1987 LSF 237 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS KOMMUNES STYRELSE (BYDELSRÅD)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00237@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 314
af 20. juni 1984, foretages følgende ændring:
Efter kapitel V indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel V a
Bydelsråd
§ 44 a. Der oprettes bydelsråd i Københavns Kommune.
Stk. 2. Indenrigsministeren træffer efter udtalelse fra
Borgerrepræsentationen bestemmelse om kommunens inddeling i
bydele og bydelenes navne.
§ 44 b. Bydelsrådenes medlemmer vælges for 4 år samtidig med valg
til Borgerrepræsentationen.
Stk. 2. Valgret til et bydelsråd har enhver, der har valgret til
Borgerrepræsentationen og bopæl i bydelen. Valgbar til et
bydelsråd er enhver, der har valgret til bydelsrådet, medmindre
vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt
omdømme gør ham uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf.
reglerne i den kommunale valglov.
Stk. 3. Ingen kan samtidig være medlem af Borgerrepræsentationen og
af et bydelsråd.
Stk. 4. Bydelsrådenes medlemmer vælges i øvrigt efter reglerne i den
kommunale valglov.
Stk. 5. Bydelsrådet træffer efter begæring fra et medlem beslutning
om fritagelse for medlemskab efter reglerne i den kommunale
valglov.
Stk. 6. Mister et medlem af bydelsrådet sin valgbarhed, bortfalder
hans mandat, jf. dog stk. 8.
Stk. 7. Bliver et medlem af et bydelsråd straffet, skal bydelsrådet
indberette dette til valgbarhedsnævnet, der afgør, om medlemmet
som følge heraf har mistet sin valgbarhed.
Stk. 8. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed af andre
grunde, afgøres af bydelsrådet. Når et medlem midlertidigt
opgiver sin faste bopæl i bydelen, kan det bestemmes, at han kun
skal udtræde af bydelsrådet, indtil han på ny tager fast bopæl i
bydelen.
§ 44 c. Bydelsrådets medlemstal, der skal være ulige og mindst 9 og
højst 21, fastsættes i en styrelsesvedtægt, der stadfæstes af
indenrigsministeren.
Stk. 2. Bydelsrådet kan beslutte, at et antal observatører uden
stemmeret deltager i møderne i de udvalg, der er nedsat af
bydelsrådet, eller ved behandlingen af bestemte sager.
§ 44 d. Bydelsrådene varetager de kommunale anliggender, der er
henlagt til rådenes selvstændige varetagelse efter stk. 2 eller
er henlagt til rådenes bestyrelse efter bemyndigelse fra
Borgerrepræsentationen. Herudover afgiver bydelsrådene udtalelser
til Borgerrepræsentationen efter dennes anmodning.
Stk. 2. Beslutning om, hvilke anliggender der skal henlægges til
bydelsrådenes selvstændige varetagelse, træffes af
Borgerrepræsentationen og godkendes af vedkommende minister efter
forhandling med indenrigsministeren. Det samme gælder beslutning
om ændringer heri.
Stk. 3. En godkendt beslutning optages i et bydelsregulativ, som
skal være tilgængeligt for kommunens beboere. Der bekendtgøres i
Lovtidende en meddelelse om den godkendte beslutning.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden
ved udarbejdelsen af bydelsregulativet og om bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 44 e. Bydelsrådenes afgørelser kan påklages til andre myndigheder
i samme omfang, som hvis de var truffet af Borgerrepræsentationen.
§ 44 f. For bydelsrådenes virksomhed gælder reglerne i § 4, § 7, §
8, § 9, § 10, stk. 2-3, § 11, § 13, stk. 1-2, § 14 og § 15, stk.
2-4.
Stk. 2. Så snart valget af formand har fundet sted, vælger
bydelsrådet blandt sine medlemmer en næstformand til at fungere i
formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i
hans forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget, og
foregår i øvrigt efter samme regler som dette.
Stk. 3. Ethvert medlem af bydelsrådet kan for dette indbringe
ethvert spørgsmål om bydelsrådets anliggender samt fremsætte
forslag til beslutninger herom. Udvalgene, jf. § 44 g, og
bydelsrådets formand skal meddele bydelsrådet de oplysninger,
dette forlanger, og er - med de begrænsninger, som er fastsat i
lovgivningen - i enhver henseende undergivet bydelsrådets
beslutninger.
Stk. 4. Når et medlem er forhindret i at deltage i det
konstituerende møde, kan de medlemmer, der er valgt på den
pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at
deltage i mødet.
Stk. 5. For bydelsrådets formand gælder reglerne i § 25, stk. 1.
Formanden kan på bydelsrådets vegne afgøre sager, som ikke tåler
opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 6. Bydelsrådet vedtager selv sin forretningsorden.
§ 44 g. Til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af
bydelsrådets anliggender kan bydelsrådet nedsætte stående udvalg,
hvis sammensætning og opgaver fastsættes i bydelsrådets
styrelsesvedtægt.
Stk. 2. For valg af stående udvalg og disses virksomhed gælder
reglerne i lov om kommunernes styrelse om kommunalbestyrelsens
stående udvalg, herunder reglerne om udvalgsformænd.
Stk. 3. Bydelsrådene kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af
bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller
rådgivende funktioner. Bydelsrådet bestemmer de særlige udvalgs
sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.
§ 44 h. Til bydelsrådenes medlemmer og formand ydes et vederlag,
hvis størrelse fastsættes af indenrigsministeren.
§ 44 i. Borgerrepræsentationen drager omsorg for bydelsrådenes
sekretariatsbetjening og tildeling af administration til de
opgaver, der henlægges til bydelsrådene.
§ 44 j. I forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet eller ved
tillægsbevilling specificerer Borgerrepræsentationen de poster,
som hvert enkelt bydelsråd råder over til varetagelse af sine
opgaver.
Stk. 2. Summen af de poster, som overlades til det enkelte
bydelsråds disposition, jf. stk. 1, udgør en samlet bevilling til
bydelsrådet. Borgerrepræsentationen kan dog bestemme, at poster,
som afsættes til særlige formål, kun må anvendes til disse formål.
Stk. 3. Bydelsrådene påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides.
De foretager indstilling til Borgerrepræsentationen, hvis
bevillinger derudover anses for nødvendige. Tillægsbevilling kan
ikke gives til udgifter, som bydelsrådet kunne have taget i
betragtning ved udarbejdelsen af sit budgetbidrag, jf. § 44 k,
stk. 1. Tillægsbevilling skal om fornødent gives til udgifter,
som følger af lov eller anden bindende retsforskrift.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler for
Borgerrepræsentationens meddelelse af bevillinger til
bydelsrådene.
§ 44 k. Bydelsrådene skal efter anmodning af magistraten og inden
for en frist, der fastsættes af denne, fremkomme med bidrag til
årsbudgettet og flerårige budgetoverslag for bydelsrådets
virksomhed.
Stk. 2. Bydelsrådene aflægger regnskab til Borgerrepræsentationen
inden en frist, som denne fastsætter. Bydelsrådenes regnskab
indgår i kommunens regnskab og revideres sammen med dette.
§ 44 l. Tilsynet med bydelsrådene varetages af indenrigsministeren.
Stk. 2. For tilsynet gælder reglerne i § 48 og §§ 48 a og b.«
§ 2
Forslag om revision af denne lov fremsættes for Folketinget i
folketingsåret 1995-96.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Bemærkninger til lovforslaget
Generelle bemærkninger
I forbindelse med vedtagelsen af den gældende styrelseslov for
København i 1977 blev der under udvalgsarbejdet fremsat ønske fra
et flertal i Borgerrepræsentationen om, at der i loven
indarbejdedes bestemmelser om bydelsråd. Imidlertid blev loven
vedtaget uden de foreslåede regler om bydelsråd. Der henvises til
Folketingstidende 1976-77, 2. samling, forhandlingerne sp. 286,
1309, 4875 og 5040, tillæg A sp. 917, tillæg b sp. 565 og tillæg
C sp. 327.
I 1985 nedsatte den daværende indenrigsminister et
embedsmandsudvalg, der fik følgende kommissorium: »Udvalget har
til opgave at tilvejebringe et materiale, der kan belyse behovet
for ændringer i styrelsesordningen for Københavns Kommune og
fordele og ulemper ved sådanne ændringer . . .«. I udvalgets
overvejelser skulle bl.a. indgå fordele og ulemper ved indførelse
af udvalgsstyre efter den kommunale styrelseslov og eventuel
henlæggelse af beslutningsmyndighed til lokalråd.
Embedsmandsudvalget afgav betænkning i sommeren 1987 (Betænkning nr.
1114) og foreslog her, at den eksisterende styrelseslov ophæves,
og at København inddrages under lov om kommunernes styrelse.
Udvalget udarbejdede endvidere forslag til et nyt kapitel om
bydelsråd i Københavns Kommune.
Af delbetænkning af 11. november 1987 afgivet af et ad hoc-udvalg
under Borgerrepræsentationen fremgår, at et flertal »anså
tilvejebringelse af hjemmelen for nedsættelse af bydelsråd for en
påtrængende opgave.«
Da indenrigsministeren har meddelt, at han alligevel ikke agter at
fremsætte lovforslag om ændring af styrelsesloven for København,
har forslagsstillerne fundet det vigtigt, at nærværende forslag
fremsættes nu, således at Folketinget kan imødekomme det gennem
mange år fremførte ønske om bydelsråd i København.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at afstanden mellem borgere og
folkevalgte i København er for stor, hvilket bl.a. ses af den
lave valgdeltagelse ved kommunevalgene. Indførelse af direkte
valgte bydelsråd med selvstændig kompetence skal træde i kraft
den 1. januar 1990, således at bydelsrådene kan vælges i
forbindelse med kommunalvalget i november 1989. Forslaget
fremsættes i indeværende folketingsår, således at København får
tidsmæssig mulighed for at forberede udlægning af opgaver til
bydelsrådene.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Ad den foreslåede § 44 a
Udvalget om Københavns Kommunes styrelse har i sin betænkning nr.
1114/1987 påpeget fordele og ulemper ved oprettelse af
folkevalgte bydelsråd.
Oprettelse af bydelsråd forudsætter eksistensen af bydele. Udvalget
har i sin betænkning peget på kommuneplanforslagets inddeling som
et relevant grundlag for den geografiske afgrænsning af bydele.
Det foreslås, at indenrigsministeren får kompetencen til efter
indhentet udtalelse fra Borgerrepræsentationen at træffe
beslutning både om afgrænsningen af bydelene og om deres navne,
herunder kompetence til at foretage ændringer heri. Sådanne
ændringer forudsættes typisk foretaget efter ansøgning fra
Borgerrepræsentationen og/eller fra de implicerede bydelsråd.
Ad den foreslåede § 44 b
Til stk. 1. Valgperioden for bydelsrådenes medlemmer foreslås
fastsat til 4 år ligesom for valg til Borgerrepræsentationen.
Til stk. 2. Det foreslås, at kun vælgere med bopæl i bydelen skal
have valgret til bydelsrådene. Det foreslås endvidere, at de
særlige værdighedskrav i den kommunale valglov finder anvendelse.
Til stk. 3. Der foreslås et forbud mod samtidigt medlemskab af
Borgerrepræsentationen og et bydelsråd. Det udelukker ikke, at en
person kan opstille til valg begge steder, men såfremt den
pågældende indvælges begge steder, må vedkommende vælge.
Til stk. 5. Det fastslås hermed, at hvervet anses for et borgerligt
ombud, og at medlemmerne kan fritages for medlemskab efter
reglerne i den kommunale valglov. Medlemmerne mister deres
valgbarhed ved flytning fra bydelen. Bydelsrådet afgør, om et
medlem har mistet sin valgbarhed, og om et medlem har ret til at
blive fritaget for medlemskab. I forbindelse hermed træffer
bydelsrådet beslutning om indkaldelse af stedfortræder.
Ad den foreslåede § 44 c
Til stk. 1. Det forudsættes, at bydelsrådenes medlemstal sættes i
relation til indbyggertallet i de forskellige bydele og
fastsættes under hensyn til reglerne for antallet af medlemmer i
kommunalbestyrelser. Ændringer i medlemstallet kan kun foretages
med virkning fra en valgperiodes begyndelse. Forud for
bydelsrådenes første funktionsperiode må udkast til
styrelsesvedtægt for hvert bydelsråd udarbejdes af
Borgerrepræsentationen.
Til stk. 2. Det foreslås at give mulighed for deltagelse af et antal
observatører i de nedsatte udvalgs møder.
Ad den foreslåede § 44 d
Til stk. 1. Bestemmelsen indeholder en udtømmende angivelse af de
opgaver, bydelsrådene kan beskæftige sig med. Bydelsrådene skal
have samme opgaver og kompetence. Borgerrepræsentationen kan
således ikke kun bemyndige nogle bydelsråd til at varetage en
opgave.
Til stk. 2. Fremgangsmåden ligner den procedure, der i henhold til
frikommuneloven følges ved godkendelse af frikommuneregulativer.
Til stk. 3. Da overførelse af opgaver til bydelsråd indebærer en
fravigelse af lovgivningen i det øvrige land, bør en meddelelse
herom bekendtgøres i Lovtidende. De nærmere bestemmelser bør
endvidere være tilgængelige for kommunens beboere og foreslås
derfor optaget i et bydelsregulativ.
Ad den foreslåede § 44 e
Når bydelsrådene får en helt selvstændig kompetence, jf. § 44 d, må
deres afgørelser kunne indbringes for klagemyndigheder i samme
omfang, som hvis de var truffet af Borgerrepræsentationen.
Bestemmelsen svarer til § 16, stk. 2, i lov om frikommuner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 337 af 21. maj 1987.
Ad den foreslåede § 44 f
Bestemmelsen fastslår, at en række af Københavns Kommunes
styrelseslovs regler om Borgerrepræsentationens virksomhed finder
tilsvarende anvendelse på bydelsrådene. Det drejer sig blandt
andet om reglerne om afholdelse af konstituerende møde, valg af
formand, indkaldelse til møder, mødernes offentlighed,
afstemninger og beslutningsprotokol, inhabilitet samt indkaldelse
af stedfortrædere.
Til stk. 5. Herved overføres de regler, der gælder for
Borgerrepræsentationens formand med hensyn til mødeledelse og for
en kommunalbestyrelses formand med hensyn til adgang til at
afgøre hastesager og utvivlsomme sager.
Ad den foreslåede § 44 g
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der vil være behov for at
nedsætte stående udvalg, idet det formentlig ikke vil være
tilstrækkeligt at nedsætte særlige udvalg.
Ad den foreslåede § 44 i
Der er ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang
administrationen skal udlægges, og derfor foreslås der ikke
optaget regler herom.
Ad den foreslåede § 44 j
Til stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at bydelsrådene som udgangspunkt
frit kan overføre midler fra een konto til en anden. Bestemmelsen
muliggør begrænsninger i den fri ret til overflytning mellem
konti. Denne ret bør dog kun benyttes i forbindelse med
budgettets vedtagelse og ikke i løbet af året.
Til stk. 3. Tillægsbevillinger kan næppe undgås helt. På den anden
side må det hindres, at (enkelte) bydelsråd blot bruger
bevillingen og herefter søger tillægsbevilling.
Til stk. 4. Indenrigsministerens kompetence tænkes anvendt til at
sikre, at bydelsrådene ikke på urimelig måde afskæres fra at
modtage midler til varetagelsen af deres opgaver, samt til at
forebygge en ressourcemæssig forskelsbehandling af bydelsrådene.
Ad den foreslåede § 44 k
Til stk. 1. Det foreslås, at bydelsrådene skal fremkomme med bidrag
til årsbudgettet m.m. ligesom de stående udvalg efter § 21, stk.
2, i den kommunale styrelseslov.
Til stk. 2. Endelig regnskabsaflæggelse samt revision og decision må
foregå samlet for hele kommunen.
Ad den foreslåede § 44 l
Når bydelsrådene får selvstændig kompetence, må der også være et
direkte tilsyn med deres virksomhed. Da bydelsrådene ikke har
bevillingsmæssige beføjelser, bliver der alene tale om et
legalitetstilsyn efter reglerne i § 48 og §§ 48 a og b.
Det foreslås, at tilsynet varetages af indenrigsministeren ligesom
tilsynet med Københavns Kommune.
Til § 2
Loven foreslås revideret i folketingsåret 1995-96, idet det
forudsættes, at der i Københavns Kommune forinden er lavet en
analyse af bydelsrådenes funktion og en vurdering af de videre
udviklingsmuligheder for bydelsrådene.
Til § 3
Lovens ikrafttrædelse er fastsat til 1. januar 1990, således at
bydelsrådene kan gå i gang med arbejdet, når den nye kommunale
valgperiode starter.