1987 LSF 233 FORSLAG TIL LOV OM NEDLÆGGELSE AF STATSAMTERNE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00233@1988-05-21/da
Indhold
Statsamterne nedlægges med virkning fra den 1. januar 1990.
Bemærkninger til lovforslaget
Amtmændenes fjerprydede fagforening plejer at forsvare statsamternes
opretholdelse med henvisning til de familieretlige sager. Disse
bør imidlertid afgøres af byretterne. Det er urimeligt, at en
frederikshavnsk familie skal have dybt personlige sager afgjort
af statsamtet i Ålborg, når det er langt enklere at føre
drøftelserne og opnå afgørelsen på dommerkontoret i
Frederikshavn. Tilsynsrådsfunktionen bør ophøre, idet tilsynet
med kommunerne bør føres af indenrigsministeren.
Medlemmer af Fremskridtspartiet har tidligere fremsat et
bureaukratiforenklingsforslag med lignende indhold i form af et
forslag til folketingsbeslutning. Der henvises til
Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 1924 og 3086 samt
tillæg A sp. 1563.
Det forudsættes, at regeringen i tilfælde af lovforslagets
vedtagelse fremsætter lovforslag om de nødvendige lovændringer
som følge af vedtagelsen.
Henlæggelsen af statsamternes opgaver til andre myndigheder skal i
øvrigt bygge på forslagene i betænkningen vedrørende den
statslige administration på amtsplanet, afgivet af det af
indenrigsministeren den 29. juni 1972 nedsatte udvalg (Betænkning
nr. 731/1975).