Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00240@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni

1983, som ændret ved lov nr. 593 af 12. december 1984 og lov nr.

238 af 6. juni 1985, foretages følgende ændringer:

1. I § 21, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at elopvarmning ikke må

etableres i eksisterende eller ny bebyggelse inden for et sådant

område.«

2. Efter § 21 indsættes:

» § 21 a. Elopvarmning kan ikke etableres i eksisterende eller ny

bebyggelse inden for områder, der efter en endeligt vedtaget

kommunal varmeforsyningsplan, en godkendt delplan efter § 12

eller projekter omfattet af kapitel 4 er udlagt til kollektiv

varmeforsyning.

Stk. 2. Energiministeren kan efter forhandling med de kommunale

organisationer fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af

forbudet mod elopvarmning efter stk. 1 og § 21, stk. 1, 2. pkt.,

herunder regler om undtagelser fra forbudet og om adgangen til at

dispensere.«

3. I § 22 indsættes efter »19«: », 20«.

4. § 36 affattes således:

»Overlader energiministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser

efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven til en

styrelse eller tilsvarende institution under ministeriet, kan

ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke i alle tilfælde

kan indbringes for ministeren.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1988.

Stk. 2. Forbudet mod elopvarmning efter § 21, stk. 1, 2. pkt., og §

21 a, stk. 1, gælder for ny bebyggelse, hvortil byggetilladelse

meddeles efter tidspunktet for meddelelsen af en beslutning efter

§ 21, stk. 1, 2. pkt., henholdsvis fra lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Forbudet mod elopvarmning efter § 21, stk. 1, 2. pkt., og §

21 a, stk. 1, gælder for eksisterende bebyggelse fra tidspunktet

for meddelelsen af en beslutning efter § 21, stk. 1, 2. pkt.,

henholdsvis fra lovens ikrafttræden, medmindre bindende aftale om

udførelsen af installationsarbejdet er truffet forinden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Lovforslagets sigte og baggrund

1. Lovforslaget tilsigter at hindre udbredelsen af elopvarmning i

såvel ny som eksisterende bebyggelse i områder, der har - eller

kan få - adgang til kollektiv varmeforsyning i form af individuel

naturgasforsyning eller fjernvarme.

Med henblik herpå indeholder lovforslaget for det første et

almindeligt forbud mod etablering af elopvarmning i områder, der

i varmeplanlægningen er udlagt til kollektiv forsyning.

Lovforslaget vil for det andet medføre, at energiministeren får

adgang til - såvel i forhold til ny som eksisterende bebyggelse -

at pålægge kommunerne at gennemføre et midlertidigt forbud mod

etablering af elopvarmning i områder, hvor der er grundlag for at

foretage en nærmere vurdering af mulighederne for at planlægge

for kollektiv forsyning. Det midlertidige forbud i sådanne

områder skal alene gælde, indtil der som led i den almindelige

varmeplanlægning er taget stilling til, om de pågældende områder

skal udlægges til kollektiv forsyning.

Lovforslaget fremsættes til gennemførelse af det vedtagne forslag

til folketingsbeslutning nr. B 71 om ændring af lov om

varmeforsyning, som blev fremsat den 18. december 1987 og

vedtaget mod blandt andet regeringspartiernes stemmer den 1.

marts 1988. Der henvises til Folketingstidende 1987-88,

forhandlingerne sp. 4427, sp. 5118, sp. 7596. Der henvises

endvidere til beretning af 22. maj 1987 fra energipolitisk udvalg

til beslutningsforslag nr. B 70 fremsat den 9. december 1986, jf.

Folketingstidende 1986-87, 1. samling, Tillæg B, sp. 2419.

Lovforslaget indeholder herudover en ændring af

varmeforsyningslovens almindelige klageregler med det sigte at

forenkle klagebehandlingen.

2. Forbudet mod etablering af elopvarmning knytter sig til den

planlægning af den kollektive varmeforsyning, som finder sted

efter lov om varmeforsyning. Varmeplanlægningen startede i 1979

for de større byer med et væsentligt og koncentreret varmebehov

og har resulteret i, at områder svarende til 72 pct. af landets

nettovarmebehov i dag er udlagt til kollektiv forsyning.

Videreførelsen af planlægningen for den kollektive forsyning retter

sig nu især mod de mindre byer og landområderne, hvoraf en mindre

del - under 10 pct. af landets nettovarmebehov - skønnes at have

mulighed for en fremtidig kollektiv varmeforsyning, medens den

resterende del forudsættes individuelt forsynet.

Varmeplanlægningens første og centrale fase - den såkaldte

førstegangsplanlægning - forventes at være afsluttet omkring

midten af 1989. Herefter vil i princippet alle områder, som

omfattes af aktuelle udbygningsplaner for kollektiv

varmeforsyning, være udlagt hertil i en kommunal

varmeforsyningsplan. De kollektive systemer vil være udbygget

samtidig hermed eller i løbet af en kortere periode derefter.

Det forventes, at den foreslåede midlertidige regulering vil føre

til, at i størrelsesordenen 100.000 boliger (130 byområder) med

et samlet behov på op mod 10 PJ/år vil blive omfattet af

midlertidige forbud mod elopvarmning, indtil det i

førstegangsplanlægningen er afgjort, om de pågældende områder kan

udlægges til kollektiv forsyning.

II. Lovforslagets hovedprincipper

1. Lovforslagets ene hovedbestemmelse findes i den foreslåede nye §

21 a, der af hensyn til tilslutningen til de kollektive

varmesystemer indeholder et generelt og varigt forbud mod ny

etablering af elopvarmning i alle områder, der i

varmeplanlægningen er udlagt til kollektiv forsyning med

fjernvarme eller naturgas.

Bestemmelsen afviger fra den gældende regel om forbud mod

elopvarmning i varmeforsyningslovens § 21 dels ved, at forbudet

gælder generelt og ikke forudsætter en konkret, skønsmæssig

afgørelse i kommunalbestyrelsen, dels ved at forbudet efter § 21

a ikke alene omfatter elopvarmning i ny bebyggelse, men i

modsætning til den gældende regel også i eksisterende bebyggelse.

Ligesom den gældende regel angår den foreslåede nye bestemmelse

etablering af elopvarmning og berører således ikke bebyggelse med

en eksisterende elopvarmning.

Forbudet retter sig mod elopvarmningssystemer, der ikke eller kun

vanskeligt vil kunne tilsluttes et kollektivt forsyningssystem.

Forbudet omfatter således alene installation af direkte

elopvarmning og f.eks. ikke elpatroner i et vandbåret

centralsystem eller eldrevne varmepumper. På samme måde er

forbudet alene rettet mod installation af elopvarmning som

bebyggelsens primære varmekilde. Forbudet hindrer således ikke

opsætning af elradiatorer som supplerende varmekilde, f.eks. til

opvarmning af yderrum, loftsrum eller sjældent benyttede lokaler.

Svarende til, hvad der gælder efter den eksisterende bestemmelse,

vil der i de administrative forskrifter, som energiministeren kan

fastsætte efter forslagets § 21 a, stk. 2, blive fastsat en række

begrænsninger for forbudet i forhold til særlige

bygningskategorier. Sommerhuse, fritidshuse, kolonihavehuse m.v.

vil således blive generelt undtaget fra forbudet, ligesom

kommunalbestyrelsen vil kunne meddele dispensation fra forbudet

for så vidt angår lavenergihuse.

Forbudet er direkte knyttet til tilblivelsen af endelige planer for

de kollektive forsyningsområder i overensstemmelse med de efter

loven foreskrevne procedurer og kræver således ikke yderligere

beslutninger, ligesom forbudet gælder uafhængigt af, om lovens

styringsmidler i øvrigt (f.eks. tilslutningspligt) bringes i

anvendelse.

2. Lovforslagets anden hovedbestemmelse fremtræder som en ændring af

den gældende bestemmelse i varmeforsyningslovens § 21. Efter den

foreslåede nye bestemmelse i § 21, stk. 1, 2. pkt., vil

kommunalbestyrelsen inden for et geografisk afgrænset område

kunne nedlægge forbud mod ny etablering af elopvarmning såvel i

ny som eksisterende bebyggelse.

Bestemmelsen adskiller sig fra den gældende regel i § 21, stk. 1,

dels ved også at omfatte eksisterende bebyggelse, dels ved i sin

anvendelse ikke at være begrænset til tilfælde, hvor det

hidtidige planlægningsarbejde er så langt fremskredet, at det er

afklaret, at det pågældende område skal planlægges forsynet med

kollektiv varmeforsyning.

Sigtet med den foreslåede ændring af § 21 er således blandt andet,

at bestemmelsen også skal kunne anvendes i tilfælde, hvor der

ikke i det hidtidige planlægningsarbejde er foretaget nogen

nærmere vurdering af mulighederne for at forsyne det pågældende

område med kollektiv varmeforsyning, men hvor der på grund af

områdets karakter (mindre by med stor varmetæthed, nærhed til

eksisterende kollektivt system eller lignende) er behov for at få

gennemført en sådan vurdering, uden at det kollektive

forsyningsgrundlag i mellemtiden forsvinder på grund af

elopvarmningens udbredelse i området.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med energiministerens adgang til

efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 2, at pålægge

kommunalbestyrelser at nedlægge forbud mod elopvarmning. På

grundlag heraf vil Energiministeriet umiddelbart efter den nye

bestemmelses ikrafttræden pålægge samtlige kommunalbestyrelser at

gennemføre et midlertidigt forbud mod elopvarmning i områder,

hvor der er grundlag for at foretage en nærmere vurdering af

mulighederne for at planlægge for kollektiv forsyning.

Lovforslaget indebærer således, at der tilvejebringes en midlertidig

regulering for mulige kollektive forsyningsområder, som der endnu

ikke er taget stilling til i varmeplanlægningen. Ordningen vil

betyde, at der i områder, hvor der skønnes at være grundlag for

at planlægge for kollektiv forsyning, vil gælde et midlertidigt

forbud mod etablering af elopvarmning. Det midlertidige forbud

vil gælde, indtil der har fundet en nærmere vurdering sted, og

der på baggrund heraf er taget stilling til, om området skal

udlægges til kollektiv forsyning. Kommunalbestyrelsens

stillingtagen hertil vil bero på, om et kollektivt

forsyningsprojekt forventes at kunne realiseres inden for kortere

tid.

Energiministeriets pålæg til kommunalbestyrelserne vil blive

udformet således, at hver enkelt kommunalbestyrelse forpligtes

til at nedlægge forbud i alle områder, hvor der er grundlag for

at gå ind i en planlægning for kollektiv forsyning.

Den nærmere afgrænsning af, i hvilke områder der herefter skal gælde

et midlertidigt forbud mod elopvarmning, vil bero på den enkelte

kommunalbestyrelses afgørelse. Grundlaget for denne afgørelse vil

i det væsentlige allerede foreligge dels i den kortlægning af de

lokale varmeforsyningsforhold, som er gennemført i det kommunale

varmeplanlægningsarbejde, dels i forsyningsselskabernes

udbygningsplaner. Vejledende for afgørelsen vil endvidere være de

retningslinjer for den fremtidige varmeforsyningsplanlægning, som

er indeholdt i de kommunale varmeplaners perspektivdel. Ved

områdeafgrænsningen vil kommunalbestyrelserne herudover skulle

tage udgangspunkt i de målsætninger og forudsætninger, der er

indeholdt i de regionale planer og den samlede varmeplanlægning.

Det skal i denne forbindelse understreges, at den omstændighed, at

der allerede foreligger en vedtaget kommunal varmeforsyningsplan,

der formelt fremtræder som en plan for hele kommunen, ikke i sig

selv vil fritage den pågældende kommunalbestyrelse for at tage

stilling til, om der i kommunen er områder, hvor der er grundlag

for en nærmere vurdering af de kollektive forsyningsmuligheder,

således at der her skal nedlægges et midlertidigt forbud.

Varmeplanlægningen er i praksis ofte forløbet på den måde, at man

alene har taget direkte stilling til aktuelle planer for

udbygning med kollektiv forsyning og ladet de øvrige områder

henstå til endelig afklaring på et senere tidspunkt, hvor

udbygningen aktualiserer en stillingtagen. Selv om der foreligger

en vedtaget kommunal varmeforsyningsplan, vil kommunalbestyrelsen

derfor skulle tage stilling til, om der i kommunen er områder,

hvis potentiale for kollektiv forsyning ikke er blevet

tilstrækkeligt behandlet i det hidtidige

varmeplanlægningsarbejde, og i givet fald træffe beslutning om

midlertidigt elopvarmningsforbud i de pågældende områder.

Samtidig vil det over for kommunerne blive fremhævet, at

midlertidigt forbud alene skal nedlægges i områder, hvor det er

realistisk at forvente, at vurderingen af de kollektive

forsyningsmuligheder kan føre til, at der vil kunne træffes

beslutning om en fremtidig kollektiv varmeforsyning i forbindelse

med førstegangsplanlægningens færdiggørelse. I de områder,

navnlig mindre byer, hvor der efter de nuværende forhold ikke er

udsigt hertil, vil der således ikke skulle nedlægges midlertidigt

forbud.

De områder, der undergives et midlertidigt forbud, skal være

afgrænset i løbet af kort tid efter lovens ikrafttræden.

Kommunalbestyrelsen vil derfor skulle træffe sin afgørelse

hurtigst muligt. Den nøjagtige frist for gennemførelsen af

afgrænsningen vil blive fastlagt efter forhandling med de

kommunale organisationer.

Efter afgrænsningen af de områder, som undergives et midlertidigt

forbud, skal kommunalbestyrelsen herefter gennemføre en nærmere

vurdering af de kollektive forsyningsmuligheder med henblik på at

kunne tage stilling til, om de enkelte områder skal udlægges til

kollektiv forsyning.

Denne vurdering skal være afsluttet hurtigst muligt og senest i

forbindelse med fuldførelsen af den første samlede gennemgang af

varmeforsyningsmulighederne for kommunerne. Denne gennemgang

skønnes at kunne afsluttes omkring midten af 1989, og det er

derfor hensigten, efter nærmere forhandling med de kommunale

organisationer, at foreskrive en frist i overensstemmelse hermed

for det midlertidige forbud.

Udfaldet af kommunalbestyrelsens vurdering af de kollektive

forsyningsmuligheder i de enkelte midlertidige forbudsområder er

afgørende for, hvorledes de enkelte områder herefter er stillet.

Fører vurderingen til, at et område udlægges til kollektiv forsyning

i en varmeforsyningsplan, vil området ikke længere være

undergivet et midlertidigt elopvarmningsforbud, men derimod være

omfattet af det generelle, permanente forbud i medfør af

lovforslagets almindelige bestemmelse i § 21 a, stk. 1.

I de tilfælde, hvor vurderingen omvendt fører til, at der på det

foreliggende grundlag ikke er mulighed for kollektiv forsyning i

det pågældende område, vil det midlertidige forbud ophøre senest

i forbindelse med udløbet af fristen for

førstegangsplanlægningens gennemførelse. Området vil herefter

ikke være undergivet nogen begrænsning i henseende til

elopvarmning.

Samlet set vil den foreslåede midlertidige regulering således sikre,

at der omkring midten af 1989 i hele landet vil foreligge

ajourførte kommunale varmeforsyningsplaner, der bygger på, at

alle områder med et potentiale for kollektiv forsyning vil være

indgående vurderet og i givet fald udlagt til kollektiv forsyning

i varmeforsyningsplanerne.

3. Lovforslaget vil ikke medføre udgifter eller administrative

konsekvenser for staten.

For kommunerne vil afgrænsningen af de områder, der undergives et

midlertidigt elopvarmningsforbud, og den efterfølgende vurdering

af de pågældende områders mulighed for kollektiv forsyning,

medføre en intensiveret planlægningsindsats. I vid udstrækning

vil de kommunale opgaver, som lovforslaget medfører, imidlertid

have karakter af en fremskyndelse af de opgaver, som allerede

påhviler kommunerne som led i den almindelige varmeplanlægning.

I forbindelse med det generelle forbuds (§ 21 a) ikrafttræden vil

der blive informeret herom ved annoncering i dagspressen m.v.

Information om midlertidige forbud (§ 21) sker ved individuelle

meddelelser fra kommunen til de enkelte berørte grundejere, efter

at den nærmere afgrænsning af de lokale forbudsområder er

foretaget.

De samlede udgifter til information forventes at udgøre ca. 1 mio.

kr.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 21

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring af § 21, stk. 1, vil kommunalbestyrelsens

adgang til at nedlægge forbud mod elopvarmningssystemer være

selvstændigt reguleret i det nye 2. pkt.

§ 21, stk. 1, opretholdes i øvrigt uændret, således at

kommunalbestyrelsen fortsat har adgang til at forbyde andre

opvarmningssystemer end elopvarmning, f.eks. petroleumsovne, der

ikke er egnede i forbindelse med tilslutning til kollektiv

varmeforsyning, der kræver et centralt opvarmningssystem hos

forbrugerne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., vil give

Energiministeriet grundlag for at pålægge samtlige

kommunalbestyrelser - såvel i forhold til ny som eksisterende

bebyggelse - at gennemføre et midlertidigt forbud mod

elopvarmning i områder, hvor der er behov for at foretage en

nærmere vurdering af mulighederne for at planlægge for kollektiv

forsyning. Energiministeriets pålæg vil blive meddelt efter

forhandling med de kommunale organisationer.

De midlertidige forbud vil som udgangspunkt have samme rækkevidde

som det generelle forbud efter § 21 a. Der henvises herom til de

almindelige bemærkninger afsnit II, 1. samt til bemærkningerne

nedenfor til § 21 a, stk. 1 og stk. 2. I forbindelse med

midlertidige forbud vil der dog i en række tilfælde foreligge et

særligt behov for fritagelser for forbudet. Det gælder ikke

mindst for erhvervslokaler. I Energiministeriets pålæg til

kommunerne vil erhvervsbygninger og erhvervslokaler derfor blive

fritaget for det midlertidige forbud.

Der forekommer tilfælde, hvor eksisterende kollektive

forsyningssystemer etableret før lovens ikrafttræden er uden

plangrundlag som følge af, at kommunen endnu ikke har afsluttet

behandlingen af den lokale varmeplan. Dette er f.eks. tilfældet i

dele af Københavns-området. De midlertidige elopvarmningsforbud

forudsættes også at omfatte sådanne områder.

I tilfælde, hvor der allerede er nedlagt forbud mod elopvarmning

efter den gældende § 21, og hvor disse skal afløses af

midlertidige forbud efter lovforslaget, forudsættes det

eksisterende forbud opretholdt, indtil kommunalbestyrelsen har

afgrænset de områder, hvor de nye midlertidige forbud skal være

gældende.

Til § 21 a

Til nr. 2

Til stk. 1

Bestemmelsen i § 21 a, stk. 1, indfører et generelt og permanent

forbud mod etablering af elopvarmning i områder, der allerede er

eller senere udlægges til kollektiv forsyning i overensstemmelse

med de planlægningsprocedurer, som findes i loven.

Ved begrebet elopvarmning forstås direkte elvarme, f.eks.

elradiatorer. Derimod omfatter begrebet ikke indirekte

elopvarmning, der indgår i et varmefordelingssystem, der er egnet

for tilslutning til kollektiv varmeforsyning, f.eks. elpatroner i

et vandbårent centralsystem eller eldrevne varmepumper.

Forbudet mod elopvarmning gælder alene elvarme som primær varmekilde

og ikke som supplementsopvarmning, såsom vandvarmere og

elradiatorer i begrænset omfang.

Det forudsættes ved bestemmelsens anvendelse, at det er

varmeforsyningsplanernes indhold på tidspunktet for meddelelse af

byggetilladelse, som er afgørende for, om ny bebyggelse

undergives et forbud. Dermed kan der disponeres i henhold til

byggetilladelsen uden risiko for, at en efterfølgende inddragelse

af ejendommen i et kollektivt forsyningsområde får virkning for

byggeriets fuldførelse i overensstemmelse med tilladelsen.

Til stk. 2

Ifølge denne bestemmelse har energiministeren hjemmel til at

fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af forbudet, herunder

regler om områdeafgrænsning, undtagelser og dispensationer. Disse

gennemførelsesregler kan også indeholde regler om undtagelser fra

forbudet efter § 21, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelserne fastsættes efter forhandling med de kommunale

organisationer.

Bygninger, som ikke er beregnet til at være konstant opvarmede i

fyringssæsonen, f.eks. sommerhuse, fritidshuse, klubhuse, visse

kulturelle institutioner m.v. vil blive generelt undtaget fra

forbudet.

Det samme gælder visse bygningskategorier med begrænset

energiforbrug og ringe talmæssig betydning som f.eks. kirker og

forsamlingshuse.

Byggetekniske forhold kan føre til undtagelser fra forbudet mod

elopvarmning. Dette vil gælde, hvor bygningens omstilling til

kollektiv varmeforsyning vil være uforholdsmæssig dyr på grund af

nødvendige større installations- eller bygningsmæssige ændringer.

Det samme vil være tilfældet for bygninger, som påregnes nedrevet

inden for en kortere årrække. Disse undtagelser vil være af

særlig betydning for byfornyelser.

Der vil herudover blive givet adgang til at dispensere fra forbudet

i særlige tilfælde. Denne bestemmelse vil for eksempel kunne

bruges til at give dispensation til elopvarmning i forsøgs- og

demonstrationsbyggeri, således at der ikke lægges hindringer i

vejen for den teknologiske udvikling.

Den hidtidige praksis for dispensation til lavenergihuse fra forbud

mod etablering af elopvarmning efter varmeforsyningslovens § 21

forudsættes i det væsentlige opretholdt. Der er hidtil i

udbyggede områder givet dispensation til lavenergihuse beliggende

i områder for kollektiv varmeforsyning, når de opfyldte visse

krav om reduceret energibehov i forhold til kravene ifølge

bygningsreglementet.

Til nr. 3

Ændringen i § 22 indebærer, at der indføjes en henvisning til lovens

§ 20 om anlægsbidrag. Denne bestemmelse kom ind i loven som et

resultat af forhandlingerne i Folketinget forud for vedtagelsen

af varmeforsyningsloven i 1979, uden at § 22 blev ændret i

overensstemmelse hermed.

Til nr. 4

Ændringen af § 36 giver energiministeren bemyndigelse til at

indskrænke den gældende klageadgang for afgørelser, som træffes

af Energistyrelsen i henhold til delegation.

Bestemmelsen giver grundlag for at forenkle klagebehandlingen på

områder, hvor der har udviklet sig en klar praksis, og hvor en

dobbelt klagebehandling derfor ikke skønnes nødvendig.

Til § 2

De foreslåede overgangsbestemmelser sikrer, at der tages hensyn til

husejere, som allerede har disponeret med henblik på etablering

af elopvarmning. For nybyggeri beliggende i områder omfattet af §

21 a, stk. 1, gælder forbudet således ikke, når byggetilladelsen

er givet før lovens ikrafttræden. En byggetilladelse gælder i 1

år. For nybyggeri beliggende i områder omfattet af midlertidge

elopvarmningsforbud gælder forbudet kun, hvis byggetilladelse er

meddelt efter det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har givet

meddelelse til den enkelte grundejer om forbudet.

For etablering af elopvarmning i eksisterende byggeri - som efter de

gældende regler ikke reguleres ved byggesagsbehandling - vil det

være afgørende, om ejeren har rekvireret arbejdet til

installation af elopvarmning inden lovens ikrafttræden, eller for

så vidt angår midlertidige forbud inden det tidspunkt, hvor

kommunalbestyrelsen har givet meddelelse om forbudet.

Versioner

1. 1988-05-21