Lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 974 af 19. december 1986.

Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt

maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse

skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987.

Ophævelsen af de tre love indebærer imidlertid, at lovhjemmelen for

en række uddannelser falder bort. Der er derfor i lovforslaget om

erhvervsskoler optaget en generel bestemmelse (§ 1, stk. 2), der

sikrer fortsat hjemmel til disse uddannelser.

Dette lovforslag er således en lov om erhvervsskoler. Det

forudsættes på lidt længere sigt, at alle tilskudsberettigede

uddannelser (efter en eventuel forsøgsperiode) vil blive henført

til et begrænset antal uddannelseslove, der angiver overordnede

mål og rammer - herunder økonomiske - for de respektive grupper

af uddannelser.

Lovforslaget om erhvervsuddannelser »dækker« de hidtidige lærlinge-

og efg-uddannelser samt de grundlæggende teknikeruddannelser.

Loven om videregående teknikeruddannelser m.v. »dækker« de

videregående teknikeruddannelser m.v., og loven om

efteruddannelse m.v. dækker efteruddannelsesområdet.

For så vidt angår de handelsmæssige/økonomiske uddannelser, der ikke

er dækket af lovforslaget om erhvervsuddannelser, henvises til

det af undervisningsministeren nedsatte handelsudvalg, som skal

fremlægge sine overvejelser og forslag inden den 1. maj 1988.

Udvalgets forslag må påregnes at medføre lovinitiativer inden for

handelsuddannelsesområdet. Også evalueringen af

HTX-forsøgsuddannelsen kan forventes fulgt op af lovinitiativer.

Ved udformningen af en lovstruktur, som den her skitserede med en

»skolelov« og et begrænset antal »uddannelseslove« er der lagt

vægt på at præcisere Folketingets og undervisningsministerens

rolle og virkemidler i den overordnede styring af de mangeartede

uddannelser inden for erhvervsskolernes virkefelt.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser

Statens samlede udgifter til erhvervsskolernes virksomhed udgør i

alt 4,5 mia. kr. på finanslovforslaget for 1988.

Selve finansieringsreformen forudsættes at være udgiftsneutral i

overensstemmelse med sædvane ved omlægningen af offentlige

tilskud m.v.

Uddannelsesreformen medfører, at lærlinge- og efg-uddannelserne samt

de grundlæggende teknikeruddannelser sammenlægges i væsentligt

færre uddannelser og samles under et fælles regelsæt. Dette

indebærer også en forenkling af skolernes virksomhed. Samtidig

gennemføres en gennemgribende reform af økonomistyringen af

erhvervsskolerne, som på længere sigt vil være en meget væsentlig

administrativ lettelse for skolerne.

Imidlertid vil den samlede reform også decentralisere væsentlige

uddannelsesmæssige og økonomiske beslutninger til skolerne, der

forudsætter en styrkelse af skolernes ledelsesmæssige kapacitet i

bred forstand samt nyudvikling af administrative systemer.

Alt i alt skønnes der netto at være behov for 120 årsværk, svarende

til et gennemsnit på 1 årsværk pr. skole.

De tilhørende udgifter til løn og drift skønnes at være 50 mio. kr.

på årsbasis fra 1990, mens der i 1989 skønnes at være behov for

25 mio. kr. til skolernes lokale forberedelse af den nye og mere

selvstændige virksomhed.

På længere sigt forudsættes decentraliseringen til skolerne at

indebære en væsentlig aflastning af centraladministrationen i

Undervisningsministeriet. I de nærmeste år forestår imidlertid et

meget betydeligt merarbejde i forbindelse med gennemførelsen af

det samlede reformkompleks, der omfatter ca. 400

erhvervsuddannelser og nye styringsregler i forhold såvel til de

centrale rådgivende organer som til erhvervsskolerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1

Til stk. 1

Erhvervsskoler er handelsskoler og tekniske skoler, men også andre

uddannelsesinstitutioner vil kunne inddrages under denne lovs

bestemmelser og godkendes som erhvervsskoler.

På erhvervsskolerne undervises der inden for

erhvervsuddannelseslovens område, jf. det samtidig fremsatte

forslag til lov om erhvervsuddannelser.

Der vil tillige som hidtil skulle undervises i f.eks. følgende

tilgrænsende uddannelser:

- HTX

- HHX

- korte videregående teknikeruddannelser

- handelsuddannelser

- deltidsuddannelser som merkonom-, teknonom- og datanomuddannelserne

- enkeltfagskurser

- kursus til uddannelse til ledere af håndværksvirksomheder

- uddannelse af boligkonsulenter

- uddannelse af gas-, vand- og sanitetsmestre

- videregående uddannelse af faglærte malere.

Herudover vil erhvervsskolerne undervise i henhold til

efteruddannelsesloven samt have aktiviteter inden for

indtægtsdækket virksomhed af forskellig art, f.eks. særligt

virksomhedstilpassede kurser, salg af konsulentydelser og bank-

og sparekassekurser. Erhvervsskolerne vil også fortsat have

undervisningsopgaver i henhold til lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, især vedrørende efteruddannelse af

faglærte.

Til stk. 2

Skolerne skal som hidtil følge de regler, som

undervisningsministeren fastsætter med hjemmel i denne eller

andre love vedrørende undervisningen m.v. ved de pågældende

uddannelser og aktiviteter. Bestemmelsen indeholder bl.a. hjemmel

for ministeren til at udstede uddannelsesbekendtgørelser. Dette

vil der være behov for at udnytte, for så vidt angår de

uddannelser, som endnu ikke har egen uddannelseslov, f.eks. HHX,

HTX og kunsthåndværkeruddannelsen.

Den nuværende lovhjemmel for disse uddannelser findes (bl.a.) i lov

om undervisningen på de godkendte handelsskoler og lov om

godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester-

og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler. For så vidt

angår de regler, som følger af anden lovgivning, kan nævnes

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Til § 2

Til stk. 1 og 2

Skolerne skal fortsat etableres som selvejende institutioner med

vedtægter godkendt af undervisningsministeren. Vedtægterne skal

som hidtil indeholde regler bl.a. om bestyrelsens sammensætning,

virke og opgaver, regler om regnskab og tegningsret, regler om

lederens opgaver samt fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse.

Øvrige vilkår for godkendelse kan f.eks. være lokale- og

udstyrskrav, forsvarlige undervisningsplaner og kvalificerede

lærerkræfter, samt at skolen er organiseret på et betryggende

økonomisk grundlag.

Der foregår i ministeriet et landsomfattende analyse- og

prognosearbejde med henblik på en kortlægning af uddannelses-,

kvalifikations- og beskæftigelsesbehov. Resultaterne heraf udgør

grundlaget for godkendelsen af erhvervsskoler. Godkendelsen sker

efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Undervisningsministeriets regler om vedtægternes indhold kan have

form af et sæt standardvedtægter. I denne forbindelse vil de

nuværende standardvedtægter blive ændret på visse punkter med

henblik på at opnå større selvbestemmelse for bestyrelserne. jf.

de almindelige bemærkninger.

Til stk. 3

Såfremt der ikke længere er behov for en skole - f.eks. på grund af

manglende elevtilgang eller ændrede krav til arbejdskraftens

kvalifikationer - kan ministeren tilbagekalde godkendelsen. Det

samme kan ministeren, hvis vilkårene for godkendelsen ikke

opfyldes eller ikke længere er opfyldt. Godkendelsen bortfalder

uden videre, såfremt elevtilgangen falder i en sådan grad, at

skolen må lukke af økonomiske årsager, jf. dog stk. 4.

Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis de fastsatte

regler eller meddelte påbud i øvrigt ikke overholdes af skolen.

Til stk. 4

Bestemmelsen tager sigte på en situation, hvor en skoles bestyrelse

- f.eks. af økonomiske årsager - har truffet beslutning om at

nedlægge en skole, men hvor ministeren skønner, at der fortsat er

et behov for at opretholde skolen, jf. stk. 1.

I sådanne tilfælde vil ministeren kunne modsætte sig, at skolen

nedlægges, og ministeren vil i medfør af § 12, stk. 4, kunne yde

skolen ekstraordinære lån eller tilskud samt fastsætte eventuelle

særlige vilkår for skolens videreførelse, herunder eventuelt

kræve en hel eller delvis reorganisation af skolens bestyrelse.

Til § 3

Bestemmelsen skal sikre, at nedlagte skolers formue efter

undervisningsministerens bestemmelse anvendes til undervisnings-

og uddannelsesformål inden for erhvervsuddannelserne. Ministeren

vil med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg kunne træffe

bestemmelse om formuens anvendelse inden for andre

uddannelsesområder.

Til § 4

Med henblik på at være med til at sikre, at skolerne løbende følger

regler og bestemmelser og tilbyder eleverne en forsvarlig

undervisning, fører Undervisningsministeriet tilsyn med skolerne

og yder pædagogisk vejledning m.v., der kan bidrage til, at

skolerne lever op til deres formål. Ministeriet kan indhente

oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne og institutionens

drift i øvrigt til brug ved tilsynet.

Til kapitel 2

Til § 5

Med hensyn til bestyrelsens udvidede kompetence henvises til de

almindelige bemærkninger.

Til stk. 2

Bestyrelsesmedlemmernes antal kan variere fra den ene skole til den

anden afhængig af skolens virkefelt. Amtsrådet og

kommunalbestyrelser i skolens lokalområde udpeger (mindst) et

medlem hver. Med henblik på at sikre den bedst mulige

tilrettelæggelse af udddannelsesudbud i relation til det lokale

arbejdsmarkeds behov bør der så vidt muligt være personsammenfald

mellem et eller flere af bestyrelsens medlemmer og medlemmer af

arbejdsmarkedsnævnet.

Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter skal være ligeligt

repræsenteret og have tilknytning til det geografiske område og

det arbejdsmarked, som skolen dækker, ligesom de så vidt muligt

tilsammen skal dække skolens virkefelt, jf. §§ 7 og 8, samt have

tilknytning til det lokale arbejdsmarked.

Flertallet af de i dag godkendte erhvervsskoler har ligelig

repræsentation af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter,

men der er ikke hjemmel til efter de hidtil gældende regler at

kræve dette. Det er inden for handelsskoleområdet, der endnu

findes nogle skoler uden ligelig repræsentation af arbejdsgiver-

og arbejdstagerrepræsentanter.

Bestyrelsesmedlemmerne skal så vidt muligt dække skolens virkefelt.

Der tænkes ikke blot på erhvervsuddannelserne, men også på de

øvrige uddannelser og aktiviteter, skolen tilbyder, dog således

at hvert uddannelses- og aktivitetsområde ikke kan forvente en

særlig repræsentant. Bestyrelsen skal normalt bestå af 6-12

medlemmer, og vedtægterne fastsætter, at formandens stemme er

afgørende ved afstemninger med stemmelighed.

Bestyrelsesrepræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere skal

forstås i vid forstand og repræsentere organisationer, foreninger

og virksomheder med de fornødne uddannelsesinteresser. For så

vidt angår handelsskoler, hvis vedtægter er godkendt inden den 1.

juli 1988, kan bestyrelsen beslutte, at de gældende bestemmelser

i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat finder

anvendelse, jf. § 30, stk. 3.

Bestyrelsens vedtagelse af vedtægter og indstilling til

Undervisningsministeriet om godkendelse heraf må tages som udtryk

for, at man finder skolens faglige område dækket.

Det vil normalt være hensigtsmæssigt at optage en bestemmelse i

vedtægterne om, at bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode

af 4 år, og at genvalg kun kan finde sted en gang.

Ministeriet har hidtil i visse tilfælde udpeget en repræsentant til

bestyrelsen som overtalligt medlem. Denne praksis vil ikke blive

videreført, jf. dog § 10, stk. 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til stk. 3

Bestemmelsen sikrer, at skolens lærere, elever og teknisk

administrative personale repræsenteres med hver 1 repræsentant i

bestyrelsen, dog uden stemmeret.

Til stk. 6

For skoler med et mere atypisk uddannelsesbillede, f.eks.

kunsthåndværkerskolerne, kan der være grund til at fravige reglen

i stk. 2, for så vidt angår den kommunale repræsentation,

ligeligheden arbejdsgiver- og arbejdstagersiden imellem eller for

at give adgang for særlig repræsentation.

Til § 6

Bestyrelsen varetager skolens overordnede ledelse og fastlægger det

årlige program for skolens virksomhed, ligesom budget og regnskab

skal godkendes af bestyrelsen efter indstilling fra skolens leder.

Det årlige program, herunder valgfag, for skolens virksomhed

udarbejdes på grundlag af en vurdering af

- uddannelser som er pålagt/godkendt af Undervisningsministeriet

- de uddannelsessøgendes uddannelsesønsker

- andre uddannelsestilbud i lokalområdet

- den lokale erhvervsstruktur og udviklingstendenserne i denne

struktur for så vidt angår beskæftigelse og kvalifikationskrav

- mål og rammer i de enkelte erhvervsuddannelser

- skolens ressourcer, herunder kvalifikationsprofilen i skolens

lærerkorps og udstyr, samt samarbejdsaftaler med andre skoler og

virksomheder.

Programmet er udtryk for skolens uddannelsesprofil og skal således

oplyse om såvel uddannelsestilbud i henhold til forslag til lov

om erhvervsuddannelser, jf. § 7, som grund-, efter- og

videreuddannelsestilbud, jf. § 8.

Skolen skal i sit udbud af valgfag tilbyde fag, der er af betydning

for elevernes kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i

skolens lokalområde.

I samarbejde med det enkelte uddannelsesudvalg, skal skolen tilbyde

valgfag, der inden for den enkelte uddannelse knytter sig til den

særlige karakter, lokalområdets erhvervsvirksomheder

repræsenterer - naturligvis uden at dette har konsekvenser for

uddannelsens landsdækkende erhvervskompetence.

Det årlige program indeholder en uddybet fortegnelse over skolens

samlede uddannelsestilbud, herunder valgfag, og virksomhed i

øvrigt.

Det forudsættes, at det årlige program umiddelbart efter vedtagelsen

meddeles arbejdsmarkedsnævnet til orientering.

De undervisningsplaner, der udarbejdes på skolen i samarbejde mellem

det enkelte uddannelsesudvalg og de fagkyndige lærere, revideres

ikke nødvendigvis årligt, men i takt med at den enkelte

uddannelse undergår forandringer og tilpasninger til udviklingen

inden for vedkommende erhvervssektor. Der tilsigtes ikke herved

ændringer i lærernes metodefrihed i selve undervisningen.

Til § 7

Efter bestemmelsen i stk. 1 træffer bestyrelsen beslutning om,

hvilke godkendte erhvervsuddannelser, erhvervs- og

uddannelsesorienterende kurser og supplerende kurser skolen

tilbyder i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Skolens leder

udarbejder indstilling herom.

Denne bestemmelse danner i sammenhæng med bestemmelserne i stk. 2-5

grundlaget for, at det påhviler skolens bestyrelse at komme med

udspillet til skolens uddannelsesprofil på dette område.

Bestyrelsen bestemmer således hvilke af de ved skolen godkendte

uddannelser, som konkret skal udbydes det pågældende år.

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan undervisningsministeren i særlige

tilfælde pålægge skolen at gennemføren en eller flere bestemte

erhvervsuddannelser.

Denne bestemmelse er medtaget, fordi der vil være uddannelser, som

nok modsvarer et tilstrækkeligt behov, målt på landsplan, men som

på den anden side ikke har fornøden tilslutning eller selvstændig

interesse for nogen skoles lokalområde i et sådant omfang, at en

skole af egen drift vil tage uddannelsen på sit program.

I sådanne særlige tilfælde eller hvis der i øvrigt dokumenteres

mangel på uddannelsespladser af en bestemt art i en del af

landet, kan ministeren give skolen pålæg ud fra hensynet til at

sikre et hensigtsmæssigt landsdækkende udbud og eventuel

spredning af uddannelserne geografisk. Samtidig kan

undervisningsministeren fastsætte et garantiminimum for den

elevtilgang, som skolen får tilskud til, jf. § 19, stk. 3, i

forslag til lov om erhvervsuddannelser.

Såfremt bestyrelsen ønsker at udbyde erhvervsuddannelser, som ikke

tidligere er godkendt ved skolen, skal undervisningsministerens

forudgående godkendelse indhentes efter bestemmelsen i stk.

3, jf. dog muligheden efter stk. 5 til at udbyde en

erhvervsuddannelse med efterfølgende godkendelse.

Efter bestemmelsen i stk. 4 sker godkendelse i henhold til stk. 3 af

oprettelse af yderligere erhvervsuddannelser ved de enkelte

skoler samlet en gang årligt efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet. Indstillingen baseres på en

landsomfattende opgørelse af det forudgående års udbud og

efterspørgsel. Undervisningsministeren sikres herved mulighed for

at udøve en overordnet styring af skolernes nye udbud af

erhvervsuddannelser.

Det foreslås i stk. 5, at en skole uden forudgående godkendelse

efter stk. 3 og 4 skal have mulighed for at udbyde en enkelt

erhvervsuddannelse på sit program. Godkendelse efter stk. 4 skal

dog indhentes efter senest 2 år. Skolerne får herved en mulighed

for at afprøve grundlaget for den pågældende erhvervsuddannelse

ved skolen.

Den foreslåede bestemmelse giver bestyrelserne en ny frihed og et

øget ansvar, idet skolerne hidtil kun har kunnet optage

uddannelser på deres programmer efter ministeriets godkendelse i

hvert enkelt tilfælde. Den gamle ordning skal dog efter forslaget

fortsat gælde for andre tilskudsberettigede uddannelser end

uddannelser efter erhvervsuddannelsesloven, jf. forslagets § 8 og

bemærkningerne hertil.

Det tilsigtes med forslaget, at skolen i højere grad end nu kan

foretage en løbende tilpasning mellem sit undervisningsprogram og

de lokale behov, som kommer til udtryk i elevønsker og i

virksomhedernes udbud af praktikpladser i lokalområdet.

Den øgede frihed for bestyrelsen har sammenhæng med såvel den frie

adgang til erhvervsuddannelserne (jf. § 6) som den nye

tilskudsordning (jf. § 19) i forslag til lov om

erhvervsuddannelser, hvorefter skolerne modtager et tilskud pr.

elev til dækning af undervisningsudgifter ved

erhvervsuddannelserne. Bestemmelsen har også sammenhæng med § 9 i

forslaget til erhvervsuddannelseslov, hvorefter skolen har pligt

til - bortset dog fra helt særlige tilfælde - at undervise de

elever, der tilmelder sig til de uddannelser, skolen udbyder, og

som efter bestemmelser i erhvervsuddannelsesloven har krav på at

blive undervist. Skolen kan ikke frigøre sig fra denne

forpligtelse over for elever, der er tilmeldt skolen og er i gang

med et flerårigt uddannelsesforløb, selv om bestyrelsen

beslutter, at den pågældende uddannelse ikke længere skal udbydes

af skolen. En sådan beslutning har derfor kun virkning for den

fremtidige elevtilgang. Skolens forpligtelse i forhold til

afløbet af tidligere års elevtilgang kan eventuelt opfyldes ved,

at skolen drager omsorg for, at eleverne undervises på en anden

skole, jf. § 9, stk. 1, i forslaget til erhvervsuddannelseslov.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Skolerne kan samarbejde indbyrdes om udbuddet af uddannelserne og

om fordelingen af eleverne mellem flere skoler med samme

uddannelse inden for regler fastsat af undervisningsministeren.

Til § 8

Til stk. 1

Bestemmelsen giver adgang til, at øvrige uddannelsesaktiviteter kan

optages på den enkelte skole for at tilgodese lokalområdets

adgang til grund-, efter- og videreuddannelse inden for

erhvervsskolens område. Det kan bl.a. være

enkeltfagsundervisning, merkonom-, teknonom-,

datanomuddannelserne, videregående teknikeruddannelser i henhold

til teknikerloven, kursus for kedelpassere, kloakmesterkurser,

kursus for arbejdsstudieteknikere, driftslederkurser for gartnere

og lignende afhængig af lokalområdets erhvervsstruktur.

Til stk. 2

I modsætning til uddannelsesaktiviteter i henhold til lovforslagets

§ 7 kan de her omtalte uddannelsesaktiviteter kun tilbydes af

skolen, når undervisningsministerens godkendelse er indhentet,

såfremt uddannelsen udløser tilskud fra staten jf. herved også

forslagets § 14, stk. 2.

Til stk. 3

I forbindelse med iværksættelse af anden uddannelsesaktivitet mod

indtægtsdækning skal regler fastsat i henhold til § 17 følges.

Uddannelsesaktiviteterne kan være:

- efteruddannelse af faglærte og andre

- særligt virksomhedstilpassede kurser

- salg af konsulentydelser

- bank- og sparekassekurser

- kurser for told- og postetaterne

- kurser i forbindelse med virksomheders systemeksport

- enkeltfagskurser

Til § 9

Til stk. 1

Den ansættende og afskedigende instans er skolens bestyrelse.

Bortset fra lederstillingen, afgiver lederen indstilling

vedrørende alt personale på skolen. Skolen skal følge de af

Undervisningsministeriet herom fastsatte regler.

Til stk. 2

Ifølge forslaget kan bestyrelsen fastsætte nærmere retningslinier

for lederens virksomhed og kan herunder bemyndige lederen til at

udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen. Der er hermed

især tænkt på, at bestyrelsen kan bemyndige lederen til at

ansætte og afskedige skolens personale samt til at tilrettelægge

skolens undervisningsplaner.

Til § 10

Til stk. 1

Bestyrelsens overordnede ansvar fastslås her. For

bestyrelsesmedlemmerne gælder dansk rets almindelige

erstatningsregler. De hæfter i øvrigt ikke personligt for skolens

økonomiske forpligtelser.

Til stk. 2

Med henblik på at have mere graduerede sanktionsmuligheder end en

tilbagekaldelse af skolens godkendelse eller tilbageholdelse af

tilskud foreslås det, at undervisningsministeren, når en

bestyrelse ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om

berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan beslutte at sætte

skolen under større eller mindre administration, og dermed

fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele heraf.

Undervisningsministeren kan også beslutte, at bestyrelsen skal træde

tilbage og dermed pålægge de udpegende myndigheder og

organisationer at udpege nye medlemmer.

Til § 11

Til stk. 1

Ud over de direkte i loven omtalte opgaver for lederen indebærer

ansvaret for den daglige ledelse, at lederen varetager opgaver

som arbejdsfordeling, personaleudvikling m.v.

Udvikling og udbud af særlige lokale valgfag skal ske i et

samarbejde mellem skolen og det enkelte uddannelsesudvalg for

dermed at sikre såvel det lokale islæt som den landsdækkende

erhvervskompetence af den pågældende uddannelse som helhed.

Til kapitel 3

Kapitel 3 indeholder de bestemmelser om tilskud til

erhvervsskolerne, der ikke er specifikke for enkelte

uddannelsesområder i henhold til særlige uddannelseslove, jf.

forslag til lov om erhvervsuddannelser § 19.

Til § 12

Til stk. 1

Efter forslaget yder undervisningsministeren et årligt fastsat

rammetilskud til dækning af de enkelte skolers fællesudgifter til

bygningsdrift, administration, skolehjem m.v. Også andre

udgifter, der ikke hensigtsmæssigt kan fordeles på de enkelte

uddannelsesgrupper, vil være omfattet af bestemmelsen.

Når man har valgt at yde særlige rammetilskud til disse

udgiftsområder, skyldes det dels, at skolerne på de pågældende

områder kan have ret varierede udgiftsbehov, f.eks. afhængigt af

om man råder over egne eller lejede bygninger, renteudgifter til

lån i bygninger m.v., dels at de pågældende udgiftsområder i høj

grad kan betragtes som faste basisudgifter inden for det enkelte

finansår, der kun i mindre udstrækning vil påvirkes af udsving i

elevtallene.

Set over flere finansår vil der være bedre muligheder for at

tilpasse fællesudgifterne til skolens aktivitet, og det er da

også forudsat, at der ved fastlæggelsen af de årlige rammetilskud

kan tages hensyn til skolernes forventede uddannelsesaktivitet

inden for de tilskudsberettigede uddannelser, f.eks. således at

skoler med fald i aktiviteten forudsættes at formindske

lokaleforbruget gennem indskrænkning af lejemål, udlejning af

lokaler eller anvendelse af lokaler til indtægtsdækket formål.

Omvendt ved øget uddannelsesaktivitet.

Under rammetilskuddet til fællesudgifter kan også henføres

eventuelle udgifter, der ikke hensigtsmæssigt kan indregnes i

tilskuddene for de enkelte uddannelsesområder. Det kan f.eks.

dreje sig om regulering af skolens samlede tilskud under hensyn

til lærernes gennemsnitlige lønanciennitet og aftalemæssige

aldersbestemte reduktionsordninger. Det kan også være udgifter,

der er forbundet med undervisning af elever med særlige behov.

Til stk. 2

Staten kan som hidtil yde lån på indtil 5/6 af bygningers

opførelsesværdi eller købesum i forbindelse med opførelse, til-

og ombygninger eller køb af bygninger.

Skolerne må skaffe den resterende del via egenkapitalen eller fra

anden side. Det er normalt kommunerne og amtskommunerne, der

finansierer den resterende del af værdien, dvs. med 1/6,

eventuelt mere, hvis staten ikke har kunnet afsætte de nødvendige

lånemidler.

Statens lån til byggeri m.v. ydes i øvrigt normalt først, når de

størst mulige offentlige lån m.v. er optaget.

Til stk. 3

Bestemmelsen muliggør, at undervisningsministeren kan yde lån til

investeringsudgifter ved skolerne, som i princippet dækkes via

tilskudstaksterne, jfr. stk. 5. Det er således meningen, at der i

tilskudstaksterne for de direkte undervisningsudgifter skal indgå

beløb til anskaffelser af apparatur. Disse beløb vil blive

fastsat under hensyn til apparaturbehovene for de pågældende

uddannelsesgrupper og en forventet gennemsnitlig levetid for

udstyret. Den enkelte skole kan imidlertid være i en situation,

hvor det er ønskeligt eller nødvendigt at foretage særligt store

investeringer inden for et enkelt finansår. I dette tilfælde kan

undervisningsministeren yde lån til investeringen. Der kan også

tænkes ydet lån til andre investerings- eller udviklingsformål,

hvis det kan dokumenteres, at skolerne gennem den pågældende

investering eller aktivitet kan forbedre sin fremtidige

økonomiske situation.

Ordningen muliggør, at skolerne overtager et selvstændigt ansvar for

de apparaturanskaffelser, der hidtil har været styret af

Undervisningsministeriet, jf. også § 33.

Til stk. 4

Det nye tilskudssystem forudsætter, at der tillægges de enkelte

skoler et selvstændigt ansvar for skolens økonomi, herunder for

at skolen er likvid. Det betyder, at skolerne løbende bør

budgettere med en væsentlig sikkerhedsmargin og f.eks. forud for

hvert finansår tage stilling til, hvor mange faste lærere der kan

være ansat, og anvendelsen af deltidsansatte lærere.

Der kan imidlertid opstå situationer, hvor skolen er kommet ud i en

vanskelig økonomisk situation. F.eks. kan tilgangen til

uddannelserne ved en skole falde helt uventet, så det bliver

nødvendigt at afskedige faste lærere. Også i disse situationer må

opsigelsesvarsler naturligvis overholdes. Skolen kan derfor få

behov for et ekstra tilskud til lærerlønnen i opsigelsesperioden.

Andre situationer kan være mere selvforskyldte, men ekstra

tilskud kan alligevel blive nødvendige, for at skolen kan

gennemføre de igangsatte uddannelser på et forsvarligt niveau. I

disse tilfælde forudsættes det (i overensstemmelse med hidtidig

praksis), at Undervisningsministeriet kan yde ekstra lån eller

tilskud, men det foreslås samtidig, at sådanne lån eller tilskud

betinges af, at skolen omlægger sin aktivitet med henblik på

forbedring af økonomien. Undervisningsministeriet kan i

kritisable situationer også kræve ændringer i skolens ledelse,

jf. § 10, stk. 2. Disse særlige lån eller tilskud kan kun ydes,

hvis det er nødvendigt af hensyn til eleverne.

Til stk. 5

I henhold til forslagets stk. 5 kan undervisningsministeren efter

forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om

vilkår for ydelse og afvikling af lån samt om ydelse af tilskud i

henhold til stk. 2-4. Der vil herunder kunne fastsættes vilkår

for afvikling af lån over tilskud i henhold til §§ 12, stk. 1,

13, stk. 1, og 14, stk. 1, i dette lovforslag og over tilskud i

henhold til § 19 i forslag til lov om erhvervsuddannelser. Der

tænkes derimod ikke på afvikling over tilskud til forsøgs- og

udviklingsarbejde.

Til § 13

Til stk. 1

De foreslåede regler afviger ikke væsentligt fra de nugældende. Det

er med bestemmelsen ikke tanken at forhindre, at overskydende

kapacitet udnyttes af andre end elever i tilskudsberettigede

uddannelser, jf. § 17.

Til stk. 2

Forslaget indebærer, at undervisningsministeren kan fastsætte

takster for elevbetaling bl.a. afhængig af, om eleverne befinder

sig i et ansættelsesforhold med deraf følgende indtægter, og om

eleven er forsørger.

Til § 14

Til stk. 1

Hvis der ikke i de enkelte uddannelseslove er fastsat særlige

bestemmelser om tilskud til de pågældende uddannelser, ydes der i

henhold til § 14 rammetilskud til de direkte

undervisningsudgifter ved uddannelser, som af

undervisningsministeren er godkendt som tilskudsberettigede.

Foreløbig findes der finansieringsregler i lov om efteruddannelse,

og de uddannelser, der er omfattet af forslag til lov om

erhvervsuddannelser, vil have særlige tilskudsbestemmelser med

lovbundne tilskud. De igangværende lærlinge-, efg- og

grundlæggende teknikeruddannelser vil modtage rammetilskud,

indtil de er afviklede.

Det er hensigten, at kriterierne for fordelingen af rammetilskud til

de direkte undervisningsudgifter skal være de samme som ved

erhvervsuddannelser med lovbundne tilskudstakster. Dvs. at

fordelingskriterierne vil være antal årselever og takster pr.

årselev for større uddannelsesgrupper, jf. bemærkningerne til §

19, stk. 1 og 2, i forslag til lov om erhvervsuddannelser. Det

bør dog bemærkes, at når der er tale om rammetilskud, kan der

ikke blive tale om samme nøjagtige tilpasning i løbet af

finansåret mellem faktisk antal årselever og samlet tilskud som

ved de uddannelser, der får lovbundne tilskud.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver undervisningsministeren mulighed for at

fastlægge, hvilke skoler der kan tilbyde de enkelte uddannelser

med rammetilskud, og hvor mange elever der kan ydes tilskud til

ved de enkelte skoler og uddannelser. Bestemmelsen er således en

forudsætning for, at undervisningsministeren kan styre

fordelingen af rammetilskud inden for de givne

tilskudsbevillinger.

Til § 15

Det er fortsat en generel tilskudsbetingelse, at skolerne følger de

af Finansministeriet fastsatte og aftalte bestemmelser om løn- og

ansættelsesvilkår for personalet. Men inden for disse rammer vil

skolerne i overensstemmelse med den generelle decentralisering af

opgaver og beslutninger få det fulde ansvar for ansættelse og

afskedigelse af personale.

Skolerne vil herunder frit kunne oprette stillinger, men

klassificeringen af stillinger (aflønning m.v.) følger de for

statsinstitutioner gældende regler.

Denne decentralisering af beslutninger om personaleforbrug og

personalesammensætning muliggøres af, at skolerne får samme

tilskud, uanset hvilket forbrug og hvilken sammensætning der

vælges. Skolernes handlefrihed er her begrænset af de økonomiske

rammer, dvs. bloktilskud og egne indtægter, og skolerne må

yderligere disponere ud fra, at tilskud og indtægter kan ændres

afhængigt af elevtilgang m.v. Intentionerne på længere sigt er

også gennem mere fleksible lønsystemer at overlade skolerne et

større ansvar for den individuelle lønfastsættelse, men således

at skolerne bærer det fulde ansvar for egne beslutninger.

Den uddannelsesreform, der foreslås i forslag til lov om

erhvervsuddannelser, vil i sig selv kræve ændringer i lærernes

tjenestetidsaftaler, der på nogle punkter er forskellige for

lærlinge-, efg- og grundlæggende teknikeruddannelser. Det vil

blive tilsigtet, at skolerne under hensyn til de faglige krav i

uddannelserne skal kunne anvende sit samlede lærerkorps

fleksibelt på tværs af uddannelserne.

Til § 16

For øjeblikket gælder, at der opkræves et indskrivningsgebyr ved

enkeltfagskurser, mens der ved de fleste deltidsuddannelser ved

erhvervsskolerne (f.eks. merkonom- og teknonomuddannelserne,

værkstedsfunktionæruddannelserne og tilsynsteknikere) ydes

tilskud svarende til 84 pct. af udgifterne, jf. § 6, stk. 1, i

lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt

maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse

skoler. For datanomuddannelsen ydes der dog 100 pct. tilskud til

udgifterne.

Reglen om 84 pct.s tilskud er vanskelig at administrere. Man kan

først efterfølgende opgøre udgifterne ved de pågældende

uddannelser, idet udgifterne bl.a. omfatter andele af skolens

fællesudgifter. Derfor foreslås det, at undervisningsministeren

kan fastsætte regler om deltagerbetaling ved tilskudsberettigede

enkeltfagskurser og deltidsuddannelser, således at betalingen

dækker forskellen mellem de samlede udgifter til undervisningen

og tilskuddet. Efter ønske fra skolerne skal de enkelte skoler

selv fastlægge betalingens størrelse ved de uddannelser, hvor der

efter de fastsatte regler kan opkræves betaling.

Undervisningsministeren vil dog fastsætte en beregningsmæssig

betaling som grundlag for fordeling af tilskud til uddannelserne,

jf. bemærkningerne til § 19, stk. 2. Med denne ordning opnås, at

skolerne som hidtil får mulighed for at tilpasse betalingen til

de faktiske udgifter ved undervisningen.

Til § 17

Bestemmelsen tager sigte på dels efteruddannelser under

Arbejdsministeriets lovgivning, dels på andre aktiviteter, der

udføres for fremmede rekvirenter, der også kan være andre

erhvervsskoler. Reglerne udformes af undervisningsministeren

efter samråd med finansministeren. Udgangspunktet vil være de

regler om indtægtsdækket virksomhed, der gælder for

statsinstitutioner.

Til § 18

De ordinære tilskudssatser for uddannelserne under denne lov skal

dække normale undervisningsudgifter, herunder muligheder for

løbende pædagogisk og faglig ajourføring af uddannelserne.

Derimod kan der være særlige udgifter til udvikling af nye

uddannelser og etablering af forsøgshold samt til etablering af

uddannelser, der ikke kan rummes inden for denne lovs ordinære

tilskudssatser. For at fremme fornyelser i uddannelserne -

specielt i relation til nye arbejdsmarkedsbehov og den

teknologiske udvikling - ønskes der afsat særlige tilskudspuljer

til udviklings- og forsøgsvirksomhed, der normalt vil blive

fordelt efter rådgivning fra uddannelsesråd m.v. Forslag til lov

om erhvervsuddannelser, lov om efteruddannelse og lov om

videregående teknikeruddannelser m.v. indeholder særskilte

bestemmelser herom. Bestemmelsen i § 18 dækker de øvrige

uddannelser på erhvervsskolerne.

Til § 19

Til stk. 1

Bestemmelsen udvider skolernes dispositionsmuligheder væsentligt i

forhold til hidtidige regler.

For det første vil tilskuddene i overensstemmelse med skolernes

status som selvejende institutioner blive ydet uden opdelinger i

lønudgifter og andre udgifter, og uden personalerammer. Denne

frigørelse for de statslige dispositionsregler gælder både de

lovbundne tilskud og rammetilskuddene, idet skolerne må have

mulighed for at udnytte lærerkræfter, lokaler m.v. fleksibelt på

tværs af uddannelsesopdelingerne.

For det andet vil skolerne få udvidede muligheder for selvstændigt

at disponere over de samlede tilskud til de tilskudsberettigede

uddannelser og fællesudgifter.

Det er dog en betingelse, at skolerne opfylder de centrale

bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser, og

underviser det antal årselever inden for de enkelte

uddannelsesgrupper, som tilskuddene er betinget af.

Skolerne vil endvidere kunne opspare tilskud til anvendelse i

følgende finansår til de skoleformål, som tilskuddene er ydet

til. Også på dette område forudsættes en frigørelse fra de

statslige dispositionsregler, idet de opsparede tilskud ikke skal

søges overført på forslag til lov om tillægsbevilling for

finansåret. De frie muligheder for opsparing af tilskud vil dels

kunne give skolerne en nødvendig konsolidering i budgetteringen,

dels give mulighed for opsparing til investeringer m.v.

Til stk. 2

Bestemmelsen er begrundet i, at skolerne frit bør kunne anvende alle

indtægter udover de statslige tilskud.

Forslaget vil øge skolernes incitament til at opnå indtægter ud over

tilskuddene.

Kun indtægter, der er knyttet direkte til de enkelte uddannelser

(sædvanlig deltagerbetaling og salg af produkter i forbindelse

med undervisningen), vil blive fraregnet ved fastsættelsen af

tilskudssatser for de enkelte uddannelsesgrupper. For

fællesudgifternes vedkommende vil man så vidt muligt sigte mod,

at nettotilskuddet fastsættes i overensstemmelse med skolens

aktiviteter ved de tilskudsberettigede uddannelser, og ikke som

følge af, at skolen får flere indtægter.

Skolernes indtægter ved indtægtsdækket virksomhed, gaver m.v. vil

ikke blive fratrukket ved takstfastsættelsen.

Til § 20

Til stk. 1

De nærmere regler om tilskudsudbetalinger vil blive fastsat efter

forhandling med finansministeren, og således at skolerne forinden

høres om den tilsigtede procedure.

Hovedsigtet ved udformningen af regler om tilskudsudbetalinger m.v.

vil være at undgå, at skolerne løbende får udbetalt større

tilskud end hjemlet, og samtidig at sikre, at skolerne fleksibelt

kan få udbetalt tilstrækkelige tilskud til, at udgifter i

overensstemmelse med de faktiske elevtal kan dækkes.

Forudbetalingerne til skolerne vil blive begrænset mest muligt. Ved

fastsættelsen af tilskudsudbetalingssystemet vil

undervisningsministeren efter samråd med finansministeren tage

stilling til, om eventuelle overskydende tilskudsudbetalinger

skal forrentes.

Til stk. 2

Det faktiske antal årselever inden for de forskellige hovedgrupper

af uddannelser vil være den vigtigste størrelse i forbindelse med

Undervisningsministeriets regulering af tilskudsudbetalinger,

herunder eventuelt tilbageholdelse eller tilbagebetaling af

tilskud.

Oplysninger herom vil løbende kunne indhentes via det

skoleadministrative system, der er under udvikling ved

erhvervsskolerne, jf. bemærkningerne til § 21.

Til § 21

For at tilskudssystemet kan fungere hensigtsmæssigt og sikkert, skal

Undervisningsministeriet kunne indhente oplysninger hos skolerne.

Dette kan ske ved pålæg om, at skolerne anvender fælles

administrative systemer, der kan omfatte elevregistrerings-,

budget- og regnskabssystemer m.v. Der opnås herved en effektiv og

økonomisk informationsformidling mellem skolerne og ministeriet.

Systemerne udvikles i et samarbejde mellem skolerne og

Undervisningsministeriet efter forhandling med Finansministeriet.

Til kapitel 4

Idet skolernes økonomi overvejende finansieres ved statstilskud,

forudsættes revisionen tilrettelagt på basis af rigsrevisorlovens

§ 2, og dermed underlagt det direkte statslige revisionsansvar.

Med lovforslaget sker der en vidtgående decentralisering af

beslutningskompetencen til den enkelte skole. Dette indebærer et

selvstændigt ansvar for skolen og dens bestyrelse, ikke mindst

for de økonomiske dispositioner. Det er derfor

Undervisningsministeriets opfattelse, at det er vigtigt, at

skolen råder over sagkyndig regnskabsmæssig bistand. Dette er

baggrunden for, at det i lovforslagets § 23, stk. 2, foreslås, at

skolens årsregnskab skal attesteres af en statsautoriseret eller

registreret revisor, der herudover vil kunne rådgive skolens

leder og bestyrelsen på det regnskabsmæssige område. Udgifterne

til revision dækkes af statstilskuddet.

Til kapitel 5

Bestemmelserne i § 24, stk. 1-3, om befordringstilskud svarer i

princippet til § 13, stk. 1-3, i lov om erhvervsfaglige

grunduddannelser. I øvrigt bygger tilskudsordningen på, at

elever, der modtager løn under uddannelsen, selv afholder deres

befordringsudgifter.

De gældende bestemmelser om befordringstilskud til elever, der har

særlig store befordringsudgifter, som ikke dækkes af en

arbejdsgiver, og hvis størrelse står i misforhold til elevens

løn, opretholdes.

Det følger af de almindelige regler, at amtskommunernes afgørelser

om befordring efter stk. 1 ikke kan indbringes for

undervisningsministeren.

Til kapitel 6

Til § 25

Ved lovens gennemførelse ophæves lov om godkendelse af handelsskoler

m.v. og dermed lovhjemlen til at gennemføre suspension m.v. over

for det på erhvervsskolerne tjenestemandslignende ansatte

personale ligesom hjemlen for tjenestemandsretten til at behandle

sager vedrørende dette personale.

Bestemmelsen i § 25 er medtaget for at opretholde denne hjemmel.

Til § 26

Til stk. 1

I medfør af § 18, stk. 2, i forslag til lov om erhvervsuddannelser

kan undervisningsministeren efter indstilling fra

Erhvervsuddannelsesrådet godkende skoler, der ikke er

erhvervsskoler, institutioner og virksomheder til at meddele

bestemte erhvervsuddannelser. Bestemmelsen tager sigte på, at der

kan ydes tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter,

jf. § 19, stk. 4, i lovforslaget om erhvervsuddannelser, til

erhvervsuddannelsen på virksomheder samt på skoler, der ikke

henhører under Undervisningsministeriets ressort (f.eks.

Landtransportskolen og Skovskolen, der hører under henholdsvis

arbejdsministerens og landbrugsministerens ressort), eller på

skoler som er godkendt efter anden lovgivning (f.eks.

husholdningsskoler og landbrugsskoler).

For disse skoler m.v. gælder reglerne i dette lovforslag om tilskud

til skolehjem, om udbetaling af tilskud, om indhentning af

oplysninger og om regnskab.

Til stk. 2

Efter denne bestemmelse kan de samme skoler m.v. som nævnt i stk. 1

også godkendes til at give tilgrænsende erhvervsrettet

uddannelse, hvorved reglerne i lovforslagets § 13, § 16 og §§

20-23 finder anvendelse. Efter undervisningsministerens

bestemmelse kan der også helt eller delvis ydes tilskud til de

direkte undervisningsudgifter efter lovforslagets § 14.

Til uddannelser omfattet af stk. 1 eller 2 bør fællesudgifter som

hovedprincip afholdes efter de for skolen eller institutionen

almindeligt gældende støtteregler, men det vil være muligt at yde

tilskud helt eller delvis til marginale fællesudgifter efter

lovforslagets § 12, hvis det kan dokumenteres, at

uddannelsesaktiviteterne ikke kan rummes inden for de tilskud til

fællesudgifter, der er ydet efter anden lovgivning. Det vil

yderligere være en forudsætning, at det elevgrundlag, der følger

af uddannelse godkendt efter § 26, stk. 2, eller efter § 18, stk.

2, i lovforslaget om erhvervsuddannelser, udgør et væsentligt

antal i forhold til skolens eller institutionens øvrige elever.

Godkendelsen kan tilbagekaldes.

Til § 27

Muligheden efter denne bestemmelse for at tillade en uddannelse

sigter på de tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage en

godkendelse efter lovforslagets § 26 eller efter § 18, stk. 2, i

lovforslaget om erhvervsuddannelser. Dette medfører, at der ikke

stilles de samme formelle krav som til godkendelse, og

tilladelsen udløser derfor ikke tilskud.

Til § 28

Bestemmelsen er en lovfæstning af den hidtidige retstilstand,

hvorefter klager over f.eks. optagelse og meritoverførsel kan

indbringes for Direktoratet for Erhvervsuddannelserne.

Til kapitel 7

Til § 30

Efter stk. 4 kan regler, der er fastsat med hjemmel i lov om

godkendelse af handelsskoler m.v., i lov om undervisningen på de

godkendte handelsskoler og i lov om tekniske skoler m.v, indtil

videre forblive i kraft.

Bestemmelsen tager særligt sigte på regler om uddannelser som f.eks.

HHX og HTX, der ikke er omfattet af forslag til lov om

erhvervsuddannelser, og som endnu ikke har egen uddannelseslov.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 71, stk. 2, i forslag

til lov om erhvervsuddannelser.

Til § 31

Bestemmelsen tager sigte på, at der kan gennemføres overgangsregler

med hensyn til undervisning og drift, der skyldes, at loven

træder i kraft midt i et igangværende skoleår. Der vil også kunne

blive tale om en særlig overgangsordning, hvor der er fastsat

elevbetaling.

Til § 32

Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse, der tager sigte på, at der

kan ydes tilskud til afvikling af de efg-, lærlinge- og

grundlæggende teknikeruddannelser, der er igangsat i henhold til

den hidtidige lovgivning. Rammetilskuddet vil blive opført på de

årlige finanslove og vil blive fastsat efter principper, der

tilsigter, at statens nettobidrag til uddannelserne - målt i

sammenlignelige priser - ikke bliver ændret i forhold til de

hidtidige beløb.

Til § 34

Det forudsættes, at der som hidtil kan indgås aftaler mellem

undervisningsministeren og hjemmestyret i Grønland og på Færøerne

om samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet.

Versioner

1. 1988-05-21