Gelex

1987 LSF 237 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØBENHAVNS KOMMUNES STYRELSE (BYDELSRÅD)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00237@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om Københavns Kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 314

af 20. juni 1984, foretages følgende ændring:

Efter kapitel V indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel V a

Bydelsråd

§ 44 a. Der oprettes bydelsråd i Københavns Kommune.

Stk. 2. Indenrigsministeren træffer efter udtalelse fra

Borgerrepræsentationen bestemmelse om kommunens inddeling i

bydele og bydelenes navne.

§ 44 b. Bydelsrådenes medlemmer vælges for 4 år samtidig med valg

til Borgerrepræsentationen.

Stk. 2. Valgret til et bydelsråd har enhver, der har valgret til

Borgerrepræsentationen og bopæl i bydelen. Valgbar til et

bydelsråd er enhver, der har valgret til bydelsrådet, medmindre

vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt

omdømme gør ham uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf.

reglerne i den kommunale valglov.

Stk. 3. Ingen kan samtidig være medlem af Borgerrepræsentationen og

af et bydelsråd.

Stk. 4. Bydelsrådenes medlemmer vælges i øvrigt efter reglerne i den

kommunale valglov.

Stk. 5. Bydelsrådet træffer efter begæring fra et medlem beslutning

om fritagelse for medlemskab efter reglerne i den kommunale

valglov.

Stk. 6. Mister et medlem af bydelsrådet sin valgbarhed, bortfalder

hans mandat, jf. dog stk. 8.

Stk. 7. Bliver et medlem af et bydelsråd straffet, skal bydelsrådet

indberette dette til valgbarhedsnævnet, der afgør, om medlemmet

som følge heraf har mistet sin valgbarhed.

Stk. 8. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed af andre

grunde, afgøres af bydelsrådet. Når et medlem midlertidigt

opgiver sin faste bopæl i bydelen, kan det bestemmes, at han kun

skal udtræde af bydelsrådet, indtil han på ny tager fast bopæl i

bydelen.

§ 44 c. Bydelsrådets medlemstal, der skal være ulige og mindst 9 og

højst 21, fastsættes i en styrelsesvedtægt, der stadfæstes af

indenrigsministeren.

Stk. 2. Bydelsrådet kan beslutte, at et antal observatører uden

stemmeret deltager i møderne i de udvalg, der er nedsat af

bydelsrådet, eller ved behandlingen af bestemte sager.

§ 44 d. Bydelsrådene varetager de kommunale anliggender, der er

henlagt til rådenes selvstændige varetagelse efter stk. 2 eller

er henlagt til rådenes bestyrelse efter bemyndigelse fra

Borgerrepræsentationen. Herudover afgiver bydelsrådene udtalelser

til Borgerrepræsentationen efter dennes anmodning.

Stk. 2. Beslutning om, hvilke anliggender der skal henlægges til

bydelsrådenes selvstændige varetagelse, træffes af

Borgerrepræsentationen og godkendes af vedkommende minister efter

forhandling med indenrigsministeren. Det samme gælder beslutning

om ændringer heri.

Stk. 3. En godkendt beslutning optages i et bydelsregulativ, som

skal være tilgængeligt for kommunens beboere. Der bekendtgøres i

Lovtidende en meddelelse om den godkendte beslutning.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden

ved udarbejdelsen af bydelsregulativet og om bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 44 e. Bydelsrådenes afgørelser kan påklages til andre myndigheder

i samme omfang, som hvis de var truffet af Borgerrepræsentationen.

§ 44 f. For bydelsrådenes virksomhed gælder reglerne i § 4, § 7, §

8, § 9, § 10, stk. 2-3, § 11, § 13, stk. 1-2, § 14 og § 15, stk.

2-4.

Stk. 2. Så snart valget af formand har fundet sted, vælger

bydelsrådet blandt sine medlemmer en næstformand til at fungere i

formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i

hans forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget, og

foregår i øvrigt efter samme regler som dette.

Stk. 3. Ethvert medlem af bydelsrådet kan for dette indbringe

ethvert spørgsmål om bydelsrådets anliggender samt fremsætte

forslag til beslutninger herom. Udvalgene, jf. § 44 g, og

bydelsrådets formand skal meddele bydelsrådet de oplysninger,

dette forlanger, og er - med de begrænsninger, som er fastsat i

lovgivningen - i enhver henseende undergivet bydelsrådets

beslutninger.

Stk. 4. Når et medlem er forhindret i at deltage i det

konstituerende møde, kan de medlemmer, der er valgt på den

pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at

deltage i mødet.

Stk. 5. For bydelsrådets formand gælder reglerne i § 25, stk. 1.

Formanden kan på bydelsrådets vegne afgøre sager, som ikke tåler

opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 6. Bydelsrådet vedtager selv sin forretningsorden.

§ 44 g. Til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af

bydelsrådets anliggender kan bydelsrådet nedsætte stående udvalg,

hvis sammensætning og opgaver fastsættes i bydelsrådets

styrelsesvedtægt.

Stk. 2. For valg af stående udvalg og disses virksomhed gælder

reglerne i lov om kommunernes styrelse om kommunalbestyrelsens

stående udvalg, herunder reglerne om udvalgsformænd.

Stk. 3. Bydelsrådene kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af

bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller

rådgivende funktioner. Bydelsrådet bestemmer de særlige udvalgs

sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

§ 44 h. Til bydelsrådenes medlemmer og formand ydes et vederlag,

hvis størrelse fastsættes af indenrigsministeren.

§ 44 i. Borgerrepræsentationen drager omsorg for bydelsrådenes

sekretariatsbetjening og tildeling af administration til de

opgaver, der henlægges til bydelsrådene.

§ 44 j. I forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet eller ved

tillægsbevilling specificerer Borgerrepræsentationen de poster,

som hvert enkelt bydelsråd råder over til varetagelse af sine

opgaver.

Stk. 2. Summen af de poster, som overlades til det enkelte

bydelsråds disposition, jf. stk. 1, udgør en samlet bevilling til

bydelsrådet. Borgerrepræsentationen kan dog bestemme, at poster,

som afsættes til særlige formål, kun må anvendes til disse formål.

Stk. 3. Bydelsrådene påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides.

De foretager indstilling til Borgerrepræsentationen, hvis

bevillinger derudover anses for nødvendige. Tillægsbevilling kan

ikke gives til udgifter, som bydelsrådet kunne have taget i

betragtning ved udarbejdelsen af sit budgetbidrag, jf. § 44 k,

stk. 1. Tillægsbevilling skal om fornødent gives til udgifter,

som følger af lov eller anden bindende retsforskrift.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler for

Borgerrepræsentationens meddelelse af bevillinger til

bydelsrådene.

§ 44 k. Bydelsrådene skal efter anmodning af magistraten og inden

for en frist, der fastsættes af denne, fremkomme med bidrag til

årsbudgettet og flerårige budgetoverslag for bydelsrådets

virksomhed.

Stk. 2. Bydelsrådene aflægger regnskab til Borgerrepræsentationen

inden en frist, som denne fastsætter. Bydelsrådenes regnskab

indgår i kommunens regnskab og revideres sammen med dette.

§ 44 l. Tilsynet med bydelsrådene varetages af indenrigsministeren.

Stk. 2. For tilsynet gælder reglerne i § 48 og §§ 48 a og b.«

§ 2

Forslag om revision af denne lov fremsættes for Folketinget i

folketingsåret 1995-96.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Generelle bemærkninger

I forbindelse med vedtagelsen af den gældende styrelseslov for

København i 1977 blev der under udvalgsarbejdet fremsat ønske fra

et flertal i Borgerrepræsentationen om, at der i loven

indarbejdedes bestemmelser om bydelsråd. Imidlertid blev loven

vedtaget uden de foreslåede regler om bydelsråd. Der henvises til

Folketingstidende 1976-77, 2. samling, forhandlingerne sp. 286,

1309, 4875 og 5040, tillæg A sp. 917, tillæg b sp. 565 og tillæg

C sp. 327.

I 1985 nedsatte den daværende indenrigsminister et

embedsmandsudvalg, der fik følgende kommissorium: »Udvalget har

til opgave at tilvejebringe et materiale, der kan belyse behovet

for ændringer i styrelsesordningen for Københavns Kommune og

fordele og ulemper ved sådanne ændringer . . .«. I udvalgets

overvejelser skulle bl.a. indgå fordele og ulemper ved indførelse

af udvalgsstyre efter den kommunale styrelseslov og eventuel

henlæggelse af beslutningsmyndighed til lokalråd.

Embedsmandsudvalget afgav betænkning i sommeren 1987 (Betænkning nr.

1114) og foreslog her, at den eksisterende styrelseslov ophæves,

og at København inddrages under lov om kommunernes styrelse.

Udvalget udarbejdede endvidere forslag til et nyt kapitel om

bydelsråd i Københavns Kommune.

Af delbetænkning af 11. november 1987 afgivet af et ad hoc-udvalg

under Borgerrepræsentationen fremgår, at et flertal »anså

tilvejebringelse af hjemmelen for nedsættelse af bydelsråd for en

påtrængende opgave.«

Da indenrigsministeren har meddelt, at han alligevel ikke agter at

fremsætte lovforslag om ændring af styrelsesloven for København,

har forslagsstillerne fundet det vigtigt, at nærværende forslag

fremsættes nu, således at Folketinget kan imødekomme det gennem

mange år fremførte ønske om bydelsråd i København.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at afstanden mellem borgere og

folkevalgte i København er for stor, hvilket bl.a. ses af den

lave valgdeltagelse ved kommunevalgene. Indførelse af direkte

valgte bydelsråd med selvstændig kompetence skal træde i kraft

den 1. januar 1990, således at bydelsrådene kan vælges i

forbindelse med kommunalvalget i november 1989. Forslaget

fremsættes i indeværende folketingsår, således at København får

tidsmæssig mulighed for at forberede udlægning af opgaver til

bydelsrådene.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Ad den foreslåede § 44 a

Udvalget om Københavns Kommunes styrelse har i sin betænkning nr.

1114/1987 påpeget fordele og ulemper ved oprettelse af

folkevalgte bydelsråd.

Oprettelse af bydelsråd forudsætter eksistensen af bydele. Udvalget

har i sin betænkning peget på kommuneplanforslagets inddeling som

et relevant grundlag for den geografiske afgrænsning af bydele.

Det foreslås, at indenrigsministeren får kompetencen til efter

indhentet udtalelse fra Borgerrepræsentationen at træffe

beslutning både om afgrænsningen af bydelene og om deres navne,

herunder kompetence til at foretage ændringer heri. Sådanne

ændringer forudsættes typisk foretaget efter ansøgning fra

Borgerrepræsentationen og/eller fra de implicerede bydelsråd.

Ad den foreslåede § 44 b

Til stk. 1. Valgperioden for bydelsrådenes medlemmer foreslås

fastsat til 4 år ligesom for valg til Borgerrepræsentationen.

Til stk. 2. Det foreslås, at kun vælgere med bopæl i bydelen skal

have valgret til bydelsrådene. Det foreslås endvidere, at de

særlige værdighedskrav i den kommunale valglov finder anvendelse.

Til stk. 3. Der foreslås et forbud mod samtidigt medlemskab af

Borgerrepræsentationen og et bydelsråd. Det udelukker ikke, at en

person kan opstille til valg begge steder, men såfremt den

pågældende indvælges begge steder, må vedkommende vælge.

Til stk. 5. Det fastslås hermed, at hvervet anses for et borgerligt

ombud, og at medlemmerne kan fritages for medlemskab efter

reglerne i den kommunale valglov. Medlemmerne mister deres

valgbarhed ved flytning fra bydelen. Bydelsrådet afgør, om et

medlem har mistet sin valgbarhed, og om et medlem har ret til at

blive fritaget for medlemskab. I forbindelse hermed træffer

bydelsrådet beslutning om indkaldelse af stedfortræder.

Ad den foreslåede § 44 c

Til stk. 1. Det forudsættes, at bydelsrådenes medlemstal sættes i

relation til indbyggertallet i de forskellige bydele og

fastsættes under hensyn til reglerne for antallet af medlemmer i

kommunalbestyrelser. Ændringer i medlemstallet kan kun foretages

med virkning fra en valgperiodes begyndelse. Forud for

bydelsrådenes første funktionsperiode må udkast til

styrelsesvedtægt for hvert bydelsråd udarbejdes af

Borgerrepræsentationen.

Til stk. 2. Det foreslås at give mulighed for deltagelse af et antal

observatører i de nedsatte udvalgs møder.

Ad den foreslåede § 44 d

Til stk. 1. Bestemmelsen indeholder en udtømmende angivelse af de

opgaver, bydelsrådene kan beskæftige sig med. Bydelsrådene skal

have samme opgaver og kompetence. Borgerrepræsentationen kan

således ikke kun bemyndige nogle bydelsråd til at varetage en

opgave.

Til stk. 2. Fremgangsmåden ligner den procedure, der i henhold til

frikommuneloven følges ved godkendelse af frikommuneregulativer.

Til stk. 3. Da overførelse af opgaver til bydelsråd indebærer en

fravigelse af lovgivningen i det øvrige land, bør en meddelelse

herom bekendtgøres i Lovtidende. De nærmere bestemmelser bør

endvidere være tilgængelige for kommunens beboere og foreslås

derfor optaget i et bydelsregulativ.

Ad den foreslåede § 44 e

Når bydelsrådene får en helt selvstændig kompetence, jf. § 44 d, må

deres afgørelser kunne indbringes for klagemyndigheder i samme

omfang, som hvis de var truffet af Borgerrepræsentationen.

Bestemmelsen svarer til § 16, stk. 2, i lov om frikommuner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 337 af 21. maj 1987.

Ad den foreslåede § 44 f

Bestemmelsen fastslår, at en række af Københavns Kommunes

styrelseslovs regler om Borgerrepræsentationens virksomhed finder

tilsvarende anvendelse på bydelsrådene. Det drejer sig blandt

andet om reglerne om afholdelse af konstituerende møde, valg af

formand, indkaldelse til møder, mødernes offentlighed,

afstemninger og beslutningsprotokol, inhabilitet samt indkaldelse

af stedfortrædere.

Til stk. 5. Herved overføres de regler, der gælder for

Borgerrepræsentationens formand med hensyn til mødeledelse og for

en kommunalbestyrelses formand med hensyn til adgang til at

afgøre hastesager og utvivlsomme sager.

Ad den foreslåede § 44 g

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der vil være behov for at

nedsætte stående udvalg, idet det formentlig ikke vil være

tilstrækkeligt at nedsætte særlige udvalg.

Ad den foreslåede § 44 i

Der er ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang

administrationen skal udlægges, og derfor foreslås der ikke

optaget regler herom.

Ad den foreslåede § 44 j

Til stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at bydelsrådene som udgangspunkt

frit kan overføre midler fra een konto til en anden. Bestemmelsen

muliggør begrænsninger i den fri ret til overflytning mellem

konti. Denne ret bør dog kun benyttes i forbindelse med

budgettets vedtagelse og ikke i løbet af året.

Til stk. 3. Tillægsbevillinger kan næppe undgås helt. På den anden

side må det hindres, at (enkelte) bydelsråd blot bruger

bevillingen og herefter søger tillægsbevilling.

Til stk. 4. Indenrigsministerens kompetence tænkes anvendt til at

sikre, at bydelsrådene ikke på urimelig måde afskæres fra at

modtage midler til varetagelsen af deres opgaver, samt til at

forebygge en ressourcemæssig forskelsbehandling af bydelsrådene.

Ad den foreslåede § 44 k

Til stk. 1. Det foreslås, at bydelsrådene skal fremkomme med bidrag

til årsbudgettet m.m. ligesom de stående udvalg efter § 21, stk.

2, i den kommunale styrelseslov.

Til stk. 2. Endelig regnskabsaflæggelse samt revision og decision må

foregå samlet for hele kommunen.

Ad den foreslåede § 44 l

Når bydelsrådene får selvstændig kompetence, må der også være et

direkte tilsyn med deres virksomhed. Da bydelsrådene ikke har

bevillingsmæssige beføjelser, bliver der alene tale om et

legalitetstilsyn efter reglerne i § 48 og §§ 48 a og b.

Det foreslås, at tilsynet varetages af indenrigsministeren ligesom

tilsynet med Københavns Kommune.

Til § 2

Loven foreslås revideret i folketingsåret 1995-96, idet det

forudsættes, at der i Københavns Kommune forinden er lavet en

analyse af bydelsrådenes funktion og en vurdering af de videre

udviklingsmuligheder for bydelsrådene.

Til § 3

Lovens ikrafttrædelse er fastsat til 1. januar 1990, således at

bydelsrådene kan gå i gang med arbejdet, når den nye kommunale

valgperiode starter.

Versioner

  1. 1988-05-21