Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198712K00241@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Lov om sømandsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 1.

december 1986, som ændret ved lov nr. 838 af 18. december 1987,

ophæves med virkning fra og med 1. januar 1989.

§ 2. De hidtil gældende regler i lov om sømandsskat finder fortsat

anvendelse på skattemæssige forhold, der vedrører lønningsåret

1988 og tidligere lønningsår. Dog finder bestemmelsen i lovens §

21, sidste punktum, ikke anvendelse for berigtigelser og

årsopgørelser, der udskrives til personer, der på

udskrivningstidspunktet ikke er omfattet af

sømandsskatteordningen.

Stk. 2. Afgørelse i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og

tidligere lønningsår, som efter gældende regler i lov om

sømandsskat henhører under Sømandsskattekontoret, overgår fra og

med 1. januar 1989 til afgørelse i Statsskattedirektoratet.

Stk. 3. Afgørelse i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og

tidligere lønningsår, som efter gældende regler i lov om

sømandsskat træffes af Skatteministeren efter indstilling fra

Sømandsskattenævnet, træffes efter 1. januar 1989 uden sådan

indstilling, såfremt nævnet ikke inden anførte dato har afgivet

indstilling.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere bestemmelse om

udbetaling af godtgørelse og opkrævning af for lidt betalt

sømandsskat vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere lønningsår,

som fremgår af berigtigelser og årsopgørelser, der udskrives til

personer, der på udskrivningstidspunktet ikke er omfattet af

sømandsskatteordningen.

Bemærkninger til lovforslaget

+

+

jhs stat lovf - side Indledning

1. I lovforslaget bestemmes, at sømandsskatteloven ophæves fra og

med 1. januar 1989.

En ophævelse af sømandsskatteordningen blev stillet i udsigt af

regeringen i forbindelse med ændringen af sømandsskatteloven som

følge af skattereformen, jf. lov nr. 258 af 22. maj 1986, hvor

sømandsskattelovens regler blev tilpasset skattereformen.

Et væsentligt element, da man i sin tid gennemførte

sømandsskatteordningen, var, at der som hovedregel skulle være

tale om en definitiv skat, og at sømanden som følge heraf skulle

være fritaget for pligten til at indgive selvangivelse.

Udviklingen har medført, at dette væsentlige formål med en særlig

sømandsskatteordning ikke længere tilgodeses ved

sømandsskatteloven. Hertil kommer, at mange af de oprindelige

årsager til at indføre særlige regler for sømænd sammenlignet med

andre skatteydere ikke vejer så tungt som tidligere, idet ændrede

arbejdsforhold for sømænd sætter disse i stand til i højere grad

end før at varetage deres interesser i land.

Sømandsskatteordningen fremstår i dag som et administrativt

besværligt og forholdsvis dyrt opkrævningssystem, og det

indebærer en meget væsentlig forenkling af skattereglerne på

sømandsområdet, såfremt ordningen ophæves.

2. Ifølge de gældende regler beskattes sømænd på de af loven

omfattede danske skibe noget lavere end personer, der udfører

arbejde i land, og det er i forbindelse med den foreslåede

afskaffelse af sømandsskatteordningen ikke hensigten at ændre det

generelle beskatningsniveau for sømænd.

Da sømænd efter forslaget i princippet vil blive beskattet efter de

samme regler, som gælder for skattepligtige personer i land,

vil fuldt skattepligtige sømænd (danske sømænd) - for at kunne

forblive på nogenlunde det samme skatteniveau - få tildelt et

særligt fradrag, der er indeholdt i et særskilt

lovforslag, forslag til Lov om særlige fradrag til sømænd

m.v. Dette lovforslag fremsættes samtidigt med nærværende

lovforslag.

Endvidere foreslås der i forbindelse med ophævelsen af

sømandsskatteordningen indført særlige regler i kildeskatteloven

om en 30 pct's bruttobeskatning af begrænset skattepligtige

sømænd (udenlandske sømænd), der oppebærer indkomst for arbejde

udført om bord på danske skibe, jf. forslag til Lov om ændring af

forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. - ophævelse af

lov om sømandsskat). Dette lovforslag, der ligeledes fremsættes

samtidig med nærværende lovforslag, indeholder også forslag om

konsekvensændringer som følge af ophævelsen af

sømandsskatteordningen.

Baggrunden for sømandsskatteordningen

Der blev i sin tid indført sømandsskatteordninger i både Danmark,

Finland og Sverige på baggrund af en rekommendation fra Nordisk

Råd i 1954. Norge havde indført en sømandsskatteordning allerede

i 1947. I Danmark blev sømandsskatteordningen gennemført med

virkning fra 1. januar 1959. Baggrunden for ordningen var i det

væsentligste motiveret i 2 forhold,

dels at sømænd ofte på grund af gældende frister havde

vanskeligheder med at indgive selvangivelser rettidigt, udnytte

klagemuligheder osv.

dels at de særlige forhold, hvorunder sømænd lever og arbejder,

burde tages i betragtning ved fastsættelsen af skatteniveauet.

For at imødekomme disse hensyn blev det herefter ved

sømandsskatteloven bestemt, at skatten skulle opkræves i

umiddelbar forbindelse med erhvervelsen af indkomsten - hvilket

var en nyskabelse i dansk skatteret, da kildeskatteloven ikke

dengang var gennemført - og at skatten i princippet skulle være

definitiv, således at den ikke skulle reguleres efter

indkomstårets udløb.

Endvidere blev der i loven indsat regler om standardiserede fradrag,

og skatten blev beregnet efter særlige tabeller, der medførte en

lavere skat end skatten af en tilsvarende indtægt i land.

De gældende regler i hovedtræk

Sømandsskatten er som nævnt i princippet en definitiv kildeskat med

kalendermåneden som skattepligtsperiode, og der indrømmes ved

opgørelsen af indtægten om bord en række standardiserede fradrag.

Skatten beregnes af skibets fører på rederiets vegne på grundlag

af sømandens skattekort og efter særlige skattetabeller, der

udfærdiges af Sømandsskattekontoret. Skatten opkræves ved

tilbageholdelse i indtægten om bord. Indtægten om bord omfatter

løn eller andet arbejdsvederlag, herunder værdien af fri kost

m.v., som en sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde om

bord.

Sømandsskatteordningen bygger på et særligt »10 måneders system«,

hvorefter såvel skatteskalaen som de månedlige fradrag er baseret

på den forudsætning, at sømænd gennemsnitlig har indtægt om bord

i 10 af årets måneder.

Sømænd, der er fuldt skattepligtige her til landet i henhold til

kildeskattelovens § 1, og sømænd, der er hjemmehørende på

Færøerne, i Grønland eller i et af de øvrige nordiske lande

(nordiske sømænd), er omfattet af lovens kapitel II, mens andre

sømænd (udenlandske sømænd) er omfattet af lovens kapitel III.

For kapitel II-sømænd gælder, at den beregnede sømandsskat nedsættes

med skatteværdien af et fast månedligt fradrag (sømandsfradraget)

på 995 kr. Dette fradrag træder i stedet for forskellige

lønmodtagerudgifter, fradrag for befordringsudgifter, fradrag for

udgifter til faglige kontingenter samt fradrag for udgifter til

arbejdsløshedsforsikring.

Den beregnede sømandsskat nedsættes herudover med skatteværdien af

et månedligt fradrag på 1.400 kr. (udenrigsfartfradraget) for de

sømænd, der sejler i udenrigsfart.

Endelig skal det nævnes, at den beregnede sømandsskat nedsættes med

skatteværdien af et fradrag på 3 pct. af den månedlige indkomst

om bord. Fradraget kan dog højest udgøre 340 kr. pr. måned og

svarer til 3 pct's fradraget efter ligningslovens § 8 F.

Skatteværdien af de nævnte fradrag beregnes ved anvendelse af

laveste beskatningsprocent i sømandsskatteskalaen, jf. nedenfor,

og fradragene er indarbejdet i sømandsskattetabellerne.

Øvrige fradragsberettigede udgifter som f.eks. renteudgifter og

underholdsbidrag skal fortrinsvis fradrages i indtægt i land. I

det omfang dette ikke kan ske, overføres udgifterne til fradrag

ved beregningen af sømandsskatten, enten som fradrag i indtægten

om bord eller som fradrag i den beregnede sømandsskat med

skatteværdien af de overførte udgifter ved anvendelse af laveste

beskatningsprocent i sømandsskatteskalaen. De månedlige fradrag

vedrørende udgifter i land udgør 1/10 af det årlige fradrag og

fremgår af sømandens skattekort.

Skatten af den månedlige indtægt om bord beregnes i henhold til en

progressiv rateskala.

Skalatrinene i sømandsskatteskalaen er fastsat således, at trinene

på årsbasis svarer til de skalatrin, der i praksis gælder ved

beregningen af skat af personlig indkomst i land efter

gennemførelsen af skattereformen. Det vil sige, at skalaen består

af tre indkomsttrin, hvoraf det første trin for lønningsåret 1988

er fastsat til 13.550 kr. månedlig, andet trin til de næste 7.300

kr. og tredie trin begynder ved en månedlig indtægt om bord på

20.850 kr.

Beskatningsprocenterne i sømandsskatteskalaen er fastsat således, at

sømandsskatten på de forskellige indkomsttrin er lidt lavere end

indkomstskatten i land i en kommune, hvor den samlede kommunale

udskrivningsprocent svarer til landsgennemsnittet.

Beskatningsprocenterne for lønningsåret 1988 udgør herefter 45

pct. på skalaens 1. trin, 56 pct. på 2. trin og 65 pct. på 3.

trin.

Den beregnede sømandsskat nedsættes med skatteværdien af et

personfradrag ved anvendelse af laveste beskatningsprocent i

sømandsskatteskalaen. Det månedlige personfradrag svarer til en

tiendedel af det tilsvarende personfradrag i en

gennemsnitskommune i land. Det almindelige personfradrag er

indregnet i sømandsskattetabellerne.

Har sømanden haft indtægter i land, medtages den pågældende ved

skatteansættelsen efter de almindelige regler herom, jf. lovens §

14. Den samlede personlige indkomst opgøres som summen af

personlig indkomst i land og indtægten om bord. Den samlede

skattepligtige almindelige indkomst opgøres som summen af

almindelig indkomst i land og indtægten om bord nedsat med en

række fradrag, der indrømmes i henhold til sømandsskatteloven.

Dette gælder f.eks. sømandsfradraget og udenrigsfartfradraget.

Ved anvendelse af de udskrivningsregler, der gælder for det

pågældende indkomstår, beregnes skatterne af årets samlede

skattepligtige indkomst uden anvendelse af personfradrag.

Skatterne af indtægten i land udgør herefter så stor en del af de

således beregnede skattebeløb, som svarer til forholdet mellem

indtægten i land og årets samlede skattepligtige indkomst.

For så vidt sømanden ikke har været ansat til tjeneste om bord,

nedsættes de beregnede skatter efter § 9 i personskatteloven

under anvendelse af personfradrag efter § 10 i samme lov.

Nedsættelsesbeløbet udgør så stor en del af det årlige beløb, som

svarer til antallet af dage uden tjeneste om bord, jf.

sømandsskattelovens § 15, stk. 1, nr. 3.

Under visse i sømandsskatteloven angivne betingelser er sømænd

forpligtet til at indsende selvangivelse i overensstemmelse med

reglerne om selvangivelse af indkomst og formue m.v. Såfremt

sømanden hverken har haft indtægt eller fradrag i land og

endvidere ikke er ejer af aktiver til et samlet beløb af 20.000

kr. eller derover, vil den pågældende normalt kunne undlade at

indsende selvangivelse og i stedet nøjes med at afgive en såkaldt

»erklæring« til skattemyndighederne. Selvangivelse eller

erklæring skal på normal måde indsendes til bopælskommunen senest

d. 15. februar i det følgende indkomstår.

Indtægten om bord for udenlandske sømænd (kapitel III-sømænd)

opgøres med udgangspunkt i de regler, der gælder for kapitel

II-sømænd. Kapitel III-sømænd indrømmes sømandsfradrag,

udenrigsfartfradrag og 3 pct's fradrag efter samme regler som

kapitel II-sømænd. Kapitel III-sømænd indrømmes dog ikke fradrag

for eventuelle udgifter i land. Til gengæld beregnes skatten for

de udenlandske sømænd efter en skatteskala, der på hvert

indkomsttrin er 3 procentpoint lavere end procentsatserne i

skalaen for kapitel II-sømænd, og der indrømmes endvidere i den

beregnede sømandsskat et særligt fradrag med skatteværdien af 300

kr. pr. måned.

Kapitel III-sømænd får nedsat den beregnede sømandsskat med det

almindelige personfradrag.

Udenlandske sømænd er ikke forpligtet til at indsende selvangivelse.

Det skal endelig bemærkes, at i 1986 var ialt 15.612 sømænd omfattet

af sømandsskatteordningen, hvoraf 14.022 sømænd havde bopæl i

Danmark.

Udviklingen efter sømandsskattelovens ikrafttræden

Et af elementerne i sømandsskatteordningen, nemlig at der skulle

være tale om en definitiv skat, og at sømanden som følge heraf

skulle være fritaget for pligten til at indgive selvangivelse,

har i stigende omfang mistet sin betydning, idet stadig flere

sømænd gennem årene har haft indtægt eller fradrag i land eller

er blevet ejere af formue over de nævnte 20.000 kr.

Dette forhold har medført, at skatten, der er indeholdt om bord,

oftest ikke er i overensstemmelse med den skat, der endeligt skal

svares. Dette skyldes især, at fradragsberettigede udgifter i

land, som ved forskudsregistreringen er overført som et særligt

fradrag ved beregningen af sømandsskatten på sømandsskattekortet,

meget ofte ikke svarer til de faktiske udgifter det pågældende

år. Det vil således i mange tilfælde være nødvendigt at foretage

en omberegning af sømandsskatten efter lønningsårets udløb.

Grundlaget for en sådan omberegning er den af sømanden indsendte

selvangivelse. På grundlag af de indgivne selvangivelser er der i

1986 udfærdiget over 12.000 årsopgørelser vedrørende

sømandsskatten. Der er således tale om, at langt den overvejende

del af de sømandsskattepligtige får omberegnet deres sømandsskat

efter lønningsårets udløb.

Udviklingen har således medført, at et væsentligt formål med en

særlig sømandsskatteordning ikke længere tilgodeses ved

sømandsskatteloven.

Sømandsskatteordningen har i øvrigt vist sig at blive stadigt

vanskeligere at indpasse i det almindelige skattesystem, således

at ordningen i dag må betragtes som forældet og uforholdsmæssig

dyr at administrere.

Dette forhold er blevet påpeget fra forskellig side. Det såkaldte

Philip-udvalg peger i sin betænkning fra 1977 om rationalisering

i skatteadministrationen på det administrativt uhensigtsmæssige i

sømandsskatteordningen og anbefaler, at ordningen søges

afskaffet, således at sømænd undergives samme skatteregler som

skatteydere i land. Samme anbefaling blev givet af et nordisk

embedsmandsudvalg, der undersøgte de nordiske

sømandsskatteordninger i 1984. Endvidere har Rigsrevisionen peget

på det uhensigtsmæssige i at opretholde sømandsskatteordningen.

Der skal især peges på, at selv om både sømandsskatteordningen og

den almindelige beskatning i land er organiseret som

kildeskatteordninger, har samspillet mellem de to ordninger givet

anledning til betydelige teknisk-administrative problemer, som

det ikke hidtil har været muligt at løse på en tilfredsstillende

måde. Disse problemer har især deres oprindelse i det forhold, at

man på den ene side har opbygget sømandsskatteordningen efter

særskilte regler som en i princippet definitiv kildeskatteordning

baseret på månedlige tabeltræk, men at man på den anden side

ønsker, at indtægten om bord tages i betragtning ved såvel den

foreløbige som den endelige beskatning af sømandens indtægter i

land, ligesom man giver sømanden adgang til efter særlige regler

at få overført uudnyttede fradrag i land til fradrag ved

skatteberegningen om bord.

Hertil kommer, at der bl.a. i forbindelse med overførsel af

uudnyttede fradrag mellem sømanden og dennes ægtefælle og

vedrørende fordelingen af fradrag i tilfælde, hvor den

sømandsbeskattede har indtægt både om bord og i land, skal

indberettes og registreres en række specielle data og i øvrigt

anvendes en række særprocedurer.

Dette er belastende og omkostningsforøgende, idet det ved

forskudsregistreringen og især ved årsopgørelsen er nødvendigt at

tage hensyn til de særlige regler i sømandsskatteloven.

Endelig bemærkes, at omberegning af sømandsskatten kan medføre en

række ikke særligt hensigtsmæssige forhold vedrørende betalingen

af reguleringsbeløbene. F.eks. er det ikke ualmindeligt, at

sømanden ved årsopgørelsen får en overskydende skat vedrørende

skatten i land samtidig med, at det særlige fradrag fra land

nedsættes ved beregning af sømandsskatten med deraf følgende

efterbetaling af sømandsskat, eller at sømanden omvendt får

beregnet restskat vedrørende skat i land kombineret med

tilbagebetaling af sømandsskat.

Det vil således indebære en meget væsentlig forenkling af

skattereglerne på sømandsområdet, såfremt sømandsskatteordningen

ophæves og sømænd inddrages under de almindelige skatteregler i

land.

Før omtalte indstilling fra den nordiske embedsmandsgruppe har

medført, at Finland har afskaffet sømandsskatteordningen med

virkning fra 1. januar 1986, medens en afvikling for øjeblikket

er under overvejelse i Sverige.

Den skattemæssige stilling for sømænd m.v. efter ophævelsen af

sømandsskatteloven

For sømænd, der er skattepligtige her til landet efter

skattelovgivningens almindelige regler, træder sømandsskat i

henhold til bestemmelserne i sømandsskatteloven i stedet for

indkomstskat til stat, amtskommune og kommune, samt kirkeskat.

Ved ophævelse af sømandsskatteloven vil de pågældende sømænd

således automatisk blive undergivet de almindelige regler i

skattelovgivningen, herunder de normale regler vedrørende

forskudsregistrering, selvangivelsespligt og regler for betaling

af restskat m.v.

Danske sømænd, som hidtil har været beskattet efter

sømandsskattelovens kapitel II - dvs. sømænd, der er fuldt

skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, og som

udfører arbejde om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller

nærfart - skal herefter svare indkomstskat til stat og kommune

efter samme regler, som gælder for fuldt skattepligtige personer.

Lønindtægt erhvervet om bord på et dansk skib skal medregnes både

ved opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst og

personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, og der indrømmes

personfradrag ved skatteberegningen efter reglerne i

personskattelovens § 10, § 5 i lov om kommunal indkomstskat samt

§ 8 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen. Den hidtil

gældende regel om, at personfradrag til sømænd ikke kan overføres

til ægtefællen, jf. sømandsskattelovens § 7, stk. 5, finder

derfor ikke længere anvendelse. Danske sømænd skal endvidere som

andre skattepligtige personer svare kommunal indkomstskat til den

kommune (skattekommune), hvor de har bopæl eller har ophold den

5. september i året forud for indkomståret. Har sømanden hverken

bopæl eller ophold i nogen kommune den 5. september i året forud

for indkomståret, svares kommunal indkomstskat til den kommune,

der på den nævnte dato må betragtes som hjemstedskommune. I

tvivlstilfælde træffer Indenrigsministeriet den endelige

administrative afgørelse. Sømandens bopælskommune får efter

gældende regler beregnet en andel af den betalte sømandsskat

efter særlige regler i sømandsskatteloven.

I stedet for det særlige sømandsskattekort vil sømanden få udstedt

et almindeligt skattekort. Indeholdelse af skat ved

lønudbetalingen sker herefter på grundlag af skattekortet i

stedet for som hidtil på grundlag af sømandsskattekortet og de

særlige sømandsskattetabeller. Forskudsregistrering og udstedelse

af skattekort foretages som hidtil af sømandens bopælskommune.

Skattekortet skal på tilsvarende måde som sømandsskattekortet

afleveres til rederiet/skibsføreren ved påmønstringen.

Som tidligere anført fremsættes der samtidigt med nærværende

lovforslag forslag til Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. Der

vil blive beregnet et særligt fradrag for sømænd, der sejler i

henholdsvis udenrigsfart og nærfart.

Fradraget træder på samme måde som det gældende sømandsfradrag i

stedet for forskellige lønmodtagerudgifter, fradrag for

befordringsudgifter, fradrag for udgifter til faglige

kontingenter samt fradrag for udgifter til

arbejdsløshedsforsikring. Der henvises i øvrigt til nævnte

lovforslag med bemærkninger.

De ændringer, der vil ske for den enkelte sømand ved at blive

omfattet af især kildeskattelovens regler om opkrævning af

indkomst- og formueskat, hæftelses- og indrivelsesbestemmelser

samt straffebestemmelser m.v. er af relativt begrænset omfang,

idet de tilsvarende bestemmelser i sømandsskatteloven i vidt

omfang henviser til reglerne i kildeskatteloven.

Følgende ændringer skal dog omtales.

Ifølge sømandsskattelovens § 17 er en sømand pligtig til at indsende

selvangivelse under nærmere angivne betingelser.

Efter sømandsskattelovens ophævelse er alle sømænd pligtige at

indsende selvangivelse efter de almindelige regler i

skattekontrollovens §§ 1 og 2. Da størsteparten af sømændene som

tidligere nævnt allerede indgiver selvangivelse efter de gældende

regler, og da det må forventes, at et betydeligt antal at de

resterende sømænd efter de almindelige regler vil kunne nøjes med

at underskrive selvangivelsen uden at afgive supplerende

oplysninger, vil selvangivelsespligten næppe afstedkomme

problemer for sømændene.

I de tilfælde, hvor sømanden har betalt for lidt i sømandsskat, er

han forpligtet til at efterbetale det manglende beløb. Efter de

gældende regler i sømandsskatteloven sker efterbetalingen ved

tilbageholdelse i indtægten om bord. Såfremt den for lidt betalte

sømandsskat udgør mere end 1.000 kr. forfalder beløbet til

betaling i 3 månedlige rater, første gang i måneden efter den

måned, hvori Sømandsskattekontoret har udskrevet berigtigelsen

eller årsopgørelsen. Sømanden betaler ikke procenttillæg eller

morarenter efter gældende regler.

Ved bestemmelsens ophævelse vil sømænd blive undergivet

kildeskattelovens almindelige regler.

Herefter opkræves restskattebeløb på over 5.000 kr. med tillæg på 7

pct. i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og

november i det år, hvori ligningen foretages, og såfremt beløbene

ikke betales rettidigt tillægges en morarente på 1 pct. pr. måned.

Er restskattebeløbet mindre end 5.000 kr., opkræves beløbet incl. et

tillæg på 8 pct. som hovedregel sammen med A-skatten i året efter

det år, hvori ligningen foretages.

Som tidligere anført fremsættes samtidig med nærværende lovforslag

forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning

af sømænd m.v. - ophævelse af lov om sømandsskat), hvori der

foreslås en ændring af kildeskatteloven vedrørende beskatning

af udenlandske sømænd om bord på danske skibe. Det foreslås i

nævnte lovforslag, at sømænd, der ikke er omfattet af

skattepligtsbestemmelserne i kildeskattelovens § 1, skal betale

en endelig skat på 30 pct. af lønindtægten om bord. Ordningen vil

omfatte udenlandske sømænd, der hidtil har været beskattet efter

sømandsskattelovens kapitel III samt sømænd hjemmehørende i de

øvrige nordiske lande, på Færøerne og i Grønland, som efter de

gældende regler beskattes som danske sømænd i henhold til

sømandsskattelovens kapitel II.

Baggrunden for dette forslag er et ønske om at bevare en endelig

kildebeskatning af de pågældende sømænd, som har en meget

begrænset tilknytning her til landet.

Det vil med den forslåede ordning ikke være nødvendigt at udfærdige

skattekort til udenlandske sømænd, ligesom de pågældende ikke

skal være pligtige at indgive selvangivelse.

En definitiv beskatning med 30 pct. på basis af bruttoindkomsten

kendes allerede i forbindelse med beskatningen af udenlandske

lønmodtagere m.v. i tilfælde af arbejdsudleje samt ved

beskatningen af udenlandske lønmodtagere i henhold til

kulbrinteskatteloven.

Til brug ved administrationen af den gældende sømandsskatteordning

er der i sømandsskatteloven indsat regler, der

pålægger rederierne en række forpligtelser, såsom beregning af

sømandsskat, afregning af denne, indsendelse af oplysning om

afhændelse og ændringer i anvendelse af skibe, inddraget under

sømansdsskatteordningen, og afgivelse af oplysninger om

stedfundne på- og afmønstringer. Endvidere er der indsat særlige

regler om ansvaret for sømandsskattens erlæggelse m.v.

For rederiernes vedkommende vil en ophævelse af sømandsskatteloven

medføre, at de undergives samme regler som andre arbejdsgivere -

både for så vidt angår danske som udenlandske sømænd - i relation

til kildeskattelovens bestemmelser og anden skattelovgivning,

herunder bl.a. skattekontrolloven.

De gældende bestemmelser i sømandsskatteloven svarer dog i store

træk til, eller henviser til, bestemmelserne i den øvrige

skattelovgivning.

Da den gældende skattelovgivning imidlertid ikke med sikkerhed giver

hjemmel til at pålægge rederier m.v. en oplysningspligt med

hensyn til, i hvilket omfang og i hvilke perioder ansatte om bord

har erhvervet lønindkomst ved sejlads i udenrigsfart henholdsvis

nærfart, er en særskilt hjemmel hertil blevet indsat i

skattekontrolloven i det fremsatte forslag til Lov om ændring af

forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. - ophævelse af

lov om sømandsskat).

Det skal endelig anføres, at i henhold til sømandsskattelovens § 22,

stk. 2, har rederierne en frist på 2 måneder efter udløbet af

vedkommende lønningsmåned til at indbetale sømandsskat til

statskassen. Ved ophævelsen af denne bestemmelse, vil den i

kildeskattelovens § 56 anførte frist være gældende, hvorefter

betalingen af indeholdt A-skat skal ske i den påfølgende måned

inden for nærmere af Skatteministeren fastsatte regler.

I forbindelse med ophævelsen af sømandsskatteloven

vil Sømandsskattekontoret og Sømandsskattenævnet blive nedlagt.

Sømandsskattekontoret fører i dag register over sømænd og skibe, der

er omfattet af sømandsskatteordningen, men en sådan særskilt

registrering vil ikke være nødvendig efter

sømandsskatteordningens ophævelse.

Sømandsskattekontoret træffer endvidere i dag afgørelse i

spørgsmålet om sømandsskattepligt og om beregning, indeholdelse

og afregning af sømandsskat.

Særskilte regler herom vil ej heller efter sømandsskatteordningens

ophævelse være nødvendige, idet disse funktioner vil blive

varetaget af ligningsmyndighederne i sædvanlig instansfølge, dvs.

i første omgang de kommunale ligningsmyndigheder, i henhold til

de almindelinge regler i skattelovgivningen.

I forbindelse med nedlæggelsen af Sømandsskattekontoret vil der

blive oprettet en service-funktion i

Statsskattedirektoratet, hvortil henvendelser vedrørende

beskatning af sømænd m.v. kan rettes.

Sømandsskattenævnet, der er oprettet i henhold til

sømandsskattelovens § 26, stk. 2, har væsentligst til opgave at

behandle sager om dispensation efter lovens § 29.

Sømandsskattelovens § 29 indeholder bestemmelser, hvorefter

Skatteministeren efter indstilling fra Sømandsskattenævnet kan

tillade, at sømænd i visse tilfælde inddrages under

sømandsbeskatningen, selv om de pågældende ikke på alle områder

opfylder de i sømandsskatteloven fastsatte betingelser herfor.

Der er i forslaget til Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. indsat

en tilsvarende dispensationsadgang i forbindelse med den

foreslåede fradragsordning, men det er nu Skatteministeren alene,

eller hvem der måtte bemyndiges dertil, der træffer afgørelse i

spørgsmålet, jf. § 5 i nævnte lovforslag.

Administrative virkninger

Som nævnt fremstår sømandsskatteordningen i dag som et

administrativt besværligt opkrævningssystem.

Ordningens ophævelse indebærer, at Sømandsskattekontoret og

Sømandsskattenævnet nedlægges og erstattes af en service-funktion

i Statsskattedirektoratet. Ophævelsen må desuden antages at

forenkle ligningen i de kommunale skatteforvaltninger.

Den øjeblikkelige besparelse i de statslige udgifter kan anslåes til

4-5 mill. kr. årligt. Besparelsen vil på længere sigt

skønsmæssigt andrage 8-9 mill. kr. årligt i takt med, at

ordningen aftrappes fuldstændigt.

De kommunale besparelser skønnes at være af en tilsvarende

størrelsesorden over et tilsvarende tidsmæssigt forløb.

Provenumæssige virkninger af ophævelse af sømandsskatteloven m.v.

Provenuet af sømandsskatten udgør ca. 600 mill. kr. årligt. Det

anslås, at ca. 75 pct. af dette beløb, eller ca. 450 mill. kr.,

hidrører fra sømænd i udenrigsfart.

For sømænd, der er fuldt skattepligtige her til landet, træder

sømandsskatten i stedet for almindelig indkomstskat. Den

foreslåede ophævelse af sømandsskatteloven vil umiddebart

medføre, at hele provenuet bortfalder. Til gengæld vil ophævelsen

medføre en forhøjelse af provenuet af den almindelige

indkomstskat.

I forslaget til Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. er det

foreslået, at der indrømmes sømænd særlige fradrag, som

tilsigter, at sømænd fortsat bliver beskattet på nogenlunde samme

niveau som under den gældende sømandsskatteordning. Der

foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør det muligt at

foretage en præcis opgørelse af de provenuforskydninger, som de

nævnte lovforslag vil medføre. Det må dog antages, at

provenuforskydningerne bliver af begrænset størrelsesorden.

Efter de gældende regler i sømandsskatteloven tilfalder der

primærkommunen en andel af den betalte sømandsskat. Andelen udgør

60 pct. af de første 41.600 kr. af den betalte sømandsskat og 46

pct. af den overskydende del. Reglen tilsigter, at den kommunale

andel af sømandsskatten for alle indkomsttrin udgør samme andel,

som de samlede kommunale skatter udgør af den samlede skat for en

skatteyder i land. Ialt udgør den kommunale andel af

sømandsskatteprovenuet ca. 50 pct. eller ca. 300 mill. kr.

For primær- og amtskommuner under eet vil lovforslagene ikke medføre

nogen provenuforskydning.

Sømændenes overgang til beskatning efter landskatteregler vil dog

medføre, at en del af provenuet fra beskatningen af sømænd vil

tilfalde amtskommunerne, som efter de gældende regler ikke har

oppebåret nogen andel af sømandsskatten.

For primærkommunerne vil lovforslagene indebære et årligt provenutab

på ca. 85 mill. kr. Til gengæld vil amtskommunerne opnå et

merprovenu af tilsvarende størrelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Sømandsskatteloven ophører at have virkning fra og med 1. januar

1989.

Til § 2

Til stk. 1 og 4

Det er bestemt, at de pågældende regler i sømandsskatteloven skal

finde anvendelse på skattemæssige forhold vedrørende lønningsåret

1988 og tidligere lønningsår.

Reglen i sømandsskattelovens § 21 om, at efterbetaling af for lidt

betalt sømandsskat så vidt muligt skal ske ved tilbageholdelse i

indtægten om bord, finder dog ikke anvendelse for

efterbetalinger, der opkræves på grundlag af berigtigelser og

årsopgørelser, der udskrives til personer, der på

udskrivningstidspunktet ikke er omfattet af

sømandsskatteordningen, og som vedrører lønningsåret 1988 og

tidligere lønningsår.

Skatteministeren fastsætter nærmere bestemmelser om opkrævning af de

nævnte efterbetalinger og ligeledes om tilbagebetaling af for

meget betalt sømandsskat (godtgørelse) vedrørende lønningsåret

1988 og tidligere lønningsår, jf. sømandsskattelovens § 25.

Til stk. 2 og 3

Afgørelser i spørgsmål vedrørende lønningsåret 1988 og tidligere

lønningsår, som efter gældende regler henhører under

Sømandsskattekontoret, afgøres fra og med 1. januar 1989 af

Statsskattedirektoratet.

Såfremt Sømandsskattenævnet ikke inden 1. januar 1989 har afgivet

indstilling til Skatteministeren vedrørende de i

sømandsskattelovens § 2, nr. 4, § 23 b og § 29, stk. 1-3 og stk.

5 og 6 omhandlede spørgsmål for lønningsåret 1988 og tidligere

lønningsår, træffer ministeren afgørelse uden

Sømandsskattenævnets medvirken.

Bilag

Ministeriet for skatter og afgifters lovbekendtgørelse nr. 799 af 1.

december 1986

Bekendtgørelse af lov om sømandsskat

(Udeladt her)

Versioner

1. 1988-05-21